Samvirke samvirke@fdb.dk

5 ting, du ikke vidste om pizza

Pizza er en yndling på mangt et middagsbord rundt i de danske hjem, men hvor meget ved du egentlig om den runde lækkerbiskens oprindelse? Bliv lidt klogere her.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 11. maj 2015
Pizza på vej ind i en brændefyret pizzaovn
Vi spiser den til både hverdag og fest, men hvad ved vi egentlig om den runde lækkerbisken?

Sporløs

Det er umuligt at spore, hvor pizzaen stammer fra. Ordet pizza er både i familie med det græske pitta og det tyrkiske pide, som fortæller, at begrebet har dækket over en oldgammel middelhavsudgave af fladbrød.

Fladbrødslighed

Mange ordbøger over den napolitanske dialekt fra slutningen af det 18. århundrede fortæller, at ordet pizza svarer til det, der andre steder i Italien blev kaldt for focaccia – altså et fladt brød stænket med olie, der er bagt hurtigt i ovnen.

Restaurantbetegnelse

Ordet pizzeria er ikke opført i en italiensk ordbog før 1918. Selv i 1947, hvor en napolitansk journalist beskrev sin by i en landsdækkende avis, skrev han ordet i anførselstegn.

Musketerfavorit

En af de første beskrivelser af en pizza, som vi kender den i dag, stammer fra forfatteren til ’De tre musketerer’, der besøgte Napoli i 1830.

Dronningenavngivelse

Napolitanerne hævder at være ophavsmænd til den første navngivne pizza: Pizza Margherita. Hun var dronning af Savoyen og på besøg i Napoli i 1889. Hun ville gerne smage en pizza og bestilte en pizzabager eller pizzaiolo til at lave hende 3 forskellige slags: en med olie, en med småfisk og en med tomater, mozzarella og basilikum. Dronningen kunne bedst lide den sidste, og den blev herefter navngivet efter hende.

 

Kilde ’Delizia - en stor fortælling om italienerne og deres mad’. Forfatter: John Dickie.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan hjælper du dit venstrehåndede barn

Meget værktøj, sakse og kartoffelskrællere er udviklet til højrehåndede. Så hvad skal du gøre for at imødekomme dit venstrehåndede barn, så det får lige så let ved at klippe og snedkerere som sine højrehåndede søskende?
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 8. maj 2015
Venstrehåndet pige på cirka 5 år tegner
Cirka 10 procent af befolkningen er venstrehåndede, og der er flere mænd end kvinder, der er venstrehåndede. 2 højrehåndede forældre har kun 2 procent sandsynlighed for at få et venstrehåndet barn.

Der er et flertal af højrehåndede mennesker

Omkring 1 ud af 10 mennesker verden over på tværs af kulturer er venstrehåndede. Det betyder, at langt de fleste i verden er højrehåndede, og verden er altså udviklet til dem, der foretrækker at bruge netop den hånd. Det giver ikke store problemer for de venstrehåndede, men der er et par ting, du kan gøre for at hjælpe dit venstrehåndede barn.

Hjernen ændrer sig, hvis du tvinger barnet til at bruge modsatte hånd

Indtil midten af 1980'erne var der børn, der blev tvunget til at bruge deres højre hånd til at skrive og tegne med, når de kom i skole. Det gør man ikke i dag.

Danske forskere har påvist, at der sker en ændring i hjernen, når man tvinger et barn til at bruge den modsatte hånd.

»Vores forskning viser, at det slet ikke er muligt at blive 'rigtigt' højrehåndet. I stedet tilpasser hjernen sig den nye opgave ved, at nogle områder bliver mindre i de dybe kerner langt inde i hjernen. Det er meget overraskende og meget spændende,« forklarer overlæge Hartwig Siebner. Hun har stået i spidsen for undersøgelsen som forskningsleder på Danish Research Centre for Magnetic Resonance (DRCMR) på Hvidovre Hospital.

Særlige produkter til de venstrehåndede

Der findes mange produkter, der imødekommer de venstrehåndede. I London og San Francisco og muligvis andre steder i verden findes der butikker, der udelukkende sælger produkter til venstrehåndede. Her kan du få venstrehåndssakse, linealer, hvor tallene løber fra højre mod venstre, proptrækkere, der snurrer den anden vej, dåseåbnere, kaffekrus med motiver, der vender ind mod den der drikker, når de holder koppen i venstre hånd, venstrehåndsguitarer, spillekort, målebånd, hobbyknive, venstrehåndsgrensakse og meget mere.

Når det venstrehåndede barn begynder i skole

Ved skolestart er der nogle enkle ting, det kan være godt at tænke over. Hvis skolen ikke bruger iPads, men computere med mus, så sørg for, at der også er en venstrehåndsmus, der kan stå til venstre for tastaturet.

Hvis dit venstrehåndede barn får en spiralbog til at skrive i, så lær barnet at vende den på hovedet, så spiralryggen kommer over i højre side og ikke generer barnet, når det skriver. Eller køb en spiralbog med spiralen i modsatte side.

Hvis man i skolen sidder ved et bord med 2 børn ved det samme bord, er det en god idé at sætte det venstrehåndede barn til venstre, så man undgår, at albuerne støder sammen på midten af bordet.

De venstrehåndede er mere kreative

Flere undersøgelser har vist, at venstrehåndede har en langt mere udviklet højre hjernehalvdel end højrehåndede, og at venstrehåndede derfor er mere innovative og bedre i stand til at tænke i nye sammenhænge.

I en ældre undersøgelse fra 1995, hvor man havde ladet højre- og venstrehåndede tage en kreativitetstest, scorede de venstrehåndede højeste karakterer i alle 4 parametre - lethed, fleksibilitet, originalitet og dybde.

Venstrehåndede er gode til at bruge højre hånd

Boremaskiner, save og andet værktøj vil som regel være udviklet til højrehåndede, og selvom man kunne tro, at det er en ulempe, hvis man for eksempel er venstrehåndet håndværker, så er det ikke nødvendigvis tilfældet.

Et amerikansk studie viser, at venstrehåndede håndværkere tjener mere end deres højrehåndede kollegaer.

Det viste sig, at de venstrehåndede havde udviklet evnen til at bruge højre hånd på et langt højere niveau, end man kunne sige om deres højrehåndede kollegers brug af venstre hånd. De venstrehåndede havde altså en bedre finmotorik i deres højre hånd sammenlignet med, hvad deres kollegaer kunne præstere med deres venstre hånd. Og det var en kvalitet, der kunne måles på lønsedlen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Snyd dig til bedre selvtillid

Når du ser ud til at have styr på det hele, kommer du også til at føle, du har styr på det hele. Er det virkelig så let? Det er det i hvert fald ifølge bogen Få Selvtillid af  Jessamy Hibberd og Jo Usmar. Se deres råd her.
Af Cornelius Corneliussen | Colourbox | 7. maj 2015
Mand i ternet skjorte med armene over kors smiler.
Det handler mere om din udstråling, end om hvad du har på.

Vi kommunikerer med kroppen

Igennem andres udtryk, tics, holdning, hvordan de står, og hvordan de opfører sig, aflæser vi, hvordan de har det, og hvem de er – eller i hvert fald, hvordan de ser ud til at have det. 

Vi kan nemlig ikke altid afkode, om måden, andre ser ud på, også svarer til, hvordan de har det indeni. På samme måde kan vi ikke nødvendigvis afkode os selv, hvis vi lader, som om vi har mere selvtillid, end vi i virkeligheden har.

Der er flere greb, du kan tage for at få dig selv til at tro, at du har mere styr på tingene, end du måske i virkeligheden har.

Drop undskyldningerne

Generelt undskylder folk med lavt selvværd ofte. Selvfølgelig er der situationer, hvor en undskyldning er på sin plads, så du skal ikke droppe dem fuldstændig. Men hvis du undskylder per refleks, eller fordi du tænker, at du ikke er god nok, at du ødelægger tingene, eller fordi du føler dig dårlig, så fremstiller du dig selv i et skidt lys. Så vil andre automatisk læse dig som usikker.

Regler for undskyldninger

  • Sig endelig undskyld, hvis du har gjort noget galt, såret nogens følelser, vil gyde olie på vandene eller er ked af det på andres vegne.
  • Lad være med at undskylde, hvis du har ret. Når du har ret, har du ret, og der er ingen grund til at udvande det med et vattet undskyld. Du kan godt være venlig uden at undskylde.
  • Lad være med at sige undskyld for, at du har din egen mening. Ingen andre er kede af at have en mening, så hvorfor skulle du være ked af din? Ved at undskylde undergraver du bare dit standpunkt.
  • Lad være med at sige undskyld, når du beder om hjælp. Det er ikke til ulejlighed at bede om hjælp, men når du konstant siger undskyld, får du det til at virke som en meget større byrde, end det egentlig er. Prøv i stedet for at gøre det positivt ved for eksempel at sige: ”Kan du give mig en hånd med det her, for du er virkelig god til det?”

Klæd dig på til (din egen) succes

Om du går op i tøj eller ej, vil det, du har på, sende et signal om, hvordan du ser på dig selv, og hvordan du gerne vil have, at andre ser på dig. Det handler ikke om at være moderne, men om at sende de rigtige signaler til de rigtige tider.

Der er ingen regler for, hvad du skal tage på, for alle er forskellige og kan derfor også ’slippe af sted’ med forskellig beklædning. Det vigtigste er, at du føler dig godt tilpas i dit tøj, for har du lavt selvværd, bliver du mere selvsikker af at være godt tilpas.

Hvis du er usikker på dig selv, er det ikke så smart at klæde dig uformelt til en formel lejlighed og omvendt. Men hvis du ofte tager tøj på, du kan gemme dig i, skulle du måske prøve at ryste posen lidt og udfordre dig selv med noget andet tøj.

Flyt din tøjgrænse lidt

Uanset hvordan du ser ud, er der masser af tøj, der kan få dig til at ligne en million. For at komme lidt uden for dine normale garderobevalg kan du få hjælp fra en personal shopper, som flere større forretninger tilbyder. Eller du kan få en ven eller veninde til at tage med på shoppetur og give dig råd. De kan lokke dig til at prøve noget tøj, du normalt ville gå uden om, men som måske vil se virkelig godt ud på dig.

Hvis du prøver noget nyt, kommer du til at føle dig modig, og hvis du oven i købet får et par rosende ord med på vejen også, er du ikke til at skyde igennem. Får du ingen roser, kan du bare prøve noget andet tøj næste gang – det vigtigste er, at du turde.

Alle er usikre

Husk det, når du selv føler dig usikker. Hvis en kollega undgår dit blik, eller du føler, at andre afviser dine ideer, kan det lige så vel bunde i deres usikkerhed.

Vi er nemlig generelt temmelig selvcentrerede og gennemtolker og analyserer meget mere på os selv end på andre. Måske du kan nikke genkendende til, at du kigger mere på dig selv end på de andre på billeder.

Hold dig til det, når du føler dig usikker på dig selv. Så kan du lettere rette ryggen og tro på dig selv.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor skal du vaccinere dit barn

Små børn bør vaccineres mod en række sygdomme. Både for barnets egen skyld, men også så smitsomme sygdomme ikke breder sig ud til flere, forklarer læge fra Statens Serum Institut.
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 7. maj 2015
barn får vaccinationsnål i skulderen
Vaccinationer har medvirket til, at vi har fået udryddet en række sygdomme.

Vacciner beskytter mod alvorlige børnesygdomme

Mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste er 4 af de sygdomme, som de fleste børn bliver vaccineret mod i Danmark. I løbet af barn- og ungdommen vaccinerer vi drenge mod 9 sygdomme og piger mod 10 herhjemme. Den tiende er livmoderhalskræft. Vaccinationerne er med til at forebygge sygdomme, som kan være alvorlige for børn. 

Sygdomme som mæslinger, fåresyge og kighoste er meget smitsomme, og en lille del af dem, sygdommen rammer, risikerer alvorlige men. 

I Europa blev mere end 30.000 smittet med mæslinger i 2011. 27 af dem fik hjernebetændelse, mens 8 døde af sygdommen, som er mest kendt for symptomer som hoste, feber eller lungebetændelse.

Grunden til, at Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccinationer til børn, er, at de så kan blive immune over for de mere eller mindre alvorlige sygdomme. Når de allerfleste i en befolkning er vaccineret mod en sygdom, bliver der kun få personer tilbage, som smitten kan sprede sig til. 

Vacciner virker bedre, jo flere der vaccineres

Hvis ikke vi vaccinerede mod de forskellige sygdomme som eksempelvis mæslinger, ville vi alle kunne risikere at blive smittet. Det forklarer Palle Valentiner-Brandt, der er afdelingslæge hos Statens Serum Institut på afdeling for infektionsepidemiologi.

»Når et barn bliver vaccineret mod en sygdom som mæslinger, beskytter det ikke kun sig selv mod sygdommen, men også andre børn, der ikke kan få vaccination på grund af et dårligt immunforsvar,« siger han. 

Vaccination mod eksempelvis mæslinger kan nemlig kun gives til børn med et normalt immunforsvar. Hvis et barn har kræft eller et dårligt immunforsvar af den ene eller anden årsag, bliver risikoen for at få mæslinger væsentligt mindre, hvis andre børn er vaccineret, så de ikke kan smitte med sygdommen. De, som er immune på grund af vaccinen, er med andre ord med til at beskytte dem, som ikke er immune over for sygdommene. 

Bivirkninger ved vacciner er relativt små

Både i Danmark og i andre lande findes der forældre, der er modstandere af vaccinationer mod børnesygdomme. Hvis børnene får de pågældende sygdomme, skal de gå væk ad naturens vej og ikke med indsprøjtninger, mener nogle. 

Et argument kan også være faren ved de eventuelle bivirkninger, vaccinationerne kan medføre. Men de beskedne bivirkninger står på ingen måde mål med risikoen for at få de sygdomme, der vaccineres mod, siger Palle Valentiner-Brandt.

»Der kan være bivirkninger ved al medicin. Barnet kan blive rød og hævet i området, hvor vaccinen sprøjtes ind. I få tilfælde kan vaccinen give udslæt eller feber nogle dage efter. Bivirkningerne er dog relativt beskedne og smitter ikke, og kun 1 til 2 børn ud af 1000 oplever bivirkninger ved vaccination.«

Lige præcis mæslingevaccinen er ret effektiv. 1 ud af 100 vil stadig være modtagelig over for mæslinger efter vaccinationen, men den ene person vil være godt beskyttet, når de resterende 99 er beskyttet mod sygdommen. Så er der ikke nogen til at smitte.

Mæslinger er endnu ikke udryddet herhjemme

Vaccinationer kombineret med bedre levevilkår er grundene til, at vi har fået udryddet en række alvorlige sygdomme som kopper og polio i Danmark og det meste af verden. Men for at kunne udrydde en sygdom som mæslinger kræver det, at omkring 95 procent af børn herhjemme får vaccinen. Der er vi ikke helt endnu, pointerer Palle Valentiner-Brandt.

»Vi er efterhånden godt dækket ind ved en række af de sygdomme, børn gerne skal vaccineres imod. Men med mæslinger og fåresyge har vi stadig ikke en dækning, der er så høj, som vi gerne vil have.«

For at vi kan få sygdommene udryddet for alvor, kræver det, at flere forældre, lader deres børn vaccinere. 

Læs her, hvornår dit barn bør få de forskellige vacciner.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Må du godt gå på job, selvom du er syg?

Det kan være svært at afgøre, om du skal blive hjemme under dynen eller kæmpe dig på job, når du er utilpas. For hvor syg er du egentlig, og smitter det? Her får du 7 tommelfingerregler til, hvornår du godt kan gå på job, og hvornår du skal blive hjemme.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 7. maj 2015
Syg kvinde tager sig til panden
Hvis sygdommen kan klares med et par milde smertestillende piller, er ingen grund til at blive en ekstra dag i sengen for at blive helt rask.

Hvordan har du det, når du mærker efter?

»Den almene tilstand er det helt afgørende for, om du kan gå på arbejde,« siger praktiserende læge Anette Skov fra Vesterbro Lægehus i København. Med den almene tilstand mener hun, hvordan du har det, når du mærker efter.

»Hvis du har det så skidt, at du ikke føler, du kan varetage dit job, må du blive hjemme,« siger Anette Skov.

Hun understreger, at det er svært at sætte generelle regler op for, hvornår man er rask nok til at gå på job. Det kommer selvfølgelig an på den enkeltes sygehistorie, hvor man arbejder, og hvilke arbejdsopgaver man varetager.

1) Du må gerne gå på job med hoste

»Så længe du er alment okay, og du er opmærksom på din hygiejne for at undgå at smitte andre, kan du godt gå hostende på job. Du skal sørge for ikke at hoste ud i rummet, men hold papir for munden, når du hoster eller host i albuebøjningen,« siger Anette Skov.

Du skal heller ikke ånde direkte på folk, og så er det en god idé at bruge håndsprit hyppigt og sørge for at vaske hænderne omhyggeligt.

»Hvis du for eksempel har lungebetændelse, feber og hoster store mængder slim op og er dårlig, er det en anden sag. Så skal du blive hjemme, til feberen er væk, og du er i stand til at gå på job,« siger Anette Skov.

2) Du må gerne have lidt feber og gå på arbejde

Generelt skal du ikke tage på job med feber. Men feber i den lave ende er ikke altid årsag til, at du skal blive hjemme.

»Har du en lille smule feber, det vil sige et sted mellem 37,5 og 38,0, kan du stadigvæk godt tage af sted på arbejde, hvis du alment er i rimelig stand,« siger Anette Skov.

3) Du må gerne være forkølet og tage på job

Når du er forkølet, er du træt og uoplagt, men de fleste gange kan du godt komme af sted og klare en arbejdsdag. Du skal altså ikke blive hjemme for at tage sygdommen i opløbet.

»Du skal ikke blive væk fra arbejde, når du har lidt ondt i halsen og er lidt forkølet. Så må du godt komme af sted på 2 Panodiler og tage noget næsespray en lille uges tid. Der er ikke noget belæg for, at man bliver syg i længere tid, fordi man går på job med forkølelse. Helt personligt oplever jeg nærmest, det er modsat, og det er lige før, du kan blive hurtigere rask ved at komme ud og få noget luft og gøre noget aktivt,« siger Anette Skov.

4) Du må gerne tage på arbejde med ondt i halsen

Hvis du har ondt i halsen, kan du ofte alligevel gå på arbejde.

»Hvis du har feber under 38,5, eller hvis du hoster eller er forkølet samtidig, tyder det på en virus. Du behøver ikke kontakte lægen, og du har ikke brug for behandling. Hvis din almene tilstand ellers tillader det, må du godt tage på arbejde på 2 milde smertestillende,« siger Anette Skov.

 

5) Tag ikke på arbejde med influenza

Til gengæld anbefaler Anette Skov bestemt ikke, at du tager af sted med influenza.

 

»Vi er kede af, at folk tager af sted med influenza. Det smitter voldsomt og kan have alvorlige komplikationer særligt for ældre og skrøbelige patienter. Men influenza er ikke forkølelse. Hvis du har influenza, får du pludselig høj feber, hovedpine og muskelsmerter. Influenza kommer altså hurtigt. Din almene tilstand er dårlig, du har det meget skidt, og du er ikke i tvivl, når du har en rigtig influenza, der typisk varer en uge,« siger Anette Skov.

Hun forklarer videre, at hvis du kan tage sygdommen med et par Panodil, så er det nok ikke en influenza. Ved influenza er du så dårlig, at du hverken kan eller skal tage på job.

6) Du må gerne tage på job med en smule dårlig mave

Dårlig mave og diarré er berygtet for at være voldsomt smitsomt, men det er det ikke i alle tilfælde.

»Har du diarré og opkast og måske endda feber, så er du alment så dårligt, at du ikke skal sætte dig på din arbejdsplads. Du smitter formentlig også. Men hvis du bare har tynd afføring nogle gange om dagen, eller din mave er i uorden efter en maveinfektion uden feber, og du ikke har andre symptomer og i øvrigt føler dig rask, så er det o.k. at komme på job. Men du skal holde hygiejnen,« siger Anette Skov.

7) Du må gerne tage på job, selvom du har sovet dårligt

»Du kan godt tage på arbejde, selvom du ikke har sovet hele natten, såfremt arbejdets art tillader det. Så indhenter du oftest bare søvnen næste nat,« siger Anette Skov.

Samtidig er der heller ikke nogen grund til at blive hjemme en ekstra dag, efter man er rask.

»Du skal ikke ved de sygdommen, der er nævnt her, blive hjemme for at blive helt rask. Det vil med stor sandsynlighed ikke hjælpe. Hvis du om aftenen ikke har feber mere, så må du gerne tage på arbejde næste dag. Det forlænger ikke sygdommen, at du tager på job, hvis du ellers har det godt,« forklarer Anette Skov.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor får voksne bumser?

Bumser hører ikke kun teenagealderen til. Speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring forklarer her, hvorfor nogle stadig får bumser som voksne.
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 7. maj 2015
Voksen mands pande med en bums lige i midten.
Hvis du presser og kradser i en bums, kan du risikere at få ar.

Bumser kommer, når fedt ikke kan slippe væk fra huden

Du har sikkert prøvet at stå og smukkesere dig foran spejlet en aften, inden du skal på date eller til et selskab, og opdage en uvelkommen bums i panden. Den kommer, fordi fedtstof eller talg, som det hedder, ikke kan slippe væk fra huden.

Vi har talgkirtler overalt i ansigtet på nær på øjenlågene. Talgkirtlerne udskiller fedt, som gør, at huden ikke tørrer ud. Fedtet vil normalt slippe ud langs de små dunhår i ansigtet, men hvis talgkirtlerne stopper til, hober fedtet eller talgen sig op og danner bumser. Det forklarer professor og speciallæge i hudsygdomme Peter Bjerring fra Privathospitalet Mølholm i Vejle.

»Den yderste hud i ansigtet fornyer sig hele tiden, så løbende falder den gamle hud af som små skæl. Og hvis de små skæl klistrer til hinanden og til de små dunhår, så er det, at talgen lukkes inde, og der kommer en bums. For nogle mennesker sker det i højere grad end for andre.« 

Hormoner hjælper bumser på vej

En bums er en bakterie i huden, men umiddelbart er et par bumser ikke noget, der bør give anledning til panik. Den lægelige betegnelse for bumser er akne, og cirka 80 procent af alle teenagere har døjet med akne i enten mild eller sværere form. Ifølge sundhed.dk er mellem 10 og 40 bumser udtryk for moderat akne.

 

Flere voksne kvinder en mænd døjer med akne

Peter Bjerring fortæller, at godt 5 procent af kvinder i 40-års alderen stadig døjer med akne, mens det for mænd i samme aldersgruppe er omkring 1 procent. Den sporadiske bums eller 2 kan de fleste af os blive konfronteret med, uanset hvor gamle vi er. Bumser er nemlig påvirkede af vores hormoner.

 

»Vores talgkirtler laver næsten ingen talg, hvis ikke de er påvirket af hormoner. Derfor får børn heller ikke bumser, før de kommer i puberteten,« forklarer hudlægen. 

Under menstruation kan kvinder være i højere risiko for at få bumser, da de i denne periode udskiller flere hormoner.

For meget mælk og slik kan give bumser

Hvis du drikker flere liter cola om dagen og spiser meget slik, kan det betyde, at du bliver belemret med et par ekstra bumser. Slik i større mængder sætter nemlig gang i blodsukkeret, som påvirker bestemte hormoner, som i sidste ende kan give bumser.

Hvis du drikker mere end 1 liter mælk om dagen, kan det også give anledning til bumser. Det skyldes, at mælk indeholder hormonlignende stoffer, som i større mængder kan irritere huden. 

Men kraftigere tilfælde af akne skyldes ikke vores kost, understreger Peter Bjerring. Det er en sygdom, der kræver medicinsk behandling. Det kan man enten få ved at købe behandlingsmidler på apoteket eller ved operation hos en hudlæge i værre tilfælde.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Dét griller danskerne

Danskerne elsker at grille. Klik på, eller før musen over flammerne, og læs, hvad der ryger på grillen på altaner, på terrasser, i haver og i parker landet over ifølge tal fra Coop Analyse. God grillsæson!
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Jakob Carlsen | 7. maj 2015
Samvirke samvirke@fdb.dk

Find solbriller til dit behov

Alle CE-mærkede solbriller beskytter øjet mod farlige UV-stråler, men der er forskel på, hvor effektive brillerne er til at fjerne generende genskin. Der er mange slags glastyper, som er gode til forskellige ting. Herunder kan du blive klogere på nogle af dem.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 5. maj 2015
Mand med stort skæg og solbriller på strand.
Du behøver ikke spendere en formue for at få et par solbriller, der kan klare strålerne.

Billige solbriller kan også være gode

Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem pris og uv-beskyttelse, og man kan heller ikke sige noget generelt om, hvorvidt plast eller glas er bedst i forhold til solbriller. Derfor kan du godt købe billige briller med nogle af nedenstående glas og få en god oplevelse i solen.

Hvad er UV-beskyttelse?

UV-beskyttelse skærmer mod farlige UV-stråler, der hverken kan ses eller mærkes.

Der findes standarder på i EU, som bl.a. regulerer, hvor meget UV-stråling der højst må trænge igennem brilleglassene. Der må ikke sælges solbriller i EU uden et CE-mærke. Mærket kan sidde på indersiden af brillestangen eller være fastgjort som et hængemærke. 

Hvad er polariserende glas?

Polariserende glas dæmper eller fjerner genspejlinger. Det betyder for eksempel for sejlere, at de lettere kan se krusninger på vandet, og for bilister, at genspejlinger fra våd asfalt ikke generer kørslen.

Hvad er antireflekterende glas?

Antireflekterende glas påføres bagsiden af brilleglasset og fjerner refleksioner bagfra og fra siderne.

Hvad er farveskiftende brilleglas?

Farveskiftende glas reagerer på lysmængden. Så når man bevæger sig fra sollyset ind i skyggen, skifter brillerne farve, så man ikke behøver at tage dem af og på.

Hvilken effekt har spejlglas?

Spejlglas fjerner voldsomt genskin fra sollyset. Det kan for eksempel være en fordel for skiløbere i snebeklædte omgivelser.

Hvad er kontrastforbedrende glas?

Kontrastforbedrende glas skærper kontrasterne, så for eksempel en golfspiller lettere kan se, hvilken vej græsset vender, og bilister bliver bedre til at afstandsbedømme.

 

Kilde: Danmarks Optikerforening og Kræftens Bekæmpelse

Samvirke samvirke@fdb.dk

Er det sundt at gå med solbriller?

Nogle går med solbriller, fordi det er smart. Nogle, fordi det er praktisk. Men er det også sundt? Eller måske ligefrem sundhedsskadeligt at lade være?
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 5. maj 2015
Helt tæt på en dame med solbriller på.
Farven på glassene har ingen betydning for, om de stopper de farlige UV-stråler.

Solbriller er solbeskyttelse

De fleste mennesker går med solbriller for ikke at blive blændet eller for at se godt ud og er ikke klar over solbrillers fornemmeste funktion.

”Alle ved, at man risikerer at blive forbrændt og måske i længden alvorligt syg af solens stråler, hvis man ikke trækker ind i skyggen eller smører solcreme på. Men vores undersøgelser viser, at kun 1 ud af 4 er klar over, at det kan være farligt, hvis man ikke på tilsvarende måde beskytter øjnene med for eksempel solbriller, en hat eller ved at gå ind i skyggen,” siger optometrist Per Michael Larsen, der er sekretariatschef i Danmarks Optikerforening.

Øjnene er sarte i solen

Det er solstrålernes ultravioltette lys – de såkaldte UV-stråler, der kan skade huden og helt tilsvarende ødelægge nethinden og i yderste konsekvens være kræftfremkaldende.

”UV-stråler kan også sætte gang i en proces med forkalkning og grå stær, så der er mange gode grunde til at gå med solbriller,” siger han.

For at beskytte øjnene skal man vælge store briller, der dækker øjet godt.

”Huden rundt om øjnene skal også beskyttes, fordi den er sart, tynd og sårbar. Det er derimod ikke afgørende, hvor mørkt glasset er – det siger intet om brillernes evne til at beskytte mod UV-stråling,“ fortæller Per Michael Larsen.

UV-risikoen er højere i Danmark

Det er et faktum, at solen ikke skinner lige så kraftigt heroppe nordpå som længere sydpå. Men det formindsker ikke nødvendigvis risikoen ved UV-strålerne.

”Det afgørende er, hvor mange stråler der trænger ind i øjnene. Jo højere solen står på himlen, desto mere er øjnene beskyttet af hovedet og panden, der ’skygger’ for strålerne. Heroppe nordpå hænger solen lavere, og derfor er der risiko for, at der trænger mere UV-lys ind,” siger Per Michael Larsen.

Tjek solbrillernes uv-beskyttelse

Alle solbriller, der sælges i Danmark, skal ifølge en EU-standard beskytte mod UV-stråler.

”For at være helt sikker kan man se efter CE-mærket eller UV-400 mærket, der er en garanti for, at solbrillerne har UV-beskyttelse. Hvis brillerne bliver solgt uden CE-mærke, er det en ulovlig vare, der faktisk slet ikke må sælges i EU,” siger han.

Samvirke samvirke@fdb.dk

6 smagfulde grillmarinader til al slags kød

Få steder kommer en god marinade til sin ret som på grillen. Her får du 6 marinader fra Bitz' og Holms bog Grillrevoulution. Hvad enten du griller fugl, fisk eller drøvtygger, er her marinaden, der får kødet til at synge.
Af Bitz' og Holms Grillrevolution | Foto: Jakob Carlsen | 4. maj 2015
Hvis du marinerer dine bøffer og din fisk inden stegning forbedrer du smagen og mindsker dannelsen af stegemutagener.

Marinade til det hele

Du skal bruge:

2 dl vin – hvid til lyst kød og rød til mørkt kød

1 dl god olivenolie

3 fed hvidløg, finthakkede

2 dl hakkede grønne krydderurter: Persille, kørvel, estragon, purløg, basilikum, oregano, timian osv.

½ dl god soja

½ dl teriyakisauce

½ citron, saft

  • Bland det hele sammen – og marinaden er klar til brug

Chilimarinade

Du skal bruge:

½ dl god  olivenolie

4 spsk Chu Chum original chilipaste (eller anden chilipaste)

4 friske chilier

1 tsk szechuanpeber

4 habanero chilier

1 spsk tørrede, røde chiliflager

½ dl appelsinjuice

2 spsk honning

  • Kør det hele sammen i en foodprocessor til en lind pasta, og marinaden er klar til brug.
  • Marinaden kan smøres under skindet på fjerkræ eller i fisk, inden de grilles. Kan også bruges til at smøre på burgere og ribs – eller til et par glade pølser.

Nordens marinade

Du skal bruge:

1 Ale no. 16

2 spsk akaciehonning

1 spsk tørret ramsløg

1 spsk rørsukker

  • Bland alt sammen, og smag til – marinaden er klar til brug.
  • Gnid kødet godt ind i marinaden, og lad det trække, til du synes, det er fint og fjongelong.
  • Kan også koges ind, altså marinaden, og bruges som en sirup til salaten eller kødet.

Østrens marinade

Du skal bruge:

1 dl soja

1 spsk frisk ingefær

1 frisk chili

1 spsk sesamfrø

1 øko appelsinskal

  • Brug en tyk soja, og hak frisk ingefær og chili. Rist sesam af på en tør pande med appelsinskal. Bland, og smag til – marinaden er klar til brug.
  • Vend marinaden med kødet. Er super til laks og fjerkræ, her kan du jo også variere med de ting, som du elsker, og som du synes spiller sammen.

Marinade til lam og kalv

Du skal bruge:

1 dl god  koldpresset rapsolie

3-4 spsk tomatkoncentrat

2 fed hvidløg, finthakkede

1 spsk sellerisalt

1 tsk oregano

1 øko appelsin, fintreven skal og saft af den halve

1 spsk honning

1 tsk røget paprika

1 spsk groft lakridspulver

½ tsk muskat

  • Bland det hele sammen – og marinaden er klar til brug.

Citrusmarinade til fugl og fisk

Du skal bruge:

2 økoappelsiner, saft og skal

½ dl limesaft

½ dl god olivenolie

3 fed hvidløg, finthakkede

1 spsk ingefær, friskhakket

1 spsk røget salt

2 tsk sambal oelek

1 spsk god soja

  • Bland det hele sammen – og marinaden er klar til brug.