Kan du kræve, at naboen fælder sit vakkelvorne træ?

Svajer naboens træ faretruende tæt på dit tag, når det blæser? Og mener du, at naboen bør fælde det af sikkerhedsmæssige hensyn? Se her, om du har ret til at bede naboen fælde sit træ.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 2. november 2014
Du kan i yderste konsekvens være nødt til at gå rettens vej for at få naboens gamle træ fældet.

Du må ikke bestemme over naboens træ

Som udgangspunkt kan du ikke kræve, at naboen fælder et træ, der står på hans eller hendes grund. Kun hvis naboen bliver dømt til det gennem domstolene, kan træet forlanges fældet.

Få afgjort, om træet er til fare

Først og fremmest kan det være en god idé, at få en anlægsgartner til at vurdere, om din nabos træ overhovedet er til fare. Det kan være, din bekymring er helt ubegrundet, og at der slet ikke er noget problem.

Kun byretten kan dømme et træ til fældning

Hvis du mener, at naboens træ er til fare for din sikkerhed, og naboen ikke er til at tale med, er din eneste mulighed at føre en civil retssag mod naboen.

Det afgørende for, om du har en sag i retten er, at der skal være tale om egentlig fare for personsikkerhed eller for bygningsskader. Reglerne siger, at man som ejer af en ejendom skal sikre sine indretninger, således man ikke pålægger gener, der ”overstiger den almindelige naboretlige tålegrænse”.

Men det kan blive både dyrt, langtrukkent og besværligt at føre retssag, så inden du når så langt, er det en god idé at tage andre midler i brug.

Tilbyd naboen en hjælpende hånd med træet

I stedet for at gå den lange, slidsomme vej gennem rettet kan du ved det næste kraftige blæsevejr invitere naboen på en kop kaffe, så han eller hun selv kan se, hvordan træet ser ud inde fra din have.

Du kan her på en pæn måde fortælle, at du er bange for, at træet vælter og kan gøre skade på enten dit eller naboens hus. Du kan også tilbyde naboen at give en hjælpende hånd med at fjerne træet.

Find en mægler

Hvis din nabo ikke er til at tale med, er det en god idé at forsøge at løse konflikten ved at finde en person, der kan fungere som mægler. Det kan fx være en anden nabo, grundejerforeningens formand eller en gartner.

Fortæl dit forsikringsselskab om træet

Hvis det heller ikke virker, er næste skridt at sende et brev til dit forsikringsselskab med kopi til naboen. Her skal du skrive, at du uden held har forsøgt at få naboen til at fælde træet, som du mener, er til fare for din familie og dit hus. Det kan have betydning for en senere forsikringssag.

Tag et foto af træet

Tag et foto af træet, så du har det som bevis. Når først træet er væltet, er det for sent at bevise, at naboen har forsømt sine pligter.

Hvis det er helt indlysende, at naboen har forsømt sine pligter, kan han blive ansvarlig for de skader, der sker, hvis træet vælter.

Din forsikring dækker skaderne på huset

Det er din egen husforsikring, der dækker, hvis naboens træ vælter og laver skader på dit hus. Men hvis naboen vidste, at træet fx var råddent, og ikke har gjort noget, og du kan bevise det, så kan dit forsikringsselskab gøre ”regres” mod naboens forsikringsselskab.

Regres betyder, at dit forsikringsselskab kan få naboens forsikringsselskab til at betale udgifterne til at reparere skaderne på dit hus. På nogle husforsikringer er der en selvrisiko, og den kan du i så fald slippe for at betale, hvis du kan bevise, at naboen har forsømt sine pligter.

Hvis naboen er blevet gjort bekendt med, at træet er til fare uden at reagere, og der sker et uheld, kan naboen dog også risikere, at hans ansvarsforsikring ikke vil dække under henvisning til grov uagtsomhed, og i så fald skal naboen selv betale. Det er dog meget sjældent, man henviser til grov uagtsomhed.

Det siger reglerne om den naboretlige tålegrænse

Naborettens lovregler om skel, hegn m.v. suppleres af naborettens almindelige uskrevne regler, som er opstillet i retspraksis.

Efter den almindelige naboretlige regel skal en grundejer ikke affinde sig med ulemper fra naboejendommen, der går væsentlig ud over, hvad der efter kvarterets beskaffenhed og ejendommenes beliggenhed er rimeligt, og som grundejeren må være forberedt på. Der er tale om en helt konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Overstiger ulempen, hvad der efter forholdene er rimeligt, skal ulempen normalt reduceres til et acceptabelt niveau, den naboretlige "tålegrænse".

Bortset fra hegnslovens regler om grene findes der ikke lovregler om ulemper fra træer og anden beplantning. Ulemper imødegås ved anvendelsen af den almindelige naboretlige regel, og tvister afgøres ved sagsanlæg ved de almindelige domstole.

Kilde: Hegnsloven.dk

Sådan undgår du, at dyrene plyndrer dit nøddetræ

Hvis du gerne vil undgå, at egern og andre dyr indsamler alle dine nødder til vinterforråd, kan du bl.a. forsøge dig med at sætte en ’krave’ op og beskære træerne om vinteren. Læs 8 råd til at få fat i nødderne - før dyrene.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 2. november 2014
Egern med en nød i et træ
Få her gode råd til at få glæde af havens nødder - inden egern, eller andre dyr, får fingre i dem.

Egern samler nødder, før de er modne

Især egern er hurtige til at tage dine nødder, fordi de begynder at plukke dem allerede 14 dage før, de er modne - omkring midten af august for hasselnødder, mens de stadig hænger godt fast i den grønne has, og midten af september for valnødder, hvor de stadig er solidt forankret inde i den æblelignende grønne skal.

Normalt bliver hasen i hasselnødden løs i slutningen af august, hvorefter de saftige, grønne nødder kan høstes en måned frem.

Valnødder begynder at modne omkring midten af september, ved at den grønne skal sprækker, og kan plukkes frem til slutningen af oktober.

Nødder er vigtige fødekilder for dyr

Før du begynder at ærgre dig for meget over, at dyrene kommer dig i forkøbet, er det værd at huske, at nødder er en af naturens vigtige fødekilder for egern, mus og fugle - især, når vinteren bliver hård. Dermed er mange haver med til at sikre overvintring for mange dyr og medvirker således til at styrke biodiversiteten.

Desuden kan det også være en stor fornøjelse at betragte de adrætte egern, når de samler nødder ind til deres vinterforåd.

Orm er de største syndere

Orm udgør ofte en større trussel mod dine hasselnødder end de hurtige egern. Du har sikkert oplevet at finde hasselnødder med et cirkelrundt hul i skallen under dine nøddebuske.

Synderen er nøddesnudebillen, som lægger æg i umodne nødder først på sommeren og udvikler sig til en udvokset larve i sensommeren, der gnaver sig ud af nødden og falder ned på jorden for herefter at forpuppe sig nede i jorden. Siden falder nødden ned – ofte før tid – og indeholder bare en tom skal med et lille hul i.

8 råd til at få mere ud af dit nøddetræ

Hasselnøddebuske

De dyr, som spiser hasselnødder, er egern, mus, forskellig slags fugle – bl.a. stor flagspætte – og nøddesnudebillen.

1. Formindsk angreb fra orm

Hvis du kan få has på nøddesnudebillen, kan du sikre, at der kommer flere hasselnødder på dit træ, hvilket måske også kan betyde, at der er nok nødder til både dig og dyrene. Billen – der kun angriber hasselnødder – vender tilbage til samme træ år efter år, hvis ikke du får stoppet dens cyklus af larve-udklækning inden i selve nødderne og forpupning til bille nede i jorden.

For at forhindre, at billerne kravler op i træet fra jorden, skal du sørge for, at larverne ikke forpupper sig i jorden. Læg en presenning under hasselbuskene, før nødderne er modne, omkring midten af august og i resten af nøddesæsonen frem til slutningen af september. Når larverne har boret sig ud af nødderne, ligger de på presenningen, hvor fugle og andre dyr spiser dem og dermed hindrer, at larverne får mulighed for at forsvinde ned jorden.

En ideel biologisk måde at bekæmpe nøddesnudebillen på er at placere hasseltræer, hvor der er høns – fx i en hønsegård.

2. Beskær hasselnøddebuske

Ved at beskære hasselnøddebuskens grene og stammer kan du få træet til at brede sig i stedet for at vokse for meget opad. Dermed får du lettere adgang til at plukke nødderne, fordi du kan nå dem fra jorden, mens du begrænser dyrenes adgang, da de befinder sig bedst i højden af træet – i behørig afstand fra mennesker og andre farer tæt på jorden som fx katte og hunde.

Hvis du beskærer dit træ i den kommende vinter, kan du nå at få glæde af nye skud med nødder allerede til næste år – selvom det samlede udbytte vil være mindre. Men hvis du på den anden side fysisk kan nå flere af nødderne selv, vil din andel måske alligevel være lidt højere.

3. Sæt en ’krave’ på enkeltstående hasselnøddetræer med en stamme

Hasselnøddebuske består typisk af flere stammer, men hvis du har en hasselnøddesort med kun en stamme – som bl.a. Westergaards Planteskole har podet sig frem til – kan du muligvis forhindre egern i at kravle op i dit træ ved at sætte en slags krave på træet, hvis det står for sig selv, da egern let kan springe fra træ til træ.

Men da egern både er meget hurtige og kan springe omkring en meter, kan de være svære at sætte forhindringer op for – især fordi hasselnøddebuske typisk har flere stammer, hvorfor en kraveløsning vil være svær at realisere.

Læs mere om, hvordan en mulig kraveløsning kan laves under ’Valnøddetræer’.

Valnøddetræer

Dyr, som spiser valnødder, er egern og især tre slags fugle – råger, krager og skader.

4. Beskær valnøddetræer

Som med hasselnøddebusken er det en god ide at beskære valnøddetræet, så du nemmere kan nå nødderne, og dyrene ikke i lige så høj grad plukker nødderne uforstyrret i toppen af træet.

5. Pluk valnødderne en uge før tid

I modsætning til egern – der samler valnødderne, før de er modne – kan råger, krager og skader lide valnødderne på samme tidspunkt som mennesker – nemlig, når den grønne skal uden om valnødden flækker, hvilket er tegn på, at den er moden.

For at komme fuglene i forkøbet, skal du plukke dem lige før, de er modne. Så snart den grønne skal uden om valnødden begynder at revne, skal du plukke den og lægge den til modning en uges tid – hvorefter den grønne skal vil flække endnu mere, og valnødden indeni komme til syne. Det er tegn på, at nødden er spisemoden og kan tages ud.

Læg eller ophæng de umodne valnødder i den grønne skal et skyggefuldt sted udenfor til eftermodning.

6. Sæt en ’krave’ på enkeltstående valnøddetræer

Da valnøddetræet kun har én stamme, kan det være lettere end for hasselnøddebusken at sætte en forhindring op for især egern. Men det kræver, at træet står isoleret, da egernet ellers kan springe fra træ til træ.

En mulig forhindring kan være at sætte en bred tragt- eller skiveformet ’krave’ fx af plastik op, som er glat at klatre/løbe opad eller udad – også uanset, hvilken vej en evt. ’tragt’ vender. Da du ikke umiddelbart kan købe en sådan forhindrings-konstruktion, må du selv i gang med at designe og lave den.

7. Fugleskræmsler i valnøddetræer

Hvis ikke du når at plukke dine valnødder, lige før de sprækker helt, kan du forsøge dig med at sætte forskellige former for fugleskræmsler op i træet – fx uroer af glimtende cd-skiver, rovdyrsilhuetter eller flagrende vimpler. Men som det ofte sker med den slags skræmmeeffekter, virker de kun i kort tid efter opsætningen, fordi dyrene vænner sig til dem.

8. Plant nøddetræer tæt på dit hus

Hvis du planlægger at plante nye nøddetræer og gerne vil beholde lidt flere nødder selv, er den bedste løsning både for hassel og valnød at placere dem så tæt på huset som muligt, da menneskelig aktivitet ofte skræmmer dyrene væk.

Skal emhætten tændes inden madlavning?

Et råd lyder, at du skal tænde emhætten, før du går i gang med at lave mad. Er der noget om snakken? Og skal emhætten også stå tændt, når maden er færdig? Få svar her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 28. oktober 2014
Finger, der tænder for emhætte
Udnyt emhætten fuldt ud, og tænd den 5-10 minutter inden du går i gang med at lave mad.

God idé at tænde emhætten før madlavning

Ja, det er en god idé at tænde for emhætten 5-10 minutter, inden du starter med at lave mad, da det sikrer en bedre udsugning.

En emhætte fungerer på den måde, at den skaber et undertryk i køkkenet, så den beskidte luft med fedt, lugt og damp kan blive suget ud. Ved at tænde på laveste trin i god tid, får emhætten tid til at danne dette undertryk, inden den for alvor skal på arbejde.

Hvordan får du det optimale ud af din emhætte?

I køkkenet er der stort behov for udluftning for at få fjernet både lugt og fedtstof i luften. Samtidig afgiver madlavning en stor mængde damp, som skal ud, så det ikke skaber et usundt og fugtigt indeklima.

Det er derfor vigtigt, at du udnytter din emhætte korrekt og optimalt.

Det er også en god idé at variere emhættens hastighed efter behov. En emhætte, der kører for fuld udblæsning, bruger nemlig halvanden gang så meget energi som en, der er tændt på laveste trin. Det er kun nødvendigt at benytte emhættens maksimale sugeevne, når du koger eller steger mad, som lugter eller oser kraftigt.

Suger din emhætte ikke ordentligt, kan det skyldes, at fedtfilteret trænger til at blive rengjort, eller at aftræksrøret har for mange knæk, så det hæmmer funktionen. Hvis aftrækket fra emhætten passerer et koldt loftsrum, skal du sikre dig, at det er isoleret. Ellers risikerer du at få kondensvand ned i emhætten eller fugt i tagrummet.

Sørg for frisk luft til køkkenet, når emhætten kører

Det er vigtigt, særligt i et moderne, tæt hus, at få tilført ny, frisk luft til køkkenet, så emhætten har mulighed for at skifte den beskidte luft ud. Skabes der et for stort undertryk og lufttæthed i køkkenet, kan emhætten ikke suge.

Luft kan tilføres gennem udeluftventiler i vinduer og vægge, og ellers kan du lade en dør stå åben fra køkkenet til et andet rum i huset eller sætte et vindue i køkkenet på klem, imens emhætten er tændt.

Du bør ikke åbne køkkenvinduer tæt på emhætten, når den er tændt, da det påvirker luftcirkulationen i rummet og ophæver det undertryk, der skal til for at suge damp og os væk.

Hvornår er stegeos, madlugt og fedt forsvundet?

Det er ikke sikkert, at emhætten har fået fjernet al den beskidte luft, når maden er klar til at blive serveret. Derfor er det en god idé at lade emhætten køre ca. 10 minutter på laveste hastighed efter endt madlavning, så luften renses helt.

Hvor længe der går, inden emhætten har fået bugt med den sidste stegeos og lugt, afhænger bl.a. af størrelsen på dit køkken.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan streamer du på dit tv

Kunne du tænke dig at se Netflix eller DR’s gamle programmer på dit fjernsyn, kommer Samvirke her med nogle bud på, hvordan du kobler din smartphone, tablet eller computer til den store skærm.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 22. oktober 2014
Du kan koble din smartphone, tablet eller computer til dit tv, når du streamer, på mange forskellige måder. Der er både trådløse og kabelbundne løsninger, og fortvivl ej, hvis din elektronik er af ældre dato.

Smart-TV

De fleste nye fladskærme er smart-tv og kan gå på nettet. Det vil sige, at du direkte på dit fjernsyn kan hente små programmer eller apps, som du kan gå ind i og streame den film eller serie, du ønsker. Du behøver altså ikke at koble din smartphone, tablet eller computer til dit tv for at streame, hvis dit fjernsyn er et smart-tv.

HDMI-kabel

Er din fladskærm ikke et smart-tv, så fortvivl ej. Langt de fleste fladskærme har et eller flere HDMI-stik, som det du kan se på billedet nedenfor. Med sådan et kan du koble for eksempel din computer til dit tv.

Vær opmærksom på, at nogle computere har et såkaldt mini HDMI-stik, og så skal du købe et lidt anderledes kabel. Det kan de hjælpe dig med hos elektronikforhandleren. Hvis du vil koble din smartphone eller tablet til dit tv, skal du i nogle tilfælde købe en såkaldt adapter, som du sætter HDMI-stikket ind i. Undersøg eller få en til at undersøge, hvilke stik dine enheder har, før du investerer i et kabel.

Apple TV eller Chromecast

Er du ikke stor fan af kabler liggende hen over sofabordet, er der også hjælp at hente her. Med for eksempel en Apple TV-boks eller en Chromecast fra Google kan du trådløst spejle det billede, du har på din smartphone, tablet eller computer med dit tv.

Selve Apple TV-boksen eller Chromecast-nøglen skal dog sættes til dit tv med et HDMI-kabel, men her kan du også bruge en adapter. Husk, at de 2 elektroniske bokse kun virker, hvis du har trådløst internet i hjemmet. De er dog dyrere at anskaffe sig end kabelløsningen.

Blev du ikke klogere?

Hvis du stadig sværger til din gamle stationære pc eller er dybt forelsket i dit B&O-billedrørs-tv, så er det næsten altid muligt at få streaming-signalet op på den store skærm, selvom din computer eller dit tv er af ældre dato. Tal med din lokale elektronikforhandler – de kan yde hjælp og vejledning.

Skal du betale erstatning, hvis nogen glider i dine visne blade?

Store bunker af visne blade på fortovet og regn kan være en farlig cocktail for fodgængere. Men kan du risikere at komme til at stå med en kæmpe regning, hvis nogen glider i de våde blade på fortovet foran dit hus og kommer til skade? Få svaret her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 11. oktober 2014
Mand blæser visne blade væk fra fortovet
Visne blade kan være farlige, og som grundejer har du pligt til at fjerne dem

Fortovet er din pligt som ejer

Ja, du kan godt risikere at skulle betale, hvis nogen glider i de visne og våde blade på dit fortov og kommer til skade.

Ifølge loven om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, har du som grundejer pligt til at holde dit fortov fri for ukrudt, affald og andet, der kan være til ulempe for færdslen.

Det betyder, at du også har pligt til at fjerne de visne blade , selvom ordet blade ikke bliver nævnt direkte i loven, –så de ikke er til gene for fodgængerne.

I modsætning til, når det handler om at fjerne is og sne fra veje og fortove, er der ikke i denne lovparagraf sat nogen tidsramme for, hvor hurtigt du skal have fjernet bladene. Derfor er loven lidt mere diffus og mere kompliceret, hvis det evt. ender som en forsikringssag.

Hvad gør man, hvis man glider i visne blade?

Hvis en person falder i dine visne, våde blade, skal vedkommende selv henvende sig til dig som husejer og rette et krav mod dig. Det gælder uanset, om det fx bare er et par ødelagte bukser, eller hvis personen er kommet slemt til skade.

Her er det vigtigt, at den person, som er kommet til skade, har beviser for, at du har forsømt din pligt som grundejer ved at lade bladene ligge på fortovet.

Det kan fx være at få fat i vidner, der har set faldet, og som kan vidne om fortovets tilstand på uheldstidspunktet. Og/eller, at personen har taget billeder af fortovet og evt. rådne blade for at kunne dokumentere, at de har ligget der længe.

Hvem skal betale skader?

Hvis du som husejer har en grundejeransvarsforsikring, kan du sende kravet til dit forsikringsselskab.

Her skal både du og den tilskadekomne udfylde nogle papirer om skaden og forsømmelsen.

Hvis dit forsikringsselskab skønner, at du har forsømt dine pligter som husejer, og– at du burde have fjernet bladene for længst, kan selskabet udbetale erstatning til personen, der gled i dine blade.

Du skal altså være ærlig og indrømme din skyld i skaden, ellers får personen ingen erstatning via forsikringen.

Skal du betale, hvis du ingen forsikring har?

De fleste har en grundejeransvarsforsikring. Men det er ikke lovpligtigt at have en sådan ansvarsforsikring.

Hvis du ikke har en sådan forsikring, kan du risikere selv at skulle betale erstatning af egen lomme.

Du kan selvfølgelig vælge at afvise den faldne persons påstand og sige, at kravet er uberettiget. Og han eller hun kan i så fald rejse et civilt søgsmål mod dig og trække dig i retten.

I værste fald kan en regning for et alvorligt fald med tabt erhvervsevne ende på flere millioner kroner. Så det er altid en god idé at tjekke, om du har en grundejeransvarsforsikring som en del af din husforsikring.

 

 

Må du tage ting, der er stillet til storskrald?

Der kan være gode fund at gøre blandt de møbler og ting, som andre er blevet trætte af og har stillet til storskrald. Men faktisk er det ulovligt at forsyne sig/klunse storskrald. Både på offentlige veje og genbrugsstationer.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 4. oktober 2014
En masse møbler står til afhentning ved vejkanten
Som hovedregel er det forbudt at klunse – lige meget hvor tingene står.

Du må som hovedregel ikke klunse storskrald

Reglerne for ”klunsning” - at samle andres kasserede ting ind og sælge eller bruge dem - kan variere lidt fra kommune til kommune, så du skal altid tjekke din kommunes hjemmeside for at læse de specifikke regler for storskrald. Men som hovedregel er det forbudt at klunse alt fra sofaer og fjernsyn til lamper og køleskabe - lige meget hvor tingene står.

Hovedreglerne for storskrald er:

Tag ikke møbler og ting, som folk har stillet klar til storskrald i deres indkørsel. De står på privat grund, og derfor må du ikke bare gå hen og tage dem.

Tag ikke møbler og ting, som er stillet ud på fortov, vej eller i en container til afhentning af kommunen, fordi det så er kommunens ejendom.

Hvis du ser en, der tager ting, der er stillet til storskrald, kan du melde det til politiet.

Kluns ikke på genbrugsstationerne. Hverken fra containerne eller direkte fra folk, der kommer og afleverer deres ting.

I yderste konsekvens kan du blive retsforfulgt (bødestraf) for at stjæle, hvis du tager ting, der er stillet til storskrald eller klunser på genbrugsstationerne.

Afhent gerne ting, hvis der er en form for byttecentral på genbrugsstationen. Men kun til eget brug – ikke til videresalg.

Hvorfor må du ikke klunse?

Storskrald er kommunens ejendom, når det står på offentlige veje, fortove osv. til afhentning. Når det står på genbrugsstationen, er det genbrugsstationens ejendom.

El-skrotbekendtgørelsen indeholder en aftale om producentansvar, hvor producenter af fx køleskabe og alle former for elektronik har ansvar for at indsamle deres brugte produkter for at kunne genbruge delene. Kommuner/genbrugspladser får penge for at samle affaldet ind. Og producenterne betaler for at få affaldet behandlet. Derfor må du ikke bare tage dem. Læs mere på dpa-system.dk

Folk skal have ret til et privatliv og til at kunne sætte ting ud til storskrald eller på genbrugsstationen, uden at andre skal snuse i dem.

Folk må ikke udnytte genbrugsstationerne, som kommunerne bruger penge på at drive, som et nemt ”indkøbslager”. Det samme gælder storskrald, der er sat ud på vejen – det må ikke blive en nem forretning.

Der kan opstå diskussioner og direkte slagsmål om, hvem der har ret til hvad, hvis alle bare tager for sig af alt, der stilles frem. De fleste kommuner mener, det er nemmere at styre med en byttecentral.

Hvor gør du så ”de gode fund”?

Gå på storskrald.dk. Det er en ordning, de fleste kommuner er med i. Her kan privatpersoner annoncere de møbler og ting, de ikke kan få solgt, men som de gerne vil af med. Så kan du lave en aftale med dem om at komme og afhente det, du er interesseret i.

Byt dine ting væk i Facebook-gruppen "Bytte bytte købmand". Der findes også andre Facebook-grupper, hvor ting gives gratis bort til afhentning, fx denne på Sjælland.

Nogle kommuner kører forsøg med genbrugsbutikker og genbrugsauktioner, så storskrald kan blive genbrugt. Tjek fx genbrugsauktionen i Hjørring.

Tjek, om der er en byttecentral på den genbrugsstation, din husstand tilhører.

Lav evt. jeres egen byttecentral i boligforeningen/grundejerforeningen. Det må I gerne, hvis I er enige om det.

Hvordan kommer du af med dit storskrald?

Alle kommuner har affaldsordninger, hvor de enten på faste tidspunkter kommer og afhenter dit storskrald, eller hvor du kan ringe og bestille afhentning af storskrald.

Nogle boligforeninger har lavet aftale med kommunen om, at der stilles en særlig container op flere gange om året, hvor du kan placere storskrald.

Du kan altid aflevere storskrald på genbrugsstationerne.

Tjek din kommunes hjemmeside for de specifikke regler. Her står der også mere om, hvilket affald du må stille til storskrald, og hvordan det skal placeres.

Sådan gør du plæneklipperen vinterklar

Når plæneklipperen har været en sidste tur over græsplænen i oktober eller november, skal du huske at gøre plæneklipperen vinterklar. Rensning og smøring er to af de vigtigste ting, når det kommer til vinterklargøring. Det fortæller Claus Feldt fra Østjydsk Plæneklipper Service.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 25. september 2014
Efter sidste tur med plæneklipperen inden vinteren bør du rense og rengøre maskineriet. God vedligeholdelse får din græsslåmaskine til at holde længere.

Pas på dig selv: Af med tændrørshætten

Første skridt i enhver vedligeholdelse af græsslåmaskinen er at tage tændrørshætten af. Det forhindrer, at motoren kan starte ved et uheld. 

Tøm benzintanken

Tøm tanken for benzin, medmindre du har brugt benzin, der kan klare at stå i vintertemperaturerne. Den slags benzin kaldes for aspen-benzin. En kold vinter kan nemlig betyde kondensvand i benzintanken, og så bliver græsslåmaskinen sværere at starte, når det bliver forår igen. 

Har du ikke mod på at tømme plæneklipperen for benzin, kan du tilsætte additiver, som kan holder benzinen klar og potent helt frem til foråret. 

Gør plæneklipperen ordentligt ren

Når du skal arbejde på din plæneklipper, skal du være opmærksom på, at du tipper plæneklipperen rigtigt. Tændrørene skal pege op ad, når du tipper plæneklipperen, ellers risikerer du, at der løber benzin ud i luftfilteret. Du kan se i brugsvejledningen for din model, hvordan du tipper plæneklipperen rigtigt. 

En af de allervigtigste ting er at gøre knivkassen ordentligt ren. Det kan du gøre med en haveslange og en bilbørste til at skrubbe græs af med. Alternativt kan du bruge en højtryksrenser. Fugten fra efterladte græstotter i knivkassen betyder, at metaldelene nemt ruster. 

Kniven og knivkassen kan du med fordel smøre ind i olie, tectyl eller lignende, når alt er rent og tørt. Det beskytter mod rust. 

Enten forår eller efterår bør du slibe klingen. Når klingen er afmonteret, kan du sætte den i en skruetvinge og slibe den med en fil. En velslebet klinge giver det bedste klipperesultat. 

Få det rigtige lys: Kig på lumen, når du køber pærer

I fremtiden forsvinder watt som mål for, hvor meget lys du skal bruge i dine pærer. Sparepærerne har været kendt for at give hårdt og hvidligt lys. Anne Bay, der er direktør for Center for Lys, fortæller, hvordan du ved hjælp af pærens lumental finder den rigtige pære, når glødepæren skal afløses
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 24. september 2014
lyspærer på række
Watt er en forældet metode til at sige noget om mængden af lys, pæren giver. I stedet skal du vænne dig til at se på en pæres lumenværdi.

Farvel til watt som mål for lysstyrke

En 40 wat- pære passer over spisebordet, i loftet er der 75 watt - og i læselampen langt mindre. Siden opfindelsen af glødepæren i slutningen af 1800-tallet har vi været vant til at navigere efter watttallet på pærens emballage, når pæren skal skiftes.  

Efter udfasningen af glødepæren skal du nu til at vælge, om du skal have en sparepære, en LED-pære eller en halogenpære, når pæren springer. Her kan watttallet ikke længere bruges til noget, fortæller Anne Bay, der er direktør for Center for Lys: 

"Watt siger noget om den mængde strøm, pæren forbruger. Fremover skal man kigge på det tal for lumen, som står på alle pærer. Lumen er en værdi for mængden af lys, som pæren giver."

Med lumentallet kan man sammenligne forskellige lyskilder og være sikker på at få den rigtige mængde lys. Når man ikke kan bruge watttallet på LED-pærer, skyldes det blandt andet, at udviklingen går så stærkt, at 5 watt om to år måske kan give endnu mere lys. 

Find 40 watt-pærens afløser

Bruger du i dag en 40 watt-pære, kan du finde den lumenværdi, du fremover skal kigge efter i skemaet herunder:

Mænd - derfor skal I lave knibeøvelser

Bevar potensen og undgå at få tis i underbukserne, når du bliver ældre. Lav dine knibeøvelser, mens du venter i køen i supermarkedet, eller når du kører bil.
Af Liv Mygind | Illustration: Mai-Britt Amsler | 23. september 2014
Mand, der laver knibeøvelse
Bækkenbundstræning for mænd kan afhjælpe inkontinens, impotens, efterdryp og for tidlig sædafgang. Når først du har lært at knibe, kan du gøre det alle steder.

Tis og regnorm

150.000 mænd i Danmark lider af urininkontinens. Rigtig mange af dem kan hjælpes, eller måske endda hjælpe sig selv, hvis de træner bækkenbundsmusklerne. Desuden kan mange mænd med potensproblemer også få gavn af bækkenbundsøvelser. I et studie fik 40 procent af de deltagende mænd med rejsningsproblemer fuldt normal erektion efter 12 ugers bækkenbundstræning, skriver Danske Fysioterapeuter i deres pjece om bækkenbunden.

Sådan finder du din bækkenbund

Før du kan træne din bækkenbund, skal du kunne mærke, hvor den er, og det er ikke helt let, da den ikke er ret stor. Musklerne er kun en centimeter tykke, og når du spænder din bækkenbund, mærkes det kun så kraftigt, som hvis du spidser læberne til et kys.

Birthe Bonde, der er fysioterapeut med specialviden om bækkenbunden, forklarer, at bækkenbunden hæfter på halebenet og derfor bedst mærkes bagtil. Derfor får man nemmest fat i sin bækkenbund, hvis man koncentrerer sig om anus og om at knibe omkring anus. Du skal have fornemmelsen af at forsøge at lukke endetarmen.

Tjek, om du kniber sammen

Du kan tjekke, om du laver din knibeøvelse rigtigt, ved at forsøge at klippe strålen over, når du tisser. Men gør det ikke for ofte, da det kan give blærebetændelse. Alternativt kan du ligge på siden med bøjede ben og placere et par fingre mellem halebenet og endetarmen. Pres imod og lav din knibeøvelse. Nu skulle du gerne mærke, at området bliver aktiveret og føles hårdere. Du kan også mærke efter, om du kniber rigtigt, ved at stikke en finger op i endetarmen. Du skal kunne mærke, at endetarmen klemmer sig sammen rundt om fingeren og trækker fingeren lidt frem mod testiklerne.

Sådan træner du knibeøvelser

Begynd med at træne liggende på ryggen, træn så siddende og derefter stående. Det er nemmest at træne liggende på ryggen med benene bøjede.

Knib så hårdt, du kan, omkring anus i 10 sekunder, uden at presse balderne sammen. Gentag tre gange i hver stilling. Husk at holde pauser mellem hvert knib, hvor du slapper helt af.

Træn to gange om dagen i begyndelsen. Når bækkenbunden er blevet stærk, kan du nøjes med at træne et par gange om ugen, og det kan du gøre, når du kører bil, ligger på sofaen eller står i en kø. Det er især vigtigt, at du bruger knibene i din dagligdag, så du husker at knibe, før du hopper, løfter noget tungt eller nyser.

Sådan skal du IKKE gøre!

Der er mange ting, du ikke skal gøre, når du laver knibeøvelser: Presse balderne sammen, suge maven ind, holde vejret eller presse knæene mod hinanden.

Det eneste, du faktisk skal koncentrere dig om, er at lukke af bagtil.

Sådan laver du knibeøvelser

En slap bækkenbund kan føre til, at underlivet synker ned, at man tisser i bukserne, har svært ved at holde på afføringen, og at man har problemer ved samleje. Derfor er der meget at vinde ved at lave knibeøvelser.
Af Liv Mygind | Illustration: Mai-Britt Amsler | 23. september 2014
Påklædt kvinde med løftet højre ben kniber i bækkenbunden
Bækkenbunden er en lille muskelgruppe, der hæfter på halebenet, siden af bækkenet og kønsbenet.

Gode grunde til at lave knibeøvelser

Hvert år bliver omkring 4.500 kvinder opereret og får syet deres underliv op. Enten fordi deres tarm, blære eller livmoder stikker ud af skeden, eller fordi de ikke kan holde tæt. Bækkenbunden er simpelthen blevet så løs, at den ikke længere kan holde på underlivets indhold. En operation mod prolaps, som det hedder, er en af de hyppigste operationer på kvinder.

Et nedsunkent underliv kan forebygges og forbedres med de rigtige bækkenbundsøvelser, fortæller klinisk sexolog, uro- og fysioterapeut, Birthe Bonde, der igennem de sidste 33 år har specialiseret sig i bækkenbunden og lavet forsøg ved at scanne bækkenbunden.

Find først bækkenbunden

Bækkenbunden er en lille muskelgruppe, der hæfter på halebenet, siden af bækkenet og kønsbenet. Den er kun en centimeter tyk, og derfor kan man næsten ikke mærke, når man spænder den. Bevægelsen er så lille, som hvis man spidser munden.

Du mærker bedst din bækkenbund, der hvor den hæfter på halebenet og omkring anus. Derfor skal du koncentrere dig om at lukke endetarmen.

»Det er meget forskelligt, hvordan folk mærker deres bækkenbund. Nogle føler, at de trækker halen mellem benene eller lukker en lynlås bagfra og frem, andre mærker bevægelsen i det nederste af ryggen, og andre igen siger, det er som at holde på en prut,« forklarer Birthe Bonde og uddyber, at man ikke laver knibeøvelser med inderlårene eller kønslæberne.

Tjek, om du kniber sammen

Der er 3 måder, du kan bruge til at tjekke, om du laver din knibeøvelse rigtigt.

1. Forsøg at klippe strålen over, når du tisser. Det er bækkenbunden, du spænder, når du kniber strålen over. Men gør det ikke for ofte, da det kan give blærebetændelse.
2. Alternativt kan du ligge på siden med bøjede ben, placere et par fingre mellem halebenet og endetarmen og derpå presse imod og lave din knibeøvelse. Nu skulle du gerne mærke, at området bliver aktiveret og føles hårdere.
3. Den tredje måde at tjekke, om du kniber rigtigt på, er at placere et par fingre i skeden og mærke, om du kniber sammen om dem. Bækkenbunden ligger 3-5 cm inde i skeden, og her skal du mærke en lille aktivering af musklerne, som fører fingrene lidt opad mod kønsbenet. Hvis du stadigvæk er i tvivl, om du kniber rigtigt, findes der hos specialiserede fysioterepeuter flere forskellige aggregater, der hjælper dig til at finde bækkenbunden og få kontrol over den. Kontakt en fysioterapeut eller psykoterapeut med en særlig uddannelse i bækkenbunden.

Sådan træner du din bækkenbund

Knib i 6-8 sekunder, og hold så en pause. I begyndelsen kan du måske ikke holde knibet så lang tid. Gentag 5 gange til at begynde med, og øg til 20 gange. Hvis din bækkenbund er slap, skal du helst træne 2-3 gange om dagen. Når du har trænet dig op, skal du også knibe et langt knib på 20-30 sekunder.

Du skal huske at spænde af mellem hvert knib, for det er også vigtigt at kunne slappe af i bækkenbunden. Ellers risikerer du, at den bliver for stram, hvilket blandt andet kan medføre smerter, når man dyrker sex.

Træn liggende, siddende, stående, og når du bevæger dig

Du skal begynde med at træne liggende, da det er nemmest at kontrollere bækkenbunden, når du ligger ned. Du skal ligge på ryggen med bøjede ben. Når du har styr på det, kan du flytte dig til siddende stilling, og derefter kan du træne stående.

Når du kan få fat i bækkenbunden og knibe stående, skal du begynde at træne, når du bevæger dig. Du skal knibe, inden du løfter noget, hoster, nyser, griner eller hopper. Så du lærer kroppen at lukke til forneden, før trykket stiger.

Bliv ved med at træne

Når du har trænet din bækkenbund op, og du kan knibe sammen i længere tid, er det tid til vedligeholdelse, hvor du kniber 20 knib af cirka 6-8 sekunders varighed 2-3 gange om ugen. Husk at holde pause mellem hvert knib. Og så også gerne et par lange knib. Du kan gøre det i køen i supermarkedet, når du kører bil eller ser fjernsyn.

Det vigtigste er dog at bruge bækkenbunden i hverdagen og huske at knibe, før der kommer ekstra tryk på. Eksempelvis ved løb, løft eller hop.