Samvirke samvirke@fdb.dk

Må man tænde bål i haven?

Grillmad over bål bliver mere og mere populært. Men åben ild er farligere og udgør en større brandrisiko end kul og briketter. Torben Jensen, der er brandmand og konsulent i Beredskabsforbundet, giver dig gode råd, hvis du vil grille over bålfad eller tænde bål i haven.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 24. april 2015
Bål med gryde over
Du må gerne tænde bål i din have. Det er dog vigtigt altid at huske sin sunde fornuft, siger brandmand og konsulent i Beredskabsforbundet Torben Jensen.

Brug den rigtige optændingsmetode

Er kuglegrillen blevet for kedelig, eller er gasgrillen mest til hverdagsbrug? Flere og flere danskere har fået øjnene op for at grille aftensmaden over bål. 

Når du skal tænde ild for at lave aftensmad, skal du altid være opmærksom og tænke dig godt om, så du får grillen eller bålet i gang sikrest muligt. Når du griller over bål, er der flere flammer, end når du tænder op i en almindelig gril.

Først og fremmest er det vigtigt, at træet er tørt, inden du tænder bålet. Og samtidig skal du bruge de rigtige ting, når du tænder op. Det fortæller Torben Jensen, der er brandmand og konsulent i Beredskabsforbundet:

»Du skal bruge tændvæske, optændingsblokke eller papir, der er pakket ind mellem træet, når du skal tænde bålet. Hvert år ser vi nogle, der har brugt benzin eller diesel. De 2 brændstoffer kan udvikle sig næsten eksplosionsagtigt, og du må under ingen omstændigheder bruge benzin eller diesel til at tænde op med!« 

Husk afstanden og pas på i vinden

Vil du tænde bål derhjemme, er det vigtigt at huske sin sunde fornuft. 

»Kig rundt. Du må ikke have åben ild for tæt på bygninger eller tørre planter. Det er vigtigt at være forsigtig, og er du i tvivl, så pas på med ilden eller lad helt være med at tænde den,« siger Torben Jensen. 

I Afbrændingsbekendtgørelsen findes en række retningslinjer for, hvor langt du skal væk fra bygninger og planter som hække og store træer, hvis du vil tænde bål eller grille over bålfad i haven. 

Større bål, større afstand

Er der ikke hårdt tag på bygningerne i din have, står der i anbefalingerne i Afbrændingsbekendtgørelsen, at du bør gå mindst 15 meter væk fra bygningerne. Er der tørke udenfor, gælder samme afstand til hække og store træer. Blæser vinden med mere end jævn styrke, bør du fordoble afstanden for at sikre, at gløder ikke hopper op på tag eller bygninger. 

Den vejledende afstand på 15 meter gælder bål og bålfade med en diameter på mindre end 80 centimeter. Er diameteren større, skal afstanden også være større. 

Sluk bålet ordentligt

»Du bør aldrig forlade et bål, hvor der stadig er flammer. Er der kun gløder, kan du slukke dem ved at hælde vand forsigtigt på bålet. Ikke noget med at kaste en spandfuld på i ét hug. Hæld det på lige så stille, så det bålopvarmede vand ikke springer tilbage på dig,« forklarer Torben Jensen. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Bliv ven med din tallerken

Stress af, det er jo bare mad, siger Per Brændgaard, der har skrevet bogen: "Slank på et sekund."
Af Inger Abildgaard | Foto: Lisbeth Holten | 23. april 2015
per brændgaard
"Et sekund er nok til at vælge at gå en tur i stedet for at blive i sofaen," siger Per Brændgaard.

Overvægtige skal ikke skamme sig

Overvægtige skal ikke i skammekrogen, de skal i krammekrogen,« siger Per Brændgaard. Han kender overvægtiges trængsler og kvaler. Han har gennem sit arbejde som selvstændig ernæringsrådgiver hjulpet masser af mennesker med overvægt, derfor ved han, at de overvægtige mindst af alt har brug for følelser af skyld og skam. Desværre er det ofte den slags følelser, de er fyldt til randen med, og de tror, at det eneste, der hjælper, er en kur, der er streng og hård. Det skal jo gøre ondt for at blive godt, ikke? Det mener Per Brændgaard ikke. Strenge kure og indviklede madteorier fyldt med afsavn og forbudt mad giver madstress. Madstress fører i det lange løb til overvægt, siger han. 

»Du taber dig, mens du er på kuren. Bagefter tager du endnu mere på,« siger han.

Slankekure giver stress

Mens de står på, lider du afsavn og ser kun frem til, at det hele skal blive overstået. Du taber dig og kan endelig slappe af, men nu kommer det svære: At holde vægten nede. Alt det, du har givet afkald på for at tabe dig, står derude og banker på, og det er stressende at blive ved med at se på sine undertrykte lyster som en fjende. Det store flertal af mennesker på kure giver på et tidspunkt efter for presset, og så vender kiloene tilbage.

Vælg i det sekund, du går forbi slikreolerne

Derfor har Per Brændgaard skrevet bogen: Slank på et sekund. Det lyder som en dårlig reklame, for hvem bevæger sig ned fra et BMI på mindst 30 på et sekund? Ingen, naturligvis. Men meningen er, at i stedet for at være spændt for en hård kur i 10 uger skal du kun vælge i det sekund, du går forbi slikreolerne i supermarkedet eller øser op derhjemme på din tallerken. 

Slip for planlægning

»Du skal give dig selv fri for at planlægge, hvad du må og ikke må. Et sekund er nok til at vælge en pose tørret frugt frem for en pose matadormix eller at gå en tur i stedet for at blive i sofaen. Det er en proces at være slank og ikke noget, der sker på 10 uger, hvor du undgår en bestemt type mad. Problemet med slankekure er, at de slutter, og livet fortsætter,« siger Per Brændgaard.

Dårlige erfaringer med slankekure

Han fortæller, at budskabet om at vælge i sekundet går mest rent ind hos kvinder, der er ude over den første ungdom og har prøvet virkningen af kur efter kur på deres krop. Deres erfaringer har givet dem en skepsis over for ugebladenes løfter om store vægttab efter 12 uger, 8 uger eller måske 14 dage.

Stenalderkost er useriøst

I bogen Slank på et sekund punkterer han en række madmyter om, at sukker, stivelse og kulhydrater er usunde. Modeteorier om stenalderkost og rawfood er useriøse, og i øvrigt gør de det alt for indviklet at spise.

»Vi har glemt, at mad egentlig bare er mad. Medierne er fyldt til randen med advarsler om mad, og hvad der kan ske, når vi spiser det forkerte,« siger han.

Mærk din sult og mæthed

I stedet skal vi bare spise, hvad vi plejer, stoppe, når vi ikke længere føler sult, og gerne gå en tur bagefter. Om vi tager på eller ej, handler kun om at forbrænde flere kalorier, end vi indtager.

Slank med almindelig mad

Per Brændgaard synes, at der har manglet en slankebog med opskrifter på almindelig mad, hvor man ikke ryger ud ad en tangent med højt protein eller en anden modekur. Derfor har han fået kokken Sara Gry Windelev til at skrive opskrifter på velsmagende mad af den slags, de fleste af os spiser. Du finder nogle af dem her på siderne. Selv laver Per Brændgaard aldrig mad, han vil hellere spise færdigmad og har ingen problemer med det.

Laver ikke selv mad

»Jeg har ikke selv lavet mad, siden jeg serverede lasagne for min datter for cirka 10 år siden,« siger han.

Det er et mantra, at vi skal lave vores mad selv, og at hele kulturen falder fra hinanden, hvis vi ikke lærer vores børn at lave mad, men hvorfor? Der er jo ikke en tilsvarende bevægelse, der vil have os til at sy vores eget tøj eller reparere vores egen bil, mener Per Brændgaard.

Færdigmad er ok

»Hvis du i virkeligheden bare bliver stresset af at lave mad, kan du da lige så godt købe den færdig. Jeg synes selv, at madlavning er kedeligt. Derfor går jeg bare over til min lokale takeaway, hvor jeg kan købe salater og sandwich. Selv McDonald's har fået nøglehulsmærkede produkter i sortimentet. Jeg køber ind efter de samme overvejelser som alle andre, der gerne vil leve sundt med masser af grøntsager, fuldkorn og mad, der ikke er overhældt med fedt,« siger Per Brændgaard.

Gå en tur

Motion skal vi heller ikke stresse over, hvis vi lider, bare vi tænker på den næste løbetur, og har dårlig samvittighed, når vi springer den over. 

Dancewalking

»Jeg er tilhænger af at gå til bageren, gå til bussen og transportere dig selv med gang. Det er ikke motiverende at gå for at tabe sig, find hellere et andet formål. Selv er jeg begyndt at eksperimentere med Dancewalking, hvor jeg danser og hører musik samtidig. Især når det er mørkt. For folk kigger altså lidt mærkeligt.« •

Samvirke samvirke@fdb.dk

Søren Gericke er begejstret på livstid. Stort interview

Han har aldrig forstået en pind af, hvad han selv laver. Men det er heller ikke alt, man behøver at forstå. Instinktet er vigtigere og ikke mindst den ustyrlige glæde, bare man stuver et løg
Af Inger Abildgaard | Foto: Flemming Leitorp | 23. april 2015
søren gericke
»Jeg har været med til at løfte nogle danske producenter, der arbejdede med grøntsager og mejeriprodukter og udførte et stort pionerarbejde. Det har jeg været gladest for,« siger Søren Gericke

Han kan smage råvaren bare ved at se den

Andre kokke fortæller om Søren Gericke, at han bare behøver at se på et stykke kød, så ved han, hvordan det skal tilberedes. Han kan smage maden, allerede når han får øje på råvarerne. Det slår mig, mens jeg går langs Damhussøen på vej til Søren Gerickes  lejlighed i Rødovre. Ænder vader op på land og sjasker højlydt deres brede gummifødder ned i græsset. En fed gås nærmer sig og udstøder et hvæs! Den skulle lige vide, at Søren Gericke også går sine ture her og evner at drømme et dyr om til en steg. Han kalder det selv for ubevidst viden.

Drikker hyldebærsaft med honning fra Thy

»Jeg har aldrig forstået en pind af, hvad jeg selv laver,« siger han lidt efter, mens vi sidder ved hans lille, runde spisebord i køkkenet og har drukket hyldebærsaft, som han har varmet i en kasserolle og sødet med klokkelynghonning fra Thy.

»Det er derfor, jeg altid laver noget nyt. Jeg forstod alligevel ikke, hvad jeg lavede før. Jeg fatter ikke noget, før jeg ser det,« siger han.

Skal eksperimentere med mælk

Køkkenet i det hvide 1980’er-byggeri i Rødovre er både køkken og kontor. Ved det lille spisebord træffer han aftaler og lægger planer. Grønne sedler stritter ud fra bøger i en lille stak på en taburet. Brugte kuverter bliver til lapper, han skriver ned på, mens han holder styr på sine arrangementer. Han skal ind i køkkenet på Axelborg hos køkkenchef Jonas Thunberg og restauratør Rasmus Bo Bojesen og eksperimentere med mælk. Han har en aftale med kunstmuseet Arken, hvor han tidligere har lavet mad inspireret af den østrigske maler Friedenreich Hundertwasser, han skal i Dyrehaven og lave mad til musik sidst på måneden, og han skal holde madskole i Marseille, når naturen snart er leveringsdygtig med alt, hvad der kan pible frem.

Suppen blev magisk

I sidste uge stod han i køkkenet på Axelborg sammen med Jonas Thunberg og en flok unge kokke. Der stod de med deres kalvesuppe, der var lidt flad i det, som kalvesuppe godt kan blive, fortæller han.

Han fik en idé. Han ville bryde smagen med en masse små syrlige æbler, han havde fundet. De røg lige i suppen med kernehus og det hele, og så lod han gryden stå til næste dag, hvor han fandt suppen så stiv, at man skulle tro, der var kommet husblas i. Det gjorde ham begejstret. Han var helt oppe at ringe.

»Så siger de unge kokke: Nå, ikke andet! Suppen er blevet stiv på grund af et stof i æblerne, pektin, og så skal du jo huske, at der er blåsyre i kernehusene,« fortæller Søren Gericke.

»Pektin og blåsyre. Det er sgu da lige meget,« siger Søren Gericke. Han vil ikke have suppeeventyret forklaret og sat på formel.

Det er ikke alt, man skal forstå

»Jeg skulle jo vise de skiderikker, at det hele stod som gelé og så med den der friske smag og en lille smule bitterhed fra kernerne, det er jo magi!« råber han med begge hænder løftet mod himlen. Søren Gericke lader hænderne lande tungt på køkkenbordet igen.

»Og så siger de: Forstår du ikke det? Næh, det gør jeg ikke. Jeg tror ikke, det er alt, man skal forstå. Jeg tror på det, der kommer, når du ikke ved, det kommer,« siger han.

 

soren gericke

Der kunne godt være lidt mere respekt for naturen, mener Søren Gericke, der behandler sine råvarer med nærmest ærbødighed

 

Mor kunne lide kokkehuen

Håret er mørkt og tæt, øjnene er varme. Det rigelige pigment har han fra begge forældre. Faderens familie stammede fra Sydtyskland, i moderens familie gik legenden om familiens spanske blod, som skulle stamme fra spanske soldater, der boede på slottet Koldinghus i 1808 i forbindelse med napoleonskrigene. Ikke alene fyrede de mørklødede soldater for hårdt i kaminerne, så slottet brændte, uden for slottets mure havde de travlt med at forføre fødedygtige, østjyske kvinder.

At han skulle være kok, var moderen Annelises idé. Hun havde set et billede i avisen, hvor et par kokke stod foran deres restaurant. Hatten er så smuk, Søren sagde hun. Ja, men så bliver jeg kok, mor, sagde Søren Gericke. Han føler stadig stor hengivenhed både for sin mor og sin far.

»Jeg savner dem hver dag. Hvorfor skulle jeg ikke. De gjorde jo alt!« siger han.

Kørte på rulletrapper, fordi det var sjovt

Hjemmet på Amager var en lejlighed på under 50 kvadratmeter, der husede familiens forældre og tre drenge. Det var nøjsomt, men vidunderligt, siger han, man kom jo ud! Ud på cyklerne eller med sporvognen for eksempel, når familien fra Ringsted var på besøg, og de alle stod af sporvognen uden for Illum for at gå ind i stormagasinet og køre på rulletrapperne med den smukke marmorbelægning. Bagefter var det bare hjem til Ringsted igen, ingen kaffe, ikke mad, rulletrapperne var rigeligt.

»Dengang handlede det ikke så meget om, at man altid skal æde,« siger han.

Pålægget blev vasket

Pålægget blev vasket. Søren Gerickes læreplads var et kælderhelvede af snavs og dårlig luft. I dag eksisterer hverken restaurant eller bygning længere. Kokkene gurglede hals i en atamonlignende væske for at undgå at få sygdom og bakterier i halsen. Den samme væske blev brugt til at vaske pålægget med, når det kom retur fra restaurantens store kolde bord, så det kunne bruges igen. Men der var lyspunkter. Ældre kokke kom i køkkenet som ferieafløsere. De havde rejst rundt i verden og kunne fortælle om svinekoteletten, der var braiseret inde i ovnen, fantastisk kød, de havde fået i Canada, og store norske hummere fanget på dybt vand.

soren gericke
I 1973 blev Søren Gericke udpeget som en af Europas syv bedste kokke

De gamle kokke med knivene pakket ind i aviser

»Så skulle du se kokke! Offenbach, en kæmpe mand, kom med sine egne knive pakket ind i aviser, de knive måtte man jo dårligt kigge på! Han drak aldrig vand, fordi så skulle han tisse, han kunne næsten ikke gå længere, men når han pakkede knivene ud og begyndte at arbejde, kunne han fortælle, så der åbnede sig et paradis. Jeg fik indsigt i en verden, jeg aldrig nogensinde havde mødt. Det var trolddom. Vi havde jo ingenting. Selv savsmuldet på gulvet fejede vi sammen om aftenen og siede det, så det kunne bruges igen,« siger Søren Gericke.

Drømte om de fine restauranter

Når Søren Gericke havde fri, drømte han sig væk. Han vandrede om aftenen forbi restauranter som Coque d’Or, d’Angleterre og Wivex og inhalerede deres dufte, han kiggede gennem vinduerne ind til det fornemme konditori Bristol på Vesterbrogade, mens konditorsvendene formede figurer af marcipan. Det satte tankerne i gang. Hovedet arbejdede på højtryk, og han følte glæde og begejstring, ligesom når de gamle kokke fortalte om verdensmad nede i den uhumske kælderrestaurant. 

Tankerne har altid myldret i hovedet

Han har altid haft et mylder af tanker. Han har lært sig at sortere, når det rumler og tumler på højtryk, de gode ideer skal nok vende tilbage, selv om han umiddelbart er nødt til at glemme dem.

Arbejdede på en øde vejrstation

I sit første job i Grønland på den øde vejrstation Mestersvig begyndte han at omsætte drømme til mad. Han havde sin stolthed, kogebogen af den franske kok Auguste Escoffier med alle hans gamle metoder fra 1800-tallet, stående, og han begyndte at lege med dem. De 11 håndværkere, der hørte til den faste stab, ville godt lege med, der var alligevel ikke så meget at foretage sig. Smede bankede grydelåg, som buede nedad, så Søren Gericke kunne fylde isterninger oven på de gloende varme gryder, mens han braiserede.

»Wosh! Så kommer kulden ned over varmen, så begynder det at rotere og koge og bevæge sig, og jeg blev fascineret og fik pirret min nysgerrighed. Det sætter jo tanker i gang om stegemetoder, varme og kulde og rotation og alt det, jeg ikke vidste en pind om,« siger Søren Gericke. 

Grønland lærte ham at få mest muligt ud af enkelheden og instinktet.

»Uden instinkt kan du slet ikke klare dig i Grønland, men det er noget, der ligesom er faldet ned i hånden på mig. Jeg forstår ikke så meget andet,« siger han.

Han opfandt grøden

Efter et par dage møder jeg ham igen i Dyrehaven nord for København. Han og to andre kokke laver en fireretters menu til et musikarrangement på Kongekilden. Søren Gericke ovnsteger kyllinger, der er klædt på med et lag af sveskepure. Han traver rundt ude i køkkenet mellem høje gryder og reoler med duftende halverede bagte pærer og agurkeskiver, der tørres med salt, og fortæller, hvordan han genbruger alle smagskomponenter, så smagsløgene ikke går glip af så meget som saltlagen fra agurkerne. Det hele forenes til guddommelig dyppelse i den dybe gryde, han rører i.

 »Ingen fond! Jeg bruger slet ikke fond. Den er unødvendig,« siger han.

For 30 år siden genopfandt han grøden. Den kom til ham som en indskydelse. Han fortalte i et interview, at for ham var den indkogte fond færdig som klassisk smagsgiver. Lidt for at provokere sagde han: Ned med fonden, grød er mere interessant. Kokkekollegerne blev ikke glade. Hvad skulle det nu gøre godt for? »Men I kan da godt lide rødgrød,« sagde han ud i køkkenet, og de måtte give ham ret, snart efter var han i gang med at udforske potentialet i grød. Søren Gericke smører med hånden ud over sit køkkenbord og viser, hvordan han dækkede hele fisk med et lag grød og bagte dem. Det var, mens han arbejdede på Søllerød Kro og var landets varmeste kokkenavn. Han kan ikke forklare, hvordan han kom frem til det.

"Så siger min kone: Har du set, der er skorsonerrødder nu?"

»Det kan man ikke svare på, når man er artist. Badutspringeren kan heller ikke sige, hvordan han kom frem til sit spring. Det er træning, selvfølgelig. Den ene proces skaber den næste proces. Du arbejder, så kommer der en leverandør og fortæller noget, så siger en kollega noget andet, og så siger min kone Anne: Har du for resten set, at der er skorzonerrødder nu? Så kommer tankerne, og så skal du bare nogle gange sætte begrænsningen, ikke?« siger Søren Gericke, der har prøvet at brænde ud flere gange, når det rev og flåede for meget i kroppen og kriblede og krablede for meget i hovedet. Nu har han lært, at der skal ro på.

»Jeg skal have ro, ellers kan jeg ikke fungere. Når der er for meget i gang inde i hovedet, og man ikke kan absorbere det, så skal det bare ned i skuffen, så kan du bruge det en anden gang,« siger han.

En af Europas syv bedste

I 1973, da Søren Gericke var 26 år, var han udpeget som en af Europas syv bedste kokke af det engelske Dunlop Guide, som var datidens svar på Michelin. Han havde stået i spidsen for Plazas køkken, hvor levende og baskende hummere blev vist frem i restaurantens bar, mens gæsterne ventede, og hvor kokkene løb igennem restauranten med duftende varme jerngryder, der var fyldt med gran og korn. Han fortsatte på det mondæne Søllerød Kro, hvor ægteparret Inge og Steen Hegeler, Klaus Rifbjerg, Ebbe Mørk og alle andre af de mest eksponerede kulturpersonligheder kom og kunne få serveret glaseret and med kaffebønnepannade, det vil sige smurt med abrikoser og med knuste kaffebønner henover og forskellige sorter af syltede jordbær til.

 

»Jeg er vild med fisk. De forandrer sig fra Kattegat til Øresund, de forandrer smag hele tiden,« siger Søren Gericke

 

 Serverede rå kylling på Søllerød Kro

Forleden mødte han på Københavns Madhus en tidligere kollega, en kvindelig kok fra Søllerød kro, og hun sagde: »Søren, kan du huske den rå kylling, du serverede på Søllerød kro.« Det kunne han selvfølgelig.

»Ja for helvede, rå kylling hakket i morteren og så ind på bordet med en lille smule kold bouillon i, og så når gæsterne fik den varme suppe ind, så stod vi lige og rørte det her ned i suppen. Kan du se en rå kylling i dag?« siger Søren Gericke.

Han lavede bare det, han syntes var rigtigt, siger han og retter i det samme sig selv. Kokkene lavede. Det var sgu dem, der bar! 

»For helvede, vi ryddede alt det gamle ragelse væk, altså tankerne. Tænk at få lov til at lave et køkken, hvor man rydder alle gamle normer væk. Jeg turde det, fordi jeg ikke forstod de andre kokke. Det var skrækkeligt med alle de der tykke sovse, der blev lavet.«

Kokke lærer af hinanden i dag, de deler og snakker

Erwin Lauterbach har sagt, at Søren Gericke  er den eneste kok, han nogensinde har været misundelig på, og omtaler ham som det største naturtalent. Søren Gericke siger:

»Vi var nogle stykker, Erwin Lauterbach, Jan Pedersen og Roy Hurtigkarl, der startede alt det der. Vi havde fuld fart på alle sammen, og jeg har lært meget af de andre, for satan da, vi var i Paris og kom hjem og berigede hinanden, som alle kokke gør i dag. De er åbne, de deler med hinanden og snakker.«

Søren Gericke er fascineret af, hvad der sker i køkkenerne i dag. 

»Jeg får så meget krudt af de unge kokke, det skal jeg love for. Der har været så meget fart på i de sidste ti år, og aldrig har det været så bredt som nu, det er lige fra gulerodssalaten til hummersouffleen, og det giver også mig et spark i røven, og så er det altså, at jeg skal begrænse mig selv, for jeg kan bruge alle fem ting på en gang, og det går jo ikke, vel?«

H.C. Andersen er guld

Han griber en af bøgerne med de grønne lapper strittende ud. Den viser sig at rumme nogle af H.C. Andersens mindre kendte fortællinger, Dråben og Fugl Føniks. Søren Gericke er inspireret.  

»Fugl Føniks. Det er toppen,« siger han og læser højt: »I paradisets have bag kundskabens træ stod en rosenhæk.« 

»Det er nemlig rigtigt, du skal søge i livet. Der er ikke noget, der er nemt, det skal det heller ikke være,« siger Søren Gericke. I tankerne arbejder han med mad inspireret af den gamle eventyrdigter og hans lange udenlandsrejser og hjemlige besøg ved fedtebrødsbordene i det københavnske borgerskab. Det er, som om begejstringen ingen ende vil tage.

»Begejstring? Nej for pokker, jeg er ved at sprænges, jeg brænder jo! Jamen hvis den der begejstring ikke er der, så kan du sgu godt glemme det hele. Det er fuldstændig lige meget. Og for mig er det lige så meget det hakkede løg, der stuver. Kender du ikke det, man kan blive helt salig af den sprutten, det er da det, der er liv, glæden ved bare at se på det,« siger han. •

 

Sagt om Søren Gericke:

Nikolaj Kirk, kogemand. Lærte Gericke at kende, da Kirk var køkkenchef på restaurant Olsen i København, hvor Gericke jævnligt spiste: 

Jeg spurgte, om jeg måtte bruge en sommer på Gerickes Nordatlantisk Fiskerestaurant i Klitmøller. Han havde så mange inspirerende tanker om råvarer. Vi aftalte at køre sammen fra Rønde, hvor han boede og passede bier i haven og havde 27 aspargessorter i sit bryggers. Han havde lige et møde med en person fra forsvaret om mad til de værnepligtige først. Ud med tilsætningsstoffer og ind med confit de canard i feltrationerne, lød det, og så gik turen op igennem Jylland. I køkkenet oppe i Klitmøller husker jeg ham for at sige: Drenge! Jeg vil have budding. Sådan en, der har klumper og gryner lidt og skiller og blævrer, når man kigger på den, og jeg vil have smeltet honning ned i. Han talte om jordbærsorter og råvarer og havde nye ideer hver dag, og jeg blev blæst tilbage og tænkte: Ih hvor ville jeg gerne være så dygtig.

 

Pernille Skjødt, datter. Kok og madskribent: 

Søren har en ild og energi i sig som ingen anden. Han har vist mig en magisk og sanselig verden gennem maden,  han er et ganske særligt menneske , som går til sine livsopgaver i gryderne på en ekstremt undersøgende og ydmyg måde. Han lever og drømmer sig ind i måltidet, han  inspireres af naturen,  årstidens gang  eller kunst, og det er berigende at have en far, som er et passioneret menneske og et enten-eller-menneske, som har vist mig vej til at følge mit hjerte. 

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må man grille på altanen?

Grillmad er sommerhygge, men har du altan, er det ikke altid, at du må tænde op i grillen. Beredskabsstyrelsen og Aarhus Brandvæsen forklarer, hvornår du må grille på din altan – og hvordan du griller sikkert.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 23. april 2015
Varme grillkul i en lille kuglegrill
Skal du grille på altanen, skal grillen stå på et helt fast underlag, og der skal være langt til brændbare bygningsdele. Sådan er bare 2 af kravene, hvis du vil tilberede velsmagende grillmåltider på din altan.

Du må i princippet grille på altanen, men…

Når sommersolen danser, frister et aftensmåltid på altanen. Det er praktisk at kunne grille på altanen, så man slipper for at stå i baggården og vende bøffer og pølser. I princippet må du gerne grille på din altan, hvis du overholder en række regler, der er fastsat i Afbrændingsbekendtgørelsen. 

Udgangspunktet er, at du skal gå mere end 15 meter væk fra ting, der let kan antændes. Det kan være stråtækte tage, udhuse, tørre planter, brændbare væsker og gas. 

Du må dog godt bruge din grill på altanen, hvis: 

• Grillen er mindre. Det vil sige, at du ikke bruger flere kul eller briketter, end der kan være i en traditionel grillstarter. Det er cirka 10 liter. 

• Vægge, gulv og overflader er hårde og ikke-brændbare.

• Altanen har mindst en åben langside.

• Du anvender elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke og lignende. Der må ikke anvendes optændingsvæske. Lampeolie kan dog bruges, hvis grillen er placeret mindst 2 meter fra brændbare overflader (gælder også vægge og lofter).

Bruger du gasgrill på altanen, skal du være opmærksom på, at gasflasken skal fjernes fra altanen efter brug. Du må altså ikke opbevare en gasflaske eller en reservegasflaske på din altan. 

Boligforeningen kan begrænse grilningen

Selvom reglerne giver mulighed for at bruge en mindre grill på altanen, kan din boligforening eller ejerforening begrænse grillningen i ejendommen. Nogle steder er det altid forbudt at grille på altanen, andre steder er det kun nogle altaner, så man mindsker røggenerne for andre beboere. 

Begrænser din boligforening muligheden for at grille, gælder forbuddet, selvom Afbrændingsbekendtgørelsen egentlig giver lov. 

Gode råd, når du griller på altanen

• I grill til fast brændsel må kun anvendes trækul eller træbriketter.
• Til optænding skal anvendes elektrisk grilltænder, papir eller optændingsblokke og lignende. Der må ikke anvendes optændingsvæske. Lampeolie kan dog bruges, hvis grillen er placeret mindst 2 meter fra brændbare overflader (gælder også vægge og lofter).
• Sørg for at have vand til slukning i nærheden, og forlad ikke grillen, før den er slukket.

Kilde: Henrik G. Petersen, kontorchef i Sikkerhedsstyrelsen og Aarhus Brandvæsen

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kan kaffe eller kanel stoppe myrer?

Ifølge gamle husråd bryder myrer sig ikke om kaffe og kanel, og derfor kan de 2 ting forhindre myrer i at myldre indenfor. Men er det rigtigt? Få svar her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 22. april 2015
Myrere på vej ind over et dørtrin
Selvom kaffe og kanel ikke er myrernes yndlingsspise, er det heller ikke, det værste, du kan finde frem til dem.

Myrer er ikke bange for kaffe

Kaffe eller kanel har ingen eller kun meget begrænset effekt mod myrer, hvis du lægger det ud for at forhindre dem i at komme ind i huset. Myrerne vil muligvis ikke gå direkte i det, men så styrer de bare udenom. 

Hvad kan du så gøre for at stoppe myrer?

Brug myremidler (gift) med langtidseffekt - det står på pakken eller flasken. Det er vigtigt, at du bruger giften der, hvor myrerne er, og gerne dér, hvor de kommer ind i huset. 

Hvis du vil forhindre myrer i at komme igen til næste år, skal myreboet ødelægges. Find ud af, hvor myrerne kommer fra, og fjern så fx paneler og gulvbrædder, og put myrepudder så langt ind, du kan -  det kan muligvis ødelægge boet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kan medicin blive for gammel?

Hvis din medicin er for gammel, kan du ikke sikre dig, at den virker optimalt, og i værste fald kan den være sundhedsskadelig. Nedenfor har vi samlet et skema over, hvilke former for medicin du skal være særlig opmærksom på i forhold til holdbarhed.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 22. april 2015
Glas med medicin og piller i hånd.
Har du gamle glas med medicin stående i medicinskabet, er det en god idé at tjekke, om holdbarheden er udløbet, for så skal de til destruktion på apoteket.

I tvivl om holdbarhed: Læs på indpakningen

Står du med noget medicin i hånden, som du ikke kan huske, hvor længe har ligget i medicinskabet, så tjek indpakningen for holdbarhedsstempel. Vær opmærksom på, at nogle former for medicin kan miste deres effekt, hvis du ikke opbevarer dem som angivet.

Du kan nemlig risikere, at for gammel eller forkert opbevaret medicin kan være virkningsløs – og i nogle tilfælde ligefrem skadelig. Har medicinen ændret lugt eller udseende, bør du heller ikke anvende den.

Holdbarheden på medicinpakken er normalt angivet med teksten »holdbarhed« eller »anvendes inden«. Har din medicin overskredet holdbarhedsdatoen, skal du aflevere det på apoteket til destruktion. 

Læs Samvirkes artikel: 7 smerter du ikke bør ignorere

Så længe holder medicinen

De fleste former for medicin kan normalt holde sig i 2 til 5 år, men læs altid på indpakningen, da der kan være forskel fra en type medicin til en anden.

Herunder kan du se, hvilke slags medicin du skal være særlig opmærksom på, når man taler om holdbarhed, og hvor længe de forskellige typer medicin holder efter åbning.

Type lægemiddel Konservering Holdbarhed efter åbning Bemærkning
Injektions-væsker, infusions-koncentrater og skyllevæsker (hætteglas) Uden 24 timer Husk, at ampuller er endosisbeholdere og ikke må opbevares, efter de er åbnet.
Injektions-væsker, infusions-koncentrater og skyllevæsker (hætteglas) Med 14 dage Husk, at ampuller er endosisbeholdere og ikke må opbevares, efter de er åbnet.
Insulin-pen   4 uger Skal ikke opbevares i køleskab efter åbning.
Mikstur Uden Cirka 1 måned
Mikstur Med Til udløbsdato
Næsedråber Uden 14 dage Holdbarhed kan variere lidt fra præparat til præparat. Tjek indlægssedlen eller æsken.
Næsedråber Med 1 til 3 måneder Holdbarhed kan variere lidt fra præparat til præparat. Tjek indlægssedlen eller æsken.
Penicillin-mikstur
10 til 14 dage Bør opbevares i køleskab.
Stikpiller
2 år Holdbarhed gælder også, når pakningen er åbnet
Tabletter
2 til 5 år Gælder også, når pakningen er åbnet.
Øjendråber, øjenbadevande og øredråber Uden 7 dage Holdbarhed kan variere lidt fra præparat til præparat. Tjek indlægssedlen eller æsken.
Øjendråber, øjenbadevande og øredråber Med 1 måned Holdbarhed kan variere lidt fra præparat til præparat. Tjek indlægssedlen eller æsken.
Øjensalver og andre sterile salver for eksempel steroidholdige præparater
1 til 2 måneder Holdbarhed kan variere lidt fra præparat til præparat. Tjek indlægssedlen eller æsken.
Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad var navnet? Lolita Bellstar

Et nyt fornavn koster 510 kroner, men så er der også frit valg på mange hylder. Navneforsker Birgit Eggert fortæller her om tidens tendenser på navnefronten.
Af Kristian Lauritzen | Ken Hermann | 21. april 2015
Man behøver ikke at tage et navn så højtideligt, siger Lolita Bellstar

Fantasifuld navneleg

I 2006 trådte en ny navnelov i kraft, der fjernede en række af de regler, der tidligere satte begrænsninger på kreativiteten, når danske forældre skulle skrive et navn på barnets dåbs- eller navneattest.

I dag er der næsten frit valg på alle hylder. Så længe navnet ikke virker anstødeligt – hvad der er op til det enkelte kirkesogn at vurdere. Siden 2006 er der blevet godkendt tusindvis af nye fornavne.

Navne er populære et par årtier

Tendensen til at vælge unikke navne begynder ofte i hovedstadsområdet. Det forklarer Birgit Eggert, lektor i navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut ved Københavns Universitet.

»Vi ser en stor indflydelse fra populærkultur, såsom popidoler og sportsstjerner. Det er dog ikke alle kendte navne, der slår igennem. Det viser sig, at navnets lyde spiller en vigtig rolle. Vi er glade for to vokaler, der sidder sammen. Se på de mest populære navne som Liam, William, Noah og Sofia,« påpeger forskeren. 

Birgit Eggert fortæller, at populære navne typisk er populære nogle få årtier. Navnes popularitet eller de fordomme et navn kan få påklistret varierer efter, hvor vi befinder os i landet. 

»Vi knytter ofte egenskaber til navne. Det hænger sammen med folk, vi har kendt. Eksempelvis Brian igenigen fra P3’s radiosatire for 20 år siden, der blev ved med at ringe ind og sige mærkelige ting og være »en Brian«. Det var med til at give os en fælles forbindelse til navnet Brian som en karikatur på en taber.«  

I dag er navnet Brian næsten udryddet blandt danskere født i det nye årtusinde.  

Et navn er blot et navn

Ifølge Birgit Eggert findes der en tommelfinger-regel om, at der skal gå 100 år, før et navn, der var populært engang, igen kan blive retro. Forældre undgår navne til deres børn, som tilhører deres egne forældres generation. De navne får en kikset karakter, mens børnenes oldeforældre giver romantiske minder i forældrenes bevidsthed. 

Men når al symbolik er pillet væk, er et navn blot et navn. 

»Alle navne er dannet ud af ord, der engang havde en betydning. Når man hedder Steen, ved folk godt, at navnet kommer af ordet sten. På et tidspunkt mister navnet forbindelsen til det ord, det kommer af,« understreger Birgit Eggert. 

I dag vokser børn og unge op blandt kammerater, der hedder Engel og Laban. Når det unormale bliver normalt, kan det betyde, at de fordomme og de signaler, vi sender i kraft af vores navne, til sidst forsvinder. 

Mit navn er avantgardekunst 

Jeg hedder Lolita Bellstar. Navne behøver vi ikke at tage så højtideligt

Lolita Annekatrina Steenholt Bellstar, 47 år, manuskriptforfatter.

»Da jeg var 17 år gammel, arbejdede jeg i et pladestudie, hvor en af producerne havde det med at give folk øgenavne. Mit blev Lolita Bellstar.  Jeg går ud fra, at han syntes, jeg var yndig. Og for otte år siden gik jeg så over til at hedde det officielt. 

Da jeg blev født, var det meningen, at jeg skulle hedde Anna Karina, men præsten skrev forkert på dåbsattesten og skrev Anne. Siden blev mine forældre skilt, og jeg fik nyt efternavn, og det skete så igen, da jeg selv blev gift. Det har altid været noget rod med mine navne. 

Jeg har 2 autoimmune sygdomme. I en periode, hvor jeg var meget syg, sagde min mand, at jeg blev nødt til at vise mine nærmeste, at jeg ville gøre alt for at blive rask. Han mente, jeg burde opsøge en numerolog. Jeg syntes, det lød tosset, men jeg tog af sted og endte med at blive imponeret over hendes indsigt.

Numerologi handler om, at bogstaverne i ens navn skal hænge sammen med bestemte tal, der giver de rette energier. Det viste sig, at tallene passede med bogstaverne i mit gamle øgenavn Lolita Bellstar. Samtidig ændrede hun lidt i mit oprindelige fornavn, som blev til mit mellemnavn. 

Min far kan ikke lide navnet Lolita Bellstar, så han kalder mig Loli. Det andet er for porno i hans hoved.
Som manuskriptforfatter på tv-serier fiser ens navn hurtigt ned over rulleteksterne. Mit navn er så tilpas tosset til, at man lige når at lægge mærke til det. Jeg indeholder noget punk. Jeg tænker på mit navn som et stykke avantgardekunst. Jeg vil også gerne vise andre, at vi ikke behøver at tage et navn for højtideligt.«

I dag kalder jeg bare Lone

Vælgerne skal ikke bruge tid på at stave sig igennem både for- og efternavn

Ísminur Lone Yalçınkaya, 47 år, byrådspolitiker for Venstre i Gladsaxe Kommune. Oprindeligt fra Tyrkiet.

»Som 18-årig forsøgte jeg at få en læreplads som kontorelev, men mine ansøgninger blev ikke besvaret, og jeg fik afslag på afslag, selvom mine karakterer var i top. Så skrev jeg en ansøgning som Lone Madsen i stedet. Pludselig blev jeg kaldt til samtale og fik jobbet. Da måtte jeg gå til bekendelse og fortælle personalechefen, at jeg faktisk hed Ísminur Yalçınkaya, men jeg brugte et falsk navn for at få mulighed for at præsentere mig selv. Han tog det heldigvis pænt, og jeg fik jobbet.

Kort tid efter blev jeg dansk statsborger, og jeg tog pæredanske Lone som mellemnavn. Det har jeg brugt lige siden som fornavn, og jeg føler ikke længere, at jeg bliver frasorteret på grund af mit navn.

Mit oprindelige fornavn står stadig i mit pas, men jeg bruger det ikke til daglig. Jeg ville da ønske, at det ikke var nødvendigt at tage et andet navn, men samtidig er jeg praktisk anlagt som menneske. Det har vist sig at være et rigtigt valg for mig. Jeg er en integreret borger i det danske samfund. Vi kan ikke fravælge vores historie, men vi kan tilvælge det, vi gerne vil blive.

Sidenhen har jeg selv siddet på den anden side af bordet og skullet ansætte medarbejdere. Det påfaldende er, at jeg også har kunnet tage mig selv i at kigge skævt til navnet i en ansøgning, hvis det har klinget udenlandsk. Man skulle tro, at jeg var den sidste til at have fordomme om folk født i eller fra andre lande. Det viser, at vi alle bliver påvirket af det samfund, vi lever i. Vi må være bevidste om at undgå automatreaktioner og fordomme og i stedet se på det menneske, vi står over for.« 

Børn tænker ikke over, at de har anderledes navne

Til hverdag bruger familien kun børnenes fornavne

 

Sofie Kirstine Dalhof Rasmussen, 35 år, dagplejemor, og Jens Cahnbley, 46 år, køkkenchef. Børnene Kastanje Bi Ærteblomst, 2 år, Alfa Elisabeth Calendula, 6 år, Bjørn Frederik Dexter, 4 år, og Bowie Leo Hector, 1 år.

Sofie: »Alfa var et sødt navn, syntes vi, og Elisabeth er fra min farmor. Calendula betyder morgenfrue. Hun er født i oktober. Hver måned har en blomst, og oktobers er morgenfrue.
Bjørn ville jeg gerne have skulle hedde Bjarne, opkaldt efter min far, men den var Jens ikke med på. Så blev Bjørn et kompromis. Frederik hedder han efter sin fars farfar. Dexter er hans fars yndlingsseriemorder i en tv-serie. 
 
Da vi fik Kastanje, havde vi lige været ude at samle kastanjer, og så foreslog min far det navn. Bi har jeg altid syntes var sødt, mens ærteblomst er blomsten for april måned, som hun er født i. Ærteblomst måtte vi søge om at få lov til at kalde hende. 
Bowie er ikke opkaldt efter David Bowie, det var et navn, jeg faldt over, da jeg bladrede i en navnebog. Leo er efter min farfar, og Hector skulle med, så han havde noget stærkt i sit navn.
 
Alfa begyndte i skole i sommer. Hun lægger ikke mærke til, om børn ser anderledes ud eller hedder noget særligt. Jeg kan ikke forestille mig, at de skulle blive mobbet med deres navne. Kun hvis andre børns forældre fortæller deres egne børn, at det er nogle mærkelige navne.«
 
Jens: »Vores børns navne er jo et stykke identitet, vi har givet dem med i deres liv. Jeg kan da godt få kommentarer fra folk over 50, som synes, det er nogle flippede navne. Men blandt vores jævnaldrende er det almindeligt, at man giver sine børn de navne, der falder en ind. I dag er normen, at man kan hedde alt.«
Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor kan sukkerfrit slik være hårdt for maven

Sukkerfrit slik kan have nogle bivirkninger, man bør være opmærksom på. Samtidig mætter det mere end almindelig slik, fortæller ernæringsrådgiver Per Brændgaard til Samvirke.
Af Kristian Lauritzen | Coop | 20. april 2015
Sukkerfrit slik tilfredsstiller tyggetrangen frem for den søde tand

Sukkerfrit slik kan give ondt i maven

Mange af os er djævelsk glade for slik. Så glade, at vi indimellem tænker, at vi må finde en alternativ måde at få dulmet vores trang til søde sager. Der findes en række varianter af sukkerfrit slik som lakrids og vingummi. 

Her er sukkerindholdet typisk erstattet af kunstige sødestoffer. De sødestoffer kan give mavepine, hvis vi spiser større mængder af det sukkerfrie slik. Det forklarer Per Brændgaard, som er centerleder hos Center for Bevidst Sundhed. 

»Sødestofferne i sukkerfrit slik hedder sukkeralkoholer. De har den virkning, at de suger vand, når de kommer ned i tarmen. Det er med til at give en risiko for mavepine, hvis man spiser meget på én gang,« siger han.

Der står også på produkterne, at de har en afførende effekt, men ifølge Per Brændgaard er det i lige så høj grad ondt i maven, frem for diarré, der kan være konsekvensen ved at spise slikket i store mængder. 

Sukkerfrit slik tilfredsstiller ikke den søde tand

Sukkerfrit slik indeholder ikke samme mængder kalorier som slik med sukker, men det betyder ikke, at det er kaloriefrit. Og det er også værd at bemærke, at sukkerfrit slik sjældent erstatter trangen til søde sager.

»Sukkerfrit slik giver ikke den samme virkning som almindeligt slik. Derfor er det ikke et holdbart alternativ, hvis du trænger til sødt, medmindre det ikke er trangen til søde sager, men blot den mere rastløse tyggetrang, der er i spil. I den situation kan sukkerfrit slik være et udmærket alternativ, ligesom tyggegummi kan det,« pointerer Per Brændgaard.

Sukkerfri slik er mættet med kostfibre

Hvis vi spiste sukkerfrit slik i samme mængder, som vi ofte gør, når vi konsumerer en stor pose blandet slik, ville vi føle os meget fyldte i maven. Det skyldes, at sukkerfrit slik er tilsat store mængder kostfibre. I virkeligheden burde man ifølge Per Brændgaard betragte nogle af de sukkerfrit varianter som en form for kosttilskud. 

»Det er et helt andet næringsindhold, der er i sukkerfrit slik. Det svarer lidt til at sammenligne et æble og sliks sukkerindhold. I den situation, hvor man har den stærke trang til søde sager, er æblet heller ikke tilfredsstillende. Desværre,« forklarer ernæringsrådgiveren. 

Hvis man udvikler en bevidsthed omkring det og mærker efter i situationen, vil man godt kunne vurdere, om man er sukkertrængende eller blot har lyst til at noget at tygge i, mener Per Brændgaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Gojibær - sunde eller opreklamerede?

Tørrede gojibær ligner orangerøde rosiner og smager som en krydsning mellem tørrede tranebær og kirsebær. I de senere år har de asiatiske bær fået kultstatus som en såkaldt 'superfood', der både skulle gør én sundere, friskere og yngre. Ernæringsekspert er ikke så imponeret.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 17. april 2015
Skål med tørrede bær
Stort indhold af vitaminer og antioxidanter er noget af det, gojibær især bliver fremhævet for.

Gojibær måske er ikke bedre end så meget andet

Kineserne har i århundreder spist de små, røde gojibær - angiveligt fordi bærrene skulle være så supersunde, at de kan holde alverdens dårligdomme på afstand.

Lars Sonne-Hansen, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og forstander på Suhrs Højskole, opfordrer til at se lidt nuanceret på bærrenes berettigelse.

"Alle os, der har levet i over 50 år, kan huske, at broccoli engang var det helt store. Der kommer hele tiden et nyt produkt med en ny, usædvanlig egenskab. Efter min mening er det slet ikke interessant at beskæftige sig med uden samtidig at se på, om produktet er let tilgængeligt, om det er til at betale, og om vi kan spise meget af det," siger han.

Gojibær og vitaminer

Gojibærrene bliver især fremhævet for deres store indhold af vitaminer og antioxidanter.

"Men når man se på vitaminindholdet i fødevarer, duer det ikke at se isoleret på, hvor mange vitaminer der for eksempel er i 100 gram af varen. Man må også se på, hvor meget af varen vi kan spise. Et eksempel er kartofler, som indtil engang i 80'erne var danskernes vigtigste kilde til C-vitamin på trods af, at de blev skrællet og kogt, hvor store dele af vitaminerne gik tabt," siger Lars Sonne-Hansen.

Han forklarer videre, at selv om der ikke er nær så mange C-vitaminer i kartofler som i persille eller citroner, var kartofler alligevel den vigtigste C-vitaminkilde, fordi vi spiste så mange af dem.

Det handler ikke kun om sunde fødevarer, men også om sund fornuft

"Gojibær er sikkert sunde, men de koster også kassen. Så er der mere sund fornuft i at spise de fantastiske produkter, som vi har rigeligt af i vores køkken, og som ikke er nær så dyre. Og der er masser af vitaminer og antioxidanter i helt almindelige fødevarer som frugt, grønt og korn, der ikke koster flere hundrede kr. kiloet," siger ernæringseksperten.

Samvirke samvirke@fdb.dk

5 kreative bordplaner til den store fest

Savner du en idé til, hvordan du kan sammensætte bordplanen til din kommende fest, fødselsdag eller måske et bryllup? Her er 5 bud på alternative bordplaner, så festen kommer sjovt fra land. 
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 17. april 2015
Bord dækket med foldede servietter til fest
En god bordplan kan være grundstenen til at få skabt en sjov fest

Den syngende 

I finder en velkendt sang og printer teksten på papir. Derefter deler I sangen op i små bidder, så der kun er 1 linje, eller et par ord, til hver person. Derefter trækker gæsterne efter tur en bid med lidt tekst på. Nu gælder det om at sætte sig, så teksten kommer i rette rækkefølge.

Når gæsterne langt om længe er kommet på plads, kan selskabet jo passende synge ”Papirklip”, ”Smuk som et stjerneskud”, eller hvilken sang I nu har valgt, i kor. 

Den anekdotiske 

Denne bordplan kræver, at du kender dine gæster godt. I stedet for navne på bordkortene skrives noget, som gæsterne har gjort, sagt eller været udsat for. Når gæsterne skal til bords, er de derfor nødt til at gå rundt og læse alle bordkortene, som jo mange gange kan være ganske pinlige.

Når gæsten mener at have fundet citatet eller hændelsen, der passer på dem, stiller gæsten sig bag stolen. Og inden man sætter sig, skal hver især lige fortælle på skift, hvad der står på deres bordkort.  

Den billedskønne

En tredje variant er, at få kvinderne (eller mændene) i selskabet til at tegne et portræt af sig selv på hver sitbordkort. Det kan foregå ved, at kvinderne lukkes ind til festen lidt før mændene og hver især får udleveret pap og blyant. 

Når portrætterne er tegnet på bordkortene, blandes de og lægges i en bunke. Herefter bliver mændene inviteret indenfor. En efter en trækker de et bordkort med et portræt på. Så gælder det om at finde frem til den portrætterede på bordkortet, som bliver deres borddame for aftenen.

Alt efter gæsternes evne eller mangel på samme til at tegne kan det fungere som en sjov måde at se, om gæsternes opfattelse af deres eget spejlbillede harmonerer med andres. 

”Icebreakeren”

Denne bordplansleg kan fungere som et sjovt værktøj til at få sat gang i samtalerne med sidemanden eller på tværs af bordet. Man finder en oplysning om hver gæst, som er lidt pudsig og uforudsigelig. Alle disse oplysninger skrives ned på små sedler.

Nu får den enkelte gæst udleveret en oplysning om en af de andre gæster ved borde, og skal så i gang med at finde vedkommende. Det kunne være ”Ham, der er i familie med Michael Laudrup” eller ”Hende, der er født i et telt i Tanzania.” 

Den sjofle

Enhver fest kan have behov for en lummer start. Ved denne bordplan skal mændene finde kvinden med det kyskhedsbælte, hvortil deres nøgle passer. Man skaffer en masse kyskhedsbælter (i denne leg små hængelåse), man sætter på en snor. Kvinderne får udleveret et bælte hver, som de tager omkring maven. Mændene får hver en nøgle. Nu skal de finde den kvinde og det kyskhedsbælte, deres nøgle passer til.

Husk at købe små hængelåse og at holde styr på nøglerne, så de ikke bliver væk.