Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan finder du den rigtige størrelse: Bukser

Nethandel har gjort det nemt – og billigt – at købe smart tøj fra udenlandske netbutikker, men størrelserne på tøjet kan butikker og mærker ikke blive enige om. Samvirke viser dig, hvor du skal måle, hvis du skal have nye bukser, og hvordan du oversætter de forskellige størrelser. 
Af Kristian Herlufsen | 20. januar 2015
Danske og internationale mål er ikke ens. Samvirke viser dig, hvordan du kan finde den rigtige størrelse, når det gælder bukser.

Størrelser er ikke ens

Har du prøvet at finde det helt rigtige tøj i den helt rigtige størrelse for at mærke, at det strammer, når du tager det på? For en størrelse large er ikke bare en størrelse large. I princippet kan 

tøjmærkerne helt selv bestemme, hvilken størrelse tøj skal have. Et målebånd kan dog hjælpe dig til at finde den rigtige størrelse. 

Her skal du måle

Når du skal finde din jeans- eller buksestørrelse, skal du måle din talje og din benlængde. Taljens højde varierer jo ofte fra et par bukser til et andet, men mål der, hvor du har din naturlige talje. Du kan finde taljen ved at føle dig frem til oversiden af hofteknoglen og det nederste ribben. Midt mellem de to sidder taljen. 

En anden måde at finde taljen gøres ved at bukke overkroppen mod gulvet. Der hvor du naturligt "knækker" sidder taljen.

Benlængden skal du måle fra anklen og op til skridtet. Det kaldes den indvendige benlængde og er den som bruges, når man køber bukser. Tommer bruges oftest til at angive størrelsen på jeans. Både når det gælder livvidde og benlængde. 

Du kan omregne centimeterstørrelsen til tommer efter denne tabel: 

Størrelsesguide til bukser og jeans til mænd

Selvom hovedparten af bukser i dag måles i tommer ligesom jeans, kan der være bukser,  især af den pænere pressefoldede slags, hvor størrelsen er angivet på en anden måde. Her udregnes størrelsen nemlig efter en formel, der tager højde for din livvidde. Du kan se, hvordan livvidden omregnes til størrelsen i skemaet herunder.

Størrelsesguide til bukser og jeans til kvinder

Kvinder kan som udgangpunkt bruge samme skema til at finde samme størrelse jeans som mænd. Når du vælger en kvindemodel, så sørg for at måle der, hvor din naturlige talje findes. Livvidden skal omregnes til tommer for at passe med jeansstørrelsen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Pas på, du ikke bliver hooked på næsespray

Når næsen stopper til, kan et pust fra en næsespray være livgivende. Med ét er der luft igen. Men hvis man fortsætter behandlingen ud over de anbefalede maksimale 7 til 10 dage, er der risiko for at havne i en ond cirkel, hvor man bliver kronisk afhængig af næsesprayen. Problemet er voksende.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 20. januar 2015
Hånd holder om næsespray
Bruger du næsespray for længe, kan du ende med en afhængighed, som ikke gør næsen mere medgørlig.

Næsespray er en kortsigtet løsning

Næsespray som Otrivin, Xymelin og Klarigen har en lumsk bagside. Lige så rart det er at få luft, når næsen stopper til, lige så frustrerende er det, hvis man fortsætter behandlingen så længe, at symptomerne forværres, og man havner i et afhængighedsforhold.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange danskere der er havnet i den kattepine. Men tal fra Lægemiddelstatistikregisteret viser imidlertid, at det samlede salg af den type næsespray er steget med 19 procent over de seneste 5 år. Salget i 2013 var på næsten 30 millioner døgndoser. Det svarer til 3 millioner behandlinger på de anbefalede maksimale 10 dage.

”Det er let at forstå, at man kan havne i et afhængighedsforhold, hvis man for eksempel får ødelagt sin nattesøvn, fordi næsen stopper til. Men det er en god idé at komme ud af sit misbrug, fordi man ofte vil få gener af næsesprayen. Generne kan være, at man oplever, at næsen efter nogle timer lukker til igen. Og dertil kommer, at der ofte er blod i næsesekretet, og der kommer skorper og tørhed i næsen, som i sig selv er generende,” fortæller speciallæge Mikkel Holmelund fra øre-næse-halsklinikken Øresund.

Stå generne igennem

Hvad der egentlig sker ved længere tids brug af næsespray, er stadig lidt uklart.

”Nogle mener, at næsesprayen er årsag til en ’kemisk skade’ i næseslimhinden, og andre, at der opstår en kronisk næse-bihule-infektion. Og når man stopper med at bruge næsesprayen, kan der komme en fase, hvor der sker en forværring af tilstanden, og den skal man have viljestyrke nok til at stå igennem,” fortæller Mikkel Holmelund.

Kom ud af dit misbrug af næsespray

Uanset om misbruget er startet i forbindelse med en forkølelse, høfeber eller på grund af uforklarlige, kroniske irritationstilstande i næseslimhinden, kan langt de fleste slippe ud af et misbrug.

”Hvis man vil ud af et misbrug, skal man få tilrettelagt et forløb i samarbejde med sin læge eller øre-næse-halslæge. Til en start bruger man både næsesprayen og en allergispray med en lille dosis binyrebarkhormon – og gradvis trapper man først ud af næsesprayen og derefter på længere sigt ud af allergisprayen. Så hvis man er dedikeret og har en målrettet plan for, hvordan man gør det, vil stort set alle kunne komme ud af afhængighedsforholdet i løbet af 1 til 2 måneder,” siger Mikkel Holmelund.

 

Kilde: Speciallæge Mikkel Holmelund

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan gør du livet svært for tyven, hvis mobilen bliver stjålet

Smartphones er manges kæreste eje og er kilde til god fortjeneste for landets lommetyve, som har kronede dage. Her følger 5 råd til, hvordan du er bedst sikret, hvis en lommetyv får fat i din mobiltelefon.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 20. januar 2015
telefon stikker halvt op af lommen
Der er flere ting, du allerede nu kan gøre for at gøre livet surt for lommetyven, hvis han eller hun får fat i din smartphone.

Tyveri kan være et dyrt bekendtskab

En smartphone er stort set uanset model ingen billig anskaffelse. Prisen for en ny iPhone 6, som er en af de dyrere modeller, starter for eksempel ved 5000 kroner og fortsætter op til 8000 kroner. Ifølge de seneste opgørelser fra Topdanmark har antallet af mobiltyverier været støt stigende siden 2010. Så mobilejerne er ikke bare mere udsatte for tyverier end tidligere – tyverierne er samtidig oftest forbundet med større økonomiske tab.

Derfor er det ifølge mobileksperterne fra Mytrendyphone.dk, der er den største onlineforhandler af mobiltilbehør herhjemme, vigtigt at forberede sig på et muligt tyveri, så du øger chancerne for at finde din telefon igen eller få en ny. Silvan Popovic fra Mytrendyphone.dk giver her sine bedste råd til mobilejerne.

Skriv dit IMEI-nummer ned

Sørg altid for at have skrevet din mobiltelefons IMEI-nummer ned. Nummeret svarer til en cykels stelnummer, og politiet bruger nummeret, når din telefon skal efterlyses. Hvis du kender nummeret, øger du dine chancer for at få telefonen tilbage.

Du kan finde dit IMEI-nummer ved at gå ind dér, hvor du ellers ville foretage opkald fra, og derefter taste *#06# på din smartphone. Nu dukker 15 cifre op – de er dit IMEI-nummer. Hvis det ikke virker, så bør nummeret stå på kvitteringen, du fik, da du købte din mobiltelefon.

Sæt PIN-kode på SIM-kortet

Det gør det mere besværligt for tyvene at bruge din telefon, hvis du har PIN-kode på, når du tænder den. Samtidig bliver det vanskeligere at sælge mobilen videre, og dine chancer for at få den tilbage øges.

Derudover kan du også sætte en såkaldt skærmlås på din mobiltelefon, så du skal skrive en kode, hver gang du låser din telefon op. Hermed mindskes risikoen også for, at tyven kan få noget ud af din stjålne mobil.

Meld tyveri af mobilen med det samme

Så snart du opdager, at telefonen er blevet stjålet, skal du melde det til dit telefonselskab, så SIM-kortet kan blive spærret. Man hæfter ikke for misbrug, efter kortet er blevet spærret.

Hav forsikringen i orden

I de fleste tilfælde dækker en indboforsikring ved simpelt tyveri, når man får stjålet telefonen, mens man bærer den på sig.

Sørg derfor for at være forsikret, så du ikke ender med selv at skulle betale en ny telefon. Samtidig er det vigtigt at huske på, at forsikringen typisk ikke gælder, hvis du glemmer din telefon.

Download en sporingsapplikation

Der findes et væld af applikationer, du kan bruge til at spore din telefon, hvis den er blevet væk eller stjålet. Typisk fungerer de ved hjælp af GPS, så du kan lokalisere din telefon på et kort. Nogle applikationer kan også sætte en høj alarm i gang på den stjålne telefon, som tyven ikke kan slukke igen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kend din kylling, og se, hvor meget plads den har haft i stalden

Hvor længe har kyllingen levet? Har den adgang til det fri? Får den dagslys, selv om den er i stald, og hvor lang tid bliver den transporteret til slagteriet? Se, hvilke produktionsformer der gemmer sig bag mærkevarerne.
Af Inger Abildgaard | Foto:Colourbox | 14. januar 2015
Brune høns i stald
Alle kyllingeeksemplerne herunder er kyllinger, som kan købes i Coops butikker.

Konventionelle kyllinger

Oliver, Smagfuld, Farmer og Tasty Chicken

• Antal kyllinger pr. kvadratmeter: 20 (40 kg/m²).

• Adgang til det fri: Nej.

• Adgang til dagslys: Nej, men der er krav om meget lys, og at kyllingerne skal have en døgnrytme med lys og mørke. Mørket udvikler kyllingernes knogler, da de vokser langsommere i mørke, hvilket gør dem stærkere.

• Alder ved slagtetid: 36-39 dage.

• Krav til transport til slagteriet: Ingen krav om, hvor lang tid det højst må tage at køre til slagteri, men i praksis bliver kyllingerne transporteret i maksimalt 12 timer.

De 5 Gaarde kylling

• Antal kyllinger pr. kvadratmeter: 17-19 (35-38 kg/m²).

• Adgang til det fri: Nej.

• Adgang til dagslys: Nej.

• Alder ved slagtning: 36-38 dage.

• Krav til transport til slagteriet: Højst 2-4 timer.

• Specialfoder: Specielt udviklet foderblanding baseret på majs og hvede. En del af hveden stammer fra egne marker.

Danpo Majs kylling

• Kyllinger pr. kvadratmeter: 17-19 (35-38 kg/m²).

• Adgang til det fri: Nej.

• Adgang til dagslys: Nej.

• Alder ved slagtetid: 36-38 dage.

• Krav til transport til slagteriet: Højst 2-4 timer.

• Specialfoder: Hø-foderblanding baseret på majs og hvede med min. 50 % majs.

Rose MajsPLUS kyllingen

• Kyllinger pr. kvadratmeter: ca. 15 (32 kg/m2).

• Adgang til det fri: Nej.

• Adgang til dagslys: Nej.

• Alder ved slagtetid: 35-37 dage.

• Krav til transport til slagteriet: Transporttid må ikke overstige halvanden times kørsel.

• Specialfoder: Hø- eller halmballer (som grovfoder og aktiveringsmateriale) og minimum 50% majs i foderblandingen.

Økologisk kylling

• Kyllinger pr. kvadratmeter: 10-16 (21-30 kg/m²).

• Adgang til det fri: Ja, hver kylling skal have mindst 4 kvadratmeter til rådighed.

• Adgang til dagslys: Ja.

• Alder ved slagtetid: Mindst 63 dage.

• Krav til transport til slagteriet: Transporttiden skal holdes på et minimum og må aldrig overstige 8 timer.

Sødam Økologisk kylling

• Kyllinger pr. m2: 10-16 (21-30 kg/m²).

• Adgang til det fri: Ja, der er ingen hegn om staldene, så der er fri bevægelse om stalden.

• Adgang til dagslys: Ja.

• Alder ved slagtetid: Mindst 63 dage.

• Krav til transport til slagteriet: 1-2 timer.

Sødam dansk velfærdskylling

Kyllingen kan købes i Coops butikker fra ca. 1. april

• Kyllinger pr. kvadratmeter: 10-16 (21-30 kg/m²). Der er siddepinde, sand og strandskaller, som sikrer aktivitet og tilstræber naturlige forhold for kyllingerne.

• Adgang til det fri: Ja, der er ingen hegn om staldene, så der er fri bevægelse om stalden.

• Adgang til dagslys: Ja.

• Alder ved slagtetid: Mindst 63 dage.

• Krav til transport til slagteriet: 1-2 timer.

• Specialudviklet foder og grovfoder fra egne marker.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Syng for fuld hals - og få det bedre

Både forskere og musikpædagoger er enige. Sang er godt for krop og sjæl, og vi burde synge meget mere. Læs her, hvorfor.
Af Rie Jerichow | Illustration: Llustra | 14. januar 2015
Tre tegnede personer synger. En i badet, en med mikrofon og en ud i luften.
Selvom det er rart at lytte til, behøver du ikke være nogen skønsanger for at få det godt af at lader tonerne runge.

Det er sundt at synge

Sangere elsker at synge og påstår, at de får det godt af det. Men kan det være rigtigt - og hvad sker der egentlig i kroppen, når man synger?

Det satte en gruppe tyske forskere fra universitetet i Frankfurt sig for at undersøge. De ville se nærmere på sangs fysiske påvirkning af kroppen. Til formålet tog de blodprøver fra et professionelt kor i byen før og efter en 60-minutters generalprøve på Mozarts Requiem.

Forskerne opdagede 2 interessante ting i de blodprøver, der var taget efter generalprøven. De registrerede en stigning i blodet af dels immunoglobulin A, dels  hydrocortison, der begge styrker immunforsvaret.

En uge senere gentog forskerne forsøget og tog igen blodprøver hos kormedlemmerne. Denne gang før og efter, de lyttede til en optagelse af Mozarts korværk - altså uden selv at synge. Her registrerede de ikke de samme ændringer i blodet. Forskerne konkluderede, at sang for fuld skrue styrker immunforsvaret.

Syng i badet

Pia Scharling, der er konservatorieuddannet sangpædagog med speciale i sang og stresshåndtering, påpeger, at sang også er befordrende for velværet. Hun sammenligner sang med fysisk aktivitet.

"Det at synge er en fysisk handling - ligesom når man dyrker sport. I begge tilfælde, når man trækker vejret dybt ned i maven, bliver der frigivet en masse velværehormoner, de såkaldte endorfiner. Men den kontakt, man får med sig selv, er mindst lige så væsentligt. Når man synger, er man meget fokuseret. Man kan hverken græde eller grine. Man kan heller ikke tænke på andre ting. Man tænker kun på sang - og de bekymringer, man ellers måtte have, bliver sat på pause," siger hun.

Hun synes, at de fleste mennesker stiller for store krav til deres sang. Derfor synger mange kun til fodboldkampe, eller når de har fået noget at drikke. Men sangpædagogen synes, det er synd.

"Det er virkelig frigørende at få kontakt med sin sangstemme. Så det er en rigtig god idé at synge hjemme i badeværelset og give den fuld skrue. Her lyder det rigtig godt. Man er tryg, fordi man i det mindste tror, at man ikke har nogen lyttere, og det varme vand hjælper til, at musklerne og kæben er afslappet," fortæller Pia Scharling.

Det er et naturligt instinkt at synge

Det ligger latent i os alle sammen at synge, hævder Pia Scharling.

"Jeg er helt sikker på, at vi som urmennesker også har sunget. Jeg kan lige se for mig, hvordan stenaldermanden kom slæbende med en urokse, mens han sang en sejrssang. Jeg tror, at der har været sunget altid - men måske har vi skruet ned for det i forhold til tidligere, fordi vi lægger så mange bånd på os selv.”

Alle mennesker kan synge af fuld hals. Og teknikken har vi i hvert fald tidligere i livet haft helt på plads.

"Se bare på en lille baby, der skråler. Det er tydeligt, hvordan hele kroppen understøtter lyden. Babyer og børn ved ikke noget om sangteknik. De gør det bare. Det er deres instink,t og det er det instinkt, vi skal finde tilbage til og raffinere til en egentlig teknik," siger Pia Scharling.

Det er let at synge

At synge rigtigt er ikke raketvidenskab - det er snarere en bevidsthed om, hvordan man kan udvikle sin stemme, siger hun.

"Så hvis man på en gang vil have skovlen under de spændinger, man render rundt med, og samtidig udvikle sin stemme, kan man tage skridtet videre og tage et par enkelte sangtimer. 

 

Så er man i gang. Derefter kan man selv benytte sangen som et aktivt redskab til mere afslapning, afstresning og færre spændinger i kroppen," siger Pia Scharling.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må børn gå med makeup?

Selv om det kan være sjovt at lade lille Lise prøve mors røde læbestift eller at give den store pige lidt blå øjenskygge på øjenlågene til en festlig lejlighed, skal man være opmærksom på, at der er meget kemi i makeup.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 14. januar 2015
Lille pige putter læbestift på
Der findes mange makeupprodukter, der henvender sig til børn og unge, men det er desværre ingen garanti for, at der ikke er skadelige kemikalier i produkterne.

Kosmetikprodukter kan give allergi og forstyrre børns hormoner

»Børn bør ikke gå med makeup. Makeup indeholder en masse forskellige stoffer, herunder også nogle, som kan give allergi. Jo mere man udsætter sig for eksempelvis parfume og konserveringsmidler, des større er risikoen for, at man udvikler en allergi,« siger Betina Hjorth, rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

En gang allergi altid allergi

Har man først udviklet hudallergi, også kaldet kontaktallergi, vil man have det for livet. Denne type allergi er blandt andet karakteriseret ved, at reaktionen kan komme meget forsinket, nogle gange flere dage efter at man har været i kontakt med det allergifremkaldende stof i makeuppen.

Børn tåler dårligere makeup end voksne

I Forbrugerrådet Tænk fortæller de, hvordan børn er mere sårbare over for stoffer i makeup.

»Børn vokser og udvikler sig og er derfor mere sårbare overfor kemikalier end voksne. De er ikke færdigudviklede endnu, og derfor kan skadelig kemi have en uhensigtsmæssig effekt. De hormonforstyrrende stoffer mistænkes blandt andet for at føre til tidlig pubertet, dårlig sædkvalitet og testikelkræft,« siger seniorrådgiver Claus Jørgensen, der er miljø- og samfundsansvarlig i Forbrugerrådet Tænk.

Sminkeprodukter til børn er ingen garanti

Der findes mange makeupprodukter, der henvender sig til børn og unge, men det er desværre ingen garanti for, at der ikke er skadelige kemikalier i produkterne. Det viser en undersøgelse, Forbrugerrådet Tænk har lavet.

Forbrugerrådet Tænk har på en hurtig shoppetur fundet 27 produkter, der henvender sig til børn og unge under 16 år, og som alle indeholder stoffer fra EU's liste over hormonforstyrrende stoffer.

»Sminke til børn skal leve op til samme lovgivning (kosmetikforordningen) som kosmetik og plejeprodukter til voksne. Vi har dog i vores tests fundet blandt andet parabener, som har vist hormonforstyrrende effekter i dyreforsøg. Senest fandt vi parabener i den makeup, der fulgte med de blade, der henvender sig til børn lige under og i starten af puberteten. Parabenerne er tilladt i børneprodukter, selv om de er mere sjældne i dag end for nogle år tilbage,« siger seniorrådgiver Claus Jørgensen.

Gå efter svanemærket og de gode producenter

Forbrugerrådet Tænk har lavet en liste over producenter, der oplyser, at de ikke bruger hormonforstyrrende stoffer i deres kosmetikprodukter. Den liste kan ses her.

Man skal stadig være opmærksom på, om produkterne indeholder parfume eller andre allergifremkaldende stoffer. Man kan også gå efter svanemærket, som garanterer, at der ingen hormonforstyrrende stoffer er i produktet, og som oftest har parfumefri og allergivenlige varianter.

Hårfarve kan også være skadeligt

I Astma-Allergi Danmark får de også henvendelser fra forældre, der vil farve deres børns hår. Men der er mange kemikalier i hårfarve, og det hjælper ikke at vælge en økologisk variant.

»Der er ikke noget, der tyder på, at økologiske hårfarver er bedre end konventionelle,« siger Betina Hjorth.

Sådan får du pigerne til at vente med makeuppen

Men hvad skal forældre så gøre, når deres børn og unge piger - de såkaldte tweens - gerne vil gå med makeup:

»Forbud kan gøre det mere interessant. Snak med barnet om, hvad det er, der gør, at de gerne vil begynde at bruge makeup. Kan man lave aftaler i klassen på linje med alkoholpolitik, hvor man eksempelvis aftaler, at makeup kun må komme på til fest, men ikke i hverdagen? Og husk så at rense makeuppen af igen, inden børnene går i seng,« siger Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark.

 

Kilde: Astma-Allergi Danmark

Samvirke samvirke@fdb.dk

Så mange fridage har du i 2015

Beklager. 2015 byder på lidt færre fridage end 2014. Et par ”uheldige” helligdage betyder, at der i 2015 er to færre fridage til danskere på arbejdsmarkedet end i 2014. Alligevel kan du se frem til 145 dage, hvor du ikke skal på arbejde i 2015.
Af Kristian Herlufsen | 5. januar 2015
2015 byder på mange fridage, men ikke helt så mange som i 2014.

2015 er et okay år, hvis du er glad for fridage

Er din ferie godt brugt og langt væk i hukommelsen? Måske er det svært at skimte en fridag i nærmeste fremtid. Du kan trøste dig med, at 2015 er et fint år, når det gælder sammenhængende fridage, hvis man er på arbejdsmarkedet. 2014 var bedre, men år som 2011, hvor julen faldt i en weekend, bød på færre fridage. 

Påsken er den første store ”gratis” ferie

2. april er Skærtorsdag – og det er den første af årets helligdage, der udløser en fridag for danskere med fast job. 2. Påskedag falder på mandag 6. april, og du har dermed tre fridage oven i weekenden. Ganske som du plejer!

Uheldig 1. maj

1. maj, som en del lønmodtagere har fri på, falder i år sammen med en helligdag. Store Bededag falder på 1. maj, og dermed ”mistes” en fridag i forhold til 2014, hvor de to dage faldt forskelligt. Grundlovsdag, 5. juni, falder i år på en fredag. Du får altså 3 sammenhængende fridage, når det bliver Grundlovsdag. I 2014 faldt Grundlovsdag på en torsdag inden pinse, og det var muligt at få 5 sammenhængende fridage, hvis man brugte en enkelt feriedag. Så heldig falder helligdagene ikke i foråret. 

Julen er en skønsom blanding

Nogle år falder julen så godt, at der er tale om en rigtig lønmodtager-jul. Det er når julen og julens helligdage falder op hverdage og op til en weekend. Det gjorde den i 2014. I år falder 2. juledag på en lørdag – og dermed en ”forsvinder” en fridag for mange lønmodtagere. Altså en mellemting mellem en lønmodtagerjul og en arbejdsgiverjul, hvor julens helligdage falder lørdag og søndag, hvor man i forvejen har fri. 

Juleaften og nytårsaften er begge en torsdag, så glæd dig over juledag og nytårsdag, der begge falder på en fredag. 

Alt i alt er der tale om 11 fridage i 2015, der ikke falder i weekend. I 2014 var tallet 13 fridage, som kommer udover weekenderne og de 30 fridage, som hovedparten af lønmodtagerne har. 

I alt har du fri 145 dage

52 lørdage, 52 søndage og 11 fridage bliver det til i 2015. Læg dertil 30 feriedage, og du får i alt fri 145 dage i 2015. Ud af et år på 365 dage, giver det 220 arbejdsdage. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan bliver du bedre til at huske dine drømme

Det kan være sjovt at huske sine drømme – og at fortælle dem til venner og familie. Du kan også gå skridtet videre og tyde dine drømme, som psykologer har gjort i mange år. Læs 5 gode råd til at huske dine drømme.
Af Mads Munch Nielsen | Illustration: Llustra | 29. december 2014
Pige kigger i bog med titlen Drømmejournal.
Skriv dine drømme ned, straks du vågner. Så kan du huske dem, når du er helt vågen også.

Drømme forsvinder hurtigt

Du vågner op om morgenen og har drømt den sjoveste eller mest spøjse drøm om pelikaner med underbukser. Men inden du har fået tandbørsten i munden, har du helt glemt både fugle og beklædningen, du drømte om for 5 minutter siden.

Hvis du ikke husker dine drømme, er det selvsagt svært at tyde dem – og også svært at fortælle dem til andre. Specialist i drømme, Michael Rohde, kommer med nogle råd til bedre at huske, hvad du drømte.

Interesser dig for dine drømme

Hvis du begynder at interessere dig for, hvad du drømmer om natten, vil det være lettere at huske det, når den travle hverdag banker på.

Prøv at se dine drømme som en del af dig selv, som har nogle holdninger og meninger om den måde, du lever dit liv på. Dine drømme kan ofte fortælle dig noget, som du måske ikke havde tænkt på.

Beslut dig for, at du vil huske dine drømme

Lige inden du falder i søvn, så sig til dig selv, at du vil huske dine drømme, når du vågner næste morgen. 

Forskning har dog vist, at personer, der drømmer meget, har en anden hjerneaktivitet end personer, som næsten aldrig drømmer. Men ved aktivt at sige til dig selv, at du vil huske dine drømme, kan du måske huske bedre, hvis du ikke så ofte kan huske dine drømme.

Hav en blok liggende på sengebordet

Det er en god idé at have en blok og en kuglepen liggende på dit natbord, så du let kan skrive ind, hvad du drømmer. Du kan også indtale drømmene med din mobiltelefons optagefunktion, hvis du hellere vil det.

Ved at skrive ned eller optage dine drømme bliver dit bevidste og ubevidste sind klar over, at du gerne vil huske dine drømme. 

Fokusér på at huske drømmen, når du vågner

Når du vågner om morgenen og har drømt, så prøv at blive liggende stille og roligt og fokusér på, hvad det egentlig var, du drømte, og hvad det mon egentlig kan betyde. 

Få nok søvn

Ifølge drømmespecialist Michael Rohde drømmer vi mere i de sidste 4 timer af vores søvn endi de første 4, hvis vi sover i 8 timer. Derfor er det vigtigt at få nok søvn, hvis du vil huske dine drømme.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Stort interview med Annisette Koppel: Den stærke er fri

Annisette Koppels spinkle krop er solidt plantet på scenen. Når hun ikke synger for publikum, savner hun dem. Her fortæller sangerinden om sine magiske oplevelser i en hård barndom, om sin egen kræftsygdom, ægtefællens død og musikken, der lever videre.
Af Liv Mygind | Foto: Lisbeth Holten | 28. december 2014
Annisette
Annisette ved ikke, hvor hendes mørke hudfarve kommer fra. Hendes morfar var også mørk, men hun ved kun, at han var kommet til Danmark via Ystad i Sverige.

Turneen venter forude

De gamle norske teatersale med deres balkoner i tre-fire etager og bløde plyssæder venter forude. For om lidt sætter Annisette Koppel sig i en bus med sit band Savage Rose og kører til Norge. Her elsker publikum sangerinden lige så meget, som de gør i Danmark. Bandet indretter sig i en stor bus, hvor otte musikere, to lydfolk og en backstagemand sover om natten, imens en chauffør kører dem gennem Norge fra det ene spillested til det andet. Bussen indeholder en primitiv dagligstue med borde, bænke og tv, et køkken med kaffemaskine, og på overetagen er der køjesenge. Uden for vinduerne stryger store granskove med små spejlsøer og små røde dukkehuslignende huse forbi.

»Jeg tror, det at stå på scenen er, ligesom cigaretter er for folk, der har røget meget. Man kan ikke bare holde op. Det er en vaneting, men en meget god og sund vane. Jeg dyrker det og ved, at det er på scenen, jeg har det allerbedst,« siger Annisette Koppel. 

Annisette Koppel er 66 år og på vej på turné. Bandet Savage Rose har eksisteret i snart 50 år og har 24 albums bag sig. Musikanmelderne skriver om hende, at hun ubetinget er dansk rocks største sangerinde, og at hendes raspende vibrato og de mange nuancer ikke har deres mage.

Annisette tæt på
Lige meget om Annisette har sunget i Palæstina, Puerto Rico, Sameland eller Grønland, mener de lokale, at hun ligner en af dem
Stemmen er energi

Et par timer før koncerten går hun rundt som en løve i bur og tænker over, hvad aftenen bringer, og hvad hun kan give publikum. Hun spørger sig selv: Kan jeg virkelig det her? For hun ved, at stemmen og kroppen er en skrøbelig, levende ting, som både bliver ældre, og som kræver en utrolig stor fysisk kraft at sætte i sving. 

»Min stemme er en slags energi, der opstår af adrenalin, vilje og lyst. At synge er at åbne for følelser dybt inde og frigøre dem. En sang kan være stærk som en fødsel, hvor noget skal bryde ud og forplante sig i rummet for at vokse. Men jeg har oplevet at stå på scenen, hvor stemmen så bare ikke ville,« forklarer Annisette Koppel. 

Det første hun gør, når hun træder ned fra scenen igen og forsvinder bag forhænget, er at tage sit drivvåde tøj af og vaske det og hænge det op på en bøjle, så det er klar til næste dags koncert.

»At jeg skal ud og spille, er livet for mig. Og måske er jeg endnu mere bevidst om, at det er livet for mig nu. Eller det ved jeg ikke. Det har altid været essensen af mig og mit liv. Lige når en turné er slut, er det næsten ikke til at bære. Jeg føler mig som en vildhest, der er blevet sat i fold. Jeg går bare og venter på, hvornår bussen kommer igen, og det hele kan begynde på ny,« siger Annisette Koppel. 

Annisette Koppel med balloner
Er du forfængelig? »Ja, det er jeg. Utrolig forfængelig. Jeg følger med i, hvad der er moderne, men jeg har en idé om, hvem jeg selv er. Det er for eksempel ikke mig at gå i stilethæle. Selvom jeg kan se, at det kan se virkelig flot ud. Men jeg kan ikke gå i dem og være mig selv samtidig.«

Mormor bor med sin hund

Hun sidder i sit lille skæve haveforeningshus i Københavns Sydhavn og venter på bandbussen, der kommer om et par dage. Huset har ruderformede vinduer foroven, der giver kig til trætoppe og stjerner. Om sommeren bærer træerne i hendes have æbler, kirsebær og vilde blommer. Naboen har en vin, der vokser vildt, og rankerne vandrer meget belejligt ind over Annisettes hegn, så hun kan nå druerne, der hænger hen over hendes hængesofa. Hunden, der gør i forhaven, er orange og hedder Mango, den fandt hun i Puerto Rico for otte år siden, hvor den var herreløs og ved at dø. I stuen hænger instrumenter og kunst på væggen, og i køkkenet er der varme i gulvet, te på kanden og en spurv, der kigger ind ad vinduet og er væk igen, før den når at få fornavn. Her er lyst, rent og mildt med en lidt krydret sødlig duft. Huset har også vaskemaskine, tørretumbler og professionel kloakering. Om sommeren er der musik og fællesspisning uden for fælleshuset næsten hver aften. Her spiser hun med sine to børnebørn og sin ældste datter og svigersøn, der bor få haver fra hendes.

Barndommen byder på skæve minder

Annisette Koppels far var tjener og arbejdede på københavnske værtshuse. Hendes mor var danserinde og optrådte som dansekorpige med netstrømper og fjer i hatten. Hendes forældre mødtes i en sporvogn. De havde et dramatisk forhold i en etværelseslejlighed i et socialt boligbyggeri ved Søborg Mose. Moren opgav sin karriere, da hun fik sit andet barn, Annisette. Hun var en meget mørk lille baby, der blev opkaldt efter en likør, som smager af lakrids, fordi hun var sort som lakrids. Storesøster, Rudi, havde moren fået med en anden mand, der må have haft lyst hår og blå øjne. De to søstre vidste som børn ikke, at de havde forskellige fædre. Deres mor havde bare vittige forklaringer om deres forskelligheder. 

Det var i sin fem år ældre søster, at Annisette fandt ro. Når forældrene skændtes, og de to piger sad bag forhænget til deres seng og kunne høre de oprørte voksne, strøg storesøster Rudi Annisette over kinderne og trøstede hende.

At stå på scenen for første gang

Hendes søster var akrobat allerede som treårig og skulle have optrådt i cirkus med akrobattrup og pailletbroderede kostumer. Men så fik hun rollen som Mie i filmene Far til fire. Filmene gjorde søsteren danmarks-kendt, og hver sommer sang hun i omrejsende tivolier. Annisette og hendes mor eller mormor var også rundt med de omrejsende tivolier om sommeren. Det største af tivolierne havde også cirkus med tryllekunstnere og luftakrobater.

Sangeren Peter Belli, der også arbejdede i tivolierne, passede radiobilerne, når han ikke kørte dødsdrome. Storesøster Rudi passede lykkehjulet. Der var små piger, der spillede xylofon, folk, der spillede på vinglas med vand i, og en dreng, der spillede harmonika, som senere blev verdensberømt. Der var også lilleputter –meget små mennesker, og fordi Annisette heller ikke var mere end tobak for en skilling, fik hun lov til at være sammen med dem og køre rundt i deres små ponyvogne. Og en dag, da hun var syv år, sagde hendes mor, at nu kunne hun godt gå op på blokvognen til sin søster. Det regnede, og publikum stod med deres små regnhatte eller kiggede ud under deres paraplyer og op på de to søstre, der sang Uglen og Andens Duet. Annisette var anden, der sang rap.

»Jeg nød at mærke publikum, der stod og smilede op til mig. Det var ligesom at have en stor kæmpe familie. At møde publikum var for mig som at få en kærlig omfavnelse,« siger Annisette Koppel.

Annisette glemte støvlerne

Otte år senere i 1965 stod hun stadigvæk på scenen og sang. Nu var hun forsanger i danseorkesteret Dandy Swingers og sang coverversioner af eksempelvis River Deep – Mountain High med masser af dub-di-du-kor. Orkesteret optrådte på danseetablissementer og spillede en time og havde så fri en time, og sådan fortsatte de i fem sæt, og ti timer efter de var kommet, kunne de gå hjem igen. Imellem sættene gik hun op på Københavns første diskoteker og lyttede til Jimi Hendrix, The Rolling Stones og The Beatles. Når hun stod på scenen og skulle være smart, havde hun fødderne i et par små hvide støvletter. Men en dag havde hun glemt dem, og hun tænkte, at der nok ikke var nogen, der så, hvis hun optrådte i bare tæer, for der stod lyskasser og højtalere på scenens kant og skærmede de bare tæer for publikum. Hun mærkede den frihed, det gav at have nøgne fødder, og hun begyndte automatisk at danse.

»Der er dejligt varmt oppe på scenen, og der er lyd i gulvet,« forklarer Annisette Koppel, der har haft bare tæer på scenen lige siden. 

Efter en årrække med Dandy Swingers kom Savage Roses musikalske ankermand, den klassisk musikuddannede Thomas Koppel, en aften og hørte Annisette synge. Han blev forelsket i den store, bløde, varme stemme. Kort tid efter var hun også forsanger i Savage Rose. Hun prøvede en kort periode at stå i front for begge bands, men valgte Savage Rose som sit band og holdt afskedskoncert med Dandy Swingers 30. juni 1968 på StarClub. 

Danmark var vilde med Annisette lige fra begyndelsen. Efter en Savage Rose-koncert i oktober 1968 skrev Politiken: »Sjældent har en popgruppe banket sig så sikkert fast i den danske underholdningsbranche som Savage Rose – og så suverænt. Kendt fra aviser, ugeblade, discoteker og tv. En dansk popgruppe, som kan få fat i hvilket som helst publikum. Anerkendt af forældre, anmeldere, børn og onkler. Annisette et nyt pigeidol, hvis hårstørrelse overgår alt, hvad der hidtil er set.«

Annisette i træ
Ville du være med i Vild med dans, hvis du blev spurgt? »Nej, det har jeg ikke lyst til. Det føler jeg slet ikke er mig. Jeg har heller ikke tid til det, der er meget arbejde forbundet med det. Jeg elsker at danse, men som jeg nu engang danser.«

 

Kærligheden finder hjem

Tre år senere flyttede hun sammen med Thomas Koppel. Han havde to børn i forvejen, og sammen fik de først datteren Billie, og otte år senere var Annisette gravid med deres andet barn, Naja. Da boede de på Vesterbro i København. Det var, før baggårdene var blevet saneret, og gadens løse fugle drak øl på hjørnerne. Annisette havde fjernet en række af den smalle gades brosten og plantet blomster. Viceværten og naboerne var begejstrede og slap deres stueplanter fri i den nyblottede jord.

En aften sad Thomas ude på gaden og spillede på harmonikaen for de løse fugle, hvoraf mange var tidligere fiskere. Annisettes stemme blandede sig. Da solen stod op, ville fiskerne til Sydhavnen og købe smagen af deres barndom. Røget sild. Thomas hankede op i harmonikaen og tog tonerne med. Fiskerne slog ud med armene og viste, hvor de var vokset op. For enden af deres arme åbenbarede Sydhavnens haveforeninger sig. Over de skæve huse og blomstrende haver var der masser af himmel. Da Annisette Koppel og hendes mand så de små haver med deres æbletræer og smalle grusstier, vidste de, at her skulle deres børn vokse op.

De kittede vinduer på deres første hus i Frederikshøj Haveforening i efteråret 1979. Kort tid efter indflytningen rummede det lille hus fire børn foruden de to voksne og to hunde. Haveforeningens huse bar præg af hjemmebyggede kloakeringer og elinstallationer og havde udelukkende koldt vand i hanerne. Til gengæld var der lys, luft og græs mellem tæerne. Men Annisette mindes, at der i nogle af husene boede fattige folk på jordgulve og med vandpytter i stuen. 

Børnene kom i den lokale skole. Men når der var turné, og begge forældre skulle af sted, byggede de en bus om, så der var plads til unger og hunde. Børnene havde madrasser, de kunne ligge på, og legeting og bøger at underholde sig med. De turnerede meget. Både i udlandet og herhjemme. Børnene var meget væk fra skole, og Annisette siger, at hun og Thomas ikke ligefrem var lærernes yndlinge, fordi børnene var så meget væk, og når de var hjemme, fik de lov at sove længe, hvis det var for koldt og mørkt udenfor, fordi Annisette ikke nænnede at vække dem.

Hun bliver ved med at finde hjem hele livet

Ville ikke have kemoterapi. Ud over en lungebetændelse og lidt småforkølelser havde Annisette Koppel ikke døjet med sygdom lige indtil den dag, hun fik konstateret brystkræft. Det var i 1996. Hun havde mistet begge sine forældre på grund af kræft, og hun havde set dem sygne hen under kemoterapi. Annisette fik fjernet knuden i brystet, men takkede nej til den efterfølgende kemoterapi. Lægerne sagde, at de ikke kunne hjælpe hende, hvis hun ikke ville have kemoterapi, og at kun to procent overlevede uden den behandling. Men Annisette følte sig ikke syg. Hun følte til gengæld, at hun skulle væk fra den stresstilstand, hun havde været i, og at hun havde brug for nye oplevelser. Hun ville benytte sig af de alternative erfaringer, hendes venner fortalte om, og søgte efter livets egne helende kræfter.

»Det blev mig magtpåliggende at opleve skønheden og kærligheden på ny. Jeg opdagede, hvor meget jeg blot havde taget for givet. Jeg ville gerne fortsætte med de nye indspilninger, vi var i gang med, og de nye sange, der var ved at tage form. Vi kendte en del musikere i Los Angeles, og der var sol og varme, som jeg havde brug for,« siger Annisette Koppel. 

Annisette og Thomas Koppel og deres yngste datter rejste til Los Angeles. Hvor Stillehavet slog op på kysten, himlen var høj, delfinerne sprang, træerne var palmer, og bjergene rejste sig i det fjerne. De havde ikke noget komfur, men lavede al deres mad på en grill. Livet blev fyldt med nye smage, nye farver på sommerfuglene, og i stedet for barndommens blommetræ sad hun nu under et ferskentræ. Efter et halvt år blev hun erklæret rask.

»Siden jeg blev syg i sin tid og nærmest fik en dødsdom, har jeg på en eller anden måde forstået, hvor meget det betyder for mig at være en del af en stor natur,« siger Annisette Koppel. 

At rejse er at leve

De skulle egentlig kun have været væk fra Danmark i tre måneder, men blev væk i ti år. I de ti år, hvor de primært boede i Los Angeles’ tørre varme klima, fortæller Annisette, at hun ikke var syg en eneste gang. 

Når Thomas og Annisette ikke var i LA eller hjemme og spille i Danmark, var de ofte i Puerto Rico. De havde puertoricanske venner og flyttede til sidst til Puerto Rico, hvor de boede på en bjergtop bag regnskoven. Her fik de to musikanter akkompagnement af de små storkvækkende coquífrøer, de vilde hundes glammen, cikadernes insisterende lydtæppe og fra beboere på de nærtliggende bjergtoppe, der spillede congas og trompet. Men i 2006 skete der mærkelige ting. Deres optageudstyr gik i stykker uden nogen forklaring, selv en lille walkman nægtede at virke, og den harmonika, der havde fulgt Thomas Koppel det meste af livet, væltede og gik i stykker. 

En nat vågnede Annisette og hørte Thomas spille på klaveret. Skalaerne var disharmoniske, og hun hørte også en mærkelig lyd – som glas, der går itu. Thomas Koppel fik et hjertestop den tidlige februarmorgen i det puertoricanske junglehus. Han blev 61 år. 

Annisette og Thomas Koppel havde dannet par i 36 år.

Musikken består

Annisette flyttede til Danmark efter Thomas Koppels død. Men musikken døde ikke sammen med den virtuose Koppel. Mindre end et år efter hans død udgav Savage Rose deres 22. album og tog på turné. I slutningen af 2014 og første halvdel af 2015 turnerer Annisette igen med sit band i Danmark og Norge. Hendes stemme beskrives stadig som »Danmarks bedste, kvindelige rock-stemme«, selvom alderen har stjålet en halv tone fra toppen af hendes register.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Lyset styrer kroppens store års-ur

Når vinteren nærmer sig, og lyset forsvinder, bliver vi ikke kun mere trætte, vi bliver også mere sultne. Omvendt, når dagene igen bliver lange, får vi masser af energi. Det hele er styret af hormoner.
Af Rie Jerichow | Foto: Jakob Carlsen | 23. december 2014
Lampe på natbord
Hormonsystemerne kommer ud af takt, og derfor kan man blive mere træt både om foråret og om efteråret.

Julesulet kommer (næsten) af sig selv

Når der om vinteren ikke kommer ret meget lys ind gennem øjet, producerer vi mere af søvnhormonet melatonin. Det gør os mere trætte. Når det er mørkt og koldt, forledes kroppen også til at tro, der måske kunne blive mangel på mad.

"Mange pattedyr - herunder mennesket - har et stofskifte, der er indstillet til at fodre os op forud for vinteren. Derfor kan der om efteråret opstå en trang til fed mad, sød mad og større portioner. Så når mange føler, at de har taget på i julen, er det måske ikke hele sandheden. Det kan have været undervejs hele efteråret," fortæller lektor Maria Lennernäs fra Luleå Tekniske Universitet.

Du får mere energi med sommerens komme

Når solen om foråret vender tilbage, får lyset hjernen til at producere mere af 'velværehormonerne' dopamin og serotonin. Men vi kan nu godt være trætte alligevel.

"Vi kan få en slags jetlag - præcis som når man flyver til en anden tidszone. Hormonsystemerne kommer ud af takt, og derfor kan man blive mere træt både om foråret og om efteråret, når dagene pludselig bliver meget længere eller kortere," fortæller Maria Lennernäs.

Men når solen får magt, og kroppens hormonbalancer kommer i balance, får man energi igen.

"Man får nyt overskud i hverdagen. Måske skal huset males, og haven ordnes. Man er ikke træt på samme måde, fordi der ikke er så mange mørke timer, og derfor dannes der ikke så store mængder af søvnhormonet melatonin. Samtidig bliver trangen til sød og fed mad også mindre," fortæller Maria Lennernäs.