Sådan tjekker du tag og tagsten efter storm

Nedfaldne tagsten, huller i taget eller andre tagskader er blandt de hyppigste stormskader. Læs, hvordan du gennemgår tag og tagsten, når stormen har lagt sig, og hvornår du skal have fat i en håndværker.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 9. december 2013
Efter stormen er det en god ide at tjekke, hvad konsekvenserne har været for taget.

Sådan gør du:

1. Gå en runde om huset. Tjek, om der ligger knuste tagsten eller nedfaldne tagmaterialer på jorden.

2. Efterse taget visuelt fra jorden – brug f.eks. en kikkert. Se efter disse faresignaler:

  • Er der skæve tagsten på tagflader eller tagryg?
  • Slutter inddækninger og skotrender tæt til taget – eller er de forskubbet eller revet løse?
  • Ligger der store grene eller andre effekter på taget, som kan have skadet taget?
  • Kan du se tydelige huller?

3. Kig ud af tagvinduerne, hvis huset har nogen. Her er det ofte nemmere at vurdere tagets tilstand og se, om tagsten sidder skævt, end hvis du står på jorden.

4. Brug en stige til at komme op til den nederste del af taget. Kig efter de førnævnte faresignaler. Det kan være fristende at tage fat i de nederste tagsten for at tjekke, om de sidder fast, men det er ikke sikkert, at du får så meget ud af det. Det er nemlig ikke alle tagsten på en tagflade, som fastgøres. Og det varierer fra tag til tag, hvilke rækker som kan ’vippe’.

5. Overvej forskellige løsninger, hvis du ikke kan se dit tag fra jorden, på en stige eller fra tagvinduer.

  • Aftal, at du kan tjekke dit tag fra naboens ejendom overfor, hvis det giver mulighed for at komme på højde med taget. Brug en kikkert.
  • Lej en lift, fx findes der lastbillifte, som kun kræver almindeligt kørekort. Det er dog en dyr løsning. Er du sikker på, at der er faldet en eller flere tagsten ned, kan du hyre en tømrer eller murer til at udbedre skaderne fra liften og i samme ombæring give resten af taget et gennemsyn. HUSK dog at få tilsagn fra forsikringen inden, om at de dækker udgifterne.
  • Når du tjekker tag med understrygning, skal du være opmærksom på, om der er revner i understrygningen eller mørtel, som er faldet af.

6. Tjek taget indefra, hvis du har en uudnyttet loftetage. Alt efter, om du har undertag eller ej, er der forskellige ting, du skal være opmærksom på.

  • Tag med understrygning. De fleste tegltage fra 1970’erne og ældre er understrøgne – dvs., at tagstenene holdes sammen med et lag mørtel, som typisk er påført på indersiden af taget. På disse tage er det tydeligt at se, hvis der er skader på taget. Udover huller, bør du holde øje med revner i understrygningen eller mørtel, som er faldet af.
  • Tag med undertag af en løs tagdug af plast. Tjek taget i dagslys, og se efter steder på undertaget, hvor du kan ane solens stråler bryde igennem, det vil være tegn på huller i taget.
  • Tag med fast undertag af hårde plader. Her er det svært at opdage skader på taget. Til gengæld er det en god idé at tjekke undertaget i månederne efter stormen. Reagér, hvis der kommer skjolder på taget. Prøv også at efterse taget i forbindelse med et kraftigt regnvejr – det kan evt. afsløre utætheder.

Hvad gør du, hvis du opdager skader fra storm?

  • Begræns skaderne ved at dække huller i taget til med presenning, fjerne al indbo i nærheden af hullerne og stille spande under hullerne til at opsamle det regn, der evt. slipper igennem presenningen. Gem kvitteringerne, hvis du har udgifter til de akutte nødreparationer af taget.
  • Kontakt dit forsikringsselskab. Hav oplysninger om skaderne og dit policenummer parat. Skader på taget skal anmeldes til din husforsikring. Er ejendele blevet ødelagt, skal de anmeldes til indboforsikringen.
  • Sørg for at få tilsagn fra forsikringsselskabet, inden du hyrer et tagfirma, en murer eller tømrer til at udbedre skaderne. Forsikringsselskabet kan have aftaler med bestemte firmaer, som du er forpligtet til at bruge, når skaderne udbedres.
  • Få professionel hjælp til skaderne. Når skaderne er opstået pga. storm, dækker forsikringen. Derfor kan det ikke betale sig at forsøge at reparere skaderne selv. Du risikerer desuden dyre følgeskader, hvis taget ikke bliver tætnet ordentligt.

Hvad gør du, hvis du har mistanke om stormskader på taget?

  • Bor du i en etageejendom eller et højt hus, hvor du ikke kan se taget, kan det være svært selv at tjekke for skader. Her kan det være nødvendigt at leje en lift og hyre en professionel til at gennemgå og evt. udbedre skaden.
  • Sørg dog altid for, at forsikringsselskabet har godkendt at dække dine udgifter, inden du gør det.
  • Start derfor med at kontakte dit forsikringsselskab og hør, hvilke foranstaltninger de anbefaler.

 

God stil på foderbrættet: Den rigtige fuglefodring

I vinteren flyver flere af fuglene sydpå, men et par få bliver tilbage og holder det kolde vejr ud. Når føden bliver sparsom, vælger mange at fodre fuglene i haven, men hvad er egentlig god stil på fuglefoderbrættet?
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 7. december 2013
En foderautomat holder fugle og foder adskilt, så der ikke kommer fugleklatter og andet i foderet, som ikke skal være der.

Skal, skal ikke

Der er flere holdninger til at fodre fuglene i vinterperioden. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er godt og skidt for bestanden. Nogle mener, at det er helt naturligt, at de svageste fugle må lade livet gennem vinteren, da det styrker genmassen, der videreføres. Andre mener, at vi har et ansvar over for fuglene, da det er menneskets indvirkning på naturen, der har gjort det svært at finde mad.

Hvilken holdning, du indtager, skal være helt op til dig selv, men hvis du vælger at fodre fuglene, der lægger vejen omkring din have, er der dog et par ting, du skal sørge for at have in mente, hvis det skal gøres ordentligt.

Hold brættet rent

Foderbrættet kan hurtigt blive en cocktail af smittefarlige sygdomme for fuglene, og hvis der fanges en omgang fuglesalmonella i foderet, kan det hurtigt rydde godt ud i bestanden. Sørg derfor for at holde rent på brættet. Overhæld med kogende vand i ny og næ, og hvis du har mulighed for det, kan det være en god ide at skifte foderbrættet helt ud en gang om året.

Få dig en automat

Overvej, om du skal anskaffe dig en foderautomat, hvor fuglene ikke har direkte adgang til foderet. Så slipper du og de for fugleklatter i foderet.

Siger man A, må man også sige B

Er du gået i gang med at fodre, sidder du i saksen. Fuglene bliver lynhurtigt afhængige af det foder, du lægger ud, så hvis du er begyndt, skal du fortsætte vinteren igennem.

Gør det naturligt

Er du ikke meget for snedkerarbejde, eller vil du hellere gøre det naturtro, så plant nogle buske eller træer, som fuglene kan få glæde af. Det kunne eksempelvis være frugttræer, buske med bær, tjørn eller nøddebærende planter.

Hold katten væk

Fuglefodring kan hurtigt blive til kattefodring, hvis der rumsterer katte i nabolaget. Sørg derfor for, at katten ikke kan komme til foderbrættet. Eksempelvis ved at lave pælen til foderhuset af metal, så der ikke kan kravles på den.

Start fodringen tidligt

Har du planlagt at fodre fugle, skal det foregå fra de tidlige efterårsmåneder. Samtidig skal du også sørge for, at der er mad tidligt på dagen. Der er tale om morgenmad - ikke brunch.

Placer brættet rigtigt

Sørg for at brættet står et åbent sted i haven, så fuglene ikke kan blive overrasket af rovdyr fra buskene. Stil det bagerst i haven og væk fra vejen, så fuglene får madro.

Fed mad er god mad

Mejsekugler med højt fedtindhold giver polstring til at overleve vinteren. Neg er derimod ikke særligt attraktivt for fuglene. Sørg for at din kornblanding er af god kvalitet, så kommer der flest fugle.

Mad og drikke

En ordentlig omgang korn uden vand, kan være en svær portion at sluge. Overvej, om du skal anskaffe dig et fuglebad, når du nu alligevel er i gang. Hvis du gør det, så sørg for, at det er rent, og at der er frisk vand hver dag.

Pas på rotten

Hvor der er mad, er der rotter. Læg maden ud tidligt på dagen og ikke mere, end der bliver spist.  Har du mistanke om rotter, så læg mel ud omkring foderbrættet, så du kan se sporene. Hvis der er rottespor, så stop fodringen og ring til kommunen. 

Kilder: Gyldendals grønne forbrugerleksikon og Dansk ornitologisk forening

Sådan undgår du jetlag

En tur over flere tidszoner kan tage pynten af de fleste. Søvnunderskud, dehydrering og mærkelige tidspunkter for sult er ikke optimalt, når der ligger en masse seværdigheder og venter udenfor døren. Det er dog muligt at tage toppen af jetlaggen.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 5. december 2013
Alt efter tidspunktet ved din destination kan det være en god ide at få sovet i flyet. Også selv om det er svært.

Jetlag har været i søgelyset siden 1965

Har du planer om at slippe for vinterkulden, indebærer det nok en lidt længere rejse end normalt. Hvis denne rejse går mod øst eller vest, vil det indebære tidsforskelle, som kan gøre de første par dage til en verden af ubehag. Dårlig søvn, irritation og mavebesvær er blot nogle af symptomerne på jetlaggens indtog.

Der er dog råd at hente. Lige siden FAA i 1965 forsøgte at analysere sig frem til, hvad jetlag er, og hvordan det kunne behandles, har folk forsøgt at undgå det ubehagelige fænomen. Det har resulteret i en lang stribe råd, hvoraf nogen virker, mens andre må tilskrives overtro.

De gode råd mod jetlag

  • Start allerede et par dage før afgang med at vænne din døgnrytme gradvist. Spis og sov efter din destinations tidszone.
  • Sørg for at være i din bedste udgave, når flyet letter. Spis sundt, få rigeligt med vand, og få al den søvn du kan, mens du stadig kan.
  • Når du sætter dig i flyet, skal du sætte dit ur til den tidszone, du ankommer til.
  • Hvis du flyver om natten, men det stadig er dag i din ønskede tidszone, så hold dig vågen.
  • Sørg for at få rigeligt vand eller juice under flyrejsen. Hold dig fra koffein og alkohol, du har sikkert søvnbesvær nok i forvejen. 
  • Hvis du virkelig skal have en lur, når du ankommer, så hold den kort, ellers kommer du aldrig til at sove om natten.
  • Overvej melatonin. Det er et naturligt stof, som hjælper til at påvirke døgnrytmen. Det kan købes på pilleform.

Findes der ikke en app til det her?

Naturligvis. Appen Jet Lag Rooster hjælper dig med at sove, vågne, søge mørke og lys på de rigtige tidspunkter, hvis din jetlag skal forsvinde så hurtigt som muligt.

Den kan hentes til telefonen, og giver dig en udførlig plan over døgnene efter din ankomst, så du kan komme nemmest omkring den svære periode i starten.

Hvor kold skal juleøllen være?

Er du i tvivl om ved hvilken temperatur, du skal servere juleøllene? Se nogle gode råd her.
Af Jacob Ludvigsen | Foto: Jakob Carlsen | 5. december 2013

Brygmester Jan Paul i Svaneke har en god tommelfingerregel. Serveringstemperaturen skal ligge cirka 2 grader højere end alkoholprocenten.

  • En pilsner, der holder 4,6 %, skal således være ca. 7 grader.
  • Hvis den er 9 %, hvad nogle af de helt kraftige øltyper er, skal temperaturen ligge omkring 11 grader.

I praksis kan det være svært at komme så tæt på den perfekte kølighed, også fordi øllet hurtigt nærmer sig stuetemperatur, når den står på bordet.

Finsmagere har en balje med is til at holde flaskerne kolde, indtil de åbnes.

Sådan opvarmer du din leverpostej

Lun leverpostej med champignon og ristet bacon er som regel et hit på frokostbordet. Samvirke har talt med Grethe Andersen, chefkonsulent for måltider og ernæring hos Danish Meat Association for at høre, hvordan man luner postejen bedst, og om der er noget, man skal tage hensyn til.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 2. december 2013
Sådan en frokostmad kan være svær at gå forbi.

Der er 3 måder at gøre det på

Når du skal varme din leverpostej op, hvadendten den er købt eller hjemmebagt og nedkølet, er der 3 måder, der er ligetil. Herunder kan du se, hvad der er godt og skidt ved dem.

Mikroovn

Fordele: Det går stærkt, og det er let at varme lidt af gangen efter behov.

Ulemper: Når du opvarmer i mikroovnen, holder postejen ikke formen og bliver gerne lidt smattet at se på. Desuden skal du tage postejen ud af folien, da du ikke må putte metal i en mikroovn.

Vandbad i gryde

Fordele: Du undgår tørre kanter, og postejen holder formen nogenlunde.

Ulemper: Fylder du for meget vand i gryden, flyder det ned til postejen. Måden er bedst til at lune og ikke til genopvarmning, og skorpen bliver lidt blød.

Ovn

Fordele: En postej opvarmet i ovnen holder formen og får en sprød skorpe.

Ulemper: Glemmer du postejen, eller skruer du ovnen for højt op, kan postejen godt blive tør og hård i kanterne.

Generelle tips og råd

 

  • Varm din leverpostej op i den skål, den skal serveres i.
  • Varm ikke mere, end du skal bruge, for når du varmer det samme op flere gange, øger du risikoen for bakteriedannelse.
  •  Varmer du det samme op igen, skal kernetemperaturen være 75 grader.

Sådan undgår du snavs og sjap i entreen

Mudder, sne, sjap og vand er ikke godt for entregulvet om vinteren, men gode vaner og et par lette fif er alt, der skal til, for at undgå snavs under strømpefødderne og evig gulvvask.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 1. december 2013
Sjap og skidt fra skoene slider på gulvene og ser heller ikke pænt ud.

Bank skoene af udenfor

Har du skdit på skoene, er det en god ide at få dem banket af, før du går ind, så du minimerer mængden af skidt, du slæber med ind.

Tag skoene af på måtten

De gode vaner er første skridt på vejen til et pænt entregulv. Tag skoene af på dørmåtten, og tag dem med ind og stil i entreen, så drysser du ikke jord og efterlader vand, når du træder ind.

Stil skoene på avispapir og plastik

Hvis du stiller dine sko på en gammel avis, kan den suge eventuel fugt, og skidt kan drysse på den, efterhånden som det tørrer på skoen.

Vil du være helt sikker på, at fugten ikke trænger fra avisen og ned i gulvet, kan du lægge et stykke plast (for eksempel en gammel indkøbspose) under papiret.

Skift avisen ud efter behov og nyd at kunne gå i strømpefødder uden at skulle børste fodsålerne af, hver gang du har været forbi entreen.

Se fristerne for breve, pakker og julekort i julen 2013

Skal du sende julekort eller julegaver af sted med pakkeposten, skal du huske at overholde postens tidsfrister, hvis breve, kort og pakker skal være fremme inden jul. Skal du sende til udlandet, ligger fristen ofte tidligt i december. Se fristerne for juleposten 2013 her hos Samvirke
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 26. november 2013
Julekort i bunke
Mange danskere skriver julekort. I år ligger en weekend tæt på juleaften, men Posten vil gøre alt for, at breve og pakker afleveret først på dagen 22. december når frem inden jul.

Send senest 22. december klokken 14, når modtageren bor i Danmark

Glædelig jul og godt nytår. Sådan sluttes mange julekort, og danskerne er glade for at sende julekort til hinanden i anledning af højtiden. Skal du sende kort til familie, venner og bekendte, er søndag d. 22. december i år den sidste frist, hvis du skal sende et julekort til Danmark - og kortet skal være fremme inden jul.

Pakker skal senest afsendes samme dag klokken 14, hvor pakkerne hentes fra posthusene. Så vil Posten gøre alt for at få pakkerne frem i løbet af den 23. december.

Tidligere frist, når breve og pakker skal til udlandet

Vil du ønske glædelig jul til en person, der bor uden for Danmark, skal du være hurtigere til skrive kortet eller sende pakken.

  • 16. december er sidste frist for breve til EU, Norge og Island
  • 14. december er seneste dag for breve til resten af Europa
  • 9. december er seneste dag for breve til resten af verden

Fristen til Færøerne er i øvrigt d. 18. december, til Grønland mellem 8. og 16. december alt efter, hvilken by, dit brev skal til.

Sender du breve og pakker som økonomi-post, er fristen typisk 4 til 5 dage tidligere. Du kan dog se de specifikke frister ved at følge linket til Post Danmark under denne artikel.

Sådan tempererer du chokolade

Temperaturen skal først op, så ned. Temperering af chokolade er en kontrolleret proces, hvor det gælder om at holde styr på temperaturen undervejs. Du bliver belønnet med et dejlig knæk, når du tempererer rigtigt.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 12. november 2013
Du kan få det helt perfekte knæk i chokoladen, hvis du tempererer den korrekt.

 

Giv chokoladen det rigtige knæk

 

Kender du det der knæk, chokolade giver, når du bider gennem det. Knækket kan du også opnå hjemme i køkkenet, når du overtrækker kager og marcipan med chokolade – eller selv har gang i kunsten at lave flødeboller eller fyldte chokolader.

Perfekt resultat opnår du, når du tempererer chokoladen. En rigtig temperering er nødvendig, hvis chokoladen skal knække, være blank og ikke blive grålig med tiden.

Hæv, sænk og hæv temperaturen

Ægte chokolade indeholder ikke andre fedtstoffer end kakaobønnernes eget naturlige kakaosmør. Det er derfor helt særlige krystallisationsforhold, der gør sig gældende – og det er derfor, chokolade ikke bare kan smeltes og bruges til overtræk eller pynt uden først at gennemgå en tempereringsproces.

Vil du gøre det helt rigtigt, skal temperaturen først hæves, så sænkes inden den hæves en smule igen. Inden du går i gang bør du sikre dig, at din chokolade er ægte. Bruger du ”uægte” chokolade – altså chokolade, der er tilsat vegetabilsk eller andet, fremmed fedtstof – kan du smelte chokoladen og bruge den med det samme. Knækket bliver ikke lige så godt, ligesom chokoladesmagen er bedst ved ægte chokolade.

 

  • Når du skal temperere chokolade, så brug en stor portion. Det er nemmest at styre, hvis du tempererer mindst 400 gram ad gangen. 
  • Hak alt chokoladen først. Smelt to tredjedele af chokoladen over vandbad.
  • Brug en skål der stor nok og høj til at sikre, at du ikke får vand i chokoladen, når den smeltes. Vand kan ødelægge processen.
  • Opvarm chokoladen til cirka 46-48 grader.
  • Bland den sidste (og nu finthakkede) tredjedel i chokoladen.
  • Lad chokoladen køle til cirka 27-28 grader. Rør jævnligt i chokoladen undervejs.
  • Når chokoladen er kølet ned, så genopvarm hurtigt over vandbad til 32 grader. Dette er den optimale arbejdstemperatur for mørk chokolade. Chokoladen bør være størknet efter op til to timer.

 

Her er temperaturerne

Lys chokolade skal kun opvarmes til 44 grader, men køles til 27 grader. Den optimale arbejdstemperatur er 30-31 grader for lys chokolade.

Få batteriet til at holde længere på din Android-telefon

Smartphones bruger masser af batteri, hvis du ikke passer på. Samvirke giver dig her et par tips til, hvordan du kan få batteritiden til at vare lidt længere på din Android-telefon.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 12. november 2013
Android med telefon
Stil på lysstyrken og på synkroniseringsindstillingerne - så holder batteriet på din Android-telefon lidt længere

Vi har store krav til batteriets levetid

Har du smartphone, bruger du den sikkert meget. Det er rart at kunne læse mails i bussen, være på facebook i sofaen eller lige have telefonen ved sin side, når man har brug for at slå noget op. Det stiller store krav til batteriet, som helst skal holde så længe som muligt. 

Du kan selv ændre et par indstillinger på din Android-telefon, så batteriet holder længere. 

Slå fra og skru ned

En række af telefonens funktioner er indstillet automatisk, og det er ikke sikkert, at du har brug for dem. 

  • Slå wifi fra, når du ikke bruger det. Er din mobil kun på wifi hjemme, så slå wifi fra, når du er ude. Det sluger en del batteri, hvis telefonen konstant søger efter tilgængelige wifi-netværk, som du alligevel ikke skal bruge. Du kan slå det fra her: Indstillinger - Trødløst og netværk - Wifi
  • Sæt lysstryken ned på din telefon. Lysstyrken er tilpasset de tidspunkter, hvor det er sværest for dig at se skærmen. Tag styringen tilbage og skru lidt ned for lyssttyrken på din Android-telefon. Det øger batterilevetiden. Gå indher: Indtillinger - Lyd & Display - Lysindstillinger
  • Slå 3G og bluetooth fra, hvis du ikke bruger det. Bluetooth bruger du sjældent, med mindre du har et trådløst headset. Slå derfor bluetooth fra, når du ikke bruger funktionen. På samme måde kan du bede din telefon om kun at bruge 2G eller EDGE-netværket, hvis du sjældent er på nettet uden at du har wifi-forbindelse. Begge dele sparer en del strøm. Bluetoothindstillingerne ændrer du her: Indstillinger - Trådløst og Netværk - Bluetooth. Indstillingerne for 2G ændrer du under: Indstillinger - Trådløst og Netværk - Netværksindstillinger
  • Hvis du ikke har behov for at få dine e-mails på din mobiltelefon, kan du ændre dine e-mailindstillinger. Det gør, at telefonen ikke bruger batteri på konstant at søge efter e-mailst. Mange nye mobiltelefoner lader dig bestemme, om den skal søge efter nye e-mails hele tiden, eller om du fx vil nøjes med at modtage dem hver halve eller hele time. Det afhænger af din telefonmodel og din version af styresystemet, hvordan du kommer ind og stiller på emailindstillingerne.
  • Gør timeout-tiden på skærmen kortest mulig. Sæt den tid, inden din skærm går i timeout, til den kortest mulige. Menupunktet finder du under Indstillinger - Lyde og display

Sådan kan du brevstemme

Brevstemmer er ikke kun for danskere bosat i udlandet og søens folk. Alle kan brevstemme – se hvordan du gør, hvis du vil brevstemme til valget til kommuner og regioner d. 19. november 2013.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 12. november 2013
Valgboks
Brevstemmer kan afgives på et hvilket som helst borgerservicecenter eller folkeregister i landet.

Stemmeboksen er åben 3 uger i forvejen

19. november 2013 skal danskerne til valg til kommuner og regioner. Hovedparten af danskerne afgiver deres stemme på selve valgdagen, men valgloven giver mulighed for, at man kan afgive sin stemme som brevstemme allerede 3 uger før valget bliver afholdt.

Hvem kan brevstemme?

Brevafstemning er ikke forbeholdt danskere i udlandet eller danskere, som arbejder på skibe og boreplatforme. Alle, der kan stemme til valget, har mulighed for at afgive deres brevstemme på forhånd, og man skal ikke have en særlig grund eller kunne dokumentere, at man ikke er hjemme på valgdagen.

Hvor kan man brevstemme?

Er man bosat i Danmark, kan man stemme på alle folkeregistre eller borgerservicecentre i hele landet. Altså: Bor du normalt i Hobro, kan du sagtens afgive din stemme til valget selvom du befinder dig i København.

Følgende steder kan du brevstemme:

  • ved et hvilket som helst folkeregister/borgerservice¬center i landet
  • på sygehuse
  • i pleje- og ældreboliger, kvindekrisecentre, og boformer for voksne anbragt i henhold til loven om social service og boliglovgivningen
  • kriminalforsorgens arresthuse og anstalter, hvis du er indsat
  • i dit eget hjem efter ansøgning, hvis du på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke kan møde frem på afstemningsstedet
  • på danske havanlæg på dansk område. Altså på boreplatformene

Læs reglerne for brevafstemning, hvis du er i udlandet hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Hvordan brevstemmer man?

Når du skal brevstemme, behøver du ikke at vente på dit valgkort. Du kan møde op på et folkeregister eller et borgerservicecenter – og du skal medbringe dit sygesikringsbevis og billedlegitimation.

I den første tid efter udskrivelsen af et valg er listerne over kandidater til valget endnu ikke færdige. Vil du derfor stemme personligt, kan du ikke være sikker på, at din kandidat er godkendt til at stille op – og du risikerer derfor, at din stemme er ugyldig.

På det udleverede papir skriver du kandidatnavnet og partinavnet, hvis du vil stemme personligt eller partinavnet og/eller partiets bogstav.

Partiet skal være stillet op i den storkreds, du tilhører.

Selve listen over kandidaterne til valget er først klar cirka 10 dage før valgdatoen. Du kan hermed være sikker på, hvilke kandidater, der opstiller i hvilke kredse.

Du skal udfylde/afkrydse stemmesedlen, uden at andre kan se, hvad du har stemt, og lægge den i den lille farvede konvolut. Herefter skal du udfylde følgebrevet og underskrive det, mens stemmemodtageren ser på. Stemmemodtageren skal herefter attestere følgebrevet, hvorved stemmemodtageren skriver under på, at alt er gået rigtigt til.

Konvolutten samt følgebrev lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor du er optaget på valglisten. På yderkuverten angives dit navn, fødselsdato og bopæl.

Hvornår er sidste frist for at brevstemme?

Muligheden for at brevstemme lukker lørdagen før valget bliver afholdt. Til kommunal- og regionsvalget i 2013 er sidste mulighed for at brevstemme altså lørdag d. 16. november.