Samvirke samvirke@fdb.dk

Findes der fotografisk hukommelse?

Hvad er fotografisk hukommelse, og findes der mennesker, der kan huske alt i detaljer? Annette Bohn, psykolog og forsker i hukommelse ved Aarhus Universitet, kommer os til undsætning på spørgsmålene.
Af Kristian Lauritzen | Illustration: Llustra | 18. december 2014
Tegnet. Mand kigger på dame. Hjernen er synlig gennem hovedskallen.
Ingen husker fuldstændigt, og selv dem, som er temmelig gode til at huske detaljer, glemmer af og til at købe toiletpapir.

Ingen husker alt helt præcist

Den 100 procent præcise hukommelse, hvor folk kan huske alt som et indprintet foto på nethinden, findes ikke. Så enkelt er det. I film og bøger støder man indimellem på karakterer, som har såkaldt fotografisk hukommelse, men rent videnskabeligt bliver det betegnet som en myte.

Ifølge Annette Bohn, psykolog og forsker i hukommelse ved Aarhus Universitet, findes der dog få mennesker, som kan huske eksempelvis deres personlige liv meget præcist og detaljeret.

»De folk, der husker meget nøjagtigt fra deres eget liv, er ikke bedre til at huske andre ting. De skal også have en indkøbsseddel, når de skal købe ind. Der er også folk med særlige, ofte autistiske træk, som husker bestemte ting usædvanligt godt. Det kan være talrækker, historie eller lignende. Men som udgangspunkt kan ingen af os huske alt helt præcist,« siger hun.

Vores hukommelse er farvet

Annette Bohn forklarer, at vores hukommelse er konstrueret. Det vil sige, at vores følelser, omgivelser og erfaringer spiller ind på, hvordan og hvad vi husker. To venner, der var til den samme fest, husker for eksempel sikkert aftenen forskelligt, alt efter hvilket humør de var i.

Hvis man vil blive bedre til at skærpe sin semantiske hukommelse – den del af hukommelsen, der gælder fakta og viden om alverdens ting - findes der en række husketeknikker, man kan øve sig i.

Det er en belastning at kunne huske alt

For de få mennesker, der erindrer meget præcist om deres eget liv, er det på ingen måde en velsignet evne, understreger psykolog Annette Bohn. Det er snarere en mental dysfunktion.

»Det er en belastning at kunne huske alle oplevelser fra sit liv, da man derved konstant bliver hjemsøgt af sin egen fortid,« siger hun. 

Det er en fordel for os som mennesker, en form for overlevelsesmekanisme, hvis de negative ting, vi har oplevet, ikke fylder i vores hukommelse konstant og på længere sigt.

»Det specielle er også, at den følelsesmæssige oplevelse, du har af erindringerne, typisk forbliver den samme, hvis du husker meget præcist. Det ser man hos personer med posttraumatisk stress. De har konstant negative oplevelser i hukommelsen, som bliver ved med at påvirke dem,« forklarer Annette Bohn.

Vi husker fakta ved negative erindringer

Vores hjerne og hukommelse er indrettet til at huske ting forskelligt – af praktiske og psykiske hensyn. Med tiden vil negative oplevelser blive sværere at huske, mens positive oplevelser kan blive ved med at bringe os glæde, når vi husker tilbage på dem. 

»Vores forskning viser, at vi husker detaljer om negative oplevelser bedre end detaljer om positive. Det er vigtigt at huske, hvor man var, hvilken tid på dagen det var, og hvordan der så ud, der hvor man eksempelvis blev overfaldet. Omvendt er det ikke hensigtsmæssigt at huske, hvordan det føltes at blive overfaldet,« siger Annette Bohn. 

Man kan sige, at det kke er så vigtigt at huske, hvordan bestikket og tallerknerne så ud til vores bryllup, mens lykken og glæden ved dagen hænger stærkere ved i hukommelsen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad sker der med hukommelsen ved blackout?

En del af os har nok oplevet at få et blackout efter en våd bytur, hvor vi efterfølgende ikke kan huske dele af aftenen. Lektor i psykologi Anders Gade forklarer her om fænomenet.
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 18. december 2014
bord fuld af sprutflasker
Et hovedspring i spiritusflasken kan betyde momenter af hukommelsestab.

Jo mere du drikker, des større risiko for blackout

Ifølge undersøgelser har halvdelen af alle mænd og en tredjedel af alle kvinder oplevet at få et såkaldt alkoholisk blackout, hvor de efter en våd aften med rigeligt under vesten ikke kan huske, hvad de sagde og gjorde. Det er ikke et usædvanligt fænomen, siger Anders Gade, lektor i Psykologi ved Københavns Universitet.

»Der har dog været forbavsende lidt forskning omkring, hvad der rent faktisk sker, når vi får hukommelsestab på grund af alkohol. Man kan jo ikke rigtigt tillade sig at drikke folk plørefulde i laboratoriet,« siger han. 

Sikkert og vist er det, at risikoen for blackout bliver større, jo mere alkohol man drikker, og jo hurtigere man indtager det. Samtidig er der noget, der tyder på, at alkohol påvirker nogle cellegrupper i hjernen i området hippocampus, som vi bruger til at huske ting med.

»De cellegrupper er formentlig sårbare over for alkohol, og det kan resultere i, at man ikke får lagret en del erindringer under alkoholrusen,« forklarer Anders Gade.

Blackout og greyout

Der findes både blackout og greyout. Ved greyout er der tale om, at man med hjælp fra nogle ledetråde kan finde erindringerne fra byturen frem igen. Eksempelvis, hvis de venner, man var i selskab med, hjælper en på vej og fortæller om aftenens hændelser. 

»Men hvis der dagen efter stadig er tale om et totalt blackout, og du ikke kan huske, hvad der skete, uanset hvor mange ledetråde du får, så bliver det ved med at være et blackout. For så er erindringerne ikke blevet registreret,« siger lektoren i psykologi. 

Det besynderlige ved et blackout er, at der ikke er tale om, at man mister bevidstheden undervejs. Det kan godt være, at man er fuld og gør dumme ting, men man kan stadigvæk tale og handle, konstaterer Anders Gade.

Hukommelsestab ved bevidstløshed 

Modsat blackout kan man miste bevidstheden i nogle minutter ved andet end fuldskab, eksempelvis hjernerystelse. Hvorefter bevidstheden kommer tilbage gradvist.

»Efter du er helt ved dig selv igen, kan der godt være en periode på sekunder, minutter eller timer, hvor du ikke danner erindringer. Der taler man om posttraumatisk amnesi, som ofte forekommer ved trafikulykker og uheld, hvor folk får hovedtraume,« siger Anders Gade.

Når man bliver bevidstløs, vil hukommelsestabet typisk omfatte nogle minutter, inden uheldet sker. Anders Gade forklarer, at det skyldes, at et hovedtraume kan gå ind og forstyrre lagringsprocessen i vores hukommelse, som normalt varer nogle timer.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan gør du julemiddagen vegetarisk

Spiser du ikke kød, eller vil du skære ned på kødprodukterne, så se Samvirkes forslag til en vegetarisk julemenu.
Af Kristian Herlufsen | Foto: ViSkalSpise.dk | 18. december 2014
Waldorfsalat
Julen behøver ikke at være en besværlig tur i køkkenet, hvis du har en vegetar i familien. Vegetarer kan spise mange af julens retter - og andre steder kan du nemt finde et alternativ.

Julen er svær for vegetarerne

Julebordet bugner af mad – og en julemiddag handler meget om, hvilket kød der er på bordet. Skal det være and eller gås? Eller flæskesteg, måske kalkun? For en vegetar er julen en højtid, hvor man for alvor stikker ud, fortæller Tobias Rose fra Dansk Vegetarforening. 

»Mange familier kan samtidig komme lidt i tvivl om, hvad de skal tilbyde en vegetar i julen, men det behøver ikke at være svært.«

Samvirke har fået en række forslag til en julemenu fra Dansk Vegetarforening. 

Menuen har forslag til retter, der indeholder mælk og æg. Vil du i stedet have en julemiddag, hvor alle animalske produkter er udeladt, så se et forslag til vegansk julemiddag

Forret: Jordskoksuppe med friteret porre

Ikke alle familier bruger forret til julemiddagen. Er det en tradition hos jer, så kan en suppe være et godt forslag til en vegetar. Jordskokker er en rigtig efterårs- og vinteringrediens. 

Se opskrift: Jordskoksuppe med friteret porre

Har I en tradition med at spise risengrød før julemiddagen, er risengrød helt fint til en vegetar, der må spise mejeriprodukter.

Se Samvirkes opskrift, hvor du laver risengrøden på 35 minutter

Ellers prøv en risengrød, hvor du bruger frosne bær i stedet for kanel og sukker. 

Se opskrift: Risengrød med bær

Hovedret: Nøddesteg med kartoffelmos

Hovedretten er der, hvor kødet oftest kommer på bordet. En nøddesteg er en mulighed for at lave en lækker erstatning for kødet. Mange nøddestege er forholdsvis neutrale i smagen, men du kan nemt tilsætte lidt krydderier, der giver en mere julet smag

Se opskrift: Nøddepostej

Du kan også lave en indbydende nøddesteg med champignon i filodej efter Vegetarforeningens opskrift.

Se opskrift: Nøddesteg i filodej

Til stegen kan du servere kartoffelmos og rødkål. Prøv Vegetarforeningens julede rødkål. Til steg og rødkål kan du servere kartoffelmos. Enten den enkle, traditionelle eller kartoffelsouffle. 

Se opskrift: Hjemmelavet rødkål med æbler

Se opskrift: Kartoffelmos

Se opskrift: Kartoffelsouffle

På julemiddagbordet står også en sovs. Både vegetarer og ikke-vegetarer kan bruge denne lækre, syrlige ribssovs. 

Se opskrift: Ribssauce

Skal du have salat til julemiddagen, så prøv en Waldorfsalat

Se opskrift: Waldorfsalat eller på Samvirkes 10 sunde vintersalater

Dessert: En traditionel risalamande

Jagten på mandlen er et af juleaftens højdepunkter for mange. Risalamande kan du lave helt traditionelt.

Se opskrift: Ris a la mande 

Til kaffen: Æbletærte og juleboller

Juleaften er sjældent slut, når risalamanden er fortæret. Dansk Vegetarforening har også opskrifter på juleboller, lun æbletærte og ingefærkager. 

Se opskrifter: Æbletærte, juleboller og ingefærkager

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hjælp Samvirke med at blive sjovere

Samvirke vil hver måned glæde sine mere end 1 million læsere med et godt grin, et lille smil eller et undertrykt fnis. Kan du tegne (eller på anden måde skabe) Samvirke Striben?
Af Pia Thorsen Jacobsen | 18. december 2014

Frem med blæk, farveblyanter, modellervoks, saks og alt muligt andet fra den kreative værktøjskasse. Tegn, byg eller fotografer et sjovt univers i stribeformatet, som du kan se her på siden. Indhold og emner, der behandles i striberne, skal matche det, vi skriver om i magasinet – nemlig mad, sundhed og forbrug.  

Hvis redaktionen skønner, at der er en vinderstribe, vil den blive offentliggjort i Samvirkes apriludgave, og kunstneren vil mod honorar få mulighed for at levere en fast stribe til Samvirke hver måned. 

Deadline er 27. februar. 
Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor husker vi ikke begivenheder fra vores tidlige barndom

Det er velkendt, at vi sjældent kan huske mange ting, fra før vi var cirka 3 år gamle. Professor Peter Krøjgaard forklarer, at der findes en række årsager til, at vi ikke husker vores første år.
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 17. december 2014
barn sidder i tog og kigger ud af vinduet
Et veludviklet sprog er en af forudsætningerne for at kunne huske tilbage i tiden til for eksempel togturen hjem til farmor og farfar.

Barndomsamnesi

Fænomenet kaldes barndomsamnesi. Ifølge Peter Krøjgaard, professor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet og Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, er det lidt af en gåde, hvorfor vi som voksne sjældent husker begivenheder fra de første 3-4 år af vores liv.

»Hvis du spørger en 2-årig, der lige har holdt fødselsdag, hvor mange lys der var i lagkagen, eller hvad han eller hun fik i gave, så vil han eller hun sagtens kunne huske det. Barndomsamnesi skyldes således ikke, at små børn ikke kan huske. Der må derfor være andre grunde til, at vore erindringer fra de første år går tabt,« siger professoren.

Ifølge ham består det paradoksale i, at små børn godt kan huske, og at de første år samtidig er vigtige for vores senere liv. For så virker det underligt, at vi ikke husker konkrete begivenheder fra de første år, når vi bliver ældre.

Det er vanskeligt at sætte ord på de tidligste erindringer

»En af grundene til barndomsamnesi er formentlig, at begivenhederne fra de første år lagres i et lidt andet format så at sige end det veludviklede sproglige format, som vi voksne bruger, når vi forsøger at fortælle om vores erindringer,« forklarer professoren. 

Hos det lille barn er både sproget og begrebsapparatet, altså måden at forstå verden på, stadig under voldsom udvikling. Ifølge professoren tyder meget på, at vi som større børn og voksne har svært ved at bruge vores nu mere avancerede sprog til at beskrive begivenheder, der blev lagret i hukommelsen, da sproget og vores evne til at forstå verden var mere simpel.

Der er desuden lavet undersøgelser, der viser, at det betyder noget for vores evne til at huske de tidligere år, hvordan vores forældre har talt med os i barndomsårene.

»Nogle forældre stiller typisk åbne spørgsmål til deres børn – såsom hvad de lavede i børnehaven i dag, og hvordan deres dag har været. Andre er mere tilbøjelige til at stille mere lukkede spørgsmål – såsom 'legede du med Jens i dag?’, hvortil der blot kan svares ’ja’ eller ’nej’,« fortæller Peter Krøjgaard. 

Han forklarer, at de forældre, der stiller åbne spørgsmål til deres børn, er med til at stimulere børnenes evne til at fortælle om, hvad de har oplevet. Undersøgelser har vist, at børn, der har forældre, som i høj grad inviterer børn til at fortælle, typisk har tidligere erindringer end børn, der har forældre, som er mere tilbøjelige til at stille lukkede spørgsmål.

Hjernen er ikke udviklet i de første år

En tredje forklaring drejer sig om hjernens udvikling. For at kunne huske tilbage på en bestemt begivenhed skal den del af hjernen, man kalder temporallapperne og især hippocampus, være veludviklet.

Hippocampus er formentlig ikke veludviklet før omkring etårsalderen. Når vi skal søge efter erindringer, bruger vi frontallapperne. Og frontallapperne er relativt sent udviklede og fortsætter faktisk med at udvikle sig, indtil vi er fuldt udvoksede. Dette er formentlig én af grundene til, at voksne er bedre til at huske tilbage end børn. 

Kvinder husker længere tilbage end mænd

Peter Krøjgaard har været med til at lave undersøgelser, der viser, at kvinder generelt husker længere tilbage end mænd. Her er en nærliggende forklaring, at kvinder taler mere med deres pigebørn end med deres drengebørn. Undersøgelsen viste også, at jo hørere uddannelse folk har, des længere tilbage i barndommen kan de huske. 

Undersøgelsen gav imidlertid ikke svar på, hvorfor det generelt set er tilfældet. Så årsagerne hertil må forblive gætterier indtil videre. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan bliver du bedre til at huske, hvad du lærer i skolen

Hvornår var det nu, Grundloven blev underskrevet, og hvordan var det lige med andengradsligningerne? Har du svært ved at huske, hvad du lærer i skolen, vil du måske finde disse 5 gode råd nyttige.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 17. december 2014
Skriv ned, eller tegn, når din underviser fortæller en sjov anekdote – i stedet for at læne dig tilbage. Hjernen husker nemlig bedre i billeder.

Koncentration er nøglen

Få alle andre gøremål og tanker væk fra dit fokus, inden undervisningen går i gang. Det understreger Line Sander, der er cand.comm. og direktør i kursusvirksomheden SUPPLEMENT. Hun har igennem 18 år undervist blandt andre studerende i studieteknik. 

»Sørg for, at din hjerne er parat! Hvis du tænker på, at du skal huske at købe ind til krebinetter og at ringe til mor, så bliver det meget sværere at fokusere i timen. Skriv i stedet dine gøremål ned på nogle to-do-lister, inden undervisningen går i gang,« siger hun. 

Hvis du ikke er koncentreret, er det nemlig meget begrænset, hvad du kan få med fra forelæsningen, og så er de næste 4 råd slet ikke så brugbare, som hvis du har dit fokus i orden. 

Vær opmærksom på din læringsstil

Line Sander råder studerende til at være klar over eller finde ud af, hvilken læringsstil de har som den fremherskende. Lærer de bedst ved at se, høre, røre eller gøre? Den måde, de lærer bedst på, skal de så tilrettelægge forberedelse og undervisning så godt som muligt efter.

Er du for eksempel mere visuelt orienteret, så hav flere farver med i penalhuset. Dem kan du bruge til at tage noter med. Lærer du bedre, når du holder kroppen i gang, så forbered dig til undervisningen, mens du sidder på en yogabold.

Hukommelsen arbejder bedre med billeder

Nu er undervisningen i gang, og du har dit fokus rettet mod tavlen.

»Dygtige undervisere bør altid have som ambition at bruge storytelling, som er en måde at skabe billeder i de studerendes hoveder på. Hukommelsen arbejder nemlig bedre med billeder,« siger Line Sander, som videre forklarer, at det gælder, uanset om du er visuelt orienteret eller ej.

»Læn dig ikke tilbage, når underviseren fortæller en sjov eller spændende historie, men skriv ned! Hvis læreren for eksempel bruger en druktur, han var på i sin ungdom, for at fortælle om noget stof, som ellers er meget tørt, så skriv »druktur« i dine noter – eller tegn en mand med en ølflaske,« siger hun.

Bruger underviseren ikke historier til at skabe billeder i de studerendes hoveder, så prøv at skabe dem selv. Tænk kreativt, og find ud af, hvad der virker for dig. 

Repetér, repetér, repetér

En anden ting, man ikke skal tage for givet, når man skal huske noget, man har lært, er repetition. Har man kun hørt én gang, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, så er sandsynligheden for, at man husker det, på sølle 3-4 procent, fortæller Line Sander.

»Repeterer du inden for et døgn, efter at du hørte, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957 – så stiger sandsynligheden for, at du kan trække det op fra din langtidshukommelse, med 10! Altså til 30-40 procent,« siger hun med det forbehold, at man skal være motiveret, mens man repeterer.

Hun råder studerende til at sætte sig ned efter timen og tænke i 2-3 minutter over, hvad det egentlig var, undervisningen handlede om. Eller gøre det på vej hjem i toget eller på cyklen.

»Repeter efter 1 time, efter 1 dag, efter 1 uge og efter 1 måned. Køb et whiteboard, og skriv, hvilke hovedessenser du lærte i den her uge eller måned. Hvis du er god til at repetere, så skaber du optimale muligheder for at huske, hvad du lærte.«

Brug memoteknik til at huske

En anden teknik, der kan gøre det nemmere at huske det, man lærer, er memoteknik. Her kobler man de associationer, man får, til noget, man skal huske. Hvis du for eksempel skal huske, at Rom-traktaten blev underskrevet i 1957, så tænk kreativt:

»Spørg dig selv: Hvad ved du om Rom? Jeg var for eksempel på bryllupsrejse i Rom, men ikke født i 57. Tallet mellem 5 og 7 er 6, og seks – sex – er en god ingrediens på bryllupsrejsen,« siger hun og uddyber:

»Jo mere farverige og barnlige dine associationer er, desto højere sandsynlighed er der for, at du husker, hvad du lærte i skolen.«

Samvirke samvirke@fdb.dk

Nyd maden, og undgå at tage på i julen

Hvis du vil komme igennem december måned uden at skulle bekymre dig om en slankekur i januar, er det vigtigt at kunne skelne mellem, hvad du har lyst til, og hvad du rent faktisk nyder. Leder af Center for Bevidst Sundhed, Per Brændgaard, giver her 7 gode råd til, hvordan man kan ændre sine vaner ved julebordet og på den måde undgår, at julens fristelser bliver til flæsk på sidebenene.
Af Bjarke Løgstrup | Illustration: Rikke Bisgaard | 16. december 2014

Nyd maden

Det er vigtigt at lære at nyde maden. Hvis man i højere grad er fokuseret på smagen af det, man putter i munden, så vil man på et tidspunkt opdage, at nydelsen aftager, og så indser man, at det ikke kan betale sig at spise videre. Det er vigtigt at skelne mellem lyst og nydelse. Lysten er forventningen om, at noget vil smage godt og give nydelse. Nydelse er den oplevelse, du har efter lysten, altså mens du spiser. At du har lyst til mad, og at du nyder den, er altså ikke det samme.

Tag mindre på tallerknen

Prøv at putte lidt mindre på din tallerken, når du tager for dig. Tænk på de små portioner, man får rundt om på landets gourmetrestauranter. Portionsstørrelsen er med til at påvirke hjernen, så man i højere grad er tilbøjelig til at nyde maden mere, når mængden af mad ikke er så stor. Især i julen kan det være en god idé, når tallerknerne ofte bugner af mad.

Vær social ved bordet

Vær deltagende i det sociale nærvær omkring julebordet, og lad være med at spise imens. Vi kan kun koncentrere os om én ting ad gangen, så hvis du spiser, samtidig med at du koncentrerer dig om at tale eller lytte, så spiser du ubevidst unødvendigt meget. Så er du ikke i samme grad fokuseret på at nyde den gode mad og sige stop, når du ikke nyder den længere. 

Vælg kvalitet over kvantitet

Gå efter kvalitet frem for kvalitet, og gå efter det, der vil give dig den største nydelse. Man skal tillade sig selv at være kræsen, så man ikke bare putter hvad som helst i munden, men kun spiser det, man nyder allermest. Køb en god vin eller en god chokolade, og så sørg for virkelig at nyde smagen af god kvalitet.

Find en motionsform, du nyder

Sørg for at bevæge dig, men lad være med at regne på, hvor mange kilometer du skal løbe for at kunne spise et stykke flæskesteg. I stedet bør du fokusere på, hvilken form for motion der giver dig en god følelse. Det kan være alt fra en gåtur til at rive blade i haven, på den måde er man mere tilbøjelig til at komme ud og få lidt gang i kroppen.

Spis, hvad du vil

Tillad dig selv at spise det, du finder allermest nydelse ved. Prøv så virkelig at nyde igennem, og stop med at spise, når du ikke længere har følelse af nydelse. Træk gerne den gode vane med ind i det nye år. Hvis du bliver bevidst om at nyde maden, og stoppe, når du ikke føler nydelse mere, så kan det være, du slet ikke behøver at gå på slankekur i januar eller i resten af året for den sags skyld.

Tænk i alternativer

 

Det kan være en god idé at tænke på alternativt juleknas, så man ikke ender med fingrene i konfektskålen, hver gang man skal hygge sig i december. Der findes faktisk en del ting, som hører julen til, og som rent faktisk er sundt at spise. Dadler, figner, klementiner, appelsiner og nødder er sunde alternativer til brunkager og konfekt, og nogle gange er det måske også i højere grad det, man har lyst til. Igen skal man prøve at føle efter, hvad man vil finde mest nydelse ved.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvem skal erstatte, hvis skolens iPad går i stykker

Mange børn og unge har fået udleveret iPads eller andre tablets af skolen. Men hvem skal egentlig erstatte tabletten, hvis den går i stykker eller bliver stjålet. En fingerregel er, at man skal gøre noget dumt for at blive draget til ansvar, siger Anja L. Sørensen fra Forsikringsoplysningen.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 14. december 2014
barn kigger ind i en iPad
Skolen har typisk ansvaret for det udstyr, dit barn får stillet til rådighed. Dog skal I selv betale, hvis barnet har handlet uagtsomt, og iPad eller tablet går i stykker.

Mange skoler låner elever udstyr

iPads eller andre tablets er blevet almindelige i mange skoleklasser, og mange steder er det skolen, der køber iPads, som eleverne får stillet til rådighed, da iPaden skal bruges i undervisningen. En iPad eller en tablet er en dyr ting, og det er med at holde tungen lige i munden, når man skal afgøre, hvem der skal erstatte den, hvis den går i stykker eller bliver stjålet, siger Anja L. Sørensen, der er konsulent ved Forsikringsoplysningen.

»Erstatningsansvaret afhænger af, om det skolens eller elevens eget udstyr. Samtidig afhænger det også meget af de konkrete omstændigheder, når det skal afgøres, om en skade eller et tyveri udløser erstatning.«

Sådan er reglerne, når skolen har stillet iPads til rådighed

Bruger dit barn det it-udstyr, som skolen har stillet til rådighed, er det de helt almindelige regler for erstatningsansvar, der gælder.

»Reglerne betyder, at eleven aldrig kan gøres ansvarlig, hvis skolens udstyr er gået i stykker på grund af et hændeligt uheld. Så må skolen selv til lommerne. Det er en anden sag, hvis eleven har handlet uagtsomt og altså selv er skyld i skaden. Så kan vedkommende godt blive erstatningsansvarlig,« siger Anja L. Sørensen.

Disse ansvarsregler er værd at huske på, hvis forældrene fra skolens side er blevet bedt om at skrive under på en erklæring om, at for eksempel iPads udleveres på elevens eller forældrenes eget ansvar. Eller hvis det er sådan, at man tror, man er ansvarlig.

Simpel uagtsomhed

Erstatningsmæssigt er der en slags mellemtrin mellem agtsom og uagtsom skade. Det kaldes simpel uagtsomhed, og der kan skolen nogle gange have en forsikring, der dækker det udstyr, eleverne har fået udleveret.

»Det kunne f.eks. være, hvis en elev har skolens iPad med i toget, falder i søvn, og den bliver stjålet. Her kan regningen ende hos eleven, hvis skolen IKKE har en forsikring. Er skolen forsikret, bliver eleven ikke ansvarlig, og forsikringen går i et sådant tilfælde ind og dækker,« forklarer Anja L. Sørensen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Det skal du være opmærksom på, når du køber din juleand på landet

Det er blevet moderne at købe juleand og gås på landet hos private. En ekspert hos Landbrug & Fødevarer giver her et par gode råd til, hvad du skal holde øje med, hvis du vælger at købe den fritgående juleand på landet. 
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 12. december 2014
ænder på græs
Flere danskere vælger at hente anden eller gåsen på landet frem for i køledisken i supermarkedet.

Vær opmærksom på hygiejne

Det er en god ide at holde øje med, om der er rent og pænt hos de private, hvor man køber sin juleand. Køber man fritgående ænder og gæs på landet, er dyret ikke underlagt de samme krav til fødevaresikkerhed som i et supermarked. Derfor kræver det, at man selv føler, at man har tillid til hygiejnen på stedet. 

Ænder og gæs er ikke salmonellafri

Hanne Castenschiold, chefkonsulent hos Landbrug & Fødevarer, gør opmærksom på, at ænder og gæs ikke er sikret salmonellafri.

»Når man køber dansk kylling, er man sikker på, at den er salmonellafri, at der er offentlig kontrol i alle led og fuld sporbarhed. Det samme gør sig ikke gældende, for så vidt angår ænder og gæs. De er ikke salmonellafrie og ikke underlagt de samme strenge regler, som slagtekyllinger er.« 

En vigtig tommerfingerregel er at have styr på hygiejnen i køkkenet under tilberedelsen af maden. Knive og spækbræt skal vaskes grundigt, ligesom anden eller gåsen ikke skal være i kontakt med grøntsager, så længe den er rå.

»Man skal være ekstra opmærksom på at overholde hygiejnereglerne ved håndtering af de rå fugle i køkkenet og på, at de er tilberedt korrekt, altså at de er gennemstegte. Man skal tjekke ved låret, som bliver sidst færdigt. Låret skal nemt kunne vrides af, kødsaften skal være klar, og kødet skal være lysegråt eller brunt,« siger Hanne Castenschiold

Landand er dyrere end i supermarkedet

Generelt har fritgående landænder ry for at være velsmagende, store og sunde. Køber man privat frem for i supermarkedet, er prisen typisk også noget højere. Men så får man som forbruger også mulighed for at se, hvor dyret, man skal spise juleaften, har levet og er blevet slagtet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Badekåber, træsko og ænder er et hit i december

Kom med bag kulisserne og se sjove facts om salget af julevarer i Coops butikker. Vidste du, at salget af badekåber eksploderer før jul, eller at kondomer er et hit i juletiden? Samvirke har kigget på salget i Coop og på danskernes forbrug i december.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Jakob Carlsen | 12. december 2014
Billede af en julepyntet butik
Vidste du, at lagde man alle de æbleskiver, Coop sælger i november og december, ved siden af hinanden, så rækker de fra København til Milano?

Badekåber under juletræet

De bløde pakker er et hit under juletræet for nogle – og en frygt for en hjemmestrikket sweater for andre. Noget kunne tyde på, at der under danskernes juletræer ligger mange badekåber. I hvert fald viser en særkørsel over danskernes forbrug fra Danmarks Statistik, at salget af badekåber vokser lidt over 1000 procent i december i forhold til resten af året. Samtidig stiger salget af både pelse og herrehandsker over 700 procent i julemåneden. 

Træsko til kvinder er et andet salgsshit, når julen nærmer sig. Om træskoene bare trænger til udskiftning i december, eller om skoene med de hårde såler  gemmer sig under mange juletræer, siger tallene ikke noget om. Men sikkert er det, at en gennemsnitlig dansk husholdning bruger 709 procent mere på træsko i december end resten af året. Sammenlignet stiger salget af hjemmesko til mænd med 539 procent og salget af parfumer med 169 procent.

Anden til jul – og næsten ikke resten af året

Julemiddagen består af retter, der ikke er hverdagskost på danskernes middagsborde. Det er en af grundene til, at salget af mange julemadsingredienser stiger kraftigt i december i forhold til årets andre måneder. 

 

  • Ænder og gæs stiger 1367 % i december
  • Kirsebærsauce stiger 761 % 
  • Marcipan stiger 488 %
  • Rødkål stiger 431 %
  • Chokolade stiger 44 %
  • Rødvin stiger 28 %

 

Flæskestegen derimod – som er på halvdelen af alle juleborde – oplever et fald i salget i december. Vi bruger 4 procent mindre på indkøb af flæskesteg i december end gennemsnitligt resten af året.  

Når marmeladen kommer før flormelis

Æbleskiver er en rigtig julespise – og i Coop sælges rigtigt mange æbleskiver i årets to sidste måneder. Faktisk så mange, at lagde man æbleskiverne ved siden af hinanden, kan de række hele vejen fra København til Milano. Tilbehøret til æbleskiverne køber vi derimod  i lidt forskellige uger før jul. Salget af hindbærmarmelade i spand topper tre uger før juleaften i Coops butikker, mens salget af flormelis, som mange bruger til æbleskiver, først topper ugen efter.