Samvirke samvirke@fdb.dk

5 fejl, du gør, når du laver frikadeller

Det kræver mere end en skål og et pund svinekød at lave en dejlig delle. Samvirke har spurgt en ekspert til råds og fundet de 5 fejl, der oftest har skylden, når frikadellerne driller.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 10. april 2015
Tre frikadeller ligger på et salatblad og ser fine ud
Et godt fif er at placere frikadellerne strategisk på panden, når du steger dem.

5 formastelige frikadellefejl

Frikadeller findes i alle afskygninger og er en meget subjektiv størrelse, så man skal vare sig med at kritisere andres yndlingsopskrifter. Spørger man Lars Sonne-Hansen, der er forstander og underviser på Suhrs Højskole Madakademiet, er det ikke bare et spørgsmål om at røre en fars sammen, hvis man vil opnå det perfekte resultat. Det kræver rettidig omhu i alle trin. Her viser han faldgruberne undervejs:

1. Du bruger kun én slags kød

Det er ikke super godt at lave farsen af svinekød alene. Fars er i virkeligheden en emulsion - dvs. en blanding af for eksempel væske og fedt, der ellers ikke kan opløses i hinanden, og derfor er den ene fordelt som fine, ofte mikroskopiske dråber i den anden. Der skal noget kalv eller lam i for at lave en god emulsion - også for smagens skyld, for der er ikke voldsomt meget smag i svinekød. Det er vel også derfor, at slagtere i gamle dage solgte hakket kalv og flæsk.

2. Du glemmer at røre kødet sejt med salt

Man kan godt smække alle ingredienser sammen på én gang, det giver bare ikke det bedste resultat. Det er vigtigt, at man først rører kødet sejt med saltet, for det har stor betydning for, hvor meget væske farsen efterfølgende kan binde. Så undgår man at skulle hælde en hel masse mel i for at forhindre frikadellerne i at flyde ud. Faktisk skal man kun justere en smule med mel til allersidst.

3. Dine løgstykker er for store

Løg giver en god smag - men man skal ikke møde store løgstykker i farsen. Løg i frikadeller skal være revet eller blendet. Det samme gælder alle andre grønsager. Hvis man ikke kan lokke grønsager i sine børn, er frikadeller en oplagt chance. For når man først har fået skabt en god emulsion, - en god grundfars - kan man hælde en pæn sjat grønsagsmos i, uden det går ud over frikadellernes konsistens. Det kan såmænd bare være rester fra middagsmaden i går.

4. Du glemmer at lade farsen hvile

I en travl hverdag, hvor maden helst skal på bordet i en fart, kan det være urealistisk at give farsen lov til at hvile en halv times tid. Men den bliver lidt bedre af at hvile. Det betyder både noget for aromaen, men har også den effekt, at der er mindre væskeudsivning, når man steger frikadellerne. Hvis man har rørt kødet godt sammen med saltet, inden man går videre i processen, er det ikke helt så vigtigt med en hviletid.

5. Du vender frikadellerne for tilfældigt

Vær lidt opmærksom, når du steger frikadellerne. Lad være med at placere dem på panden i en tilfældig orden. Betragt panden som et ur. Kl. 12 er for eksempel dér, hvor håndtaget sidder, og der begynder man. Så er der ingen tvivl om, hvilken frikadelle der er lagt først og derfor også skal vendes først. Hvis man følger håndtaget rundt i urets retning, får man jævnt stegte frikadeller med ens stegeskorpe. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor flager vi i dag?

Har du styr på, hvornår flaget skal i flagstangen? Eller hvornår det kun skal halvvejs op? Danmarkssamfundet har hjulpet Samvirke med at lave en liste over flagdagene for 2015, så det bliver nemmere at finde ud, hvornår du skal kippe med flaget, og hvad du kipper for.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 9. april 2015
Dannebrog bliver brugt rigtig meget i Danmark, og der er et utal af flagdage, som kan være svære at holde styr på. Du kan se på listen nedenunder, hvornår du skal sætte flaget op.

Civile flagdage

Danmark har tradition for at bruge Dannebrog på flere forskellige flagdage i løbet af året. I de fleste andre lande bruges faget oftest på nationaldage eller specielle dage, men i de nordiske lande har vi tradition for at bruge flaget ofte. De officielle flagdage er fastsat af Justitsministeriet.

Flagdage 2015

Begivenhed

1. januar

Nytårsdag

5. februar  

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary

6. februar

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie

3. april

Langfredag (halv stang hele dagen)

5. april

Påskedag

9. april

Danmarks besættelse (halv stang til kl. 12.00)

16. april

Hendes Majestæt Dronning Margrethe II

29. april

Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

5. maj

Danmarks befrielse 1945

14. maj

Kristi Himmelfartsdag

24. maj

Pinsedag

26. maj

Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik

5. juni

Grundlovsdag

7. juni

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim

11. juni

Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen

15. juni

Valdemarsdag. Genforeningsdagen 1920

5. september

Danmarks udsendte

25. december

Juledag

Forsvarets flagdage

Forsvarets flagdage markerer store slag i dansk historie, hvoraf det nyeste er kampen ved Helgoland, hvor Danmark forsvarede en flådeblokade mod Østrig og Preussen. 

Forsvarets flagdage

Begivenhed

29. januar

Holmens Hæderstegn

2. februar

Kampen ved Mysunde 1864

11. februar

Stormen på København 1659

2. april

Slaget på Reden 1801

18. april

Slaget ved Dybbøl 1864

9. maj

Kampen ved Helgoland 1864

5. juni

Kampen ved Dybbøl 1848

1. juli

Slaget i Køge Bugt 1677

6. juli

Slaget ved Fredericia 1849

25. juli

Slaget ved Isted 1850

4. oktober

Stormen på Frederiksstad 1850

Kirkelige flagdage

De kirkelige flagdage ændres fra år til år efter den kirkelige kalender.

Kirkelige helligdage 2015

Begivenhed

29. marts

Palmesøndag

2. april

Skærtorsdag

6. april

2. Påskedag

1. maj

Store Bededag

25. maj

2. Pinsedag

26. december

2. Juledag


Artiklen er opdateret 9. april 2015 med datoer for 2015.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad betyder ordene om arv og testamenter?

Testamenter kan være fyldt med ord, som du ikke støder på til daglig. Samvirke har samlet en ordliste over de mest almindelige ord, man bruger, når det handler om arv og testamenter.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 1. april 2015
Bunke af mønter og sedler.
Har du styr på begreber som særeje, arvelov og arveklasser?

Hvad er arveloven?

Folketinget har vedtaget en lov, der lægger rammerne for, hvordan arv skal fordeles. Loven sikrer, at der altid er en del af arven til de nærmeste, der overlever dig. Arveloven fortæller også, hvad du selv kan bestemme over, hvis du skriver testamente.

Her kan du finde arveloven.

Hvad er friarv?

En del af arven efter dig kan du ikke råde over. Det drejer sig om en fjerdedel af dit bo. Fjerdedelen skal gå til dine tvangsarvinger, som er arvinger, der er defineret i arveloven. Det er dine livsarvinger, altså dine børn, børnebørn med videre.

Den del, du selv kan disponere over, kaldes friarven. Den udgør tre fjerdedele af den samlede arv.

Hvad betyder herreløs kapital?

Efterlader du dig ikke arvinger i de arveklasser, som arveloven definerer, og har du ikke skrevet testamente, tilfalder eventuelle værdier efter dig staten. Disse værdier omsættes til penge, som defineres som herreløs kapital. Staten får den herreløse kapital.

Hvad er livsarvinger?

Arveloven opdeler de efterladte efter dig i forskellige arveklasser. Samtidig findes der bestemmelser, der sikrer dine livsarvinger en del af arven efter dig. Livsarvingerne er først og fremmest dine børn og dine børnebørn.

Har du ikke skrevet testamente, tilfalder hele arven efter dig dine livsarvinger.

Samvirke har skrevet en artikel om, hvem der arver dig, hvis du ikke har skrevet testamente. Den kan du læse her.

Hvad betyder samlever?

En samlever er en person, du har boet sammen med i en periode på mindst 2 år. Typisk skal der være tale om et ægteskabslignende forhold, så en lejer af et værelse i din lejlighed kan ikke betragtes som en samlever.

I arvemæssig forstand arver samlevere ikke, medmindre du har skrevet testamente. Det er muligt at disponere over for eksempel din pensionsopsparing og bestemme, at den skal tilfalde en samlever, hvis du vil det. Det kaldes ”at indsætte en begunstiget”.

Hvad er særeje af arven?

Når en person modtager arven efter dig, vil arven indgå som fælleseje, hvis vedkommende er gift. Du kan vælge at lade arven være særeje, så vedkommende ikke skal dele den med sin ægtefælle, såfremt parret bliver skilt eller vedkommende dør før sin ægtefælle. Det kaldes særeje med succession. De specifikke regler kan være lidt indviklede, men du kan læse mere herunder.

Du kan også lade det være op til arvemodtageren at ophæve særejet. Læse mere om det her.

Hvad er tvangsarv?

Ved tvangsarv forstås den arvedel, der ikke kan rådes over ved testamente. Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger (børn og børnebørn m.v.). Tvangsarven udgør en fjerdedel af dit bo.

Efterlader du dig hverken ægtefælle eller livsarvinger, kan du frit råde over dit bo ved testamente. Skriver du ikke testamente, arver dine børn og børnebørn eller andre livsarvinger alt efter dig.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvornår skal du slå græs første gang?

Når kulden så småt forsvinder, begynder græsset at strække sig mod solen igen. Men skal du slå græsplænen allerede i marts eller april? Find ud af det her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 31. marts 2015
højt græs og en græsslåmaskine på arbejde
Det kan krible i klippefingrene, når vinteren slipper grebet, men forholdene skal være rigtige, før du må finde maskinen frem.

Når temperaturen tillader, kan du slå græs

Når græsset er 6-8 cm højt, og jordtemperaturen 7-8 grader, kan du slå græsset for første gang. Præcist hvornår, du skal slå din græsplæne for første gang, afhænger af, hvordan vejret har været, men normalt kan du gå i gang i begyndelsen af april.

Græsset skal være begyndt at gro, før du bruger plæneklipperen, og det gør det, når jordtemperaturen er 7-8 grader. Græsset skal samtidig være 6-8 cm højt - en tommelfingerregel siger, at du kan stille en tændstikæske på højkant, og hvis græsset når over den, kan du slå græsset.

En anden tommelfingerregel siger, at du kan slå græsplænen, når den er grøn. Er du i tvivl, om græsset er klar til at blive slået, kan du købe et jordtermometer i et byggemarked eller på en planteskole. Stil det ned i jorden et sted, hvor der er skygge, og mål temperaturen. 

Hvor langt må græsset klippes ned?

Græsset må ikke klippes længere ned end 4 cm - ellers svækkes græssets rodnet, og det kan give gule pletter, mens mos og ukrudt får bedre levevilkår i græsplænen. De 4 cm svarer ca. til en tændstikæske, der nu står på den smalle side. 

Selv om græsplænen er ødelagt nogle steder, må du godt slå hele græsplænen første gang. Få derefter de gule pletter på græsplænen til at forsvinde ved at give dem en omgang NPK-gødning, (3 kilo pr. 100 kvadratmeter) og vand moderat. Vent derefter med at slå de ødelagte steder, til græsset igen er 6-8 cm højt. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Giv din urtehave et forspring

Selv om nætterne stadig truer med minusgrader, er det ikke spor for tidligt at komme i gang med urtehaven – inden døre. Gartner og underviser på Roskilde Tekniske Skole, Ingvard K. Sørensen, giver her Samvirke gode råd.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 30. marts 2015
Forskellige slags afklippede krydderurter ligger på et bord.
Hvis du vil ende med sådan en håndfuld, er det en god idé at starte urtehaven op indendøre.

Forspiring af krydderurter giver et godt forspring

Forårssolen frister til havearbejde. Men selv om dagene kan være dejligt lune, er både jorden og nætterne i marts og april stadig så kolde, at det er spild af penge at hælde frø direkte i jorden, inden den er klar til det. Men der er ingen grund til at vente på varmen udenfor. Hvorfor ikke tage forskud på glæderne indendøre?

Forspiring er ingen stor investering

Stort set alle blomster- og krydderurtefrø kan man med fordel sætte til forspiring. Man kan købe fikse og færdige minidrivhuse med frø, jord og selvvandingssystemer, men der er også en billigere model.

Du skal bare bruge noget så- og priklejord, der giver de bedste betingelser for frøene, nogle foliebakker - som dem man bruger til for eksempel leverpostej eller lasagne - og noget husholdningsfilm.

Sådan tyvstarter du din urtehave

Prik nogle små huller i foliebakkerne. Læg cirka 3 centimeter så- og priklejord i. Glat ud, og vand let – uden at overvande. Brug evt. en håndbruser. Jorden skal bare være fugtig. Det er vigtigt, at der er huller i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Så frøene oven på jorden, og pas på med at så for tæt. Læg et tyndt lag jord oven på frøene, så de lige er dækket.

Dæk bakken til med plasticfolie – alternativt med en glasplade. Det er vigtigt, at jorden ikke på noget tidspunkt tørrer ud. Hvis frøene først er begyndt at spire, kan de ikke tåle selv en enkelt udtørring.

Sæt i begyndelsen bakken i en vindueskarm, hvor der ikke er direkte sol. En temperatur på mellem 18 og 25 er ideel for de fleste frø. Sørg for at holde jorden fugtig. De små planter kan let blive svitset af solen.

Fjern plastfolien, så snart kimbladene viser sig

Når kimbladene er godt udviklet, og planten er begyndt at sætte næste hold blade, flyttes bakken til en solrig plads.

Når planterne har dannet et hold blade efter de første kimblade, kan man plante dem om i anden bakke med mere afstand mellem planterne eller i små potter, så de har plads til at udvikle sig. Man kan også plante dem ud i jorden, hvis ellers nattefrosten har sluppet sit tag. Læg eventuelt fiberdug ud over de spæde planter for at beskytte dem mod kolde nætter.

Forspir også dine grøntsager

Rodfrugter som radiser, gulerødder, pastinakker, rødbeder, persillerod kan med fordel sættes til forspiring inden døre på samme måde som krydderurterne. Eneste forskel er, at rodfrugterne ikke bør plantes i foliebakker, men i dybere beholdere – som for eksempel potter eller krukker - fordi planterne hurtigt udvikler lange rødder.

Når spirerne er så langt, at de skal plantes ud, er det en god idé at plante hele potteklumpen ud på én gang, fordi de små rodfrugter risikerer at gå til, hvis man skiller dem ad. Hvis planterne står for tæt, må man i stedet tynde ud og hive de dårligste planter op, så de kraftige planter har plads til at vokse.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kan man spise for meget frugt?

Er det usundt at proppe sig med frugt, og hvad betyder 6 om dagen egentlig? Samvirke har spurgt ernæringsrådgiver Per Brændgaard til råds. 
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 30. marts 2015
Forskellige slags frugt lagt sammen
1 banan, 1 æble og 1 blomme om dagen er en passende mængde frugt.

Frugt indeholder mange kalorier

Spis varieret. Den gamle og lidt kedelige traver har du sikkert hørt før. Men mantraet holder. Også når det gælder frugt. Bananer, æbler og pærer er ikke usunde i sig selv, men overdriver du indtaget af dem, kan frugten ende med at blive det. Det forklarer Per Brændgaard, ernæringsrådgiver og Centerleder hos Center for Bevidst Sundhed.

»Frugt indeholder sukkerarter og kalorier. Alle kalorier virker jo fedende, hvis man får for mange af dem. Frugt er som sådan ikke usundt, men hvis du propper dig med bananer, når du ikke er sulten, kan det i sidste ende føre til overvægt,« siger han.

Frugt kan fungere som et sundt mellemmåltid, hvis man ellers sørger for at spise grøntsager og proteinholdigt mad. Så kan et æble eller en pære være sundt, særligt hvis man spiser frugten frem for mere kalorietunge madvarer som kiks, kage eller chips.

Frugtsyre kan give øget appetit

Frugt indeholder en del syre, som kan give en lidt utilpas følelse i maven, hvis man spiser meget af det. Per Brændgaard fortæller, at frugt hurtigt bliver tømt ud af mavesækken, hvorimod grøntsager og proteiner lægger sig i maven i længere tid, og så kan frugtsyre også give øget appetit.

Frugt er et fornuftigt mellemmåltid

»Mange folk lider af det, jeg kalder sultfobi. De har lært, at sult er farligt. Og så spiser de en masse på forskud inden frokosten eller aftensmaden. Hvis man gør det, er det svært også at have plads til frugt,« siger Per Brændgaard.

I stedet bør man spise bananen som mellemmåltid, mens man er sulten, og ikke, når man allerede er mæt.

Bananer er ikke usunde

Bananen er ofte blevet udråbt som den usunde frugt. Det skyldes, at bananer adskiller sig fra andre frugter ved at have et højere indhold af kulhydrater og kalorier. Det betyder dog ikke, at bananer er usunde. Syreindholdet er til gengæld lavere i bananer, hvorfor de mætter mere andre frugter. 

”6 om dagen” betyder 300 gram frugt

6 om dagen bliver ofte tolket som 6 stykker frugt, men det er ikke sådan, rådet skal forståes. 6 om dagen dækker nemlig over både frugt og grøntsager, så du skal indtage 300 gram grøntsager og 300 gram frugt for at følge rådet. Et stykke frugt er cirka 100 gram. Det svarer til en banan eller et æble. 

»Hvis du løber maraton eller træner op til en triatlon, kan du selvfølgelig spise en klase bananer uden problemer. Tommelfingerreglen er sat ud fra den gennemsnitlige persons behov. De fleste af os har et energibehov, hvor 300 gram er en passende mængde,« pointerer Per Brændgaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Er brune æg sundere end hvide æg?

Brune ris er sundere end hvide ris. Brunt brød er sundere end hvidt brød. Men er brune æg også sundere end hvide æg? Gastronomisk iværksætter og højskoleforstander guider her til et godt æg.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 27. marts 2015
æggebakke med skiftevis brune og hvide æg i
De brune æg ser måske mere appetitlige ud end de hvide. Læs her, om de er bedre.

Farven på skallen har ingen betydning

Der kan være nærliggende at tro, at brune æg er sundere end de hvide, fordi farven i så mange andre tilfælde har en betydning. Men sådan er det ikke denne gang.

”Forskellen på brune og hvide æg er udelukkende et spørgsmål om racen på hønen, og hverken smagsmæssigt eller sundhedsmæssigt er der grundlæggende forskel mellem racerne,” fortæller Lars Sonne-Hansen, der er forstander på Suhrs Højskole og underviser i faget Gastro.

Høns lægger ikke æg efter fjerfarven

Det er dog ikke helt så firkantet, at brune høns kun lægger brune æg, og hvide høns kun lægger hvide æg. 

”Nogle hvide høns kan faktisk godt lægge brune æg. Eller grønne eller blå for den sags skyld. De farverige ser vi desværre ikke i butikkerne, men hjemme i hobbyhønsegården er det ikke helt usædvanligt at se en Grünlægger, der lægger grønne æg eller måske en sydamerikansk race, Araucana, der lægger blå æg,” fortæller Lars Sonne-Hansen.

Æggets kvalitet bestemmes af foderet

Kvaliteten af ægget står og falder med, hvad hønsene er fodret med, og måske også hvordan de har levet.

”Hvis hønsene fortrinsvis har fået soyaskrå, har æggene slet ikke samme smag, som hvis de fik et afvekslende, sundere foder. Jeg kan nærmest fra dag til dag smage på vores egne æg, om hønsene har fået rester fra den kantine, hvor min kone arbejder, eller om de har fået mange grønsagsrester her fra højskolen,” fortæller madunderviseren.

Sådan får du velsmagende æg

Hvis man vil have et feinschmecker-æg med masser af smag, er Lars Sonne-Hansens anbefaling klar:

”Så skal man enten selv holde høns i baghaven eller købe dem i en gårdbutik. Og heldigvis kan man nu købe gårdæg i flere og flere supermarkeder, selv om lovgivningen og bureaukratiet let kvæler mange af de små ægproducenter.”

Samvirke samvirke@fdb.dk

Du kan sagtens finde briller til børn uden problemer

Når et barn skal have briller, skal det være en god oplevelse for at blive en succes. Derfor skal optikeren have et godt tag på børn, brillerne skal passe perfekt, og børnene være med i beslutningsprocessen. Optometrist Per Michael Larsen giver gode råd.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 27. marts 2015
Sørg for at finde en optiker, der er god til børn, når dit barn skal have briller.

Når børn får briller

"Åh nej", tænker mange forældre, når de får at vide, at deres barn har brug for briller. Måske fordi de husker, hvordan legekammerater med briller blev drillet, da de selv var børn. De dage er stort set fordi, vurderer optometrist Per Michael Larsen, der er sekretariatschef i Danmarks Optikerforening.

"Det er ikke nær så usædvanligt i dag, at børn får briller. I enhver børnehave vil der være indtil flere, der går med briller, og derfor bliver det betragtet med meget større naturlighed," siger han.

Men derfor kan det alligevel være en udfordring for forældre at få deres lille dreng eller pige til at acceptere at skulle gå med klap og/eller briller.

Vælg den rigtige optiker

Barnet skal være tryg ved optikeren. Derfor kan det være smart at besøge optikeren alene, første gang barnet skal have briller, for at undersøge, om vedkommende har den rette kemi med dit barn.

"Nogle optikere er rigtig gode til børn, og nogle optikere er gode til andre ting. Derfor kan det være smart at spørge sig lidt for i sit netværk efter en god børneoptiker. For kun hvis barnet er glad for at komme der, bliver det en succes for barnet. De gode børneoptikere får altid en stærk lille kreds rundt om sig, som elsker at komme ind i butikken og få rettet briller," fortæller Per Michael Larsen.

Robuste briller

Når du skal vælge briller til børn, er det vigtigt at finde et par, der kan holde til lidt af hvert.

"Børnene har jo ikke tanke for, hvordan de skal beskytte sig. Så brillerne skal kunne tåle at blive brugt, og de skal sidde ordentlig fast på hovedet. Derudover er det alfa og omega, at barnet selv får lov til at være med i beslutningsprocessen. Hvis de føler, at det er noget, der er blevet påduttet, bliver de ligeglade. Så giv dem lov til at vælge frit blandt de briller, som det er muligt for dem at gå med," siger Per Michael Larsen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvem spiser mest ost?

I Danmark er der meget stor forskel på, hvor meget ost vi spiser. Nogle grupper i befolkningen spiser ost hver dag, mens andre kun får det et par gange om ugen. Og hvis de unge ikke snart får smag for ostemadden, kan den hurtigt blive en truet størrelse.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 27. marts 2015
Modent par spiser ost sammen
Mange ældre spiser ost hver dag, viser en analyse fra Mejeriforeningen.

Ældre elsker ost

De unge vil ikke spise ostemadder. 9 ud af 10 danskere over 60 år spiser ost dagligt eller flere gange om ugen. Samtidig er der mindre end 4 ud af 10 yngre danskere i alderen 18-29, der spiser ost flere gange om ugen. Det viser en analyse foretaget for Mejeriforeningen.

Ostemadden lider en stille død

Undersøgelsen viser, at de ældre især spiser deres ost om morgenen. Og rigtig mange ældre får en ostemad hver dag. De yngre spiser hovedsageligt deres ost som en del af aftensmaden. 

Danbo-osten ryger ud til fordel for revet ost

Når danskerne bruger ost i aftenmåltidet, anvendes den ofte som gratinering på pizzaer, tærter eller som salattern. Det er især mozzarella, parmesan og cheddar, der er populært til aftensmaden. Og i takt med at aftensmadsostene kommer ind i køleskabene, ryger danbo-osten ud.

Børn spiser meget lidt ost

58 procent af danske børn får kun ost en gang om ugen eller sjældnere. I undersøgelsen svarer forældrene, at de ikke serverer ost for børnene, fordi børnene ikke kan lide ost, eller fordi de er bange for, at børnene skal blive drillet, hvis de har ost med i madpakken.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor smager fedtfattig ost af mindre

Nogle mener, at fedtfattig ost smager som at stikke tungen ud ad vinduet, mens andre synes, at de kaloriefattige oste fint opfylder smagsløgskravene. Sikkert og vist er det, at fedtfattige oste smager af mindre. Læs her, hvorfor.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 27. marts 2015
Balje på fabrik med flydende ostemasse og termometer.
I produktionen af lavfedtoste bruger man bakteriekulturer til at modvirke de negative effekter, der kommer, når man fjerner fedtet.

Fedtet i osten skal erstattes af noget andet

Synes du, at den fedtfattige ost virker en anelse fad, når du sætter tænderne i den, så er der en god grund til det.

Fedt giver nemlig smag, og det største problem, osteproducenterne står over for, når de skal lave fedtfattig ost, er, at de bliver nødt til at erstatte det velsmagende fedt fra mælken med noget andet. Derfor er der tit lidt mere vand i fedtfattig ost, ligesom proteinindholdet er højere.

Det forklarer postdoc Thomas Bæk Pedersen, der forsker i ost på Københavns Universitet.

»Det er en kunst at lave en god lavfedtost, og man har endnu ikke lavet en fedtfattig ost, som har samme smag som en fuldfed,« siger han.

Fedt maskerer bitre smage og giver smag til osten

Ud over den gode smag, som fedt i sig selv har, giver fedtet en bedre mundfylde og en rundere smag. Og fedtet er med til at fremhæve andre smagsgivere i osten.

»Man kan sige, at fedt fungerer som en slags opløsningsmiddel for de aromastoffer, der er i osten. Jo mere fedt, desto mere vil aromastofferne blive opløst – og det giver god smag,« siger Thomas Bæk Pedersen.

Foruden fedtets evne til at fremhæve gode smage har fedtet også den fordel, at det maskerer eventuelle bitre toner, osten kunne have. Det er netop derfor, at fedtfattig ost kan have en bitter smag.

Teksturen i fedtfattig ost er anderledes

Oste består af flere netværk, som dannes af mælkeproteiner, der hænger sammen. Forestil dig osten som en køkkensvamp, hvor svampen er proteinerne og lufthullerne er fedtet. Uden luftlommerne ville svampen bliver fastere - ligesådan sker det med ost, når fedtet tages ud. Så får man ost med en struktur, der er fastere og ofte lidt gummiagtig.

»Fedtet fungerer som en slags smøremiddel, der giver den fedtrige ost en cremet og lækker konsistens. Det er rigtig svært at opnå for fedtfattige oste,« siger Thomas Bæk Pedersen.

Fedtfattige kooste er er lysere i farven

Foruden tekstur og smag giver fedtet også farve til osten på grund af indholdet af farvestoffet betakarotin, som bliver overført til mælkefedtet, når køerne for eksempel spiser græs.

Derfor er mange fedtfattige oste mere lyse end oste med meget fedt. Geder og får overfører ikke betakarotin til deres mælk, og derfor er gede- og fåreoste mere hvide end kooste.