Samvirke samvirke@fdb.dk

Grøntsager med grønne blade dæmper blodtrykket

Spis rucola, spinat, salat, radise, rødbede og kinakål, som indeholder meget nitrat, hvis du vil sænke dit blodtryk. Nitrat bliver til nitrit, når det møder mundens spyt, og nitrit bliver senere til nitrogenoxid, der får blodkarrene til at udvide sig. Vegetarerne får mest nitrat.
Af Tekst: Leif Skibsted og Inger Abildgaard | Foto: Colurbox | 13. juni 2016
Hjertemedicinen nitroglycerin virker på samme måde som grøntsagers nitrat, der bliver til nitrit i kroppen.

Drik et glas rødbedesaft om dagen

Drik et glas rødbedesaft om dagen, spis rabarber og spinat. Det dæmper blodtrykket, fordi det indeholder meget nitrat. Nitrat bliver til nitrit, når det møder mundens spyt. I mavesækken bliver nitrit senere til nitrogenoxid, som får karrene til udvide sig og blodtrykket til at falde. Det samme sker, når hjertepatienter tager nitroglycerin som medicin. Nitroglycerin frigiver nitrogenoxid, som får karrene til at udvide sig.

Vi får langt det meste nitrat fra grøntsager, nemlig cirka 80 procent, 12 procent kommer fra kødprodukter, og de sidste cirka 8 procent kommer fra drikkevand. Det betyder, at vegetarer nemt får meget mere nitrat end kødspisere. Effekten kendes fra den amerikanske DASH-diæt med masser af grøntsager, frugter, bær, fedtfattige mejeriprodukter, fuldkornsprodukter, fisk, fjerkræ og nødder. Seriøse studier har vist, at DASH-kostplanen kan sænke blodtrykket lige så effektivt som blodtryksdæmpende medicin.

Der er mest nitrat i uøkologiske grøntsager

Rucola, spinat, salat, radise, rødbede, kinakål, rabarber, fennikel og selleri indeholder meget nitrat og er gode for blodtrykket, især uøkologiske grøntsager er velegnede. De indeholder mere nitrat end økologiske, fordi der bliver anvendt kunstgødning med nitrat til dyrkningen. Rucola kan indeholde for eksempel 2600 mg nitrat per kilo, rødbede kan indeholde 1560 mg per kg og kinakål 1390 mg per kilo. 

Hellere nitrat fra grøntsager end fra drikkevand

Nitrat findes i mindre mængde i kål, grønne bønner, porrer, forårsløg, agurk, gulerødder, kartofler, hvidløg og grøn peber. Kål ligger højest med 510 mg nitrat per kg, grøn peber ligger lavest med 110 mg per kg. Nitrat findes i endnu mindre mængder i løg og tomat, 90 og 70 mg per kg. Der er også en smule nitrat i vand fra hanen. Der må højst være 50 mg per liter, for at vandet må bruges til drikkevand. Verdenssundhedsorganisationen WHO og EU anbefaler grænseværdien på 50 mg per liter. For meget nitrat i drikkevandet mistænkes for at kunne forårsage tyktarmskræft. Det gælder ikke for grøntsager. Nitrat frigives langsommere fra grøntsager og er derfor mindre aggressivt.

Hold igen med kødpålæg med nitrit

Nitrogenoxid, der får blodkarrene til at udvide sig, dannes også i kød, der saltes med nitrit, men det er ikke fra kød, vi skal hente den karudvidende virkning. Det virker ikke som i grøntsagerne, fordi nitrogenoxid fra kød er bundet til et protein, der findes i dyrets muskler.

Kræftens Bekæmpelse og Fødevarestyrelsen råder til at holde igen med kødpålæg, der ofte er røget, speget og saltet meget og tilsat nitrit, som klassificerer det i den højeste kategori, når man ser på sammenhængen med tarmkræft. 

Nitrit kan danne kræftfremkaldende nitrosaminer i kødet. Derfor har vi i Danmark lave grænser for anvendelse af nitrit i bacon, pølser, skinke og kødpålæg. I Danmark må der tilsættes 60 mg nitrit per kg kød mod de 150 mg nitrit per kg kød, som de fælleseuropæiske regler tillader. Omdannelse til de kræftfremkaldende nitrosaminer kan minimeres ved tilsætning af ascorbinsyre som antioxidant. Derfor stiller Coop krav om tilsætning af ascorbinsyre sammen med nitrit i alle kødprodukter.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan opbevarer du grøntsagerne rigtigt

I køleskabet, fryseren eller i en skål på køkkenbordet? Læs, hvordan du bedst opbevarer 26 grøntsager fra dit hverdagskøkken.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colurbox | 13. juni 2016
grontsager
Gulerod, kål og peberfrugter tåler køleskab. Agurk kan få køleskader i køleskab og tomater skal ikke i køleskab.

Agurk

Holder en uges tid i deres plastindpakning i køleskabet, men køleskabstemperaturen må helst ikke være i den kolde ende. Hvis der bliver for koldt i køleskabet, bliver agurken glasagtig og mister sin smag. En agurk kan også holde sig på køkkenbordet en uges tid ved normal stuetemperatur. Agurker kan ikke fryses.

Asparges

Asparges holder op til 2 uger i en plastpose i køleskabet. Hvis dine asparges er blevet lidt slatne, kan du skære enderne af og stille dem i koldt vand et par timer, så bliver asparges friskere. Hvis du vil fryse dine asparges, skal de blancheres i 3 minutter først, hvis de er grønne, og i 5-6 minutter, hvis de er hvide. Hvide asparges er kun velegnede til frysning, hvis de er helt friske.

Auberginer

Auberginer holder sig friske i køleskab i ca. 8 dage. I stuetemperatur kan auberginer holde sig i 5-6 dage. Pas på med at opbevare auberginer sammen med æbler, pærer og tomater, der producerer etylen, hvilket fremmer auberginers modnings- og forrådnelsesproces. Auberginer er ikke egnede til frysning.

Avocado

Avocado kan holde 2-7 dage, alt efter hvor modne grøntsagerne er. Avocado opbevares bedst i en skål på køkkenbordet. Hvis din avocado ikke er moden, kan du lægge den sammen med moden frugt, der udskiller etylen - eksempelvis æbler og tomater. Så modner avocadoen hurtigere. Avocado får let køleskader, som giver brunt frugtkød. Vil avocadoen ikke blive blød, kan den være køleskadet. 

Blomkål

Blomkål holder nemt op til en måned i en plastpose i køleskabet. Hvis du fryser blomkål, mister den sprødheden og farven ved optøning, men den kan stadig bruges i sammenkogte retter. Blomkålen skal blancheres inden frysning. Del den først i buketter og blancher dem i 3-4 minutter.

Broccoli

Broccoli skal pakkes ind i en plastpose og opbevares i køleskabet. Her kan broccolien holde 1-2 uger. Ved stuetemperatur kan den holde sig 1-2 dage. Broccoli bliver dårlig hurtigere, hvis den ligger sammen med æbler, pærer og tomater, der udskiller meget etylen.

Krydderurter

Krydderurter skal helst opbevares i køleskab. Hvis krydderurter bliver slatne, kan du lægge dem i isvand for at kvikke dem op. De kan også fryses. Skyl krydderurterne grundigt, dup dem tørre og frys ned i mindre portioner. Karse og brøndkarse opbevares bedst mellem 0 og 4 grader.

Champignoner

Champignon holder længst i deres indpakning i køleskabet, hvor de kan holde sig i cirka 1 uge. Champignon holder sig også godt renset i en plastpose i køleskabet. Lidt brunfarvning betyder ikke noget. Det er en sårhelingsproces, som sættes i gang af nogle enzymer i svampen. 

Champignon kan tørres i ovnen ved 50 grader, til alt vand er fordampet. Champignon lægges i en kagedåse eller et glas og opbevares tørt. Når de skal bruges, skal de opblødes et par timer i vand. Champignon fryses bedst, hvis de rensede champignon først svitses på panden.

Forårsløg

Forårsløg kan holde sig cirka 1 uge i køleskabet. Skyl og rens forårsløgene og læg dem i en plasticpose. Hvis forårsløgene er blevet bløde, kan de kvikkes op ved at lægges i en skål isvand nogle minutter.

Grønne bønner

Holder 5-6 dage, hvis du opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Bønner er meget velegnede til dybfrysning. Skær dem i mindre stykker, og blancher dem i 3 minutter. Helt modne bønner kan også tørres, når man hænger planten med rodenden opad under taghænget eller i et tørt, ventileret rum.  

Gulerødder

Gulerødder med top bliver slatne i løbet af nogle dage, så nip toppen af og læg dem i en pose i køleskabet. Uden top kan gulerødderne holde i 2-3 uger. Gulerødder kan fryses, hvis de blancheres først. Skrab dem, skær dem i skiver eller terninger og blancher dem i 5 minutter. 

Hovedsalat

Salathoveder skal skylles, suge lidt væde, dryppes af og lægges i en pose i køleskabet. Du kan også tage bladene af stokken, skylle bladene grundigt, dryppe dem af og opbevare bladene i en plastpose i køleskabet. I en temperatur på omkring 0 grader kan et salathoved holde sig i op til 10 dage.

Hvidløg

Hvidløg holder sig frisk længst i køleskabet, hvor det kan holde i 6-7 måneder, mens hvidløg kun kan holde 3-4 uger ved stuetemperatur.

Ingefær

Ingefær kan holde 1 måned i en plastpose i køleskabet, men kan også fryses ned. Du kan også have ingefær i en skål på køkkenbordet, men så er holdbarheden kortere. Hvis ingefær ligger længe, vokser der måske spirer ud, så kan du plante ingefæren og måske med lidt held få en ny ingefærplante ud af den. 

Kartofler

Kartofler skal opbevares mørkt og køligt ved 8-10 grader, men kan blive søde i køleskabet. Hvis de får for meget lys, dannes et giftstof, og kartoflerne får grønne pletter. Det bedste sted at opbevare kartofler er overdækket i en kold kælder.

Hvidkål 

Hvidkål opbevares bedst pakket ind i en plastpose i køleskabet. Både hvidkål, rødkål og spidskål kan holde flere uger. Kål kan fryses, når det først opdeles i kvarte, snittes og blancheres i 5 minutter.

Løg

Løg skal opbevares et tørt sted og skal hverken i en plastpose eller i køleskabet. Løg kan holde op til seks måneder, hvis de opbevares tørt og køligt. Løg med top kan holde en uge, hvis de opbevares køligt. 

Peberfrugter

Peberfrugt bør opbevares i køleskabet. Peberfrugter holder længst ved 7-10 grader. Grønne peberfrugter kan holde sig i op til 2 uger og de røde og gule en uges tid i køleskab. Peberfrugter kan fryses, når de flækkes og frøstolen fjernes. Skær dem eventuelt i strimler, inden de pakkes ind. Dybfrosne peberfrugter kan bruges direkte fra fryseren, men de har mistet sprødheden.

Persille

Persille holder 7 dage i plastpose i køleskabet. Du kan også skylle persillen og fryse den ned. Persille kan samles i buketter og tørres ude i solen. Det er også muligt at sprede persillen ud på en bradepande og tørre den i ovnen ved 40-45 grader. Persille kan fryses i buketter eller finthakket i isterningebakker. Efter indfrysning tages klumperne ud og emballeres i fryseposer.

Porrer

Porrer holder længst i køleskabet ved højst 5 grader og opbevaret i en plastpose. Her holder porrer i 2 uger. Jordholdige grøntsager bør opbevares særskilt i en grøntsagsskuffe nederst i køleskabet. Små, tynde porrer kan blancheres i 4 min. og dybfryses hele. 

Større porrer kan skæres i 5 cm lange stykker og blancheres i 4 min., eller de kan skæres i skiver og blancheres i 2 min. 

Rodfrugter

Rodfrugter som selleri og rødbeder opbevares i køleskabet, hvor de kan holde sig i flere uger. I stuetemperatur kan de holde sig ca. en uge. Rødbeder og selleri og andre rodfrugter kan fryses: Skræl dem og skær dem i tern, skiver eller stave. Blancher dem i letsaltet vand et par minutter. Afkøles og fryses i fryseegnede bokse eller plastposer.

Ruccola

Rucola bliver dårlig allerede efter en dag ved stuetemperatur, men kan holde sig en uge i plastpose i køleskabet. I stuetemperatur har den en holdbarhed på mindre end 2 døgn. Rucola egner sig ikke til frysning.

Babysalat

Babyleaves og andre salatblandinger kan holde omkring en uge, hvis du opbevarer dem i en plastpose i køleskabet. Læg salatbladene i koldt vand i et par minutter, så bliver de frisket op og skyllet for sand og jord. 

Spinat 

Skal opbevares i en plastpose i køleskabet, hvor bladene kan holde en uge. I stuetemperatur kan spinat holde sig 1 døgn. 

Hvis bladene er lidt slatne, så læg dem i koldt vand, så bliver de sprøde igen. Spinatblade kan fryses, hvis de skylles og dampes et par minutter i det vand, der hænger ved. Bagefter køles de af i koldt vand og fryses hele eller hakkes. 

Squash

Squash opbevares i køleskabet, hvor de kan holde cirka en uge. I stuetemperatur kan squash holde sig i cirka 3 dage. Når squash fryses, bliver de bløde. Hvis du vil fryse dem, skal de snittes, blancheres eller svitses i lidt smør først.

Tomater

Tomater skal opbevares i en skål på køkkenbordet. Hvis tomater kommer i køleskabet, går modningen i stå, og tomaterne mister smag og aroma. Tomater holder cirka 1 uge på køkkenbordet. Hvis du har en kølig kælder eller et opbevaringsrum, hvor temperaturen er mellem 11 og 14 grader, kan de holde mellem 10 og 14 dage, alt efter hvilken sort det er, eller hvor modne de er. Vil du fryse tomater, kan de flås, skæres i kvarte og fryses uden blanchering. Du kan også lave puré af tomaterne og fryse den i bakker som isterninger.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

9 konkrete råd til at blive en god kollega

Vi skal turde spørge til hinanden og give kritik ansigt til ansigt, så bliver vi gode kolleger og får i længden en bedre arbejdsplads. 3 eksperter giver deres bud på, hvordan medarbejderne sammen kan skabe et endnu bedre miljø på arbejdspladsen.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 13. juni 2016
Gode kolleger
»Gode kolleger kommer stort set altid ud som den vigtigste kilde til arbejdsglæde, når danske fagforeninger spørger deres medlemmer. Jeg tror, det er, fordi vi bruger så meget tid med kollegerne. Vi bruger jo mere tid med dem end vores familie,« siger trivselsekspert Jon Kjær Nielsen, der er foredragsholder og forfatter til bøgerne Arbejdsglæde på 6 uger og 100 tips til arbejdsglæden.

1) Spørg til din kollegas konkrete arbejdsopgaver

»Hvordan gik det med det svære møde?«, »Fik du løst dine computerproblemer i går?«, »Hvordan var det at lukke for første gang?«. Det er en vigtig ingrediens i at være en god kollega at spørge ind til hinandens konkrete opgaver, og hvordan de er gået. Når du stiller gode spørgsmål til din kollega, er du med til at hjælpe hende med at debriefe. Desuden føler din kollega sig set.

2) Fortæl om dine nederlag

Det skaber god stemning i kontoret, når man husker at fortælle, at noget er gået godt. Lige så vigtigt er det at dele med sine kolleger, når man har begået en fejl. Alle begår fejl, og det gør det mere tåleligt, når man ved, at andre også begår fejl. Måske kan dine kolleger endda undgå at begå de samme fejl, hvis du fortæller dem om de fejl, du begår. Eller din kollega kan sparre med dig og hjælpe dig til at tackle fejlen bedst muligt.

3) Fejr succeser

Champagne, en lille dans, hejsegilde eller en blomst på dine kollegers bord. Der er mange måder at fejre sejre på. Det bliver sjovere at arbejde, når man dvæler ved succeserne.

»Når vi fejrer succeser sammen, skaber vi et positivt minde, og vi knytter tættere bånd. Samtidig understreger fejringer, at noget var indsatsen værd, og det kan gøre et langt, sejt træk mere rosenrødt, når vi ser tilbage,« siger trivselsekspert Jon Kjær Nielsen, der har skrevet bøger om arbejdsglæde og holder foredrag om samme emne.

4) Spørg selv om hjælp

»En god kollega udviser omsorg, er nysgerrig og ønsker, at det går dig godt. At spørge, om der er noget, man kan gøre for at hjælpe, viser, at man har interesse og overskud. Det kan også bidrage positivt til relationen mellem kolleger, hvis man selv spørger om hjælp og viser, at man er glad for at få det. Et af de bedste spørgsmål, man kan stille som kollega, er: Vil du hjælpe mig?« siger Jon Kjær Nielsen.

5) Prioriter at hjælpe din kollega

Selvom der ofte er travlt, er det vigtigt, at du prioriterer at hjælpe din kollega, hvis du kan. Hvis I hjælper hinanden, vil I på sigt præstere bedre.

»Når vi prioriterer at hjælpe en kollega før en kunde eller et medlem, så viser vi respekt og omsorg for kollegaen. Hvis en kollega hele tiden kræver hurtigt svar, og det hverken er vigtigt eller haster, så må kollegaen få at vide, at det er dårlig stil, men gå ud fra, at når kollegaen spørger mig om hjælp, er det, for at vedkommende kan komme videre i sit arbejde. Når du giver hjælp, hjælper du dermed også kunderne,« siger Eva Jakobsen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Journalistforbund.

6) Drop at bagtale og giv kritik ansigt til ansigt

Det er nemt at komme til at tale negativt om andre kolleger, når de er gået. Det skaber en dårlig stemning, og de andre kolleger bliver usikre på, hvad I kan finde på at sige, når han eller hun er gået. En tommelfingerregel kan være, at det, du siger, altid skal kunne tåle, at den kollega, du taler om, lytter med.

Hvis du har kritik af en kollega, så sig det ansigt til ansigt og altid i et lukket rum, hvor der ikke er tilskuere, forklarer Eva Jakobsen:

»Vi skal mødes ansigt til ansigt, fordi mail, sms og sociale medier er fremragende medier til at kommunikere fakta på, men vældig dårlige til at kommunikere relationer, følelser og fornemmelser. Den tavse information som ansigtsudtryk, kropssprog og tryk på stavelser og ord forsvinder på skrift.« 

7) Reager, hvis du oplever mobning

Hører eller ser du, at en kollega bliver talt grimt til, nedgjort eller i det hele taget behandlet dårligt, skal du reagere på det. Du kan italesætte det over for din kollega og spørge til, hvordan de oplever det. Du kan gå til ledelsen eller tale med din tillidsrepræsentant om det.

8) Ros og vær konkret i din feedback

Anerkendelse er bedst, hvis den kommer pakket ind i konkrete eksempler. Fortæl din kollega præcis, hvad det er han eller hun gør, som du værdsætter. 

Når du giver respons til din kollegas arbejde, skal du være præcis i din feedback og give eksempler, så det ikke er til at misforstå.

9) Byt opgaver

Det giver god indsigt i, hvad din kollega laver, hvis I kan bytte nogle opgaver i ny og næ. Det vækker interessen og forståelsen for hinandens arbejde. Det kan være en lille opgave eller en større opgave.

»At bytte opgaver er et godt træk, hvis det er en win-win. Alle opgaver passer ikke til alle, men det kan sagtens ske, at man kan bytte med en kollega og begge synes, de nu har bedre opgaver. Desværre fordeles opgaver ofte efter tradition, titler eller hvem der lige har tid, i stedet for efter interesse og evner. Det kan vi selv rette op på,« siger Jon Kjær Nielsen.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Klumme: Jeg fælder en fodboldtåre

»Det er ikke nemt at holde med de små. Der er mange skuffelser. Til gengæld er glæden også det større, når Landsholdet klarer sig godt,« siger Liv Mygind, journalist på Samvirke.
Af Liv Mygind, der er en klaphat og journalist på Samvirke | Foto: Lisbeth Holten | 6. juni 2016
Liv Mygind
Liv Mygind har flere gange under en landskamp lovet at opkalde sine børn (uanset køn) efter den næste dansker der scorer.

Kollektiv bekymring for ankler, knæ og fibersprængninger

Jeg elsker forventningens glæde før en slutrunde. Jeg elsker at være nervøs for, om Agger bliver kampklar. Eller som dengang op til VM i 2010, hvor hele landet var bekymret for Simon Kjærs knæ. Jeg elsker håbet, der lever blandt børn, voksne, rige og fattige. Og jeg elsker at møde Martin eller Elsebeth ved kaffemaskinen på jobbet og tale om, hvor vigtigt det første mål er. 

I virkeligheden ved jeg ikke meget om fodbold. Om et hold spiller 4-4-2 eller 3-4-3, kan jeg ikke se forskel på. Jeg føler fodbold. Jeg græder, når vi får medaljer, og jeg bander, når vi ikke klarer den. I affekt lover jeg at opkalde mine børn uanset køn efter den næste dansker, der scorer og bringer os videre. 

Da vi 17. november spillede playoff mod Sverige, sad jeg og så kampen derhjemme. Det var hverdag, men min 5-årige dreng fik lov at snige sig med i sofaen. Sammen sang vi med på nationalsangen før den skæbnesvangre kamp. Der var stadigvæk håb om, at vi kunne kvalificere os til EM, da han faldt i søvn i anden halvleg. en da han vågnede næste morgen, spurgte han: »Hvad blev kampen?« Jeg havde lyst til at lyve. Men det var min opgave at slukke lyset i hans øjne: »Det gik ikke. Zlatan scorede igen, og selvom vi også scorede to mål, var det ikke nok.« »Men hvorfor, mor?« Og det var præcis sådan, jeg også havde det … hvorfor?! Fordi Schmeichel ikke kan flyve i lige så lang tid som Ronaldo. Fordi Den Internationale Sportsdomstol besluttede, at Albanien skulle have tre point, efter at den dumme drone fløj ind på banen. Fordi vi ikke har en Zlatan. Min søn græd. Og så satte vi os og så det sidste kvarter af Danmark-Tyskland fra juni 1992. Og så græd jeg. De skønneste fodboldtårer.

Min søn blev ammet til kommentator Flemming Tofts stemme i 2010, han fattede ikke meget af spillet i 2012, og han kunne ikke sidde stille, da vi var i Brasilien for to år siden. Men nu ville han have alderen til at opleve sin første slutrunde. Jeg kan selv huske VM 1986, hvor jeg var 6 år. Vi boede i sommerhus og havde ikke fjernsyn, så vi cyklede syv kilometer ud til Ørby-cafeteriet for at se de danske vikinger kæmpe i Mexico. Det var stort, når jeg fik cowboytoast og drak sodavand med fodboldspillere i kapslerne. Den oplevelse havde jeg glædet mig til at give videre. Jeg havde allerede planlagt at fylde ham med fodboldburger, slik og kakaomælk, så han kunne holde sig vågen og se Danmark spille. Men ak ...

Vi har talt om at holde med Island. Men vi bliver jo aldrig rigtig bekymrede for, om Eidur Gudjohnsen bliver kampklar.

Skal vi nu ikke bare få overstået den slutrunde, så forventningens glæde igen kan få lov at boble, når kvalifikationskampene til VM i Rusland begynder til september? 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kan vand blive for gammelt?

Måske er du fristet til at hælde vandet ud, hvis det har stået længe i flasken. Docent Lars Holm Rasmussen og lektor Bo Bjørn Greve fra Institut for Teknologi på Professionshøjskolen Metropol svarer på, om du kan drikke det gamle vand alligevel.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 6. juni 2016
Hånd holder vandflaske og hælder op i et glas.
Målinger viser, at der kan være flere bakterier i flaskevand, end der er i dansk vandhanevand. Mængden er dog ikke stor, og da der normalt heller ikke er problemer med sygdomsfremmende bakterier i flaskevand, vil du ikke blive syg af at drikke vandet.

Kan vand i en uåbnet flaske købevand blive for gammelt?

Der er angivet en holdbarhedsdato på flasken, men som udgangspunkt kan man sige, at hvis vandet er rent og uden bakterier fra start, kan det holde sig ubegrænset. 

Bliver vandet farligt at drikke?

Vi må gå ud fra, at de virksomheder, som sælger vand på flaske, overholder reglerne for tilladte stoffer i flasken. Derfor vil der ikke være noget problem i at drikke vandet, selvom det smager anderledes på grund af afsmitning fra emballagen.

Vil vandet tage smag af flasken eller noget ved siden af flasken?

Hvis du har vand på glas, sker der ingen nævneværdig ændring af smagen, men hvis vandet derimod er i plastflaske, kan vandet få en hengemt smag med tiden. Det sker på grund af afsmitning fra stoffer i emballagen eller fra stoffer uden for flasken, som så kan afgive smag til vandet. 

Står flasken eksempelvis i et værksted, hvor man arbejder med olie, kan den smag langsomt trænge igennem flasken. 

Kan vand i en åbnet flaske blive for gammelt?

Når du drikker af en flaske, vil der løbe lidt af dit spyt med tilbage, når du har taget din slurk. I dit spyt er der bakterier, og de vil leve i et stykke tid i vandet, alt efter hvor meget næring de har at leve af.

Men da flasken er et lukket kredsløb - hvis du skruer proppen på - vil der på et tidspunkt ikke være mere næring i vandet, og så vil bakterierne normalt dø. De døde bakterier kan fungere som næring for overlevende bakterier, så selv efter lang tid vil man stadig finde vækst i vandet. Men vi er nede i meget små mængder. 

Man skal i øvrigt huske på, at købevandsflaskerne ikke er beregnet til at blive genbrugt.

Er der forskel på, om vandet er på køl eller ej, når det kommer til bakterier?

Jo højere temperatur, desto bedre forhold er der for de bakterier, der måtte være. Men de vil stadig dø, når der ikke er mere næring i vandet.

Kan et glas eller en kande postevand blive for gammelt?

Hvis glasset er tildækket, bør det kunne holde sig på lige fod med flaskevandet. Men er der ikke låg over, bliver vandet med tiden fyldt med støv og andre partikler, som danner levegrundlag for bakterier.

Vand er grundlaget for liv, og hvis der kommer organisk materiale i fra støv og andre partikler, kan vandet blive forurenet. I en almindelig husholdning vil der dog gå noget tid, før vandet bliver udrikkeligt.

 

Kilder: Docent Lars Holm Rasmussen, ph.d,. samt lektor Bo Bjørn Greve, ph.d., fra Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultets Institut for Teknologi på Professionshøjskolen Metropol.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Få styr på stegen med intervalstegning

Et gammelt mundheld blandt kokke lyder: ”Enhver kok kan koge, men kun en sand mester kan stege”. Traditionel stegning kan volde problemer, fordi temperaturforskellene i kødet er høje. Det gør det vanskeligt at måle den præcise centrumtemperatur. Løsningen kan være intervalstegning.
Af Kristian Laulund | Colourbox | 6. juni 2016
Et stykke steg på gaffel.
Med intervalstegning kan det blive lettere at opnå et lækkert, ensfarvet og mørt stykke kød.

Mulige problemer ved traditionel stegning

Færdigstegt kød vurderes typisk efter centrumtemperatur, men ved traditionel stegning kan temperaturen i kødet være vanskelig at måle. Det skyldes, at det er svært helt præcist at ramme stegens koldeste punkt med spidsen af et stegetermometer. Rammer du blot 1 cm ved siden af, kan centrumtemperaturen være 10 grader højere, fordi temperaturforskellen fra kødets centrum til skorpen bliver gradvis højere.

Hvorfor intervalstege?

Intervalstegning kan være et godt alternativ, hvis man ikke har succes med at lave en perfekt, ensartet og saftig steg på traditionel vis. 

Metoden anses af nogle som besværlig, fordi den kræver mere af dig end bare at sætte stegen i ovnen og ikke skænke den en tanke igen, før uret ringer. Men ønsker man en tynd stegeskorpe og ensartet farve gennem hele kødstykket, kan fremgangsmåden være anstrengelserne værd.

Det skal du bruge

Intervalstegt kød for 4-6 personer

  • 1 stykke kød, 1000 gram (som eksempel bruges her oksemørbrad/oksefilet) 
  • Salt og peber
  • Olie eller smør til at stege i
  • En pande, et ovnfast fad, et stegetermometer og en ovn

Sådan gør du

  1. Start i god tid. Intervalstegning tager længere tid end normal stegning. Det er en god idé at tage kødet ud af køleskabet et par timer, før det skal bruges, så kødet har stuetemperatur, inden det kommer i ovnen.
  2. Opvarm ovnen til mellem 180 og 200 grader, når stegen er ved at have nået stuetemperatur.
  3. Brun først kødet på alle sider i smør eller olie på en varm pande og krydr med salt og peber.
  4. Læg kødet i et smurt ovnfast fad og sæt fadet i den varme ovn i ca. 10 minutter.
  5. Tag kødet ud og lad det hvile i ca. 10 minutter. Kødet skal ikke pakkes ind, men bare stå i fadet.
  6. Gentag intervallet 3-4 gange, indtil din steg har en centrumtemperatur på ca. 60 grader. Du kan med fordel sætte stegetermometeret i stegen med spidsen så tæt på centrum som muligt inden det sidste interval i ovnen. Så kan du lettere følge med i, hvornår stegen har fået nok. 
  7. Tag stegen ud af ovnen, når den når en centrumtemperatur på 58-60 grader. Vær opmærksom på, at temperaturen kan stige et par grader, efter at stegen er taget ud. 
  8. Du kan eventuelt lade stegen hvile i 15-30 minutter. Det har ingen nævneværdig effekt på smagen eller tabet af kødsaft, men gennem hviletid inden udskæring kan kødets farve blive mere ensartet.

Der er forskel på kød

Kød fra okse, kalv, lam og svin kan i princippet tilberedes på samme måde. Vær opmærksom på, at kødet bør have en forskellig centrumtemperatur, når det er færdigstegt. Temperaturen er afhængig af, hvilken type kødet er, og vær samtidig opmærksom på at øge den enkelte periode af stegetid og hviletid, jo større stegen er. 

Undgå at ramme ben og fedtlommer, når du måler kødets centrumtemperatur, da der her vil være store temperaturforskelle i forhold til centrum af stegen.

Fordele ved intervalstegning:

  • Kødet forbliver saftigt og smagfuldt.
  • Kødets farve bliver mere ensartet end ved traditionel stegning.
  • Stegeskorpen bliver tynd.
  • Varmebehandlingen af kødet er mere skånsom end ved traditionel stegning.

Ulemper ved intervalstegning:

  • Metoden er mere besværlig og kræver mere arbejde og opmærksomhed end traditionel stegning.
  • Det kan tage væsentlig længere tid, før stegen er færdig, afhængig af størrelsen.
  • Da der sker et varmetab, hver gang ovnen åbnes, er metoden mere energikrævende.
Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan finder du den rigtige bilforsikring

Førerpladsdækning, præmietrin og stenslagsforsikring er bare 3 af de begreber, du skal tage stilling til, når du skal tegne forsikring på din bil. Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent ved Forsikringsoplysningen, fortæller dig, hvad du skal holde øje med ud over ansvars- og kaskoforsikringen, når din bil skal forsikres.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 6. juni 2016
Bilens ansvarsforsikring dækker de skader, du laver på andre. Kaskoforsikringen dækker de skader, du laver på din egen bil. Kun ansvarsforsikringen er lovpligtig at have.

Ansvarsforsikringen er lovpligtig - kaskoforsikringen giver dig en ny bil 

En bilforsikring er typisk en af husstandens dyreste forsikringer, men det kan være svært for et utrænet øje at gennemskue markedet, så du ender med den forsikring, der bedst passer til dine behov. 

En bilforsikring består som udgangspunkt af 2 forskellige forsikringer. En ansvarsforsikring og en kaskoforsikring. 

Ansvarsforsikringen er lovpligtig og dækker de skader, du som bilist påfører andre, hvis du er skyld i et uheld. Det er altså ansvarsforsikring, der dækker skaderne, hvis du kører gennem et hegn eller er skyld i, at en fodgænger får varige men af, at du har påkørt vedkommende. Forsikringen er ens i alle selskaber. Det er nemlig færdselsloven, der bestemmer, hvordan dækningen på en ansvarsforsikring skal være, og lige nu dækkes skader på ting med op til 23 millioner kroner og skader på personer med op til 116 millioner kroner. 

Kaskoforsikringen er ikke lovpligtig, og dækningen kan variere fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Kaskoforsikringen dækker alle pludselige skader på dit køretøj. Det kan være skader på bilen, hvis du kører galt, bilen bliver stjålet, eller der begås hærværk mod bilen, fortæller Anja Lintrup Sørensen, der er konsulent ved Forsikringsoplysningen. 

»I kaskoforsikringerne er der også en vejhjælpsdækning, hvis du har brug for vejhjælp i udlandet, og en retshjælpsforsikring. Men derudover kan vilkårene for kaskoforsikringen være forskellige fra selskab til selskab,« fortæller Anja Lintrup Sørensen. 

Selvom kaskoforsikringen ikke er lovpligtig, kan en bank dog kræve, at du kaskoforsikrer din nye bil, hvis du skal låne penge til bilen. På den måde er banken mere sikker på at få pengene igen, hvis bilen bliver stjålet eller totalskadet. 

Selvrisikoen og friskader har betydning for prisen på forsikringen 

Når du sammenligner priser på bilforsikringer, er der en række ting, som er med til at afgøre prisen. 

»Først og fremmest er det beløb, du skal betale i selvrisiko, hvis du får en skade, afgørende for prisen på din bilforsikring. Har du valgt en lav selvrisiko, så du måske ikke betaler ved hver skade eller måske kun betaler få tusinde kroner, er prisen på bilforsikringen højere, end hvis du har en stor selvrisiko,« fortæller Anja Lintrup Sørensen. 

Selvrisikoen er beløbsgrænse for, hvor stor en del af en skade du selv betaler. Har du en selvrisiko på 5000 kroner, betaler du selv de første 5000 kroner af en forsikringsdækket reparation ved uheld eller skade. 

En anden ting, der afgør prisen på bilforsikringen, er, om der ændres på det trin, du er indplaceret på, hvis du får en skade. Typisk falder bilforsikringer i pris, jo flere skadefri år du har kørt. I nogle forsikringer stiger prisen efter en skade, i andre ligger den årlige præmie fast, selvom du anmelder en skade. De sidste forsikringer er typisk lidt dyrere end de første. 

Hold også øje med tyveridækning og dit ekstraudstyr 

Når du skal sammenligne priser på bilforsikringer, peger Anja Lintrup Sørensen på følgende ting, du bør holde øje med: 

 

  • Hvordan er dækningen, hvis bilen bliver stjålet?
  • Er alt dit ekstraudstyr på bilen med i forsikringen?
  • Hvordan er dækningen, hvis bilen bliver ført af en ung under 25 år?

 

Herudover bør du se på, om din forsikring dækker værdiforringelse, hvis du er ude for et uheld. Når du skal sælge bilen igen, kan en bil, der har været ude for et uheld, ikke sælges for lige så højt et beløb som en skadefri bil. Det tab kan din forsikring dække. 

Tilvalgsdækninger for alt fra føreren til stenslag 

Som udgangspunkt er føreren ikke dækket, hvis vedkommende kommer til skade i en soloulykke. Det kan være, hvis du kører ind i et træ eller et autoværn. Her er der ingen modpart, der er skyld i uheldet, og derfor dækker din ulykkesforsikring dig. Men en typisk ulykkesforsikring dækker ikke tabt arbejdsfortjeneste eller svie og smerte. Det kan en tilvalgsdækning, som hedder førerpladsforsikring, gøre. 

Et stenslag i ruden er ærgerligt, men en stenslagsdækning kan mindske dine omkostninger, hvis ruden ødelægges af en flyvende sten. En glasforsikring eller en stenslagsforsikring er en typisk tilvalgsdækning, du kan lave på din bilforsikring. 

Parkeringsskader er en anden dækning, du kan tegne sammen med bilforsikringen. En parkeringsskadedækning dækker typisk de små buler, du får, når andre banker døren op i eller kører ind i din parkerede bil. Forsikringen dækker, når modparten ikke har lagt en seddel og vedkendt sig skylden. 

Hvilken forsikring skal du vælge?

Anja Lintrup Sørensen råder bilister til at se grundigt på, hvilket behov og hvilken risiko de har forskellige skader, når de vil tegne eller skifte bilforsikring. 

»Kører du meget i byen, er risikoen for stenslag mindre, end hvis du tit kører på grusveje på landet. Samtidig skal man overveje selvrisikoens størrelse, inden man vælger en billig bilforsikring. Det kan være fint med en billig, årlig præmie, hvis man har 10.000 til rådighed, når skaden sker. Har man svært ved at trække store beløb i sit månedlige budget, skal man vælge en forsikring med en lavere selvrisiko,« lyder rådet fra Anja Lintrup Sørensen. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

10 klassiske grammatiske og sproglige fejl og løsninger

På internettet kan du skrive, hvad der passer dig, men også hvordan det passer dig. Sproget er fuldt af faldgruber, og Samvirke har fundet 10 klassiske danske grammatiske og sproglige fejl og giver dig råd, så du kan undgå at lave samme fejl.
Af Kristian Laulund | Jenz Koudahl | 6. juni 2016
Mand forvirret af grammatik.
Det kan være svært at holde styr på grammatikken, når det kommer til regler, huskesætninger og sproglige ændringer på dansk.

1. Ligge eller lægge?

Det kan være svært at høre forskel på ligge og lægge, men der findes to huskeregler, som kan hjælpe med at vælge det rigtige ord. Enten kan man udskifte ligge med sidde og lægge med sætte. Alternativt kan man blot huske, at ligge er stilstand, mens lægge er en bevægelse.

Eksempel:

  • Magasinet Samvirke ligger på bordet.
  • Jeg lægger magasinet Samvirke på bordet.

2. Og eller at?

Det kan være rigtig svært at høre, hvornår man skal bruge ”og” eller ”at”. Som en huskeregel kan man i stedet udskifte og/at med de engelske and/to. Hvis sætningen på engelsk lyder rigtig med to, skal man bruge at, og lyder den rigtig med and, skal man bruge og.

Eksempel:

Benyt sætningen: ”Det er svært og/at sige” på engelsk for lettere at høre forskel.

  • Det er svært og sige. - It is difficult and tell (lyder forkert)
  • Det er svært at sige. - It is difficult to tell. (lyder rigtigt)

3. Nogle eller nogen?

Nogle betyder et par, en del, visse eller enkelte.

Eksempel: 

  • Vi så nogle (et par) gode film.
  • Hun fik nogle (et par/enkelte) vingummier.

Nogen betyder en eller anden, nogen overhovedet og nogen som helst.

Eksempel: 

  • Hun fik slet ikke nogen (overhovedet ikke nogen) vingummier.

4. Nutids-r: klare eller klarer?

Problemer med nutids-r er en af de hyppigste grammatiske fejl i Danmark. Det kan være meget svært at høre, om et ord skal have r på, men en gammel huskeregel lyder: Prøv med prøver.

Eksempel:

  • Jeg vil ændre (prøve) i min skat.
  • Jeg ændrer (prøver) min skat nu.

5. Sæt de sammensatte ord sammen

På engelsk deles sammensatte navneord, og det er smittet af på en stor del af danskerne, som i flæng skiller ord ad og dermed ændrer betydningen.

Eksempel:

Det hedder en dansklærer (en lærer, der underviser i dansk) og ikke en dansk lærer (en lærer fra Danmark).

En fladfisk er en særlig fiskeart, mens en flad fisk kan være hvilken som helst slags fisk, der er flad eller gjort flad.

6. Endelser: -ende eller -ene?

De to endelser blandes ofte sammen, da d’et i -ende er stumt. Endelserne udtales på stort set samme måde, særligt i daglig tale. Udsagnsord får endelsen -ende (at løbe = jeg kom løbende), mens navneord får endelsen -ene (et løb = jeg deltog i løbene). Med lidt øvelse kan man lære at høre forskel, men indtil da er her en huskeregel:

Endelsen -ende sættes på, når man/noget er eller gør noget.

Eksempel:

- Aftalen er bindende.

- Motionisten kom løbende /cyklende / gående.

Endelsen -ene sættes på for at skabe flertal.

Eksempel:

- Bindene om såret skal skiftes.

- Motionisten har vundet alle løbene.

7. Bøjning: bad eller bedte?

Det er blevet en rigtig dårlig vane for mange danskere ikke at bøje datidsformen af at bede, særligt i talesproget. I stedet for at bøje bede til det korrekte bad er mange, specielt unge, begyndt at bruge babyordet bedte som datidsform. 

Eksempel:

”Samvirkejournalisten bad læserne sprede budskabet via facebook”, ikke ”Samvirkejournalisten bedte læserne sprede budskabet …”

Hvor det tidligere var strengt forbudt, har fagfolk nu ytret sig om, at brugen af bedte kan blive korrekt i fremtiden, hvis nok mennesker begynder at bruge det. 

8. Stort eller lille bogstav ved tiltale?

Brugen af "i" skrives med småt i beskrivende sætninger, og på dansk skrives i efterhånden altid med småt uanset konteksten, men når man tiltaler flere personer, skal "I" altid skrives med stort. Det samme gælder De, Dem og Deres ved høflig tiltale af andre.

Eksempel:

  • Beskrivende: Han gik i skole.
  • Tiltale: Hvordan har I det?
  • Beskrivende: Det er dem, der stjal min iphone..
  • Tiltale: Hvad kan jeg hjælpe Dem med?

9. I dag eller imorgen?

Ordene i dag og i morgen skrives oftere og oftere i et ord: idag og imorgen. Særligt når vi mailer, sms’er og skriver på de sociale medier, er det let lige at sammenskrive de to ord, der via udtale godt kan lyde, som om de hænger sammen. Men det gør de ikke, så skriv dem altid i to ord:

  • I dag
  • I morgen

10. Hendes eller sin?

Det kan i nogle tilfælde være svært at kende forskel på, hvornår man skal bruge hendes og sin. En let huskeregel siger, at sin/sine/sit altid leder tilbage til ejeren (sætningens grundled), mens hendes/hans henviser til en anden.

Eksempel:

  • Hun tog sine slidte sko på.
  • Sælgeren gav ham hans nye iPhone.
Samvirke samvirke@fdb.dk

Få erstatning, når kufferten er forsinket

Bliver din kuffert forsinket, ødelagt eller helt væk, når du flyver, kan du have ret til erstatning. Johan Fugmann, der er direktør i flyforsinkelse.dk, gennemgår reglerne for erstatning ved forsinket flybagage.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 6. juni 2016
23 millioner kufferter bliver væk hvert år i lufthavnene. Du har ret til en rimelig erstatning, hvis din kuffert er forsinket, ødelagt eller helt bortkommet.

En ud af 150 kufferter forsinkes

En tur gennem lufthavnen kan være en prøvelse for kufferterne. Hvert år forsinkes eller mister flyselskaberne over 20 millioner kufferter rundt om i verden. Det svarer til, at 1 ud 150 kufferter ikke når frem til ejermanden.  

Er din kuffert enten forsinket, beskadiget eller bliver den helt væk, har du ret til erstatning. Erstatningen er sikret via en EU-forordning om passagerrettigheder samt Montrealkonventionen, som regulerer luftfartstrafik.  

Din ret til erstatning er altså uafhængig af, om du har en privat rejseforsikring, hvor bagageforsinkelse/skade er dækket. Dog kan du være sikret bedre med en rejseforsikring. Det afhænger af vilkår og selskab. 

Erstatningen kan maksimalt være omkring 10.000 kroner ved forsinket eller bortkommet bagage.

Sådan gør du, hvis bagagen er forsinket

Anmeld straks til bagagehåndteringsfirmaet eller flyselskabet, når du opdager, at din kuffert er bortkommet eller ødelagt. Du skal udfylde en PIR-rapport.  

Erstatningen ved forsinket bagage skal være rimelig i forhold til forsinkelsen og formålet med din rejse.  

Du har ret til at købe fornødenheder, så du umiddelbart kan klare dig, hvis din kuffert er forsinket. Du må altså gerne købe en tandbørste, hårshampoo og nyt undertøj, hvis din kuffert ikke var med flyet.  

En rimelig erstatning er altså større, når du er på vej på charterferie, end hvis kufferten bliver væk på vej hjem fra ferie. Du har også ret til en anden erstatning, hvis du mister en balkjole på vej til Oscaruddelingen, end hvis du mister en weekendtaske med et par jeans og en tandbørste på vej hjem fra 2 dage i Barcelona.                                              

Erstatningskravet til flyselskabet skal sendes inden 21 dage.  

Hvis din bagage er bortkommet

Er din kuffert forsinket mere end 21 dage, regnes kufferten for bortkommet. Også selvom kufferten dukker op igen.  

Bliver din kuffert væk, har du ret til at få erstattet, hvad du havde i kufferten. Igen giver EU-forordningen dig ret til en ”rimelig” erstatning på maksimalt cirka 10.000 kroner.  

Du skal ikke dokumentere, hvad der var i kufferten, men du kan for en god ordens skyld altid tage et billede af din åbne kuffert, inden du tager på flyrejse.  

Husk også, at du ikke skal lægge meget værdifulde ting i din kuffert. Har du meget værdifuld bagage, skal du gøre flyselskabet opmærksom på det ved check-in.  

Hvis din bagage er ødelagt

Er din kuffert beskadiget eller ødelagt, har du ret til erstatning fra flyselskabet. Erstatning skal give dig mulighed for at få repareret din kuffert.  

Erstatningen kan nedsættes, hvis din kuffert ikke er helt ny. 

Anmeldelser om beskadiget bagage skal ske senest 7 dage efter, du har modtaget din kuffert. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan spiser du mere bæredygtigt

Hold igen med det søde og alkohol. Drik vand, spis mindre, spis mere fjerkræ og mindre oksekød og vælg ikke altid økologisk, hvis du vil spise mest bæredygtigt, lyder rådene fra DTU
Af Inger Abildgaard | Foto: Colurbox | 6. juni 2016
barnspiseris
Det søde og det sjove som en is på stranden er vidunderligt i sommervarmen, men desværre ikke helt klimavenligt.

Spis mindre

Hvis du spiser mindre, køber du mindre mad ind og laver mindre portioner. Det letter på dit madforbrugs klimabelastning og begrænser madspild. Madspild skal begrænses både hjemme hos dig selv og i butiks- og produktionsleddet.

Spis kartofler og fuldkornsbrød hver dag

I madpyramiden og kostrådene anbefales kartofler og fuldkornsbrød hver dag, og de samme råd gælder, hvis du vil spise klimavenligt. 

Spar på det søde og sjove

Undgå is, chokolade og kaffe og drikke med alkohol. De søde sager og alkohol hører nemlig til de meget klimabelastende fødevarer.

Reducer kød og fisk

Når du skærer ned på animalske produkter som kød og fisk, øger du nærmest automatisk andelen af mejeriprodukter, nødder og bælgfrugter som bønner og ærter i kosten. Grøntsager er den type fødevarer, som belaster klimaet mindst.  Mejeriprodukter er mere bæredygtige end for eksempel oksekød, fordi kød fra en ko vejer ca. 1 procent af den mælk, den kan give, eller 10 procent af den ost, koens mælk giver. En malkeko giver 20.000 liter mælk i sin levetid.

Spis i sæson

Erstat noget af det kød, du spiser, med grøntsager. Især grove grøntsager som rodfrugter og løg. Det mest klimavenlige er at bruge sæsonens danske frugter og grøntsager. Grøntsager, der dyrkes på friland er mere klimavenlige end grøntsager, der dyrkes i drivhus. Der skal store mængder energi til for at opvarme et drivhus.

Vælg de rigtige fisk

Et øget indtag af fisk vil øge klimaaftrykket fra kosten. Vælg fisk, der belaster klimaet mindre og er mere bæredygtige end andre. Sild og linemuslinger har et relativt lavt klimaaftryk, hvorimod havkat, tun og varmtvandsrejer har et højt. Læs mere om bæredygtige fisk på  http://www.wwf.dk/wwfs_arbejde/hav_og_fiskeri/wwf_fiskeguide/

Spis mest kød med vinger

Kød er miljøbelastende, fordi husdyr fortærer mange gange den energi, de leverer som kød, og mange bor i varme, oplyste stalde. Skal du spise mere klimavenligt, så vælg kød fra fjerkræ frem for kød fra dyr med fire ben. Fjerkræ og fisk er mere bæredygtige end svin, der igen er mere bæredygtigt end oksekød. Oksekød fra kødkvæg er det mindst bæredygtige. Oksekød fra malkekvæg er mere bæredygtigt end oksekød fra kødkvæg, da ikke alene koens kød udnyttes til fødevarer, men også dens mælk. Hakket kød i butikkerne stammer ofte fra malkekvæg.

Spis lokalt

Spis så mange lokalt producerede varer som muligt. Det gælder for eksempel grøntsager i sæson og grøntsager, der ikke dyrkes i drivhus. Der findes undtagelser fra reglen om at spise lokalt. For eksempel produceres lam fra New Zealand med en høj miljøeffektivitet.

Økologi behøver ikke at være klimavenligt

Den økologiske kylling er at foretrække ud fra et hensyn til dyrevelfærd, men økologi er på den korte bane ikke det samme som klimavenligt. Det viser livscyklusvurdering af konventionel produktion sammenlignet med økologisk produktion. Økologisk kylling, æg, bøf, mælk, gulerod, tomater og havregryn er ikke et bedre valg end konventionelle produkter rent miljømæssigt. Omvendt er økologiske kartofler og svin et bedre miljømæssigt valg. På vippen ligger lam, rug, byg, hvede og rapsolie. Af hensyn til miljøet batter det meget mere at spise mindre kød end mere økologi.

Sluk tørsten i vand

Et større forbrug af postevand frem for flaskevand og søde og alkoholiske drikke gavner klimaet.

Kilder: DTU MANAGEMENT ENGINEERING, DTU fødevareinstituttet, madpyramiden.dk, WWF’s fiskeguide, Henrik Saxe og Københavns Universitet