Samvirke samvirke@fdb.dk

Skal man løbe eller gå for at blive mindst våd i regnvejr?

Skal turen fra bilen til døren foregå i løb eller stille gang, når regnen siler ned? Hverdagsdilemmaet kan besvares med beregninger fra fysikkens verden, der fortæller, om du skal løbe eller gå for at blive mindst våd i regnvejr. 
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 2. november 2014
Skal man løbe eller gå i regnen? Amerikanske fysikere har udregnet, at det bedst kan svare sig at løbe. Det giver 30-50 procent mindre regn på tøjet.

Regnen gør os hurtigere på fødderne

Er vi ude, når regnen siler ned, er det, som om der er lidt mere fart på fødderne. Raske skridt og småløb er normalt, hvis regnen falder, og vi skal nå bussen eller bare ind i tørvejret.

Men kan de raske skridt og småløberi overhovedet betale sig, hvis man vil være mindst mulig våd? Eller skal man netop sørge for at komme så hurtigt gennem regnen, man kan, selvom man bliver ramt af flere dråber på sin vej, hvis man løber? 

Svaret kan man regne ud med formler fra fysikkens verden, og det har Thomas C. Peterson og Trevor W. R. Walls fra National Climatic Data Center i USA gjort. 

Du rammes af dråber i to retninger i regnvejr

Når man bevæger sig udenfor i regnvejr, bliver man primært våd to steder. På hovedet og på forsiden af kroppen, som rammer flest regndråber, efterhånden som man bevæger sig frem. 

Når man skal regne på, om man bliver mest våd af at løbe eller gå fra A til B, kan man forsimple regnestykket en smule ved at antage, at det er vindstille. Regnen falder altså for regnestykkets skyld her helt lige ned på dem, der har vovet sig ud i det våde vejr. 

Mængden af vand, man rammes af på forsiden af kroppen, afhænger ikke af den tid, man opholder sig udenfor. På forsiden af kroppen får man altid den samme mængde vand, uanset hvor hurtigt eller langsomt man bevæger sig. Det skyldes, at kroppen skal bevæge sig gennem samme rute for at komme fra eksempelvis døren til bilen, uanset om man går eller løber. 

For at få svaret på, om det kan svare sig at løbe eller gå, skal man i stedet tænke på, hvor meget vand man får direkte oppefra. 

Vi starter med at antage, at antallet af regndråber fra oven er konstant pr. tidsenhed. På et minut kommer der altså typisk lige så meget vand som minuttet efter. Og det er her, der viser sig en gevinst i at sætte det lange ben foran, konkluderer fysikerne. 

Løb – så bliver du mindst våd 

Jo kortere tid du opholder dig udenfor i regnvejr, des mindre våd bliver du samlet. Konklusionen er, at det kan svare sig at løbe frem for at gå. 

Thomas C. Peterson og Trevor W. R. Walls har beregnet flere scenarier – og selv testet resultaterne. I ens tøj henholdsvis løb og gik de på en 100 meter lang bane. 

Løberen, der i gennemsnit bevægede sig 2,5 gange hurtigere end den gående, blev ramt af cirka 40 procent mindre vand i det pågældende regnvejr. Fysikernes modeller havde samtidig udregnet, at ”gevinsten” ved at løbe i regnen er, at du bliver 30-50 procent mindre våd. 

Hvad så, når det blæser?

Blæser det, mens det regner – og det gør det ofte – bliver udregningerne lidt mere komplicerede. Men konklusionen er ifølge de to fysikere ved National Climatic Data Center den samme: Løb er altid bedre end at gå. 

Se denne lille video med en forklaring på, hvorfor det er bedst at løbe:

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Mikkel Kessler: Jeg må ikke blive for blød

Danmarks dygtigste bokser fortæller om frygten før en kamp, om at være elsket i sin barndom, om at leve økologisk, om smerte, veer og at få en søn. Snart går han i ringen og forsøger at blive verdensmester for sjette gang.
Af Liv Mygind | Foto: Flemming Leitorp | 30. oktober 2014
Mikkel Kessler før sin næste store kamp
Mikkel Kessler har været professionel bokser i 16 år. Træningen gør ham stærk, men kampene har ført mange skader med sig. Han har været plaget af: Diskusprolaps, slidgigt, et par øjenskader og brækkede hænder, arme samt ribben

Kessler går ind i en klokke

Når jeg skal ud og kæmpe, så føler jeg, at jeg skal i krig. Derfor kan jeg ikke ligge og putte med kæresten op til kampen. Det går ikke, hvis jeg tænker for meget på dem derhjemme, så bliver jeg ikke verdensmester.

Den sidste uge inden kampen går jeg ind i min egen lille klokke. Det er der, jeg skal være. Jeg tror godt, jeg kan se min søn og sige hej. Men jeg vil nok isolere mig hurtigt igen. Fordi jeg ikke skal blive for blød. Jeg må ikke blive for blød. Det må jeg ikke.

Men det er nyt for mig at være far, lillemanden er kun otte måneder, så vi må se, hvad der sker. Men jeg føler godt, at jeg både kan være far og bokser.

Op til sådan nogle store kampe ligger der et enormt pres på en, og man bliver nervøs, før man går ind. Nogle gange, når jeg står nede i omklædningsrummet før en kamp, tænker jeg: »Hvordan får jeg mig selv op i den ring?« Engang stod jeg oppe i ringen inden en kæmpe kamp i Wales, mod en, der hedder Joe Calzaghe. Der tænkte jeg: »Hvad laver du egentlig heroppe, din tosse?« Det var så uvirkeligt. Der var så mange mennesker, og det var kun os, de kiggede på. Jeg havde været pissenervøs. Og da jeg stod ude i omklædningsrummet, tænkte jeg: »Ej, jeg er træt«, og »Jeg vil bare gerne have det overstået«.

Det er som at være i en film

Kampen føles som noget, jeg drømmer. Men lige så snart gongongen lyder, er jeg klar. Så går jeg ind i min hjerne og prøver på at lade være med at høre publikum, der råber og skriger. Men ens sanser bliver jo skærpet, så jeg kan tydeligt høre, hvad kommentatoren siger nede i buret. Det føles, som om jeg er i en drøm. For jeg gør noget, der er næsten uovervindeligt.

Jeg har næsten altid lidt skader, når jeg går i ringen. Det får man, når man træner op. Engang havde jeg fået bøjet  nogle ribben, en anden gang havde jeg nogle løse håndledsknogler. Det lyder sikkert underligt for folk, at man bokser med skader. Men sådan er det.

Men jeg har så meget adrenalin i kroppen, når jeg bokser, at jeg slet ikke mærker, når jeg bliver ramt. Jeg kan godt slå min hånd i stykker i løbet af en kamp, og så gør det ondt, men jeg kan godt fortsætte med at slå rigtig meget med den. Men efter kampen kan jeg slet ikke bevæge hånden.

Det er svært at forklare, hvordan jeg tør gå i ringen. Jeg ved det ikke. Men jeg har trænet så hårdt, og jeg føler, at jeg er så god. Jeg vil være den bedste til det, jeg gør. Så kører det bare for mig. Bedre kan jeg nok ikke forklare det.

Lige når jeg kommer ud af ringen, kan jeg ikke huske kampen. Jeg kan ikke rigtig forstå, at jeg har været i kamp. Nogle gange tror jeg stadig, at jeg er i gang med at bokse, selvom kampen er slut.

Natten efter kan jeg ikke sove, for adrenalinen kan ikke komme ud af kroppen, så selvom jeg er totalt træt, og klokken er tre om natten, og min krop er fuldstændig øm, kan jeg ikke sove. Efterhånden dukker der små detaljer op i erindringen. Men lige så snart jeg kommer tilbage i bokseringen og står over for en ny kamp, kommer alting tilbage til mig.

Bokser Mikkel Kessler synes, det er en livsændring at blive far. Det er fantasti
Mikkel Kessler synes, det er en livsændring at blive far. Det er fantastisk. Men han får også dårlig samvittighed, når han er træt og savner den der time på sofaen. Han glæder sig til, at hans søn bliver lidt større, så han kan komme med ud og køre crossmaskine

 

Lea siger, det er hårdest at føde

Jeg tror godt, en boksekamp kan sammenlignes lidt med at føde et barn. Jeg kunne godt genkende den måde, min kæreste Lea blev fraværende på under fødslen. Men den store forskel er, at min kæreste ikke havde det bedøvende adrenalin i blodet, som jeg har under en kamp. Hun fik bare veer og veer og veer, og det blev værre og værre og værre, og hun sagde: »Kom nu, det må være snart, det må være nu,« og hun sagde: »Jeg kan ikke mere,« og jeg sagde: »Nu stopper du. Det er der ikke noget, der hedder.« Jeg er jo bokser, så jeg sagde: »Kom så. Nu er det tolvte omgang.« Lea er stærk, så det gik så godt.

Vi har snakket lidt om, hvad der er hårdest: at bokse en kamp eller føde. Lea siger, det er hårdest at føde et barn. Jamen det ved hun jo ikke. Men det er virkelig, virkelig hårdt at føde et barn, det kunne jeg godt se.

Vi spiste ikke klokken seks hver dag

Jeg er ikke vokset op i en kernefamilie, men jeg fik sindssygt meget kærlighed fra min mor. Og så var jeg ovre hos min far i kolonihaven en gang imellem i weekenderne, og han tog mig med ud at rejse alene. Vi tog tre uger af sted til Rumænien eller Portugal i sommerferien. Prøv lige at tænke dig: tre uger. Jeg følte jo, at jeg havde det meget bedre end alle de andre kammerater.

Der er godt nok blevet skrevet nogle artikler, hvor der står noget ondt om min mor, om hvordan hun ikke kom hjem og sådan noget. Ekstra Bladet fik engang banket en historie, jeg havde fortalt, helt op og skrev: »Hun var en dårlig mor.« Min mor var helt ude af den og spurgte mig: »Har du sagt det?« Men så sagde jeg: »Nej! Stop nu, du kender de der blade.« Jeg blev ked af det, fordi min mor blev ked af det. Hun skal ikke tro, jeg taler dårligt om hende, for jeg elsker hende over alt på jorden.

Det var nogle andre tider dengang, jeg var barn. Der kom man lidt mere nede på værtshuset, og det var ikke kun mig, der kom der, der var masser af andre drenge dernede. Min far ejede jo 25 procent af værtshuset Haraldsborg på Bryggen, og når min far og mor var dernede, vidste jeg altid, hvor jeg kunne finde dem. Vi spiste ikke klokken seks hver dag, men der var næsten altid mad, og ellers fik man en 20’er til grillen. Vi har heller aldrig haft faste tider, hvor vi skulle være hjemme. Det var meget frit, og jeg synes, det har været rigtig fint. Vores opvækst var jo nok også meget fri, fordi min mor havde lært af sin egen opvækst, som ikke var særlig god. Hun er vokset op i England, hvor det hele var meget strikst, og der skulle spises op og sådan noget. Sådan ville hun aldrig nogensinde have, at hendes børn skulle have det. Hun gik fuldstændig over i den anden grøft.

Bokser Mikkel Kessler
I tre-fire måneder op til en kamp laver Mikkel Kessler ikke andet end at træne, spise, sove og hvile sig. Så ligger han og ser film, spiller Play Station eller taler i telefon med kammeraterne

 

Kessler var en tarvelig teenager

Jeg husker især en bestemt gang, hvor jeg ønskede mig nogle Bauer-rulleskøjter. Jeg havde sådan nogle Pippi-rulleskøjter, men de kunne slet ikke rulle lige så hurtigt som dem, de andre havde. Min mor og min søster havde ikke så mange penge, men de sparede op sammen, så jeg kunne få de rulleskøjter. Jeg tror, de kostede 3000 kroner. Det var mange penge dengang for et par rulleskøjter. Da jeg fik mine nye rulleskøjter, følte jeg mig rigtig ovenpå. Mine kammerater og jeg kørte altid på rampen nede ved klubben på Artillerivej. Og en af mine kammerater og jeg sad også sammen og pudsede rulleskøjterne og gav dem olie i lejerne, så de ikke kørte skævt.

Om aftenen lå min mor og jeg sammen og så serier og film. Og indtil jeg var... jeg kan ikke huske, hvor gammel jeg har været, men jeg sov altid inde hos min mor, indtil jeg var omkring 13-14 år. For hun var min ven. Vi snakkede om alle mulige ting, hun løste krydsogtværs, og jeg så måske noget fjernsyn, og så faldt jeg i søvn. Næste dag vækkede hun mig, og så havde hun lavet morgenmad.

Og da jeg blev teenager og kom i den alder, var jeg rigtig strid og sagde: »Ja fuck dig, jeg gider sgu da ikke spise morgenmad.« Og i dag tænker jeg: »Ej, hvor har jeg bare været tarvelig.« Det kan jeg godt fortryde. Det skal jeg aldrig være igen. Men siden jeg blev 23 år, har jeg hjulpet hende med alt. Men alligevel ringer hun til mig den dag i dag, hvis hun står nede på Haraldsborg og har vundet på maskinen. Så ringer hun og spørger mig: »Mikkel, jeg har vundet 1000 kroner, vil du ikke have halvdelen? Kom ned, kom ned.« Så siger jeg: »Nej, det er okay, jeg vil ikke have 500 kroner.« Når man tænker over det, er det jo egentlig helt fantastisk, ikke? Hun vil også hjælpe mig med alt.

Jeg gider ikke komme så meget på Haraldsborg. Der lugter vildt meget af røg, men en gang imellem går jeg derned og drikker en danskvand. Men jeg besøger tit min mor derhjemme, så spiller vi Kasino. Så sidder vi og tæller point. Jeg vandt sidste gang. Det var bare dejligt. Hun er nemlig ret god til det.

Jeg vil gerne lave om på folk

Min krop bliver meget nedbrudt af boksning, så jeg prøver at bygge den op med det, jeg spiser. Jeg spiser kun økologisk mad, fordi der er flere næringsstoffer og vitaminer i, og så slipper jeg for pesticider og tungmetaller. At jeg er så bevidst om min kost, giver mig et par ekstra procent i ringen. Det er også derfor, jeg har en kok, der laver mad til mig, når jeg træner op til en kamp. Så står han oppe i køkkenet over træningslokalet og kokkererer, og så er maden klar, præcis når jeg har været i bad og fået mit proteinpulver efter træning.

Jeg synes, det er vigtigt, at jeg slår et slag for sundheden. Det vil jeg også arbejde med i fremtiden. Det betyder bare meget for mig, fordi sundhed har forandret mit eget liv. Jeg er kommet i bedre form. Jeg er blevet meget dygtigere til det, jeg vil. Jeg har mere overskud i hverdagen, og jeg er slet ikke så meget syg, som jeg har været.

Jeg vil gerne lave om på folk. Jeg kan godt lide at dreje dem lidt i en anden retning. For tiden er jeg personlig træner for nogle, der trænger til et ordentligt los i røven, og nogle sportsfolk og nogle ekstremt overvægtige.

Hvis folk kommer hernede i mine træningslokaler med en lightsodavand i hånden, kan jeg ikke lade være med at sige noget. Så siger jeg nok: »Det der er ikke godt for dig. Hvis du skal have en cola, så tag den nu med sukker, det kan kroppen genkende.« Sådan nogle kemiske ting som sødemiddel ved kroppen ikke, hvad er. Og jo, folk må gerne få sukker en gang imellem, når de vil gå ud og hygge sig. Jeg vil slet ikke være ekstrem. Bare det, at de ændrer lidt i deres kost og drikker danskvand i stedet for cola og spiser flere grøntsager, kan hjælpe meget. Alt med måde.

Mikkel Kessler er i sin karrieres efterår.
.Mikkel Kessler er i sin karrieres efterår. Han har overvejet at stoppe. Men er ikke helt færdig med at bokse. Så denne vinter byder på en kamp mere.

 

Op til en kamp ser jeg ingen

Jeg er normalt helt vildt social, men op til en kamp ser jeg ingen mennesker. Lea og jeg har normalt mange spontane aftaler, og det er sjældent, vi inviterer mennesker en uge i forvejen. Jeg er dårlig til at lave sådan nogle aftaler, jeg er virkelig dårlig til det. Det er mere sådan, at en af kammeraterne ringer, og så siger jeg: »Nå men, hvis du ikke har andre planer, så kom op og få noget mad«. Så siger jeg til Lea: »Jeg har lige inviteret den og den op«, og så siger hun: »Jamen, jeg har også inviteret en op«, og så laver vi bare en masse mad. Der kommer så mange oppe i huset. Vi er altid mange mennesker. Vi spørger ikke hinanden, om det er okay, at vi inviterer nogle venner. Det gør vi bare. For det er da hyggeligt, at der er en masse mennesker.

Men tre-fire måneder før en kamp laver jeg ikke andet end at træne, spise og hvile mig. Jeg er meget alene og ligger inde for mig selv og ser mine ting. Jeg ser serier og slapper af, træner og spiser. Der er meget kedeligt, og jeg føler mig meget alene. Jeg gider ikke så meget, for jeg er så fysisk træt. Altså… hvordan skal jeg forklare det? Jeg gider ikke engang tage en bog op og læse. Jeg orker ikke at løfte den.

Jeg kan godt mærke, at jeg er blevet ældre, og at det er hårdere at træne op til en kamp nu, selvom jeg kun er 35 år. Men jeg har det i mig. Det betyder stadig alt for mig at vinde.«

Samvirke samvirke@fdb.dk

Her er de mest almindelige autoimmune sygdomme og deres symptomer

Over 300.000 danskere lider af en autoimmun sygdom, hvor kroppen er selvdestruktiv og ødelægger sit eget væv. Forskerne ved stadigvæk ikke præcis, hvorfor immunsystemet angriber kroppen. Se her en liste over de mest almindelige autoimmune sygdomme og deres symptomer.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 29. oktober 2014
Skelletter
Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme, der har navne som lupus erythematosus, psoriasis samt Crohns og Sjögrens sygdom.

Autoimmune sygdomme rammer mange danskere

Når immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler, kan der opstå såkaldte autoimmune sygdomme. 200.000 danskere har haft hospitalskontakt på grund af en autoimmun sygdom, viser et studie fra Center for Registerforskning. Men langt flere danskere lider af en eller flere autoimmune sygdomme. Lars Fugger, som er professor og overlæge i klinisk immunologi, skønner, at det reelle antal patienter er et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere.

165.000 danskere lider af psoriasis

Psoriasis er en betændelsestilstand i huden, hvor patienten får skældannelse på kroppen. Næsten 3 procent af alle danskere får på et tidspunkt psoriasis. Sygdommen er udbredt arvelig. Man kan få psoriasis alle steder på kroppen. Nogle får bare en lille skællet plet på armen, mens andre får voldsomme udbrud, der dækker store dele af kroppen, og som kræver længere hospitalsophold. Psoriasis rammer typisk albuer, knæ, negle, ansigt, hårbund, baller og håndflader.

75.000 danskere har Hashimoto - lavt stofskifte

Ved Hashimotos sygdom invaderer hvide blodlegemer skjoldbruskkirtlen, hvilket medfører en betændelsestilstand. Kroppen danner samtidig antistoffer, der helt eller delvis ødelægger skjoldbruskkirtlen. Patienten udvikler ofte lavt stofskifte. Symptomer: træthed, vægtstigning, dårlig appetit, tør og sart hud eller hårtab.

65.000 danskere lider af kronisk inflammatorisk tarmsygdom

Kronisk inflammatorisk tarmsygdom er en samlet betegnelse for de 2 autoimmune tarmsygdomme Crohns sygdom og Ulcerative colitis, der begge er en betændelsestilstand i tarmen. Sygdommene viser sig ved, at tyktarmens slimhinde får sårdannelser med blødninger. Denne betændelse i tarmslimhinden kan også give kraftige smerter, afføringstrang, diarré mange gange dagligt og blod i afføringen samt slim og pus.

35.000 danskere lider af leddegigt

Leddegigt skyldes betændelse i leddene. Sygdommen giver hævelser, smerte og nedsat bevægelighed i leddene. Man ved ikke, hvorfor folk får leddegigt. Men forskere mener, at det delvist er arveligt betinget, og at rygning har en vis fremkaldende effekt på sygdommen.

32.000 danskere lider af insulinkrævende sukkersyge

Sukkersyge, også kaldet diabetes, er en tilstand med kronisk forhøjet sukkerindhold i blodet. Sygdommen skyldes en betændelsestilstand i bugspytkirtlen. Type 1-diabetes rammer typisk børn og yngre personer, men sygdommen optræder i alle aldersklasser. Man ved ikke, hvorfor folk udvikler insulinkrævende sukkersyge, men sygdommen skyldes en autoimmun reaktion, der får insulinproduktionen til at stoppe. Type 1-diabetes skal altid behandles med insulin.

13.500 danskere lider af multipel sclerose

Sclerose er en sygdom, der angriber centralnervesystemet, dvs. synsnerverne, hjernen og rygmarven. Sclerose er betændelse i centralnervesystemet. Sygdommen viser sig i form af attakker, som er sygdomsangreb, hvor man oplever symptomer som f.eks. føleforstyrrelser, synsproblemer, lammelser eller hukommelses- og koncentrationsbesvær. Der opstår betændelse omkring nervetrådene og med tiden efterfølgende ar, så meddelelser fra hjernen til forskellige dele af kroppen kun dårligt eller slet ikke når frem.

10.000 danskere lider af autoimmun Graves - højt stofskifte

Graves er betændelse i skjoldbruskkirtlen, der giver for højt stofskifte. Halvdelen af patienterne bliver raske efter to års medicinbehandling. Symptomer: hurtig hjerterytme, rysten på hænderne, muskelsmerter, vægttab trods øget appetit, koncentrationsbesvær, træthed, søvnproblemer og øjensymptomer i let eller svær grad.

Samvirke har udarbejdet listen på baggrund af tal fundet via de forskellige sygdommes foreninger og med hjælp fra Lars Fugger, professor og overlæge i klinisk immunologi på Oxford Universitet og Allan Carlé, overlæge i endokrinologi, ph.d., Aalborg Universitetshospital 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Når immunforsvaret går til angreb på kroppen

Over 300.000 danskere lider af en autoimmun sygdom, hvor kroppen bliver selvdestruktiv. Forskerne ved ikke, hvorfor immunsystemet kan blive en fjende i stedet for en ven.
Af Liv Mygind | Illustration: Stine Hvid | 29. oktober 2014
Autoimmune sygdomme
Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme. At de mange sygdomme hænger sammen og tilhører den samme gruppe af sygdomme, er for mange overset.

Når kroppen bliver selvdestruktiv

Kroppens bedste ven er immunforsvaret. Det viser tænder og bider fra sig, hvis fremmede prøver at trænge ind. Men forestil dig, at kroppens bedste ven pludselig vender sig imod sin herre og bider ham. Så får kroppen et stort problem, for hvordan skal kroppen forsvare sig, når dets eget forsvar går til angreb? Når immunforsvaret angriber kroppens sunde væv og celler, kan der opstå såkaldte autoimmune sygdomme. 200.000 danskere har haft hospitalskontakt på grund af en autoimmun sygdom, viser et studie fra Center for Registerforskning. Men langt flere danskere lider af en eller flere autoimmune sygdomme, og Lars Fugger, som er professor og overlæge i klinisk immunologi, skønner, at det reelle antal patienter er et sted mellem 300.000 og 400.000 danskere.  

»Autoimmune sygdomme er en skjult folkesygdom. For hvis du lægger dem sammen, er det en meget stor del af befolkningen, der har dem. Men hvis du piller dem ud og kigger på dem hver for sig, fylder de fleste af dem ikke så meget,« siger Lars Fugger, der har forsket i autoimmune sygdomme i 25 år blandt andet på Stanford Universitet og nu på Oxford Universitet.

De fleste autoimmune sygdomme er en kronisk lidelse

De fleste autoimmune sygdomme har ikke en kur og er i udgangspunktet kroniske. Sygdommene har mange ansigter og kan angribe stort set alle organer og væv. Angribes de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen, får personen sukkersyge, angribes til gengæld centralnervesystemet, kan resultatet blive multipel sclerose. Angribes håret, bliver man pletvist skaldet, og angribes pigmentet i huden, får personen hvide pletter på kroppen. Der findes omkring 80 forskellige autoimmune sygdomme.

»En af de uheldige ting ved de her sygdomme er, at de bliver ved, og ingen ved rigtig hvorfor. Det er som et bål, der bliver ved med at brænde og derfor skal slukkes igen og igen,« siger Lars Fugger.

Hvorvidt der er flere, der får autoimmune sygdomme i dag end tidligere, er vanskeligt at få et klart svar på, da det er svært at sige, om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere sygdommene.

»Man kan ikke udelukke, at der er en stigning i folk med autoimmune sygdomme,« siger Lars Fugger.

Det er et stort mysterium hvorfor kroppen angriber sig selv

Et normalt immunforsvar er uddannet til at genkende og slå virus, bakterier, svamp med mere ihjel. Men hvis immunforsvaret kommer på afveje, kan der ske tre ting. Immunsystemet kan begynde at lave for lidt og blive dovent. Det medfører, at personen får mange infektioner, fordi immunforsvaret ikke bekæmper bakterier og virusser effektivt nok. Immunforsvaret kan også reagere for voldsomt over for harmløse ting som græspollen eller tomater, og personen udvikler så allergi. Eller som det tredje kan immunforsvaret begynde at reagere forkert, hvor immunforsvaret bekæmper den krop, den er en del af, og laver hul i tarmen eller skader leddene. Det forkert reagerende immunforsvar resulterer i autoimmune sygdomme. 

»Dybest set ved vi ikke, hvorfor kroppen angriber sig selv. Det er et stort mysterium. Så de fleste forklaringer, der florerer, er ren spekulation. Vi kan dog se, at rygning er skadeligt, idet røg disponerer til de her sygdomme. Heldigvis bliver vi hele tiden klogere, og kendskabet til sygdommene gør, at vi er langt bedre til at behandle i dag end for bare ti år siden,« siger Lars Fugger.

Immunsystemet angriber ikke hele kroppen, men vælger typisk et organ at kaste sig over.

»Man kan sige, at immunsystemet får solen i øjnene og begynder at angribe os selv på en relativt specifik måde. Ved eksempelvis sukkersyge går immunsystemet specifikt efter lige præcis de celler, der laver insulin i bugspytkirtlen,« forklarer Lars Fugger.

Langt flest kvinder får sygdommene

Der er ingen, der ved præcis, hvad der udløser en autoimmun sygdom. Det tyder på, at mange faktorer spiller ind og virker udløsende, herunder medfødte og genetiske faktorer. Men også miljøfaktorer har betydning. Her er det først og fremmest infektioner og deres timing i forhold til immunsystemets udvikling, forskerne mistænker for at fremprovokere de autoimmune sygdomme. 

Langt flest kvinder får sygdommene, og en typisk patient er en kvinde i 20-40-års alderen. Hvorfor kvinder er mere udsatte for at få en af disse sygdomme, er endnu et mysterium.

Sygdommene er mere udbredt i vestlige lande

Sygdommene er generelt mere udbredt i vestlige lande end i udviklingslande. Nogle forskere har arbejdet med hygiejneteorien for at forklare, hvorfor det hænger sådan sammen. Teorien går ud på, at vi lever for rent, og vores immunforsvar ikke bliver modnet af, at vi ikke får nok bakterier, orm og virus, og derfor overreagerer immunforsvaret og giver os i stedet for allergi og muligvis også autoimmune sygdomme. Men hvorvidt hygiejneteorien er rigtig, er svært at bevise. Lars Fugger forklarer, at det lige så godt kan være de gener, som en bestemt befolkningsgruppe har, der fører til den større udbredelse af autoimmune sygdomme i Vesten.

Eksempelvis kan man se, at de steder i verden, hvor der har været vikinger, er der langt hyppigere tilfælde af sclerose. 

»I USA er det så tydeligt, at de steder, hvor mange mennesker hedder Andersen i telefonbogen, er sclerose også mest udbredt. Så der er formentlig et eller andet vikinge-gen, der har været super godt til at beskytte dengang i vikingetiden, men som nu kan være med til at disponere for sclerose,« siger Lars Fugger.

Behandlingen mod de autoimmune sygdomme er svær

Alle autoimmune sygdommes symptomer skyldes forkerte immunreaktioner, der giver vedvarende betændelse i væv og organer. Derfor behandles de ofte ens, forklarer overlæge og professor Niels Heegaard, der er ansat ved Seruminstituttet og Odense Universitetshospital:

»Selvom autoimmune sygdomme både er mærkelige sygdomme, som meget få kender til, og de helt store sygdomme som sukkersyge, leddegigt og stofskiftesygdomme, behandles de mange gange på samme måde med immundæmpende medicin.«

Man vil typisk behandle patienterne med immun-undertrykkende stoffer for at få immunsystemet til at angribe eksempelvis tarmen mindre aggressivt. Men udfordringen er, at man dæmper hele immunforsvaret, og patienter kan så være mere udsatte for at få andre infektioner. Biologiske lægemidler har også fået stor betydning specielt inden for behandlingen af leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom og psoriasis.

»Det er en vanskelig sag at behandle de her sygdomme. Ingen medicin kan kurere sygdommene, men nogle patienter kan få næsten normale liv igen, mens andre har ringe effekt af medicinen og får bivirkninger,« siger Niels Heegaard, der i over tyve år har været tilknyttet Seruminstituttets autoimmunlaboratorium og har arbejdet med at lede efter tegn på blandt andet autoimmune sygdomme i blodprøver.

Den samme sygdom

At de mange sygdomme hænger sammen og tilhører den samme gruppe af sygdomme, er for mange overset.

»Jeg tror godt, man kan sige, at det er et lidt underkendt område. Sygdommene giver meget forskellige symptomer, men de skyldes alle sammen, at immunforsvaret går til angreb på dele af ens egen krop. Samlet set er de autoimmune sygdomme en lige så stor sygdomsgruppe som eksempelvis kræft- og hjertesygdomme. Men de autoimmune sygdomme behandles af mange forskellige afdelinger og af læger med meget forskellige lægespecialer,« siger Niels Heegaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Mød 3 tv-typer

Morten Kaare Pedersen streamer og er målrettet seriesluger, søstrene Asta og Clara Bøg Kjærgaards ugentlige højdepunkt er Den Store Bagedyst, og Ann-Sofie Brigsted Hansen slapper af til reality-tv. Mød tre tv-typer.
Af Kristian Lauritzen | Foto: Lisbeth Holten | 29. oktober 2014
Morten Kaare Pedersen, 53 år, er CRM Manager hos Synoptik. Har Viaplay, HBO, Netflix og Apple Tv. Han bruger både sit smart-tv, sin bærbare og sin iPad til at se udsendelser på. DR's kanaler streamer han, mens TV 2 Play kun bliver købt, hvis børnene vil se julekalender.

Et stort tagselvbord

»Jeg konsumerer serier, som jeg aldrig har gjort tidligere. Lost, House of Cards, Orange Is the New Black. Før i tiden så jeg ikke engang DR's dramaserie søndag klokken 20, fordi jeg ikke ville tvangsindlægges til at se noget på et bestemt tidspunkt,« siger Morten Kaare Pedersen.

»Jeg streamer næsten alt, hvad jeg ser. Det er meget sjældent, jeg bare sætter mig og tænder tilfældigt for skærmen. Vi har ingen tv-pakker i huset længere, men i stedet On Demand og streamingtjenester. Min kone synes nogle gange, det er forvirrende, at hun ikke bare kan tænde for fjernbetjeningen og så se det, der bliver sendt. Jeg boltrer mig i de mange muligheder. Det er et stort tagselvbord. Jeg får langt mere for pengene end tidligere, og det sjove er, at det stort set ikke er blevet dyrere. Jeg synes, det er langt federe at være tv-forbruger i dag med det store udbud og fleksibilitet.« 

»Jeg får det hele tilpasset, så jeg kan se, hvad jeg vil, når jeg har tid og lyst. Så skruer jeg op og ned for abonnementerne. Nu har jeg eksempelvis ikke haft Viaplay hen over sommeren, men aktiveret det igen, nu hvor fodboldsæsonen er gået i gang. Den anden dag havde jeg ikke tid til at se kampen i Champions League, da den startede. Så tændte jeg bare en halv time senere og spolede tilbage til kampstart. Det er sgu smart.« 

»Som familie er man dog ikke samlet om at se tv på samme måde som tidligere. Det er mere individuelt og fragmenteret. For nylig ville børnene gerne se Den Store Bagedyst, så der stillede jeg selvfølgelig op og så med, men jeg må indrømme, at jeg kunne mærke, hvordan min egen skærm rykkede i mig. Jeg kan godt sidde med fornemmelsen af, at jeg ser mere tv end tidligere, men med arbejde og familie kan jeg ikke se, hvor den tid skulle være kommet fra. Jeg er nok bare blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg ser,« siger Morten Kaare Pedersen.

Asta og Clara Bøg Kjærgaard, syv og ni år, går i 1. og 3. klasse på Baunehøjskolen i Jyllinge. Ser madprogrammer optaget på en digital tv-box og på streamingtjenester hos DR og Viaplay. 

Det er skægt, når deltagerne fejler

Clara: »Vi ser Den store bagedyst, MasterChef og Madklubben. Mest i weekenderne, men også i hverdagene.« 

Asta: »Ja, i sofaen. Med vores forældre.«

Clara: »Nogle gange ser vi programmerne, mens vi spiser aftensmad. Det er hyggeligt. Det er rigtig flot at se de fine kager, de kan lave i bagedysten. Men det er også skægt at se, når deltagerne fejler. Så går de helt amok.«

Asta: »Ja, der var engang en, der prøvede at lave en guitarkage. Det gik helt galt, og den blev bare så grim.« 

Clara: »Man kan slet ikke aflæse dommernes ansigt, når de bedømmer. Går de videre, eller ryger de ud? Det er spændende. Så bliver de helt vildt glade, hvis de går videre, og helt vildt kede af det, hvis de ryger ud. Jeg er ikke altid enig med dommerne. Men dommerne er selvfølgelig også de professionelle. Så jeg tror, man skal holde lidt med dem alligevel. Men ikke hver gang.«

Asta: »Jeg synes, det sjoveste ved bagedysten er, når de hopper i søen, når de har vundet.«

Clara: »I MasterChef kan man ryge ud på salt! Der var på et tidspunkt en dommer, der blev ved med at sige, at der manglede salt i retterne.«

Asta: »Ja, der skal næsten salt i al mad. Jeg skulle engang lave en koldskål med opskrift fra MasterChef. Den blev god, men den var også lidt for sød.«

Ann-Sofie Brigsted Hansen, 25 år, arbejder som aftenvagt i hjemme­plejen i Valby. Er glad for reality-tv, som hun ser på Viaplay på sit smart-tv. 

Jeg slapper af til reality-tv

»Jeg ser Paradise Hotel, Familien fra Bryggen, For lækker til Love og Robinson Ekspeditionen. Jeg ser oftest programmerne, når jeg kommer hjem fra arbejde om aftenen. På Viaplay kan jeg også se forud på for eksempel For lækker til Love, fordi det bliver lagt på nettet, før det bliver sendt. Jeg synes, reality-tv er underholdende, og det er fedt, at de tør at stille sig op på den måde,« siger Ann-Sofie Brigsted Hansen.

»Fordi jeg er jævnaldrende med de medvirkende, er det meget skægt at se, hvordan de opfører sig med kamera på. De udstiller sig selv lidt, må man sige. Særligt i For lækker til Love og Paradise Hotel. Nogle gange ved jeg ikke rigtig, om de spiller dummere, end de er, for at være med i programmerne.«

»Før i tiden kendte jeg nogle af dem, der var med i Paradise Hotel, her fra bylivet i København. Det gjorde det selvfølgelig sjovt at se. Nu er deltagerne begyndt at blive for unge, så dem kender jeg ikke længere. Men de drikker, og der er drama. Jeg har set med i Paradise Hotel helt fra starten i ti sæsoner. Jeg vil ikke selv melde mig til programmerne. Jeg gad nok godt være med i Paradise Hotel, hvis ikke det blev filmet. Min veninde Line er med i For lækker til Love. Hun gør det godt. Hun er ikke så strid som mange af de andre deltagere.« 

»Et program som De unge mødre gider jeg ikke se. Det interesserer mig ikke, når det handler om børn, og mange af de teenagemødre, der er med, synes jeg ikke burde være forældre.«

»Jeg synes, det er rart at kunne slappe af til noget underholdning, når jeg kommer hjem fra arbejde. Jeg ser for det meste programmerne sammen med en af mine gode venner. Han kommer her næsten hver aften. Jeg har lige været på ferie en uge. Så ventede han med at se programmerne, så vi kunne se dem sammen, når jeg var tilbage fra ferie,« siger Ann-Sofie Brigsted Hansen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Mumler de fjernsynet? Sådan får du bedre lyd

Har du svært ved at høre, hvad de siger i tv-serierne? Du er ikke den eneste, der synes, at mumleriet fylder mere og mere på skærmen. En af forklaringerne er, at fladskærmene giver dårligere lyd end de gamle billedrørs-tv. Samvirke viser dig, hvordan du får en bedre lydoplevelse, når du ser fjernsyn
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 29. oktober 2014
Der er noget om, at det er sværere at høre, hvad de siger på tv nu om dage.

Moderne sprog giver mumlen...

I »Arvingerne« gjorde de det. I »Forbrydelsen« gjorde de det. Selv i en af de populæreste, danske film i de senere år, »Hvidsten Gruppen«, gjorde de det.

Skuespillerne mumlede, og det var svært at få mening i dialogen. Sådan lød kritikken i hvert fald fra både anmeldere, tv-seere og biografpublikum.

En af forklaringerne er, at skuespillerne ikke længere taler og artikulerer meget tydeligt, som man kender det fra gamle film med Poul Reichhardt og Bodil Udsen. Det har instruktøren Regnar Grasten tidligere fortalt til DR:

»Der er kommet både en positiv og en negativ udvikling blandt danske skuespillere – og sandsynligvis også udenlandske skuespillere. Den måde, man snakker på, skal være mere naturlig. Der er så bare det problem, at så er det mange gange, man ikke kan forstå, hvad de siger,« siger Regner Grasten til DR.

Mumleriet er et af de problemer, DR får flest henvendelser om, og stationen har tidligere nedsat et udvalg, der skal se på sprog og lyd i DR’s programmer.

... og fladskærmene gør ikke lyden bedre

Ud over den mere naturlige måde at tale på kan lydproblemerne og mumleriet have en anden forklaring. Det fortæller Rasmus Larsen, der er teknikekspert og står bag sitet flatpanels.dk, der beskæftiger sig med udviklingen inden for fladskærme:

»Flade skærme giver flad lyd. Der er ikke mange af de nye fladskærme, der lyder virkeligt godt. Kun B&O har for alvor bygget god lyd ind i deres nye tv, men ellers kan man sige, at man køber og betaler for et billedprodukt og ikke et lydprodukt, når man køber en fladskærm.«

Store højttalere i gamle dage

I gamle dages billedrørsfjernsyn havde højttaleren plads og var ofte stor, kvadratisk og sad ved siden af skærmen og pegede mod seeren. Det giver en bedre lydoplevelse end en lille, flad højttaler, der sidder bag på en fladskærm og peger ind mod den væg, fladskærmen hænger på.

»Et råd kan være, at man køber en soundbar eller nogle eksterne højtalere, man kan slutte til fladskærmen. Det giver en meget bedre lyd, når man ser film og serier,« fortæller Rasmus Larsen.

Læs, hvad de mumler

En anden mulighed kan være at sætte undertekster på tv-udsendelserne. Den typiske måde er at gøre det via tekst-tv. Du kan finde underteksterne på følgende sider:

  •  DR1 398
  •  DR2 397
  •  DR K 398
  •  DR Ramasjang 397
  •  DR HD 396
  •  DR Update 395
  •  TV2 399
  •  TV2 Zulu 399
  •  TV2 Charlie 399
  •  TV2 Film 399

En anden mulighed er at slå teksterne permanent til. Det kan lade sig gøre, hvis dit tv modtager digitalt signal og din udbyder udsender DVB-tekster.

Det er forskelligt fra udbyder til udbyder og fra tv til tv, hvordan teksterne permanent er på skærmen, men typisk kan du finde dem ved på dit tv eller på din boks at vælge 'Indstillinger' og derefter punktet 'Undertekster'.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Ny fladskærm: Hvad skal du kigge efter?

Skal du have nyt fjernsyn til stuen eller børneværelset, så kan du fremtidssikre dit køb ved at vælge et 4K- eller et UHD-tv og se efter de rigtige stik, så du ikke skal skifte igen om et par år. Ekspert fortæller dig, hvad du skal holde øje med, når du skal ud og købe ny fladskærm
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 29. oktober 2014
Nye fladskærme har nye funktioner. Skal du snart have et nyt tv, foreslår Rasmus Larsen fra flatpanels.dk, at du blandt andet holder øje med 4K/UHD-billedstandarden-

Tænk grundigt over de buede skærme

Står dit tv for udskiftning, er udvalget i elektronikbutikkerne stort. Priserne varierer med flere tusinde kroner, og det er nemt at fortabe sig i – og blive forvirret af - smarte finesser og nyt design. En af de nyeste ting på hylden er buede fladskærme, der for alvor har fået plads på hylderne i løbet af 2014.

Er buede skærme fremtiden og noget, du skal overveje? Samvirke har spurgt teknikekspert Rasmus Larsen, der er redaktør på flatpanels.dk og holder øje med fladskærmsmarkedet:

»Jeg synes ikke, man får en bedre billedoplevelse. Man skal vælge buede skærme, hvis man synes, det er et flot design. Man får et fint billede, hvis man sidder præcist lige foran fladskærmen, men sidder man bare lidt skråt for sit buede tv, forvrænges billedet, og en horisont kan se helt skæv ud i forhold til virkeligheden. Buede skærme kan være gode, hvis man har mange lamper og vinduer, der kan give lys i skærmen, men jeg synes, det negative er større end det positive.«

Vælg 4K eller UHD. Det er den nye standard

For år tilbage skulle vi kigge efter HD-ready fladskærme, så skulle et nyt tv være med HD – og nu er to nye begreber kommet på markedet: 4K og UHD. Begge begreber dækker over fladskærmens opløsning.

»UHD og 4K er lidt det samme. Det er en ny standard for billedets opløsning, og hvis et fjernsyn er UHD eller 4K, kan det vise billeder, som står endnu skarpere, end HD gør i dag. Mange tv-kanaler kommer i fremtiden til at bruge UHD eller 4K, alt efter hvad man kalder det, til at vise programmer,« fortæller Rasmus Larsen.

I dag er indholdet i det nye format begrænset til få streamingudbydere, der kan sende enkelte eller få programmer i den særligt høje opløsning, men tv-kanalerne skal nok komme med i løbet af de kommende par år:

»For at få glæde af den højere opløsning skal du have en forholdsvis stor skærm. Hvis du har en 46-tommers skærm og sidder 3 meter fra den, vil du nok ikke se den store forskel, men der er ikke tvivl om, at det er i denne retning, billedkvaliteten går.«

Hold øje med HDMI 2.0 og HEVC-chip

Hvis du køber en UHD- eller 4K-skærm nu, skal du kigge om på bagsiden af skærmen eller i manualen for at sikre dig, hvilke stik det er muligt at bruge. Du får nemlig ikke meget glæde af den højere opløsning, hvis stikkene på fladskærmen ikke kan modtage signal i høj opløsning.

»Du bør sikre dig, at din fladskærm har et HDMI 2.0-stik eller et HEVC-chip. HEVC er fremtidens komprimeringsformat. Det er afløseren for MPEG-4. Er der ikke en HEVC-chip, skal du i fremtiden bruge en boks, hvis du vil se tv i endnu højere opløsning.«

Smart-tv – er det smart?

Mange fladskærme kan i dag gå på internettet via enten kabel eller wifi, og rigtigt mange har smart-tv indbygget, så det er nemt at hente apps og små programmer til tv’et.

»Ulempen er, at fabrikanterne endnu ikke er enige om en standard for smart-tv. Man risikerer, at den version af smart-tv, der ligger på skærmen, ikke opdateres af producenten, når ny software udvikles. Hvis man vil have de her tjenester, så er det formentlig bedre at købe en lille boks som apple-tv eller en xbox, man kan bruge til smart-tv i stedet for at bruge ekstra penge på at få den nyeste smart-tv-version. Så får du glæde af boksens andre funktioner – og den opdateres formentlig oftere,« siger Rasmus Larsen.

Hvor stort skal fjernsynet være?

Når drømmen så skal udleves, er der kun en beslutning tilbage. Hvor stor skal skærmen være?

Rasmus Larsens svar er i princippet enkelt: Lige så stor, som du synes – og som passer i rummet, hvor fladskærmen skal hænge. Dog er der en enkelt tilføjelse:

»Hvis du har en drøm om at få noget ud af fremtidens endnu højere opløsning, så skal du over en 46-tommers skærm for at kunne se en målbar forskel på billedkvaliteten.«

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Samvirkes streaming-guide

Samvirke har samlet 11 af de største tjenester inden for streaming af live-tv, serier, film, dokumentarer, børne-tv og sport. Følg stregerne, eller kig på farverne ud for hver tjeneste for at se, hvad de tilbyder. Vil du vide endnu mere, så hold musen over i'erne.
Af Mads Munch Nielsen | Thinglink | 29. oktober 2014
Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Hvilke værter savner du?

Intet tv-program uden en vært. Gennem tiderne har populære værter fyldt sendefladen. Men hvem er din favorit og hvorfor? Fortæl Samvirke, hvem du synes er den bedste tv-vært - og hvem du savner
Af Kristian Herlufsen | Foto: DR | 29. oktober 2014
Peter Ingemann fra Hammerslag
Journalisten Peter Ingemann har været vært på Hammerslag siden 2004 og frem til 2013, hvor han skiftede til konkurrenterne på TV2. Peter Ingemann blev blandt andet kåret som årets tv-vært på et underholdningsprogram i 2013.

Historiske quizzer og moderne gadgets: TV-værten bærer programmet

Savner du Piet van Deurs med det undrende blik og evigt spørgende 'Hvad er det?' i historiequizzen med samme navn? Eller Otto Leisners vittigheder, Michelle Bellaiche på god morgen-skærmen eller Nikolaj Sonne til at forklare om de nyeste gadgets?

Et godt tv-program bliver endnu bedre med en god vært, der brænder gennem på skærmen. Hvem husker ikke Nina Klinker Jørgensen, der styrede med Hugo på Eleva2ren, Steen Bostrup fra TV Avisen eller Poul Thomsen fra 'Hund og Hund imellem'?

Danskerne har også klare favoritter. Billed-Bladet lader læserne kåre årets tv-værter i en række kategorier - og tv-branchen selv fejrer også tv-værterne med en prisuddeling hver sensommer.

Men hvem er din favorit og hvorfor? Del dine favoritter i kommentarfeltet nedenfor.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Fjernsyn for mig

Før lagde Olsen-banden og Otto Leisner gaderne øde, når hele Danmark satte sig foran fjernsynet samtidig. Nu siger vi farvel til zapperiet og ser tv fra internettets streaming-tjenester, når vi har tid.
Af Mads Munch Nielsen & Kristian Herlufsen | Foto: Lisbeth Holten | 29. oktober 2014
Ann-Sofie slapper af til reality-tv, Morten Kaare Pedersen streamer og er målrettet seriesluger, og søstrene Asta og Clara Bøg Kjærgaards ugentlige højdepunkt er Den Store Bagedyst. Klik her, og mød 3 tv-typer.

Frit valg

Mens vi rører i gryden, lyder speakerstemmen fra nyhederne, så vi kan blive opdateret på udviklingen i verden og i hverdagen. Fladskærmene hænger på væggen, og når vi skal slappe af efter en lang dag, står valget mellem sofaen og fjernbetjeningen eller jagten på en serie på Netflix med computeren eller iPad’en i skødet. Og fik vi ikke lige set det, vi ville, er det nemt at finde de sidste 15 minutter af Den Store Bagedyst, når vi sidder i toget på vej til arbejde. 

Aldrig har vi omgivet os med så mange skærme. Hvert tredje danske hjem har en fladskærm, der kan gå på internettet, halvdelen af husstandene har en tablet, og på få år er andelen af danskere med en smartphone vokset fra 33 til 73 procent, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik. Det betyder samtidig, at en del af vores tv-forbrug har flyttet sig væk fra fjernsynet, der var midtpunkt i dagligstuen, til der, hvor det er bekvemt i situationen, fortæller Christiane Vejlø, der er digital trendanalytiker og vært på radiomagasinet Elektronista.

»I dag omgiver vi os med masser af skærme, der gør det muligt at se tv hjemme, i transportmidler, eller når vi har fem ledige minutter. Vi vil have underholdning, når og hvor vi har brug for det.«

Serierne lokker

Underholdningen finder vi i form af streaming, som det hedder, når man ser programmer og film over nettet. Og vi streamer på livet løs. 2013 blev året, hvor det for alvor blev populært at se tv og film via nettet, forklarer Kurt Holm Jensen, der er medieforsker hos DR.

»Der er for alvor sket et skred i vores tv-vaner. Selvom knap 80 procent af den tid, vi ser tv, sker på de traditionelle kanaler, voksede streaming hurtigt i 2013, og vores undersøgelser viser, at op til 40 procent af danskerne jævnligt streamer indhold fra enten de traditionelle tv-kanaler, fra YouTube eller fra streamingtjenester.« 

Når danskerne vælger det traditionelle tv fra, er der noget, der tyder på, at det især er film og serier, som trækker. Den amerikanske udbyder Netflix, der har slået sig op på film, serier og børneindhold, har på få år fået 450.000 danske husstande som abonnenter. 

»Streamingtjenesterne som Netflix og HBO har været gode til at opfylde det behov, som danskerne har for mere tilgængeligt tv. Streaming er rigtig godt til serielt drama, altså hvor man selv bestemmer, hvornår og hvor mange afsnit af en tv-serie man vil se. Det tilbud får man ikke på en tv-kanal, hvor der også skal være plads til nyhederne klokken 21.30,« siger medieforsker Kurt Holm Jensen.

Selvom Netflix fanger flere og flere danskere, er der stadig programmer, som ikke fungerer på en streamingtjeneste, men bedre på det traditionelle flow-tv, forklarer Stig Hjarvard, som er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet.

»Nyheder skal leveres på dagen. Nyhederne fra i torsdags er ikke noget, du henter frem. Der har de mistet aktualiteten. På samme måde med fodboldkampe, kongebryllupper og Melodi Grand Prix. Her er liveformen vigtig for oplevelsen. Det er altså kun feinschmeckere, der forsøger at undgå at høre resultatet og gemmer en fodboldkamp til senere,« siger han og forudser, at det bliver sværere og sværere for de traditionelle tv-kanaler at gøre serier til en bærende genre.  

»Vi er vænnet til at få serier, når vi vil have dem. Vi vil ikke vente længe på næste afsnit, helt undtaget er dog programmer med stor interesse. Serier som Borgen og Forbrydelsen vil stadig godt kunne samle os – og vi kan til nød acceptere at skulle vente til søndag med næste afsnit,« siger Stig Hjarvard. 

Streaming øger kvaliteten

I fremtiden vil streamingtjenesterne tage konkurrencen op med tv-kanalerne og i højere grad producere indholdet selv, ligesom Netflix for eksempel gjorde med den populære serie House of Cards, som var produceret på baggrund af viden om Netflix-seernes forbrug og præferencer.

»Vi har kun set toppen af isbjerget på det punkt. Der er ingen grund til, at streamingtjenesterne venter på krummerne fra de traditionelle tv-kanaler,« siger digital trendanalytiker Christiane Vejlø, som også peger på, at der fremover vil skyde mange flere streamingtjenester op.

Selvom fremtiden altså i endnu højere grad end nutiden byder på frit valg på alle hylder og flere selvproducerede tv-serier, så betyder det ikke, at kvaliteten bliver dårligere. Tværtimod, mener Christiane Vejlø.

»I stedet for at zappe og ende med at se en dødssyg realityserie uden særlig meget substans, så vil mange vælge en dramaserie på Netflix eller HBO med en god fortælling og flere vitaminer.«

Efter streamingtjenesterne er dukket op, er et nyt fænomen kommet til kaldet bingewatching, hvor folk propper sig med mange afsnit af en tv-serie set i streg kun afbrudt af små pauser.

»Når man først har prøvet, hvor fedt det er at lade sig opsluge fuldstændigt af en serie, så er det svært at gå tilbage til Borgen eller Forbrydelsen, hvor man skal vente en hel uge på næste afsnit og har glemt halvdelen af det, der skete sidste søndag,« siger Christiane Vejlø.Derfor peger hun på, at DR i fremtiden simpelthen bliver nødt til at lægge hele seriesæsoner ud på samme tid – præcis som Netflix gør, når der kommer en ny sæson af House of Cards. 

Christiane Vejlø forklarer endvidere, at mange unge, der stadig bor hjemme, vil fravælge at få et fjernsyn i deres lejlighed, når de flytter hjemmefra, fordi de er en generation, som aldrig rigtig har lært at se tv på den gammeldags måde. En tendens, man allerede ser nu. 

»Tv-kigning er ikke længere forbeholdt fjernsynet i stuen. Vi kan lige så godt vænne os til, at måden at se tv på har ændret sig.«