Drop lektierne

Lektier er spild af tid. De bør omgående afskaffes. Eleverne lærer nemlig ikke mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har.

De fleste elever er sikkert enige i, at det er træls at lave lektier, for at sige det på jysk. Mange forældre har samme oplevelse: Det koster ofte tid og psykisk energi fra forældrenes side, hvis man skal have børnene til at lave deres lektier. Hvis det virkelig er korrekt, at det er spild af tid, mener jeg naturligvis, at vi skal sløjfe lektierne.

En række nye undersøgelser i udlandet, særligt USA, tyder på, at eleverne ikke lærer mere, når de har lektier for, end hvis de ikke har. Undersøgelserne er opsamlet og formidlet af Alfi Kohn i bogen The Homework Myth (Lektiemyten).

Konklusionen er, at lektier er et overgreb på børn og forældre, og at lektierne øjeblikkeligt bør afskaffes.

I Danmark er vi ikke vant til at sætte spørgsmålstegn ved værdien af lektier. Det er en århundredgammel tradition, at eleverne har lektier for, og vi har for vane at sætte lighedstegn mellem mange lektier og et højt fagligt niveau.

Da emnet blev diskuteret i danske medier i efteråret, var konservative politikere og pædagoger straks ude med forsvar for lektierne. Tilsyneladende uden større interesse for, om de virker eller ej, men med det argument, at det beviseligt giver højere karakterer at arbejde effektivt videre med tingene hjemme.

Men der står intet i folkeskoleloven om, at elever skal have lektier for. Ja, der står end ikke noget om, at skolen har ret til at give eleverne lektier for. I loven og tilhørende bekendtgørelser står der, at eleverne skal undervises i de og de fag i så og så mange timer. Når skolerne derudover pålægger eleverne hjemmearbejde, sker det faktisk uden hjemmel i loven.

Ganske vist kan man i de store klasser få noget fornuftigt ud af lektier, hvis man altså bruger dem rigtigt. Lektier i folkeskolens første klasser er derimod under alle omstændigheder spild af tid.

Ja, lektier er måske ligefrem skadelige, fordi de ødelægger elevernes lyst til at lære. Det øger også uligheden mellem de børn, hvis forældre kan og vil hjælpe, og dem, der er mindre heldigt stillet. Det betyder, at Rosa med akademikerforældrene næsten får for meget hjælp, mens Annas mor, der er enlig og arbejder på skiftehold, er for træt til at hjælpe Anna, når hun har fri.

At lektier ikke virker, er ikke det samme, som at det er overflødigt at træne og øve sig, når man skal lære noget. Tværtimod, værdien af øvelse og træning er meget grundigt dokumenteret, og vi har i den danske folkeskole haft for lidt respekt for værdien af træning.

Men træningen bør foregå på skolen og ikke i hjemmet. Kan man ikke nå det hele i de almindelige undervisningstimer, bør man gøre lektierne til et fast indslag i SFO'erne og lave lektiecafeer på skolen. Hvis der er faste rammer, og hvis der er voksne til rådighed med hjælp og støtte, får eleverne mere ud af træningen.

Hvad med de østasiatiske lande og Finland, som ligger i toppen af PISA-ranglisten, når unges skolefærdigheder måles og sammenlignes? I disse lande laver eleverne masser af lektier. Beviser det ikke deres værdi? Nej, ikke uden videre.

Det er nemlig afgørende, hvordan eleverne og deres forældre ser på lektierne. Hvis de vitterlig er præstationsorienterede og disciplinerede, kan de godt få noget ud af det.

Hvis det derimod kniber med motivationen, og lektierne bliver set som en uoverkommelig belastning for både forældre og elever, bliver udbyttet ringe. Ifølge Alfi Kohn er det problemet i USA, og det er grunden til, at han foreslår, at lektierne helt afskaffes.

Hvis eleverne ikke får noget ud af at sidde og svede over bøgerne derhjemme, som flere undersøgelser viser, mener jeg derfor, at vi lige så godt kan tage konsekvensen og droppe dem. I alt fald i de små klasser.

»Lektier i folkeskolens første klasser er under alle omstændigheder spild af tid«