Samvirke samvirke@fdb.dk

Spis i vinbaren eller køb småt ind - se 4 af fremtidens supermarkeder

Supermarkedet bliver et sted, hvor du gør mere end bare køber kedelige dagligvarer. I London kan du spise i supermarkedets restaurant, og i Amsterdam er varerne organiseret efter madopskrifter, og du kan nøjes med at købe 10 gram smør, hvis det er alt, du skal bruge til aftensmaden. Tag med til 4 supermarkeder, der allerede har indrettet sig på fremtiden.
Af Kristian Herlufsen | Illustration: Mikkel Henssel | 25. februar 2016

 

Spis i supermarkedet

 

Hvorfor gå ud for at spise, når supermarkedet er fyldt med dagligvarer 

og gode vine? I Waitroses butik i London-bydelen Canary Wharf kan man indtage sin frokost eller aftensmad i butikkens vinbar. Priserne er lavere end på en restaurant, men udvalget er større af både mad og vin. Man kan vælge fra hele supermarkedets sortiment, og butikkens personale tilbereder maden til dig. 

Skærme fortæller om madens vej, miljøbelastning og dyrevelfærd

Hvor kommer maden fra? Det skænker mange forbrugere ikke mange tanker, når varen er lagt 

i kurven, men så snart man tager et æble fra frugtopstillingerne i Coop Italias fremtidsbutik, viser store skærme informationer om æblets historie. Kunderne kan se, hvilken plantage æblet kommer fra, hvilke andre træer der findes i plan-tagen og produktionsforholdene på stedet. 

Rejsen fra æbletræ til supermarked og trans-portens klimabelastning er også udregnet. 

Skærmene hænger i hele butikken, og målet har været at skabe gennemsigtighed omkring varernes produktionsform – og at bringe kunder og producenter tættere sammen. 

I Coop Italia arbejder robotter også med at overtage nogle opgaver fra butikkens personale. Hvis du er vild med at få weekendens bøffer udskåret i 150-grams størrelser, kan en robot skære mere præcist end en slagtermester. Personalet kan i stedet inspirere og rådgive om for eksempel aftensmaden. 

Tag selv emballage med hjemmefra

Kunderne i supermarkederne Unverpackt i Tyskland eller Unpackaged i London har selv emballagen med hjemmefra. Her er ikke spild, når det gælder alt fra shampoo og vaskepulver til mel og krydderier. Har du ikke selv emballage med, kan du køber flasker eller bøtter, som kan bruges de næste mange gange, du handler i supermarkedet. Ud over at spare emballagen er målet, at du kun skal købe det, du har brug for. 

Af lignende koncepter findes supermarkeder med bland selv-salat, hvor du kun behøver at købe den salat, du skal bruge. 

Opstillet efter opskrifter - og køb kun præcis det, du behøver

»Hvad skal vi have til aftensmad i dag?« 

Er du i tvivl, selvom du står i supermarkedet, har hollandske Bilder & de Clerck gjort det nemt. På spiseborde rundt om i butikken står forslag til aftensmåltidet. Falder du for en sammenkogt ret, kan du finde alle ingredienserne på spisebordet. Frister menuen ikke, kan du måske finde inspiration til svinekæber, suppe eller noget helt fjerde på et af de andre borde i butikken. På hvert bord står samtlige ingredienser til det enkelte aftensmåltid, og på skilte er afbildet præcis, hvad du skal bruge, og opskrifterne følger med. Når du køber ind, skal du heller ikke tage mere, end du har brug for. Mangler du 10 gram smør til aftensmaden, køber du bare 10 gram smør.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Fremtidens supermarked

Robotten skærer din bøf, og udvalget af nem mad bliver større. Fremtidens supermarkeder bliver færre og måske helt uden de kedelige hylder med toiletpapir og vaskemidler
Af Kristian Herlufsen | Illustration: Mikkel Henssel | 25. februar 2016
I USA kan børn allerede i dag komme i madskole om søndagen, men forældrene har slået sig ned et andet sted i supermarkedet for at forberede den kommende uges arbejde.

Børnene laver pizza i supermarkedet, mens mor og far arbejder

Send børnene på kokkeskole, så de kan lære at lave pizza. Selv kan du bruge tiden på at finde inspiration på supermarkedets hylder. Har du en stresset uge foran dig, kan du sætte dig i vores lounge og forberede den kommende uges arbejde. Sådan lyder søndagstilbuddet til kunderne i den amerikanske supermarkedskæde Whole Foods. Whole Foods er kendt for sine økologiske varer, lokale leverandører og kokkeskoler, der skal gøre kunderne endnu bedre til at lave mad. 

Kokkeskoletilbuddet fra et supermarked er bare et tegn på, at supermarkederne gerne vil hjælpe kunderne med udfordringer i hverdagen. Det fortæller Dorte Wimmer, der er director i Retail Institute Scandinavia og rådgiver detailhandlen om trends. En del af sin viden opsamler hun ved blandt andet at besøge supermarkeder i USA, Storbritannien og Europa.  

»Supermarkederne tilbyder oplevelser for at skabe loyalitet. På en hverdag er indkøb noget, der bare skal overstås. Whole Foods er gode til at skabe relationer til kunderne og lokalområdet. Den lokale butik bliver et aktiv og attraktiv for de lokale kunder. Samtidig tilbyder den det, alle mangler, nemlig tid,« siger Dorte Wimmer. 

Fremtidens mad skal være nem. I 1949 var dåsegrøntsager det nemme

»Respekt for husmoderens arbejde og tid!« Sådan lød sloganet, da Hovedstadens Brugsforening  åbnede sit første selvbetjeningssupermarked 26. oktober 1949. Tidligere på året var Danmarks første selvbetjeningssupermarked åbnet i Esbjerg, og nu skulle hovedstadens forbrugere også have lov til selv at samle varerne i kurven. 

Selvbetjeningssupermarkedet – eller s-butikken, som det blev kaldt i en fyldig reportage i Samvirke –var yderst velkomment. Husmødrene var mange i København, og man kunne læse, at der især var gang i handlen, når mandens ugeløn blev udbetalt om torsdagen. Halvdelen af ugens omsætning lå torsdag og fredag, og det medførte lange køer. For folk boede tæt, så der var mange kunder til den enkelte butik. 

Selvbetjeningssupermarkedet skulle gøre op med ventetiderne ved disken, hvor kvarterets andre husmødre skulle betjenes af Brugsens personale efter tur. Nu skulle det være slut med, at brugspersonalet fandt varerne en efter en, og at ting som vaskepulver og bisquits, som kiks blev kaldt, var gemt på hylder eller i skuffer i Brugsens disk. Husmødrene skulle selv kunne se og røre ved den enkelte vare, inden hun besluttede sig for at købe.  

Samvirke udstyrede husmødrene med et kort over, hvordan selvbetjeningsbutikkerne var indrettet, for der var skam et system – og en instruktion i, hvor man hentede en vogn. 

Udskåret ost med cellofanlukning var et hit

En moderne s-butik bugnede med hele 200 meter hylder i alt. Både kolonial, viktualier, husgeråd, ja kort sagt alt. På hylderne var dåsegrøntsager klar til brug, og i kølediskene var afskåret pålæg, oste udskåret i forskellige størrelser og salater afvejet i paraffinerede pergamentbægre med cellofanlukning. Smart, for nu kunne man tage forskellige pakninger i betragtning. Sådan var det i Amerika, og sådan skulle det også være i Danmark. Hvis altså forsøget gik godt, for der var stor skepsis. Dagbladet BT skrev i en kommentar om de moderne supermarkeder: 

»Vi tror oprigtig talt ikke, at Brugsforeningernes lille amerikanske Flirt er noget for Københavnerne. Vi er ikke nær store nok i Slaget til den Slags, og vi har heller ikke nær travlt nok. Og saa er der en Ting til, og det er den vigtigste: Vi kan slet ikke undvære vore flittige, dygtige og hyggelige Detailhandlere.«

Trods skepsis blev selvbetjeningssupermarkederne en af de store omvæltninger i dagligvarehandlen. 10 år senere var der knap 200 selvbetjente supermarkeder i Danmark, og i dag er alle supermarkederne indrettet med hylder, vogne og selvbetjening. 

Danskerne gider ikke lave mad - supermarkedet skal hjælpe

Dåsegrøntsager er en sjældenhed i dag. Køleskibe, moderne teknologi og effektiv transport har gjort udvalget i supermarkedet større. 

Befolkningssammensætningen har ændret sig, og det gør noget ved varerne i supermarkederne. Husmødre med tid til madlavning er der færre af end omkring 1950, omvendt er der blevet flere singlehusstande. Flere og flere danskere bor – uanset alder – alene. 

Forbrugerne i dag har helt andre krav til måltidet og supermarkedet. De unge forbrugere og de, der bor alene, gider ikke lave mad, men alligevel betyder maden meget. Aftensmaden skal være nem at lave. 

I USA har supermarkederne taget de nemme madløsninger til sig. Disk efter disk byder på varer, der nemt kan omsættes til et sundt måltid. Kunderne kan åbne låget på den færdige salat til frokost eller glæde sig over, at supermarkedet har overtaget nogle af de sure pligter ved aftensmaden som for eksempel at skrælle kartoflerne. 

»I Danmark kommer vi også til at se langt flere hel- og halvfærdige varer. Fisk er svært at lave, men bliver nemt at spise, hvis der er færdigblandet fars til fiskefrikadeller. Og hakkebøffen bliver hurtigere at lave, når slagteren i supermarkedet har formet bøfferne for dig,« siger Dorte Wimmer.

Ingen færdigmad, men vi vil gerne snyde lidt

I Danmark er supermarkedernes omsætning gået i stå. 110 milliarder om året bruger vi samlet i supermarkederne – og sådan har det været i mange år. Pizza, sushi og andre nemme måltider hentet på hjørnet bruger vi til gengæld flere penge på år efter år, selvom sundhed er et af de vigtigste parametre, når vi vælger, hvad der skal på middagstallerkenen. Derfor vil vi se, at supermarkederne satser på sund convenience i de kommende år. 

»For forbrugerne er der stor forskel på, om mad er færdiglavet, eller om man selv har hjulpet med tilberedelsen. Vi vil gerne snyde lidt, hvis det handler om at stege frikadellen færdig eller selv tilsætte et par ingredienser til kageblandingen. Det giver os en følelse af at have lavet mad, og det kan vi i princippet bedre lide end en færdig pizza,« forklarer Dorte Wimmer. 

Et andet sted, hvor forbrugerne gerne vil spare tid, er på basisvarerne. Dorte Wimmer forudser, at supermarkederne kommer til at rykke rundt på varerne i fremtiden, så de 200 varer, vi køber tit, står lige inden for døren, så vi på en hverdag hurtigt kan få toiletpapir, vaskemiddel og mælk med hjem. 

Mindre supermarkeder, da basisvarerne automatisk kommer hjem til døren

Basisvarer til døren. Måske rykker en stor del af ikke-madvarerne helt ud af supermarkedet, forudser Mogens Bjerre, der er lektor på CBS og blandt andet beskæftiger sig med dansk detailhandels udvikling:

»Supermarkedernes udvikling har stået stille i måske 25-30 år. Tingene ligner sig selv, men snart begynder forbrugerne at blive bevidste om, hvad de egentlig får ud af at handle. Giver det noget selv at hente ting som toiletpapir, konserves eller tunge ting som sodavand? Varerne er rimelig ens, så det betyder ikke noget, at du har set en sodavand, før du køber den.«

I stedet forestiller Mogens Bjerre sig, at supermarkederne leverer basisvarerne til døren eller bag i bilen, mens du er på arbejde – eller de står pakket og klar, når du kommer til supermarkedet. Og selvom vi i dag kun placerer godt en procent af vores samlede dagligvareindkøb i netbutikker, kommer nethandel med dagligvarer til at blive stort i de kommende år. 

»Nethandel er kun et spørgsmål om, hvornår tilstrækkeligt mange forbrugere får eller hører om positive erfaringer med at købe dagligvarer på nettet. Vi kommer til at reducere vores brug af fysiske butikker,« siger Mogens Bjerre. 

Vi har for mange supermarkeder i Danmark

I Danmark er vi godt vant, når det gælder udbuddet af supermarkeder. Tal fra EuroStat, der er EU’s statistiske kontor, viser, at vi har 25 procent flere kvadratmeter supermarked end den gennemsnitlige europæer. Der er tegn på, at vi i fremtiden får færre supermarkeder.

»Vi har altid fået en sang om, at vi skal have flere og flere og større og større supermarkeder, men der er for mange supermarkeder i Danmark. Når først nethandlen vokser, er en del af butiksnettet ikke rentabelt længere, og så vil vi se butikslukninger. Allerede nu ser man, at dagligvarekæder annoncerer, at de ikke lukker en eller to butikker, men måske 15 ad gangen. Det er nyt,« siger Mogens Bjerre. 

I en fremtid, hvor vi ikke selv gider hente de »problemfrie« varer som toiletpapiret, kommer supermarkederne til at genopfinde sig selv som rene madbutikker, hvor udvalget er centreret om måltidet. Mad og køkkengrej kommer formentlig til at dominere.   

»I fremtidens supermarked vil der være langt mere teknologi og flere robotter. Butikkens personale kommer i stedet til at rådgive dig. Oplevelsen af service bliver afgørende, ellers kan vi lige så godt finde varen på nettet,« siger Mogens Bjerre. 

Robotten husker nemlig, hvor tyk du foretrækker bøffen skåret, og kan gøre det mere præcist end den dygtigste slagtermester, og scanner du dit medlemskort eller din mobiltelefon, husker computeren, at du foretrækker ærter, men ikke kan lide bønner. På den måde kan du få tilbud og opskrifter, der passer til netop dig. 

Spring køen over, hvis du scanner og betaler selv

Supermarkederne er slet ikke indrettet logisk for kunderne i dag. Inspirationen er »gemt« hos slagteren eller i butikkens mobile køkken. 

I princippet er hylderne i supermarkedet bare et pænt lager, hvor tingene er taget ud af kasser og stillet i lige rækker. Sådan behøver det slet ikke være i fremtiden, siger Simon Færch, der er chef for digitale services i Coop. Han arbejder på at finde nye måder at gøre turen gennem supermarkedet nemmere og mere spændende på:

»En pose mel bliver lagt ned i vognen, taget op ved kassen, pakket ned i en pose, stillet i en cykelkurv eller et bagagerum, taget op derhjemme, inden man stiller den ned i skuffen. Vi skal se på, hvordan vi kan gøre ting smartere rent logistisk.«

En løsning kunne som nævnt være at få varen leveret direkte til bilens bagagerum ved hjælp af mobil genkendelse. Måske kunne man også handle for hinanden, så en app giver dig besked, når du nærmer dig supermarkedet, hvis naboen har varer stående klar til levering. Så kan man hjælpe hinanden med at fragte tunge ting. Eller måske kunne leveringen ske til en automat ved motorvejen eller i udkanten af byen, hvor du så kan hente langtidsholdbare varer som pasta, vaskepulver og rødvin, som du har bestilt. 

Tiden er vigtig, og mobiltelefonen får i fremtiden en fremtrædende plads på indkøbsturen. Måske kommer man ligefrem til at se en indkøbsseddel, hvor rækkefølgen af varerne på sedlen ændrer sig, alt efter hvilken butik du går ind i. 

»Nogle kunder vil gerne optimere deres tur gennem butikken. Her vil en app gøre vejen rundt kortere og hurtigere,« forklarer Simon Færch. 

Et af de steder, hvor Coop allerede nu er i gang med at gøre indkøbsturen hurtigere og nemmere, er ved at eliminere køen ved kassen. I Coop har man i 150 år skullet til kassen for at betale varerne. I dag kan du i udvalgte supermarkeder selv få lov at scanne dine varer og pakke dem i poser i kurven eller vognen, når du handler. Et kort stop ved dankortautomaten er det eneste, du skal nå, inden du går ud. Målet er, at flere og flere butikker giver mulighed for, at man selv bipper og betaler. Næste skridt kunne være, at sensorer sørger for, at du betaler, når du går ud gennem døren.

»De næste par år byder nok ikke på kvantespring eller store revolutioner relateret til indkøbsturen. Men vi kommer til at gøre mange ting lettere for dig,« siger Simon Færch. •

Samvirke samvirke@fdb.dk

Stiller krav: Alt under kontrol

Coop har tradition for at kontrollere varerne en ekstra gang og smide tvivlsomme produkter af hylden
Af Kristian Herlufsen | Illustration: Tina Zaremba | 25. februar 2016
Collage med billeder af høne, grøntsager, klar cola. Af Tina Zaremba.
Viden forpligter. Vi skal reagere, når et stof mistænkes for at skade mennesker eller miljø, siger kvalitetschef for nonfood i Coop, Malene Teller Blume.

Forbrugerne skal have ordentlige varer

I 1929 kontrollerede husmoderforeningerne indholdet af sæber til tøjvask. Resultatet var skræmmende. I Brugsforenings-Bladet – datidens Samvirke – kunne man læse: 

»… ikke mindre end Halvdelen af Prøverne er tilsat Fyldstoffer, særligt Kartoffelmel, som er aldeles værdiløst som Vaskemiddel. Husmødrene bør have betryggende Garanti for, at de Vaskemidler, de køber, hverken er forfalskede eller tilsat skadelige, kemiske Bestanddele.« 

Et af de vaskemidler, husmødre trygt kunne vælge, var Nap, som blev lavet på FDB’s fabrikker. Her bestod indholdet af 85 procent sæbespåner, og der var – efter tidens målestok – ingen skadelig kemi i pulveret. 

FDB blev grundlagt på en tanke om ordentlige varer. Nap var en af de første varer, som det nyoprettede Centrallaboratorium havde under sin kontrol. Siden 1929 er der kommet alt fra dyrevelfærdspolitikker, forbud mod bestemte farvestoffer og et rungende nej til PVC i emballager til, fortæller Malene Teller Blume, der er kvalitetschef for nonfood i Coop:   

»Vi har rødder i en tradition om at sikre ordentlige varer til forbrugerne. Vi har i snart 100 år arbejdet på, at hverken mennesker eller miljø skal tage skade af  de produkter, vi sælger.«

 

Ud med popcorn og babyservietter

I 2015 blev alle mikroovnspopcorn smidt af hylderne i Coops butikker. I emballagen var der fluorerede stoffer, som kunne vandre til popcornene. Fluorerede stoffer er under mistanke for at ophobe sig i kroppen og skade sundheden og forplantningsevnen. 

 

»Stoffet er stadig tilladt i emballager til fødevarer, men den risiko skal man ikke løbe ved at handle sine dagligvarer hos os. Derfor fjernede vi popcornene, indtil vores leverandører kunne finde en ny løsning,« fortæller Malene Teller Blume. 

Strammere regler, end loven kræver, har kendetegnets FDB’s og Coops arbejde med produktsikkerhed i mere end 100 år. Det har betydet, at en del produkter fra Brugsens hylder har været foran konkurrenterne  – og måske endda på verdensplan. I 1975 lancerede Brugsen og Kvickly varemærket Minirisk for de varer, der ikke indeholdt skadelige stoffer og parfumer. Minirisk var – måske – verdens første allergimærke og kom til Danmark, 20 år før Svanen og EU’s Blomsten blev opfundet. I 2008 besluttede Coop, at egne varemærker ikke længere måtte indeholde stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Altså stoffer, som EU eller den danske lovgivning endnu ikke har forbudt. 

»Viden forpligter. Vi skal reagere, når et stof eller en produktionsmetode mistænkes for at skade mennesker eller miljø,« siger Malene Teller Blume.

 

10.000 prøver tages hvert år 

 

»Kontrolleret af FDB’s Centrallaboratorium«. Sådan stod der bag på mange af Brugens varer tidligere. I dag ser du i stedet sætningen »Kvalitetssikret af Coop Trading« på egne varemærker, når det gælder fødevarer, husholdnings- og plejeprodukter.  Kvalitetskontrollen udtager prøver på alt fra hvidkålshoveder til børneundertrøjer for Coop.

På et år tages op mod 10.000 prøver, og der måles 50.000 forskellige resultater. Herudover er der et omfattende kontrolarbejde for at sikre, at eksempelvis køkkengrej og tøj ikke indeholder skadelige stoffer som BPA, PVC, nikkel og ftalater. Det har blandt andet ført til, at en hel sending med tusindvis af penalhuse blev sendt retur til producenten i Kina kort før skolestart. Penalhusene indeholdt hormonforstyrrende ftalater.

»Du skal trygt kunne handle hos os. Du skal ikke bekymre dig for, om du kan huske, hvilke stoffer der er skadelige, og hvilke der er under mistanke.  Vi har sørget for, at du undgår dem i vores egne mærker, ligesom vi også presser mærkevareleverandørerne til at stramme op,« forklarer Malene Teller Blume.

I 2015 lancerede Coop en ny kemikaliestrategi. I de kommende år intensiverer Coop kampen for at få fjernet 12 grupper af kemiske stoffer. Hovedparten af dem er væk fra Coops egne varer, men nu skal mærkevareproducenterne også arbejde for at erstatte dem. Når Coop er i mål, vil der være færre miljøskadelige stoffer i vaskemidler og færre bisphenoler, fluorerede stoffer og ftalater i varerne på Coops hylder. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Grønland: Vil du med i Brugsen?

I Nuuk, Sisimiut, Maniitsoq, Nanortalik, Qaqortoq, Paamiut og Narsaq er butikkerne lidt anderledes, end vi kender dem fra Syddanmark
Af Kristian Ditlev Jensen | Foto: Martin Lehmann/"Vi mødes i Brugsen" | 25. februar 2016
I nogle af KNB's butikker kan man købe rifler. Frisk pasta og jordbær er derimod sjældenheder på hylden.

Ingen frisk pasta eller frisk kylling til Grønland

I Grønland går man i Kalaallit Nunaanni Brugseni eller i De Grønlandske Brugser for at købe ind. Navnet Brugsen er lånt fra Danmark, men når man bøjer det på grønlandsk, så skal der være et i i enden. Det er på mange måder det eneste danske ved Brugsen i Grønland. Et kig i køledisken afslører i hvert fald en del forskelle mellem Brugsen i nord og syd.

»Oksekød får vi for eksempel op i frosne klumper, som vi så tør op og hakker heroppe. Ellers bliver det for gammelt om bord på skibene. Vi kan heller ikke få frisk kylling eller frisk pasta herop. Det når at blive dårligt på skibene. Turen varer otte dage fra Aalborg til Nuuk, men der er 13 dage til f.eks. Sisimiut. Alt andet, som skal være helt frisk, må flyves. Ugeblade, aviser, nye DVD’er, bestemte varianter af pålæg, frisk mælk – alt skal flyves til en pris på 45 kroner kiloet. Det koster seks kroner med skib,« forklarer Heine S. Jensen, der er indkøbs- og marketingchef i Brugseni.

Indkøbschefen lægger vægt på, at det særlig grønlandske kan ses i butikkerne, som der er 13 af i syv byer. 

 »Hele vores grønlandske fødevaredel er jo meget speciel. Og vi udvikler hele tiden nye varer. Sidste år fik vi for eksempel honning fra Sydgrønland. Og nu arbejder vi en del med urter.«

Hvis Heine Jensen skal fremhæve et produkt, der nok især ville få danskere fra syd til at spærre øjnene op, så kunne det være riflerne.

Køb riflen i Brugsen

»I nogle af butikkerne har vi rifler hængende. Det er vi simpelthen nødt til, fordi der blandt kunderne er både fangere og jægere, og man har et lidt anderledes syn på våben heroppe. Indtil for nylig kunne man have en riffel med som håndbagage på det lille fly mellem Kangerlussuaq og Nuuk. Men så skulle man tage bundstykket af. Heroppe er det heller ikke unormalt, at knægte på otte-ni år har skudt deres første rensdyr. Og om sommeren ser man folk med rifler over skulderen, der går rundt i byen. De har dem også med ind i butikker, og hvis det er nødvendigt, så smutter de også ind i banken og hæver penge, imens det hænger over skulderen. Det kan man sagtens.«

Brugsens hjemmelavede moskusspegepølse

Jordbær er den mest skrøbelige og vanskelige vare at få frem. De skal flyves op, og på grund af transporten kommer de til at koste 55 kroner per bakke.

Kigger man i køledisken i den store butik i Nuuk, finder man spegepølser, som slagteren selv laver. Ud over de normale varianter er der også pludselig en moskusspegepølse. Den er lavet på moskusoksen, som er en gigantisk bøffel, man blandt andet kan se, hvis man har en lang mellemlanding i Kangerlussuaq. Videre i kølediske kan man finde rensdyrsuppekød. Det er assorteret kød i ukurante udskæringer. Poserne er i forskellig størrelse – de koster 60 kroner per halvkilo. Lidt længere henne er der også en kvadratisk pakke med mattak. Det er hvalhud skrællet af en stor narhval – og det er en delikatesse for grønlændere. Lidt i den dyre ende – kiloprisen på mattak er 450 kroner. Hvalbøfferne er noget billigere, pakken med cirka 288 gram koster 28,72.

Nogle ting er specielt udviklet til det grønlandske marked. Det gælder for eksempel de brune pakker med »Araba Kaffit«. Man får to styks for 89,90 i dag. Den særlige grønlandskaffe er lavet sådan, at man får en dejlig smag, selvom vandet er helt kalkfrit i Grønland.

Is sælger godt på Grønland

Man kunne tro, at der ikke blev solgt is i Brugseni i Grønland. Men det gør der – også om vinteren. Og der sælges også hjemmelavet, grønlandsk is. Producenten Greenland Ice står bag is med navne som Coco-Loco, Frugtbombe og Appelsin, og man kan få to bøtter for 32,00 kroner.

Under det smukke grønlandske ord på skiltet – immiaaqqat – kan man læse det noget mindre prangende danske ord for det samme: Øl. Det grønlandske selvstyre gør, hvad de kan for at begrænse alkoholismen i Grønland, og en af måderne at holde forbruget i ave på er høje alkoholafgifter. Grøn Tuborg koster 17,50 krone – per flaske. En elefantøl fra Carlsberg koster 22,00 kroner. En temmelig jævn flaske Cabernet-Sauvignon fra Casillero del Diablo fra Chile, årgang 2012, koster 119,00 kroner.

Tager man en slentretur i nonfoodafdelingen, altså afdelingen for alt det, der ikke er mad, finder man et tilbud på sneskovle, som i denne uge koster 79,00 – man sparer en rund tyver. Vil man have plasticblomster, fordi man synes, de friske er for dyre, så kan man købe dem for 24,95. •

Samvirke samvirke@fdb.dk

Klumme: Tilbage til Brugsen i Byrum

Jeg vil have min drage fra tønden foran Brugsen i Byrum tilbage. Dragen til en tier, som Jakobs mor købte. En til hver af os. Sådan skriver Anders Lund Madsen i en klumme, hvor han kigger tilbage på barndommens Brugs-minder.
Af Anders Lund Madsen | Foto: Flemming Leitorp | 25. februar 2016

Jeg vil have Brugsen tilbage. Jeg vil have den lille, dinglende klokke over døren tilbage. Jeg vil have duften af lun linoleum og det dansende støv i lyset fra det store glas i døren tilbage. Og jeg vil have uddelerens fravær tilbage. Han er der selvfølgelig et sted ude bagved, omme ved flaskerne eller inde på kontoret for at ryge en cerut, og der er tomt i verden, og alting er principielt inden for rækkevidde. Undtagen oppe på de øverste hylder, for jeg er bare ni år.

Jeg vil have min barndom tilbage. Jeg vil have sommeren på Læsø tilbage, hvor min bedste ven Jakobs morfar havde sommerhus, og han fløj os derover i sit hvide og blå Piper Comanche privatfly, som  hed Oscar-Yankee-Bravo-Alfa-Whiskey, og hvert eneste af de fem ord var sejere end det foregående, og jeg havde min månebold med, som var selvlysende, så vi kunne spille fodbold om natten, hvis vi gad, og alle dagene var lysegule og smagte af krymmel.

Og jeg vil have dragen tilbage. Dragen til en tier fra tønden lige uden for døren i Brugsen i Byrum, én til mig og én til Jakob, og Jakobs mor betalte, og den eftermiddag på græsmarkerne eksploderede mit hovede i en lyserød sky. For det nye var, at dragerne havde to liner og to håndtag hver, og for første gang i mit lille liv havde jeg endelig kontrol over noget ud over mig selv. Jeg styrede dragen, og det betød, at jeg sådan set bestemte over hele universet. Og Jakob kunne lave loops, og jeg kunne få min til at kysse marehalmen uden at styrte, og til sidst stødte de sammen og lavede en så gigantisk knude, at Jakobs mor brugte hele aftenen på at kludre dem ud, mens Jakobs far bankede os i skak, og vi spiste rugbrødsmadder med krat-ud-pølse og drak Maj Drik.

Jeg vil have det hele tilbage. Hver gang jeg står i køen nede i SuperBrugsen i Nordre Frihavnsgade og stirrer ned i kurven foran med løse ris og tomater på stilk og halvanden liter Sprite Zero, så nægter jeg at se støvregnen udenfor i øjnene, for jeg vil have min drage fra tønden foran Brugsen i Byrum tilbage. Jeg vil have mig og Jakob tilbage i stedet for tomater på stilk. Jeg vil have latteren og lysten og de lyse nætter tilbage. Jeg vil have samvirket tilbage. Dengang vi virkede sammen i stedet for at være uduelige hver for sig.

Måske står tønden stadig uden for Brugsen i Byrum, der nu er blevet til SuperBrugsen i Byrum. Måske kommer den først frem om et par måneder, når sommergæsterne triller af færgen. Men jeg vil gerne sige tillykke til Kooperationen med de 150 år og benytte lejligheden til at bede uddeler Brian Buch om at have et par styrbare drager klar.

For jeg kommer tilbage til sommer, og jeg har tænkt mig at gøre alting godt igen. Mig og Jakob og de to drager, sammen. •

Samvirke samvirke@fdb.dk

Klumme: Skuffen for udskejelser

Duften af barndommens fester bor i en skuffen i et sommerhus i det jyske. Men nu er der desværre flyttet ubudne gæster ind i skuffen ... Liv Mygind er ud over at være nostalgisk og lidt klam også journalist på Samvirke.
Af Liv Mygind | Foto: Lisbeth Holten | 22. februar 2016

I min fars sommerhus har vi altid haft skuffen for udskejelser. Her ligger der stjernekastere, heksehyl, tyggegummi, tobak, en valnød med et kondom i, snolder, en falsk isterning med en kunstig flue i, et næsten intakt spil kort, pinde med små orange papirbier på toppen til at komme i drinks, dåser med pibetobak og meget andet knapt identificerbart. 

Jeg elsker duften af den skuffe, og håbet om, at der ligger et stykke chokolade, når jeg åbner den, er konstant.

Hjemme hos mig selv har jeg i årevis prøvet at etablere sådan en skuffe. Til stor irritation for min mand. Han mener ikke, man kan finde noget i den skuffe. Og det er jo netop pointen. Man kan ikke finde en skid i den, fordi den er total kaotisk og rodet, men derfor rummer den også alting. Ikke mindst håbet om, at der måske er noget chokolade eller måske bare en mandel eller en rosin dybest nede. Jeg forstår godt, at det er irriterende at leve sammen med så meget rod i en skuffe. Men noget inde i mig nægter at lave system i den. Jeg venter på, at den får den rigtige lugt, til den får sit eget liv. 

I vores skuffe kan vi finde de ting, der for længst er glemt, og nyde vemodet over en børnetegning, der har mistet sin betydning, fordi man ikke længere kan huske, hvem der tegnede den, og glæden ved at genfinde en avisstribe, nogen har klippet ud, fordi den var hylende morsom. Og nu griner man igen. Eller man kan sammenligne menukortene fra den lokale kinagrill og smile over, at de igen har skrevet killing i stedet for kylling.

Jeg ved godt, det er lidt klamt, at skuffen er klistret af en gammel slikkepind i venstre hjørne, og alting bliver farvet sort dernede, fordi der er en blanding af brugte og ubrugte tændstikker uden æske, og at der ikke burde ligge harske pinjeker. Men nu ryger vi jo ikke, og derfor er der ikke tobak i skuffen, så jeg bliver nødt til at fremelske den helt rigtige duft.

Nu skete der så det, at der for nylig rent faktisk opstod liv i den oprindelige skuffe for udskejelser, da der flyttede nogle store larver ind i den, og min far fandt sig nødsaget til at vaske skuffen og smide lidt ud. Min søster og jeg var rasende, da han fortalte os, at han havde muget ud i skuffen. Og vi var rædselslagne, da vi sammen åbnede skuffen for at vurdere tabet. Heldigvis var den næsten intakt, og duften hang stadig i den.

Og, skat, jeg lover at rydde lidt op i vores skuffe, før der flytter nogen ind. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Gulvafløbet er stoppet – hvad gør du?

Løber vandet pludselig ud på gulvet fra dit afløb, når du er i bad? Læs, hvad du skal gøre.
Af Bolius.dk | Colourbox | 18. februar 2016
Afløb i badeværelset
Hvis gulvafløbet i badet er stoppet, er det en god ide at tage rist og vandlås op og rense dem for hårrester og ligende.

1: Hæld kogende vand i afløbet.

Tilsæt opvaskemiddel i gulvafløbet og kom derefter kogende vand i, hvis der stadig er lidt gennemløb. Brug ikke kaustisk soda eller afløbsrens, da det er giftigt og i værste fald kan ætse rørene.

2: Rens afløbet.

Er afløbet helt stoppet, så tag risten i gulvafløbet op, og rens afløbet.

3: Rens vandlås.

Er vandlåsen i afløbet en lille skål, der kan tages op, så tag den op og fjern hårrester og andet skidt. Brug ikke kemikalier.

4: Ring til en kloakmand.

Er afløbet stadig stoppet - ring til en kloakmand.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Det skal du vide om møl i tøj og møbler

Små huller i tøjet er tegn på, at møllene er kommet på besøg i dit klædeskab, og så er det hurtigt ude med din yndlingsuldtrøje. Hold tøjet rent, undgå fugt og pak tøj og tekstiler, du ikke skal bruge lige foreløbig, i lukkede poser eller plastkasser for at forebygge mølangreb, råder skadedyrsbekæmper i AJ Skadedyrskontrol, John Mogensen.
Af Emma Libner | Foto: Flickr | 18. februar 2016
Pelsmøl
En gammel jakke, som har hængt i klædeskabet i flere år, udgør et godt gemmested for møllene. Foto: Jon Sullivan, Flickr

Møllets larver laver skaderne 

De mest udbredte typer møl i danske kommodeskuffer og klædeskabe er det almindelige klædemøl (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella).  

Voksne møl er brunlige eller gyldne med et loddent udseende, og de bliver 5-8 mm store. Ser du ét af de små insekter flakse rundt i hjemmet, er der stor sandsynlighed for, at du er angrebet af møl. Det er dog ikke de voksne møl, der laver skader på møbler og tøj, men derimod møllets larver, der er i færd med at fede sig op til at blive til fuldvoksne, bevingede insekter. 

Fugt, stilstand og ro tiltrækker møl

John Mogensen, der er skadedyrsbekæmper i AJ Skadedyrskontrol, ser ofte mølangreb i kælder- og loftsrum, hvor luften har tendens til at være fugtig. Når tøj og tekstiler ligger stille i længere tid, suger det fugten - og de sultne møl - til sig. 

Det almindelige klædemøl og pelsmøls larver elsker at guffe løs i naturlige fibre såsom uld, hår, fjer og pels, og er de meget trængende, vil du også kunne finde skader på silke, læder og linned. 

Møl spreder sig nemt

Fordi møllarverne ynder at bosætte sig i tøj og tekstiler, spreder de sig lynhurtigt fra et sted til et andet. Tager du eksempelvis sommerens mølbefængte shorts eller vinterens sweatre op fra kælderen, vil møllene straks finde nye fibre at gnave i.

En gammel jakke, som gemmer på en møllarve eller to, kan også fragte de sultne insekter fra A til B, hvis du tager jakken på og besøger et andet hjem. Bor du i lejlighed, kan møl desuden sprede sig gennem rør og opgange.

Vær på forkant med møllene

Ifølge skadedyrsbekæmper John Mogensen er der flere ting, du kan gøre for at forebygge et angreb af møl. Han råder først og fremmest til at holde tøjet rent, da snavs og bakterier tiltrækker møl. I hjemmet er det en god idé at støvsuge møbler og tæpper grundigt. 

Tøj og tekstiler, du ikke skal bruge, skal vaskes, sikres fri for møl og derefter pakkes i kraftige plastikposer eller tætte plastbeholdere, hvor der hverken kan komme fugt eller sultne insekter. Husk også på, at ægte tæpper, møbler af stof og udstoppede dyr kan tiltrække møl, og at det er en god idé at opbevare disse et sted, hvor der ikke er risiko for fugt. 

Endelig råder John Mogensen til at undgå at tage tøj og tekstiler, der har ligget i kælderen eller på loftet, ind i hjemmet, før du har sikret, at de ikke er angrebet af møl - kig efter hvide møllarver med et mørkt hoved på 8-10 mm, når du gennemsøger stofferne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Det skal du vide om møl i køkkenet

Hullet emballage, edderkoppeagtigt spind og “orm” i posen med mel og mysli. Et angreb af fødevaremøl er let at genkende og forholdsvis nemt at bekæmpe, hvis du blot sørger for god hygiejne og smart opbevaring i køkkenskabene. Skadedyrsbekæmper i AJ Skadedyrskontrol, John Mogensen, fortæller her hvordan.
Af Emma Libner | Foto: Flickr | 18. februar 2016
Frømøl
Fødevaremøllets larver elsker at hygge sig i poser med gryn, mel, tørret frugt og nødder. Foto: Donald Hobern, Flickr

Møl finder vej gennem fødevarerne  

Når danskerne får ubudne gæster i køkkenskabene, er der ofte tale om tofarvet frømøl (Plodia interpunctella). Som voksen bliver det lysegrå og rødbrune insekt 7-10 mm langt, og i løbet af sin korte levetid vil hunmøllet lægge flere hundrede æg.

Larverne, som kommer ud af møllets æg, er i virkeligheden dem, der laver ravage i køkkenets skabe. I en uskyldigt udseende pose med mel eller solsikkefrø kan der gemme sig mange blinde passagerer i form af æg, der venter på at udvikle sig til larver i køkkenskabets mørke ro. 

Når æggene klækkes, æder de små møllarver sig igennem tørret frugt, nødder og kornprodukter som havregryn og hirseflager, indtil de er fede og klar til at forpuppe sig. Og så er næste generation af møl snart på vej. 

Fødevaremøllet elsker rene råvarer

Møl ses oftere i økologiske fødevarer end i konventionelle. Det skyldes blandt andet, at eksempelvis økologiske gryn og mel mange gange ikke er varmebehandlet på samme måde som de konventionelle varer. På den måde overlever fødevaremøllets æg lettere i produkter med det røde Ø.  

Også varer fra fjerne dele af verden kan gemme på mølæg. Især i de varme lande er det tofarvede frømøl et alvorligt skadedyr på store fødevarelagre. 

De typiske tegn på, at fødevaremøllet har fundet vej til dit hjem, er hullet emballage, edderkoppeagtigt spind, der får gryn og mel til at klistre til indersiden af posen, og selvfølgelig larverne selv: hvide maddikelignende dyr på op til 12 mm.   

Køkkenet er ikke den eneste base for sultne møl

Fødevaremøllets forkærlighed for kornprodukter gør, at det ikke kun er i køkkenskabene, at angrebene finder sted. Også i skure, der bruges til opbevaring af fuglekugler og foder til kæledyrene, kan møllet slå sig ned. 

Har du produkter stående længe, vil risikoen for et mølangreb blive større. 

Bliv mølfri med støvsugning og stædighed

Er skaden sket, vil grundig rengøring i nogle tilfælde være nok til at sætte en stopper for de invasive insekter, forklarer skadedyrsbekæmper i AJ Skadedyrskontrol, John Mogensen.

“Første skridt i bekæmpelsen er altid at fjerne kilden til angrebet,” siger han og peger på, at det ikke i sig selv udgør nogen garanti, at et produkt ikke har været åbnet. Er der møl i flere fødevarer, er der kun én ting at gøre: smid dem ud, allesammen. 

Herefter bør du støvsuge de tømte køkkenskabe og huske at komme til i eventuelle sprækker og huller. Fordi møllarver ynder at gemme sig i hullerne til køkkenskabets hylder, er det en god idé at prikke samtlige huller med en strikkepind for at sikre et helt mølfrit køkken. 

Sluttelig råder John Mogensen til, at man opbevarer sine tørre fødevarer i tætte glas- eller plastbeholdere med låg. På den måde vil potentielle ubudne gæster ikke kunne sprede sig fra ét produkt til et andet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kvinde: Sådan skal du vaske og tørre dig mellem benene

Man skal ikke bruge vaskeklud, og man må gerne lade skridtet være lidt fugtig efter badet, forklarer Peter Bagger, der er gynækolog. Vask dig heller ikke for tit, lyder rådet fra Peter Bagger til Samvirkes læsere.
Af Liv Mygind | Illustration: Mai-Britt Amsler | 17. februar 2016
Kvinder har oftest problemer med irriteret hud i og omkring kussen, fordi de vasker for meget og for grundigt. Vasker du for meget og for grundigt, fjerner du hudfedtet, som er hudens naturlige forsvarsmekanisme. Huden tørrer ud og irriteres. Let irriteret hud klør, mens svært irriteret hud svier.

Huden i skridtet er meget robust

Huden i og omkring skeden er som udgangspunkt ret robust.

»Huden skal eksempelvis holde til samlejer. Normal robust hud kan klare det meste. Men har man en sart hud, kan den ødelægges af for megen eller forkert vask,« siger praktiserende gynækolog Peter Bagger. Han møder mange kvinder i sin klinik, der har problemer med sart og irriteret hud i den nedre region.

Du skal vaske dig cirka en gang om dagen

Som tommelfingerregel bør man kun vaske kussen en gang om dagen.

»Mange kvinder ødelægger deres hud, fordi de vasker sig for hyppigt eller for grundigt. De gør det i den bedste mening, men hyppig og grundig vask er ikke nødvendig. Hyppig og grundig vask fjerner hudfedtet, som er hudens naturlige forsvarsmekanisme, og så bliver huden nemmere irriteret,« forklarer Peter Bagger.

Brusebad er mere nænsomt end karbad

Det er nok at skylle sig mellem benene med en håndbruser uden at gnubbe eller skrubbe. Et enkelt skyl er nok, og det er ikke nødvendigt at bruse i længere tid eller med den hårde stråle, da man ikke er beskidt i og omkring kussen. Huden holder sig selv ren, og det er ikke som med hænderne, der konstant er i kontakt med dørhåndtag og andre menneskers bakterier og derfor har brug for grundig rengøring.

Det er mere nænsomt for huden at tage et brusebad, end det er at ligge i karbad i længere tid.

Du kan godt vaske med sæbe, men det er ikke nødvendigt

Kvinder, der har en robust hud og ikke har problemer med irriteret hud omkring skedeindgangen, kan godt vaske sig med sæbe. Men det er ikke nødvendigt eller specielt fordelagtigt for huden at vaske sig med sæbe.

»Hvis man vælger at vaske sig med sæbe, er der ingen grund til at bruge en speciel intimsæbe. Det gør ingen forskel, om man bruger håndsæbe, kropssæbe eller intimsæbe. Men har man på den anden side en sart, irriteret eller kløende hud, bør man undgå sæbe,« siger Peter Bagger.

Brug ikke vaskeklud eller vådservietter

Det er bestemt ikke en god idé at vaske sig med en vaskeklud. Hverken en engangsklud eller en af stof. For når man gnider og skrubber på huden med kluden, fjerner man lettere fedtlaget på huden, som virker beskyttende og sørger for, at huden har den rette fugtighed. Og det er en rigtig dårlig idé at vaske sig forneden med vådservietter, da de ofte indeholder sæbe eller sprit, som opløser og fjerner hudfedtet, fremhæver Peter Bagger. Hvis man vil klatvaske sig, skal man hellere kort bruse sig i skridtet med en håndbruser.

Du skal aldrig tørre dig i skridtet efter bad eller toiletbesøg

Kvinder skal duppe sig tørre, når de har været i bad eller på toilettet. Det er fejlagtigt, at man kalder det at tørre sig.

Når en kvinde har tisset, bør hun kun duppe sig 1 gang med papir. Aldrig tørre frem og tilbage. Det samme gælder, efter hun har været i bad. Kvinder skal kun duppe sig med håndklædet i skridtet, og det er kun en fordel, hvis man lader huden tørre af sig selv, inden man tager tøj på. 

Peter Bagger fortæller også, at kvinder generelt har færre problemer med rifter, kløe, tør og sart hud i skridtet om sommeren, måske fordi de har vådt badetøj på, der holder huden fugtig på en sund måde. Svamp i huden er nemlig ikke som svamp i kælderen. Svamp i huden forebygges faktisk ved, at huden ikke udtørres og er velhydreret.

Et bidet ville være den optimale måde for kvinder at rengøre sig på

Til spørgsmålet om, hvad der ville være den bedste måde for kvinder at rengøre sig på i skridtet, efter de har tisset, svarer Peter Bagger, at et bidet eller et brus med håndbruseren vil være det optimale.

»Bidet ville være fantastisk, og de moderne toiletter, der både vasker, spuler og tørrer, er vidunderlige, da det er mere nænsomt end at tørre sig med papir, og det forebygger udtørring af huden,« siger Peter Bagger.

Konsekvenser af at vaske for meget

»Jeg har aldrig i mine 35 år som gynækolog set en kvinde, der havde problemer, fordi hun vaskede sig for lidt. Selvom en kvinde er lidt nusset forneden, kan huden stadigvæk godt være sund,« siger Peter Bagger, der dagligt har kvinder i konsultationen, der har problemer med irriteret og kløende hud på grund af overdreven vask.

Hvis huden for alvor er blevet irriteret og permanent kløer eller svier, og det skyldes en uheldig kombination af sart hud og udtørring af huden på grund af overdreven hygiejne, kaldes tilstanden for irritations-vulvitis eller irritations-vestibulitis, det sidste hvis irritationen sidder i huden omkring skedeindgangen og mellem de indre små skamlæber. Det kan i de fleste tilfælde kureres ved, at man i en periode på op til 6 uger kun dupper sig tør, når man har tisset og været i bad, ikke bruger sæbe, trusseindlæg og heller ikke barberer sig i skridtet, da disse ting medvirker til at udtørre huden. Man bør også være tilbageholdende med samleje, der så at sige ripper op i huden, eller bruge glidecreme under samleje. Ydermere kan man forebygge udtørring med en fedtcreme eller vaseline, som holder på fugtigheden og giver huden ro til at heles.