Samvirke samvirke@fdb.dk

AV mit knæ

Forebyg. En voldsom tackling på fodboldbanen, et forkert vrid på skituren eller for mange lange løbeture. Knæskader er en af de hyppigste skader, når danskerne dyrker sport, og især kvinderne er hårdt ramt.
Af Mette Iversen | Foto: Colourbox | 28. juli 2014

Knæsmerter er et hyppigt problem

Det går strygende med kurs mod målet – lige indtil modstanderen tackler hårdt igennem. Et forkert vrid i knæet. Av! Og så er den fodboldkamp slut. Stadig flere danskere får smag for et aktivt liv med skiture, løb og holdsport. Og sport er sundt, men mange glemmer at passe på knæet, når de giver den gas på fodboldbanen, skibakken eller skovstierne. Knæskader er en af de mest almindelige sportsskader og desværre også en af de hyppigste grunde til, at sportsfolk må holde pause fra deres træning eller helt vinke farvel til en idrætsgren. 

Ifølge Michael Skovdal Rathleff, forskningsfysioterapeut ved Aalborg Universitetshospital, har hele tre ud af 10 danskere haft smerter i knæene. Kvinders – og især unge kvinders – knæ er særligt udsatte.

Løberknæ, springerknæ, mus i knæet, overrevne korsbånd eller bare sviende smerter. Et skadet knæ har mange navne. Det vigtige led mellem vores lår og underben kan overbelastes på adskillige måder, men i grove træk kan skaderne deles ind i akutte skader – som for eksempel opstår ved sammenstød i en håndboldkamp, styrt, forkerte landinger, tacklinger eller udmattende lange løb – og skader, der kommer snigende efter gentagne belastninger over længere tid. Ofte hænger de to typer skader sammen, fordi et skadet eller overbelastet knæ er mere sårbart over for nye knubs. En skadet spiller har ikke samme fornemmelse for knæets motorik som en spiller med et knæ i topform.

Ung med 70-årige knæ 

Den alvorligste skade, der kan sende sportsudøveren på bænken i typisk op til et år, er det overrevne korsbånd, som især håndbold og fodboldspillere, men også skiløbere og volleyballspillere kender til. Ikke mindst i kvinderækkerne. Ud af de 2000-2500 patienter, der hver år ender på sygehuset med korsbåndskader, er de fleste kvinder, viser en rapport om idrætsskader fra Vidensråd for Forebyggelse. 

Spørgsmålet om, hvorfor kvinder langt oftere end mænd rammes af knæskader, er ikke endegyldigt besvaret, men forskningen peger på, at muskulaturen omkring knæet generelt ikke kan matche mændenes, og at kvinders ledbånd er mere fleksible. Blandt andet på grund af påvirkninger fra de hormoner, der indgår i den kvindelige cyklus eller strømmer i blodet under en graviditet.

Studier af håndbold- og fodboldspillere viser, at pigers risiko for at ende med en korsbåndsskade er tre til fem gange højere end drengenes. Og det kan få konsekvenser for resten af livet. Er korsbåndet skadet, vil man nemlig være i større risiko for at udvikle slidgigt tidligt i livet. I slemme tilfælde kan en 30-årig komme til at gå rundt med knæ som en 70-årig.

Tag smerter alvorligt

Kvinderne er også mere udsatte over for de knæskader, der kommer snigende efter længere tids træning. Hver gang du sætter foden i jorden under en løbetur, udsætter du knæet for rundt regnet tre gange din egen kropsvægt, og hvis musklerne omkring knæet ikke er stærke nok, får de hårdt prøvede led på et tidspunkt nok og begynder at brokke sig. Du kender måske allerede den sviende fornemmelse på ydersiden af knæet eller inde under knæskallen. Hvis smerten melder sig, så husk at lytte til den, lyder rådet fra fysioterapeut Svend B. Carstensen, der har specialiseret sig i idrætsskader. 

»Du skal reagere på dårlig smerte. Ikke at musklerne er ømme efter træning, men den sviende, vedvarende smerte. Den der ikke bliver bedre eller bliver ved med at vende tilbage,« siger han. Den bedste medicin er i første omgang simpelthen at holde pause fra den type træning, der udløser smerten. Når knæet begynder at føles godt igen, må man i gang med at genoptræne og styrketræne, for at skaden ikke vender tilbage igen, så snart man får snøret sine løbesko.

Lav balancetræning

Styrketræning af de små muskler omkring knæet og de store benmuskler er nøglen til at forebygge knæskader, viser adskillige studier. Sportsfolk kan undgå op mod 80 procent skader, hvis de husker at træne knæet. Et kvarters tid 3-4 gange om ugen er nok, men træn gerne dagligt.

Ud og gå på line, op på vippebrættet eller balancepuden, stå på et ben og gerne med lukkede øjne. Balancetræning er nemlig det bedste styrkeprogram for dine knæ. Som balancemester bliver du bedre til at koordinere dine muskler og undgår på den måde at komme ud i umage yderstillinger, træde skævt eller vrikke om. Balancetræningen skal kombineres med regulær styrketræning for benene, så der bliver bedre samling på leddene. 

Hvornår skal man stoppe og starte?

Skal man vente med at træne, til knæene er fuldstændig smertefri, hvis man allerede har problemer med dem?

»Du kan godt styrketræne et knæ, selv om det endnu ikke er klar til at løbe lange ture, men man skal selvfølgelig lytte til sin krop. Under styrketræning behøver du blot få gentagelser af en øvelse. Tommelfingerreglen er, at det skal gå den rigtig vej – ikke blive værre,« siger idrætsfysioterapeut Svend B. Carstensen. 

Når knæet igen virker raskt, er det altafgørende at holde fast i styrketræningen. Gerne med ekstra vægt på, for at muskulaturen for alvor bliver styrket.

Måske skal man finde en anden sport

Bøvler man med knæskader, kan det være en god idé at se sig om efter en sport, der er mere mild mod leddene. Lange, krævende løb og sportsgrene som håndbold, volleyball og atletik med mange bratte landinger er hård kost for knæene. Prøv i stedet cykelture, roning, svømning – svøm crawl og rygcrawl, ikke brystsvømning – træning i fitness-center og gåture.

Derudover har knæene godt af en blid start, når de skal præstere. Opvarmning er derfor også på listen over effektive midler mod knæskader. Og et kvarters knæøvelser med balance- og styrketræning kan sagtens bruges som opvarmning.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Coop vil have flere grise fra lokale, små producenter

Tag med på landet ved Kalundborg og oplev griseliv som i gamle dage. Marie Petersens sortbrogede grise er nysgerrige og livlige. Hun hører til de lokale leverandører, som Coop og vil have flere af.
Af Inger Abildgaard | Foto:Nils Lund | 28. juli 2014
kvinde med gris
Maria Petersen var højgravid, da dette billede blev taget og nedkom med en lille dreng 16 dage efter Samvirkes besøg. Han skal hedde sovegris, synes storesøster Sigrid

Naboerne elsker det himmelske svinekød

Naboerne syntes vist, at vi var lidt af et cirkus, men de kan jo godt lide vores svinekød,« siger Maria Petersen og sender et kærligt blik ind til de tumlende grisebasser i indhegningen i den bageste tredjedel af den kæmpestore have, der rummer en af kongerigets mindste svineproduktioner. Trækroner danner et levende tag over grisenes indhegning og sørger for tørvejr, når det regner. 

Inde fra det grønne dyb høres sprøde lyde, når en gris knaser et agern mellem tænderne. Hvis der findes en grisehimmel, må det være den, vi har fundet i bakkerne ved Svebølle syd for Kalundborg.

Grisene er livlige som dalmatinerhvalpe

Havebord og stole står på græsset få meter fra griseindhegningen. Her under åben himmel indtages de fleste måltider i Maria Petersens familie, der består af svineavler Maria Petersen, hendes mand Joel Aqqalooraq Lundgren, der er smed og hjælper til med at holde hegnet omkring grisene, datteren Sigrid på fire år og en nyfødt søn. Mens de samles om måltidet, bliver de underholdt af deres sortplettede grise, der er livlige som en flok dalmatinerhvalpe. I indhegningen går to søer og deres i alt 11 grise. Indenfor i et grisehus bor en so og endnu otte grise, der er for små til at komme ud. 

»Vi har havørne i området, og grisene er stadig så små, at de kan blive bytte for de store rovfugle,« siger Maria Petersen. 

Maria Petersens plettede grise er livlige som hundehvalpe, og bliver ikke syge
De plettede grise er livlige som hundehvalpe og bliver så godt som aldrig syge

 

Svinekød fra mikroproduktioner skal ud til Coops kunder

Maria Petersens grise vil nu blive tilgængelige for andre end en lille kreds af kunder, der i forvejen kender til produktionen ved Svebølle. Svinekødet fra grisene i Svebølle er nu på vej ud til et begrænset antal butikker i Coops butiksnet, fordi Coop har åbnet for, at flere små og nytænkende producenter kan få adgang til butikkerne. Kødet vil blive solgt i traditonelle udskæringer som koteletter, mørbrad og flæskesteg. 

Kødet er udsøgt og dyrevelfærden er god

Maria Petersens produktion af grise er stadig i mikrostørrelse, derfor bliver det i første omgang kun ganske få butikker, der kommer til at sælge kødet. Men produktionen vil forhåbentlig nå op i en lidt større størrelse, og Coop vil tage initiativ til et samarbejde med flere lokale leverandører af kød, der bliver produceret under lige så fine forhold som her hos Maria Petersen, med hvad det indebærer af dyrevelfærd og kød af en udsøgt kvalitet, fortæller kategorigruppechef Esben Meier, Coop.

Grisene i Svebølle spiser alt - på nær brændenælder

De sortbrogede grise har krølle på halen, og de meget store ører hænger ned over øjnene, så man næsten ikke kan se hovedet. De tilhører en historisk race, som var almindelig i Danmark tilbage fra middelalderen og frem til ca. år 1900. De æder alt, hvad de finder i skovbunden af rødder, små planter, snegle og regnorme. Kun brændenælderne er for skrappe for dem. En af de største grise sætter sig med bagdelen på jorden og trækker sig frem med forbenene. Den har brændt sig på brændenælderne, forklarer Joel Lundgreen.

De fritløbende grise bliver aldrig syge 

»Svinene er naturnære og stærke. De bliver aldrig syge, og søerne farer selv. Jeg har ikke hjulpet en eneste af grisene til verden, de ligger bare der i reden som små kattekillinger og er klar til at rende rundt lige med det samme,« siger Maria Petersen.

Grisene er hele tiden i bevægelse, det giver fedtmarmoreret kød med saftig smag, når de er slagtet.

Hangrisene bliver ikke kastreret

Grisene slagtes, når de er cirka fem måneder gamle. Det er vigtigt, at hangrisene slagtes, før de kommer i pubertet. Cirka 12 procent af dem kan blive ramt af ornelugt. Det er derfor, hangrise som regel kastreres, men det undgår Maria Petersen, fordi de slagtes tidligt. Maria Petersen har tidligere arbejdet i et svinebrug og har været med til at kastrere hangrise. Hun synes, det er at påføre dyrene unødig smerte. Grisene bliver slagtet hos Bjergstedslagteren få kilometer væk. De bliver kørt af sted i små hold på fire-fem grise og gennes ikke af sted, det er unødvendigt. De går selv op i vognen, hvor der står en spand korn til dem.

Griseavler ville først være historiker, men blev landmandsuddannet

Maria Petersen var tæt på at have en kandidatgrad i historie fra Syddansk Universitet i Odense, da hun afbrød studierne og skiftede historie ud med svineavl og et liv på landet med cirka 20 svin, fire heste og to geder, der græsser i haven. I dag har hun en grunduddannelse som landmand og er i gang med en toårig uddannelse med fokus på at holde husdyr. Hun er selv landmandsdatter og vokset op fem kilometer længere nede ad vejen, der snor sig langs åer og dæmninger, og hvor en række vandmøller tidligere har arbejdet på højtryk. I dag rummer boligen, der hedder Strids Mølle, en bygning, der tidligere har huset en vandmølle med tilhørende kornmølle og bageri og en møllesø, der er hjem for både ænder og snoge. Joel Lundgreen er vokset op i Grønland og kan lide at have natur og vidder omkring sig. Parret har tidligere boet i Slagelse, men synes bedre om at leve på landet, hvor der altid er et eller andet, der skal ordnes hos dyrene, i huset eller haven. 

Økonomisk løber det kun lige rundt

Svineavl i mikrostørrelse er ikke noget, man bliver rig af, det løber kun lige rundt, og indtægterne fra griseavlen må suppleres med Joel Lundgrens job som smed, men det er sjovt, og økonomi er ikke det vigtigste, siger Maria Petersen.

»Vi vil have et ordentligt liv både for os selv og dyrene, og vi føler, vi er privilegerede at bo et sted som her og arbejde med det, vi synes er sjovt og interessant.« •

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tjek dit BMI - har du en sund vægt?

Det er hverken sundt at være for tynd eller for tyk. Men er du nu blevet for mager eller lidt for rund, eller er det bare noget, du bilder dig selv ind?
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 23. juli 2014

Du kan tjekke din BMI på flere måder

Med et spejl, et målebånd og en badevægt kan du nemt få et fingerpeg. Og hvis du vil have et mere uddybende svar, kan du supplere med en professionel fedtprocentmåling. Så ved du, om din vægt er et sundhedsmæssigt problem. Klinisk diætist Jørgen Lohse-Kimura fra Gladsaxe Forebyggelsescenter guider dig her gennem forskellige målinger, som kan fortælle dig, om du burde gøre noget ved din vægt, eller om du måske skulle slappe lidt af.

 Hvad fortæller dit BMI?

BMI er helt kort fortalt forholdet mellem din vægt og din højde. Det er en forkortelse for Body Mass Index eller på dansk ’krops-masse-indeks’. Dit BMI kan give en hurtig antydning af, om du vejer for lidt eller for meget.

Man udregner sit BMI ved at dividere sin vægt i kilo med (højden x højden) målt i meter.

For eksempel: 87 kg delt med (1,85 m x 1,85 m) giver et BMI på 25,6.

På internettet ligger mange onlineberegnere, der klarer regnestykket, for eksempel på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

BMI kan ikke bruges alene

BMI er kun en rettesnor og kan ikke bruges alene. I nogle situationer kan tallet ligefrem være direkte misvisende. En bodybuilder kan for eksempel have et BMI på 30 uden at være overvægtig – blot fuld af muskler. Man er altså også nødt til at se på kroppens sammensætning og figur.

Nyere undersøgelser peger på, at grænserne er for snævre, og måske bliver den øvre grænse for normalområdet forhøjet, når der foreligger tilstrækkelige videnskabelige beviser, vurderer klinisk diætist Jørgen Lohse-Kimura.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Solcentre: Bedst chance for sol i Holstebro

Danskerne bruger ikke solcentrene som før i tiden, men en kraksøgning viser, at solcentrene bestemt ikke er forsvundet. Nedenunder kan du se hvilken af Danmarks 20 største byer, der har bedst mulighed for sol.
Af Aske Gott Sørensen | 22. juli 2014

Sådan gjorde vi

Det er svært at finde en endelig opgørelse over, hvor mange solcentre der findes i Danmark, og hvor disse ligger. Beregningen ovenfor er lavet ud fra kraksøgninger på solcentre i de forskellige byer, og derefter er det holdt op imod befolkningstallet i byen ifølge Danmarks Statistik. 

Holstebro har flest, men vejlenserne søger mest

Selvom Holstebro har flest solcentre pr. indbygger, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at de tager voldsomt meget sol. 

På hjemmesiden Dinsol.dk er mange af de danske solcentre repræsenteret, og ifølge tal fra hjemmesiden er vejlenserne dem, der oftest søger efter nærmeste solcenter.

Helt i toppen ligger Vejle, København S og Aarhus C i nævnt rækkefølge, mens Holstebro i den sammenhæng først kommer ind på en 11. plads.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor gør det så ondt at blive ramt i testiklerne

Løg, blommer, klokkeværk. Kært barn har mange navne - og mange nerver. Har du overværet eller selv prøvet at slå testiklerne, ved du, hvor ondt det gør. Og det kan synes underligt, at så ømtålelige størrelser sidder uden på kroppen, men det har sin årsag.
Af Cornelius Corneliussen | 22. juli 2014
Det er nogle ømme kugler, der hænger mellem benene, men det har sin årsag

Her kommer smerten fra

Smerte er en del af livet. Det ved Lars Arendt-Nielsen, professor på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet, en masse om, for han beskæftiger sig til daglig med smertemåling. 

”Smerter kan man sige, er kroppens ekstra sans. Smertesystemet har en beskyttende effekt på vores krop, fordi den fortæller os, at vi er i fare. Det er en vigtig del af vores liv, at vi kan mærke, når noget gør ondt, for så minimerer vi skader på kroppen.”

Ifølge Lars Arendt-Nielsen er vores evne til at mærke smerter så vigtig, at folk, som bliver født med sygdomme, som gør, at de ikke kan mærke smerter, ofte dør i en tidlig alder. Det sker, fordi kroppen får mange skader. Skader, som ellers ville være undgået, hvis man havde mærket, at kroppen var i smerte.

Smertens mange ansigter

Smerter kan vi føle i hele kroppen, på huden, i musklerne og i organerne, og de føles alle forskelligt. På huden kan vi mærke meget præcist, hvor det gør ondt, som for eksempel, hvis man stikker sig på en nål. Muskelsmerter er mere diffuse og breder sig, som hvis man får et trælår eller slår sig mod en bordkant. Inde i kroppen har vi til gengæld meget svært ved at finde ud af, hvor smerten kommer fra.

”Når vi har smerter i de indre organer, kan kroppen ikke rigtig finde ud af, hvor smerten kommer fra. Det er også derfor, man kan blive i tvivl om, om man har ondt i maven eller blindtarmsbetændelse,” siger Lars Arendt-Nielsen.

Og dermed er vi fremme ved hele historien om de ømme testikler.

Organet, der blev forvirret

Når mennesker udvikles som fostre og sidenhen som små drengebørn, starter testiklernes liv inde i kroppen. Med tiden falder testiklerne ned i pungen, hvor de så befinder sig resten af deres dinglende karriere. Derfor opstår smerteproblematikken.

”Testiklerne er faktisk et organ, som er kommet uden for kroppen i løbet af menneskets udvikling. De ved bare ikke, at de ikke længere er indenfor, og derfor mærkes smerte fra testiklerne ligesom den fra de andre organer. Hvordan det gør ondt, er svært at præcisere, men det føles, som om smerten kommer både ude- og indefra på en gang. Derfor fylder den mere og er temmelig ubehagelig,” siger Lars Arendt-Nielsen.

Så nu ved du, hvorfor det er ekstra smertefuldt, hvis en vildfaren bold eller en sur kæreste kommer for tæt på forplantningsapparatet. Pas på derude.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Forældre skal lære at gå i skole

Det ringer snart ind til første skoledag for en ny årgang. Både børn og forældre skal begynde på noget nyt.
Af Bente Schmidt | Illustration: Solveig Mønsted Hvidt | 22. juli 2014
Det er børnene, der bliver budt velkommen på skolebænken, men forældrene skal også tages deres andel i skolegangen.

Godt fællesskab er vigtigt i skolen

Skoletasken er stadig helt fin og uden en skramme, og blyanterne i det nye penalhus er spidse og klar til brug. Det er med en god blanding af stolthed og sommerfugle i maven, at børnene sætter kurs mod den skole, der de næste mange år skal danne ramme om en hverdag, der forhåbentlig er fuld af både viden, leg og gode venskaber.

Men det er ikke kun de nye børn i klassen og deres lærere, der begynder på noget nyt. Forældrene har et stort ansvar for, at børnene kommer til at trives sammen i en klasse. 

Anette Aaby Hansen er projektleder og står bag hjemmesiden forældrefiduser.dk, der et samarbejde mellem Trygfonden, Det Kriminalpræventive Råd og Skole & Forældre. Hun forklarer: 

»Den bedste måde, du som forældre kan hjælpe dit barn og skabe et godt fællesskab i den nye klasse, er ved at engagere dig fra starten og lære de øvrige forældre at kende. Ved at lave aktiviteter med både forældre og børn, undgår man konflikter og styrker sammenholdet i klassen. På den måde forebygger man mobning. Når der er sammenhold omkring børnene, er der også sammenhold blandt børnene.«

Engagementet skal gøres nemt 

Tanken med Forældrefiduser er, at det skal være nemt at engagere sig og lave arrangementer for både forældre og børn. Erfaringerne viser nemlig, at de fleste forældre rigtig gerne vil deltage og tage aktiv del i deres børns trivsel i skolen, men at de kan have svært ved at finde tid og overskud.

Har man flere skolesøgende børn, kan tanken være næsten uoverskuelig, og mange forældre frygter også, hvad det kræver at engagere sig. 

 »Det er vigtigt at understrege, at det handler om børnene. Drop tanken om at møde op med formfuldendte kager eller tidskrævende retter. Det er helt o.k. at smutte forbi supermarkedet og købe en kage eller noget frugt, ligesom der skal være plads til, at man henter en pizza på vejen til fællesspisning. Det drejer sig alene om sammenhold, og fokus skal være på, at alle børn deltager – ikke hvem der deltager med de flotteste cupcakes,« siger Anette Aaby Hansen. 

Ansvaret bliver hurtigt fordelt

En af de fiduser, du kan finde på forældrefiduser.dk, er at dele forældrene ind i tilfældigt sammensatte aktivitetsgrupper. Ideen er, at hvert barn har én forælder i en gruppe, som skal planlægge én aktivitet i løbet af et skoleår. På den måde møder forældrene hinanden i grupper på tværs af legerelationer og køn.

Forældrene lærer hurtigere hinanden at kende, opgaverne bliver fordelt på flere hænder, og medansvaret for klassens sammenhold bliver stærkere. 

Filmaften eller morgenmad

Aktiviteterne behøver ikke være lange og tidskrævende, og 3-4 aktiviteter i løbet af et skoleår er passende for de fleste. En aktivitet kan for eksempel være en filmaften med forældrekaffe bagefter eller fælles morgenmad på skolen for både børn og forældre på sidste skoledag.

Det kan også være arrangementer, hvor forældrene mødes uden børnene, fordi det sætter fokus på at opbygge stærke relationer, der gør det lettere at samarbejde, løse problemer og dele holdninger. Alt sammen noget, der giver mindre mobning, mindre isolation, færre konflikter og fælles rammer for børnene i klassen, forklarer Anette Aaby Hansen. 

»Invester tiden. Deltag. Bak op, og gør det nemt! Det er det bedste, du kan gøre for dit barns trivsel. Og husk så, at det er vigtigt, at alle børn deltager i arrangementerne. Hvis du opdager, at Emil endnu en gang ikke har været med, så ring til Emils forældre og spørg, om der er noget, du kan gøre. Handler det om at hente og bringe? Er der noget omkring maden? Tag medansvar og støt hinanden. Der, hvor det nogle gange går skævt, er der, hvor det »man bør gøre« bliver for entydigt og snævert. For eksempel at fødselsdage skal holdes på en bestemt måde. Så vær åben for nye ideer og forskellige måder at være forældre på og nyd fællesskabet – det gavner dit barn,« lyder rådet fra Anette Aaby Hansen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Antioxidanter redder din mad - og måske dit helbred

Kulør. Spis frugt og grønt i alle farver, så er du mest sikker på at få antioxidanter, der gavner din krop.
Af Inger Abildgaard og Leif Skibsted | Foto: Colourbox | 22. juli 2014
Der er mange fødevarer, der indeholder antioxidanter, men hvad gør de godt for? Og gør de noget godt for dig? Samvirke har kigget nærmere på antioxidanternes virkning.

Er superfoods for godt til at være sandt?

Vi har guffet blåbær i store mængder og udråbt det lille bær og andre madvarer til at være superfood. 

Spis rigeligt broccoli, gulerødder og chokolade, så kan du forebygge kræft, styrke dit immunforsvar og bevare en smuk hud. Det lyder næsten for godt til at være sandt, og desværre er det heller ikke helt så enkelt.

Antioxidanterne, som det hele handler om, er beviseligt gode for vores mad, og de gavner vores helbred, men ikke så mirakuløst, som det ofte bliver fremstillet. Det vender vi tilbage til.

Antioxidanterne holder maden frisk

Takket være antioxidanterne bliver spiseolien ikke harsk, og kødet bliver ikke misfarvet eller sejt. Antioxidanterne kan også beskytte ost, øl og vin mod smagsforandringer. 

De findes naturligt i fødevarerne, og de forhindrer, at luftens ilt gør olien og fedtet harsk og uspiseligt. Antioxidanter forhindrer også den misfarvning, der sker, når frugter og grøntsager uden skræl får ilt.

Fødevareindustrien udnytter antioxidanternes evne til at passe på fødevarerne, og tilsætter derfor ofte antioxidanter til forarbejdede fødevarer. Chips og genopvarmet kød og fisk er for eksempel særlig udsatte for iltning og smagsforandringer, men når der tilsættes antioxidanter, forlænges holdbarheden. 

Timian beskytter svinefedt

Krydderurten rosmarin og bladene i den grønne te indeholder helt naturligt antioxidanter. Udtræk af rosmarin anvendes for eksempel til forarbejdede kødprodukter og enkelte typer spiritus. 

Timian har vi brugt sammen med svinekød siden tidernes morgen, og timian smager ikke bare godt til gris, den modvirker altså også, at svinefedtet bliver harsk. Grøn te bruges i stigende omfang som antioxidant i kødprodukter. Grøn te har den fordel, at den ikke smages så tydeligt i fødevarerne som for eksempel rosmarin.

Grøn tes aktive stoffer, catechiner, beskytter desuden kødets proteiner mod iltning, som ellers ville gøre kødet sejt. Naturlige antioxidanter er så anvendelige, at naturlige ekstrakter af planter i stigende omfang erstatter de syntetiske antioxidanter, som tidligere i stort omfang blev brugt til at forlænge mange fødevarers holdbarhed.

Forbrugerrådet har for eksempel påvist, at fødevarer som chips, kiks, flæskesvær, kageblandinger, saucer, bouilloner og supper kan indeholde BHA, der også kaldes E320. BHA i fødevarer er tilladt i EU, men kun i begrænset mængde, fordi BHA er under mistanke for mulige hormonforstyrrende effekter. Det en af de syntetiske antioxidanter, der kan erstattes af naturlige antioxidanter fra planteekstrakt.

Svært at vise virkninger i kroppen

Men tilbage til kroppen. Forskere har længe ledt efter beviser på, at antioxidanterne virker forebyggende mod livsstilssygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Men det er meget sværere at påvise antioxidanters virkning på vores krop, end det er at påvise virkningen i fødevarer. Det er for eksempel forholdsvis let at måle, at kød hurtigt bliver harsk, når det har et lavt indhold af E-vitamin, som er en antioxidant.

Det er mere kompliceret at måle antioxidanternes virkning i menneskekroppen, blandt andet fordi antioxidanter ser ud til at virke i sammenhæng med andre antioxidanter frem for enkeltvis. Derfor er det ikke lykkedes videnskaben at udpege superfood, der redder os fra kræft, blodpropper eller andre sygdomme.

Antioxidanter hjælper flere steder 

Selv om hverken blåbærret eller broccolien beviseligt kan redde os fra dårligdomme, er der alligevel god grund til at spise grøntsager og frugt med mange antioxidanter. Det er et faktum, at antioxidanter generelt beskytter vores krop mod oxidativt stress, som er en belastning, kroppens celler og væv udsættes for blandt andet på grund af giftstoffer i maden, tobaksrøg og partikler fra dieselmotorer.

Oxidativt stress hænger sammen med mængden af de såkaldte frie radikaler i kroppen. Jo flere frie radikaler, jo større oxidativt stress. Hvis koncentrationen af de frie radikaler er for stor, kan de nedbryde celler og fremkalde sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og grå stær.

Antioxidanter er også vigtige i fordøjelseskanalen, især i tarmsystemet, hvor de beskytter mod frie radikaler, der for eksempel dannes, når vi fordøjer rødt kød, altså kød fra firbenede dyr.  

Der forskes for tiden i, om naturlige antioxidanter i foder til kvæg kan modvirke, at der dannes frie radikaler, når vi fordøjer det røde kød. Antioxidanter i foder til kvæg bruges forsøgsvis i Brasilien for at øge kødets holdbarhed. Som antioxidant bruges udtræk af mateplanten, som sydamerikanerne ellers bruger til at brygge te på.

Spis i farver

Vi har rig adgang til antioxidanter i vores normale kost. De findes i grøn te, rosmarin, salvie, timian, kaffe, chokolade, kål, rødbeder og masser af frugter og bær. 

Den største helbredsmæssige gevinst får vi af at spise alle farver fra den store palet. Antioxidanter skal samarbejde for at virke i kroppen. Derfor skal vi slippe alle nuancer løs i salatskålen og nyde frugt i alle farver. Farverne repræsenterer nemlig forskellige antioxidanter, der kan samarbejde indbyrdes. Vi får nogle antioxidanter fra orange gulerødder, røde og gule peberfrugter og andre antioxidanter fra blåbær, røde jordbær og hindbær, mørkerøde brombær og druer. Både rødbeden og dens spæde blade, der bruges til salat indeholder antioxidanter, og det er godt at blande med mandler og nødder, der også indeholder antioxidanter. 

Når vi bliver gamle afhænger øjnenes sundhed af en gul plet på nethinden. Den gule farve kommer fra to antioxidanter, der i et bestemt forhold beskytter øjet mod lysbelastning og iltning. Bladgrøntsager som spinat og majs indeholder de to antioxidanter.  Og endelig ser de røde tomater ud til at beskytte mod bestemte former for kræft, så der der god grund til at spise farverigt. 

Drik grøn te

Grøn te indeholder catechiner, som er antioxidanter. De findes også i chokolade. Der har været mange undersøgelser af effekten af tedrikning på vores helbred. En kinesisk undersøgelse fra 2012 af over 7000 ældre kinesere viste, at kinesere, der drikker meget te, bevarer deres åndsevner bedre end gennemsnittet, når de bliver gamle.

En engelsk undersøgelse fra 2007 konkluderer, at tre kopper sort te om dagen beskytter kredsløbet, og det bekræftes af en australsk undersøgelse fra 2013. Undersøgelserne er rapporteret i anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Lidt skepsis er dog altid på sin plads. Måske de kinesere, der drikker meget te, også lever sundere i al almindelighed, men det er da værd at prøve.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må du bruge naboens trådløse internet?

Hvis naboen ikke beskytter sit internet med en kode, kan det være fristende at hoppe på nettet. Men det er faktisk hamrende ulovligt.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 21. juli 2014
Din nabo er ikke for smart, hvis han ikke har kode på sit trådløse internet. Men det betyder ikke, at du frit kan bruge det.

Det er fristende at suge fra nabonettet

Måske kender du situationen. Du sidder i din have på en lun sommerdag, og din egen internetforbindelse rækker ikke langt nok. Men hov, der er signal fra naboens grund, og du bliver ikke afkrævet kode. Det er måske fristende lige at snige sig til at tjekke mail, aftenens tv-program eller de seneste nyheder på naboens netværk. Men må du det?

Svaret er nej. Selvom din nabo ikke har sørget for at beskytte sit trådløse internet, har du ikke ret til at koble dig på uden tilladelse. Du risikerer bøde og i værste fald en fængselsstraf.

Hvorfor må du ikke bruge din nabos internetforbindelse?

»At bruge din nabos trådløse netværk er strafbart, fordi man skaffer sig adgang til noget, der tilhører en anden. Det svarer til at gå ind i naboens hus eller snuppe hans cykel, fordi han ikke har låst den. Selvom det er dumt gjort af naboen, bliver det ikke mere rigtigt, at du gør brug af hans ting,« fortæller it-advokat Peter Lind Nielsen.

»Man kan selvfølgelig ubevidst komme til at bruge naboens internetforbindelse, hvis computeren automatisk kobler sig på. I et sådan tilfælde vil man sandsynligvis ikke blive straffet. Der skal i en eller anden forstand være tale om forsæt. Du skal være bevidst om, at du gør noget, du ikke har ret til.«

Hvad siger loven om brug af andres trådløse netværk?

Hidtil har der ikke været anmeldelser af naboers ulovlige brug af internetforbindelser. Det kan skyldes , at det er svært at opdage, om fremmede bruger dit internet. I straffeloven kan tre forskellige paragraffer komme i betragtning i en sag om uretmæssig brug af en anden persons internetforbindelse.

  • Ulovlig adgang til informationssystemer

§ 263. Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller programmer, der er bestemt til at bruges i et informationssystem.

  • Brugstyveri

§ 293. Den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år (…).

  • Hacking

§ 301 a. Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt skaffer sig eller videregiver koder eller andre adgangsmidler til informationssystemer, hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere, og som er beskyttet med kode eller anden særlig adgangsbegrænsning.

5 gode råd til en sikker netværksforbindelse

For din egen sikkerheds skyld er det vigtigt, at du beskytter din netværksforbindelse mod, at fremmede bruger den. Når du færdes på internettet registreres din IP-adresse og oplysninger fra routeren, som er den boks, der dirigerer trafikken mellem dit netværk og internettet. Hvis en anden person f.eks. downloader piratkopier af film og musik eller foretager andre ulovlige handlinger, mens de bruger dit netværk, er der fare for, at politiet en dag banker på din dør, fordi din router er dukket op i efterforskningen. Dine personlige oplysninger som f.eks. kontooplysninger og cpr.nr. er også mere udsatte, når du bruger et åbent netværk.

Med en trådløs netværksforbindelse i huset bør du derfor tage følgende forholdsregler:

  1. Sørg for, at der er kode på dit netværk.
    Du bør have en krypteringsnøgle, dvs. en adgangskode, på dit netværk. Det vil gøre, at personer uden kode ikke kan oprette forbindelse til din forbindelse. Dit netværks krypteringsnøgle kan du sandsynligvis finde i et brev fra din udbyder eller på en label bag på routeren. Har du ikke kode på din internetforbindelse kan det også være et brud på din aftale med udbyderen. Ofte må man nemlig ikke dele forbindelsen med andre, som ikke bor i husstanden.
  2. Skift routerens standardnavn og adgangskode.
    Routeren har ligesom dit netværk både navn og kode. Anvend ikke routerens standardnavn og –adgangskode. De fleste producenter bruger samme navn og kode til alt deres udstyr. Genbruger du oplysningerne, har fremmede lettere ved at skaffe sig adgang til din router.
  3. Sørg for, at din routers software er opdateret.
    Ligesom din computer løbende skal opdateres med f.eks. antivirusprogram, så gælder det samme for din router. Ellers er der risiko for huller i sikkerheden, som giver andre adgang til din forbindelse. Kontakt din internetudbyder, hvis du er i tvivl om, du selv skal stå for opdateringen.
  4. Placér routeren centralt i huset.
    Trådløse signaler kan sende omkring 100 meter. Du kan begrænse dit netværks rækkevidde uden for huset ved at placere routeren i midten af dit hjem frem for tæt på en udvendig væg eller et vindue.
  5. Sørg for at godkende åbne netværk.
    Indstil din computer til ikke automatisk at koble sig på et åbent netværk, uden du forinden har godkendt det. Dette råd beskytter ikke dit trådløse netværk, men derimod dig selv mod ulovligt at bruge din nabo eller en anden persons internetforbindelse.
Samvirke samvirke@fdb.dk

Det kan du give et barn i dåbsgave

Mange forældre til et lille nyfødt barn har svært ved at finde noget at ønske sig til spædbarnet, fordi de ikke kan forestille sig, hvad de får brug for det kommende år. Her kan du gå på opdagelse og finde både praktiske og sjove gaveideer, der vil gøre det lille barn og forældre glade.
Af Liv Mygind | Foto: Liv Mygind | 21. juli 2014
Spædbarn
Babyer ønsker sig mest bare en tør ble og noget mælk, men her får du lidt inspiration til gaver, som barnet får brug for i løbet af sit første leveår.

Her har du en inspirerende liste med ideer til gaver til barnedåben

  • Drikkedunk
  • Lille rygsæk, så barnet kan have strandsager eller legetøj med på tur
  • En skridsikker skammel, så barnet har noget at klatre op på og senere at stå på, når det skal følge med i madlavning eller vaske hænder 
  • Plastiklegetøj til at tage med i bad
  • En kaffeholder til barnevognens styr, så mor og far kan få sig en tår, imens de triller med den lille
  • Suttesnor. En snor med en klips i, så sutten kan klipses fast til tøjet
  • Kazoo - det første musikinstrument, et barn kan spille på. Barnet skal ikke puste, men bare pludre ind i kazooen og vupti, så er der musik
  • Vandpistol, der er nem at trykke på
  • Cykelhjelm
  • Hagesmækker med ærmer i, til når barnet begynder at spise (med hele kroppen)
  • Børneservice og bestik
  • Badehåndklæde med hætte
  • Rejseseng, der kan foldes sammen og tages med på tur
  • Gavekort til pasning af barn og massage eller middag til forældrene
  • Gåvogn
  • Puttekasse 
  • Natlampe til børneværelset
  • Mørklægningsgardin, så baby forhåbentlig kan sove længe
  • En stol til stol. En babystol til at sætte ovenpå en almindelig stol, så barnet har et sted at sidde, når man er på besøg hos venner, på restaurant eller bare har brug for en ekstra barnestol derhjemme
  • Gode børnebøger

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor skaller du af efter solskoldning

Rigtig mange elsker at dase i solen og lade strålerne bronzefarve huden, men for meget sol giver rød og afskallende hud. Samvirke har talt med overlæge Henrik F. Lorentzen fra hudafdelingen på Aarhus Univieritetshospital om, hvorfor vi skaller, når vi skolder.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 18. juli 2014
Du kan ikke undgå at skalle af, når du bliver forbrændt, men du kan gøre afskalningen mindre synlig med creme.

UV-strålerne skolder dig

Når man befinder sig i solen med blottet hud, trænger solens ultraviolette stråler igennem  huden og beskadiger den. Når det sker, forsøger kroppen at forsvare sig, og det er derfor, vi bliver røde.

”En solskoldning svarer til en almindelig betændelsesproces eller inflammation, som det også hedder. Ligesom når huden bliver rød omkring et sår, som heles, bliver den det også, når du skolder huden, hvor det skoldede areal i realiteten er ét stort sår,” siger Henrik F. Lorentzen 

Derfor skaller du

Når huden bliver skoldet, dør nogle af hudcellerne. De døde celler forsøger huden derfor at reparere ved at øge celledannelsen. Ved en skoldning kommer hudcellerne på overarbejde, og så går hudskiftningen stærkt.

”Efter den akutte respons, altså rødmen og ømhed, kommer selve afskalningen, og fordi en stor del af huden skal skiftes på én gang, kan hudcellerne ikke nå at udskiftes enkeltvis, som det normalt sker. Meget hud skal her skiftes ud på samme tid, og derfor falder den døde hud af i større flager,” siger Henrik F. Lorentzen

Normal udskiftning af hudceller tager cirka 20-28 dage, men ved en skoldning bliver processen hurtigere og tager en lille uges tid.

Huden kan som det eneste organ danne nye celler, som man kan kalde en slags stamceller. Andre vævstyper, for eksempel organer, danner arvæv, når de bliver beskadiget.

Solen kan give kræft

Mange bliver solskoldede, og selvom vi i årevis har hørt, at når huden er rød, er skaden sket, ser det ikke ud til, vi er blevet ret meget klogere endnu.

”Solbadning er et skønhedsideal, og det er derfor, folk alligevel tager på charterferie og solskolder sig, selvom de godt ved, at solen kan være skadelig. Modermærkekræft er den hyppigste cancerdødsårsag blandt 15-35-årige. Og 19 ud af 20, som får modermærkekræft, kunne have undgået det, hvis de havde haft en bedre soladfærd,” siger Henrik F. Lorentzen.

Kan man gøre noget for at undgå eller mindske afskalningen?

Du kan ikke undgå afskalning, når først du er blevet solskoldet, da huden skal udskiftes, og det giver afskalning. Du kan dog kamuflere den skallende hud med hudplejemidler.

Se Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens gode råd om at færdes i solen her.