Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan fjerner du hård hud

Alle kan få hård hud, og de fleste har det i større eller mindre grad. Nogle er dog mere udsatte. Folk med fysisk arbejde og sportsudøvere får det for eksempel ofte. Her kan du se, hvordan du behandler den hårde hud.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 17. juli 2014
Hård hud kan genere, men hvis ikke det gør ondt, er det ikke farligt

 

Sådan behandler du hård hud

 

Når hård hud begynder at udvikles, starter det gerne med, at noget skaver mod huden. Får du et skavsår - for eksempel en vabel eller blot rød irritation fra et par sko - er det en god idé at tage plaster på eller på anden måde beskytte det ømme område mod tryk og gnidninger, så det har tid til at hele uden at danne hård hud omkring såret.

Har du fået hård hud, bør du smøre det med fugtighedscreme for at prøve at opløse den hårde hud. Eventuelt kan du prøve et ligtorneplaster med salicylsyre, som opløser hud. Fjern huden ved at skrabe eller gnide med pimpsten.

Sørg for at bløde huden op

Før du begynder at fjerne den hårde hud, er det en god idé at putte hænder og fødder i varmt sæbevand for at blødgøre huden. Dette bør du også gøre, før du eventuelt begynder at skrabe på den hårde hud.

Du kan også gnide sandpapirsskiver eller pimpsten over områderne med hård hud eller forsigtigt skrabe eller skære det yderste af den hårde hud af. Pas på ikke at tage så meget hud af, at du begynder at bløde. Det kan både skabe infektion og danne grobund for ny hård hud.

 

Sådan forebygger du hård hud 

 

Det er ikke så svært at forebygge hård hud. Sørg for, at du går med sko og strømper, som passer uden at gnide eller skave, og hav handsker på, når du arbejder med hænderne.

Sørg også for at smøre hænder og fødder for at holde huden blød og elastisk.

 

Derfor får du hård hud

 

Hård hud opstår, når et område af huden ofte er udsat for tryk. Det kan være tryk fra for eksempel en sko eller fra et redskab, du ofte håndterer. Den hårde hud får du, fordi kroppen vil beskytte dig mod at slide hul, der hvor huden er udsatfor tryk.

 

Måske skal lægen se på huden

 

Hård hud kan have forskellige nuancer fra hvid til grågul, brunt eller rødligt. Hos nogle er huden øm, og hos andre er der ingen gener. Kan du selv håndtere din hårde hud, behøver du ikke gå til lægen.

Har du derimod fortsatte smerter, diabetes eller dårligt kredsløb, bør du opsøge din læge og få ham til at se på din hårde hud. Du bør gå til lægen, fordi de nævnte tilfælde kan øge din risiko for infektion.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor bliver vi brune af solen

Mange elsker at ligge i solen og blive branket. Men selvom vi kalder det sådan, kommer farven ikke fra solen, men derimod fra vores egen krop.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 17. juli 2014
Mange af os vil gerne være sommerbrune, men ved du egentlig, hvorfor du bliver det?

Den brune farve kommer indefra

Den brune farve, vi får, når vi opholder os meget i solen, kommer fra melanin. Melanin er ikke en celle, men et pigment, der dannes af pigmentcellerne (melanocytter) og sprøjtes ind i hudcellerne (keratinocytterne). Det er melanin, der beskytter vores hud mod de farlige UV-stråler, som kan trænge igennem overhuden og skade vores væv. 

Melanin beskytter huden

Melanin danner vi i overhuden, altså hudens yderste lag, og pigmentet har den praktiske - og for mange danskere skønhedsmæssige - effekt, at den gør vores hud mørkere. Når huden er mørkere, trænger de farlige stråler fra solen ikke lige så let gennem huden, hvor den kan ødelægge vores arvemasse i læderhuden.

Melanin bremser helt op til 90 procent af strålerne, når den er aktiv, og er altså en temmelig god, men ikke fuldstændig skadesbekæmper. Den dækning opnår man dog kun, hvis melaninen dækker hele kroppen.

En gennemsnitlig sommersolbrunhed svarer kun til en solfaktor 2-3 og yder derfor stort set ingen beskyttelse mod solens skadelige stråler. Helt mørk, negroid hud svarer til sammenligning til en solfaktor på 5-6.

Derfor er det vigtigt at bruge solcreme, selvom du er brun - hvis du altså ikke kan dy dig for at ligge i solen.

Derfor forsvinder farven igen

Huden, ja faktisk hele vores krop, fornyr sig konstant. Det betyder, at de brune pigmenter efterhånden forsvinder, når huden bliver fornyet. Det tager en måneds tid for overhuden at forny sig, og derfor forsvinder den brune farve fra solferien lige så stille med den gamle hud.

Kilde: Henrik Frank Lorentzen, overlæge på hudafdelingen på Aarhus Universitetshospital

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor får man sidestik

En hurtig sprint på fodboldbanen eller efter bussen, og der breder sig en umiskendelig stikkende smerte i siden. Sidestik eller sidesting kommer uden varsel og gør ondt, men hvorfor får man det egentlig? Få svaret her.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 15. juli 2014
Smerten kommer snigende, når man motionerer, men hvorfor?

Sidestik kommer af al aktivitet

Du behøver ikke løbe for at få sidestik, smerten kan komme af al fysisk aktivitet, bare intensiteten er høj nok i forhold til din kondi. Det er dog oftest ved aktiviteter, hvor du står oprejst, at sidestik forekommer.

Sidestik mærkes oftest i den ene side lige under ribbenene, og nogle gange kan smerten også sætte sig i skulderen. Nogle kan få smerten til at forsvinde ved at blive ved med at løbe, men de fleste må stoppe op eller i hvert fald sætte tempoet ned, før sidestikket forsvinder.

Som regel går der ikke mere end et par minutter, før smerten er væk igen, og du kan genoptage din løbetur.

Sidestik er svært at forklare

Der har været og er stadig flere bud på, hvorfor man får sidestik, når man er aktiv. Sikkert er det dog, at dårlig fysisk form, høj intensitet i træningen og/eller utilstrækkelig opvarmning kan have en effekt. Ligesådan med ændringer i intensitet eller tempo af din træning.

Der er ikke noget, der tyder på, at sidestik er farligt, men som altid skal du være bevidst om din krop, og hvis du synes, at smerten er særlig voldsom eller er meget længe om at fortage sig, er det en god idé at opsøge egen læge.

4 teorier om sidestik

 

  1. En af de tidligere formodninger om årsagen til sidestik var, at blodtilførslen til mellemgulvsmusklen blev nedsat under træning. Man mente, at når man trænede, blev blodet, som skulle hjælpe mellemgulvsmusklen med at få os til at trække vejret, ledt ud til musklerne i arme og ben i stedet. Sådan er det de færreste, der tror i dag, da alle de omtalte muskler har lige meget behov for blod under hård fysisk aktivitet.
  2. En anden teori går på, at blod strømmer til fordøjelsessystemet, når vi har spist. Hvis så man løber en tur efter et måltid, var tanken, at blodet i fordøjelsessystemet ikke kunne nå at blive ledt væk, og at det gav smerter, når det skvulpede rundt i maven. Teorien er dog ikke blevet bevist.
  3. Vores organer sidder fast inde i kroppen med støttevæv, også kaldet ligamenter. Når vi løber, hiver organerne i vævet, og det kan give smerter i mellemgulvet. Denne teori er endnu en af de mere populære.
  4. En af de nyeste teorier siger, at sidestik kommer, når bughinde gnider mod bughinde. Vores bughinde består nemlig af to lag. Et, som beskytter bugorganerne, og et, som sidder fast på bugvæggen. Mellem de to lag er en smørende væske, som modvirker smerter, som ellers ville komme, når de to lag gnider op ad hinanden. Ifølge teorien bliver væsken klemt væk, når der er ekstra pres på bughinderne - for eksempel ved fysisk aktivitet og i særdeleshed, når mavesækken er fyldt og dermed presser på bughinderne, når man motionerer.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må du tage sand med hjem fra stranden?

Der er fine muligheder for at få en pose sand med hjem fra strandturen. Du skal dog ikke regne med at fylde børnenes sandkasse med strandsand.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 10. juli 2014
På offentlige strande må du gerne tage en pose sand eller tang med hjem, men det går ikke at køre afsted med et vognlæs til sandkassen.

Haps bare en lille smule

Du må gerne samle sand, tang og sten på stranden, så længe det kun er i små mængder. Det er ikke tilladt at tage noget med fra klitterne. På private strande gælder i princippet den private ejendomsret i forhold til de ting, der ligger på stranden. Derfor bør du på private strande spørge ejeren, inden du tager noget. Vil du indsamle rav er den gældende praksis, at rav tilhører finderen.

Hvor meget må du tage med fra stranden?

Der er ingen præcis angivelse af, hvor meget du må tage med hjem. Men som hovedregel skal du selv kunne bære det i en bærepose eller lignende og altså ikke have brug for hjælpemidler som f.eks. en trillebør til at flytte tingene fra stranden.

Større mængder kræver tilladelse

Vil du fjerne materialer fra stranden i større omfang, skal du, udover at spørge ejeren om lov, også rette henvendelse til kommunen, Kystdirektoratet eller Naturstyrelsens lokale enhed.

Det kan nemlig være nødvendigt at søge tilladelse efter reglerne i Naturbeskyttelsesloven og Råstofloven. Flere strande bliver f.eks. forsøgt forbedret ved at tilføre ekstra sand og kræver derfor særlig beskyttelse.

Hvem ejer stranden?

Den ’højeste daglige vandstandslinje’, dvs. der, hvor vandet går til ved højvande, markerer en vigtig grænse. Fra den og ud mod havet er du på ’Søterritoriet’, som ejes af staten. På den anden siden af linjen tilhører grunden den, der ejer jorden inden for strandbredden. Private strande vil ofte være markeret med et skilt, hvor der fx står privat område. Du må gerne færdes på en privat strand.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Så meget må du fragte på din cykel

Skal du flytte, eller har du købt en ny dør og overvejer, om du skal transportere den hjem på cyklen, så tjek lige disse regler først. Der er nemlig regler for, hvor stort dit læs på cyklen må være.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 3. juli 2014
Bagagebæren
Du må gerne have en stor taske på bagagebæreren, så længe den ikke fylder for meget.

Du må ikke fylde i bredden

Dit læs må maksimalt fylde en meter i bredden. Hvis du har en Christianiacykel eller en anden ladcykel med tre hjul, må du dog gerne transportere ting, der fylder 1,25 meter i bredden.

Du må gerne køre med en lang stige

Du må derimod gerne fylde en del i længden. Helt op til 3,5 meter lang må din last være. Det vil sige, at du gerne må køre med eksempelvis en wienerstige, der typisk måler godt to meter i længden – hvis du kan finde ud af at cykle med den.

Pas på med læs på styret

Rådet for Sikker Trafik råder til, at man ikke læsser styret på cyklen for tungt, da bagagen kan komme ind i hjulet og gøre kørslen usikker. De foreslår, at man i stedet bruger cykelkurv eller cykeltasker til sine indkøb.

I øvrigt skal man ikke køre med ting, der forhindrer en i at give tegn eller styre cyklen sikkert.

Børn må kun transporteres bagpå cyklen til de er otte år

Børn må kun transporteres bagpå cyklen, til de er otte år Du må ikke fragte en person på bagagebæreren. Der må nemlig ikke sidde flere personer på en cykel, end den er beregnet til. Dog må børn under 8 år godt medtages på cyklen, når der er indrettet særlig siddeplads.

En siddeplads til barnet skal være tilpasset barnets vægt og højde, og der skal være afskærmning mod hjulegerne. Børn, der sidder bag på cyklen, skal i øvrigt være forsvarligt fastspændt. Og den, som kører cyklen, skal være fyldt 15 år.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Elcykler: Flere vil have medvind på cykelstien

Interessen for elcykler stiger voldsomt. Og det er ikke kun blandt ældre eller fysisk besværede. De yngre vil også have strøm i pedalerne.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 3. juli 2014
billede af vindsok fuld af luft.
Med el i pedalerne behøver du ikke medvind, for at suse afsted.

Elcykler er ikke bare damecykler længere

Da elcyklerne så småt kom på markedet for syv-otte år siden, blev der nærmest kun solgt damecykler, selvom køberne var både mænd og kvinder. De fleste købere var lidt oppe i årene, og de ældre mænd valgte også damecyklen, fordi den var let at komme op på. Det har forandret sig.

»Nu sælger vi flere og flere herrecykler. Det er et klart udtryk for, at målgruppen er blevet yngre. Nu er det også ham, der ikke vil møde svedig på arbejde eller gerne vil springe bilkøen over og hurtigt ind til byen,« fortæller kategorichef i Coop Charmaine Jakobsen.

Stor tilfredshed med elcykler

Flere steder i landet er det muligt at få en elcykel til låns i en periode og teste, om sådan en er sagen. Formålet er at friste bilpendlere til at skifte de fire hjul ud og hoppe på de to på elcyklen. Det sker blandt andet i Odense, Roskilde, København og på Bornholm.

For eksempel tilbyder Region Hovedstaden via 8 hospitaler, at deres ansatte kan teste en elcykel gratis i 3 måneder i forbindelse med projektet Test-en-elcykel. En række omegnskommuner er også med og har samme tilbud til borgere og ansatte i virksomheder i kommunerne. Her er tilbagemeldingerne fra de første 235 deltagere enslydende.

»De er lykkelige. De kører rundt med et smil og beskriver malende, hvilken nydelse det er at køre på en elcykel,« fortæller projektets leder Anna Thormann fra Gate 21, som er et partnerskab mellem kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner, som arbejder for et grønnere samfund.

Elcyklen omvender bilister

Erfaringerne viser, at  elcyklen passer et bredt publikum, som ellers har følt det (lidt for) komfortabelt lige at sætte sig ind i bilen.

»Elcyklen har omvendt dem. Nu vil de cykle. Der er typisk dem, der har relativt langt til arbejde og har tvivlet på, at de for eksempel kunne cykle 15 kilometer hver vej, som nu vil cykle. For når de først har prøvet en elcykel, finder de ud af, at de kan køre meget længere distancer,« fortæller Anna Thormann.

Af de 235 cyklister har kun tre haft tekniske problemer med batteriet, og kun én er stoppet undervejs i testperioden på grund af pollenallergi.

»Alle andre har været super tilfredse,« siger hun.

4 fordele ved elcyklen

 

  1. En kørt kilometer i bil udleder i gennemsnit 132 gram CO2 pr. kilometer. En kilometer på en elcykel udleder ca. 12 gram CO2/km, så der er store klimagevinster at hente, hver gang en dansker vælger elcykel frem for bil.
  2. Hvis man har 10 kilometer til arbejde, vil mange synes, at det er i overkanten på en almindelig cykel. På en elcykel kan det lade sig gøre, for bakkerne føles som en leg, og det er ikke noget problem at køre i modvind.
  3. Du er uafhængig af bilkøer eller af at vente på offentlig transport. I forhold til en almindelig cykel påvirker modvind og dårligt vejr heller ikke transporttiden ret meget.
  4. Du bestemmer selv, hvor meget hjælp du vil have fra elcyklens motor. Hvis du er træt, når du cykler hjem, kan du skrue op for hjælpen fra elmotoren.

 

4 ulemper ved elcyklen

  1. Hvis man er i god form og vant til at cykle langt, vil man nok opleve, at elcyklen ikke er tilfredsstillende. Så snart man kører mere end 22 kilometer i timen, slår motoren fra, og så er den tung at trække.
  2. I forhold til en almindelig cykel er elcyklen dyr. Derfor kan det være mere risikabelt at sætte den fra sig for eksempel på togstationer, medmindre den er sikkert fastlåst til noget. Under alle omstændigheder er det en god idé at tage batteriet med sig, fordi cyklen derfor ikke er så attraktiv at stjæle.
  3. Elcyklen kan veje 25 kilo, så hvis motoren slår fra, vil man opleve, at det er en tungere cykel. Den er også tungere at løfte op i et cykelstativ eller op bag på en bil.
  4. Cyklen har behov for strøm og skal typisk lades op hver dag. Hvis man for eksempel har 20 km til arbejde, må man også lade op på arbejdet for at være sikker på at have strøm nok til hjemturen.

Prøv forskellige modeller, før du køber

Hvis du overvejer at købe en elcykel, er det en god idé at prøve forskellige typer, inden du beslutter dig. På nogle cykler trækker motoren på forhjulet, på andre på baghjulet - og det er helt individuelt, hvad man foretrækker.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan forbereder du dig til ferien

Der er ingen grund til at bekymre sig på ferien. Læs vores guide til, hvordan du undgår vandspild, indbrud og et ekstra nul på elregningen, mens du er på sommerferie.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 3. juli 2014
Få det maksimale ud af din ferie ved at forberede hjem og have, inden du tager på sommerferie.

Undgå indbrud

  • Luk vinduer og døre.
  • Hasp vinduerne til, hvis de har hasper.
  • Sæt tænd-sluk-ure til, så lyset bliver tændt med mellemrum.
  • Slå græsset i haven lige inden, du tager af sted.
  • Luk garageporten, så det ikke kan ses, at bilen mangler.
  • Afmeld avisen.
  • Undgå post i postkassen. Få naboen til at tømme postkassen eller postkontoret til at opbevare din post.
  • Lav aftaler med naboerne. Få naboerne til at holde øje med huset – og få dem evt. til at:
    • Slå græsset.
    • Fylde din skraldespand.
    • Parkere deres bil i din indkørsel.
  • Informér alarmfirma. Fortæl dit alarmfirma, at du er væk. Hvis alarmen aktiveres, eller der sker indbrud, så rykker de ud uden at kontakte dig først.
  • Gem værdifulde ting. Gem smykker og andre ting, du holder af. Sørg for, at bærbare computere, mobiltelefoner og lign. ikke kan ses udefra.
  • Lav lidt rod. Lad hus og have se beboet ud – det må gerne rode lidt hist og her.

Spar strøm og penge

  • Sluk cirkulationspumpen. Cirkulationspumpen får vandet i dit varmeanlæg til at cirkulere rundt i radiatorerne og sidder ved dit fyr, din fjernvarme eller gulvvarme. Du kan slukke på selve stikkontakten, hvor pumpen et tilsluttet.
  • Sluk fryseren. Tøm den og gør den ren, så den ikke kommer til at lugte.
  • Sluk for gulvvarmen.
  • Sluk al elektronik på kontakten, så det ikke bruger standby-strøm. Det gælder:
    • Tv
    • Stereoanlæg
    • Computer
    • Router 
    • Modem 
    • Spillekonsoller som Playstation og X-Box

Undgå vandskader og -spild

  • Tjek tagrender. Fjern blade og snavs i tagrende, tagnedløb og tagbrønde.
  • Luk for hovedhanen, hvis vandhaner eller bruser drypper, eller toilettet løber.
  • Fjern ting fra udsatte steder. Har du fx tidligere oplevet utætheder eller oversvømmelse bestemte steder i huset, er det en god idé at fjerne ting herfra.

Kom hjem til et rart indeklima

  • Fjern mad. Fjern frugt, tomater og lign. fra skåle på bordene.
  • Ryd ud i køleskabet – men gem evt. lidt langtidsholdbar mad, så du har lidt at komme hjem til.
  • Gå ud med skraldeposerne.

Kæledyr

  • Få dyrene passet. Gerne ved naboer, der selv har dyr, –så kan du hjælpe dem en anden gang.
  • Sæt dyremad frem til dem, der skal passe kæledyrene.

Hold have og potteplanter friske

  • Lav aftaler med naboen. Få naboen til at:
    • Vande potteplanter
    • Vande have
  • Saml potteplanter ét sted – så er de nemmere at vande for naboen.
  • Stil evt. de udendørs krukker i skygge
  • Sørg for automatisk vanding.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor er gamle mænd så sure

Med alderen bliver kroppen slidt, og et hold forskere fra University College London i England med professor Andrew Steptoe i spidsen har fundet ud af, at slid på vores DNA er medvirkende til et iltert temperament.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 29. juni 2014
Hvis du synes, at gamle mænd ofte er sure, så er der måske en god grund.

Der er noget om de gnavne, gamle mænd

I et forsøg med 333 sunde og raske mænd og kvinder i alderen 54 til 76 målte forskerne med professor Andrew Steptoe i spidsen først DNA-enderne kaldet telomere hos forsøgspersonerne. Derefter udsatte man dem for stressende opgaver, og forsøget viste, at stressen sad længere tid i kroppen hos de mænd, som havde kortere DNA-strenge.

Alle kvinderne og de mænd med længere telomere blev ganske vist også stressede af opgaven, men deres kroppe reagerede ikke på samme måde på de svære opgaver og heller ikke lige så længe.

Når stressen sidder længere i kroppen, har man lettere ved at hidse sig op. Forsøget viste, at de mænd med de korteste telomere - altså DNA-ender - var næsten 55 procent  mere fjendtlige og 10 procent mindre optimistiske end mænd med længere telomere.

Du kan modvirke det dårlige humør

Undersøgelsen påviste altså en sammenhæng mellem aldersbestemt nedslidning af DNA-ender og dårligt humør foruden højere blodtryk og andre symptomer på stress i kroppen.

Telomerene slides naturligt med alderen, men ved længerevarende sygdom og/eller indtag af for eksempel alkohol og ved rygning slides DNA-enderne hurtigere.

Dog er der også godt nyt, for du behøver ikke ende som en sur, gammel mand.

Ifølge professor Andrew Steptoe har flere studier vist, at man kan forebygge slid af sine telomere og muligvis endda forlænge allerede slidte med de råd, som vi allerede kender, om at leve et sundt liv. Sund kost, motion, en fornuftig vægt og øvelser i at tolerere stress og travlhed, for eksempel yoga og meditation, kan nemlig sløve sliddet og muligvis endda genopbygge DNA-enderne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

7 ting du ikke vidste om tatar

Vidste du, at den rå æggeblomme på tatar ofte blev serveret i den tomme æggeskal i 1960'erne, da salmonella stadig var næsten ukendt i Danmark?
Af Inger Abildgaard | Foto:Colourbox | 27. juni 2014
tatar
Den klassiske danske løvemad. Husk, kødet skal altid være friskhakket. Hvis du hakker det selv, skal det spises samme dag, som det er hakket

 

  1. Tatar er opkaldt efter et asiatisk stammefolk, tatarerne. Man siger, at tatarerne spiste råt oksekød, men før de spiste det, anbragte de kødet under sadlerne på deres heste, mens de red, for at mørne det.
  2. Tatarsauce er en remouladelignende sauce, der ligeledes er opkaldt efter tatarerne. Saucen blev i 1800-tallet et populært tilbehør til tatar i England. Den laves traditionelt af mayonnaise, sennep, hakkede æg og syltede grøntsager.
  3. Løvemad er et andet navn til den klassiske danske tatarmad, der serveres på mørkt rugbrød. Tatar skal skrabes eller hakkes af inderlår fra bagbenet af oksen og serveres i Danmark med rå, hakkede rødløg, rå æggeblomme, kapers, revet peberrod og somme tider pickles. Indtil 1960'erne kunne man få serveret tatar med æggeblommen lagt i en tom æggeskal, der lå direkte på tataren. Det var, før salmonellaen var blevet almindelig i Danmark.
  4. Steak tatare er en fransk bistroklassiker. Koldt, friskhakket oksekød røres med en blanding af grov dijonsennep, finthakkede cornichoner, kapers, skalotteløg, æggeblomme, friskkværnet peber og hakket estragon. Ligeledes er der revet peberrod, hakkede saltede ansjoser, lidt olivenolie og en sjat cognac. Franskmændene serverer pommes frites, grøn salat og fransk baguette til.
  5. I den store, nordtyske havneby Hamburg får man ofte tatar serveret med stykker af marineret sild lagt på tataren.
  6. Den amerikanske tatar tilsættes ofte tabasco og Worcestershire-sauce. Russisk tatar er en variant, hvor det rå kød røres med lidt vodka.
  7. Gravide, små børn og svagelige personer skal undlade at spise tatar af råt kød.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Emil Thorup: Målet er frihed

Vokseværk. Et godt hoved har givet Emil Thorup masser af muligheder i livet. Nu arbejder han på at skabe en familieformue.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Flemming Leitorp | 27. juni 2014

Tegnedirigenten

Han forestiller sig en bred, rød streg komme flyvende forbi hovedet. Den knækker 90 grader og suser videre over ham i mange meters højde. Flere røde strøg fylder tankerummet med bløde buer og skarpe hjørner. Midt i de flyvende pennestrøg står han, Emil Thorup, som en tegnende dirigent og fører pennen. Rummet er ikke ægte. Endnu. Rummet er indtil videre dels i dirigentens tanker, dels på papiret foran ham på arbejdsbordet.

»Når jeg tegner, er det, som om, jeg står inde i papiret og kan se alt, hvad jeg tegner,« siger Emil Thorup fra den ene ende af sin sofa i sit hjem på Frederiksberg. For lige nu sidder han hverken foran papiret eller på kontoret i Dubai, hvor de røde strøg er ved at blive til virkelighed. Lige nu sidder han i sin stue i grå sweatpants og en hvid T-shirt, som stumper, når han klør sig i det lyse morgenhår. 

Kun godt 24 timer tidligere er han flyttet ind i huset, som han har ejet i flere år, men indtil nu mest har lejet ud. 

»Undskyld her roder,« siger han, så snart han åbner døren. Der står fire flyttekasser oven på hinanden i stuen. Det er alt. Det er det eneste rod. Alt andet står snorlige, magasinerne ligger planlagt henkastet på sofabordet, bogreolens mange små rum er fyldt op med bøger, og i køkkenet står end ikke en brugt kop ved siden af vasken. 

»Jeg er lige kommet hjem fra arbejde i Dubai for et par dage siden og flyttede ind her i forgårs, så jeg har haft ret travlt med at få det hele på plads,« siger han.

Emil Thorup elsker børn og tog for nylig fri en måned for at være sammen med sin veninde og hendes nyfødte. Han vil også selv have børn, når han bliver voksen

Aldrig alene

Det er første gang nogensinde, Emil Thorup bor alene. Ikke fordi han ikke har turdet, som han siger, men fordi det først er nu, han har lyst til at prøve det. Meget alenetid bliver det nok ikke til, for kalenderen er fyldt ud med aftenaftaler, både arbejdsmæssige og private. 

»Det er, som om folk synes, man fejler noget, hvis man ikke en gang imellem trænger til at være alene, men det synes jeg ikke, er rigtigt. Jeg elsker at have folk omkring mig, det er bare min måde at være på.«

Han gider ikke sidde i et dumt hus i Sverige uden mobiltelefon i tre dage. Det er jo sjovere at have kontakt med folk, man kan lide, og mærke livet summe. Og apropos summen vibrerer mobilen stort set konstant på sofaens armlæn. Aftaler ordnes og mail tjekkes, alt sammen næsten uden at det går ud over hans talestrøm. Han har mange talenter. At tjekke mail og blive interviewet samtidig er nok i virkeligheden et af de mindste. Lad os af samme grund vende tilbage til alle pennestrøgene, og hvad det er, han render og laver i De Forenede Arabiske Emirater.

Barndomsdrøm

Emil Thorup har, siden han var helt lille, tegnet huse. Nuvel, det gør de fleste børn, men han stoppede ikke igen. Med årene blev tegningerne mere indviklede, han læste bøger om arkitektur og dygtiggjorde sig. For sjov. Han havde en lille drøm om at blive arkitekt, men han var ikke sikker på, at han var god nok. Han kom faktisk ind på arkitektskolen på sit solide karaktergennemsnit kort efter gymnasiet, men han sprang fra allerede før studiestart. 

»Jeg kunne ikke overskue at skulle tage en hel uddannelse. Jeg var heller ikke klar til at underlægge mig andre end mine egne præmisser,« siger han. 

I stedet fulgte han sine egne veje, men det vender vi tilbage til. 

Emil Thorup elsker biler. Han aner ingenting om mekanikken, men kender alle modellerne. Da billederne til dette interview skulle tages, fik en begejstret Emil Thorup lov at prøve denne Mercedes, Pagode

Opfyldt som voksen

Nogle år efter at han for alvor havde fået gang i karrieren, gik Emil Thorup hos en erhvervspsykolog. Han ville gerne finde ud af, hvad han skulle med sit arbejdsliv. 

»Jeg er blevet givet nogle rigtig gode kort, som har hjulpet mig langt, men på det tidspunkt vidste jeg ikke helt, hvordan jeg skulle bruge dem.« 

Sammen fandt de to ud af, at ved siden af tv-karrieren, som fløj af sted – det gør den i øvrigt stadig – ville han have gavn af at lave noget, som var på hans egne præmisser. 

»Noget tid efter var jeg i Dubai med Mads & Monopolet, hvor jeg helt tilfældigt møder danske Jesper Godsk, som har en tegnestue i byen. Vi faldt i snak, og han pressede på, for at jeg skulle vise ham nogle af mine tegninger. Til sidst tog jeg chancen.«

Emil Thorup havde aldrig fået sine tegninger vurderet af en professionel, og det var et stort skridt for ham at lægge tegningerne frem, som han egentlig mest troede var lavet for sjov. 

»Det er jo let nok at gå og lulle sig ind i sin egen formåen, kigge på andres arbejde og som amatørarkitekt kunne sige: »Det operahus ligner sgu da en brødrister. Det kunne jeg have gjort bedre,« så med bævende knæ og mere nervøs, end jeg nogensinde har været, sendte jeg nogle af mine tegninger til Jesper.«

»En gang om året får jeg lavet et helbredstjek på et privathospital. Så kan jeg klare mig et år mere uden at være bange for at dø

Med på designerteam

Få måneder senere sad Emil Thorup som en del af et designerteam på et stort, hedt kontor på den anden side af kloden i en af verdens hurtigst voksende byer og tegnede en hotelombygning. En enorm lobby på 1500 kvadratmeter, et loungeområde med bløde møbler gennemskåret af en enorm, diamantfacetslebet søjle. »Den er faktisk drønflot,« siger han med slet skjult stolthed. En restaurant med 400 siddepladser, og en reception med en disk i massivt marmor stående skråt oven på et enormt stykke ædeltræ. Han holder hænderne forskudt ud fra brystet, da han forklarer den enorme stendisks placering. »De materialer er for vilde.«

En bar på en indskudt etage svævende ud i lokalet og meget mere i det 2000 værelser store hotel er også frembragt med tegnedirigenten Emil Thorup stående i papiret.

»Det er et mega, mega projekt, og jeg har elsket at lave det. Men det er så hårdt! Jeg har arbejdet mere dernede de sidste tre uger, end jeg har gjort indtil videre i 2014, tror jeg.«

Ombygningen gik i gang i maj i år, og mens Emil Thorup venter på at se det færdige resultat, kan han til oktober se et andet stort projekt, som han har tegnet med på for et af de mange andre hoteller i byen. 

»Jamen, det er jo for sindssygt, at det, jeg har siddet og tegnet med mine små, fede fingre og fået ødelagt alle mine hvide T-shirts med rødt blæk til Justin Bieber i høretelefonerne, det er der nogen, der har bygget i virkeligheden,« siger han, ryster let på hovedet og læner sig tilbage i den lysegrå sofa og svarer på en SMS.

Den anden Emil

Arbejdet som arkitekt får en anden side frem af den unge mand med det lyse hår, som ellers ikke går af vejen for store armbevægelser. Han bliver endog ydmyg. 

»På tegnestuen skal jeg edermame stå tidligt op for at følge med. Både bogstaveligt og mentalt. Jeg lærer en hel masse, og selvom jeg synes, det er pinligt at skulle spørge og indrømme, at jeg ikke ved tingene endnu, så er jeg helt vild med det arbejde. Der er bare for varmt i Dubai.«

Han har fået hul på arkitekturen, men det er ikke noget, han vil bruge al sin tid på. Ikke endnu i hvert fald. For lige nu handler Emil Thorups liv rigtig meget om det, du sandsynligvis kender ham bedst for – at lave tv. 

Emil Thorup er vild med mad og med sine venner. Derfor synes han også det er fedt at kunne invitere 15 af sine bedste venner ud at spise og betale regningen uden at blinke. »Det gør mig bare så glad,« siger han.

Kikset i skolen

Skoletiden var lidt kedelig for Emil Thorup. Han lavede så lidt som muligt. Som han siger, var arbejdet i top, men indsatsen talentløs. Karaktererne var tårnhøje, men socialt var han kikset både som person og at kigge på med sine tynde, kridhvide lemmer og aflagt tøj. Men så i gymnasiet begyndte der at ske noget. Selvtilliden voksede med kroppen, som med en eksplosiv gang vokseværk sendte ham adskillige centimeter i vejret i løbet af bare et år. Et par scoringer blev det også til blandt andet til en fest i en klassekammerats sommerhus, og han fandt ud af, at han ikke bare var den tynde, blege dreng. Denne nyfundne selvsikkerhed skulle udnyttes i større omfang, end hjembyen kunne tilbyde. 

»Det sekund, jeg var færdig med gymnasiet, kunne man ikke se min røv for bare skosåler. Ej, det passer faktisk ikke helt, for jeg var ret glad for Odense på det tidspunkt,« siger han. Han overvejede ganske kort at blive i byen efter gymnasiet, men efter at have deltaget i tv-programmet Popstars havde han fundet gode venner og fået smag for livet i hovedstaden. Så i lidt mere adstadigt tempo og med bagdelen synlig for sålerne blev København alligevel Emil Thorups hjem efter gymnasiet. 

Skærmtrold på rekordtid

Han startede som runner og stikirenddreng i produktionsselskabet Zentropas såkaldte småtteuddannelse. Her lærte han blandt andet indgående, hvordan man vasker Peter Aalbæks cykel. Også når den ikke er beskidt. Uddannelsen gjorde han dog ikke færdig, for med ildhu og spidse albuer tog Emil Thorup sig lov til at blande sig, og på den måde fik han foden indenfor på blandt andet Casper Christensens program Aloha.

»Jeg har ikke rigtig fundet ud af, hvad jeg skal med mit liv endnu. Jeg plejer at sige, at jeg er på mit 11. sabbatår

Programmet var TV2's direkte talkshowsatsning i 2009 og holdt tre sæsoner, hvor det blev vist efter det ligeledes direkte sketchshow Live fra Bremen. Emil Thorup var med bag scenen på begge programmer, hvor han og Casper Christensen sammen udviklede og skrev hver dag. I løbet af talkshowets levetid begyndte seerne at se mere og mere til en spøjs, spinkel fyr med flyveører, hvidt hår, store, sorte briller, outreret tøj, og havde han ikke også  temmelig meget sminke på?

I løbet af blot tre år gik Emil Thorup fra at være en spøjs assistent til at lave en række egne programmer i radio og på tv for blandt andet Danmarks Radio, skrive en bog og holde massevis af foredrag om, hvordan du kan følge dine drømme og stadig blive til noget. 

»Tænk, at der kun er gået små fem år, siden jeg startede med at lave tv!«

Spil for galleriet 

Emil Thorup tog alle de gode kort, livet har givet ham, og lidt til, i brug for at komme frem i medieverdenen. En verden, hvor han kunne se sig selv, om ikke for altid, så i hvert fald for en rum tid. 

»Jeg spillede på det hele i starten, hvor det handlede rigtig meget om selviscenesættelse og om at komme frem. Folk troede, og det måtte de såmænd også gerne, at jeg var homoseksuel, med al min sminke, mit vilde tøj, kæmpe briller og så videre. Det var et game, og det virkede. Heldigvis,« siger Emil Thorup. 

Håret er stadig lyst, men ikke helt platinblond længere og tøjet mere afdæmpet, men væk i mængden bliver han nu nok sjældent. 

»Der er i virkeligheden ikke specielt langt imellem den Emil, man ser på tv, og den Emil, jeg er i virkeligheden. Stilen er min egen, som jeg kan lide den, men den var bare meget mere udtalt og iscenesat tidligere,« siger han.

Emil Thorup ser sig selv som et brand på linje med andre letgenkendelige firmaer som eksempelvis Coca-Cola, og han går derfor altid pragmatisk til værks i sin karriere. 

»Jeg kan sagtens forstå og har masser af respekt for dem, som er rigtig ægte kreative dybt indefra, men jeg er tv-vært. Helt ærligt, det er jo ikke noget specielt,« siger han og trækker på skuldrene. 

»Jeg har solgt mit brand til branchen, og jeg nyder, at det går så godt med den karriere, jeg har skabt for mig selv.« 

Uafhængighed driver værket

Arbejde og penge er der nok af, og Emil Thorup er velfornøjet. Begge hænder ryger op i luften med håndfladerne opad, så det rejsebrune maveskind igen blottes under den hvide T-shirt. 

»Jeg har aldrig i mit liv haft det bedre, end jeg har det nu. Jeg går rundt med et kæmpe smil hele tiden, og jeg er slet ikke så bekymret for fremtiden, som jeg var førhen,« siger han. 

Drivkraften i den glade mand har altid været økonomisk uafhængighed. 

»Det har siddet dybt i mig, at vi ikke havde ret mange penge i min opvækst. Mine forældre var musikere, og min far studerede hele min barndom, så midlerne var små. Jeg har dyb respekt for, at de gjorde, som de gjorde, og jeg har haft en skøn opvækst, men jeg vil ikke selv behøve at klare mig med så lidt, og det har førhen bekymret mig at skulle få en god økonomi,« siger han.

5 hurtige
Hvor gamle er dit ældste par underbukser? Dem har jeg lige smidt ud i dag, faktisk. Så nu er mit ældste par halvandet år gamle og købt på en ferie med min familie i New York.
Er du god til at lave mad? Ja, det er jeg. Det er jeg nødt til at sige, og jeg elsker mad.
Er du handyman? Ja, det er jeg faktisk. Det er irriterende at skulle svare ja på alle de her spørgsmål, men det er jeg. Det er mig, mine venner ringer til. Jeg har også alt det gode værktøj – og jeg kører kun med batter.
Hvordan skal toiletrullen vende? Med snippen udad, 100 procent. Når den vender omvendt, har folk ikke forstået det. Jeg vender den også altid , hvis jeg kommer et sted, hvor den vender indad.
Shorts eller lange bukser? Lange bukser. Hele året. Shorts er lavet til de dage, vi ikke har i Danmark, med minimum 30 grader og høj luftfugtighed.

 

Livet ved siden af

Målet er dog ikke bare at have penge nok. Målet er at have frihed. Frihed til oplevelser, rejser, at købe en lejlighed til sin mor, at betale regningen uden falbelader, når han inviterer 15 venner ud at spise. 

»Jeg synes, at mit arbejde og min karriere er helt vildt spændende, og når jeg står på optagelse, nyder jeg det. Men hvis du spørger mig, om jeg hellere vil mødes med mine venner eller være sammen med min familie, så vil jeg helt sikkert hellere det. Altid,« siger han, holder en pause og siger det igen. 

»Altid!«

Hver gang Emil Thorup laver noget, skal det være bedre, end det var sidst. Men han ved også godt, at kendislivet kan være på lånt tid. 

»Hvis nu folk pludselig ikke kan lide det, jeg laver i fjernsynet længere, eller hvis jeg laver en eller anden skandale – jeg siger jo alt muligt lort – så slutter den del af min karriere. Derfor har det været vigtigt for mig, at kendisfaktoren ikke er afgørende for, at jeg kan have et godt liv, og det er den ikke længere,« siger Emil Thorup, som netop har indgået en aftale om at tegne en serie typehuse for Kalmar Huse. •