Samvirke samvirke@fdb.dk

Stort interview med Signe Molde om at være satirisk balancekunstner

Det gør ikke noget, at stemningen er lidt akavet, synes den rapmundede tv-vært Signe Molde. Hun kan lide at lede efter det sted, hvor stregen går mellem det sjove og det pinlige.
Af Liv Mygind | Foto: Ulrik Jantzen | 26. april 2016
Anders Lund Madsen fortæller om Signe
Anders Lund Madsen fortæller om sin kollega Signe Molde: »Hun er uden hæmninger. Jeg har lært af hende, at der ikke er grænser for, hvor langt man kan gå, og at man ikke skal være bange for at stille absurd pinlige spørgsmål, når man er charmerende og sympatisk. Hun er uhyre samvittighedsfuld og bruger en enorm mængde energi på sit arbejde. Hun er meget koncentreret og har en frygtindgydende passion. Hun er sindssygt dårligt til at få gjort ting færdige. Alt kan hele tiden gøres bedre. Hendes indslag blev aldrig færdige, før der var en, der rev dem ud af hænderne på hende.«

Hvad siger de andre?

Signe Molde træder ned fra scenen og spørger: »Var de glade?« 

Kort forinden har hun stillet op til selfies med publikum, og kulturminister Bertel Haarder har svunget hende op i luften og holdt hende i armene til ære for fotografen. Andet program i fjerde sæson af Quizzen med Signe Molde på DR2 er netop slut. Og skråt bag podiet, hvor de 110 gæster sad indtil for et øjeblik siden, står Signe Molde i sin sorte cocktailkjole med blonder og hvide Ecco-kondisko og spørger sin redaktør Lærke Kløvedal, om de andre ude i afviklingsrummet kunne lide programmet.

»Shit mand, det var to minutter under,« siger Lærke Kløvedal.

»Men er de glade?« spørger Signe Molde igen.

»Ja, ja, ja,« siger Lærke Kløvedal, og så er der debriefing, hvor det 25 mand store hold samles og hører, hvad producer Simon Kirketerp har at sige om dagens program, der for første gang i quizzens historie er gået under tid.

Hun er modig, hidsig og ret kæk

38-årige Signe Molde er tv-værten, der er kendt for at være sjov, rap i replikken og tåkrummende pinlig, når hun lader, som om hun ingen situationsfornemmelse har. Og så går hun lige til stregen, som da hun fik sin toårige datter til at sige »fuck Niels Egelund«, efter at pædagogikprofessoren havde foreslået mindre fri leg i vuggestuerne. Videoen er i dag blevet set mere end 400.000 gange på YouTube. Det var også Signe Molde, der ammede en voksen – med et falsk plastikbryst – og fik lukket sin facebookside på grund af blufærdighedskrænkelse, og det var hende, der ved en reception på den nye politistation i Nykøbing Sjælland måske trådte over på den anden side af stregen, da hun hev en økse, en peberspray og en kniv op af sin håndtaske. Det endte med, ud over at blive et indslag til Anders Lund Madsens daværende program Det nye talkshow, at indbringe hende en bøde og en plettet straffeattest. 

Hun er høj og slank som en mynde, og hun går ofte i skiundertrøjer, fordi hun fryser, og tøj, der ikke strammer, fordi det er rarest. Hendes brune øjne blinker meget, når hun taler. Og så har hun leverpostejfarvet hår, men hun er så smuk, at man vil beskrive det som gyldenbrunt.

Signe Molde kalder sit quizprogram et satirisk talkshow forklædt som quiz
Signe Molde kalder sit quizprogram et satirisk talkshow forklædt som quiz. Hun har tidligere været redaktionschef og instruktør på Slemme, slemme piger på TV2-Zulu, været vært på tv-serien: Zulu Late Night, Live!, vært på X-factor og meget andet ...

 

Rækkehus i forstaden

»Jeg burde have en eller anden historie om min tragiske barndom, om at kæmpe mig igennem og alligevel klare det. Men det har jeg bare ikke. Det var hyggeligt og dejligt i min barndom, og derfor virkelig kedeligt,« siger Signe Molde. 

Barndomshjemmet var et rækkehus i Jægersborg, hvor hun voksede op med en mor, der var praktiserende læge, en far, der var jurist, og en storesøster, der altid fik 13-taller. Hendes bedste veninde boede inde ved siden af, og så vidt hun husker, spillede de altid bold ude på vejen i solskin eller stod på skøjter på søen. Men hun ved også, at hendes familie husker det anderledes:

»Min mor sagde forleden dag, at jeg var teenager, til jeg blev 25. Det er gået over nu, men jeg bliver stadig hidsig, hvis jeg kan mærke, andre mennesker skal bestemme over mig. Så får jeg klaustrofobi. Hvis nogen siger, hvad jeg skal gøre, så kan jeg ikke engang se, om de har ret, så vil jeg bare have lov til selv at finde ud af, hvad der er det rigtige,« siger Signe Molde.

I dag bor Signe Molde i et rækkehus med sprossede ruder meget lig det, hun selv voksede op i. Hun lever sammen med sin mand Peter og deres døtre Penny på ni og Evelyn på fire. Der er tårne med birkebrænde på fortovene udenfor, og der er sjippetove bundet fast til de lave hegn.

Da Signe Molde var teenager, tog hun ikke som sin storesøster til Tyrkiet for at lave hjælpearbejde, hun solgte burgere på Bakken for at tjene penge til sig selv. Det var dengang i 90’erne, hvor hele landet rystede af skræk til Twin Peaks og grinede af Gramsespektrum i radioen, når de altså ikke hørte satireprogrammet Tæskeholdet. I fjernsynet kørte den groteske quiz med Casper Christensen Husk lige Tandbørsten. Og torsdag aften så de fleste af landets teenagere Beverly Hills. Signe Moldes teenagetid var ironiens tidslader – en sorgløs tid, hvor den kolde krig var overstået, og tårnene i New York stadig stod.

Kommer i 2008 til at hedde Signe Molde-Amelung
Finder i 2003 sammen med Peter Molde-Amelung. Og kommer i 2008 til at hedde Signe Molde-Amelung

 

Æg koger ikke sig selv

Da hun var færdig med at gå i gymnasiet, gik hun ned i sin gamle vuggestue i Jægersborg for at søge job. Gensynsglæden var stor, og Signe sagde, at hun gerne ville arbejde med børn. Der var ingen ledige stillinger som pædagogmedhjælper, men de manglede en økonoma. Signe kunne begynde med kort varsel, men der stoppede hendes kvalifikationer også.

Den første dag på jobbet ringede Signe til sin mors lægepraksis og fortalte sekretæren, at det var vigtigt, at hun blev stillet igennem til sin mor. Mellem to patienter tog Signes mor telefonen, og Signe spurgte: »Hvor lang tid skal man koge et æg?«

Hun havde stort set aldrig lavet mad før ud over spaghetti med kødsovs på den maddag, hendes forældre tvang hende til at have en gang om ugen. Nu  skulle hun lave mad til 20 vuggestuebørn. Lægesekretæren overtog hurtigt madrådgivningen og forklarede dag efter dag, hvordan man laver alt fra kartoffelmos til tærter. Efter eget udsagn var Signes mad ikke dårlig, men nok lidt ensformig. Den stod meget ofte på grød eller fiskepinde i vuggestuen, mens hun arbejdede der.

Der var ingen tvivl om, hvad Signe skulle efter sine sabbatår. Hun skulle selvfølgelig på universitetet ligesom alle andre i hendes familie, hvor alle har en universitetsgrad – enten som læger, jurister eller antropologer. I 2001 tog Signe Molde toget til Trekroner lidt uden for Roskilde og gik ned over markerne og trådte ind på Samfundsvidenskabelig basisuddannelse på RUC.

Lige så solrige hun husker sommerens lange dage i barndommens kvarter, lige så grå, regnfulde og dødssyge husker hun dagene på RUC. I erindringen var det januar to år i træk. Hun skrev blandt andet en opgave om Schengen og gik til en timer lang gruppeeksamen og faldt i søvn foran censor og lærer og alle de andre. Hun var ligeglad. Der var ikke noget på spil. Det var bare en opgave.

Alligevel var tiden på RUC ikke helt forgæves, det var her, hun begyndte at lave radio. Hun lavede universitetsradio og tog samtidig timer hos en skuespiller og søgte ind på Teaterskolen. Hun kom ikke ind, men drømte om at lave alt muligt andet end gruppearbejde om Schengen.

Efter to år på RUC – »som var ved at tage livet af mig« – stoppede hun og fik et tip fra en ven om, at DR’s Børneradio søgte en ny lærling.

»Børneradio var drømmescenariet. Jeg skulle planlægge og lave noget konkret. Og jeg fik løn. Jeg kan huske fornemmelsen af, at det var sjovt, at jeg kunne noget. Jeg havde en eller anden tone, som nogen kunne bruge,« siger Signe Molde. 

Hun bevæger sig meget, når hun taler. Hun folder benene sammen under sig, sætter den ene fod op på stolen, så hendes knæ er ud for hovedet, for i næste øjeblik at smide benet op på en stol.

»Jeg har nogle gange følt, at jeg ikke passede ordentligt ind i de helt seriøse programmer. Var jeg nu klog nok og alt det der. Jeg har jo ikke nogen uddannelse. Men de rene underholdningsprogrammer har også føltes forkert, jeg har heller ikke passet rigtigt ind der.« 

Signe Molde
Som barn spillede Signe Molde prinsen, der skulle redde prinsessen i en skolekomedie. »Det var et vendepunkt for mig. Hvis der er noget, man gerne vil, skal man ikke være flov over at sige det højt. Man skal bare lige gennemleve et par minutters akavet stemning ...«

 

Rapmundet reporter fødes

Men en dag for syv år siden fik hun en idé til en karakter, hun gerne ville spille. Det var en person, der minder meget om Signe selv, men er tilsat en stor portion dårlig situationsfornemmelse, aggressivitet, og som tør spørge om alt. Hun ringede til komikeren Anders Lund Madsen, der på det tidspunkt lavede DR-programmet Det nye Talkshow. Hun kendte ham ikke, men forklarede, at hun havde en idé til en rolle, hun ville spille i hans show. Han ville gerne mødes. En måned senere mødte hun op og tog på sin første opgave som reporter. Det var tirsdag 8. februar 2011, og Lars Løkke Rasmussen holdt sit ugentlige pressemøde i Glassalen i Statsministeriet. 

Inden mødet med statsministeren spurgte Signe Molde den garvede Christiansborg-journalist Bent Stuckert om, hvad han ville spørge statsministeren om på mødet. Hun stjal spørgsmålet og spurgte, hvor frustreret Lars Løkke Rasmussen var over de konservatives seneste særmeldinger om efterlønnen, der ikke matchede regeringens linje.

»Jeg er slet ikke frustreret over nogen som helst ting,« sagde Løkke og fortalte om regeringens økonomiske politik.

Signe Molde tog til genmæle og bad statsministeren »svare lidt sjovere«. Alle vendte sig og kiggede forbavsede på kvinden, der holdt mikrofonen til den ellers ret formelle spørgerunde.

Lars Løkke så paf ud og svarede:

»Jeg synes sådan set, at Danmark står i en rimelig alvorlig situation, og det er ikke særlig sjovt. Det er det faktisk ikke.« Så fortsatte han med at forklare den vanskelige situation.

Flere af de andre journalister virkede sure. Stemningen var dårlig. 

»Det er i orden. Lidt langt, men tusind tak,« svarede Signe Molde statsministeren, inden mikrofonen gik videre.

Det var startskuddet på Signes nye rolle, og det skabte enormt postyr, for det blev sendt direkte på TV2 News, og flere aviser skrev om optrinnet.

»Jeg var ret nervøs, da jeg lavede det første indslag. Jeg har lært, at hvis jeg bliver nervøs, skal jeg få det til at gå væk. Det handler om ikke at give det plads. Da jeg var yngre, kunne jeg ikke styre det. Det er sådan noget, man lærer med erfaringen. Men jeg vidste jo ikke, om rollen ville virke. Og om andre ville forstå det,« siger Signe Molde.

Hvor går stregen?

To gange har hun været i tvivl om, hvorvidt hun gik over stregen. En gang, da hun lod, som om hun interviewede den nordjyske dreng Holger, der netop var blevet fundet efter at have været forsvundet en nat i Tranum Klitplantage. Hun modtog hundredvis af klager dagen efter.

»Jeg plejer at gøre meget ud af at tænke tingene igennem, inden jeg interviewer, og så stole på, at jeg har lavet mit forarbejde godt nok. Men jeg var helt forvirret og havde ondt i maven. Jeg blev usikker på, om jeg havde gjort noget forkert,« siger Signe Molde. 

Hun fik svaret dagen efter, hvor Holgers forældre i en mail skrev, at de havde syntes, det var et enormt sjovt indslag. De tilbød hende, at hun kunne komme og lave et interview med dem. Hendes mavefornemmelse havde åbenbart været rigtig.

Den anden episode var, da Guldhorn- og Kulturcenter Slotfelt skulle indvies i Møgeltønder. Her var prins Joachim med til højtideligheden.

»Alle sagde, at man ikke måtte tale til prins Joachim. Det, syntes jeg, var mærkeligt. Så det ville jeg lave en sjov historie ud af. Så gik jeg bare over til ham og talte med ham. Han var sød og ville gerne snakke,« forklarer Signe Molde.

Hun begyndte at læse det meget lange digt Guldhornene op for ham. Men på et tidspunkt stoppede prins Joachim hende og ville ikke være med mere.

»Så ville jeg sige farvel og give ham et kram, for det plejer jeg at gøre. Det var ikke noget, jeg havde planlagt. Og så stivnede han. Jeg kunne se, at det måtte man ikke. Man må ikke kramme prins Joachim. Og det var virkelig ubehageligt,« forklarer Signe Molde. Prins Joachim sagde flere gange: »Jeg sagde tak!«

»Der blev jeg lidt usikker på hele situationen. Men jeg fortrød ikke bagefter. Lige i situationen kunne jeg mærke, at det var utrygt for ham. Jeg har aldrig en agenda med at skulle ydmyge andre end mig selv. Det sjove er at se, hvordan andre reagerer,« siger Signe Molde.

Signe Molde
Signe Molde har et par gange været i tvivl, om hvorvidt hun er kommet til at gå over stregen. For eksempel da hun forsøgte at kramme prins Joachim

 

Tro på det

For et års tid siden sad Signe Molde og genså sit eget quizprogram for at gennemskue, hvornår det var godt, og hvornår det ikke var. Hun kunne se, at hver gang hun blev usikker på sig selv, blev det ikke særlig godt, og når hun var mere sikker, blev det godt.

»Det er jo så banalt og den ældste sandhed: Du skal tro på dig selv, ellers er der ingen andre, der tror på dig. Det lyder så nemt, og det er det ikke … For hvordan tror man på sig selv?« spørger Signe Molde. 

Hun fandt ikke svaret på en lang gåtur eller sammen med en coach. Hun fandt svaret på badeværelset hjemme i rækkehuset på Vesterbro i København. Det er her, hun sidder og grubler og finder fred fra resten af familien – nogle gange så længe, at hun falder i søvn. Så her sad hun på toilettet og tænkte over, hvem der egentlig bestemmer, hvornår noget er godt nok.

»Det er jo lige så meget mig, der bestemmer, om jeg er god nok, sjov nok og kvik nok, som det er alle mulige andre. Jeg besluttede, at jeg ikke gad tvivle mere. Jeg er sgu da lige så god som alle de andre,« siger hun.

Signe Molde
Signe Molde kalder sig selv lillesøsteren fra helvede. Hun elskede at stå uden for døren til sin storesøsters værelse og banke på for at komme ind eller kigge ind for at udspionere hende

 

Næsten live

Onsdag klokken 16 mødes de 25 personer, der skal afvikle Quizzen med Signe Molde fire timer senere. Hovedpersonen Signe er stadig ved at blive sminket og få tøj på.

Tilrettelægger Sanne Cigale minder alle om, at det er live on tape. Det vil sige, at programmet optages, som om det er live, og sendes næsten uredigeret dagen efter.

»Medmindre nogen dør, kaster op eller bløder virkelig meget, så er det live!«

Hun forklarer bagefter, at programmet får en helt anden nerve, hvis det er live, eller alle lader, som om det er live.

16.30 er der prøve, hvor quizzen køres igennem med prøvegæster. Signe Molde har en kuglepen i hånden og læner sig frem med albuerne ud til siden og skriver, samtidig med at hun taler til de syv mennesker, der sidder i afviklingsrummet og kigger på 13 computerskærme og fem tv-skærme. De sørger for, at der bliver klippet mellem kameraerne, og får det til at bimle og bamle, når gæsterne trykker på deres quizknapper:

»Husk, jeg ikke må sige imamer. Det skal være Grimhøjimamer – eller kan jeg sige rabiate imamer?«

Promptorføreren, der styrer teksten, Signe læser op fra, får travlt, fordi så meget af programmet ændrer sig i takt med, hvad gæsterne svarer, og Signe Molde improviserer. Og der er grænser for, hvor hurtigt teksten kan køres frem.

»Skal det være i nutid eller datid? Skal jeg sige: Heldigvis havde integrationsministeren en løsning på problemet eller har?« spørger Signe Molde, og redaktør Lærke Kløvedal gør et notat på sit papir. Det må de afgøre i løbet af den næste halvanden time, hvor de sidste detaljer skal på plads. Signe gnider sig i tindingen og siger: »Kan vi ikke prøve igen?«

»Vi har virkelig kort tid,« siger tilrettelægger Sanne Cigale.

Signe Molde
»Jeg ved ikke, hvorfor det skulle tage mig så lang tid at erkende, at det er o.k. ikke at have en fin uddannelse«

 

Så går det løs

Kl. 19.45 træder Signe Molde ind i studiet sammen med dagens to gæster: kulturminister Bertel Haarder og rocklegende Jesper Binzer, forsanger i DAD. Publikum brøler og klapper. Kameraet panorerer rundt over publikum, og søjler af lys springer rundt i studiet. Lyset blænder op igen, og Signe kommer til syne med et skælmsk blik. Hun præsenterer med stor selvsikkerhed de to gæster.

»Det eneste drama, vi har her, det er det, du bringer,« siger hun lidt efter – med en tydelig hentydning til, at Bertel Haarder er kendt for sit svingende og heftige temperament.

Kulturministeren tager frækheden med et smil og rykker tilbage i stolen. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Karry er ikke bare ét krydderi men mange. Lær at lav din egen karry

Karry er ikke bare ét krydderi, men en krydderiblanding, der findes i masser af varianter. I Danmark er karry mest kendt fra retter som boller i karry, karrysild og kylling i karry, mens inderne sniger blandingskrydderiet ind i masser af forskellige retter, fortæller Hanne Holm, der har skrevet kogebogen "Karry". Bliv klogere på karry og få opskrifter, så du lave din egen karryblanding.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 25. april 2016
Karry stammer fra Indien og er en krydderiblanding, som er meget mere varieret, end den gule karry, du køber i poser eller glas i danske supermarkeder.

14 krydderier i en god karry

Gul og mild og en vigtig ingrediens i klassikere som boller i karry, karrysild eller kylling, men den gule karry, du kender fra supermarkedets krydderihylde er bare en slags karry. Karry er nemlig ikke et enkelt krydderi på linje med timian, gurkemeje eller laurbærblæde. Karry er en krydderiblanding, der findes i masser af varianter og typisk er blandet af op til 14 forskellige krydderier, fortæller Hanne Holm, der er forfatter til kogebogen ”Karry” og underviser i blandt andet asiatisk kogekunst: 

»En karryret kan være både mild og stærk og tør og flydende, for en karryret er ikke et standardiseret ret. Hver egn og hver husmor har sin egen blanding af krydderier og råvarer.« 

I Indien findes karry som ord for et pulverkrydderi ikke, i stedet bruger man begrebet masala, som betyder krydderiblanding. Curry bruges om en stærk gryderet med grøntsager og måske kød. 

Karry findes i både grøn, gul og rød

Posen eller glasset med den gule karrypulver er mest kendt i Danmark, og i den typiske danske variant er det gurkemeje, der giver den gule farve. I karryblandingen findes typisk også korianderfrø og spidskommen samt chili og peber til at give karryen styrke i smagen. Endeligt er der en smule bukkehornsfrø, der er sunde, men ikke smager ret godt alene. 

»Inderne blander krydderierne, for at de skal være sunde. Maden skal tage hensyn til velvære og styrke kroppen,« siger Hanne Holm. 

Lav dit eget karrypulver

I karry kan også findes laurbærblade, muskatnød og sennepsfrø. I princippet er der ingen ende på, hvilke ingredienser man kan bruge i krydderiblandingen: nelliker, kardemomme og kanel kan også indgå, når inderne blander en masala. 

Når du laver din egen karryblanding, skal ingredienserne først blandes grundigt sammen. Brug eventuelt en morter. Den tørre krydderiblanding skal steges på en pande, og det er vigtigt, at du vender krydderierne konstant, så de ikke brænder på. 

I Thailand er karryen våd

Hvor den tørre krydderiblanding især bruges i Indien, bruger man i Thailand oftere en pasta, der er en ”våd” krydderiblanding. Og thaiernes karrypasta indeholder altid friske, knuste chilier og herudover typisk ingredienser som hvidløg, citrongræs og galangarod, der er fra ingefærfamilien. Farven på chilien bestemmer farven på den thailandske karry. 

Pastaen er grundingrediens i mange thairetter, der jo domineres af grøntsager, så brug bare karrypasta, når du laver vegetarretter eller wokretter, fortæller Hanne Holm. 

Lav din egen thailandske karrypasta

»Karrypasta er også ideel, hvis du skal grille fisk. Den tørre, indiske karry kan du bruge, når du laver stege ris, nudler, gryderetter med lam – ja eller i noget så dansk som hønsesalat.« 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tips til studerende: Sådan finder du en bolig inden studiestart

Det kan være svært at finde rundt i boligjunglen, når jagten på tag over hovedet går ind. Samvirke giver dig her et overblik over dine muligheder som boligsøgende studerende.
Af Emma Libner | Foto: Colourbox | 25. april 2016
nøgle i lås
Lange ventelister er ikke den eneste vej til en ny bolig. Brug dit netværk og vær opsøgende over for private udlejere.

Begynd boligjagten så tidligt som muligt

Du behøver ikke nødvendigvis vente med at søge bolig, til du sætter dine fødder på campus. Allerede som 15-årig kan man blive skrevet op i de almennyttige boligselskaber, og du kan mange steder skrive dig på venteliste til et kollegie op til et år før studiestart. På den måde kan du opbygge anciennitet et godt stykke tid før studiestart og dermed give dig selv et forspring i boligsøgningen.

Afsøg terrænet

Flere af de større studiebyer har samlet en lang række af områdets kollegie- og ungdomsboliger på ét sted, så du kan skrive dig op til flere boliger på én gang og dermed kun skal udfylde ét ansøgningsskema. Nedenfor finder du direkte links til den almene anvisning i landets fire største byer:

 

 

Kollegier og lejeboliger, der er privatejede, hører dog ikke under den almene anvisning og vises derfor ikke i databaserne. Dem skal du selv finde og kontakte direkte. Eksempelvis findes 4. maj-kollegierne, ligesom der findes kollegier for unge mødre eller kollegier ejet af banker og pensionsselskaber til deres kunder eller kundernes studerende børn. 

Tag, hvad du kan få

Når du starter på et nyt studie, kan det være en god idé at droppe idéen om en drømmebolig til at begynde med og i stedet huske på, at tag over hovedet som udgangspunkt er det vigtigste for dig lige nu. Søg derfor vidt og bredt, herunder fremlejede boliger, bofællesskaber og værelser. Når først du har et sted at bo, kan du senere hive drømmen om eget karbad og fransk altan frem igen og søge videre.    

Søg uden for centrum

Der er rift om boligerne i de større byer, og huslejen er i mange tilfælde tårnhøj, så snart du bevæger dig ind mod byen. Føj derfor forstæderne til din boligsøgning, da du kan være heldig at finde noget hurtigere og billigere et par kilometer uden for centrum. Husk også, at mange uddannelsesinstitutioner ofte ligger lidt uden for byen, så bare fordi dit nye hjem ikke ligger i gågaden, kan den stadig have en central placering i forhold til dit studie. 

Tjek, om der er boliggaranti i din studieby

Flere studiebyer har boliggarantiordninger, som sikrer, at du som nytilflyttet studerende ikke står uden bolig ved studiestart. I nogle byer betyder garantien, at du kommer foran i køen og bliver tilbudt en bolig, hvis du ikke har fundet noget at bo, inden studiet påbegyndes. I andre byer vil du blot blive tilbudt en midlertidig bolig i en kort periode, indtil du finder et fast sted at bo, eller eventuelt blive skrevet på en akutliste. Ikke alle studiebyer yder boliggaranti, så tjek med kommunen, inden du flytter.

Brug dit netværk og benyt dig af alternative medier

Ledige lejeboliger og værelser uden venteliste finder hver dag vej til diverse boligsites, Facebooksider og andre medier som Den Blå Avis og lokalsprøjten. Opdater dig derfor jævnligt på de forskellige platforme, og bed også familie, venner og kolleger om at holde et vågent øje med deres netværk.    

Søg sammen med nogen

Kollektiver og bofællesskaber skaber ofte råderum i budgettet, fordi I er flere, der deles om udgifterne og dermed også huslejen. Søger du bolig sammen med flere, kan I altså søge bredere. På findroommate.dk kan du søge deleboliger og samtidig finde potentielle bofæller, hvis du mangler én eller flere at søge din kommende bolig med.  

Skriv en god ansøgning

Alt afhængig af, hvad du søger, kan du komme ud for at skulle skrive en motiveret ansøgning. Det gælder eksempelvis, hvis du søger et kollegieværelse på et privat kollegium, et kollektiv eller en lejebolig eller værelse uden om den almene anvisning. I din ansøgning til kollegier og kollektiver er det en god idé at lægge vægt på, hvordan du kan bidrage til det sociale liv, mens du i ansøgningerne til lejligheder og værelser kan fokusere mere på dine roligere interesser, renlighed og ansvarlighed. Husk altid at vedhæfte et billede i din ansøgning.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Undgå at blive smittet med legionella i hjemmet

Legionellabakterier findes i alt ferskvand, også det, der løber gennem vandrørene derhjemme. Generelt er mængden af bakterierne så lille, at den er uskadelig, men legionella kan ophobe sig i det lunkne vand i rørene. Bakterierne kan gøre dig syg, hvis du udsættes for en større mængder gennem bade- og drikkevand. Samvirke giver dig her et overblik over, hvad du kan gøre for at undgå smittefaren i hjemmet.
Af Kristian Laulund | Foto: Jeppe Carlsen | 21. april 2016
Hvis du ikke har brugt vand i længere tid, eksempelvis på grund af ferie eller reparation, er det en god idé, særligt i ældre installationer, at lade vandet løbe for at reducere mængden af bakterier

De bedste gemmesteder for Legionellabakterier

Legionellabakterier eksisterer naturligt i ferskvand i meget små og uskadelige mængder. Bakterierne har optimale forhold i lunkent, stille vand, og derfor formerer legionella sig bedst i varmtvandssystemer med langsomt løbende eller stillestående vand med en temperaturer mellem 25-45 °C. Det kan være i brusere, spabade, varmtvandsbeholdere, isterningemaskiner, ariconditioning og døde ender i vandsystemer. 

Legionella kan kun smitte gennem lungerne ved indånding af vanddamp med en høj bakteriekoncentration. Aldrig fra person til person.

Dødelig eller ej - 2 forskellige sygdomme

Legionellabakterier inficerer altså oftest gennem vanddamp fra bruser, spabade eller airconditioning og i mere sjældne tilfælde ved at drikke inficeret vand. Bakterierne kan medføre 2 forskellige sygdomme. 

Legionærsygdom er en form for lungebetændelse. Symptomerne på infektion er høj feber, hovedpine og muskelsmerter. I de fleste tilfælde kan sygdommen kureres med antibiotika på 2-3 uger afhængig af alder og skrøbelighed, men i nogle tilfælde kan sygdommen, ifølge overlæge på Hvidovre Hospital, Gitte Kronborg, få langt værre konsekvenser:

”I de alvorlige tilfælde kan det gå ud over de indre organer som lunger og nyrer, og så kan man havne på intensiv afdeling for at få en understøttende behandling. Der kan det være, at patienten kommer i en respirator, har behov for at få dialyse og særlig medicin, der stabiliserer blodtrykket. Nogle af dem, der er langt henne i sygdomsforløbet, vil dø, mens andre vil komme igennem på behandlingen, så antibiotikaen får tid til at virke, og man bliver rask,” siger hun.

Hvis man er så syg, at man havner på en intensiv afdeling i en respirator og overlever, kan det tage 1-2 måneder at komme på højkant igen. Får man konstateret legionærsygdom, har lægen pligt til at anmelde sygdommen til Statens Serum Institut.

Den anden sygdomstype er pontiacfeber, som er en kortlivet, influenzaligende sygdom, der, i modsætning til legionærsygdom, går over af sig selv uden medicinsk behandling i løbet af 3-7 dage. 

Lad vandet løbe

Hvis du ikke har brugt vand i længere tid, eksempelvis på grund af ferie eller reparation, er det en god idé, særligt i ældre installationer, at lade vandet løbe for at reducere mængden af bakterier og dermed risikoen for infektion.

Vil man undgå ophobningen af legionellabakterier i hjemmets varmtvandsystem, bør man med jævne mellemrum lade det varme vand løbe: 

ved 55 °C dør legionella inden for 5-6 timer 

ved 60 °C dør bakterierne inden for ½ time 

ved 68 °C dræbes bakterierne inden for 2 minutter.

Det er sltså en god ide at skure helt op for det varme vand, så man undgår flere timers rent vandspild, når man vil sikre sig mod ophobningen af bakterierne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

10 genvejstaster du bør kende til PC

Genvejstaster kan gøre computerarbejdet smartere og hurtigere, ligesom de mindsker risikoen for spændinger og musearm. Samvirke lærer dig en stak smarte genvejstaster, du måske ikke kendte.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 21. april 2016
Hænder på et tastatur
Et tryk på windowstasten og en piletast kan dele din skærm op, så du kan se to forskellige programmer eller to dokumenter samtidigt.

1: CTRL+Z og CTRL+Y: Fortryd og fortryd, du fortrød

Fortryder du, at du slettede en linje eller indsatte en tekst midt i et afsnit, skal du trykke CTRL+Z. Med genvejstasterne vil du fortryde det, du senest har foretaget i for eksempel Word eller Excel. 

Fortryder du, at du fortrød, kan du trykke CTRL+Y. Du kan altså se CTRL+Z som at gå et skridt bagud i forhold til det, du lige har lavet – og CTRL+Y som at gå et skridt fremad igen. 

2: WIN+piletasterne: Del skærmen op

Har du nogle gange brug for at arbejde med et dokument og læse på en hjemmeside samtidigt? Eller have mailprogrammet åbent, mens du surfer på nettet? 

Ved at trykke på Windowstasten på tastaturet og en piletast til en af siderne samtidigt flytter du det aktive program over, så det fylder halvdelen af skærmen. Vælg blot det næste program eller dokument, som du så kan flytte til den anden side af skærmen. Windowstasten + pil op maksimerer dit vindue, windowstasten + pil ned minimerer det aktive vindue. 

3: Shift+F7: Slå ord op i synonymordbogen

Bruger du tit de samme ord? Har du brug for inspiration til at gøre dine tekster endnu mere spændende, så slå op i synonymordbogen, når du skriver i Word. Marker det ord, du gerne vil have synonymer til, og tryk så på shift+F7. I højre side af dokumentet dukker nu forslag til nye ord op. 

4: CTRL+shift+T: Åbn vinduer, du lukkede

Er du kommet til at lukke en fane i din browser ved et uheld, kan du råde bod på skaden ved at trykke CTRL+shift+T. Genvejstasterne åbner den sidst lukkede fane. Trykker du flere gange, åbner du fanerne i den rækkefølge, du lukkede dem. 

5: CTRL+F: Find det, du leder efter

En hjemmeside kan være lang, indeholde masser af tekst, og det kan være nemt at miste overblikket og finde lige præcis det, du leder efter. Heldigvis har de fleste browsere en funktion, så du kan søge efter specifikke ord på den side, du står på. 

Tryk på CTRL+F, og et søgevindue vil åbne i din browser. Her kan du søge efter det, du leder efter. 

Er du i et worddokument eller et excelark, kan du bruge tasterne CTRL+B til at finde et bestemt ord i teksten. Ved du med det samme, at du vil erstatte ordet med et andet, så åbner CTRL+H find-og-erstat-funktionen. 

6: TAB-tasten: Skift mellem dine vinduer

Tabulatortasten kan bruges til flere ting. Når du skriver i et dokument, kan tabulatortasten rykke teksten længere ind på den linje, du står på, men tabulatortasten kan i kombination med andre taster også bruges til at skifte mellem de vinduer og programmer, du har åbne. 

ALT+tab giver en oversigt over, hvilke programmer der er åbne. Hold ALT nede, og for hver gang du efterfølgende trykker på tab-tasten, rykker du et program fremad. Når du slipper tab-tasten, vil du åbne det program, du nåede til i oversigten. Du kan bladre baglæns i oversigten ved at trykke Shift+ALT+tab

Windowstasten+tab lader dig bladre mellem programmer og vinduer – her skifter du bare hele skærmvinduet. 

7: CTRL+back space: Slet et ord ad gangen 

I stedet for at slette bare et enkelt bogstav kan du slette hele ord, hvis du fortryder det, du lige har skrevet. Brug CTRL+back space til at slette hele ord. 

8: ALT+piletast: Gå frem og tilbage i browseren

Klikket på et link, men fundet ud af, at du ikke kom hen til information, du kan bruge? I browseren trykker vi masser af gange på pilen bagud hverdag, så vi kommer tilbage til den side, vi begyndte på. Du kan gå en side tilbage med genvejstasterne ALT+pil mod venstre. Vil du en side frem, så tryk ALT+pil til højre. 

9: F2: Omdøb filnavnet

Måske skal fotoet ikke hedde IMG_0654, men noget mere sigende. Du kan, så snart du står på en fil i stifinderen, omdøbe filnavnet ved at trykke på F2. 

10: ALT+F4: Luk programmet

Færdig med at surfe eller lave udregninger i Excel? Når du ikke skal bruge et program længere, kan du lukke programmet ved at trykke ALT+F4 ned samtidigt. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

7 gode råd til at spare penge på brusebadet

Mindst en tredjedel af vores vandforbrug går til brusebad. Få her 7 råd til, hvordan du kan bruge mindre vand og få en lavere vandregning.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 21. april 2016
Brusende brusehoved
Du kan spare meget på både vandforbrug og vandregning, hvis du skærer ned på længden af dit brusebad, skifter den almindelige bruser ud med en sparebruser eller får en vandbegrænser.

Bruseren er en vandsluger

Brusebadet er en af de helt store vandslugere i dit hjem. Omkring en tredjedel af dit vandforbrug går til det daglige brusebad.
Hvis du bader i 5 minutter, koster det mellem 3 kr. og 8 kr. om dagen – eller 1.095-2.929 kr. om året.
Prisen afhænger af, om du har en almindelig bruser, en sparebruser eller en vandbegrænser. Du bruger typisk mellem 6 og 15 liter vand i minuttet, når du tager bad om morgenen, alt efter hvilken type armatur og brusebadsinstallation, du har. Desuden varierer vandprisen også, alt efter hvor i landet du bor.
Se din vandpris på Danva’s interaktive Danmarkskort

Varmt vand koster mere end koldt vand

Det gennemsnitlige vandbrug pr. dansker i husholdningen er 106 liter om dagen, og den gennemsnitlige pris for koldt vand er 6,3 øre pr. liter og 10,7 øre for varmt vand, da du skal betale for energiforbruget til opvarmning af vandet. Men prisen på varmt vand varierer også meget og kommer bl.a. an på opvarmningsanlæg, opvarmningsmetode, installation og isoleringsgrad.

Spar penge ved at forkorte brusebadet og få en sparebruser

Du kan spare meget på både vandforbrug og vandregning, hvis du skærer ned på længden af dit brusebad og skifter den almindelige bruser ud med en sparebruser eller får en vandbegrænser.
Hvis du fx bruger 15 liter vand i minuttet og skærer dit daglige brusebad på 10 minutter ned til 5 minutter, kan du årligt spare op 2.327 kr., hvis du har en almindelig bruser – eller omkring det halve, hvis du har vandbegrænser/sparebruser på.
Få her 7 gode råd til, hvordan du kan spare penge på brusebadet.

1. Køb en sparebruser og/eller en vandbegrænser.

Hvis du erstatter din bruser med en sparebruser på en eksisterende installation, bruger du kun 6-10 liter vand i minuttet (det københavnske vandselskab HOFOR anbefaler en bruser med 8 liter i minuttet) – halvt så meget som en almindelig bruser, der bruger 10-20 liter. Hermed kan du spare 225 kr. årligt for hvert minut, du bader mindre.
Hvis du tager et bad på 5 minutter, kan du spare omkring 1.125 kr. om året, hvis du skifter til en sparebruser.
I begge eksempler er det forudsat, at du udskifter en bruser på 15 liter til en sparebruser på 8 liter i minuttet, og at prisen er 8,5 øre pr. liter varmt brusevand.
En sparebruser blander luft i vandet, så strålerne spredes, og det derfor føles, som om der kommer mere vand ud.
Der findes flere gode vandbesparende brusere på markedet – også brusere, der kan indstilles til både blødt brus og en hårdere, masserende stråle.

En vandbegrænser kan bruges både på vandhaner og brusebatterier

Du kan også indsætte en vandbegrænser, der er en modstand, som nedsætter vandgennemstrømningen i dine vandarmaturer og dermed vandforbruget.
Vandbegrænseren kan bruges både på vandhaner og almindelige brusebatterier.
En vandbegrænser kan let spare dig for 15 .000 liter vand (15 m3) eller omkring 900 kr. om året på dit vandforbrug (til en gennemsnitspris på koldt vand på 6,3 øre pr. liter). Det gælder for en vandhane, der bruges 10 minutter pr. dag, og hvor vandgennemstrømningen nedsættes fra 10 til 6 liter pr. min.
Ved en håndbruser med plastslange skal vandbegrænseren placeres før slangen, da den ellers risikerer at sprænge.
Vandbegrænsere og sparebrusere kan købes i byggemarkeder, hos isenkræmmere, vvs-firmaer og på nettet. En sparebruser kan fås fra 200 kr., og en vandbegrænser koster fra få kroner op til ca. 80 kr.

2. Køb et nyt brusearmatur/blandingsbatteri

Hvilket blandingsbatteri skal jeg vælge?
Du kan spare penge på at vælge et nyt blandingsbatteri. Foto: Jesper Elgaard
Du kan også vælge at udskifte hele armaturet og installere en ny bruser med termostatblander, skoldningssikring og indbygget vandbegrænser. Mange nye brusebatterier har en indbygget spærre, som sikrer, at vandet ikke bliver over 38 °C, medmindre du udløser spærren.
Blandingsbatteri med brusearmatur fås fra omkring 1.000 kr. og op til 20.000 kr., eller mere, hvis du ønsker et særligt design. 
Tjek gerne inden køb, at armaturet fungerer ved det vandtryk, der er i jeres bolig. Nogle armaturer fungerer ikke ordentligt ved lavt vandtryk.
Blandingsbatteri med brusearmatur kan købes i byggemarkeder, hos isenkræmmere, vvs-firmaer og på nettet.

3. Tag brusebad i højst 5 minutter

Hvis ikke du har sparebruser eller vandbegrænser på dit armatur, bruger du mindst 10-12 liter vand i minuttet. Tager du et 5 minutter langt brusebad, bruger du altså 50-60 liter vand, og mindst 100 liter ved et brusebad på 10 minutter. 
Du sparer omkring 2.000 kr. om året ved at skære dit brusebad ned fra 10 minutter til 5 minutter.

4. Luk for bruseren, når du sæber dig ind, og bad tæt på bruseren

Hvis det tager 30-60 sekunder at sæbe dig ind og få shampoo i håret, kan du spare 4-20 liter vand – afhængige af dit brusearmatur – ved at lukke for vandet imens. Hermed kan du få op til 125-600 kr. mere om året på din konto.
Installér din bruser på en glidestang, så højden kan indstilles til den enkelte. Jo tættere på kroppen, bruseren sidder, jo mindre afkøles vandet – og energiforbruget falder derfor en smule, fordi du ikke behøver at skrue så meget op for det varme vand.

5. Drop brusebadet en gang i mellem

Hvis ikke du skal noget særligt i weekenden og bare er hjemme eller har en hjemmearbejdsdag, kan du måske erstatte det daglige brusebad med etagevask. 5-10 liter vand er nok – hvilket svarer til en almindelig opvaskebalje. Etagevask er også fint til børn indimellem, da de ikke behøver brusebad hver eneste dag. Vask hoved, hænder og numse i nævnte rækkefølge.

6. Brug et badeur/stoppeur, når du bader

Med et badeur eller et stopur kan du holde øje med, hvor lang tid du er i bad. Badeure kan både fås som elektroniske digitalure eller som gammeldags timeglas. Sæt uret til fem minutter og hav det synligt placeret i badet, sådan at du kan se, hvornår det er tid til at sæbe ind og skylle af.
Badeure kan bl.a. købes i dit byggemarked eller i en vvs-butik. Stopure fås fx i sportsbutikker, varehuse eller hos urmageren. Husk, at uret skal være vandtæt.

7. Nedsæt vandtemperaturen

Da varmt vand koster mere i forbrug end koldt vand, kan du sænke vandregningen en smule ved at tage koldere brusebade. 
Ifølge Energistyrelsen koster varmt vand fra hanen 70 procent mere end koldt vand.
Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor skal du vaske melonen

Vask melonen, før du skærer den i både. På melonen kan der være både salmonella og norovirus, der kan give roskildesyge. Spis masser af frugt og grønt, men husk at vaske først, lyder det fra Signe Povelsen Ravn, der er kvalitetskonsulent i Coop Foods kvalitetsafdeling.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 18. april 2016
Når du skærer i melonen, risikerer du at overføre bakterier fra melons skal til frugtkødet. Vask derfor altid din melon.

Pas på bakterier og virus på melonens skal

Meloner i både på et fad ser flotte og indbydende ud. Men hvis melonen ikke er vasket, før den er skåret i både, kan melonstykkerne inficere hinanden med sygdomsfremkaldende bakterier og virus, der kan findes på skallen. Meloner kan på skallen have både salmonella og norovirus, der kan give roskildesyge, så man får dårlig mave og diarré.

Pas på skærebræt, køleskab og når du skærer melon ud

Vask melonen, inden du lægger den i køleskabet, så den ikke inficerer andre fødevarer, er et af Signe Povelsens råd, når du skal håndtere en melon. Husk også: 

  •  Hvis melonen ikke skal i køleskabet, så vask den, før den lægges på skærebrættet, så skærebrættet ikke videregiver infektionen. 
  •  Når du skærer i melonen, er det vigtigt, at vaske melonen først, så salmonella og norovirus fra overfladen ikke kan blive ført med kniven ind i frugtkødet.

Vask også mango og al anden frugt, selvom frugten skal skrælles.

Frugt og grønt gør hvert år mange forbrugere syge, især frugt og grønt fra tredjelande, skriver Fødevarestyrelsen.

Der kan være en risiko for, at frugten og grøntsagerne kan være skyllet med vand fra et vandhul, der er forurenet af afføring fra dyr og mennesker, eller håndhygiejnen har ikke været i top i produktionsleddet til eksport. Det kan forurene melonen og andre frugter med bakterier og virus, som giver opkast og diarré. Meloner fylder meget i omsætningen og kan derfor være årsag til flere infektioner end andre typer frugt, men de samme hygiejneregler gælder for al anden frugt, for eksempel mango, kiwi, passionsfrugt og papaya. Du bør også skylle bananer, du måske vil skære i skiver og servere med skræl på.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan finder du gamle luftfotos af dit hjem

Hvordan så dit nabolag så ud for mere end 60 år siden? Se luftfotos fra hele Danmark, som det amerikanske luftvåben tog i 1954, eller søg i samlingen ”Danmark set fra luften – før Google”.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 14. april 2016
I Det Kongelige Biblioteks store samling skal du være heldig for at finde et billede af et bestemt hus. Til gengæld er mange af billederne såkaldte skråfotos, der ikke er taget direkte oppefra men halvt fra siden.

Hvordan så dine forældres gård ud for 60 år siden, var parcelhuskvarteret du bor i bare en mark dengang, og hvor stor var byen?

Det kan du formentligt få svar på ved at tage et kig i de historiske arkiver med fascinerende luftfotos fra Danmark. Bolius præsenterer her 2 gode og gratis online arkiver.

Det amerikanske luftvåbens luftfotos af Danmark

I løbet af 3 uger i maj 1954 gennemførte US Air Force et storstilet projekt med at gennemfotografere hele Danmark. Ca. 43.000 billeder i målestoksforhold 1:10.000 blev taget fra en række amerikanske fly, der fløj over Danmark.

I 1954 var den politiske verdenssituation meget anspændt mellem Øst og Vest, og vestmagterne ville sikre sig et detaljeret overblik over områder, der potentielt kunne blive invaderet fra øst. Derfor blev Danmark og en række andre lande gennemfotograferet.

Rådgivningsvirksomheden COWI, der regelmæssigt gennemfotograferer hele Danmark, har fået adgang til det store arkiv af billeder fra 1954, og har gjort dem tilgængelige via et online danmarkskort, der med få undtagelser dækker hele Danmark.

På kortal.dk kan du gå på opdagelse i de gamle luftfotos (virker på pc og mac, men ikke på iPad, iPhone og Android).

Sådan bruger du kortal.dk

  • Gå ind på kortal.dk
  • Vælg kortet DDOland1954 i "Bagrundslag" i boksen øverste til venstre.
  • Søg adresser frem i søgefeltet øverst til højre.

Sammenlign, hvordan et område så ud før og nu, således:

  • Vælg et nyere kort i "Baggrundslag", fx DDOland2014.
  • Vælg et ældre kort, fx DDOland1954, i "Sammenlign med".
  • Indtast adressen øverst til højre.
  • Brug slideren nederst til højre for at sammenligne området før og nu.

Danmark set fra luften - før Google

Et andet spændende sted at gå på opdagelse i luftfotos er Det Kongelige Biblioteks store samling. En stor del af den samling er blevet gjort tilgængelig via projektet ´Danmark set fra luften - før Google´, hvor der findes flere hundrede tusind luftfotos fra det meste af Danmark taget i perioden fra 1913-2009. Specielt fra Fyn, Bornholm og i Midtjylland er der rigtig mange billeder.

Modsat luftfotograferingen fra det amerikanske luftvåben, er der ikke tale om en gennemfotografering af hele Danmark, men derimod enkeltbilleder af fx gårde, jordlodder og byområder.

Du skal derfor være heldig for at finde et billede af et bestemt hus, du er på udkig efter. Til gengæld er mange af billederne såkaldte skråfotos, der ikke er taget direkte oppefra, men halvt fra siden. Det giver et meget mere detaljeret billede af fx et hus end luftfotokortet af hele Danmark fra 1954.

Sådan bruger du Danmark set fra luften

  • Gå ind på Danmark set fra luften
  • Zoom ind på det ønskede område og vent, mens hjemmesiden søger efter billeder - der kan gå lidt tid, inden billederne dukker op på kortet. Det er samtidig vigtigt, at du zoomer meget ind på kortet, da nogle billeder først dukker op, når du zoomer tæt på et bestemt område.
  • Vælg billeder via "nålene" på kortet eller i menuen til venstre. Ved hvert billede er der info om årstal med mere.
  • Mange fotos findes i ”klumper”, da et bestemt arkiv kan have indeholdt mange billeder fra et lille område.
  • Tryk på ”Læs mere” på et billede – så får du yderligere informationer. Hvis du vil se billedet i stor visning, kan du nu trykke på den grønne pil under billedet. I stor visning kan du downloade billedet ved at højreklikke på det og vælge "Gem billede som".

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Ingefær er godt, men ikke for alt

Spis bare ingefær, men helst som grøntsag i stedet for som kosttilskud. Prøv ingefær som krydderi og ingrediens i mad og i te, hvis du for eksempel har kvalme, gigt eller lider af køresyge. Kroppen har ikke brug for ingefærshots, og gravide skal holde igen med ingefær, lyder anbefalingerne fra ernæringsrådgiver Per Brændgaard.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 14. april 2016
ingefaer
Spis ingefær et par gange om ugen, men overdriv ikke brugen af det, råder ernæringsrådgiver Per Brændgaard.

Ingefær kan måske forebygge kræft

Ingefær er godt og værd at have mellem grøntsagerne i køkkenet. Ingefær indeholder antioxidanter, og studier tyder på, at ingefær måske kan virke forebyggende på kræft og virke antiflammatorisk i kroppen, det vil sige, at den kan beskytte mod kroppens betændelsestilstande på linje med andre sunde grøntsager. 

Men fordi ingefær har vist sig gavnlig i reagensglasforsøg og på rotter, giver det ingen sikker viden om, at lige præcis dit helbred har mere gavn af ingefær end af andre grøntsager. Det er en god idé at prøve sig frem, siger ernæringsrådgiver Per Brændgaard.

Hjælper mod gigt, kvalme og køresyge

Gigtproblemer, ledproblemer, kvalme og køresyge hører til de helbredsgener, der kan dulmes med ingefær. ”Hvis man har nogle af den slags problemer, kan det være en god idé at prøve, om ingefær hjælper. Hvis du har erfaring med, at ingefær forebygger eller dulmer forkølelse, så brug det, og få gavn af virkningen, men husk, at det er ikke ensbetydende med, at alle får hjælp af ingefær mod forkølelse. Nogle har måske brug for C-vitamin eller zink i stedet. Det afhænger af immunforsvaret, som er kompliceret og forskelligt fra individ til individ," siger Per Brændgaard.

Ingefær er sundt, men overdriv ikke

Kroppen har ikke brug for ingefærshots. Brug i stedet ingefæren som grøntsag i ukoncentreret form. Prøv ingefær som ingrediens i mad, for eksempel wokmad eller i te og brug den som krydderi på linje med kanel og gurkemeje, der har nogle af de samme gode egenskaber. Spis ingefær som en del af en sund og varieret kost, så er ingefær sundt og uskadeligt. Spis lidt ingefær et par gange om ugen, men overdriv ikke brugen af det, råder Per Brændgaard.

Gravide kan  abortere af ingefær

Hvis du er gravid eller prøver at blive gravid, bør du helt undgå ingefærshots. Sundhedsstyrelsen advarer imod ingefær som naturmedicin til gravide med kvalme. Ingefær som kosttilskud giver øget risiko for skader på fostre og øget risiko for abort.

Ingefær kan påvirke effekten af medicin

Ingefær kan også have andre uhensigtsmæssige bivirkninger. Det kan i større doser påvirke effekten af blodfortyndende medicin. Det kan give halsbrand, diarré, irritation i munden og hjerterytmeforstyrrrelser. Bivirkningerne er især set i undersøgelser, hvor man har taget ingefær som kosttilskud i høje doser.

Samvirke samvirke@fdb.dk

8 tips til at undgå madspild: Sådan får du brugt hele grøntsagen eller frugten uden at smide ud

Stilke, stokke og skræller fra grøntsagerne ender alt for ofte i skraldespanden, men kan uden problemer spises. Kog dine grøntsagsrester til fond eller lav chips af kartoffelskrællerne, råder Selina Juul, der er kvinden bag organisationen Stop Spild Af Mad.
Af Emma Libner | Foto: Colourbox | 14. april 2016
Skræller
Hvis du ikke når at lave noget af dine grønne rester, kan du fryse dem ned og gemme dem til en anden gang. Så har du hurtigt fyld til suppen, wokken eller en hjemmelavet fond.

Tip 1: Lav hjemmelavet fond med “Alt Godt fra Køleskabet”

I løbet af ugen kan du gemme alt fra løgskaller til æbleskrog i en stor gryde og forvandle dit grønne affald til en koncentreret smagsgiver. Du skal blot koge resterne, hælde saften fra gryden i en insterningbakke og fryse de hjemmelavede boullionterninger ned. Det er den nemmeste vej til at få brugt alle sine grønne rester, fortæller madaktivist Selina Juul.    

“Alt, hvad der kan kravle og gå af frugt og grønt, kan komme i sådan en fond, så længe de er skyllet for jord og snavs,” siger hun.  

Tip 2: Kog suppe på porretoppe og stokke 

Med fond i fryseren skal der ikke meget til at lave en velsmagende suppe, og også her kan du bruge overraskende mange af køleskabets kedelige grøntsager. Tilsæt eksempelvis finthakkede porretoppe, broccolistokke og blomkålsblade til en klar suppe, eller kog det hele sammen med krydderier og fløde, og blend med stavblender, så suppen får en lækker, cremet konsistens.  

Tip 3: Put ingefærskrællerne i din smoothie eller te 

Ifølge Selina Juul er det en god idé at være gode venner med sin juicer eller blender, når man vil undgå madspild. Mange frugter og grøntsager kan nemlig få nyt liv, hvis de blendes til en frisk juice eller smoothie.

“En banan med brune pletter er jo dejligt hvid indeni. Den er både blød, sød og saftig, og så smager den af mere,” forklarer Selina Juul, som også gerne bruger skræl fra ingefær i sine hjemmelavede smoothies eller i en kop te. 

Tip 4: Sylt citrusskallerne 

Skaller fra appelsin og citron kan du sylte og bruge som pynt til chokoladekonfekt, i bagværk eller som en sød og vingummiagtig snack, som smager lidt af jul. Er du typen, der laver hjemmelavet marmelade, kan du også putte skallerne i her. Husk blot at bruge økologiske citrusfrugter, så du undgår rester af sprøjtemidler.  

Tip 5: Lav smør af krydderurteresterne

En rest persille, lidt purløg og en rest dild behøver heller ikke ende deres dage under køkkenvasken, selvom de grønne urter hænger lidt med hovedet. Hak dem i stedet og frys krydderurteresterne ned til en dag, hvor du hurtigt skal pifte en gryderet op, eller put dem i en bakke eller en skål med en god olivenolie, som du stiller i fryseren, så du har dit egen krydderurtesmør i løbet af et par timer, råder Selina Juul.  

“Jorden, der er tilbage i potten, kan hældes ud i blomsterbedet eller køkkenhaven. Det er synd at smide det ud, for det er trods alt også noget, der kan bruges,” siger hun.

Tip 7: Brug toppen af dine grøntsager som pynt

Løber du tør for grønne krydderurter til at pynte æggemaden eller salaten med, findes der et væld af alternativer i køleskabets grøntsagsskuffe. Toppen på gulerødderne, radiserne, fenniklen eller bladsellerien er gode bud på et grønt indslag, og så giver de ovenikøbet et ekstra skud vitaminer til dine retter. Du kan også bruge toppene i farsen, og så er toppene straks maskeret som grønt i frikadellefarsen til kræsne børn. 

Tip 6: Bag chips af skrællerne fra kartoffel og gulerod

Du har sikkert hørt, at vitaminerne sidder i skrællen, så hvorfor ikke lave chips af skrællerne fra kartofler og rødder? Det sundere alternativ til almindelige kartoffelchips kræver, at du vasker og skrubber kartoflerne og gulerødderne grundigt, så der ikke kommer jord i de hjemmelavede snacks, men ellers er det bare at skrælle, vende i olie og ind i ovnen, indtil skrællerne bliver sprøde og gyldne. 

Tip 8: Lav pesto eller puré af grøntsagernes stokke

De hårde og til tider barkede stokke på eksempelvis broccolien og kålhovederne er fyldt med smag og egner sig godt til både supper og fonder, men også i puréer og pestoer, hvor grøntsagerne er blendet til en grynet masse, siger Selina Juul. Hun opfordrer til at slippe fantasien løs og eksperimentere med sine rester i køkkenet:  

“Der er rigtig mange ting, man kan opdage, og masser af tid og penge at spare. Man skal bare lære at flytte grænsen og sige, det ikke er skrald, men mad. Vi skal redefinere ordet mad,” slutter hun.