Ny parfume: Køb duften af en Whopper

Burger King har komponeret en parfume, der dufter af flammegrillede Whoppere
Af Kristian Herlufsen | 30. januar 2009

Er duften af flammegrillet bøf helt uimodståelig for dig? Eller tror du, den kan tiltrække det modsatte køn? Der er hjælp på vej – den internationale fastfood-kæde Burger King har  netop lanceret en ny parfume, der lugter umiskendeligt af Whoppere.

NYE TILTAG.

Burger King arbejder i øjeblikket med flere forskellige nye tiltag inden for markedsføring, hvor burgerparfumen bare er et af dem.

I USA har FaceBook-brugere, der siger farvel til 10 venner i den virtuelle verden, kunnet indkassere en gratis burger på en af Burger Kings restauranter. Kampagnen »Sacrifice your friends« var en succes - 233.906 venner blev ofret i kampen for en Whopper, men nu har Facebook sat en stopper for reklamestuntet.

Parfumen fra Burger King hedder Flame og sælges i små flakoner med 5 ml. Parfumen kan indtil nu kun købes i USA, hvor den koster 3,99 dollars pr. flaske.

Læs mere:



Mere om Muzak

LÆS SENESTE SAMVIRKE