Samvirke samvirke@fdb.dk

Så er det nu, du kan gøre noget seriøst ved din pollenallergi

Hvis birkeraklerne igen i år river i øjnene, eller næsen løber bare ved tanken om en græsplæne, er det måske en god idé at gøre noget radikalt ved allergien. Samvirke har talt med rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark om, hvad du kan gøre.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 3. maj 2014

Allergi er en pine, men der er noget, du kan gøre

Man kan forsøge at undgå birketræer og græsplæner. Man kan dryppe øjne, spise allergipiller og bruge næsespray. Og så kan man gøre noget grundlæggende ved problemerne.

»Hvis man kommer til et punkt, hvor de gængse midler ikke hjælper godt nok, kan man overveje, om man burde lade sig allergivaccinere. Mange udnytter muligheden i dag, men rigtig mange flere ville have glæde af det. De vil få en bedre livskvalitet på længere sigt, og flere studier viser, at vaccinerne sandsynligvis også kan bremse udviklingen af nye allergier eller astma – og samtidig holde høfebersymptomerne i ave,« fortæller rådgivningschef Betina Hjorth fra Astma-Allergi Danmark. 

Det er nu, du kan gøre noget ved din allergi

En allergivaccine skal altid startes op, når pollensæsonen er overstået. Det er typisk i sensommeren, men da speciallæger ofte har lang ventetid, er det nu, du skal bestille tid, hvis du vil i gang i år.

»Næsten alle får en positiv effekt af vaccinen, men det varierer, hvor kraftig effekten er. Og hvem der reagerer hvordan, kan man ikke sige på forhånd. Man skal ikke forvente, at vaccinen virker 100 procent, og at man aldrig får symptomer i fremtiden, men de fleste kan forvente en lindring af deres høfeber,« siger Betina Hjorth.

Terapi af immunforsvaret

Hvor de gængse allergiprodukter som spray, piller og dråber er ren symptombehandling, går en allergivaccine anderledes til værks. Den kaldes også ’immunterapi’, fordi den grundlæggende ændrer på kroppens reaktionsmønster, når den kommer i kontakt med et allergifremkaldende stof som for eksempel birkepollen eller græspollen.

Er man allergisk over for græs, kan man som noget relativt nyt vælge en tabletbehandling. Ellers behandles man med injektioner efter et særligt skema. Du kan godt blive vaccineret mod flere forskellige allergier samtidig.

»I de første 12 uger skal man vaccineres en gang om ugen, hvor man gradvis giver en lidt højere dosis hver uge, indtil man er kommet op på en vedligeholdelsesdosis, som man herefter skal vaccineres med hver sjette uge i tre til fem år,« fortæller Betina Hjorth.

Tabletvaccinen kan lyde som den nemmeste løsning, men måske ikke for alle, advarer hun.

»Hvis man for eksempel er mor til en 16-årig dreng, ville jeg nok foretrække, at han havde en aftale med en læge hver sjette uge, for så ville jeg vide, at han kunne overholde den. Jeg ville ikke kunne styre, at han huskede at tage en pille hver dag i tre år. Og det skal man være (rimelig) standhaftig omkring, for ellers virker vaccinen ikke, og man må starte forfra,« siger hun.

Fordele ved allergivaccine

• Bedre livskvalitet. En del bliver helbredt for deres høfeber, andre får færre symptomer, men nogle få oplever ingen eller ringe effekt.

• Forskning viser, at allergivaccinering kan forhindre nye allergier og muligvis forebygge, at allergi i øjne og næse udvikler sig til astma.

• For mange vil det på længere sigt føre til et mindre behov for allergimedicin og dermed en økonomisk besparelse.

Ulemper ved allergivaccinen

• Det er upraktisk at skulle til læge og vaccineres jævnligt. Det tager tid, og man skal have fri fra skole eller arbejde. Hvis man bor i et yderområde, kan der være tale om mange timer – især i de første 12 uger, hvor vaccinationerne skal foretages af en speciallæge, som måske bor endnu længere væk. Her kan det være lettere med tabletbehandlingen, der dog indtil videre kun findes mod græsallergi.

• Det koster relativt mange penge. Både piller og vaccinationer er tilskudsberettigede, men afhængig af størrelsen af det offentlige tilskud og et eventuelt tilskud fra Sygeforsikringen Danmark kan det løbe op i flere tusinde kroner hvert år.

• Der kan være bivirkninger ved vaccinationerne. Den hyppigste er en hævelse på injektionsstedet på armen, hvor der kan opstå en lille knude. Andre oplever at få allergisymptomer i forbindelse med vaccinationen. De kan behandles med gængs allergimedicin.

Kilde: Jørgen Nedergaard Larsen, chef for videnskabelig kommunikation i ALK

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor flager vi?

Der er ikke andre nationer, der tager deres nationalflag så ofte i brug som Danmark, men hvorfor er vi så glade for at hejse flaget og endda gøre det i vores private have?
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 3. maj 2014
"Vor gamle Fane, vort Dannebrog, Som Himlen gav os med Seier, Dig har jeg elsket fra lille Pog, Mit hele Hjerte Du eier." Soldaternes Sang til Dannebrog af H.C. Andersen

Som sendt fra himlen

Siden Valdemar Sejr i 1219 fik det danske flag sendt fra oven under et korstog i det nuværende Estland, har Dannebrog hængt uløseligt sammen med den danske nationalfølelse. Vi kommer flag på alt fra flagstænger til lagkager og juletræer, og der er ikke andre nationer, der bruger nationalflaget så meget som Danmark.

Ifølge Inge Adriansen, der har skrevet bogen »Nationale symboler i Det danske Rige 1830-2000«, hænger brugen af det danske flag sammen med en helt bestemt periode i Danmarks historie.

»Under Treårskrigen 1848-1851 voksede der en stærk nationalfølelse frem, som blandt andet kom til udtryk i gaderne med mange dannebrogsflag. Det på trods af, at det på daværende tidspunkt var ulovligt for almindelige borgere at bruge flaget – det var forbeholdt kongen og statsmagten. Ikke desto mindre er det i denne periode, at Dannebrog for alvor bliver taget i brug som folkeligt festsymbol.«

Det ulovlige flag

Men selvom flaget blev brugt flittigt under Treårskrigen, var det faktisk ulovligt for danskerne at flage i den periode. Frederik d. 6. havde indført forbud mod at flage med Dannebrog i 1834. 

»Frederik d. 6. er ellers kendt som en konge af folket, men alligevel indførte han forbuddet og gjorde meget ud af, at det blev håndhævet. Han havde set, hvad der var sket i Frankrig under revolutionerne i 1789 og 1830, hvor Trikoloren var et frihedssymbol, der var med til at samle folket, så han tog sine forholdsregler,« forklarer Inge Adriansen.

Først i 1854 bliver det tilladt at flage med Dannebrog som led i demokratiseringen efter indførelsen af Grundloven i 1849, og det er altså ret nemt at sætte en finger på, hvornår vi for alvor begynder at flage som borgere i Danmark. Nationalismen fra Treårskrigen levede nemlig videre i bedste velgående.

Flaget er hygge

Hvor flaget i andre lande er statens symbol og nærmest kun bliver brugt i sammenhæng med statens bygninger, har danskerne overtaget det statslige symbol som deres private symbol, der især signalerer hygge.

»I løbet af slutningen af 1800-tallet begynder kolonihavebevægelsen at bruge Dannebrog. Når Dannebrog hejses ved kolonihavehusene, signalerer det ikke umiddelbart noget med nationalstaten, men først og fremmest, at her er der nogen hjemme, og at gæster er velkomne. Det ser man ikke rigtig i andre lande,« siger Inge Adriansen.

Derfor bliver andre nationaliteter ofte overraskede af vores brug af Dannebrog i alle mulige og umulige sammenhænge.

Nationaliteten er afdramatiseret

Den eneste grund til, at vi kan tillade os at flage i så stort omfang, er ifølge Inge Adriansen, at vi som nation ikke er større. 

»Når vi kun er fem millioner, bliver det ikke så voldsomt, at vi bruger nationalsymbolet så meget. Hvis 80 millioner tyskere gjorde det samme, ville det måske virke truende, men den danske nationalitet er afdramatiseret, når det handler om Dannebrog.«

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

På internettet kan alt slå dig ihjel

Internettet er fyldt med videnskab og uvidenskab. Men hvordan ved vi, hvad der er hvad? Samvirke gransker internettet og mindes de overbevisende opslagsbøger, som før tiden stod for den folkelige oplysning
Af Aske Gott Sørensen | Illustration: Rikke Bisgaard | 28. april 2014

Nettet er fuld af dommedagsprofetier

Aspartam. 

Det klinger kemisk og usundt, når man smager på ordet, og det har fået meget skældud gennem tiden. Det kunstige sødestof, som blev udviklet i 1965, findes i de fleste lightsodavand, og aspartam bliver i det hele taget brugt som erstatning for sukker i fødevarebranchen. 

En hurtig googlesøgning fører dig til hjemmesider som dorway.com, aspartamesafety.com og dokumentaren Sweet Misery, der gennemgår de forfærdelige måder, som aspartam kan gøre dig syg på. Du kan få sklerose, depression og slagtilfælde, og alle siderne er krydret med links, kildehenvisninger og et sprog, der vidner om troværdighed. 

Men hvis aspartam er så problematisk, hvorfor findes det så stadig i vores lightprodukter? Det er, fordi næsten alle videnskabelige undersøgelser peger på, at aspartam er uskadeligt. Du skal drikke 48 liter lightsodavand om dagen for at komme i nærheden af et skadeligt niveau. 

Myterne trives online

Men uanset hvad videnskaben lægger frem, har de kritiske internetfora et modargument. På internettet er videnskaben ikke altid til at skelne fra det uvidenskabelige. En canadisk undersøgelse har erklæret aspartamkritikken for den sværeste myte at modbevise. Uanset hvad der kommer af undersøgelser om aspartam, vil der altid være en eller anden historie på internettet, som aspartam-kritikerne kan finde frem som modbevis.

Senest har EU’s fødevareagentur, EFSA, lavet en stor risikovurdering af aspartam, der også frikender stoffet. Den fik nogle af de kritiske røster til at forstumme, men tvivlen trives stadig i andre aspartam-fora.

Før nettet var fakta nemmere

Ifølge Lars Ole Sauerberg, der er professor ved Institut for Kulturvidenskab på Syddansk Universitet, er det, fordi vi ikke længere kan genkende autoriteterne på internettet. Enhver hjemmeside kan komme til at se autoritær ud med de rette remedier, og derfor ved vi ikke, hvem vi kan stole på, og hvem der bilder os noget ind.

»I perioden før internettet havde vi klare autoriteter for viden, som vi følte, vi kunne stole på. Vi kunne finde svarene i det, der stod i bøgerne, og vi var overbeviste om, at det var sandheden. Der var hierarki i den viden, vi kunne komme i nærheden af, og det gjorde, at vi ikke i samme grad blev misinformeret af lægmænd,« siger Lars Ole Sauerberg. 

Gutenbergs æra var en parentes

Hvor bogen før i tiden stod som den endegyldige sandhed, har internettet nu overtaget, og Google er for mange blevet den primære informationskilde. University of Google er åbent for alle, og du kan selv søge og finde det pensum, der passer til dit liv. Hvis du er imod mælk, aspartam eller vacciner, kan du finde den information, som passer til dig. 

Men hvad med de bøger, som ellers har stået for den endegyldige sandhed, siden Gutenberg opfandt trykpressen? Ifølge Lars Ole Sauerberg udgør bogen en parentes i vores historie. Da trykpressen blev opfundet, fik informationen i bøgerne autoritet. Hvis noget var skrevet i en bog, var der nok noget om snakken. Det trykte ord fik et hierarki. Fra den flot indbundne bog i øverste del af hierarkiet, som var til at stole på, og ned til de omdelte løbesedler, som lige så godt kunne indeholde sladder.

Netinformationer forfører

Med internettet er vi tilbage i tidsalderen, før Gutenberg gjorde bogen til allemandseje, og vi står endnu en gang og råber hen over torvet til resten af landsbyen. Forskellen er bare, at vi nu råber til hele verden gennem internettet og ikke kun til de andre landsbytosser og folk på torvet.

Det giver et problem, for stoler vi på den, der råber højest, eller den, der råber sandheden?

»Netinformationen forfører, fordi vi søger oplysninger i et sprog, vi forstår, og det er som oftest ikke det videnskabelige sprog. Derfor finder vi fora eller ikke-videnskabelige hjemmesider. Det gør, at ikke-faglige vurderinger kan blive sandheden. Alle kan servere information for dig på internettet, og hvis du ikke er opmærksom på kilderne og bruger din sunde fornuft, kan du meget hurtigt blive misinformeret,« siger Lars Ole Sauerberg.

Højtråberen har ret

Noget kunne tyde på, at vi faktisk stoler på dem, der råber mest. Lemmingeeffekten er et kendt fænomen blandt mennesker i grupper, og det er kort forklaret, at hvis mange andre gør noget, så er der stor sandsynlighed for, at jeg også vælger at gøre det. Men når lemmingeeffekten og internettet bliver blandet sammen, kan det føre til, at den information, som nettet spytter ud i hobetal, kan blive »sandt« af, at nok gentager det.

Derfor kan pseudovidenskab også blive sandhed på internettet. Hvis vi først bevæger os på internettet, hvor videnskabelige sandheder bliver diskuteret af alle, der har lyst, er risikoen, at sandheden ikke bliver udlagt af den, der har ret, men af den, der har flest tilhængere.

Vi er lemminger online

Vincent F. Hendricks er professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, og han beskriver i bogen Infostorms, hvordan lemmingeeffekten er meget udbredt på internettet.

»Lemmingeeffekten på internettet gør, at vi løber rundt med informationer, som ikke nødvendigvis er rigtige, men som bliver det i kraft af, at nok personer siger det. Et eksempel er historien om, at direktøren for Deutsche Bank sidste år skulle være gået af. Euroen faldt med 0,55 procent, og der kom udsving på aktiemarkedet, fordi historien blev genfortalt nok på Twitter. Men historien var ikke sand,« siger Vincent Hendricks.

Sociale medier giver hurtige råd

Når vi finder information på internettet, leder vi efter de sider, vi kan identificere os med, og hvor vi forstår sproget. Derfor ender vi ofte på nyhedsmedier eller sociale medier. På fotodelingstjenesten Instagram kan du under ledeordet »fitspo« finde millioner af billeder og gode råd til, hvordan du får den perfekte krop. Fitspo står for Fit Inspiration, og de mest aktive brugere har næsten en million følgere, der får billeder med gode råd. 

»Fitspo er helt selvbestaltede autoriteter af teenagere, der igennem sociale medier lægger billeder eller småhistorier op om deres egne råd til en sund krop. Der er ofte ingen videnskab bag, men det handler om inspiration til deres følgere,« siger Vincent Hendricks.

Videnskaben har ingen buzzwords

Men hvorfor følger man dem så tæt, hvis der ikke er nogen garanti for, at de råd, de giver, har en effekt. Ifølge Vincent Hendricks er det, fordi de er så meget nemmere at forstå end videnskabens mange råd.

»Videnskaben er ofte prisgivet, fordi den ikke er lige så sexet eller har de fede buzzwords som populære blogs eller nye fænomener online. Der bliver talt om evidens, undersøgelser og redelighed, men det gider folk ikke. I stedet finder de et sundhedsmæssigt standpunkt, de kan identificere sig med, og der er videnskaben svær at finde identifikationen i.«  

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tusindvis af danskere lider under klimaforandringerne

Det mildere klima er en medvirkende årsag til, at der de sidste 10-15 år er sket mere end en fordobling i antallet af pollenallergikere. Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen har op mod hver femte voksne dansker haft enten astma og eller allergisk høfeber og generes af kløende øjne og løbende næser.
Af Rie Jerichow | 28. april 2014

Klimaforandringer giver pollen

Når tusindvis af danskere i denne tid render rundt med løbende næser og kløende øjne, fordi luften er fuld af pollen, er det en håndgribelig og ubehagelig følge af klimaforandringerne.

»Der er en klar sammenhæng mellem pollenmængderne og klimaet. Det varmere vejr og de stigende mængder CO2 i luften betyder, at træer og planter generelt vokser bedre og sender flere pollen ud i luften. Det er igen medvirkende til, at flere og flere får pollenallergi,« siger meteorolog Alix Rasmussen fra Danmarks Meteorologiske Institut til Samvirke.

Klimaforandringer kunne tidligt spores i pollentallene

Siden Astma-Allergi Danmark og DMI i 1977 begyndte med pollenmålinger i Danmark, har trenden været klar. For visse træers vedkommende starter sæsonen mange uger tidligere.

»Det er svært at påvise, at den periode, hvor de enkelte planter afgiver pollen, er blevet længere, men den samlede periode med pollen i luften er vokset. Hvis man for eksempel både er allergisk over for hassel og græs, vil man være generet i længere tid, og da mængderne har været stigende, vil der flere dage med mange pollen i luften, så pollensæsonen føles længere.« fortæller han. 

Specielt i forårsmånederne har det været markant varmere i de senere år end i starten af pollenregistreringerne.

»Ændringerne i pollensæsonen var et tidligt varsel om et andet klima. Faktisk kunne vi registrere signifikante ændringer i pollentallene, før man kunne se signifikante temperaturændringer. Senere har man så også med satellitdata kunnet påvise, at vækstsæsonen har ændret sig,« siger Alix Rasmussen, som understreger, at 37 år er en meget kort periode i det store perspektiv. Ifølge ham, er det blot en lille variation.

Flere årsager til allergi

Der er flere årsager til, at mennesker udvikler allergi. Både arvelige og miljømæssige faktorer spiller ind. Hvis begge forældre har allergi, er der 50 procents risiko for, at børnene også får det.

»Vi er generelt blevet mere disponerede for at udvikle allergi, og vi frygter, at vi med den længere pollensæson og de større pollenmængder vil se endnu flere udvikle allergi,« siger rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark, Betina Hjorth.

De mange pollenallergikere koster samfundet dyrt i tabt arbejdsfortjeneste.

»Masser af undersøgelser viser, at folk i høfebertiden har nedsat arbejdsevne og dårlig indlæringsevne og så videre. Hvis man forstillede sig, at diagnosen høfeber kunne give anledning til blot en enkelt sygedag om året for hver allergiker - og det er bestemt ikke højt sat – er det store tal, vi taler om,« fortæller Thorkil Kjær, Direktør i  Astma-Allergi Danmark.

Fastlæg regler for beplantning

Både ud fra menneskelige og økonomiske hensyn mener Thorkil Kjær, at det er vigtigt at tage højde for pollenproblematikken, når man træffer beslutninger, der kan påvirke disse ting,« »Det ville være absolut relevant at tænke problematikken ind i lovgivningen og i diverse lokalplaner ved at fastlægge regler for beplantning, så man for eksempel ikke planter birketræer lige op og ned ad arbejdspladser eller institutioner. For det er da dumt, når man ved, at op imod en femtedel af befolkningen reagerer på den type pollen,« siger han.

 Find dagens pollental her

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan koger du ægget helt perfekt

Skal dit æg være blødkogt eller med hård blomme? Eller helst noget midt imellem? Norske forskere har fundet en formel, der giver svaret på, hvordan du får æg, ligesom du vil have dem.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox og Universitetet i Oslo | 27. april 2014
Det er ikke nødvendigvis bare ligetil at koge et æg

Størrelsen og temperaturen afgør kogetiden

Æg fylder meget i vores kost. Vi elsker de blødkogte til weekendens morgenmad og æg på rugbrødsmadden til frokost. Husmoderråd siger, at kogetiden for et blødkogt æg er mellem 3 og 6 minutter, mens et hårdkogt æg, der kan bruges til rugbrødet, skal koge mellem 8 og 10 minutter. Rådene holder i de fleste tilfælde, men tommelfingerreglerne tager slet ikke højde for eksempelvis æggets størrelse, hvilket har indflydelse på den korrekte kogetid.



Skal ægget i koldt vand eller i kogende? Og skal ægget tages direkte fra køleskabet, eller skal det have rumtemperatur, før du putter det i gryden? Og hvad med mængden af vand – har det en indflydelse på kogetiden?

Nej, er svaret på det sidste spørgsmål. Det forklarer forskere ved Kjemisk Insitut på Universitetet i Oslo. Forskerne har som en del af et projekt med at gøre videnskab relevant for almindelige forbrugere lavet en række undersøgelser af kogning af æg. De første spørgsmål i ovenstående afsnit har alle betydning for kogetiden - og dermed hvordan ægget bliver perfekt, når det koger i det spillende vand i gryden.

Kogetiden er sat på formel

Forskerne på Universitetet i Oslo har fundet en formel for den korrekte kogetid. Formlen tager højde for stort set alle de faktorer, som har indflydelse på kogetiden:

  • æggets omkreds
  • æggets temperatur (kommer det fra køleskabet, eller har det stuetemperatur?)
  • om du vil have en blødkogt, mellemkogt eller hårdkogt blomme
  • vandets kogetemperatur


Formlen er:
 
t=kogetiden, c=æggets omkreds på det tykkeste sted, T=temperaturen. T0 er æggets temperatur, inden du putter det i vandet.

Ønsker du et blødkogt æg, skal du sætte 65°C ind i Tblomme, skal det være hårdkogt, så sæt 85°C ind.
Forskerne har lavet en lidt nemmere løsning, hvor du kan skrue på knapper og finde den perfekte kogetid lidt nemmere. Prøv det på Kjemisk Institut på Universitet i Oslo. 




Vandets kogetemperatur afhænger blandt andet af, hvor højt man er over havet. Det giver ikke den store forskel i Danmark, som er forholdsvis fladt, men i Norge, hvor undersøgelsen er lavet, koger vand ved 93 grader, når man står på landets højeste punkt. Det har indflydelse på kogetiden. Jo lavere kogetemperatur, jo længere tid tager det for æggehviden at stivne og blommen at få den rigtige temperatur. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Bubber: En elskelig egoist

Han har levet over halvdelen af sit liv på tv-skærmene i de danske stuer. Det har givet knubs ude i landet og hjemme i privaten, men Bubbers optimisme er ukuelig
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Flemming Leitorp Stylist: Alicia Zweetloot | 24. april 2014
Bubber er vant til at være på farten og vant til at være kendt. Livet i rampelyset har gjort hans hjem til hans private helle, så Samvirke har taget ham med til fotografering på Wittrup Motel uden for København

Hjemmet er den sidste bastion

Altså I må godt komme hjem til mig og lave interviewet, og du må spørge mig om hvad som helst. Men jeg mener det samme, om jeg sidder på Sams Bar klokken tre om natten, eller om jeg sidder hjemme hos mig selv, og faktisk orker jeg ikke en eller anden beskrivelse af, hvordan mit hjem ser ud a la: »… siger han, tager en slurk af koppen og kigger hen på Dostojevskijs samlede værker i bogreolen.« Hjemmet er den sidste bastion, man har, så det vil jeg have for mig selv.«

Sådan lyder det meget bestemt fra Bubber i telefonen dagen før dette interview. Så her får du ingen boligreportage. Til gengæld får du for en gangs skyld Bubber i forgrunden. Han som har gjort det til en levevej at stå et skridt bagved og få de andre til at fortælle. 

Bubber var et dukkebarn

Bubber har jødisk baggrund, hvilket forklarer navnet. Da han blev født, udbrød hans farfar, da han første gang holdt det lille drengebarn i sine arme, »Bubbeleh«, som betyder noget i retningen af dukkebarn på jiddisch. Han fik senere et dåbsnavn, som han stort set ikke bruger, for navnet Bubber – sådan hørte hans mor det udtalt – hang ved, og selvom han i de tidlige teenageår ikke brød sig særligt om navnet, er det nu så meget en del af ham, at han præsenterer sig uden at tænke over det, når han møder folk. Således også i dag gennem en let skrattende dørtelefon med høj, klar røst. 

»Det er Bubber. Kom indenfor. Det er helt oppe i toppen.«

Han og hans kone Christina Ibsen Meyer mødte hinanden, da hun var 21 og han 23 år, de giftede sig og boede uden for byen i 18 år med deres tre børn. Efterhånden som børnene flyttede hjemmefra, blev huset tomt og lysten til at bo tættere på bylivet større, så de flyttede i lejlighed i København. Det skulle også vise sig at sætte parrets ægteskab på prøve. Men nu foregriber vi tingenes gang. Lad os først kigge lidt tilbage hen over Bubbers karriere.

»Jeg siger altid undskyld, når jeg er blevet hidsig, selvom jeg da nogle gange godt kan sige lidt ud ad mundvigen, at det altså er mig, der har ret«

 

Karrieren var nærmest tilfældig

Bubber har snuset til hf som den eneste »rigtige« uddannelse i hans liv, men det var af pligt. Hans mor og far mente, at han skulle have noget at falde tilbage på, men Bubber selv vidste, at det ikke var sådan, hans liv skulle tegnes. At det skulle blive, som det er blevet, vidste han dog ikke. Det skete bare hen ad vejen.

»Jeg har altid arbejdet stort set uden langsigtede mål eller karrierestrategier. Selvfølgelig har jeg haft mål, men man kan sige, at hvor andre finder deres vejkort frem og siger: »Jeg skal derhen, så den vej er den hurtigste,« så har jeg i stedet sagt: »Jeg skal derhen, men lad os se, hvad jeg kan opleve på vejen.«

Bubbers karriere er bygget op af mere eller mindre tilfældige stop på vejen gennem et liv med en stålsat tro på, at hvis han lavede det, han selv syntes var fedt, så skulle andre også nok synes det. Selvom han har fået hårde anmeldelser og delt vandene mere end en gang, har den tro holdt ham i arbejde i over 30 år.

»Jeg ville fortælle historier gennem billeder, det vidste jeg fra starten. Egentlig troede jeg, jeg skulle være fotografassistent, men så mødte jeg en gut, der hed Stig, som lavede musikvideoer. Jeg blev bare suget ind i den verden og tænkte, at det var lige det, jeg ville. Det var fortælling i billeder, jeg var solgt, og det var tiden med Stig og alle de andre gode folk, jeg arbejdede med dengang, der har ført mig til alt, hvad jeg siden har lavet.«

Der går ikke en dag, uden at der er en, der råber »Hvor er dit badekar?« til Bubber på gaden. Han smiler hver gang, for han er stolt af det badekar, som gav ham en del anmeldertæv, men som også på mange måder startede hans karriere

 

Og det er ikke så lidt, Bubber har bragt ind i de danske stuer. Fire år i smækbukser i et badekar – heraf to på landsdækkende tv, 11 års magasin-tv for og med børn i Snurre Snups Søndagsklub, diverse værtsroller, tre selvransagende, udfordrende og hår på brystet-givende sæsoner med jægersoldat B.S. Christiansen og ikke mindre end 80 grænsesøgende programmer med Danmark ifølge Bubber, og det er ikke det hele. Han har fortalt historie efter historie, og det er dem, der driver ham. Historierne.

»Det vigtige har altid været at fortælle. Jeg hiver folk på tv for at få dem til at stråle, fordi de, og det, de har at fortælle, er vigtigt. Alle mennesker har en historie, og det er jo fantastisk med mit liv, at jeg kan bruge mig selv til at få andre til at stråle.«

Gik glip af skolekomedierne

Bubbers lyst, ja nærmest trang til, at fortælle historier har i dage og uger i træk sendt ham rundt på de danske og udenlandske landeveje. Men man kan ikke bruge så meget tid hjemmefra uden at gå glip af noget.

»Selvfølgelig er det gået ud over – det gør det jo – dem, jeg har nærmest. Og jeg har så tit tænkt: »Der kommer også en skolekomedie til næste år.« Lige nu sidder jeg i Vejle eller Afrika og laver det her program i stedet.« Men nu er børnene gået ud af skolen, så der kommer jo fandeme ikke en skolekomedie mere. Jeg håber bare på, at jeg så sidder der til børnebørnenes, når vi får sådan nogle.«

Selvom der er røget en forestilling, et forældremøde, en fødselsdag her og der, er det ikke noget, der for alvor plager Bubbers samvittighed. Han vidste nemlig, at Ibsen sad der for børnene. 

»Når nu hun var der, så tænkte jeg, at så behøver jeg ikke. I bakspejlet kan jeg godt se, at det ville have været fedt at være der. Men når det er sagt, så fejler mit nærvær ikke noget. Hvis jeg har besluttet mig for, hvor jeg lægger min tid, så er jeg der hundrede procent. Jeg står ikke og ærgrer mig over, hvad jeg kunne have lavet i stedet. Så kan det godt være, at jeg på vej hjem tænker, »fuck, fuck, fuck, nu gik jeg glip af Oscars optræden i skolen«, men når jeg står på opgaven, så bliver jeg grebet af situationen, og så er al min opmærksomhed der.«

En lille gul seddel

Familiestrukturen hos Bubber og Ibsen var sådan, at han tjente pengene, og Ibsen passede huset og børnene. Og det fungerede meget godt, mente han. Hjemme havde Ibsen en anden oplevelse. En dag for nogle år siden kom Bubber hjem til en lille gul seddel fra sin kone på køkkenbordet. Hun var taget hen til en veninde og ville først komme hjem igen, når Bubber havde talt med en psykolog og var holdt op med at være så egoistisk.

»Jeg gider ikke koge mere suppe på den historie, men det korte af det lange er, at jeg nu har fundet ud af, at det var en meget klog beslutning af Ibsen at sige fra, da hun gjorde det. Hun har ikke været god til at slå i bordet tidligere, hun har bare slugt kamelerne, når jeg igen ringede og sagde, jeg ikke kom hjem.«

Pludselig stod Bubber i en tom lejlighed med børnene, pligterne og familiens hund. Forholdet lyste rødt, og det samme gjorde opvaskemaskinen. Han måtte ringe til fabrikanten for at finde ud af hvorfor.

»Den manglede salt... Salt! Jeg vidste sgu ikke, der skulle salt i en opvaskemaskine.«

3 hurtige: Hvad bryder du dig ikke om at spise? Klar suppe. Sådan en helt klar suppe, for der er ingen konsistens i, og man kan se ned i bunden af tallerknen. Det er ikke lige mig. Hvad ser du i fjernsynet? Skodprogrammer kan jeg meget godt lide. Jeg kan godt lide at sidde og zappe lidt rundt og se, hvordan de andre gør. Er du handyman? En skrue i væggen er intet problem, men hvis man skruer ind i væggen, og hullet bliver tre gange så stort som skruen, så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre.

 

Sværere var det at reparere forholdet. Vrangvilligt gik Bubber til psykolog for at tale om Ibsens problem, for det måtte jo være hendes problem, nu det var hende, der var flyttet. Men han fandt ud af, at det var et skift i deres parforhold, der var grunden. Et skift, som ikke kunne bære, at det altid var Bubber, der fik sin vilje og forventede at komme hjem til aftensmad, rent tøj og et ryddeligt hjem.

»Min kone er jo klog, for hun har tænkt: »Hvad skal jeg så gøre, når børnene flytter?« Hun var sanger og skuespiller, men droppede sin karriere, fordi hun syntes, det var vigtigere at gå hjemme og passe sin familie og sine børn end at stå i en casting-kø. Det passede perfekt ind i vores liv i mange år, hvor jeg fløj rundt og lavede tv. Men nu, hvor børnene ikke har lige så meget brug for hende længere, har hun læst til sygeplejerske og fået sig en karriere. Og så gad hun da ikke bruge sit liv på at gå og varte den der hustyran op – ej, jeg er ingen hustyran – men hun gjorde jo oprør mod det rollemønster, vi havde. Hun havde ændret sig, og det havde jeg ikke. Nogle mænd fatter det, og nogle mænd fatter det ikke, når deres kone har brug for hjælp eller luft. Jeg fattede det ikke. Det blev jeg tvunget til, og nu synes jeg efterhånden, jeg forstår, selvom det stadig er svært at slippe det gamle mønster helt. Men sådan er det. Det er jo også kærlighed, at man vil tilpasse sig hinanden, og det er det værd, ellers havde jeg heller ikke ændret mig.«

I dag kan du finde Bubber foran køledisken, ved opvaskemaskinen eller med aftensmaden på komfuret. Han er ikke nogen født husfar, men heller ikke i tvivl om, at der skulle en ændring til for at få ægteskabet til at fungere. 

»Ibsen skulle have sagt fra før, men jeg kan sgu også være svær at råbe op. Jeg kommer let til at bestemme selv helt små ting, fordi jeg tænker, det er den eneste logiske måde at gøre tingene på. Men nu råbte hun op, og selvom det selvfølgelig var skide hårdt, og jeg var sindssygt ked af det, så var det til det bedre. Jeg synes, det var både modigt og bravt og fantastisk og ikke mindst klogt af hende at sige fra. Nu bestemmer hun lige så tit, og faktisk er det helt vildt fedt bare at slippe tøjlerne en gang imellem og gøre det, hun har lyst til.«

Det største af alt

Jovist har han drømme om rejser, han vil på, og ting, han vil nå, for eksempel en verdensomsejling i en hjemmebygget båd – på tv selvfølgelig, men det er materielle drømme. Det vigtigste kommer indefra.

»I virkeligheden er det ret banalt, hvad der betyder noget. Dit helbred, dit gode humør og det største af alt… Jeg føler mig elsket, og jeg elsker igen. Jeg kan godt lide at tænke på mig selv som en gammel mand for bordenden, der kigger på mine børn og børnebørn og måske oldebørn, hvis man er så heldig, og alle har det godt og sidder og griner, og det er juleaften, og lige om lidt skal vi ind og have gaver. Jeg elsker at være en familie, og at vi er her for hinanden. Sådan har jeg altid tænkt. Så må du godt sige: »Hold kæft mand, er der ikke mere i livet?« Men nej, det er der ikke rigtig. Du må fylde indhold i dit liv, så du synes, det er fedt at leve, og sørge for at være til stede og få kvalitet ud af det. Helst sammen med de mennesker, du gerne vil være sammen med.«

Programserien Danmark ifølge Bubber har sat ham i flere grænseoverskridende og intime situationer. For eksempel, da han besøgte en swingerklub. Her er det dog bare fotografassistenten, der strækker ben

 

Verden ifølge Bubber

Bubber har flere gange i interviews sagt, at man ikke skal regne med store tanker fra ham. Han mener ikke, at han er ret kompliceret. Som han siger: »Jeg er jo bare et menneske på jorden ligesom syv milliarder andre. Jeg er jo bare det, som forskellige tilfældigheder har givet mig og har gjort mig til.«  Alligevel fandt han for Samvirkes skyld lommefilosofien og lidt af verdenssynet frem.

Hvad er der for meget af i verden?

»Grådighed, alt for meget grådighed. Og jeg tror desværre også, det kommer til at ødelægge os. Der er nok til alle, men der er ikke nok til alles grådighed.«

Hvad er der for lidt af?

»Det er skide svært at sige så firkantet, hvad der er for lidt af, men jeg tror kun, der kan blive for lidt kærlighed.«

Hvad er det bedste, du har gjort (ud over at få børn)?

»Hun er kilden til det hele, så det bedste, jeg har gjort, er at gifte mig med min kone. Det er det virkelig.«

Hvad er det sværeste, du har gjort?

»Det sværeste, tror jeg, er at leve sit liv, som man gerne vil, for der er hele tiden ting, der taler imod dine beslutninger, og som gør, at du er nødt til at træffe valg. Så på den måde er livet svært som udgangspunkt.«

Hvis du dør nu, har du så oplevet nok?

»Nej! Jeg vil se mere, opleve mere, udforske mere, røre ved mere, og jeg tror aldrig, jeg får nok. Det ville være ædelt at få lov til at opleve at blive mæt af dage, men så skal jeg mindst blive 100,« siger han, tager en slurk af koppen og kigger hen på Dostojevskijs samlede værker i bogreolen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Så meget kan du trække over på dit dankort

Har du fået beskeden i dankortautomaten, at dit kort er spærret, eller måske prøvet, at pengeautomaten i udlandet ikke vil spytte dit kort ud igen? Her kan du se, hvad der skal til, før dit kort bliver spærret.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 24. april 2014
Har du en aftale eller orden i økonomien, kan du slippe afsted med at hæve meget over på dit kort

Du kan som udganspunkt altid trække over

På dankort og Visa-dankort kan du, hvis du ellers har styr på dine konti, altid trække over. Der er ikke et standardbeløb, som får kassen til at smække i, men din bankrådgiver får besked, hvis der pludselig er meget uhensigtsmæssig aktivitet på din konto.

Ud og ind samme dag er intet problem

Trækker du over - også ganske mange tusinde - på dit kort, men dækker overtrækket igen samme dag, vil der som regel ikke være problemer i det, og dit kort vil ikke blive lukket.

Lav en aftale, så går det hele

Hvis du ved, du får et overtræk, kan du ofte slippe af sted med at trække over et stykke tid, hvis du laver en aftale med din bankrådgiver.

Her kan du aldrig trække over

På et MasterCard Debit (tidligere Visa Electron) kan du aldrig trække over. I kortet er indbygget en begrænsning, så du ikke kan hæve mere, end du har på din konto. Disse kort giver bankerne til nye kunder, som banken ikke kender så godt endnu, og til folk med rod i økonomien.

Mange vælger dog også selv at få et MasterCard Debit, så de er sikre på, at de ikke trækker over - det er især unge mennesker, som får deres første hævekort, der benytter debitkortet.

Hvad sker der, når kortet bliver snuppet i en automat?

Din bank kan gå ind og spærre dit kort, hvis du har trukket for meget over og/eller ikke overholdt eventuelle aftaler om overtræk. Sker det, skal du kontakte din rådgiver og aftale, hvordan du får dit kort igen.

Bliver kortet taget i en automat, vil du få et nyt kort udstedt af din bank, når eventuelle tråde er redt ud. Hvis dit kort ved en fejl bliver i automaten, kan du kontakte din egen bank, som så kan kontakte det institut, som har dit kort, så du kan få det igen hurtigst muligt.

Kilde: Lone Veirum Dalsgaard, assistent i Dronninglund Sparekasse

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

De bor i et drivhus og har evigt forår

De går i bad omringet af klematis, kokkererer under oliventræet og har ligget i ske med tomaterne. Ægtepar har bygget deres parcelhus under glas og lever et næsten vinterfrit liv.
Af Liv Mygind | Foto: Mew og Barkholt Planteskole | 24. april 2014
Barkholt glashus
Huset og glashuset har kostet 4,5 millioner at bygge, men så har Morten van Hauen også bygget det meste af det inderste hus selv. Ellers ville det have kostet omkring 7 millioner. Først byggede de drivhuset og derefter parcelhuset inden i, da det er nemmere at bygge i tørvejr. Billedet er taget i juli måned.

Sydfransk klima er flyttet til Helsinge

I et helt almindeligt parcelhuskvarter ved Helsinge, præget af gule mursten, matte sorte tegl, bøgehække og galvaniserede lygtepæle, ligger et 600 m2 stort drivhus. Det enorme drivhus rummer ud over en noget nær paradisisk have et 265 m2 stort parcelhus.

»Vi bliver glade af alt det lys og varme. Man er ikke stresset og sur her. Det giver en lethed,« siger Lene og forklarer, hvordan vejret ofte er godt i drivhuset, fordi det hverken regner eller blæser. Til hverdag arbejder de to på naboejendommen, Barkholt Planteskole, som de også er ejere af. Lene er uddannet gartner, og Morten er elektriker. 

Væksthuset set udefra med den lille sø i forgrunden.
Væksthus

 

Der laves mad udendørs

Morten laver mad ude i drivhusets udekøkken fra slut marts til midt oktober. Kronen af et 100 år gammelt oliventræ, de har fået sendt op fra Italien, er loft over køkkenet. En overdådig rosmarin med lilla blomster slanger sig for enden af køkkenbordet.

»Det er fantastisk at stå og lave mad ude midt i alt det, vi høster,« siger Morten.

Her i marts, hvor Samvirke er på besøg, kan parret dog kun høste forskellige blade til salat og diverse krydderurter og bruge den hjemmelavede vindrueedikke. Men allerede i maj høster de blåbær og radiser. Senere på sommeren bugner de to meter høje tomatplanter med flere tomater, end de kan spise, og melonbedets netmeloner er så søde, at Lene himler med øjnene i forsøg på at beskrive deres smag. I slutningen af sommeren og helt frem til jul er det tid til at høste de otte forskellige slags druer, der hænger over de to gårdhaver og på de fleste af husets mure. I august sår de det sidste hold gulerødder, som de spiser ved juletid.

Fuglene kaster skygger ind i huset

»I begyndelsen skulle vi lige vænne os til, at vi kunne se fuglenes skygger inde i huset, når de fløj over vores hjem, og at loftet skiftede farve alt afhængigt af vejret. Men det er skønt at ligge i hængekøjen en vinterdag og kigge på skyerne, der bevæger sig over himlen,« siger Lene.

Alt foregår ude i drivhuset det meste af året. Morten skruer på sin engelske Triumphmotorcykel, de spiser og nyder roen med avis- og romanlæsning om aftenen. Det eneste, de har måttet opgive, er at sove udenfor i drivhuset.

»Vi fik for meget lys af at sove ude i drivhuset, så vi fik uro i kroppen. Mennesker har åbenbart brug for mørke for at få ordentlig hvile og producere hormonet melatonin, så vi måtte opgive at sove ude,« siger Morten om deres forsøg med at sove under væksthusets glashimmel.

Blomster hele året

Det eneste forårstegn, som denne martsdag byder på udenfor, er krokus og vintergækker, og man må spejde forgæves efter de spæde grønne blade på træerne. Men inde i drivhuset har julerosen blomstret siden november, og de hundredvis af blomster på den enorme klematis med de spændstige stedsegrønne blade begynder så småt at sprede deres vaniljeduft omkring det udendørs brusebad, hvor Lene og Morten bader 365 dage om året.

Brusebadet med clematis
Brusebadet med clematis

 

Det grønne i væksthuset lokker nysgerrige til, og selvom deres hus er lidt mærkeligt sammenlignet med naboernes, har de kun mødt positiv respons.

De holder åbent hus

De cirka otte gange om året, de holder åbent hus i væksthuset, bliver Lene og Morten altid mødt af det samme spørgsmål: Er det ikke varmt og fugtigt at bo i et drivhus? Svaret er nej. For et 600 m2 drivhus kan ikke sammenlignes med et lille drivhus på 10 m2, der er et helt andet klima i det store rum.

»Vi oplever tværtimod, at her kan være for tørt om sommeren, og vi kan have svært ved at holde liv i vores nyttedyr, fordi her ikke er fugtigt nok til, at de kan formere sig,« siger Lene, og Morten forklarer, hvordan klimaet i drivhuset er styret af en computer, der får informationer fra en udendørs og en indendørs vejrstation. Den sørger for en behagelig temperatur og luftfugtighed og åbner og lukker drivhusets tagvinduer i overensstemmelse med vindforhold, regn og indendørs temperaturer. 

De har flyttet Sydeuropas klima nordpå

Til spørgsmålet om, hvorfor de ikke bare er flyttet sydpå, svarer Morten:

»Der er så langt på arbejde fra Sydfrankrig,« og Lene uddyber, at de er rigtig glade for at bo i Danmark. Især nu, hvor de lever uden regn og blæst.

Om sommeren bruger Lene tre timer om ugen på at vande i drivhuset, og i foråret og efteråret bruger hun en halv time. I december, januar og februar passer drivhuset sig selv. 

Når der falder sne på drivhusets enorme tag, bliver der meget mørkt i både drivhus og hus.

»Så går de brune bjørne i hi,« siger Lene og fortsætter: »eller tager et andet og varmere sted hen.« 

Planteskolen holder nemlig lukket i vintermånederne, og Lene og Morten rejser ofte til varmere himmelstrøg i de mørke måneder.

Morten van Hauen og Lene Christensen har bygget deres drømmehus i deres drømmeha
Morten van Hauen og Lene Christensen

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan foregår en konkurs

Hver måned går flere hundrede virksomheder konkurs i Danmark. Men hvad er en konkurs, og hvordan foregår den? Samvirke har talt med Sara Sayk, chefkonsulent og registreret revisor, cand.merc.aud. hos FSR – danske revisorer.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 24. april 2014

Hvorfor går man konkurs?

Man går konkurs, fordi man i sit firma ikke har penge til at betale sine regninger, det vil sige, at man er insolvent.

Hvis det kun er nu og her, et firma mangler penge til at betale regningerne, og kreditorerne ikke kan vente med at få pengene, så kan firmaet gå konkurs. 

Hvis firmaet kan lave en afdragsordning med kreditorerne, kan det undgå en konkurs. Hvis en afdragsordning ikke er mulig, vil firmaet derimod gå konkurs.

Hvornår går man konkurs – hvem bestemmer det?

Det er skifteretten, der bestemmer et firmas skæbne. Når man som virksomhed selv kan se, at man ikke kan betale sine regninger, eller hvis kreditorerne kan se, at de ikke får deres penge, går man til skifteretten og begærer enten rekonstruktion eller konkurs, og så kan der i grove træk ske 3 ting:

● Tvangsakkord  

Her udpeger skifteretten advokat og/eller revisor - såkaldte rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, som skal gå ind og se på, hvor meget virksomheden kan betale tilbage af de regninger, den skylder.

Rekonstruktørerne har bemyndigelse til at lave en plan om at nedsætte gælden hos kreditorerne, så virksomheden kan holdes i gang. Kreditorerne kan ikke bagefter kræve resten af gælden tilbagebetalt.

Tvangsakkorden træder i kraft, når den er vedtaget af såvel virksomheden som kreditorerne. Bliver en tvangsakkord vedtaget, går virksomheden ikke konkurs.

● Virksomhedsoverdragelse

Skifteretten udpeger også her rekonstruktører og en regnskabskyndig tillidsmand, som ser på, om noget af virksomheden er noget værd.

Hvis noget af virksomheden er det, bliver de dele solgt fra, så de levedygtige dele kommer i brug i en anden virksomhed eller en anden form. De dele af virksomheden, som ikke er noget værd, går populært sagt konkurs.

Hele virksomheden går dermed ikke konkurs, men den bliver opløst i andre former.

● En regulær konkurs

Skifteretten udpeger en eller flere kuratorer, som kigger på, hvad der er af værdier og gæld i virksomheden. Når kuratoren har dannet sig et overblik over værdier og gæld, begynder han at betale gælden, indtil der ikke er flere værdier, og så lukker man virksomheden.

Sådan skal ejeren forholde sig

Ved en rekonstruktion, det vil sige tvangsakkord eller virksomhedsoverdragelse, er det fortsat virksomhedsejeren, der til daglig driver virksomheden. Men virksomhedsejeren må ikke foretage større investeringer eller betale andre regninger, end dem loven tillader.

Ved en konkurs gælder det, at virksomhedsejeren fratages retten til at agere på firmaets vegne. Men ejeren skal i alle 3 tilfælde stå til rådighed med oplysninger om drift og lignende, hvis han bliver bedt om dem.

Hvordan melder man en konkurs?

På nettet kan du finde formularer til at henvende dig til skifteretten, hvis dit firma skal begæres konkurs. Du kan finde formularerne her, hvor du også kan finde flere oplysninger om emnet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sproget: På røven og røven fuld af penge? Penge er tabu

At være på røven og have røven fuld af penge. Ubevidst forbinder vi penge med kroppens bagside – og så bliver penge tabu, og noget vi ikke taler om.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 24. april 2014
Faldende mønter
Ubevidst forbinder vi penge med bagsiden af kroppen - og derfor bliver de tabu.

Penge taler til vores bagside

Har du tænkt over, at pungen altid er i baglommen? At det hedder at være på røven? Eller at have røven fuld af penge? Penge er forbundet med vores bagside, med bagenden og dermed bliver penge en form for tabu, og noget vi ikke taler om, siger Lisbeth Nebelong, der har en mastergrad, er journalist og forfatter til syv bøger om privatøkonomi:

»Når man har for få penge, er man på røven – og har man mange, har man røven fuld af penge. Og Grundtvig sagde, »at sproget skaber, hvad det nævner. Og det er i sproget, man skal finde sandheden«,« siger Lisbeth Nebelong.

Man kan også være en fedterøv, en nasserøv; og penge er knyttet uløseligt til vores skyggeside.
»Med penge sker der en imageafsmitning. Rigtigt mange af os tænker med bagenden, når det handler om penge. Men når vi ikke taler om penge, så hører vi heller ikke om andres gode erfaringer, billige renter eller tilbud fra banken,« siger Lisbeth Nebelong.

Vi viser os frem, når det gælder vores penge

En undersøgelse, FDB Analyse har lavet blandt 1040 danskere, viser, at under halvdelen ville tale om deres private økonomi med folk uden for deres husstand. Det er nemlig pinligt at have for få penge – eller blære sig, hvis man har mange.

Samtidig fanger penge os i en rum mellem fornuft og følelser. Når man skal forholde sig til penge og budgetter, skal man aktivere sin rationelle sans, mens hjernen fra omverdenen får en masse input til følelserne om, at vi skal forbruge for at være smarte.

Den nu afdøde sociolog Erving Goffman havde en teori om, at alle har et selvbillede, som vi gerne vil bekræftes i – og at vi veksler mellem ting, vi siger og viser andre – også kaldet »front stage« - og de ting, som vi gør hjemme – også kaldet »back stage«.
»Vi lever meget »front stage«, hvor det handler om at vise verden, at huhej, hvor det går. Vi har et flot hus, en stor bil og tager på ferie to gange om året. Men har man ikke styr på økonomien, er der uoverensstemmelse mellem det vi viser, og det vi i virkeligheden gør. Og så bliver penge pludseligt meget skamfuldt,« siger Lisbeth Nebelong, der også peger på, at penge nemt kan associeres til dødssynderne nærighed, grådighed og ødselhed.

Bedre forhold til penge kræver mere undervisning og bedre ord

Skal vi blive bedre til at forholde os til penge, bør vi have mere undervisning i privatøkonomi i skolen, mener Lisbeth Nebelong:

»Vi har seksualundervisning, men ingen lærer os at vurdere om 16 procent i årlig rente er meget. Undervisning i økonomi kunne nemt integreres i matematikundervisningen, og så vil forståelsen af, hvad de siger i banken vokse – og vi ville blive dygtigere til at finde det bedste tilbud blandt bankerne.«

Samtidig bruger bankerne ord, som ikke rigtigt appellerer til os: Budgetoptimering, likviditet, kurtage.

Søren Gaard, der er kontorchef i Konkurrence- og Forbrygerstyrelsen, mener at bankmarkedet er komplekst:
»Mange af produkterne i en bank er komplekse. Det er et område, der kræver en investering fra forbrugeren. Man skal bedre kunne begå sig på det marked.«