Samvirke samvirke@fdb.dk

Guide til fjernbetjeningen

Der er vist ingen, der er uenige i, at der er mange knapper på fjernbetjeningen. Prøv at holde musen over de knapper, som du måske ikke ved, hvad gør, eller bliv bekræftet i, at du har helt styr på fjernbetjeningen. Samme type knap kan sidde et andet sted, men hedde det samme på din fjernbetjening derhjemme.
Af Mads Munch Nielsen | Thinglink | 22. oktober 2014
Samvirke samvirke@fdb.dk

Kan man træne synet bedre?

Synet ændrer sig gennem hele livet, og mange oplever at blive mere langsynede, som alderen skrider frem. Øjet styres af muskler, men kan musklerne trænes, så synet bliver bedre? Samvirke har spurgt øjenlæge Thomas Kaare Lundkvist
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 16. oktober 2014
briller holdes op foran en synsprøvetavle
Det er muligt, at du ved at være opmærksom på dine øjne kan udskyde det tidspunkt, hvor det er nødvendigt med briller, et par år.

Aldersbetinget langsynethed skyldes ændringer i øjets linse

Det bliver sværere at læse små bogstaver, og det kan være sværere at fokusere helt skarpt, hvis det hænderne er optaget af, er alt for tæt på. I 40-50 års alderen bliver læsebriller nødvendige for de fleste.

Fitnesscentre, motionsløb og for nogle en ironman. Danskerne er optagede af at styrke musklerne og komme i bedre form. Øjet styres også af muskler, men kan de muskler trænes, så synet bliver bedre og man undgår læsebrillerne? Samvirke har stillet spørgsmålet til øjenlæge Thomas Kaare Lundkvist: 

”Både og. Du kan ikke træne den aldersbetingede langsynethed helt væk. Det er muligt, at du ved at være opmærksom på dine øjne, kan udskyde det tidspunkt, hvor det er nødvendigt med læsebriller, men kun nogle få år." 

Når du ikke kan træne dig og øjnene fri for briller, skyldes det, at den aldersbetingede langsynethed i princippet ikke har noget med musklerne i øjnene at gøre. Vi bliver mere og mere langsynede på grund af fysiologiske ændringer i øjet. 

Linsen bliver hårdere og mere sløret

”Babyer fødes som langsynede, og gennem opvæksten sker der ændringer i linsen/hornhinden i øjet, som gør, at man gerne skal ramme et normalt syn, når kroppen er færdig med at vokse. Kun 20 procent rammer et helt normalt syn, mens ca. 40 procent bliver langsynede og 40 procent nærsynede,” siger Thomas Kaare Lundkvist.

Øjets udvikling stopper ikke

Gennem livet vokser linsen, og dermed bliver linserne tykkere og stivere. Linserne i øjet bruges til at fokusere med, og kan krummes eller afflades ved hjælp af øjets muskler. Skal man fokusere tæt på - for eksempel når man læser eller laver håndarbejde - kræver det krumning af linsen.

"Musklerne i øjet trækker i små tråde, som linsen er ophængt i. Dermed tilpasses linsens brydning af lyset, så synet konstant er skarpt. Er man langsynet, skal musklerne arbejde endnu mere, og så trættes øjnene hurtigere. Trættede øjne har svært ved at fokusere - og derfor vil man opleve, at læsebriller kan hjælpe synet," siger Thomas Kaare Lundkvist. 

Giv øjnene pauser og varierede opgaver

Selvom ændringen er fysiologisk og linsen bliver stivere, kan man til dels udskyde læsebrillerne en smule. 

"Der er grænser for, hvor meget man skal byde sine øjne. For det første skal man sørge for god belysning og undgå blænding. Dernæst er det vigtigt at man varierer øjnenes fokus mange gange i løbet af en dag. Man skal ikke sidde i timevis og fokusere på en skærm eller i en bog. Hold pauser og sørg for, at dit fokus er varieret mellem ting, der er på afstand og ting, der er tæt på. Det holder synet ved lige,” siger Thomas Kaare Lundkvist.  

Man kan ikke træne sig fri for læsebriller

Hvis man laver meget lidt nærarbejde, svækkes øjets evne til at fokusere. I vores moderne samfund har de fleste dog rigeligt nærarbejde til at holde øjenmusklerne i form, så det er en lille gruppe som kan have gavn af akkomodationstræning, siger Thomass Kaare Lundkvist, der påpeger at man ikke kan træne sig fri for læsebriller, men at læsebriller kan udskydes et par år. 

”I øvrigt er det ikke alle, der skal bruge briller. Man skal i stedet mærke efter, om man har behovet. Har man ikke brug for at fokusere tæt på, kan man sagtens være langsynet uden at skulle bruge briller - eller kun bruge læsebriller af og til. Svagt nærsynede kan både se rimeligt godt på afstand og nær, og kan klare sig længere uden læsebriller.”

Synet stabiliserer sig i øvrigt igen omkring 60-70-årsalderen, hvor mange har en langsynethed, der i fagsprog målets i dioptriner, og har en størrelse på 2,5-3,0. Linsen vokser dog videre, og når synet sløres tiltagende kaldes det grå stær.

Skal man gå til øjenlæge ved tegn på aldersrelateret langsynethed?

Langt de fleste klarer sig fint med læsebriller. Er det stadig ikke helt godt, bør man gå til optiker. Hvis optikeren ikke kan løse problemet vil de ofte henvise til øjenlæge, forklarer Thomas Kaare Lundkvist. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Er den gamle syg, trist eller deprimeret?

Når voksne børn ser deres forældre miste energien, kan det være svært at lure, om de er syge, triste eller ved at udvikle en depression. Ph.d. Elene Fleischer, der forsker i forebyggelse af selvmord, giver gode råd til at skelne.
Af Rie Jerichow | 16. oktober 2014
gammel mand med hovedet i hænderne
Det er vigtigt at få afgjort, om det er en depression eller en begyndende demens, for der er depressioner, der ligner demens og omvendt

Man bliver ikke deprimeret, fordi man bliver gammel

Med alderen kan man ikke undgå at blive hurtigere træt og mere sårbar. Men alder er ikke en sygdom, og det er ikke et naturligt aldersfænomen at isolere sig og trække sig ind i sig selv, understreger forsker.

»Det er en stor fejltagelse at tro, at bare fordi man bliver gammel, så bliver man også automatisk mere trist. Jeg er selv oppe i årene, og nogle dage er jeg simpelthen så træt, at jeg ikke orker noget. Det er ikke et udtryk for, at jeg er ved at udvikle en depression. Det handler om, at jeg bliver hurtigere fysisk og psykisk træt, fordi jeg har alderen med mig. Og det er noget ganske andet,« siger ph.d. Elene Fleischer, der forsker i forebyggelse af selvmord.

Det handler om at skelne

Det er afgørende, at man som pårørende forsøger at sondre mellem forklarlige og uforklarlige tilstande.

»Hvis man bliver naturligt træt i forhold til sin alder, er det ikke et advarselstegn. Trætheden følger med og har ikke noget med en depression at gøre. Og det er også klart, at man har lov til at føle sig trist og alene, når man mister en gammel ven. Mange pårørende sætter fejlagtigt lighedstegn mellem tab, tristhed og depression. Men hvis den ældre uden ydre anledning bliver trist, indadvendt og indelukket, kan det være tegn på en depression,« siger hun.

Hun opfordrer til, at man prøver at huske et par år tilbage i tiden.

»Hvordan havde din gamle mor eller gamle far det dengang. Var de tilfredse med livet? Var der noget, de kunne blive glade for, eller var der noget, de nød at gøre, og som gjorde livet værd at leve? Hvis man oplever sin mor eller far meget forandret - trist og indadvendt og uden lyst til noget som helst - ja, og måske kan de ikke engang huske dét, de engang var glade for - så har de muligvis en depressionssygdom. Det er en tilstand, der er til stede morgen, middag og aften,« fortæller Elene Fleischer.

Mænd kan være svære at greje

Ældre mænd bliver ikke altid deprimerede på den klassiske facon.

»De kan for eksempel blive irritable og aggressive eller får måske paranoia. De kan også blive mere optaget af deres eget helbred og får måske hypokondriske træk. Og det hører ikke med til at blive gammel, så hvis de ikke tidligere i livet har haft de træk, er det heller ikke naturligt at få dem i alderdommen,« siger Elene Fleischer.

Andre får koncentrationsproblemer, hvor de pårørende begynder at overveje, om der er tale om en begyndende demens.

»Her er det vigtigt at få afgjort, om det er en depression eller en begyndende demens, for der er depressioner, der ligner demens og omvendt,« fortæller forskeren.

Hjælp med omtanke

Det kan være svært at se til, mens ens gamle mor eller far ikke har det godt. Men hvis man vil hjælpe, skal man fare med lempe.

»Hold op med at give gode råd. De pårørende skal lade være med at tro, at de er klogere end de ældre. Gamle mennesker kan faktisk godt tænke. Så når vi bliver mødt med ungdom eller voksne børn, der siger, at man bare skal gøre sådan og sådan, så siger den gamle ja, ja, og så stopper samtalen. Sørg for at have en samtale på det ældre menneskes vilkår,« lyder Elene Fleischer opfordring.

Hun anbefaler, at man med respekt spørger ind til, hvordan den ældre har det.

»Man kan prøve at spørge ind til, hvordan livet er i dag til forskel fra tidligere. Hvordan de har det med deres krop, og hvad de går og tænker over. Samtidig skal man huske, at en deprimeret person ofte slet ikke har indsigt i sin egen sygdom. Og hvis man ikke har lyst til at komme i behandling, må det være den ældres eget valg,« siger Elene Fleischer.

Samvirke samvirke@fdb.dk

10 anderledes tegn på en depression hos ældre mænd

Depression har mange ansigter, og især hos ældre mænd kan den være svær at spotte. Læs her 10 tegn, som kan være en grund til depression hos en ældre mand.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 16. oktober 2014
Hvis han pludselig ændrer adfærd og personlighed, kan det være udtryk for en depression.

Ældre mænd er deprimerede på andre måder

Normalt er en depressiv person konstant nede i kulkælderen. Det er værst om morgenen og går lidt bedre op ad dagen. Der er typisk problemer med at falde i søvn, og tankerne kredser om skyld og selvbebrejdelser.

Sådan er billedet ikke altid hos ældre mænd. Hvis han pludselig ændrer adfærd og personlighed, kan det også være udtryk for en depression.

Vær opmærksom på, om han ændrer sig og ...

• bliver fjendtlig, vred eller aggressiv. Han får kortere lunte, som ofte ledsages af vredesudbrud

• bliver irritabel og nedtrykt

• får tendens til at bebrejde andre og være uforsonlig

• får en lav stresstærskel

• bliver gennemgående rastløs

• får en socialt grænseoverskridende adfærd

• udvikler et misbrug, specielt i forhold til alkohol

• bliver generelt utilfreds med sig selv og egen adfærd

• bliver meget selvoptaget

• udvikler hypokondriske træk eller klager over svimmelhed, forstoppelse eller andre smerter, der selv for en læge kan være svære at gennemskue.

Oplever du disse tegn, kan du tage en snak med ham om, hvorvidt han føler sig rask eller deprimeret. Far med lempe, når du taler med ældre om sygdomme, for man kan hurtigt komme til at lyde bedrevidende, selvom man i virkeligheden bare er bekymret.

 

Kilde: Ph.d. Elene Fleischer, der forsker i forebyggelse af selvmord

Samvirke samvirke@fdb.dk

FDB-møblerne er tilbage

FDBs møbelfabrik var gennem en årrække ophavsmand til adskillige møbelklassikere. Fabrikken lukkede i 1980, men nu er tiden igen kommet for FDB-møblerne. Coop relancerede sidste år en række af de gamle klassikere, og i 2014 kan flere FDB-møbler igen findes på hylderne.
Af Cornelius Corneliussen & Mads Munch Nielsen | Foto: Magnus Ekstrøm | 13. oktober 2014
Alle de nye udgaver af møblerne bliver lavet i europæisk FSC-mærket træ og får FDB-logo under sædet ligesom originalerne.

Dengang i 70'erne

Højlydt brummen, snurren og hidsige hvin fra savene fylder FDB’s store møbelfabrik i Tarm. Vi er midt i 1970’erne, og produktionen er som altid i gang, og maskinhallen er fuld af flittige arbejdere. Birger Dam Jensen står ved drejebænken og laver et af de tusindvis af stoleben, han gennem tiden har haft i hænderne.

»Jeg startede som arbejdsdreng i ’69 og blev senere lært op af min far, som også arbejdede på fabrikken. Jeg lavede 2500 stoleben om dagen og har været med til at lave hundredtusindvis af stole. På fabrikken var der en stemning af, at vi kunne noget særligt, og vi havde et stærkt sammenhold. Det er dejligt at se, at de stole, vi lavede dengang, stadig står i mange hjem, fordi det er kvalitet. Dengang vidste vi ikke, at vi lavede klassikere. Vi lavede bare gode stole,«  fortalte Birger Dam Jensen sidste år.

J46. Designet af Poul M. Volther. Ikonet blandt danske designkøkkenstole og en af de største salgssucceser i FDB’s historie. En oplagt køkkenstol, eller alternativ som stol ved et større spisebord, hvor man ønsker flere mindre stole med god komfort.

Møblerne kom hjem til Brugsen

FDB var allerede omkring forrige århundredeskifte involveret i møbelproduktionen fra Tarm Stole & Møbelfabrik og drev i lidt over 30 år på egen hånd møbelfabrikken med stor succes, før de solgte den. Salget af fabrikken betød næsten slutningen på møblerne, kun enkelte modeller har siden været i produktion uden for FDB- og Coop-sammenhæng.

Men sidste år kom de originale FDB-møbler igen i Brugsens varesortiment. Coop gik med Kvist Møbler i Sønderjylland sammen i gang med at producere de ikoniske møbler, og i løbet af sensommeren sidste år kom de første møbler komme til salg i SuperBrugsen og på coop.dk. Det samme sker i efteråret i år, hvor FDB Møbler rykker et helt nyt sortiment ind – både med klassiske FDB-møbler og med møbler, der ikke før har været set i FDB-sammenhæng.

De holder på den gamle arv

Tovholder på projektet, kategorigruppechef Ole Kiel fra Coop, har fra starten af projektet anstrengt sig for at holde fast i møblernes arv og historie.

»Kvist Møbler og Coop deler historie gennem Kvists grundlægger Arne Kvist, som en overgang var direktør for den gamle FDB-møbelfabrik i Tarm. Virksomheden  kender møblerne ud og ind, så de er de helt rigtige til opgaven, fordi de forstår vigtigheden af at holde det høje kvalitetsniveau. Det har været vigtigt ikke kun at lave møbler, fordi de passer i tiden lige nu, men ud fra, hvad vi tænker stadig holder om mange år. Derfor giver det god mening at lægge ud med nogle af de store klassikere,« sagde Ole Kiel ved relanceringen sidste år.

J108. Designet af Jørgen Bækmark. Denne stol er en såkaldt knock-down. Det betyder, at den kan skilles ad og passer ned i en fin lille kasse, og så kan den samles uden brug af værktøj.

Gamle arkitekter får en lille hånd

Mange af de originale tegninger fra FDB’s tegnestue ligger i dag i de originale arkivskuffer hos Kvist Møbler i Sønderjylland. Men ikke kun tegningerne er i Kvist-familiens varetægt. Flere af de gamle maskiner fra FDB’s møbelfabrik bliver stadig brugt i produktionen.

Tegnestuen, som stod for langt de fleste FDB-møbler, havde gennem tiden fire, skulle det vise sig, prominente chefer, nemlig Børge Mogensen, Jørgen Bækmark, Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson. De fire stole, der nu genudgives, er en af hver af de fire designere og et bord fra Volther. Selvom det er de originale møbler fra de originale tegninger, er der dog opdateret et par detaljer. Industriel møbeldesigner Thomas Alken fra Format Design er manden, der i første omgang har haft klassikerne i hænderne og opdateret dem, så de passer til dagens forbruger i forhold til højde og drøjde.

»Det har været vigtigt for mig at forstå møblerne, så jeg har haft alle stole skilt ad, før jeg gav mig i kast med at lave bittesmå ændringer, som man oftest gør, når man relancerer møbler. Det er nogle ganske få centimeter her og der, der er tale om, og jeg tvivler på, at man overhovedet lægger mærke til det, når man står og ser på dem. Det er en lidt ærbødig fornemmelse at stå med noget i hænderne, som har haft så stor betydning for, hvordan vi laver møbler i dag,« sagde Thomas Alken sidste år.

J52. Designet af Børge Mogensen. Blev som en del andre FDB-møbler også solgt i USA i en periode. For at fange det amerikanske publikum blev en anden populær FDB-stol, nemlig Wegners gyngestol J-16 lanceret som præsident Kennedys foretrukne slap-af-stol. 

FDB blev allemandseje

Nille Juul-Sørensen, der er direktør på Dansk Designcenter, hilser de genopståede FDB-møbler velkommen.

»FDB-møblerne har haft enorm betydning. Pludselig bevægede vi os fra, at designede møbler var for rige mennesker, til at de var allemandseje. Med den gode kvalitet og det flotte design løftede man bundniveauet for kvalitet i et arbejderhjem. Møblerne passede i tidsånden, de var moderne, de var fremtiden, og de var nøjsomt lavet. Brugsens møbler tiltalte både arbejderen og direktøren. Derfor så man en befolkning, som investerede i design, ikke fordi det var godt design, men fordi det var kvalitet til rimelig pris,«  sagde Nille Juul-Sørensen ved relanceringen sidste år.

Det er en god historie

Nille Juul-Sørensen fortæller gerne ude i verden om FDB-møblernes betydning, og hvordan man ved hjælp fra mere eller mindre ukendte talenter fik lavet produkter, som havde en fælles sjæl og tiltalte en masse mennesker. Sådan så han gerne, det var fortsat.

»Det havde klædt Coop at forsøge at gøre historien efter ved at finde nye arkitekttalenter til at lave nye møbler, som man gjorde det i sin tid. Coop ville være oplagt til at løfte arven fra det univers med ordentlige, gode møbler, man i sin tid skabte, og videreudvikle på det. Hvis de vælger en designer, som forstår at designe i den gamle ånd, og holder kvaliteten på det niveau, folk er vant til, kunne det blive rigtig godt,«  sagde Nille Juul-Sørensen sidste år.

J67. Designet af Ejvind A. Johansson. Johansson var den tredje tegnestuechef hos FDB. I forhold til sine forgængere bliver Johansson ofte beskyldt for at have været forud for sin tid, hvilket der måske er noget om, hans møbler i dag er meget populære.

Der kommer nye i rækken

Den bekymring mener kategorigruppechef Ole Kiel ikke, at der er grund til at have. Coop har planer om at stikke hovederne i de gamle arkiver for at se, om nogle af de møbler, som dengang blev fundet for moderne, er mere nutidige nu. Og der er allerede nye møbler på tegnebrættet.

»Om et års tid regner vi med at have helt nydesignede møbler klar. Vi har et godt samarbejde med Thomas Alken fra Format Designs, for han forstår den røde tråd i FDB-møblernes design. Men senere kunne der også sagtens blive plads til andre nye designtalenter. Vi har genoptaget møblerne på en måde, som tilgodeser både Coops nuværende værdier og det gamle FDB’s værdier om kvalitet til rimelige priser og at drive virksomhed med omtanke,« sagde Ole Kiel sidste år.

Artiklen her blev første gang offentliggjort i august 2013, og den er blevet opdateret i efteråret 2014 i forbindelse med den nye kollektion, der udkom i uge 42. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan undgår du tilisning af fryseren

Det er tidskrævende og irriterende at fjerne store isblokke fra fryseren. Og det koster også mere på elregningen, når fryseren har is på siderne og ikke fryser optimalt. Men der er flere ting, du kan gøre for at undgå eller i hvert fald udsætte rim i fryseren. Og selv om de fleste frysere i dag er selvafrimende, kan de desværre godt samle rim alligevel.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 7. oktober 2014
Frosne pølser
Almindelige frysere, der ikke er selvafrimende, samler nogle millimeter frost hver måned og kræver afrimning. Hvis ikke man afrimer fryseren eller køleskabsfryseren jævnligt, kan madvarerne få frost på sig, og pølserne hænger sammen i en isklump.

Åbn fryserdøren så lidt som muligt

Det er en god idé  ikke at åbne døren til fryseren for ofte eller i længere tid ad gangen. For hver gang, du åbner lågen til fryseren, strømmer den kolde luft ud, og der kommer varm luft ind i fryseren. Fugtigheden i den varme luft skaber kondens i fryseren og sætter sig på væggene og bliver til is. 

Organiser din frysers indhold

For at undgå, at døren står åben for længe ad gangen, er det praktisk at organisere sin fryser, så det er let at finde, hvad du skal bruge. Sørg for tydelige mærkater, og placer kød for sig, grøntsager et andet sted og brød og kager i en helt tredje afdeling af fryseren, så du nemt kan finde rundt.

Kom kun kold mad i fryseren

Der skal kun kold mad i fryseren. For varm eller lunken mad skaber fugt i fryseren, og fugt fører til frost og is i fryseren. Hvis du har varm mad, der skal i fryseren, så kom det først i køleskabet, og lad det køle ned, inden du stiller det i fryseren.

Tør vand og fugt af mad, inden du kommer den i fryseren

Mad skal være tør, inden den får plads i fryseren. Hvis der er kondens på pakken med kød eller posen med ærter, er det en god ide at tørre kondensvandet af, inden du lægger den i fryseren. Så undgår du unødigt vand og is i fryseren.

Lukker din fryser helt tæt?

Hvis der bliver ved med at danne sig rim og is i din fryser, kan det skyldes, at den ikke lukker helt tæt, og at der siver varm luft ind i den. Du kan tjekke om fryseren lukker tæt, ved at smække fryserdøren over et stykke papir. Når døren er lukke om papiret skal det være svært eller umuligt at trække papiret ud, uden at det knækker, så lukker fryserdøren ordentligt. Kan du derimod nemt trække papiret ud af den lukkede dør, har din fryser et problem. 

Måske skal der ikke andet end et ekstra puf til for at få døren til at lukke. Det kan også være, du skal skifte gummilister. Du kan også tjekke om din fryser står i vatter. Gør den ikke det, kan det gøre lågen skæv og resultere i, at den ikke lukker tæt til.

Brug en pude, der suger kondens

Der findes også teknologiske løsninger, der kan hjælpe fryseren og dig, så du ikke behøver afrime fryseren gang på gang. Der findes en lille pude, der suger fugt fra fryseren, og som ikke fylder mere end en pose isterninger. På engelsk hedder den’anti-frost mat’ og på svensk ’Mirakelkassetten för frysen’. Den kan købes i forskellige udenlandske webbutikker til et sted mellem 100 og 175 kroner. Den lille pude suger kondens til sig, så fugten samler sig i posen og ikke i fryseren. Den virker cirka 3 år, før den skal skiftes.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Osteordbogen: Bliv klogere på osteordene for fedt, form og smag

Ost på morgenbordet, til desserten eller som gratinering på aftensmaden. Vi er vilde med oste, men har svært ved at forklare, hvad 45+ på en ost betyder, og hvor lang tid en mellemlagring er. Samvirke gør dig klogere på oste.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 4. oktober 2014
Der er helt klare krav til, hvordan en Danbo-ost skal se ud: Antallet og størrelsen på hullerne i osten er blandt andet med til at afgøre, om en ost er en Danbo-ost

Osten har sine egne ord

I køledisken er vi vant til at kigge efter varedeklarationer og fedtprocenter, men på oste findes mange ord og utryk, der ikke findes på andre fødevarer. Traditionelt har man blandt andet målt fedtindholdet i ost helt anderledes end i andre varer, hvor indholdet opgøres i procent. En del af betegnelserne og begreberne om ost har overlevet i mange år - og loven om mærkning af fødevarer kræver blandt andet stadig, at oste har de gamle betegnelser for fedtindholdet.

Fedtindhold: 20+, 30+ og 45+

Ostens fedtindhold er traditionelt blevet opgjort efter mængden af tørstof i osten. På den måde er fedtstoffet målt i forhold til proteiner, kulhydrater og tørstoffer i osten. Osten er en ret vandholdig fødevare, men traditionelt trækkes mængden af vand fra, før man udregner mængden af fedt, der angives med et plus efter tallet. En ost, hvor der står 45+, er altså mere fedtholdig end en, hvor der står 30+ på emballagen.

Skæreoste findes normalt på mellem 15+ og 45+. Kvark og hytteost er omkring 5+. En fingerregel siger, at man kan halvere »plus«-tallet og få fedtindholdet. En ost med 30+ har et fedtindhold på 16-18 procent, hvis man opgør ostens fedtindhold ligesom alle andre fødevarer, hvor man opgør fedthindholdet i forhold til fødevarens endelige vægt.

Mellemlagret eller lagret: Du kan normalt smage forskel

Skæreoste skal lagres i kortere eller længere tid. Det hjælper osten til at modne. En kort lagringstid giver tit en mild smag, mens længere tid på lager udvikler smagen mere og gør osten stærkere. Man betegner ostene som mellemlagrede og lagrede oste.

Lagring sker i to omgange, hvor ostene kommer på to lagre: et gæringslager og et modningslager. Længden af opholdene på hvert af de to lagre og dermed den samlede modningstid varierer for de enkelte typer. På gæringslageret, hvor ostene starter, er temperaturen mellem 10 og 20 grader. På modningslageret er temperaturen 8-12 grader, og luftfugtigheden er lavere.

Lagringen varer 4 uger og opefter – og det er her, osten får sin aroma.

Danbo-osten er en fælles, dansk standard

Danbo-osten er et varemærke, som alle mejerier kan producere. Lidt ligesom Lurpak-smør, som ikke er knyttet til en producent, men kan bruges fælles af mejerierne. En Danbo-ost kan kun få Danbo-navnet, hvis osten er hvidlig til lys gullig og har jævnt fordelte huller.

Hullerne skal have størrelse som en ært, og der skal være mindst 2 og op til 10 i hver skive. Osten er flad, kvadratisk eller rektangulær.

 

Kilder: Landbrug & Fødevarer, Viden Om Mad, m.fl.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor skider man i bukserne af skræk

En normaltfungerende hjerne sørger for, at vi kan fokusere på en angstfremkaldende opgave, og det kan sætte gang i maven.
Af Pia Thorsen Jacobsen | Foto: Colourbox | 4. oktober 2014
Man kan godt skide i bukserne af skræk, men det er noget af en forskrækkelse, der skal til.

Er du min frokost?

Hjernen er så hensigtsmæssigt indrettet, at hvis man møder en savlende sabeltiger med blottede tænder, så reagerer hjernen lynsnart. Populært sagt vurderer din hjerne, om sabeltigeren kan blive til frokost, eller om det er mere sandsynligt, at sabeltigeren vil spise dig til frokost.

Amygdala hedder det område i hjernens tindingelap, som håndterer frygt og forsvarsreaktioner. Amygdala er en lille smule hurtigere end resten af hjernen, og derfor er der i tilfældet med sabeltigeren ikke tid til anden reaktion end den livreddende: flugt! En rigtig god prioritering ikke at gå i gang med andre tidskrævende overvejelser, når situationen er så tilspidset.

Amygdala sørger for adrenalin til kroppen, et hurtigere åndedræt og spændte muskler - alt det man skal bruge for i en fart at komme væk fra sabeltigeren eller løse en anden svær opgave.

Frygten går lige i maven

Amygdala kan også udløse forskellige reaktioner blandt andet i mave-tarm-kanalen. Det er derfor, man af og til kan mærke det i maven og tarmen, når man er anspændt og pludselig lige før en eksamen skal på toilettet 3 gange.

Det er også derfra udtrykket at være ved at ’skide i bukserne af skræk’ kommer.

Ifølge videnskaben kan en voldsom angstpåvirkning - af den slags, hvor man frygter for sit liv - helt bogstaveligt få kroppen til at reagere ved at tømme tarmen. En refleks, der også menes at stamme fra urmennesket: Når en kriger stod ansigt til ansigt med sin potentielle frokost eller fjende og enten skulle kæmpe eller flygte, så sørgede kroppen for i en fart at skille sig af med al unødig vægt i tarmen for dermed nemmere at kunne flygte.

Dyr skider også, når de bliver nervøse

Mennesker og dyr ligner i den sammenhæng hinanden.

»Hvis man for eksempel forsøger at få en hest ind i en hestetrailer, og hesten forbinder det med noget skræmmende eller ubehageligt, så vil hesten stritte imod, og i de tilfælde vil hesten tømme sin tarm for at kunne løbe hurtigere, og den vil mobilisere alle kræfter til at slippe ud af den stressende situation,« siger Margit Bak Jensen, der er seniorforsker på Institut for Husdyrvidenskab til videnskab.dk.

Kilde: videnskab.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

10 ting, du måske ikke vidste om kærlighed

Kærlighed til en partner lindrer smerte, koster dyrt og giver dig færre venner. Læs med her, og bliv klogere på kærligheden.
Af Liv Mygind | Illustrafion: Cornelius Corneliussen | 4. oktober 2014
Kærlighed kan gøre dig skør og ændre dine sanser, og den har ingen aldersbegrænsning.

Du mister venner, når du forelsker dig

Oxford Universitet har lavet et studie, der viser, at en forelskelse i gennemsnit koster dig 2 venner. Normalt har en person 5 tætte venner. Men når man bliver forelsket, er der kun plads til 4 i den kreds. Så ens kæreste tager så meget tid og opmærksomhed, at det er normalt, at folk sluser 2 venner ud.

Kilde: Oxford Universitet

Elsker, elsker ikke

Kvinder er mest tiltrukket af de mænd, som er svære at afkode.

Et studie foretaget på University of Virginia viser, at kvinder er mere tiltrukket til mænd, der siger, at de måske godt kan lide dem, end af mænd, der tydeligt siger, de kan lide dem.

Kilde: University of Virginia

Kærlighed reducerer smerte

I et studie fra Wisconsin Universitet viste det sig, at kvinder, der blev udsat for elektrisk stød, følte mindre smerte, hvis de holdt deres ægtefælle i hånden. Jo bedre deres ægteskab var, des mere lindrede deres elskedes hånd.

Kilde: University of Winsconsin

Kærlighed smager sødt

En undersøgelse har vist, at mennesker, der smager på vand, synes, det smager sødere, hvis de tænker på kærlighed, når de smager på det, end folk, der ikke tænker på kærlighed, imens de drikker.

Deltagerne i undersøgelsen skulle skrive om kærlighed, imens de smagte på forskellige ting, og det var tydeligt, at kærlighed forsødede deres smagsløg.

Kilde: University of Shanghai

Duften af en person med gener, der matcher dig godt, virker mere tiltrækkende

I et forsøg udført på Bern Universitet fandt forskerne ud af, at kvinder er mere tiltrukket af mænd, hvis immunforsvar genetisk set er meget forskelligt fra deres eget. Hver af de mandlige deltagere i studiet havde en T-shirt på i 2 dage uden at bruge deodorant eller sæbe.

Efterfølgende blev en gruppe kvinder bedt om at dufte til 6 forskellige T-shirts og vurdere udelukkende ud fra duften, hvem de var mest tiltrukket af. De var mest tiltrukket af dem, hvis immunforsvar matchede dem godt - altså forskelligt fra deres eget. For når to mennesker med meget forskellige immunforsvar får et barn, er der større sandsynlighed for, at barnet får et mere effektivt og modstandsdygtigt immunforsvar.

Kilde: Bern Universitet

Kærlighed kender ingen alder

Det er ikke kun unge mennesker, der forelsker sig og får lyst til at gifte sig. I 2012 var den ældste brud i Danmark 92 år.

Kilde: Danmarks Statistik

Modne ægteskaber brister også

Selvom vi er ældre, når vi gifter os i dag, holder ægteskabet ikke nødvendigvis længere.

I 1971 var 87 procent af alle 30-årige kvinder gift. I dag er det kun 38 procent. Mænd er i gennemsnit 35 år, når de bliver gift, og kvinder 32 år.

Selvom parrene er ældre, når de gifter sig, holder deres ægteskaber ikke bedre.

Kilde: Danmarks Statistik

Forelskelse gør mennesker skøre

Før forelskelsen bliver til kærlighed, bliver mennesker lidt skøre, og flere studier tyder på, at forelskelsestilstanden minder om sygdommen OCD, hvor mennesker udfører ufrivillige handlinger. De mere eller mindre konstante tanker om den, du er forelsket i, er altså en form for tvangshandling.

Når du nærmest kun kan tænke på din særligt udvalgte, er det, fordi niveauet af signalstoffet serotonin i hjernen bliver lavere.

Kilde: Pisa Universitet og Pisa Universitet

Kærlighed gør os mere psykisk stabile

Når først forelskelsen har lagt sig, og kærligheden har indfundet sig, viser studier, at vi bliver mere stabile og mindre neurotiske, når vi er i et kæresteforhold.

Studiet af 245 par i alderen 18-30 år viste, at dem, der var i et kæresteforhold, havde færre negative tanker og tolkede situationer mere positivt.

Kilde: Jena Universitet og Kassel Universitet i Tyskland

Det er dyrt at holde fest for kærligheden

Da prins William giftede sig med Kate Middleton, lød regningen på 200 millioner kr. Så dyrt er det dog ikke for de fleste at blive gift. Et gennemsnitligt dansk kirkebryllup koster godt 100.000 kroner. Langt færre penge bruger par på at blive gift, hvis de bliver viet på rådhuset. Her beløber det sig i gennemsnit til 19.000 kroner.

Kilde: undersøgelse fra Penge- og Pensionspanelet

Samvirke samvirke@fdb.dk

Danskerne er blandt de højeste i verden

Danskerne er blandt de højeste mennesker i verden. Vi er endda i top 3. Kigger vi på statistikker over gennemsnitshøjde målt i verdens lande, er der en klar tendens til, at befolkningen i de nordeuropæiske lande er højest.
Af Kristian Lauritzen | 4. oktober 2014

Vi er vokset 15 centimeter på 150 år

I løbet af de sidste 150 år er danske mænd vokset med 15 centimeter. Højden måles i Danmark traditionelt ved forsvarets session omkring mandens 18. leveår. Ifølge Statens Institut for Folkesunhed var gennemsnitshøjden for danske kvinder mellem 16 og 44 år 167 centimeter i 2005.

Holland er det land i verden med den højeste gennemsnitshøjde. 

Men hvad er årsagen til, at vi er så høje i Nordeuropa? Ifølge Jesper Lier Boldsen, lektor ved Retsmedicinsk Institut, Antropologisk Afdeling på Syddansk Universitet, er det meget vanskeligt at pege på en entydig forklaring. 

»Der er ikke noget, der tyder på, at ernæring spiller en stor rolle.I den tid, hvor vi i Skandinavien er vokset mest - det vil sige siden midten af 1800-tallet - er vi med industrialiseringen begyndt at spise dårligere og mere konventionel mad end tidligere,« siger han.

I Danmark døjede vi endog med en vækstsygdom lignende engelsk syge for 200 år siden, men fortsatte alligevel med at vokse.

En fordel at være høj i kulden

Ifølge Jesper Lier Boldsen skal forklaring på højden dog stadig findes et sted i vores livsstil. Også hvis vi går langt tilbage i historien.

»Det har sandsynligvis været mere effektivt at være stor og høj, når vi har skullet arbejde i kulden for flere tusinde år siden. Klimaet i Nordeuropa har krævet mere fysisk robusthed end i Sydeuropa. Det er muligt, at vi altid har været blandt de højeste,« siger han.

Selvom vi er vokset meget, er der blandt eksperter en udbredt opfattelse af, at vi ikke bliver meget højere end nu på den nordlige halvkugle.

De højeste og de laveste i verden

USA var for nogle år siden det land i verden med den højeste gennemsnitshøjde. Amerikanerne er dog blevet overhalet af de nordeuropæiske lande. I de asiatiske lande finder man typisk de laveste mennesker.

Nedenfor kan du se en grafik, der viser en Top 7 over mænds gennemsnitshøjde på verdensplan samt de tre laveste nationer på kloden.