2 eksotiske alternativer til den traditionelle risalamande
Skift de traditionelle kirsebær ud med havtorn, appelsin og passionsfrugt - og gør juledesserten eksotisk med et snuptag. Samvirkes journalist Fie Kruse serverer juledesserten.
Appelsinris
Det her er en nem, hurtig version af den norske appelsinris. Det er et friskt alternativ til juledesserten.
Det skal du bruge
Opskriften er til 1 person:
- 1 moden, sød og økologisk appelsin
- 2-3 dl ris a la mande
Sådan gør du
- Riv først skrællen på appelsinen.
- Skær halvdelen af appelsinen ud i skiver og resten i små tern.
- Bland ris a la manden forsigtigt med appelsinstykker og eventuelt lidt af skrællen.
- Anret det på en tallerken, pynt med skræl på toppen og appelsinskiverne på siden.
Ris a la mande med sauce af havtorn og passionsfrugt
Denne sauce kan supplere den traditionelle kirsebærsauce på julebordet.
Det skal du bruge
Opskriften er til 1 person:
- 2 spsk havtornmarmelade
- 1/2 -1 tsk honning eller sukker
- 1 passionsfrugt
Sådan gør du
Bland ingredienserne sammen - hurtigt, simpelt, lækkert og nemt.