Skriv ind og fortæl os om din værste toiletoplevelse

Ved besøg hos min bedste far(Papa), fortalte han min far, at man ikke skulle gå ud på toiletet, fordi han lige havde været derude. Og da min far havde købt rundstykker sendte han både mig og min lille bror ud på toiletet for at vaske hænder. Det var så forfærdeligt, at vi var ved at kaste op.

I 1987 skulle jeg ud at arbejde som ulandsfrivillig. I den forbindelse var jeg på et 3 dages ophold i en massai landsby. Efter morgenmaden var det så tiden til at finde et sted for mig selv. Jeg ser en majsmark og lister mig ind der, finder et egnet sted og går i gang med mit forehavende. Godt inde i processen ser jeg pludselig 2 brune ben foran mit hoved, jeg kigger langsomt op, og foran mig står en massai og kigger. Resolut vender jeg mig en halv omgang rundt og bliver færdig. Jeg fandt aldrig ud af om han ville se en hvid rumpe eller han ville passe på mig

Sidst i 80erne var min mand og jeg på en rejse til Agadir i Marokko. En dag skulle vi på en bustur til den meget store by Marakesh. Vi kørte længe op gennem bjergveje, og på et tidspunkt var der tissepause ved en "restaurant" med toiletter. Jeg fulgtes med en anden dame ind på et ikke videre hyggeligt toilet, og mens vi kom af med tissetrangen, kunne vi godt høre en masse larm ude i forrummet. Da vi kom ud, forekom det os, at hele den markanske hær havde valgt at tisse her. Der var fælles-tisning ved gulvristene og vaskekummerne af soldaterne iført maskingeværer. Vi glemte at vaske hænder, men var en særpræget oplevelse rigere.

I halvfjerdserne boede jeg i Kenya, hvor man nogle steder kan finde en simpel udgave af et toilet - et "Long Drop", som blot er en skærm eller et primitivt skur, placeret oven over en klippespalte eller en revne i jorden.

Jeg har aldrig selv benyttet mig af den mulighed; men i min daglige avis "The East African Standard" læste jeg en dag en lille rubrik, som berettede om en afrikaner, der kom så gruelig galt af sted.

Denne afrikanske mand var gået ind på et "Long Drop". Han havde taget sin jakke af - og på et tidspunkt faldt jakken ned i klippespalten. I lommen havde han en 10 shillings seddel (ca. syv kroner), og i sit forsøg på at redde jakke og pengeseddel styrtede manden ned og druknede i lortet.

På en strand i Indien skulle jeg tisse og gad ikke gå helt op på toilettet på hotellet! Der var et tæt krat øverst på stranden, som jeg i stedet satte mig ind midt i efter at have sikret mig, at jeg ikke kunne ses nogen steder fra! Midt under tisseriet, hvor jeg sad på hug, kunne jeg høre en lyd bag mig og blev forskrækket, da jeg drejede hovedet og kikkede lige ind i øjenene på en gris! Jeg blev færdig meget hurtigt! Det var sidste gang i den ferie dovenskaben vandt!

Da jeg var til privat fest i 1972, havde jeg åbenbart fået indtaget noget, der satte godt gang i peristaltikken. Under mit første toiletbesøg, løb både tarmindhold og - gas løbsk. Ledsaget af en ´skid´ af uhørte dimensioner, fulgte en skylle meget tynd afføring. Det var tilsyneladende lyden, der medførte at toilettet revnede og blev utæt.
Toilettet har jo nok været revnet i forvejen, men om det var min trompetering eller vægt, der forårsagede uheldet, må være usagt. I hvert fald et umådeligt ulækkert gulv -og toilet, der ikke kunne bruges mere, satte en alvorlig dæmper på festen, men bagefter er der grinet en del.

I 1996 var vi på tur gennem Indonesien og fra Lombok købte vi en tur med båd i 6 dage til komodoøen, vi ville se de store komodovaraner.
Båden vi sejlede med og hvor vi befandt os næsten hele tiden havde et rum på 1½ x1½ m hvor de lavede mad til os (vi var 22 ombord) og fra dette rum var der en trævæg hvor der var skåret et hul på 60x60 og en lille skydedør.
For at komme på toilet skulle vi skyde lemmen til side løfte benene 50 cm op og slange os ind i rummet som var ca. 60X80 cm, og så var der to brædder på langs som vi skulle ramme (ellers røg benene i vandet)
Når vi så stod på brædderne ( Krumbøjede for vi kunne ikke stå oprejst) og forsørgede hvad vi nu skulle, så var det bare med at lade være at kikke op, for hele loftet var fyldt med kæmpe karkelakker og andet kryb. Virkeligt uhumsk at med toiletbesøg hvor de lavede den mad vi skulle indtage, og der var flere der fik meget tynd mave.Men turen var fantastisk alligevel.

På spanden.

Det er ejendommeligt på sine ældre dage at konstatere, at udviklingen tilsyneladende går i ring. Den blinde tro på den tekniske udvikling som et ubetinget fremskridt, er åbenbart ved at blive afløst af en vis skepsis og overvejelser af, om det, vi forkastede, måske alligevel ikke var så helt tosset.
Her på det sidste er man begyndt alvorligt at tale om toiletter og deres indretning, og det ser ud til, at vi måske har set enden på det fine renlige wc med træk og slip.

Efterhånden er mange af de tabuer, min generation er vokset op med forsvundet. Ting man absolut ikke talte om, ikke engang i den nærmeste kreds, kan man nu debattere offentligt, både i radio, TV og aviser.
Nogle af disse tabuer har sat deres præg på min adfærd lige til nu. Jeg er stadig meget genert og kan ikke lide at blotte mig i andres nærværelse, og siden jeg var barn, har jeg haft svært ved at finde en busk, som er stor nok, når jeg skal træde af på naturens vegne; jeg skal helst have en hel skov. Det har været lidt besværligt, når vi var på langtur på cykel i gamle dage; da var der så godt som ingen offentlige toiletter. Min gamle mormor havde et mere fornuftigt syn på den slags end mig. Hun sagde: "Hvis folk ser noget, Vorherre ikke har skabt, kan de jo skrige!"

Som kvinde har jeg altid følt mig uretfærdigt behandlet af denne Vorherre; mænd har det ulige lettere, når de skal af med vandet, og i byerne var der tidligere pissoirer mange steder, men vi piger måtte holde os i timevis. Men jeg havde nok aldrig kunnet overvinde mig selv til at frekventere et pissoir, hvis jeg havde været mand. Alle og enhver kan jo se, hvad den pæne herre, hvis let skrævende ben ses under den flotte jernskærm, og hvis let bøjede hoved rager op over kanten, foretager sig; men man kan også se, at når der er flere herrer bag skærmen samtidig, kan de såmænd stå ganske ugenert og småsnakke; man kommer til at tænke på om, det er en rest af traditionen helt fra romertidens offentlige toiletter, hvor mændene sad på rad og række på de genialt indrettede marmortoiletter, som konstant gennemskylledes af vandet fra Roms akvædukter. I den situation har de i fred og samdrægtighed kunnet lette sig for både legemlige og åndelige byrder.

Der er noget, der tyder på, at man i vore dage af økologiske grunde er ved at vende tilbage til forne tiders ideer med hensyn til toiletter eller lokummer. Nu taler man om at indføre separationstoiletter, hvor urin og fækalier skilles ved kilden, om man så må sige. Formålet er at spare på vandet og at udnytte gødningsværdien på en mere hensigtsmæssig måde, måske mere direkte, end ved den normale procedure, hvor det hele i en pærevælling gennem kloakken kommer til rensningsanlæggene for der at blive sorteret og delt i flydende og fast igen. Nu vil man skille urinen fra med det samme og kunne anvende den direkte fra opsamlingstanken, men fækalierne kan komposteres og bringes ud siden. Multtoiletterne skiller ikke det ene fra det andet, men de bruger slet ikke vand, men komposterer hele herligheden uden indgreb, og så er vi jo egentlig næsten tilbage, hvor vi kom fra.
Hos min farfar satte mandfolkene sig i grebningen i kostalden, og skidtet kom på møddingen sammen med halm og køernes efterladenskaber, og en gang om året kom det hele på markerne og indgik i naturens husholdning igen.
Vi piger brugte gårdens lokum, som lå i den ende af svinehuset, som var nærmest ved hovedbygningen. Det var et lille hvidkalket rum, hvor den ene halvdel var optaget af kassen over spanden. I kassens overside var der et hul af passende dimensioner til en voksen ende, men rigeligt stort til en barnenumse, hvorfor jeg også kun med gru besteg skafottet. Det var nemlig så smart, at spanden kunne fjernes bagud gennem en lem i væggen. Der bag lemmen gik gårdens store orne, og spandens indhold blev hældt ud nede i den fjerneste ende af ornegården. Men den hersens orne, havde en tilbøjelighed til at gnave i hjørner og kanter og havde efterhånden fået gnavet så meget af lemmen, at man bedst, som man sad der og tronede, pludselig kunne høre snøften og smasken under brættet, og når man på stive arme lettede sig lidt og kiggede ned, så man ornens tryne lige under sin bare bag, parat til et smækkys!

Da mine forældre i slutningen af trediverne byggede et sommerhus ved Odense å, var det uden indlagt elektrisk lys, gas og vand. Men det spillede ingen større rolle; vi havde primus i køkkenet, vandet hentede vi i en kilde, som løb ned på den ene side af den stærkt skrånende grund, og WC-et var et gammeldags das i en lille tilbygning bag huset. Når vi havde været på weekend, gravede far et godt hul et sted i haven og hældte spandens indhold deri. Det kunne være mellem jordbærrene eller ved ribs og stikkels-bærbuskene. En pind markerede stedet, så han ikke de næste gange gravede ned lige det samme sted. Det var der ingen, der tog anstød af, og planterne groede godt. Men jeg kunne ikke lide det das om aftenen, når det var mørkt, for så måtte vi have en petroleumslampe med derud, og så fløj alle mulige uhyggelige insekter ind mod glasset eller helt ned i flammen. De var uhyggelige, fordi de kastede store skygger på væggene og svirrede rundt, når de blev forbrændt. Det var guldøjer, døgnfluer, natsværmere og langbenede stankelben; ofte røg de ind i de spindelvæv, som uundgåeligt draperede det lille rum, og som vi fik i ansigtet, når vi gik derind.

Nutidens moderne multlokummer og separationstoiletter er formentlig så godt som lugtfri; det var de gamle ikke, men man kan vænne sig til meget. Som gammel lærer ved jeg, at lugtesansen heldigvis meget hurtigt sløves!

I Grønland, hvor vi boede en halv snes år, oplevede vi ikke at have rigtigt WC, men vi havde tørklosetter. Der havde man for at dæmpe lugten og muligvis også af desinficerende årsager en væske kaldet Elsanol, som blev hældt i tønden, og som flød op og forseglede indholdet efterhånden, som det steg op i tønden. Det stank næsten værre end det egentlige indhold.
Men lokummerne, som hos de danske befandt sig inde i huse og lejligheder, var konstrueret således, at selve spanden stod i en lidt større beholder, hvorpå der var et almindeligt wc-bræt med låg, og forneden i denne ydre beholder var der huller, luft-indtag, og foroven lige under kanten et aftræksrør, som førte ud i det fri. Derfor var lugten faktisk ikke så slem, som man skulle tro. Vi fik tømt vores spand hver anden dag, tror jeg - tre voksne og to børn var vi - men når vi havde større gæstebud, opstod der problemer; på et eller andet tidspunkt var det uvægerligt ved at blive højvande i spanden, selvom man henstillede til mændene, at de lettede sig udendørs. Så kunne det ske, at man måtte organisere spandetømning midt i selskabeligheden. Normalt blev spandens indhold kørt på trillebør hen til en slisk i yderkanten af byen og tømt ud i fjæren, så tog højvandet indholdet, når det var flod. Men i nødsituationer tømte vi spanden lige udenfor huset, for så snart byens løse hunde hørte den mindste spanderaslen, var de der i hundredvis - nej, jeg lyver ikke: der var faktisk 2000 mennesker og 4000 hunde det første år, vi boede i Aussiãt - og ethvert spor var væk på sekunder.
Hundene var fortræffelige renovationsarbejdere, og det udnyttede man effektivt nogle steder; vi havde fra vor spisestue udsigt til et lille udendørs das, som fungerede, som farfars kunne have gjort det, hvis man ikke havde været så fintfølende på Djursland. Det var indrettet, så fækalierne faldt ned på et skråtstillet bræt, der førte ned til en lille åbning på husets bagside. Når hundene observerede, at nogen gik ind i det lille hus, strøg de forventningsfulde ned og stillede sig i en halvkreds, skulder ved skulder, mens de ventede på serveringen. En gang i hårdt frostvejr så vi vor nabo gå ind, mens hundene gik i stilling; det var ganske morsomt at se, for enten det nu var på grund af fordøjelsesvanskeligheder eller på grund af frosten, så kom godbidderne trillende og springende ud af åbningen hen over hovederne på hundene, så det gjaldt om at gribe frikadellerne i flugten! - og for en gangs skyld var det ikke de nærmeste hunde, der erobrede måltidet.

Spandetømningen hos de udsendte danske tog en kivfak, dvs. en mandlig hjælper, sig af, og det var et stående samtaleemne, når det en sjælden gang gik galt i et hus, og kivfakken tabte spanden Det skete engang hos nogle af vore venner, på en trappe, hvor der var et dobbeltvindue, hvor den svingede ned i underetagen, og umiddelbart under trappen et oplagsrum for proviant. Træhuse er jo ikke altid helt tætte i sammen-føjningerne. Det gik så galt som det kunne. Spanden tog hele turen ned ad trappen, så dens indhold sprøjtede op på de malede vægge og dels løb ned over trappetrinnene, dels flød ud mellem dobbeltvinduerne, og dels sivede ned i proviantkælderen. Man kan i dette tilfælde uden nogen form for ironi påstå, at der lugtede mere af lort end af lagkage! Der var ikke andet at gøre end at skifte tæpper ud, skure, skrubbe og male hele entreen om og kassere, hvad der var af æg og grøntsager m.m. i kælderen.
Men der er mange af den slags historier deroppe fra.

Mens vi boede der, kom fremskridtet til byen; man gik fra manuel tømning over til mekaniseret; byen fik en lokumstankvogn; det var et vidunder af teknisk snilde. Spandene skulle dog stadig bæres ud af husene, men nu skulle de ikke mere køres på trillebør eller slæde til slisken; tankvognen var faktisk en slamsuger, som i et enkelt slurp kunne tømme en spand på sekunder. Men fint skulle det være, så udover slupremekanismen og lortetanken, var der en vandtank, hvorfra man med kogende damp fra en kraftig dyse kunne skolde spandene. Hold op, hvor DET stank! og rene blev de i al fald ikke; heldigvis larmede bilen så meget, at man kunne nå at flygte, når den nærmede sig. Jeg ved ikke, hvor længe den Storm P.- maskine var i funktion, for vi flyttede, og jeg ved, at der siden er blevet kloakeret.
En anden løsning på problemet med spandene og trapperne fandt man i en anden by på kysten, hvor man fandt på at anbringe en kraftig plastikpose i spanden; så kunne man bære den omhyggeligt lukkede pose ud og ned til transport til lossepladsen; man havde dog ikke taget højde for den mennesket iboende snuhed, thi da kivfakken kom op i øverste etage på etagehusene på stedet, fandt han jo hurtigt ud af, at det var betydeligt lettere at åbne et vindue og lade poserne dumpe ned end at bære dem ned ad alle trapperne og tilmed at skulle gå flere gange til hver etage. Ak ja! Man opgav ret hurtigt systemet.

Men det er vist lige meget, hvor i verden man kommer, så bliver man overrumplet af holdningen til tarmtømning og det forskellige syn, man har på renlighed og toiletforhold. Mange turister i det sydlige Europa stejler første gang, de ser et pedallokum, altså et af disse toiletter, hvor det gælder om at ramme et hul i gulvet; jeg må indrømme, at jeg heller ikke bryder mig om dem; de er ikke handicapvenlige, og når det kniber med balancen og knæene, er de direkte ubehagelige, især fordi der i reglen er pladdervådt og beskidt omkring dem, og man skal koncentrere sig både om at holde balancen og undgå, at ens kjole falder ned i sølet.

Det værste, jeg har oplevet i den retning, var dog i Kina for tredive år siden. Min blufærdighed gjorde det yderst vanskeligt for mig de få gange, jeg måtte benytte offentlige toiletter, for de var offentlige i ordets egentlige forstand. Det første var på et hotel den første aften, hvor vi kom ind i det rum, som rummede toiletterne og opdagede, at der kun var vægge op i godt en meters højde mellem de seks pedallokummer. Op fra det ene stak en kokkehue! men vi var jo nødt til at benytte muligheden og konstaterede hurtigt, at papir var der heller ikke - det burde vi have vidst - men heldigvis var der en rejsevant dame i selskabet, som havde husket sin rulle og efterhånden, som vi fik brug for den, blev den rakt over skillerummene, så det var jo ganske praktisk med de lave vægge! Håndvask? - næh! men heldigvis var der direkte adgang til køkkenet ved siden af, og der var vask.
Her må jeg straks sige, at på de øvrige hoteller, hvor vi boede, var der ganske fortræffelige toiletforhold.

Men det mest offentlige toilet oplevede jeg i Hong Kong på en markedsplads højt oppe over byen. Man kom ind i en meget stort aflangt rum, som var inddelt i båse som en kostald, der har nok været i al fald 20, med halvvægge som sædvanlig og uden døre! Andre steder var der i det mindst en halvdør, - her var der slet ingen - men man kunne jo heldigvis se det øverste af hovederne, hvor der var optaget, så man gik hen til den nærmeste tomme bås. Toilettet bestod af en omkring en halv meter dyb rende i gulvet, vel tyve cm bred; den gik under halvvæggene fra rum til rum i hele bygningen længde. Godt anbragt fik man endelig lettet sin spændte blære og blev yderst forbløffet over den voldsomme brusen, der lød under en. Det var dog alligevel utroligt - det viste sig, at der med jævne mellem rum blev sendt en kraftig vandstrøm gennem systemet! Men det var også den eneste sanitære foranstaltning i den forbindelse.
Så vidt vi kunne konstatere, blev toiletindholdet fra hoteller og privathuse samlet til markvanding. Vi så i al fald et sted, hvordan en stor flodpram, som netop havde fragtet en masse mennesker over floden, blev fyldt op med spandindholdet fra vort hotel og talløse andre huse, mens en gammel kone lå på knæ på en af tofterne og fiskede papir op med et lille net og smed det i floden. Da prammen var fuld til lige under tofterne, blev den sejlet over til den anden bred, hvor indholdet blev hentet og fordelt på grøntsagsmarkerne af masser af folk med hver to spande i et åg.
Ude i en landsby, som vi besøgte, blev alle spande tømt i et stort fælles bassin, hvor også alt køkkenaffald og plantemateriale blev smidt ned til kompostering. Og der var frodigt på markerne og i de omliggende haver, hvor hver kvadratcentimeter var opdyrket, selv luftrummet over vandingskanalen, hvor stangbønnerne hang tæt på stænger, der krydsedes fra bred til bred. Tænk, hvad der kunne spares af kunstgødning, hvis vi udnyttede vore resurcer lige så effektivt!

Da vi forlod Kina og kørte med tog til Hongkong, glædede jeg mig til rigtige toiletter, for jeg troede, at Hongkong var ret europæiseret, men det blev jo altså i Hongkong, jeg, som det fremgår af det foregående, oplevede det mest offentlige toilet!
Jeg var heller ikke klar over, at der i toget var både europæisk og kinesisk toilet, så jeg kom til at gå på det kinesiske, og det var en kunst i et slingrende tog. At det kunne være svært at ramme, havde man taget konsekvensen af, således at pedalerne var hævet et lille stykke over gulvet, så man dog ikke skulle sidde i sjappet, men det var yderst vanskeligt at balancere på disse miniplatforme, selvom der var et håndtag at holde fast i!

Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik fotograferet alle disse toiletter; jeg havde ikke tænkt på det, før jeg kom hjem og så en artikel i Politiken om en fotograf, som ligefrem samlede på alverdens toiletter i sine billeder, og skulle jeg komme til Kina igen, hvad jeg stadig drømmer om trods min blufærdighed, vil jeg huske både fotografiapparat og WC-papir, når jeg frekventerer disse uundværlige indretninger.

Værste oplevelse?

Jeg havde så travlt med at få tisset, så da jeg kom ind på toilettet hjemme ved mor, LUKKER jeg toiletlåget og sætter mig for at tisse. Jeg havde nok forventet det var lukket og skulle åbnes, og da det var åbnet lukker jeg det og så tisser jeg (over det hele. Totalt tanke løst og meget pinligt.

Jeg havde lige sagt farvel til en god veninde efter en dejlig shopping tur i Fields, og kunne mærke at det vat ved at være tid. Jeg slentrede i den retning jeg mente toriletterne var (der er en toriletkerne på hver etage) Jeg gik og gik og gik – det vidste sig at jeg var gået den forkerte vej og da jeg småløbende (med min lille søn på ½ i klapvogn) endelig kom frem til toriletterne var det eneste handikaptoilet, hvor jeg kunne have vognen med optaget :o( Jeg gik i panik – jeg vidste at det var et spørgsmål om sekunder. Jeg forsøgte at få klapvognen med ind på et af de almindelige toriletter (ville ikke lade mit lille barn sidde alene uden for) det resulterede i at vognen kilede sig fast i døren og jeg simpelhed sked i bukserne. Jeg græd og skreg op at nogen måtte hjælpe mig. Nogle kvinder blev forlegne og forsvandt smågrinende. Men en venlig dame og hendes mor, hjalp mig med at få vognen fri, holde min søn med selskab og komme med div. servietter (jeg havde heldigvis pusletasken med) Hun hjalp mig også med at ringe til min veninde (som endnu ikke havde forladt varehuset endnu) Og hun kom med ny-indkøbte rene trusser og bukser. Jeg var VIRKLIG flov i tiden der efter – men nu kan jeg godt i en snæver vending grine af det. Er dog ikke så pjattet med at gå i Fields – ved at der er for lagt mellem toriletterne.

Jeg var for 30 år siden på safaritur i kenya sammen med min bror. Det var den primitive slags med Landrover ud over stepperne - og derfor naturligvis heller ingen toiletter.
Den første nat, som vi tilbragte for foden af Mount Kenya, trådte jeg inden sengetid af på naturens vegne i krattet i udkanten af lejren. Bedst som jeg sad dér i den kulsorte nat, hørte jeg en høj knurren og var sikker på, at en løve var på vej for at æde hele selskabet. Jeg sprang i sikkerhed i teltet(!!!), hvor jeg efter nogen tid faldt i søvn med min brors hånd krampagtigt i min. Da jeg den følgende morgen fortalte guiden om, hvor tæt vi alle havde været på at blive ædt af en løve, beroligede ham mig med, at det ikke havde været en løve. Han havde også hørt "brølet" men det var "kun" en elefant, der havde passeret med rumlende mave.
Således beroliget fortsatte turen, og da vi mod slutningen - ca. 14 dage senere - nærmede os civilisationen og "Long Drop-toilettet" (som nævnt i et indslag herover), måtte jeg på tønden igen. jeg havde ikke "siddet" længe over sprækken i jorden da en flok flagremus væltede op mellem benene på mig.
Det er nok mere "sikkert" at besøge et toilet her hjemme, men det er absolut mere kedeligt :-)

Når man tager ud i den store verden, finder man ud af,at man ofte er langt væk fra de kliniske hvide danske toiletter. Her er et udpluk af flere års - i øvrigt spændende - ferierejser:
- Færøerne: har præsteret at besørge i det fri på kanten af et fjeld i vindstyrke 10 (boligen var et telt, så der var ikke noget alternativ).
- Tunesien: var langt væk fra alfarvej i en lille landsby. Diarreen meldte sig under et besøg hos landsbybeboere, som kun kunne arabisk. Nødløsningen var at styrte om bag huset til møddingen og med familiens eneste ko som tilskuer....hvor elendig kan man føle sig(!)
- Marokko: nogle år senere, også med diarre, som følge af et dumdristigt møde med en velsmagende salat i Casablanca. Med et overfyldt nattog til Tanger, var det med livet som indsats at foretage hyppige besøg på det uhumske toilet, ikke mindst fordi døren ud til det fri stod åben, så man med mavekneb måtte svinge sig ind på toilettet, med frit udsyn til skinnerne og et tog i fart.
- Kina: et toiletbesøg der blev udsat. I et eksklusivt stormagasin, med parfumer og designertøj, forventede man et tilsvarende toilet, men ak nej. Chokket var stort, da jeg kom ud i et stort rum med hvide fliser, hvor de tissetrængende sad på hug side om side, uden dør og med en 1/2 meter mur som adskillelse.

Engang fik jeg meget ondt i maven, da jeg kørte med Århus bybusser. Da jeg stod af i Park Allé, løb jeg over på banegården for at komme på toilet.
Det var rent og pænt og det var vel nok en stor glæde at komme derover.
MEN! Da jeg var færdig og kom ud og skulle vaske hænder, stod toiletpasser-damen klar og sagde følgende:
Det kan du fanme ikke være bekendt. Det kan godt være at du har det godt og er glad nu, men det er mig der skal sidde her resten af dagen uden at kunne få vejret. Hun var ildrød i hovedet af arrigskab.
Det glemmer jeg aldrig og bryder mig ikke om offentlige toiletter mere.

Mig og min kollega havde været til en meget våd fest. jeg havde holdt mig ædru hele vejen igennem da jeg skulle køre os hjem. Da vi kom ned i p-kælderen hvor min bil stod parkeret, kunne min søde kollega ikke holde sig mere. Hun kiggede sig omkring og sætte sig så ned med bukserne nede om hælene og tissede så der løb en stråle hen over gulvet. Jeg begyndte at grine, og hun kiggede på mig og sagde at det kunne jeg ikke være bekendt, der var jo ingen der kunne se hende. Hvorefter jeg vendte mig rundt og pegede op på videoovervågningen og sagde at der da i hvertil fald var en´ udover mig der havde set hendes bare rumpe. hun blev helt rød i hovedet og meget flov.

Som rygsæksrejsende på flere kontinenter er jeg stødt på mange varianter af toiletter, hvoraf nogle har været meget lidt indbydende. Der har været brædderne over et hul, som var sådan toiletterne var de fleste steder i bjergene i Nepal og den slags primitive anordninger, som dog har fungeret og fået skidtet af vejen; men den værste oplevelse må have været i 1982 i New Delhi, hvor jeg var inde for at se det røde fort - en stor turistattraktion. Jeg havde en dystenteri under udvikling, så toiletbesøg her og nu var en absolut nødvendighed. Jeg fulgte hurtigt skiltet mod toiletterne og gik ind - kiggede og løb ud igen. Synet af to pedal-lokummer (hvor man sidder på hug på toilettet i gulvet) med hver sit bjerg af lort - og jeg mener det virkelig. Det ville nærmest have været en umulighed selv at stå over toilettet og ikke komme i berøring med bjerget. Dertil en million fluer oven på hver sit bjerg. Så jeg suste ud igen og fandt en busk at sætte mig bag ved. Gys. Jeg kan stadig se det for mig.

På en rejse i Rusland besøgte jeg et offentligt toilet i Novgorod . Rummet var et stort rum uden skillevæge overhovedet . Til den ene side var der et par trappetrin op til en ikke specielt dyb rende og til den anden side var der en lang rist . Så det foregik altså på denne måde : flydende i risten og fast op af trappen og i renden . Papir skulle man selv medbringe . Det var åbenbart altid avispapir . At toilettet IKKE blev rengjort dagligt var den ubeskrivelige stank , den topfyldte rende og de brune fodaftryk overalt vidne på . Mine øjne løb i vand og det er aldrig sket hverken før eller siden . Selv ikke i en gammeldags svinestald med masser af ammoniakdampe .

For et par år siden, under en udflugt i en nordsjællandsk, blev jeg virkeligt alvorligt trængende og der var selvfølgelig ingen toiletter i nærheden. Så det var bare at finde om bag et træ for at besørge. Det næste problem var at jeg li'som ikke havde taget toiletpapir med (hvor dum kan man være!).Så jeg måtteg tage nogle blade fra en busk i nærheden og så var problemet klaret.Det viste sig at være en efeu, jeg havde taget bladene fra og resultatet var derefter: en voldsom masse røde udslet og voldsom kløe både på hænderne og i den anden ende, i adskillige dage efter. Det kan jeg IKKE anbefale!!!

Under en rejse i sydamerika fik vi lov til at slå vores telt op inde på en gårdsplads. Der var ingen hovedbygning, og da der ikke boede nogen på gården blev porten låst så vi ikke kunne komme ud, men mest for at der ikke kunne komme nogle banditter ind.
Næste morgen (hvor porten stadig var låst) var det så tiden at komme af med skidtet, og det eneste sted dette kunne gøres var i svinestien.
Min kone startede, og efter flere måneders rejse havde vi vænnet os til lige at tjekke konsistensen for at se hvordan maven havde det, men denne gang blev hun overrasket, for der var intet. Til gengæld var der en stor gris der så glad ud og slikkede sig om munden. Min kone var ret hurtig til at få bukserne på, og komme ud. Jeg kneb ballerne sammen, og fandt en busk lidt senere på dagen.

de hjemlige forhold prises højlydt i de andre kommentater. Men DSB´s tog-WCer Kbh -Rødby er rædselsfulde pga. manglende rengøring og vedligeholdelse. Ofte er de fleste aflukket, så der kun er et enkelt åbent. En enkelt gang var alle aflukket. De stinker altid af gammel mandetis, fordi der ikke bliver gjort rent. Der er altid vådt på gulvet (tis?). Kummen er fyldt med diverse, der gynger frem og tilbage, når toget bevæger sig. Og knappen til kummetømning virker oftest ikke.
Af mystisk årsag er der oftest vand i hanen, så man kan vaske hænder, tage et stykke papir til at åbne døren (der er ofte også papir - man undres)

Da jeg var ca 14 år var vi på creta og skulle ind på en lille cafe og spise en bid man. Som det første skulle jeg lige tisse. Der var et tæppe og bag det tæppe stod der et wc og en "udendørshane" med huld under sådan så vandet kunne komme væk Og så han der et sort viskestykke til at tørre finger i, og ikke noget papir, der var bare så ulækkert. Jeg besluttede at jeg ikke skulle tisse og i det jeg trækker tæppet til siden går kokken ind og vasker sine finger der inde. Tja så skulle vi jo så ikke ha`noget mad. Føj siger jeg bare.

Tilbage i 1994 besøgte jeg et toilet på en tankstation i det nordlige Polen. Da jeg havde betalt "tissemanden", ventede jeg pænt på tur. Pludselig blev der en værre råben fra et af toiletterne. Døren var åbenbart gået i baglås. Den snarrådige "tissemand" gav døren et velplaceret spark, og op gik den. Samtidig knaldede den ind i panden på den frustrerede kvinde, hvis frustration hurtigt voksede til hysteri i takt med en stor knaldrød bule voksede frem i panden på hende. Den snarrådige "tissemand" greb fluks en mønt og greb om kvindens hoved, mens han af al kraft pressede mønten mod bulen. I samme øjeblik blev det min tur, og jeg forsvandt ind i toiletbåsens tryghed, og da jeg kom ud, var kvinden væk, pyha ...

Min datter og svigersøn s bryllup forløb alt meget romantisk.
og brudeparrets afgang fra festen var planlagt med festlig sang hvor
gommen skulle bæres ud til "alfred skal giftes nu til morgen".

Dernæst skulle alle de unge venner skulle følges med brudeparret i bus ca 50 km. Til Hotellet og synge godnatsang foran brudeparret stående på en balkon.
(timingen var planlagt med præsist eftersom ALLE vennerne skulle nå at komme med i bussen og brudeparret ikke anede hvad der skulle ske)

det hele skulle ske med et brag og sang og derpå afsted.
Hele selskabet var således samlet i sang omkring brudeparret på vej ud til....bussen med gommen båret højt løftet så skete der lige et par ting:

en ung svoger der skulle bære gommem var ikke mødt op men andre havde bare taget over og båret gommen.

en ung skulle tisse inden turen men der var optaget på toilettet og ingen derindefras reagerede på banken på døren

Hele selskabet samledes foran toiletdøren alt imens værten lirkede
låsen op .....
selskabet blev således vidne til at gommens svoger sad på wc og sov med bukserne helt nede på gulvet

Det "ulækre var mest pinligheden" .........2 familier holder fest og så.....dette............men helt ærlig grinagtigt var det bestemt
festaben

DSB får tit skæld ud over dette og hint, min værste toiletoplevelse jeg kan mindes er da jeg bare skulle fra hovedstaden og så en enkelt times tur før jeg var hjemme. Jeg havde min 'periode' og skulle helst på det lille hus for at få skiftet bind, og så var toilettet låst. Da jeg endelig kom af og kunne komme på et toilet var jeg helt 'gennemblødt' så det kun var overtøj der gjorde at det ikke kunne ses så meget som jeg kunne mærke det. Jeg var virklig tosset over det.

Ubeskriveligt - her stopper "jeres fest". Det er umuligt at sætte ord på.´Føj!

Jeg har arbejdet 3 år i Kosovo i den danske Lejr "Camp Olaf Rye". Denne historie er fra sommeren 2006.

Jeg skulle SÅ meget på potten, at jeg ikke kunne koncentrere mig om så meget andet...Per ville jo hellere fiske...Men historien starter således.... Jeg var lige blevet opereret i hånden efter et eller andet insekt havde bidt mig, og min hånd var svulmet op til det dobbelte. Jeg skulle derfor spise noget penicillin som virkede lettere afførende, og det tænker man jo ikke lige på i farten. Per ville på fisketur og spurgte om jeg ville med. Jeg synes det var en god idé. Meget bedre end bare at sidde hjemme på pinden, eller at være i campen. Så af sted det gik. Vi var 4, Per, Jimmy (P. X. chef) og Jimmys ven (fik ikke navnet) og mig selv, vi kørte til en stor sø i et område der hedder Batlava. Der var utroligt smukt. Og mens de 3 andre startede deres stænger, hjul og snøre med maddiker på krogene, luntede jeg lidt rundt og så mig omkring. Jeg hilste på en ko med klokke om halsen (frygtelig larm) og nåede at træde i et par ko kager inden jeg var tilbage hos drengene. Koen var forsvundet og jeg nød stilheden, den milde vind og den smukke natur. Det var top hygge når nu man havde lidt ondt af sig selv og i hånden. Pludselig kunne jeg mærke at min mave begyndte at blive lidt små gnaven, det boblede lidt og så kom "følelsen". Jeg tænkte at lidt udluftning måske ville klare sagen og trak lidt væk fra de andre. Der var bygget en terrasse med rækværk og noget plast bølge tag henover, tæt ved søens bred. Jeg gik derind og lænede mig op ad rækværket og så ud på de andre, mens jeg smilende lod som ingenting og ville lade luftstrømmene glide gelinde ud i naturen.... Men nej!!, Jeg kunne mærke at dette var en prut der IKKE skulle slå's. Ikke med mindre jeg havde rene underbukser med. Der var ingen anden udvej end at jeg måtte holde igen, og lade den være hvor den var. Det gik fint og jeg gik hen til drengene igen. Per hev et par sandwich op af tasken, det var skønt, jeg var godt sulten, vi spiste og drak lidt, og Per knækkede en tand, vi hørte alle sammen knækket, og så på Pers forskrækkede ansigt. Jeg undersøgte hans mund men kunne ikke se at noget var galt og Per mærkede intet anderledes i munden. Fiskeriet fortsatte, der var nu gået ca. en halv time siden mit mavekneb, og jeg tænkte ikke meget over det før det kom tilbage endnu værre end før... jeg krampede lidt sammen og gik op på terrassen igen, jeg kunne mærke at nu ville "prutten" altså ud... Jeg kunne ikke stå stille, så jeg gik en tur rundt langs bredden og op ad skråningen med grantræer, og dér så jeg det... et udendørs lokum. Jeg havde ikke lagt mærke til det før. Jeg vadede igennem ko kager og mudder, og da jeg endelig nåede derhen, var der ingen dør i, og der var heller ikke noget toilet, det var smadret og sølet til af skidt, pokkers!! Nu var der tryk på i tarmkammeret, jeg holdt igen og holdt igen. Da jeg havde holdt mig i yderligere 45 minutter måtte jeg krybe til korset og sige til Per at den var gal. Med et "Nå for satan, lad os komme af sted" sad vi nu i bilen, på vej mod mine fyldte tarmes befrielse, et toilet derude i det fjerne. Tro mig, jeg havde allerede gjort mig mine tanker om at "lave" i skovbunden, kunne måske oven i købet få hævn over koen, så den kunne træde i en... øh… "mandekage" men det gøs i mig ved tanken om at sidde med "bar røv"...og tænk hvis jeg ramte mine bukser, eller værre...ikke kunne holde balancen og faldt ned i mit eget "spild". Det var ikke en mulighed, og det havde Per allerede fanget, tror jeg. Ved første stop, lærte jeg at udtale ordet toilet på enten albansk eller serbisk, er ikke sikker, jeg blev så glad da han forstod hvad jeg mente. Jeg blev vist om bag en container, og så endnu én, jeg tænkte... YESS, de har sådan en smart toiletcontainer stående rundt om næste hjørne, men nej, i stedet blev jeg ført op ad en lille bakke til et 1x1 meter bredt skur, uden dør, men med et hul i gulvet ned til en lille mose... der var langt ned....men lugten var stærk. Jeg smilede til ham og gav ham tommelfingeren op, fik en tommel tilbage og han vendte sig og gik. - Jeg stod i stanken og ventede, prøvede at forstille mig at bruge hans "hul", men GLEM DET, der var jo heller ikke noget toilet papir? Jeg har hørt at de så hernede, bare bruger højre hånd til at tørre sig, jeg måtte væk fra stanken og gik tilbage til bilen. Per stod og øvede sit albanske sprog med manden der så ud til at være lidt overrasket over jeg var så hurtigt færdig. Jeg sagde tak for lån og smilede. Manden rakte sin hånd ud for at sige farvel. Jeg undrede mig da jeg gav ham hånden. Han må da ha vidst at der ikke var noget toiletpapir deroppe, han vidste jo ikke, at jeg ikke havde brugt "hullet". - Vi måtte videre i toilet søgningen nu, HURTIGT!! Da vi kørte væk så vi at han nok alligevel var kommet i tanker om at der ikke havde været noget toiletpapir deroppe, for han stod ved en vandhane og næsten hysterisk skrubbede sin højre hånd, mens han anstrengt smilede, og nikkede farvel. - Vi kørte videre. Der dukkede en tankstation op der var helt nybygget. Dér, sagde jeg til Per, og vi kørte ind. Jeg spurgte manden om et toilet. (havde jo lært at sige det) - Til sidst forstod han hvad jeg mente, og pegede uden om butikken, omme bagved. Der så jeg at huset ikke var helt færdigt, og udenfor, på muren var der to håndaftryk fra snavsede hænder og en ordentligt bunke lort nedenfor. ØV! jeg gik direkte tilbage til bilen, Per var chokeret og vi kørte videre, vi kom til et lille supermarked, standsede, og jeg spurgte om et toilet, og der stod 2 fyre og sagde, at det havde de slet ikke. Det trykkede godt og grundigt nu, jeg kunne næsten ikke tænke på andet end at holde mig og stod let dansende med mavesmerter og skulede ondt på dem. Irriteret kørte vi videre, vi stoppede så ved næste supermarked. De var meget mere hjælpsomme og forstod oven i købet engelsk . - Jeg sagde "a real toilet?" - Yes yes, no problem, svarede de, og den ene af mændene viste mig vej om bag supermarkedet, og så var jeg jo allerede klar over hvad der så ville ske. Ganske rigtigt, ovre i hjørnet af en have bagved stod et skur magen til det der var oppe ved mosen, forskellen var, at på dette lokum var der en dør man kunne lukke. På det tidspunkt var jeg ved at eksplodere, men jeg afslog alligevel, høfligt men bestemt. Manden lignede et stort spørgsmålstegn og hans venlige smil forsvandt, - jeg sagde i am sorry, i can't do it, i really have to go now, gav ham hånden og kastede mig ind til Per. Per kiggede og sagde: Nej? - jeg rystede på hovedet, havde det rigtigt skidt nu, skulle virkelig koncentrere mig nu, var næsten på vej til at kaste mig ud af bilen nu, og havne i en grøft og så lade det hele gå, tænkte hele tiden på: næste sted, næste sted. - Endnu en tankstation dukkede op, vi var ved at være tæt på hovedvejen, Per kørte ind, jeg sprang ud, ind i butikken, manden talte engelsk, -toilet? manden nikkede, - no a REAL toilet, sagde jeg og aftegnede i luften et toilet med kumme og træk ud knap og det hele, -yes yes svarede han og pegede ud bagved, -for pokker da, ikke igen, men nu kunne jeg næsten ikke klare det mere, var næsten klar til alt nu, jeg gik ud bagved... Himlen være lovet!! -Et rigtigt toilet, oven i købet rent, man kunne bare ikke låse døren, men pyt, jeg begyndte at knappe op, kunne mærke at det var allersidste udkald, ingen toiletpapir!! - knappede bukserne igen, sprintede mod butikken mens jeg lykkeligt råbte til Per at der var et rigtigt toilet, -han råbte tilbage, jamen hvad fanden laver du så?? inde i butikken var der intet toilet papir, selvfølgelig!!! Men der... lige der...lå en pakke med lyserøde servietter, kiggede lige for at se om der var nogle hvide i stedet. Vanvittigt!! Jeg tog de lyserøde servietter, 50 cent sagde manden, jeg smed en euro og sagde behold resten, sprintede tilbage til toilettet og nåede lige at få bukserne af. Himlen sang. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har følt en sådan lettelse som jeg gjorde på det toilet!! Mit syn blev klart igen, og jeg fik ilt til hjernen. Min vejrtrækning blev normal og blodet flød igen i mine årer. Det var overstået, vi havde kørt 18 km med flere stop, og jeg nåede det. - Nu var vi på vej tilbage, Per skulle jo fiske og jeg blev trængende igen da vi kom tilbage til søen. . . Peter

På en rejse til Tana Toraja på øen Sulawesi i Indonesien. Vi besøgte et traditionel Tana hus som er kæmpe bygninger men da 90% er et "bådformet tag" så er der kun 16 m2 til boligen. ALT foregik i dette rum. Ildstedet, køkkenet og direkte ved siden af var "toilettet", et simpelt "pedal toilet" lavet af stampet ler. Ved siden af det oplagring af fødevarer. Over toilettet hang også påser med madvarer. Så når man ved ildstedet skulle bruge madvarer rakte man over toilettet for at nå det :). Desuden var "toilettet" ikke rengjort i meget lang tid og det var tydeligt en af de mange lugte der udgjorde en kraftig lugt i rummet.

Billede af toilettet kan ses her http://ge.tt/13WgzaN/v/0?c

Claus Christensen

jeg er på et 12 ugers livsstils / vægttabskursus på Struerskolen og skulle på toiletet om eftermiddagen, gik på wc og trak bukserne og fik lige sat mig, da det væghængte wc faldt på gulvet og jeg gled ned på gulvet i bar røv, der skete ikke noget med sisternen så skyllevandet blev i beholderen, og da jeg var kommet mig over choket kunne jeg ikke lade være med at grine ad det hele. Jeg gik så ud på gangen og fandt et ledigt toilet. pedelen fik fati en vvs smed der kunne afmonterer det knækkede wc, da han tog slangen af til vandtilførelsen faldt det tungt til jorden og gik i mange stykker, det var åbenbart kun slangen der holdt til oppe, så vandet sprøjtede ud til alle sider og smeden blev godt våd og jeg kunne ikke lade være med at grine igen, og det var der flere af de andre kursusdeltager der også gjorde. Har fået sat nyt wc op i dag, også væghængt men med extra stærke bolte.

i tyrkiet på tur med lokale, skulle, et hul i jorden omgivet på 3 sider af halvmur af gasbeton , kun 1 brædt ( overskidt ) der stank. men når man skal så skal man, så det var bare at balancere på bræddet og gå i hug og få klaret det man skulle . godt vi havde været på f
erie flere dage så maven var lind ha ha , så der skulle bare åbnes for sluserne

I mine unge dage i 50erne var jeg et par gange til bal på Båring Badehotel. I løbet af aftenen ville jeg på toilettet, (jeg er bypige) så stor var min overraskelse, da man skulle benytte et fælles gammeldags lokumsbræt med 4 - 5 huller, så kunne man sidde der og
hyggesnakke. Jeg blev hurtigt færdig.
På nogenlunde samme tid var jeg med en kollega hjemme for første gang. Hun boede på en gammel gård oppe på Nordfyn, de havde en stor stald til kreaturerne, og da jeg spurgte på toilettet blev jeg sendt ud i stalden og kunne bruge grebningen. Desværre skulle jeg også et større ærinde og jeg havde ikke noget papir med. Jeg følte mig meget pinlig til mode over at andre skulle gøre rent efter mig. Næste gang jeg var der, blev jeg sendt på det rigtige das, som åbenbart skulle spares i det daglige.
Men det allerværste var dog et offentligt das i en lille by på Santorini, det var simpelthen ubeskriveligt og selv de lokale rynkede på næsen af det,det kunne lugtes langt væk og der var en sværm af fluer osv. selv hundene gik udenom det. Der var heller ingen døre kun et par lave mure. Så jagten gik ind på et nogenlunde spisested med toilet i stedet.
R.E. Larsen 14.09.12

For mange år siden skulle vi en tur til Tyskland for at købe ind til en fest.
På vej derned skulle jeg tisse.
Dengang var der langt mellem rastepladser og tioletter. Endelig fandt chaufføren et sted hvor der var et toilet.
Jeg sprang derind - satte mig og tissede. Åh - hvor var det tiltrængt!
Mærkeligt at der ikke var papir. Mere underligt at der ikke var vand i sisternen, da jeg ville skylle ud! Nå - men jeg havde fået besørget og det var det vigtigste!
Håndvasken var omkring et hjørne, og mens jeg stod og vaskede hænderne, hørte jeg døren gå op, og så 2 håndværkere komme ind.
Hørte derefter den ene råbe "Hvem fanden har pisset i toilettet"?
Jeg sprang ud af døren - løb ned til bilen - og sagde "KØR"!
Det viste sig nemlig at det toilet jeg netop havde tisset på,stod ude i forrummet og var slet ikke indstalleret.

For nogle år siden var jeg til familiejulefrokost, og da jeg kom hjem, satte jeg mig ud på tønden, for at komme af med noget af al den mad, jeg havde spist.

Jeg følte en større trykken end normalt, som om der var ekstra meget, der skulle ud. Dette gav en underligt utilpashed og følelse af træthed, så jeg lagde mig halvt ind over håndvasken, så jeg kunne bruge den som støtte.

Det næste jeg husker er at jeg vågner på gulvet midt i en stor blodpøl og med en større bunke afføring ved siden af mig. Føj, hvor det lugtede.

Det viste sig at jeg havde skidt så voldsomt, at jeg var besvimet og væltet ned fra toilettet - lige ned i det hårde stengulv med ansigtet først - for derefter at tømme tarmen i bevidstløs tilstand.

Ja, pinligt var det. Især at skulle fortælle vennerne hvorfor jeg gik rundt med et sår på næsen og et ansigt, der var deformt p.gr.a. hævning...

Til noget festhygge ved en arbejdskollega, hvor vi herefter skulle i byen 6 stykker, skal vi alle på toilet inden vi tager af sted. Da jeg kommer der ud og regner med kun at skulle tisse, ser jeg til min store overraskelse at min menstruation lige pludselig er kommet mig i forkøbet (selvom den skulle komme denne dag, men ikke tænkt over det og ikke forberedt), PINLIGT og tænker hvad gør jeg nu.
Jeg bliver nødt til at liste ud fra wc'et til køkkenet og hente min taske hvor jeg ved der er et bind i, og liste ud på wc'et igen, alt imens de andre piger er ved at være klar til at tage af sted. Kommer min arbejdskollega også ind på wc'et, jeg blev nødt til at fortælle hvad jeg lige havde gang i, og hun sagde havde været nogle bind på badeværelset jeg kunne have lånt.(det var hendes toilet.)
Bedre bliver det ikke da, vi kommer hjem fra byen og endt pizza- så er min mave helt i uorden og skal på wc 3-4 gange i løbet af et par timer- Træls.

På rygsæktur rundt i Indien 1981 var jeg endt i en lille by for at se stedets turistattraktion: et flot vandfald. Istedet blev jeg syg med influenza, høj feber og den sædvanlige Indiens-diarre og blev indlogeret på et meget billigt guest house. Værelset var med såkaldt pedal-lokum som lå på den anden side af en halvmur. Sengen var en jernseng med en 2 cm tynd madras. Det var regntid og alt var meget fugtigt-vandet løb ned af de rå og mosbeklædte cementvægge, et sandt eldorado for sorte skovsnegle, kakelakker, firben, edderkopper og andet kryb. Jeg var tvunget til at bo der, indtil jeg blev så rask at kunne rejse videre!
Nu efter godt 30 år står stedet stadig for mig som det mest ulækre sted jeg har boet under en rejse.

Lang kø til toilet i flyet til Nepal – endelig mig– og så var det så ulækkert og oversvømmet, så jeg bare måtte knibe sammen – både i hoved 0g r.. Den slørbehængte stewardesse trak på skuldrene – de unge fyre i flyet kom fra bjergene og havde aldrig oplevet et træk og slip, selv om hun prøvede at forklare brugen – jeg kneb endnu mere sammen.
Endelig lufthavnen, tolderen grinede vidende af mit lidende ansigt og små bitte skridt og pegede – en dør med dameskilt. HURRA. Jeg rev døren op - ET PEDAL-LOKUM – absolut ikke lækkert. Jeg kneb af alle kræfter og vred det ene ben ud af cowboybukserne og satte det fast i BH-en, tasken i munden og fødderne på pedalerne og så – endelig på hug –åh NEJ- solbrillerne faldt i hullet! – De var smadderdyre, så jeg kneb af de sidste kræfter, kunne ikke engang bande højt - og fiskede dem op med 2 udstrakte fingre, før jeg endelig gav los ---en lettelse så stor, at jeg helt afslappet skyllede brillerne i mit sidste danske vand, før jeg fik vredet benet i bukserne igen og kom ud til hende, der altid har en ekstra cleanex.

Sidst i 60´erne arbejdede min mand og jeg på Christiansborg i vagtafdelingen, og en morgen på vej derind, fik jeg så ondt i maven, at jeg bare ikke kunne vente.
Vi holdt for rødt lys på Rådhuspladsen, da jeg fik fisket en plastikpose frem og fik hevet tøjet væk, så jeg kunne lette mig over den.
Min mand lukkede prompte vinduet op og stønnede lidende, og da jeg så op til siden, opdagede jeg, at vi holdt ved siden af en bus, hvor alle de morgenduelige passagerer interesseret fulgte med i mit forehavende.
Behøver jeg at sige, at det var den helt store vittighed i hele familien i mange år ...

En gang sidst i 50erne, var jeg i Italien.
Vi skulle spise i en - syntes jeg - meget flot restaurant. Men da jeg på et tidspunkt skulle benytte toilettet, viste det sig, at det lå lige op af køkkenet, der var kun en halvmur og -dør. Så medens jeg sad og tronede, kunne kokkenes og det andet køkkenpersonales skænderier følges. En ret speciel oplevelse, på en ellers fin restaurant. Det var ikke med pedaler, men et rigtigt toilet med træk og slip.
Else Venefica

I50erne hvor det på landet , ihvertfald hos os hed wc .Den var lavet i et skur , ikke med spand under nej ikke mindre end en gruekedel kunne gøre det , og når den var godt fyldt af vores store familie , og det frøs godt om vinteren dengang , kunne der stå en frossen lort på højkant , hyggeligt . Jeg var 10 år før vi fik badeværelse med træk og slip.Og fik toiletpapir i stedet for aviser.

Roskilde Festival