Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad fortæller dit taljemål om dig?

Vi skal kende det, når vi køber tøj, og kan konstatere, at det tal bliver højere med vægten, men hvad siger det egentlig om os, hvad vores taljemål er?
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 12. august 2014
Mål din omkreds med et målebånd efter en afslappet udånding. Brug ikke navlen som pejlemærke.

Taljemålet viser vejen til dit fedt

Taljemålet fortæller, hvor på kroppen fedtet sidder, og om du er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme som for eksempel diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Taljemålet er vigtigt at holde øje med, fordi det fedt, der sidder på dine organer dybt i maveområdet, er det mest usunde for dit hjerte. 

Sådan måler du din talje korrekt

Stå oprejst med let spredte ben og træk vejret roligt. Placer målebåndet vandret, præcis midt imellem det nederste ribben og den øverste del af hofteskålen. Mærk efter i siden og find punktet ved at trykke ind mod skelettet. Mål din omkreds med et målebånd efter en afslappet udånding. Brug ikke navlen som pejlemærke, fordi navlen flytter sig med maveskindet.

Grænser for taljemål

Kvinder

Normalvægt: Under 80 cm - lav risiko for følgesygdomme Moderat overvægt: 80-88 cm - moderat forøget risiko for følgesygdomme Svær overvægt: Over 88 cm - svært forøget risiko for følgesygdomme

Mænd

Normalvægt: Under 94 cm - lav risiko for følgesygdomme Moderat overvægt: 94-102 cm - moderat forøget risiko for følgesygdomme Svær overvægt: Over 102 cm - svært forøget risiko for følgesygdomme

 

 

Kilde: Danske Lægers Sundheds Service

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan skal din fedtprocent være

Man kan godt være stor uden at være fuld af fedt. Man kan også være lille og fuld af fedt. Her kan du læse, hvordan man måler fedtprocent, og hvorfor det er vigtigt at vide, hvor meget fedt man har i kroppen.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 12. august 2014
Generelt skal mænds fedtprocent ligge mellem 10 og 20 og kvinders mellem 20 og 30.

Fedtprocenten skal måles elektrisk

Kroppen består af forskellige vævstyper som muskler, indre organer, knogler og fedt. Med en såkaldt bioelektrisk impedansmåling eller elektrisk fedtprocentmåling, der sender en svag strøm gennem kroppen, kan man få en idé om, hvor stor en del af ens krop der består af fedt.

Generelt skal mænds fedtprocent ligge mellem 10 og 20 og kvinders mellem 20 og 30. Præcis hvad fedtprocenten bør være, afhænger af køn og alder. Tallet stiger med alderen.

Mange fitnesscentre har et sådant apparat, og man kan købe badevægte med en indbygget fedtprocentmåler. Medmindre målingen udføres professionelt, kan den være behæftet med stor usikkerhed og frarådes af mange eksperter.

Derfor er det farligt at være undervægtig

Hvis man er for tynd, risikerer man…

  • at der ikke dannes tilstrækkeligt med hormoner, der for eksempel for kvinder kan betyde, at deres menstruation ophører.
  • at man bliver træt, fordi kroppen i længden mangler stoffer til at danne nye celler og derfor ikke fungerer normalt.
  • at man ikke har et energioverskud at tære på, hvis man bliver syg og spiser mindre. Hvis der ikke er fedtdepoter at hente energi fra, vil kroppen begynde at tære på musklerne.
  • at få for lavt blodtryk med symptomer i form af svimmelhed.
  • at få nedsat modstandskraft mod infektioner.

Derfor er det farligt at være overvægtig

Hvis man er for tyk, risikerer man blandt andet at udvikle…

  • Type 2-diabetes
  • Hjerte-kar-sygdomme
  • Blodpropper i hjertet
  • Blodpropper i hjernen
  • Galdesten
  • Brystkræft
  • Tyktarmskræft
  • Slidgigt i hånd, knæ og hofter

 

Kilder: Diætist Jørgen Lohse-Kimura, www.altomkost.dk, Danske Lægers Sundhedscenter 

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor er passagerseler ikke påkrævet i bybusser?

Når vi kører i bil, er det lovpligtigt at have sele på. Ligesåvel skal vi have selen på, når vi kører med langtursbusser. Hvorfor er det samme ikke tilfældet i bybusser? Leif Lorenzen fra Trafikstyrelsen giver svaret her.
Af Kristian Lauritzen | Foto: Movia | 12. august 2014
Bussen er et langt sikrere transportmiddel end både cyklen og personbilen.

Der er ingen advarselslamper, der lyser, eller lyde, der bipper, hvis vi glemmer at tage passagerselen rundt om livet i bussen. Selen er der slet ikke. Det er der flere grunde til, siger Leif Lorenzen, der er kontorchef i Center for Biler og Grøn Transport hos Trafikstyrelsen. 

Bussen har lav hastighed og mange stop

Fraværet af passagerseler i bussen er blandt andet et spørgsmål om lave kørselshastigheder.  

”Bybusserne kører generelt ikke særligt stærkt og stopper ofte i modsætning til langtursbusser, der kører stærkere på lange distancer på lande- og motorveje,” siger han. Den lave fart og de mange stop er med til at minimere risikoen for trafikuheld. Gennemsnitsfarten på Movias bybusser i København er målt til 18,3 kilometer i timen i 1. kvartal af 2014.

Bybusser er med de stærke, gule farver samtidig meget synlige i trafikken, ligesom størrelsen på busserne gør dem robuste over for trafikuheld. Busserne er desuden privilegerede med deres egne spor på flere strækninger i de danske byer. 

Bussen er bygget til ståpladser

Der er typisk dobbelt så mange ståpladser som siddepladser i bybusserne herhjemme. Skulle bussen køre galt, er der større risiko for at komme til skade, hvis man er stående.

Bybusser er som udgangspunkt bygget til ståpladser. Det er for besværligt at spænde de stående fast, og det ville øge transporttiden markant, hvis det skulle indføres. Desuden giver det heller ikke mening kun at have sele til de siddende, når ståpladserne er der, hvor man er mest udsat, ifølge Leif Lorenzen. 

Skolebusser skal have passagerseler

Mens selen er bortprioriteret i bybusserne, er der strenge krav til brug af passagersele i skolebusser og busser til transport af børn til for eksempel ture med daginstitutioner. Her er der heller ingen ståpladser. 

”I Trafikstyrelsen arbejder vi meget med selepolitik i forhold til kørsel med børn. Det er samtidig også et område, der nyder stor politisk bevågenhed. Vi foretager løbende tjek af busserne, så vi er sikre på, at sikkerheden er på linje med reglerne,” understreger Leif Lorenzen.

Når mindre børn ellers benytter sig af bybusserne, må det være op til deres voksne ledsager at holde øje med, at børnene sidder trygt i sædet eller holder fast i håndtagene under kørslen. 

Høj sikkerhed i den kollektive trafik

Det er generelt meget sikkert at være passager i danske busser. Det er klart den mest sikre måde at transportere sig rundt i trafikken på. Det viser en rapport fra 2012, ”Risiko i Trafikken”, af DTU Motor. 

Buspassagerer er i næsten halvt så stor risiko for at komme til skade som passagerer i en personbil. For cyklister og fodgængere er risikoen yderligere 10 gange højere, mens knallerten er det køretøj med klart højest risiko for trafikuheld. 

Den kollektive trafik i Danmark er underlagt transportreglerne i EU. Her er der ingen krav om passagerseler i bybusserne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

10 ting du måske ikke vidste om bouillon

Du har sikkert flere til at ligge i skabet og bruger dem nok ofte, når du skal lave suppe eller sovs, men hvad ved du egentlig om bouillonterningen? Samvirke har samlet 10 ting, som du formentlig ikke vidste om bouillon.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: James Bates | 11. august 2014
Den lille smageterning har sin oprindelse i Frankrig og det er da også den sydlige del af Danmark, der er gladest for den herhjemme.

Den høje saltprocent

Du ved måske allerede, at bouillonterninger har en saltprocent, der ligger ret højt, men vidste du, at procenten i de fleste terninger overstiger 50? Kigger du på indholdslisten, står salt før alt andet, og det vidner om, at bouillon kan være en saltsynder, hvis du skal passe på kolesteroltallet.

E-numre og MSG

Bouillonterninger indeholder en del E-numre, som alle er godkendte til fødevarer, men der er alligevel mistanke om et af numrene. Det drejer sig om MSG eller E 621, som kan give en allergisk reaktion, der kaldes Chinese Restaurant Syndrome. En reaktion ræver dog, at du i forvejen er allergisk.

Mange smagsforstærkere

De fleste bouillonterninger er kendetegnet ved, at der sjældent er særlig meget af den påskrevne ingrediens i. Der er således ikke særlig meget okse i oksekødsbouillon eller svin i svinekødsbouillon. Det er i stedet smagsforstærkerne, der giver kraft.

Bouillon kommer fra det franske køkken

Bouillonterninger opstod i det franske køkken i 1700-tallet, og er allerede beskrevet i 1735, hvor kokke brugte dehydrerede terninger til madlavningen. Navnet kommer af det franske verbum bouillir, som betyder at koge.

Patentforsøgene manglede originalitet

I starten af 1900-tallet forsøgte flere franske kokke at kræve patent på bouillonterningen, men de blev alle sammen afslået på grund af manglende kreativitet. Bouillonterningen havde nemlig på det tidspunkt været en stor del af det franske køkken længe og kunne derfor ikke patenteres.

Maggi kom først

Selvom patentforsøgene fejlede, var der stadig masser af potentiale i bouillonterningerne. Maggi var de første til at fremstille terningerne industrielt i 1908, og siden da er flere virksomheder kommet hurtigt med.

Men Knorr overhalede

Siden Maggis bouillonpremiere har Knorr overhalet og er nu den mest solgte bouillonterning i Danmark. Seks ud ti solgte bouillonterninger hedder Knorr.

Sydjyderne bruger flest bouillonterninger

Skal du låne en bouillonterning af naboen, har du bedst chancer, hvis du bor i Sydjylland. For sydjyderne bruger mere bouillon end resten af landet, mens du kan risikerer at skulle gå to gange, hvis du bor på Bornholm. Her bliver der nemlig brugt færrest.

Men mest i vintermånederne

Danskerne bruger klart flest bouillonterninger i vintermånederne, hvor vi varmer os på suppe, men i december falder salget igen. Januar er den måned, hvor vi køber mest bouillon, mens juni og juli ligger lavest på listen.

Knorr scorer højest

Hvis du spørger naboen om en bouillonterning, er der som nævnt gode odds for, at du får stukket en Knorr-terning i hånden. Ikke nok med at 6 ud af 10 solgte bouillonterninger er fra Knorr, Knorr ligger også på alle pladser, hvis man laver en top 5 over mest solgte. Den ser nemlig sådan ud:

1.     Knorr oksebouillon
2.     Knorr hønsebouillon
3.     Knorr grøntsagsbouillon
4.     Knorr svinekødsbouillon
5.     Knorr klar bouillon

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Liste med 21 ideer til gaver, du kan give din far

Far kan være svær at købe gaver til. Desuden ved mange mænd ikke, hvad de ønsker sig. Her er en inspirerende liste med gaveforslag. Forhåbentlig er der et par af tingene, din far vil være glad for at få i fødselsdagsgave.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 11. august 2014
Meld ham til et kursus i ølbrygning, biavl eller faldskærmsudspring.

Mange mænd ønsker sig kun piberensere og tennissokker – her er et par alternativer

Et abonnement på et magasin - det kan være alt fra et fiskeblad til et magasin om fotografering eller Samvirke.

En kløpind til ryggen. De findes i flotte gentlenman-udgaver i stål og de mere rå i træ.

En bog med billeder af familien, hvor far er i centrum på forsiden.

Gaver fra maduniverset

Rullepølsepresse.

Nørdet bog om te eller kaffe, så han kan lære alt om Darjeeling eller espresso og komme med kloge kommentarer under morgenmaden.

En morter, så han selv kan stå og kvase de hele krydderier til gryderetten.

Isterninger i stål eller sten, så der ikke kommer vand i drinken, når man bare ønsker at køle den ned.

Luksus BBQ-grillsæt, så han har det helt rigtige udstyr til grillen.

Gaver fra det elektroniske gadgetunivers

Cover til telefonen med et personligt billede. Billedet kan være af børnene, børnebørnene, hans yndlingsøl eller havetraktoren.

Lille læselampe til at klipse fast på bogen, så han kan læse i senge uden at genere sin kone med lyset fra sengelampen.

Et USB-stik. De findes i mange sjove og finurlige udformninger, og de fleste har brug for et i ny og næ. De findes blandt andet, så de ligner en korkprop, en fodbold eller et stykke træ.

Elektronisk P-skive.

Oplevelser du kan invitere far med på

Et gavekort til en rigtig barbersaloon, så han kan få skrabet skægget af og få lidt kindmassage.

Køb en koncertbillet til ham og dig selv, eller giv ham to billetter, og lad ham tage en kammerat med.

Meld ham til et kursus i ølbrygning, biavl eller faldskærmsudspring.

Friluftsgaver

En god lommelygte.

Schweizerkniv.

Uldstrømper - så han kan holde fødderne varme på gåturen.

Sportsgaver

Et årsabonnement til det lokale stadion.

Fodboldstøvler. Find ud af, hvilket mærke hans yndlingsfodboldspiller spiller i, og køb et par magen til.

En times personlig træning i et fitnesscenter eller på en sportsplads. Så kan han komme i gang med at træne eller pudse sin stil af, ligegyldig om han dyrker fitness, fodbold eller danser line dance.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Spiser du kernehuset?

I kampen mod madspild virker det logisk at spise et æbles kernehus. Men frugtens hårde centrum virker ikke særlig appetitligt. Samvirke vil gerne vide, om du spiser kernehuset eller kaster det i skralderen.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 7. august 2014
Der findes to typer mennesker: Dem der spiser kernehuset på æbler og dem, der smider det ud. Hvor hører du til?

Kernehuset ender i skralderen

Jeg kan ærlig talt ikke se fidusen i at spise kernehuset på et æble. Tag endelig ikke fejl - jeg elsker æbler. Men det hårde, kernefulde centrum har aldrig sagt mig noget. Jeg spiser pligtskyldigt helt ind til kernen og sørger for, at alt det søde frugtkød forsvinder ned i spiserøret. Selve kernehuset ender dog i skraldespanden.

Bør jeg spise kernehuset, eller har jeg fat i den tykke ende af æbletræet, når jeg kaster det i skralderen?

Spiser du selv æblets hårde indre? Fortæl, hvorfor du mener, kernehuset er lækkert eller ligegyldigt.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Hvad kan æbler bruges til?

Æbler smager dejligt og er også glimrende til pynt, børnelege og... Ja, hvad kan de egentlig bruges til? Byd ind med dine bedste æbletricks.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 7. august 2014
Samvirke elsker æbler, men vi kender desværre ikke alle anvendelsesmulighederne. Hvordan kan æblet bruges på nye og spændende måder?

Kan man lære et gammelt æble nye tricks?

Danmark er et rigtigt æbleland, og vi elsker at snacke et æble om eftermiddagen eller spise den gode æblekage hos mormor. Men æblet er mere end desserter og mellemmåltider. Den runde frugt er god til børnefødselsdagen, hvor den kampspises på snor eller mundfiskes efter i et kar med vand. Æblet kan bruges i ketchuppen eller skæres, tørres og hænges op som julepynt.

Der er så mange frugtbare muligheder med æbler, og vi kender desværre ikke dem alle. Det kan Samvirkes læsere måske hjælpe os med.

Hvordan anvender du æbler på en kreativ og anderledes facon?

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kirsten Olesen: Livet skal leves sammen med andre

På scenen råber og skriger hun. Hjemme er stilheden overdøvende. Mød skuespiller Kirsten Olesen, der er ved at lære at være alene.
Af Liv Mygind | Foto: Flemming Leitorp | 6. august 2014
Kirsten Olesen, skuespiller
Kirsten Olesen tror aldrig, sorgen over tabet af hendes mand går over, men håber, at sorgen en dag bliver til at bære

At gå sine egne veje

Det sommerregner. Sort himmel og hvide skyer afløses et øjeblik efter af blå himmel og regn. Hun er smuk og sørgmodig. Som sommerregn. Hun er bevæbnet med en paraply. Hun går ofte tur. Spadserer rundt på sit Christianshavn, som hun har gjort det, siden hun flyttede dertil med sin mand i 1978. Nu er han død og har været det i et år.

»Vi havde en fast rute, som vi altid gik. Nu går jeg ikke mere til venstre, nu går jeg til højre for at skabe mit eget mønster,« siger Kirsten Olesen.

Skuespiller Kirsten Olesen var gift med guitaristen Ole Ousen i 40 år. Han var mest kendt for sin medvirken i Ørkenens Sønner. Hun er mest kendt for sin rolle som den livlige Agnes i Matador, der egentlig bare skulle have været en birolle, men som blev den store udviklingsfigur, der kravlede ind på flere og flere sider af Erik Balling og Lise Nørgaards manuskript. Agnes bevæger sig fra at være tjenestepige hos familien Varnæs til at være selvstændig erhvervsdrivende og løvemor.

Hvordan er det at fylde 65? Det er fint, så kan jeg få mimrekort. Det er ikke noget specielt, det er jo bare et tal. Så længe man er nogenlunde sund og rask, og så følges man med sine venner, de er jo lige så gamle. Så man mærker ikke rigtig, man bliver ældre, for vi er jo bare os.

Her over 30 år senere vil mange nok også genkende Kirsten Olesen på gaden som hende fra det første afsnit af det store DR-drama Arvingerne. Her spillede hun den excentriske kunstner og store moder Veronica Grønnegaard, hvis død var afsættet for de fire arvingers slåskamp. Men egentlig er det slet ikke på tv og i film, hun har spillet flest roller. Hun har tilbragt langt det meste af sin karriere på teaterscener, og de seneste 35 år har hun været fastansat på det Kongelige Teater, hvor hun har spillet alt fra bondekone i Elverhøj til den skotske dronning i stykket Maria Stuart.

Hun skal lære at være tålmodig

Hun går ad stier langs Københavns grønne volde. 

»Der er så mange ting, man skal lære at gide og ville og gøre for sig selv. Man skal tage sig sammen på en anden måde. Det var nemmere, da man havde nogen at gøre det sammen med eller gøre det for,« siger Kirsten Olesen. 

Er der noget, der er blevet nemmere i løbet af det sidste år?

»Nej, ikke sådan. Man må være tålmodig. Så hurtigt slettes et liv ikke. Og så kan det ikke på den måde erstattes. Man må finde på noget nyt. Hvis jeg for eksempel skulle rejse, hvor skulle jeg så rejse hen? Og kan jeg gøre det alene? Eller skal jeg gøre det med en veninde eller med min søster?« spørger Kirsten Olesen sig selv.

Hun går korte, lydløse trin i sine grå gummisko. Efter en pause fortsætter hun:

»Jeg ved ikke, om det nogensinde bliver en glæde igen.«

Der er luft mellem ordene. Små pauser. Det virker ikke, som om hun leder efter ordene. Hun gør bare plads imellem dem, inden de slipper læberne. 

»Jeg kan godt blive urolig for, om jeg er låst fast i den her situation, og for at jeg altid skal være så tung om hjertet. Jeg håber en dag, det bliver mindre svært. Men der er jo ikke nogen premieredato på det,« siger Kirsten Olesen.

Det er svært at gøre tingene for sig selv

To karakterskabende fuger har sat sig lodret i mellem øjenbrynene. Så den unge Agnes er kommet til at ligne en flamencodanser. Hun dirrer let.

»Jeg tror, det meste i livet skal deles med nogen. Så må jeg finde nogle andre at dele det med. Nogle veninder eller familie. Skabe nogle andre sammenhænge. Det er det, jeg øver mig på. Men jeg har stadigvæk mit gode arbejde, som jeg er glad for, og som hjælper mig, fordi det er et frirum.«

For tiden spiller hun Tigerhjerte svøbt i kvindehud i Skuespilhuset. Forestillingen er en leg med mange af Shakespeares kvinderoller og et par manderoller, der får lov at møde hinanden på kryds og tværs og uden hensyntagen til, hvilke stykker de i virkeligheden bor i.

Kirsten Olesen i skuespillet: Tigerhjerte svøbt i kvindehud
Kirsten Olesen i skuespillet: Tigerhjerte svøbt i kvindehud

Det er befriende at spille en anden

Når hun står på scenen i rollen som Richard III og hoverende siger: »Tænk, at jeg, der dræbte hendes mand og svigerfar, tog hende, bedst som hendes had var stærkest...« er der ikke plads til den Kirsten Olesen, der er ked af det.

»Det kræver dig 100 procent at stå på scenen. Så kan man glemme sig selv og lægge sig selv på en hylde udenfor. For det er ikke min historie eller mine ord – det er rollens,« forklarer Kirsten Olesen.

I forestillingen dør den ene kvinde efter den anden i kærlighedens navn, indtil den hævntørstige Margaret tager scenen.

»Ak, stakkels York, jeg ville ynke dig i din elendighed, hvis ikke hadet, jeg nærer til dig, var så dødeligt,« siger Kirsten Olesen i rollen som den ubarmhjertige og benhårde franske dronning Margaret, idet hun hævner sig på sin ærkefjende York. Hun holder mest af at spille den onde Margaret i Shakespeare-collagen, fordi hun er så magtlysten.

»Det er sjovt at få lov til at være så strid. Men jeg var lidt ærgerlig over, at jeg ikke fik lov til at spille Julie, det var nok min sidste chance,« siger Kirsten Olesen og ler.

Sorgen parkerer hun, idet hun træder ind på scenen og indtager sin rolle. Når tæppet går fra, er sorgen væk i de 65 minutter, forestillingen varer.

»Man låner sin krop, sine tanker og sine følelser ud til nogen, når man står på scenen. Man stiller sig selv til rådighed for rollen,« siger Kirsten Olesen, der synes, det er hårdt at låne sig selv ud, men også at det er befriende at kunne lade sorgen hvile derhjemme.

Kirsten Olesen holder altid to måneders sommerferie. I år skal hun besøge venner
Kirsten Olesen holder altid to måneders sommerferie. I år skal hun besøge venner og familie i diverse sommerhuse. Men først og fremmest skal hun bare glo ud i luften

 

»Det er meget privat at spille skuespil. Vi kommer tæt på hinanden. Det kan godt være psykisk hudflettende. For det handler om tanker, følelser og drømme. Det er det, der skaber en rolle. Det er jo ikke ordene. Det er dig. Du kan kun trække på dine egne erfaringer, din egen fantasi, din egen viden, din egen stemme, din egen krop, dine egne følelser, din egen seksualitet og din egen sensualitet. Det er det, du bruger, når du spiller en anden.«

Et alsidigt job

I Shakespeare-forestillingen er der brug for det hele. Kirsten Olesen hyler, løber, gramser, fløjter, knepper, tisser, trøster og kysser på scenen.

»Hvis du forestiller dig, at ordene er perlerne i en perlekrans, dem kan du tage og føle på. Det er håndværket. Det er forfatteren og det stykke, vi skal spille. Min opgave som skuespiller er at trække snoren. Den, du ikke kan se. Så jeg skal finde ud af, hvorfor den ene replik kommer før den anden, og hvilken stemning rollen er i, når hun siger det, og hvilken hensigt hun har med det.«

Kirsten elskede Hvidovre som barn

Hun går ikke på noget tidspunkt i stå på turen langs voldene, hun fortsætter med at sætte den ene fod foran den anden. Hun nynner lidt.

»Nu går vi i udkanten af Christiania. For mange mennesker er Christiania lig med det skræmmende Pusher Street, men det Christiania, jeg holder af at gå tur i, det er pragtfuldt, stille og roligt og som at være på landet. Jeg kigger mest på naturen og følger med i årstiderne og ser forandringerne, når jeg går den samme rute,« siger Kirsten Olesen. 

To blishøns letter langsomt og har svært ved at slippe deres tag i voldgravens vand. 

»Blishønsene tror, de kan gå på vandet. Men det kan de også,« siger Kirsten Olesen.

På vej over den lave træbro, hvor forelskede par har hægtet små hængelåse fast til rækværket, stopper hun op, drejer på et par af hængelåsene og læser initialerne. 

Her ude på voldgravens åbne vand har trækronerne sluppet deres tag i himlen, og Kirsten Olesen kigger op.

»Det er rart, at byen ikke er højere, at den ikke har højhuse, der rager op. Her kan man trække vejret,« siger Kirsten Olesen. 

Som barn boede hun også i byen. I Hvidovre. Det elskede hun.

Horsens var meget stille

Da hun blev ni år, flyttede familien til et hus uden for Horsens. Her var 25 æbletræer, men ikke nogen at lege med. Og selv om den fem år ældre søster var sød ved hende, og hun fik en gravhund, der hed Lady, savnede hun byen og børnene i Lejrbo i Hvidovre.

»Lejrbo var nybygget, da jeg flyttede ind. Der var grønne plæner og legepladser og ganske kort til skole. Det var nemt, og der var rigtig mange legekammerater,« siger Kirsten Olesen, der i andres øjne var vild som barn.

»Jeg skulle altid sys et eller andet sted i hovedet, fordi jeg troede, jeg kunne så meget. Jeg havde meget korte ben og var lille meget længe, men jeg troede, jeg kunne springe lige så langt som min storesøster,« siger Kirsten Olesen, der kan huske, at hun i hvert fald er blevet syet i læben tre gange. Altid på Diakonissestiftelsen, for her var de gode til hareskår, og sådan en flænge i læben kan godt minde om et hareskår.

Hun slog vejrmøller, kraftspring og gik i spagat. Hun husker at være faldet af en gynge og ned på et glasskår, og en anden gang, hvor hun faldt ned på et cementgulv, og en tredje gang, hvor hun faldt ned af et klatrestativ. Hun husker at blive hentet af en ambulance mere end en gang.

»Det sviner temmelig meget og ser ret voldsomt ud, når man skærer sig i munden,« forklarer Kirsten Olesen, der understreger, at nok var hun overmodig, men hun var skam en pæn og velopdragen pige. 

Far blev vred

Da hun var 18 år, blev hun optaget som elev på Odense Teaterskole. Og det var ikke særligt populært hjemme i Horsens.

»Jeg kan huske, da jeg fik brevet. Min mor kom ind med det på mit værelse, og jeg bad hende om at gå ud, så jeg kunne være alene, når jeg skulle læse om mit nederlag, for jeg vidste da godt, at jeg ikke var kommet ind. Et øjeblik efter gik jeg ud til hende og fortalte, at jeg var kommet ind. Og hendes eneste reaktion var »åh gud nej, sig det ikke til far«. Så det gjorde jeg ikke,« siger Kirsten Olesen.

Men så stod det også i Horsens Folkeblad, kan hun huske. Og hun prøvede på at hive siden ud, så faren ikke skulle læse det. 

»Jeg kunne godt se, at det ikke holdt i længden, så jeg måtte gå til bekendelse. Han blev meget meget vred og ked af det. Han talte ikke til mig i et år,« siger Kirsten Olesen. Der kort efter flyttede hjemmefra og til Odense. Selvom faren ikke talte til hende, når hun var hjemme på besøg, talte hendes mor og søster, så der var ikke helt tavst.

Blev han nogen sinde stolt af dit valg?

»Det håber jeg, han blev. Han kunne jo se, jeg klarede mig godt. Vi har aldrig sådan fejret hinanden i min familie. Ofte vidste de ikke, når jeg havde premiere. En gang imellem var det da frygtelig irriterende, når man havde brug for lidt opbakning. Men sådan var det. Jeg havde jo min mand og fuld støtte derfra,« siger Kirsten Olesen. Hendes søster er også skuespiller, og det er niecen også. Selv har Kirsten Olesen ingen børn. 

»Vi plejede altid at sige, at min søster kunne tage sig af Jylland og min niece tog sig af Fyn, og så skulle jeg nok klare resten. Vi har delt det mellem os.«

Barcelona kunne måske godt være næste rejsemål

Kirsten Olesen rejste meget med sin mand. De rejste aldrig kortere end en måned, for de nød at have tid til at finde deres egen lokale bager, have tid til at kigge på mennesker og ikke have planer og bare køre ud og se, hvad der var for enden af sporvognslinjen. 

Turene gik blandt andet til Borneo, Vietnam, Det Sydkinesiske Øhav, Rom og Paris. 

»Vi fandt altid nye steder. Vi syntes, verden var meget stor. Og det synes jeg stadigvæk. Der er mange steder, jeg gerne vil hen, hvis jeg får taget mig sammen,« siger Kirsten Olesen. 

Hun vil gerne se Sydamerika. Gå i Perus bjerge eller trække sin strikhat ned over ørerne i det sydlige Chile, imens hun ser på hvaler. Hun vil også gerne rejse til Argentina og stå på pampassens store øde sletter og kigge på noget kvæg, der gumler græs i det fjerne. 

»Måske kunne jeg også se nogle vandfald,« siger Kirsten Olesen. 

Kan du forestille dig, hvem du kunne rejse med, eller hvordan det skulle være?

»Nej, det kan jeg ikke. Jeg er slet ikke kommet så langt endnu, jeg har kun været alene i et år. Du må tænke på, hvor mange år jeg har delt mit liv med en anden. Jeg var 25 år, da jeg mødte ham, så jeg synes, det er hele mit liv,« siger Kirsten Olesen.

Da gåturen på voldene nærmer sig sin slutning, siger hun pludselig:

»Jeg kunne godt tænke mig at tage til Barcelona.«

Der har hun været før, og byen er en god mellemting mellem sol, varme, kultur og byferie, synes hun. 

»Jeg tror, jeg skal starte stille og roligt,« siger Kirsten Olesen. 

En sort sky nærmer sig. En stor, lilla syren blomstrer. Klokker kimer fra Frelser kirke. Turisterne i en kanalbåd retter kameraerne mod det snoede tårn, og Kirsten Olesen smiler, fordi hun ved, at turguiden igen er i gang med at bilde turisterne en skrøne på ærmet om en arkitekt, der begik selvmord, fordi bygningsarbejderne var kommet til at sno trapperne på hans tårn den forkerte vej.

»Det er en røverhistorie. Men skidt med det. Det er en god historie alligevel,« siger Kirsten Olesen. 

Hun forsvinder ind bag en grøn dør, der fører ind i en baggård, hvor hendes dukkehuslignede baghus ligger gemt bag tykke mure. Et øjeblik efter pisker sommerregnen ned igen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må naboens hund hyle i haven?

Der er intet mere frustrerende end at blive vækket midt om natten af naboens hylende hund. Men hvor går grænsen egentlig for hundelarm?
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox | 31. juli 2014
Hele nabolaget skal være generet af en larmende hund, før politiet skrider ind. Det kan være en god idé at tage en snak med naboen i stedet.

Hold din mund, hund

Der er selvfølgelig en grænse for hundelarm i nabolaget, og du kan godt gøre noget ved problemet. Hundelovens § 4 fastslår, at en hund ikke må forstyrre omkringboendes ro ved at gø eller tude jævnligt eller over længere tid.

Er du generet af naboens larmende hund, kan du vælge at klage til politiet. Herefter kan din nabo blive pålagt at holde hunden inden døre og kun lukke den ud, når den er under opsyn. Hvis problemet ikke på anden måde kan afhjælpes, kan politiet i yderste konsekvens forlange, at hunden bliver fjernet.

Tal med naboen først

Inden politiet inddrages, er det dog en god idé at forsøge at bevare det gode naboskab ved at tage en snak med hundeejeren om problemet. Ofte åbner dialog for en god og fredelig løsning.

Hvornår larmer naboens hund for meget?

Når du bor med naboer tæt på, må du forvente en vis portion støj, og ofte vil der være tale om grove tilfælde, før politiet vælger at gribe ind over for en larmende hund. Det er ikke nok, at kun enkelte naboer føler sig generet af en hunds tilstedeværelse eller bjæf fra tid til anden. Ulemperne skal være væsentlige.

Sådan vurderes klager over hundelarm

Der findes ikke en fast definition for, hvornår støjgener kan siges at være væsentlige. Det afhænger af en konkret vurdering fra sag til sag. I tidligere afgørelser kan man læse, at politiet lægger vægt på, hvor stor en del af de omkringboende, som føler sig generet af hunden, mens også politiets egne observationer og oplevelser på hundeejerens grund tages med i betragtningen.

F.eks. blev en hundeejers klage over politiets påbud afvist, da ”man lagde vægt på, at 8 ud af 9 omkringliggende ejendomme følte sig generet, og at politiet ved besøg på ejendommen konstaterede gøen.”

I et andet tilfælde blev politimesterens påbud ophævet, fordi ”ulemperne fra hundene ikke vurderedes at være væsentlige, da kun to husstande fandt, at hundene var til gene, mens fem andre husstande ikke fandt, at dette var tilfældet.”

Larmer din nabos hund for meget?

Et hundeudvalg, nedsat af regeringen, kom i 2011 med en række forslag til en ændring af hundeloven. Her kan du læse tre eksempler på larm fra hunde, som ifølge udvalget bør give anledning til, at politiet skrider ind:

  1. Hunden gør i omkring 30 minutter i træk eller derover mere end 3 af ugens dage.
  2. Hunden gør i ca. 5 minutter i træk eller derover 4 eller flere gange om dagen i mere end 3 af ugens dage.
  3. Hunden gør kortvarigt (f.eks. under ca. 5 minutter), men sammenlagt i mere end f.eks. ca. 60 minutter på en dag, mere end 3 af ugens dage.

Selvom eksemplerne ikke er gældende ret, kan du bruge dem som sammenligningsgrundlag, hvis du tvivler på, om du kan tillade dig at gøre indsigelser mod naboens støjende hund.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvornår skal jeg smøre mit barn ind i fugtighedscreme?

Mange opfatter fugtighedscreme som en del af den daglige pleje for børn. Men raske børns hud klarer fint selv at holde styr på fugtigheden, fastslår læge ph.d., Louise Arup Fischer fra Gentofte Hospitals Hud- og allergiafdeling. Hun guider til, hvornår creme er relevant for dit barn.
Af Nicolai Holle | Foto: Colourbox | 31. juli 2014
Hvis dit barn har helt almindelig rask, er der ingen grund til at smøre barnet ind, for rask hud har ikke behov for creme.

Hvornår skal jeg smøre mit barn ind? 

Det er vigtigt at smøre sit barn ind, hvis barnets hud har behov, f.eks. hvis barnet har eksem, tør hud eller lider af en hudsygdom. Mange børn har eksem, og små børn kan få tør vinterhud eller eksem på f.eks. kinderne, og så er det vigtigt, at de får fugtighedscreme. Hvis du har mistanke om det, så tag dit barn til lægen, så lægen kan vurdere, om barnet har en hudsygdom.

Hvad hvis mit barn har rask hud? 

Hvis dit barn har helt almindelig rask, er der ingen grund til at smøre barnet ind, for rask hud har ikke behov for creme. Huden klarer det selv med dens normale barriere. Og det gælder ikke kun for børn, men også alle os andre. 

Kan man gøre huden afhængig af at bruge creme?

Nej, man gør ikke sin hud afhængig. Det er en skrøne. Til gengæld er det vigtigt at se på, hvilken creme du bruger, hvis du absolut skal bruge creme. 

Der er en risiko for udvikle allergi ved at bruge creme, der indeholder parfume, særlige konserveringsmidler og allergifremkaldende stoffer, så undgå det. 

Der er ingen grund til at tilsætte parfume i creme. Og køb bare den billige creme, for billige cremer er generelt lige så gode som dyre.