Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan tjekker du dig selv for testikelkræft

Ømhed, hævelse og en følelse af tyngde i pungen er blot nogle af de symptomer, du skal holde øje med, når det kommer til testikelkræft. Sammen med Jens Oluf Bruun Pedersen, der er overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, guider Samvirke dig her til selvundersøgelse af testiklerne.
Af Emma Libner | Illustration: Rikke Bisgaard | 14. marts 2016
Testikelkræft. Illustration: Rikke Bisgaard
Danmark er et af de steder i verden, hvor flest får testikelkræft. Overlæge Jens Oluf Bruun Pedersen fortæller, hvordan du selv kan være opmærksom på symptomer på sygdommen.

Testikelkræft rammer typisk unge mænd

Danmark er ét af de steder i verden, hvor flest mænd rammes af kræft i testiklerne. Årligt bliver cirka 300 danske mænd diagnosticeret, og særligt unge mænd i alderen 25 til 35 år er i risikogruppen. Kræft i testiklerne kan dog ramme mænd i alle aldre. 

Chancen for at få testikelkræft øges, hvis du tidligere har haft kræft i testiklerne, eller hvis sygdommen før er set i familien. Manglende nedsynkning af én eller begge testikler øger også risikoen.    

Vær opmærksom på de forskellige symptomer

Forandringer i testiklerne vil i de fleste tilfælde føles som en lille knude eller en hævelse. En forstørret testikel er ikke nødvendigvis øm, men smerter kan være et tidligt tegn på, at noget er galt. For nogle mænd vil symptomerne opstå akut, mens andre vil opleve en gradvis udvikling.  

»Opdager man en forandring, skal man være vaks til at lade en erfaren læge undersøge den nærmere,« siger overlæge og lægefaglig redaktør i Kræftens Bekæmpelse, Jens Oluf Bruun Pedersen. Han understreger, at selv den mindste tvivl bør tages alvorligt.   

Andre symptomer på kræft i testiklerne er en følelse af tyngde i pungen, hårdhed, ændring i størrelse og facon, pludselig ophobning af væske i pungen samt ømhed i brystvævet.

Undersøg dit ”udstyr” i badet 

Varmt vand fra bruseren gør pungen blød og elastisk, så du lettere kan være systematisk i din undersøgelse. Derfor foreslår Jens Oluf Bruun Pedersen, at man udfører det jævnlige tjek af testiklerne som en del af sin rutine i badet.

  • Start med at lade pungen hvile i din hånd og mærk tyngden og størrelsen på testiklerne. Flyt eventuelt penis til side, så du bedre kan komme til. Dine testikler skal være så ens som muligt, men vær opmærksom på, at den ene testikel fra naturens side ofte er en smule større end den anden.
  • Brug begge hænder til at undersøge med. Følg testiklerne fra den ene ende til den anden ved blidt at nulre hver testikel mellem tommel- og pegefinger. 
  • Mærk efter ujævnheder i eller på overfladen af testiklerne og vær opmærksom på størrelsen, formen og følelsen i hver testikel. Dine testikler skal være faste og elastiske af konsistens, og undersøgelsen må ikke gøre ondt at udføre.  
  • Husk desuden også at tjekke bitestiklerne, som sidder oven på og bag testiklerne. Bitestiklerne har en lidt mindre fast substans end resten af pungen.
  • Vær opmærksom på, at blodårer, væv og sædens transportgange i testiklerne kan forveksles med knuder. Er du i tvivl, bør du altid søge læge.  

Hurtig opdagelse sikrer bedre chance for overlevelse

Ved at undersøge dig selv regelmæssigt kan du opdage eventuelle forandringer i testiklerne tidligt og dermed sikre en nemmere behandling. Tidlig opdagelse af sygdommen er medvirkende årsag til, at op mod 95 % i dag bliver helbredt for testikelkræft.

“Vi anbefaler, at man holder øje med sig selv og dermed sikrer, at der ikke er noget nyt eller noget, der har ændret sig,” siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

4 madmyter: Nej, vi spiste ikke bedre i gamle dage

Det gammeldags familiemåltid var måske slet ikke lykken i gamle dage, da far sad for bordenden og børn skulle ses. Morten Hedegaard Larsen og Boris Andersen, der begge er ph.d'er, har forsket i mad og fødevarer i en samfundsmæssig sammenhæng og afliver myterne om datidens gode mad og om børn, der gik i lære i mors køkken.
Af Inger Abildgaard | Arkivfoto: Lisbeth Holten | 14. marts 2016
Åh, intet var som Mors frikadeller. Vi er nostalgiske, når det gælder mad, men forskere peger på, at vi langt fra spiste bedre førhen, end vi går i dag.

Myte 1: Børn skal lære at lave mad hjemme hos mor

Det er en myte, at børn i gamle dage stod i køkkenet med mor og lærte at få sunde madvaner, og at vi derfor også skal gøre sådan i dag. Måske syntes børnene bare, det var en sur pligt at skrælle kartofler. I nogle hjem var børn slet ikke velsete i køkkenet, hvor de kunne gå i vejen og forstyrre arbejdet. I dag mener vi, at børnene skal lære at lave mad i køkkenet, men hvis de voksne slet ikke synes det er hyggeligt og sjovt, virker det ikke motiverende på børnene at være med i madlavningen, og måske behøver de slet ikke at lære det hjemmefra. Vi kan lære at lave mad på mange måder: når vi flytter hjemmefra på kollegium eller i bofællesskab og tvunget af nødvendighed er nødt til at fremstille noget spiseligt, når kontoen står på nul midt i en måned. Det er sådan, masser af mennesker har lært at lave mad. Desuden er madskoler for børn moderne, og der er mange tilbud om madlavning for børn for eksempel gennem Coops GoCook eller Landbrug & Fødevarers madskoler.

Myte 2: Kvaliteten var bedre i gamle dage

Nej, maden var ikke altid bedre i gamle dage. Det var ikke usædvanligt at støde på både gammel mad, rådden frugt eller kød med en tanke, som man sagde.  Vi ville løbe skrigende væk, hvis vi blev henvist til fortidens kolonialbutikker og de første supermarkeder. I dag har vi flere valg og et kæmpe råvareudvalg med eksotiske frugter og udenlandske råvarer, vores formødre ikke engang turde drømme om, dengang husmødrene kunne dele en tomat i 8 stykker, så der var nok til alle og man højst fik en enkelt appelsin i løbet af vinteren. Den ene appelsin smagte naturligvis himmelsk, men måske var den i virkeligheden ganske ordinær smagt med nutidens smagsløg. Det industrialiserede landbrug har givet os både tilgængelighed og lavere priser, så vi en gang imellem kan bruge lidt ekstra på fødevarer, der forener det bedste fra den industrielle verden med dyrevelfærd og økologi. 

Myte 3: Folk spiste sundere i gamle dage

Nej, befolkningen spiste som helhed ikke sundere. Voksne og børn var ofte fejlernærede, og det var ikke ualmindeligt, at mænd for alvor både spiste og drak igennem og døde i 50-års alderen. Ikke uden grund kaldte man kniv og gaffel for mordredskaber. Der blev spist godt med fed sovs og fortæret store frokoster med masser af kød og mayonnaisesalater, øl og snaps. Siden da er middellevetiden steget betydeligt.

Myte 4: Måltidskulturen var bedre

Det lykkelige gammeldags familiemåltid var måske slet ikke lykken i gamle dage, da børn skulle ses, men ikke høres, og dagens fælles måltid bar præg af stilhed om bordet og et patriarkalsk overhoved for bordenden. Det er en myte, at fælles måltider er vejen til en lykkelig familie. En amerikansk undersøgelse om måltider viser, at de familier, der er glade, når de spiser sammen, også er glade, når de laver andre ting sammen, for eksempel når de sejler i kajak. Man gør madlavning og måltidet til et vigtigt symbol og et middel til at opnå den gode tilværelse, men det er usandsynligt, at fælles måltider i sig selv kan gøre en familie lykkelig.

Morten Hedegaard Larsen og Boris Andersen indgår i forskningsgruppen: Food, innovation and Networks, Aalborg Universitet.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Det skal du vide om borebiller i huset

Borebillens larver kan gemme sig i træværk i op til 8 år og kommer først frem, når det er tid til at forpuppe sig. I mellemtiden guffer de sultne insekter løs i træet, og det kan give store skader i træværket. Forebyg borebillerne ved at holde huset varmt og tørt, og hold øje med friskt boremel og udgangshuller i konstruktioner, gulve og inventar af træ.
Af Emma Libner | Foto: Flickr | 14. marts 2016
Borebille
Borebillen kaldes også "træorm", fordi den tilbringer det meste af sit liv som larve i træet, hvor den graver lange gange. Foto: Janet Graham, Flickr

Borebillens larver borer løs i flere år

Ordet “borebille” bruges både om arten almindelig borebille (Anobium punctatum) og som en samlet betegnelse for en række trænedbrydende biller, herunder den lidt større husbuk (Hylotrupes bajulus). Når danskernes træværk kommer under angreb af insekter, er det dog i de fleste tilfælde den almindelige borebilles larver, der er på spil. 

Den almindelige borebille er kendetegnet ved at have stribede punktstriber på dækvingerne, imens larverne er hvide og krumme med et mørkt hoved. Billerne ses særligt i perioden juni-august, hvor hunborebillen lægger mellem 20 og 60 æg på træets overflade eller i revner i træet. 

Når æggene klækkes få uger senere, spiser de sultne larver, også kendt som “træorm”, sig igennem træet, og det bliver de ved med i 2-5 år - nogle gange helt op til 8 år. 

Træ og fugt tiltrækker borebiller

Den almindelige borebille er i stand til at angribe de fleste træsorter, men trives bedst i blødt træ med en høj fugtighed, hvoraf rødel og birk er blandt de sultne larvers favoritter. 

Særligt køkkener, udhuse, stalde, kælder- og loftsrum er udsat for angreb, men også møbler, pileflet og andet indbo af træ som eksempelvis træinstrumenter kan være udsat.

Luftfugtigheden og træets vandindhold er afgørende for, at borebillens larver kan trives. Jo højere vandindhold i træet, og dermed luftfugtighed, jo hurtigere går udviklingen. Det er ofte forkert placeret isolering ved tagudhænget, der er årsag til borebiller i danske hjem. 

I stuen ses angreb typisk ved paneler, træværk og møbler, der er placeret tæt på kolde og fugtige vægge. Borebillen ses derfor sjældent i moderne, gennemvarmede boliger, der er sikret mod fugt.

Boremel afslører angreb

Selvom borebillens larver gemmer sig godt, er der alligevel en række spor, du kan holde øje med. Udgangshuller i træet på 1-2 mm er et tydeligt tegn på, at du har eller har haft ubudne gæster. De små huller er hyppigt forekommende i ældre danske huse og i kirker, hvor borebiller før i tiden var et udbredt problem. 

Har du mistanke om et aktuelt angreb, skal du dog holde særligt øje med gulligt savsmuldslignenede boremel under spær, lægter og bjælker, som er et sikkert tegn på, at der er aktive borebiller i dit hjem. 

Tjek desuden vindueskarmene for voksne biller, da borebillerne tiltrækkes af lyset herfra.

Opdag borebillerne i tide

De mange år, det tager for borebillens larver at blive til fuldvoksne bille,r kan i værste fald svække trækonstruktioner i hjemmet så voldsomt, at der opstår strukturelle fejl i tømmeret, som kan være farligt. Derfor er det vigtigt, at angreb af borebiller opdages i tide. 

Stands angrebet - luft ud!

Har du kun besøg af borebillerne i enkelte møbler eller andre trægenstande, kan du nemt standse angrebet ved at flytte genstandene til et varmt og tørt sted.

Først og fremmest skal du dog sikre, at årsagen til borebillernes hærgen bliver fundet. Her er det vigtigt, at du hurtigt får standset en eventuel fugtindtrængning og øger ventilationen, så de små insekter får sværere ved at formere sig. 

Er der tale om et større angreb, kan du forsøge med et godkendt træbeskyttelsesmiddel, som du kan købe hos farvehandleren eller i byggemarkedet. Ofte skal der dog en professionel behandling fra et skadedyrsfirma til for at slå borebillerne helt ned og forhindre, at skadedyrene kommer igen.  

Samvirke samvirke@fdb.dk

Bliv klogere på drivhuset

Drivhuse giver mulighed for at forlænge sæsonen for hjemmedyrkede grøntsager betydeligt. De fås i mange størrelser og af forskellige materialer. Læs mere her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Med et drivhus oplever du hurtigt glæden over, at sommersæsonen forlænges. Solen kan nydes i drivhuset, og ikke mindst planterne nyder godt af den ekstra varme og den lange lune sæson. Foto: Colourbox

Hvilke typer drivhuse findes der?

I drivhuset kan du skabe et paradis til at dyrke og drive et væld af planter, blomster og afgrøder frem. Der findes mange forskellige typer drivhuse, som kan deles op i følgende typer:

  • Klassisk drivhus med saddeltag
  • Pavillon drivhus
  • Vægdrivhus
  • Orangeri

De forskellige typer findes i forskellige materialer, former og naturligvis størrelser.

Drivhusets moduler og rammer

Et drivhus består typisk af rammer med glas, som samles til væg- og tagmoduler. De fleste drivhuse kan i moduler bygges større og mindre, alt efter dit behov.

Langt de fleste drivhuse laves af profiler og rammer af aluminium. Aluminium er et billigt og let materiale og er velegnet til at blive stanset ud i profiler, der kan samles og monteres.

Drivhuse af aluminium kan fås i forskellige typer, der varierer i pris og kvalitet. Nogle er dyrere og mere holdbare, fordi de har en kraftigere konstruktion, eksempelvis med tykkere rammer og kraftigere bolte til samlingerne eller afstiver af stål. 

At investere i en dyrere model kan være ekstra penge, der er givet godt ud. Spinkle fritstående drivhuse kan være meget udsat i blæsevejr, og risikoen for, at glasset revner eller falder ud, eller at hele drivhuset vælter omkuld, er større. En stærkere konstruktion vil også bedre kunne modstå store mængder sne.

Mange leverandører sælger drivhuse med lakerede eller malede rammer og profiler. De er 25-30 procent dyrere, men drivhuse med grønne, hvide eller sorte rammer har ofte et mere eksklusivt udtryk og leder tankerne hen mod gamle engelske havehuse.

Erindringen om det gamle hyggelige drivhus med trærammer har et idyllisk præg, men de er ikke almindelige i handlen i dag. Der er enkelte på det danske marked til 16.000-21.000 kr. for 4-7 kvadratmeter (priser marts 2014, inkl. moms).

Du kan flere steder købe pavilloner og orangerier med trækonstruktion. De er dyrere end et typisk drivhus til agurker og tomater og bruges nok snarere som væksthuse med eksotiske planter og siddepladser.

En anden løsning er at bygge et drivhus af genbrugsmaterialer og gamle vinduer. Gamle vinduer med rammer og sprosser af træ kan være udtjente til boligen, men stadig meget anvendelige til et drivhus. Det er dog et projekt, som kræver gør det selv-færdigheder eller hjælp fra en tømrer. Udgifterne til en håndværker kan du evt. tjene ind ved at få eller købe billige genbrugsvinduer.

Igennem de senere år er den tidligere opdeling mellem drivhuse, væksthuse og orangerier så småt forsvundet, idet flere haveejere indretter drivhuset eller væksthuset med både tomater, citron- og figentræer og en siddekrog.

Glas i drivhus

Du kan få drivhuse med almindeligt glas, hvilket er det mest almindelige. Du kan også få drivhuse med sikkerhedsglas eller hærdet glas. Det er dyrere, men har også ekstra modstandskraft i stormvejr, ligesom det modstår hårde stød fra sten, bolde og nedfaldne grene.

Drivhuse fremstilles også af hårde plastplader, fx akrylplader eller polycarbonatplader, som ligeledes er mere modstandsdygtige end almindeligt glas.

Drivhusets konstruktion gøres fast på en sokkel af træ eller stål eller et støbt fundament. En sokkel af træ eller stål er den nemme og hurtige løsning, som er udmærket til det mindre drivhus, der ikke skal opvarmes.

Ønsker du et større drivhus, der evt. skal holdes frostfrit, kan du ikke bruge et helt almindeligt drivhus placeret på fliser. For at drivhuset kan holdes frostfrit om vinteren, skal det ud over en varmekilde og vinduer med termo- eller koblede ruder have et støbt fundament, og der skal isoleres under dets bund. Til isolering kan du fx bruge flamingoplader fra Thermisol eller Sundolit.

Drivhusets form

De fleste drivhuse har lodrette sider med en højde på minimum 130 centimeter, så der er god højde til planterne. Taget har som regel en hældning på ca. 30 grader, så kondensen på indersiden af glasset kan rende af og tung sne glide ned. Men der er andre typer og former at vælge imellem.

Man kan i dag få drivhuse i mange former, men der er tre hovedtyper:

  • Runde drivhuse - sekskantede eller ottekantede.
  • Rektangulære eller kvadratiske drivhuse med saddeltag eller kuppeltag.

Begge disse typer er velegnede til at stå frit i haven. Vær dog opmærksom på, at det runde drivhus kan kræve overraskende meget udenomsplads.

  • Drivhuse med ensidet taghældning.

Disse drivhuse er velegnede til placering op ad en husmur, læmur osv.

Du bør overveje grundigt, hvad du gerne vil bruge drivhuset til og have mulighed for at dyrke i det. Drivhusets form og størrelse er afgørende for, hvad det kan bruges til.

Drivhusets størrelse

Mange køber deres første drivhus for lille. Vakler du derfor mellem to størrelser, vil du nok blive gladest for det største drivhus. Du behøver ikke fylde et stort drivhus helt op med planter hvert år, men kan i stedet få plads til et bord og et par stole eller en briks, så du kan nyde solen i de tidlige forårsmåneder eller sidst på efteråret.

Det er desuden vigtigt at vælge et drivhus med en god højde. Der skal være en passende højde ved drivhusets sider, så planterne har god plads til at vokse, gerne minimum 150 centimeter, og en god højde på midten, så du kan stå oprejst, minimum 2 meter og gerne mere.

Et drivhus i en god størrelse er ikke kun et spørgsmål om kvadratmeter, der skal også kubikmeter til. I et drivhus med god højde er luften mere behagelig, den bliver ikke så tung på grund af temperatur og fugt. Desuden er der bedre ventilation i et drivhus med god højde, og planterne angribes dermed ikke så let af plantesygdomme, som hvis de vokser i fugtig og stillestående luft.

I et større drivhus er belastningen fra konstruktion og glas stor, og derfor skal drivhuset understøttes med et fast fundament. Du kan få de nødvendige oplysninger om fundament til netop det drivhus, du køber, af forhandleren eller producenten.

Hvad koster et drivhus?

Der er naturligvis stor forskel på drivhuses pris, alt efter størrelse, materialer og udformning.

Det billigste drivhus kan du bygge af genbrugsmaterialer, som du kan finde enten på genbrugsstationer eller købe på nettet. Du kan fx købe vinduer, rammer og belægninger. Det kan tage sin tid at få fat i de rigtige materialer, der både passer til drivhuset og din smag, men både fornøjelsen og charmen kan også være større.

De mindre fritstående drivhuse i aluminium på 6-12 kvadratmeter kan fås fra ca. 3.000 kr. til 9.000 kr. De lidt større drivhuse på 12-20 kvadratmeter fås fra ca. 10.000 kr. men kan også sagtens løbe op i 50-60.000 kr. eller mere, hvis du vælger ekstraudstyr, specialglas, malede profiler osv. (priser marts 2014, inkl. moms). Dertil kommer udgiften til sokkel eller fundament.

I den dyre ende ligger naturligvis de meget store drivhuse på over 25 kvadratmeter med eksempelvis automatisk vinduesåbner, solafskærmning, indbygget varme osv. De vil kunne koste 100.000 kr. eller mere. De eksklusive væksthuse og orangerier er at sammenligne med tilbygninger og vil afhængigt af den konkrete løsning, størrelsen og materialer koste fra 200.000 kr. og opefter (priser marts 2014, inkl. moms).

Hvad egner et drivhus sig til?

Et drivhus giver et gode muligheder for at udvide både antallet af sorter, du kan dyrke og forlænger også vækstsæsonen. Der er både mulighed for større og mindre projekter i drivhuset.

At have drivhus kræver en del arbejde, og jo mere arbejde du lægger, jo større udbytte får du. Drivhuset egner sig til rigtig mange forskellige typer afgrøder, men vil især være oplagt til den type, som trives bedst i et varmt klima, som fx:

  • Tomat
  • Agurk
  • Peberfrugt
  • Chili
  • Figen
  • Citrusfrugt
  • Melon
  • Vindrue

Projekter i større drivhuse

Køber du et større drivhus, får du plads til mere og kan bruge drivhuset til endnu flere formål:

  • Forspiring af sommerblomster.
  • Krukker med eksotiske træer og planter.
  • Sidde- og opholdsplads.
  • Arbejdsplads til omplantning osv.

Med et drivhus oplever du hurtigt glæden over, at sommersæsonen forlænges. Solen kan nydes i drivhuset, og ikke mindst planterne nyder godt af den ekstra varme og den lange lune sæson. Sommerblomster og afgrøder kan drives tidligt frem, ligesom du også kan høste afgrøder gennem længere tid.

Alle fornøjelserne kan hurtigt betyde, at du ønsker at kunne bruge dit drivhus til endnu mere, fx ved at gøre det frostsikkert og/eller varme det op. Så kan du nemlig forlænge sæsonen yderligere, dvs. så og plante tidligere og høste senere.

Hvor skal du placere dit drivhus?

Der skal selvfølgelig være plads til selve drivhuset, men det giver det bedste resultat for haven, hvis du kan skabe et godt havemiljø rundt om drivhuset. Det kan enten være med en terrasse, køkkenhave eller højbede med krydderurter.

Drivhusets placering er naturligvis også afgørende for planternes trivsel, dvs. hvor meget lys og varme de kan få. Derfor skal du tænke over, hvordan drivhuset placeres i forhold til verdenshjørnerne, huset, træer osv.

Typisk placeres drivhuset, så det får masser af sol hele dagen, men det kan være en fordel, at der til tider også er lidt skygge. Du kan sørge for skygge ved hjælp af et enkelt træ eller to, der tager lidt af den hårde sol midt på dagen. Hvis du har eller planter et træ, der springer forholdsvis sent ud og har en tæt vækst, fx robinie, akacie eller et frugttræ, vil drivhuset få masser af sol hele foråret.

Hvilket tilbehør kan du vælge til drivhuset?

Du skal være forberedt på, at et drivhus kræver arbejde og i visse perioder meget pasning, fx vanding 2 gange dagligt og udluftning. På andre tidspunkter skal du holde øje med temperaturen og nattefrost. Det er ærgerligt at se sæsonens planter gå til eller tage skade på grund af tørke, for meget eller for lidt varme eller kulde.

Du kan lette noget af dit arbejde med hjælpemidler, men helt fri for arbejde bliver du aldrig.

Hjælpemidler, der hæver temperaturen:

  • Formeringskasse
  • Varmekilder

Hjælpemidler, der sænker temperaturen:

  • Ventilation og vinduesopluk
  • Skyggenet
  • Vandingssystem
  • Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner
  • Formeringskasse

Hvis du vil forkultivere planter, kan det i det tidlige forår være svært at skabe de rette forhold i hele drivhuset. Her er formeringskasser et godt supplement, fordi du i dem let kan få en høj temperatur og luftfugtighed.

Varmekilder

Du har flere muligheder for at varme drivhuset op. Du kan bruge petroleums- og gasvarmer, varmeblæser, el- eller olieradiator. Det kan dog hurtigt blive dyrt at varme drivhuset op på den måde, så du kan dele det op i mindre afsnit, fx med bobleplast, og kun varme dele af det op.

Ventilation og vinduesopluk

Ventilation i drivhuset er altafgørende for planternes trivsel. Hvis luften er for varm og stillestående, er risikoen for angreb af skadedyr og plantesygdomme stor. Temperaturen skal altid holdes under 30 grader. Du kan både få oplukkelige tagvinduer og jalousivinduer, der kan trække luft ind fra drivhusets sider. Du kan også få vinduesopluk, der åbner automatisk, når temperaturen eller luftfugtigheden bliver for høj.

Skyggenet

Skyggenet kan være en god løsning til at holde solens stråler ude. Jo mere vinkelret strålerne rammer glasset, jo lettere går strålerne igennem, så et skyggenet gør størst gavn i drivhusets tag.

Vandingssystem

Du kan montere forskellige halv- eller fuldautomatiske vandingssystemer i drivhuset. Der findes siveanlæg, der konstant lader vand sive ud til planterne, og vandingsanlæg, der sørger for vand til planterne 1-2 gange dagligt.

Jalousivinduer og automatisk vinduesåbner

For at få tilstrækkelig luft i drivhuset kan der monteres et jalousivindue i et af modulerne i drivhusets sider. Det sørger for en god jævn strøm af luft til planterne og tilpas luftskifte i drivhuset.

Jo mere stabile forholdene og temperaturen i drivhuset er, jo bedre er det for planterne. De fleste drivhuse har tagvinduer, og du kan investere i en automatisk vinduesåbner til taget. Den kan indstilles, så tagvinduet åbnes, når temperaturen er over 25 grader, og lukkes, når temperaturen ryger under eksempelvis 16 grader.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan overlever dit drivhus din ferie

Flere uger uden vand, udluftning og pleje kan dræbe planterne i dit drivhus. Tidligere slotsgartner John Henriksen giver dig gode råd til, hvordan dit drivhus overlever sommerferien.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Hvis du skal være væk i længere tid, må du enten fedte for din nabo og få ham til at vande – eller installere et automatisk vandingsanlæg. Der findes mange forskellige typer, og du kan få et for cirka 1000 kroner. Foto: Colourbox

Sørg for jævn vanding og gødning

Køb en selvvandingskasse i flamingo, der kan vande for dig i de uger, du ikke er hjemme. En selvvandingskasse – eller en kapillærvandingskasse som de også kaldes – fungerer ved, at en sæk med sphagnum placeres på toppen af kassen, samt at der fyldes jord i de 3 rør, der leder fra plantesækken og ned til vandet i kassen. Se billedet her til højre.

De 3 rør med jord i vil herefter suge vand op til resten af plantesækken, nok til 1-2 ugers vandforbrug, alt efter plantetyper og vejret.

Dyrker du tomater, agurker eller andre afgrøder i selvvandingskasser, kan afgrøderne klare sig i cirka 8 dage, inden der igen skal fyldes vand på kasserne. Få evt. en nabo til at fylde nyt vand på, hvis du skal være væk længere tid.

Husk at blande gødning i vandet, 2 cl NPK-gødning til 20 liter lunkent vand.

En standard flamingokasse er som regel cirka 80 x 40 x 25 centimeter og koster mellem 100 og 200 kroner. Du kan købe en selvvandingskasse i de fleste større havecentre, planteskoler og på internettet.

Skal du væk i meget længere tid, må du enten fedte for din nabo og få ham til at vande – eller installere et automatisk vandingsanlæg. Der findes mange forskellige typer og du kan få et for cirka 1000 kroner. Forhør dig der, hvor du købte dit drivhus.

Sørg for frisk luft og tålelig temperatur

Ilt og tempereret klima er vigtigt for dine afgrøders vækst. Er temperaturen i drivhuset på over 30 grader, kan planterne tage skade og afgrøderne blive ødelagt.

Sørg derfor for jævn udluftning, fx via en nabos hjælp. Åbn vinduerne om morgenen, lad vinduerne stå åbne dagen igennem og luk lidt ned om aftenen – lad dem stå lidt åbne om natten i juni-august.

Monter evt. automatiske vinduesåbnere på vinduerne i dit drivhus, der åbner af sig selv, når der bliver for varmt. De koster omkring 500 kroner og er lette at montere selv. Forhør dig der, hvor du købte dit drivhus.

Sørg for skygge

Undgå, at dine planter står i direkte sol. Du kan med fordel kalke vinduerne til. Køb noget drivhuskalk, rør det op i vand, brug en kalkekost og kalk glassene til. Det reducerer lysindfaldet, men holder ikke en hel sæson. Du skal nok gøre det 2-3 gange i løbet af en sæson.

Vil du ikke have mælkevide vinduer i drivhuset, kan du montere automatiske skyggegardiner, der ruller for, når solen er stærk. De er relativt lette selv at montere. Forhør dig der, hvor du købte dit drivhus.

Lug grundigt ud inden ferien

Rens godt ud i drivhuset, inden du tager af sted. Fjern syge og halvvisne plantedele, så de ikke smitter de andre planter, mens du er væk. Skær de skud af, du ikke ønsker skal udvikle sig yderligere, fx sideskud i bladhjørnerne på tomatplanterne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvordan kommer du af med bænkebidere i hus og drivhus?

En bænkebider er ikke et skadedyr, og selvom der er mange af dem, kan de ikke gøre nævneværdig skade. De er harmløse for mennesker og bygninger, men det kan være irriterende at have dem kriblende i huset eller drivhuset.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Bænkebidere trives godt i bunker af haveaffald, rådne visne blade og gammel halm, og de bunker kan være frugtbare udklækningssteder. Foto: Colourbox

Bænkebider kan ikke leve uden fugt

Hvis du har bænkebidere indendørs, betyder det med stor sandsynlighed, at der er for fugtigt.

Hvis dit hus er meget fugtigt, vil det også være godt, at få det tjekket af en bygningskyndig rådgiver.

Bænkebidere ånder gennem gæller og er nødt til at opholde sig fugtige steder for ikke at tørre ud. Ved at sænke luftfugtigheden, f.eks. med forbedret ventilation, kan du fjerne bænkebidernes levevilkår. Hvis dine rum ellers er tørre, vil bænkebiderne udtørre og dø af sig selv og kan fjernes med en støvsuger.

Brug insektpudder mod bænkebiddere

Fortsætter bænkebiderne med at være et stort problem, efter huset er tørret, kan du bruge insektpudder, som bl.a. fås i havecentre. Da bænkebidere er lyssky, skal du pudre ind i de sprækker og kroge, hvor de gemmer sig.

Bænkebidere trives godt i bunker af haveaffald, rådne visne blade og gammel halm, og de bunker kan være frugtbare udklækningsteder. Derfra kan de komme ind i huset, så har du nogle bunker tæt på huset, er det en god idé at fjerne dem.

Slip for bænkebidere i drivhuset

Bænkebidere i drivhuset gør ikke nogen større skade, selvom de lever af plantedele. Er der bænkebidere i meget stort antal, kan de dog beskadige de spæde skud.

For at få bænkebiderne væk kan du udnytte deres trang til fugt. Gennemvæd en god tyk stofsæk, f.eks. en gammeldags jutesæk, og læg den på gulv eller fliser. Når bænkebiderne har søgt ind i det fugtige mørke, kan du feje dem op og flytte dem væk fra hus og drivhus.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Fra drivhus til orangeri

Hvordan omdanner du dit drivhus til et orangeri? Indretningsarkitekt Louise Boel giver gode råd om farve, størrelse, gulv, møbler, lys og duft.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Dit drivhus skal være minimum ni kvadratmeter for at kunne møbleres med mere end blot et lille cafebord og en enkelt stol. Foto: Colourbox

Jeg har et gammelt drivhus. Det stod i haven, da vi købte huset for fire år siden.

Vi bruger det ikke som drivhus. Jeg får aldrig plantet de tomat- og agurkplanter, som jeg så gerne ville. Og vi taler hvert forår om at rive det ned til fordel for mere plads i haven, flere æbletræer eller måske endnu et staudebed? Men det bliver ikke rigtigt til noget…

Til gengæld har jeg altid drømt om et orangeri, hvor jeg kunne sidde med en stor stråhat under appelsin- og citrontræers skygge og indtage min eftermiddagste. Og min sommer ville blive længere - både forår og efterår…

Men jeg har ikke råd til at få bygget et orangeri - ej heller at få et nyt drivhus. Men mindre kan også gøre det. Ved nogle enkelte tiltag kan dit eller mit drivhus blive et orangeri. Hvad skal der til?

Så stort skal orangeriet være

Først og fremmest skal du være sikker på, at der kan stå nogle havemøbler i dit drivhus, når du vælger at anvende det til ophold. Dit drivhus skal være minimum ni kvadratmeter for at kunne møbleres med mere end blot et lille cafebord og en enkelt stol.

Er dit drivhus under ni kvadratmeter, skal du overveje at få bygget/selv bygge bænke eller brikse specielt til dit drivhus, hvis I skal kunne være flere.

Læg fliser i hele drivhuset

I et drivhus er der typisk anlagt en flisegang ned gennem midten og bede ude langs siderne til plantning. Hvis du skal bruge dit drivhus til ophold, vil det være en god ide at lægge fliser over det hele, så du har mulighed for at møblere.

Du kan vælge at lade nogle bede stå åbne - alt efter hvor stort dit drivhus er - men jo flere bede, jo mindre fleksibilitet.

Mal dit drivhus - og få et nyt orangeri!

Hvis dit gamle drivhus trænger til en 'ansigtsløftning' kan du starte med at male profilerne - f.eks. sorte eller den karakteristiske mørkegrønne farve, som er på mange gamle porte i København (flere nye drivhuse kan fås leveret i denne grønne farve).

På den måde falder drivhuset fint ind i resten af havens miljø og virker ikke som et fremmed element, men mere som en del af dit 'haverum'.

Afskærm himmellys i dit drivhus med gardiner

Lyset i et drivhus er som at sidde under åben himmel - og et meget skarpt lys. Derfor vil der være behov for at kunne afskærme for himmellyset, hvis du skal opholde dig i dit drivhus i længere tid.

Det kan du f.eks. gøre med gardiner monteret i loftet, så der er mulighed for at skærme af. Gardinerne skal være et florlet, lyst materiale, der filtrerer lyset og giver et behageligt, blødt lys, som du kan holde ud i længere tid af gangen.

Kurvemøbler giver den rette stemning i et orangeri

Møblerne i et orangeri er meget ofte kurvemøbler. De falder godt ind i omgivelserne og har de bløde, runde former, som giver en afslappet, rolig og sydlandsk stemning, som vi på disse breddegrader gerne vil have maget af! 

Der skal være en balance mellem, at møblerne er lidt 'primitive', men stadig komfortable, så det er behageligt at sidde i længere tid og læse, skrive eller konversere. Møblerne må endelig ikke blive for tunge.

En feltseng af en god kvalitet (træ/lærred) vil være himmelsk til en lille eftermiddagslur i orangeriet!

Brug disse planter i dit orangeri

Hvis du gerne stadig vil have en mindre drivhusfunktion - f.eks. til en tidlig sommerblomstspiring - kan du etablere en blomsterhylde langs den ene langside.

Når du skal vælge planter til dit opdaterede drivhus/orangeri, vil det være en ide at vælge svagt duftende blomster for at understrege orangeristemningen. Her kan f.eks. anbefales

  • Den engelske rose Gertrude Jekyll.
  • et figentræ i en krukke i drivhuset vil give en eksotisk stemning og bladene dufter støvet og italiensk.
  • En duftende klematis vil være smuk at have kravlende hen langs kippen på drivhuset og samtidig afskærme for stærk sol. Husk dog, at klematis-planternes rødder holder af at stå i skygge - f.eks. dækket af en velduftende lavendel.

Plads foran drivhus kan også bruges!

At have et hus i haven betyder noget for ganglinierne i haven. Derfor kan du - samtidig med at du opdaterer dit drivhus - overveje, om du vil have en lille plads foran dit drivhus.

Her kan der lægges de samme sten som anvendes i drivhuset og stilles nogle gode store krukker med træer - f.eks. oliven/figen/syrén.

Rigtig god fornøjelse!

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan gør du drivhuset forårsklar

Skadedyr og plantesygdomme i drivhuse forsvinder ikke i løbet af vinteren. Læs her, hvordan du får gang i drivhuset igen.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Det anbefales, at du i de tidlige forårsmåneder bruger drivhuset til fx tidlige radiser, gulerødder, feltsalat eller iceberg. De kan nemlig alle tåle lidt frost. Foto: Colourbox

Hvis du har haft planter i drivhuset sidste år, vil skadedyr og plantesygdomme have overvintret.

- Derfor er det vigtigt at få alt kryb og alle sygdomskilder udryddet, inden man starter på en frisk, siger tidligere slotsgartner og haveekspert hos Bolius, John Henriksen.

Fjern alle planterester i drivhuset

Hvis du ikke fik ryddet drivhuset i efteråret, skal du først have fjernet alle gamle planterester. Det er også en god idé at skrælle det øverste lag jord af og lægge nyt på.

- Hvis man fx har haft agurker i sit drivhus, er det lige så sikkert som amen i kirken, at spindemider har overvintret i jorden. Men der kan også sagtens være andre sygdomme, virus og insektæg, siger han.

Sådan gør du rent i drivhuset

Derefter skal du ifølge John Henriksen gøre følgende:

  • Tag en spand med lunkent vand og tilsæt 100-200 ml flydende brun sæbe. 
  • Smør alle fladerne ind med en god børste - kom godt ind i hjørner og dér, hvor glassene overlapper hinanden. 
  • Lad sæbeblandingen sidde et kvarters tid. 
  • Skyl derefter alle fladerne grundigt af med vand fra haveslangen eller højtryksspuleren. 
  • Er der grønalger udvendigt på drivhuset, skal de bare have samme omgang.

Det er en god idé at bruge gummihandsker og beskyttelsesbriller. Brun sæbe udtørrer og ætser, fordi det er meget basisk.

Vent med tomater og agurker

Når det nyrensede drivhus står forårsklart og indbydende, gælder det om at være forsigtig.

- Selv om planteskoler og supermarkeder allerede i marts lokker nok så meget med tomat- og agurkeplanter, skal man nære sig. For selv om et drivhus i forårsmånederne bliver varmt om dagen, når solen skinner, giver det ikke den store beskyttelse om aftenen og om natten.

- Her er der generelt kun én til to grader varmere inde i drivhuset end udenfor. Og man kan snildt bruge formuer på planter – men hvad nytter det, hvis de går til eller helt i stå, fordi det er for koldt, spørger John Henriksen.

Så radiser, gulerødder og salat i drivhuset

Han anbefaler, at du i de tidlige forårsmåneder bruger drivhuset til fx tidlige radiser, gulerødder, feltsalat eller iceberg.

De kan alle tåle lidt frost.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan holder du dit drivhus varmt hele året

Forlæng sæsonen i dit drivhus ved at holde drivhuset varmt hele året. Isoler drivhuset eller opvarm det. Læs mere her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Ved risiko for kortvarig nattefrost kan du sætte stearinlys ud i drivhuset som en meget simpel varmekilde. Stearinlys er dog ikke en sikker varmekilde, så effekten afhænger meget af, hvor koldt og utæt drivhuset er. Foto: Colourbox

Hvorfor skal et drivhus holdes varmt?

Et 'varmt' drivhus er et drivhus, som er isoleret og evt. også opvarmet. På den måde holdes den værste frost helt eller næsten ude af drivhuset.

Ved at holde drivhuset varmt kan du forlænge plantesæsonen i drivhuset. I et almindeligt drivhus starter sæsonen typisk i slutningen af april og slutter i oktober, men holdes drivhuset varmt, kan du plante blomster og grøntsager endnu tidligere og høste afgrøder senere. Desuden skabes der rigtig gode betingelser for et meget større udvalg af planter, og er drivhuset helt frostfrit, kan mange planter overvintre i det.

Isoleret drivhus

Et isoleret drivhus holder den værste frost ude og forhindrer, at jorden fryser helt til. I et isoleret drivhus kan du opbevare planter, rødder og knolde vinteren over, fx:

  • Dahliaknolde (georginer)
  • Chokoladeblomst
  • Montbretia
  • Fransk estragon
  • Gladiolus
  • Rosmarin

Hvis dele af drivhuset samtidig holdes mørkt, kan du også opbevare frugt og rodfrugter.

Rucola og spidskål kan desuden gro i et isoleret drivhus hele vinteren.

Isoleret og opvarmet drivhus

  • Appelsin
  • Citron
  • Oliven
  • Figen
  • Diverse palmer
  • Kamelia

Hvordan holder du et drivhus varmt?

Der er forskellige måder at holde et almindeligt drivhus varmt på, men overordnet er der 2 muligheder, som enten kan stå alene eller kombineres:

  • Isoler selve drivhuset eller direkte omkring planterne.
  • Opvarm drivhuset.

Små løsninger til at holde drivhus og planter varme

I et almindeligt koldt drivhus kan du med små løsninger tilføre planterne varme, så væksten drives lidt hurtigere frem og planterne beskyttes mod kulde, når det bliver koldt:

  • Isoler omkring planterne
  • Pak drivhuset ind i plast
  • Læg rødder og knolde i flamingokasser
  • Klods krukker op
  • Læg gødning ud i drivhuset
  • Sæt stearinlys i drivhuset

Isoler omkring planterne

Måtterne skærmer dog meget for sol og lys og skal derfor fjernes, så snart risikoen for frost er væk.

Pak drivhuset ind i plast

Det er vigtigt at understrege, at hvis drivhuset ikke tilføres varme, kan frost ikke holdes ude særlig længe - hverken med måtter eller plast.

Læg rødder og knolde i flamingokasser

Om vinteren kan rødder og knolde fra fx dahlia, chokoladeblomster og lign., opbevares i flamingokasser fyldt med lecanødder. Det er en god måde at opbevare dem mørkt, fugtigt og varmt på.

Klods krukker op

Klods krukker op, eller stil dem på hylder, så deres bund ikke fryser til og dermed beskadiger planterne.

Læg gødning ud i drivhuset

Du kan lægge ca. 30 cm hestegødning ud i drivhuset 2-3 uger inden, du skal plante i drivhuset. Omsætningen af gødningen til næringsstoffer udvinder varme, hvilket især planternes rødder vil nyde godt af. Du kan også bruge halm, som du gennemvander og tilsætter kunstgødning, det vil ligeledes udvinde varme.

Sæt stearinlys i drivhuset

Ved risiko for kortvarig nattefrost kan du sætte stearinlys ud i drivhuset som en meget simpel varmekilde. Du skal selvfølgelig passe på brandfare, især hvis drivhuset er bygget i forbindelse med huset, skur, carport el.lign.

Stearinlys er dog ikke en sikker varmekilde, det afhænger meget af, hvor koldt og utæt drivhuset er. Hvis drivhuset er forholdsvis stort, og der kommer meget kold luft ind udefra, kan stearinlysene have svært ved at holde temperaturen oppe.

Mellemstore løsninger til at holde drivhus og planter varme

Ved hjælp af mellemstore løsninger kan du holde den værste frost ude af drivhuset.

Men vær forberedt på, at du kan være nødt til at tage subtropiske og eksotiske planter indenfor i perioder, hvor der er hård frost.

Mellemstore løsninger til at holde drivhus og planter varme:

  • Tilfør drivhuset varme
  • Isoler drivhuset

Isoler drivhuset

Temperaturen i et drivhus kan holdes oppe ved at sætte 5-10 cm isolering eller flamingoplader op på drivhusets overflader.

Du skal dog ikke sætte isolering op på alle drivhusets flader, da der så ikke kommer noget lys ind i det. Sæt derfor isolering ca. 1 meter op ad drivhusets sider, på hele nord- og østsiden og evt. på noget af taget.

Du kan beklæde drivhusets indersider med boblefolie, som minder om bobleplast, bare med meget store bobler. Luften i boblerne isolerer, samtidig med at lyset kan trænge igennem materialet.

Isoler ned mod jorden ved at lægge 10 cm tykke flamingoplader ned i drivhusets bund. Midt i drivhuset kan du grave en rende, hvor du kan sætte krukker med træer og planter ned, fylde jord og halm ned omkring krukkerne og dermed holde dem lune og mere beskyttet.

Hvis du skal have et nyt drivhus, kan du grave det lidt ned i jorden - selv 0,5 meters dybde kan give en god isoleringseffekt. Du kan montere polycarbonatplader - også kaldet termotagplader - i rammerne i stedet for glas. Termotagplader isolerer næsten som en termorude, og de er mere brudsikre. Ulempen er dog, at de er matte, og at drivhuset kommer til at se noget anderledes ud.

Tilfør drivhuset varme

For at holde temperaturen over 0 grader er det nødvendigt at tilføre drivhuset varme. Til det formål kan du bruge en elradiator, varmeblæser, petroleumsbrænder el.lign. Det er en stor fordel at bruge en varmekilde, det styres ved hjælp af en termostat, så varmen slås fra, når drivhuset er tilstrækkeligt varmt.

Du skal være forberedt på, at det koster betydeligt mere at opvarme et drivhus end de samme kvadratmeter i et helårshus, fordi isoleringsevnen er forskellig. Det er derfor en god idé, at du følger dit varmeforbrug nøje, så det ikke kommer som en meget kedelig og dyr overraskelse, når vinteren er forbi.

Du bør overveje, om fordelene og glæden ved at opvarme dit drivhus og skabe en lille subtropisk oase i et dansk klima kan stå mål med forbruget af både penge og energi.

Store løsninger til at holde drivhus og planter varme

For at et drivhus skal kunne bruges til opbevaring af subtropiske og eksotiske planter om vinteren, skal det indrettes, så jorden omkring planterne ikke fryser til, så der kommer godt med lys, og så temperaturen ikke bliver lavere end 5-10 grader.

Det mest velegnede er en aflukket havestue eller et orangeri. At kunne holde et drivhus frostfrit hele året kræver store og dyre løsninger, og det giver det bedste resultat, hvis du laver et nyt drivhus. Se på:

  • Drivhusets konstruktion og isolering
  • Læg varme i drivhuset

Drivhusets konstruktion og isolering

Hvis et drivhus skal fungere som orangeri, er det nemmest, at det bliver bygget som et sådant fra starten. For at drivhuset (orangeriet) kan være helt frostfrit og holde en temperatur på mindst 5-10 grader, skal det konstrueres derefter.

Bunden i drivhuset skal være isoleret. Et almindeligt drivhus placeres ofte på en rem af træ, da det er en nem, hurtig og billig løsning. Men sættes drivhuset på en muret sokkel, får du ud over et mere stabilt drivhus også et mere frostsikkert drivhus.

Fundamentet til et større orangeri skal støbes 90 cm ned i frostfri dybde og til et mindre drivhus 40 cm ned. Drivhusets bund bør også isoleres med flamingoplader - Thermisol- eller Sundolitplader.

Det kan lyde forholdsvis nemt at isolere bunden i et drivhus og måske også at grave det lidt ned i jorden. Men skal du have et drivhus på ca. 20 kvadratmeter, er det trods alt knap 15-20 kubikmeter jord, du skal have gravet op og kørt væk.

Det kræver både entreprenørmaskiner og måske en vognmand til at køre jorden væk. Kan du ikke selv genanvende jorden i din egen have, skal du være forberedt på, at det koster penge at bortdeponere jord.

Hvis du murer en brystning eller halvmur af fundablokke eller mursten, ca. 75 cm høj, op ad drivhusets inderside, isolerer den, samtidig med at du får en god og anvendelig vindueskarm i drivhuset. Det er også en god idé at bruge ordentlige vinduer, evt. k-glas, som er et 4 mm tykt glas med metalfolie på, som holder på varmen, eller endnu bedre, vinduer til helårsbeboelse, som fx koblede vinduer med tynde fine sprosser.

Læg varme i drivhuset

For at drivhuset skal være helt frostfrit, skal det tilføres varme. Der kan lægges centralvarme fra huset ud i drivhuset, men det er et stort og dyrt projekt. Du kan også anvende soldrevet gulvvarme eller koble opvarmning fra et pillefyr eller jordvarmeanlæg til drivhuset. Hvis drivhuset er over 15 kvadratmeter, kan du installere en brændeovn.

Det er nødvendigt at kunne styre varmen, så der ikke bliver for varmt.

Temperaturen i et drivhus må helst ikke komme over 25 grader, da planterne ellers tager skade.

Vær opmærksomhed på, at ifølge bygningsreglementet må du gerne tilføre drivhuset varme, uden at bygningen skal opfylde energikravene, men det må kun varmes op til 15 grader.

Hvis du varmer drivhuset/orangeriet op til mere end 15 grader, skal det isoleres og konstrueres, så det opfylder energikravene for helårsbeboelse. Derudover vil det tælle som helårsbeboelse på grunden, dvs. at det følger reglerne om bebyggelsesprocent, afstand til nabo osv.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Dit drivhus kan være en dødsfælde

Sætter du potter, krukker og sarte planter ind i dit drivhus for at skåne dem vinteren igennem? Så pas på - dit drivhus kan nemlig være den rene dødsfælde for planter. Læs hvorfor her.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. marts 2016
Normalt er drivhuset kendt for varme. Men i efteråret kan drivhuset i stedet dræbe dine planter, da det bliver endnu hurtigere koldt end i din have. Foto: Colourbox

Hvorfor bliver drivhuset så koldt om efteråret?

  • Overfladen af drivhuset taber, som alle andre overflader, varme, men i modsætning til udenfor, er der ikke er et 'varmt lag' jord nedenunder til at holde temperaturen oppe.
  • Når drivhusets overflade bliver kold, forplanter kulden sig ned i luften i drivhuset. Den kolde luft synker derefter ned i bunden af drivhuset, fordi kold luft er tungere end varm luft.
  • Da drivhuset er lukket af, kan kulden ikke slippe væk, og hele drivhuset bliver derfor efterhånden 'fyldt op' med kold luft.
  • Der er ingen luftcirkulation i et lufttæt drivhus, og det 'holder også på kulden'.

Hvornår er drivhuset koldest?

  • Temperaturen lige inden solopgang er ofte den koldeste, for her kan temperaturen ikke falde mere.

Hvordan får du drivhuset varmere?

  • Sæt en lille ventilator op, som blander den kolde og den varme luft. Så får du plusgrader i drivhuset, selvom temperaturen udenfor er omkring frysepunktet
  • Det er stadig en god ide at hæve planter, krukker og potter fra jorden, fx på hylder, kasser eller klodset op på mursten, selvom en ventilator er installeret. Så er du på den sikre side.