Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi drukner i æbler

Hvert år ender tonsvis af æbler som smat på genbrugspladser rundt om i Danmark. Samvirke viser, hvordan du kan redde lidt af høsten
Af Kristian Herlufsen og Inger Abildgaard | Foto: Nils Lund | 28. august 2014
Æbler på træer
Æblerne hænger tæt på træerne på frugtplantagerne, men hjemme i haven får vi ikke spist alle æblerne. Tonsvis ender som affald i stedet for mad.


Søde, syrligtsøde æbler oser af efterår. På træerne hænger alt fra gråstener til coxorange, og intet er bedre end æbler, der smager af Danmark og barndom. Lige nu er sæsonen på sit højeste. De modne æbler kan bare tages ned og spises, til mavepinen indtræffer, men vi får slet ikke spist alle æblerne. Hverken som nyhøstede frugter eller som grød, tærte eller marmelade. I stedet ender mange æbler fra haven i containerne på genbrugspladsen. Det fortæller flere genbrugspladser og kommuner, som Samvirke har talt med. 

»Fra midten af august til oktober bliver der hver dag smidt æbler ud på genbrugspladsen. Det bliver til mange kilo. Hen over efteråret modtager vi flere tons æbler fra private haver. Det er jo ærgerligt, for det er æbler, der kunne være brugt til noget. Til mad,« fortæller Ghita Juhl Lentz, der er klima- og miljømedarbejder ved Glostrup Kommune.

Op mod halvdelen af de æbler, som sidder på træerne om sommeren, ender som affald, viser en opgørelse, Landbrug & Fødevarer har lavet. I de danske haver har vi i runde tal en million frugttræer, og op mod halvdelen af den frugt, som vi kan plukke fra havens træer, ender direkte i skraldespanden. Når et frugttræ giver op mod 10 kilo frugt i gennemsnit, vil det sige, at op mod fem millioner kilo frugt ender som affald i stedet for mad. 

Vi passer ikke træerne godt

Når så mange æbler ender deres liv på lossepladsen, kan det være et tegn på, at vi slet ikke ved, hvordan æbletræet skal passes, mener Lisbet Dahl Larsen, der er pometmester i Pometet under Københavns Universitet. Et pomet er en samling af frugttræer og -buske, og på Pometet forsker de blandt andet i æblesorters oprindelse og den optimale dyrkning: 

»Æbletræet i haven skal tyndes ud i løbet af sommeren. Man skal plukke nogle af æblerne, inden de bliver modne, så bliver de resterende æbler større og sødere. Man undgår de mange små, lidt sure æbler, som jeg tror, mange kasserer.« 

De mange æbler, vi smider ud, svarer til at smide penge ud. Mange penge. Det mener Selina Juul, der står bag forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad.

»Landbrug & Fødevarer har udregnet, at frugterne, som danskerne kasserer fra haven, er op mod 50 millioner kroner værd. Det er skræmmende at se det store frugt- og madspild, som sker hvert efterår i Danmark.«

Opbevarer man æbler rigtigt, kan de holde sig længe efter høsten i september eller oktober. Vigtigst er det, at æblerne opbevares mørkt og koldt, hvis du ikke umiddelbart skal bruge den nye høst. Gerne et sted med stabil, kølig temperatur og uden at pakke æblerne ind. Når æblerne er pakket ind i eksempelvis poser hjemme, er holdbarheden kortere, end hvis du opbevarer æblerne i papkasser. 

»Æbler kan bruges i mange retter. Samtidig kan du forlænge glæden over sommerens smagfulde æbler ved at bruge dem i tærter, koge dem til grød eller moste æblerne. Det mindsker madspildet,« siger Selina Juul. 

Byt æblerne væk

Kan du ikke spise alle æblerne fra din have, er der ikke grund til at fortvivle. Rundt om i Danmark findes der masser af steder, hvor du kan få æblemost ud af dine æbler. Mosterier og gårdbutikker over hele landet tilbyder at moste dine æbler for et beskedent beløb, ligesom nogle mosterier gerne tager mod dine æbler – og som betaling får du en del af den most, som bliver presset af dine æbler. Et af de steder er Ørskov Frugt, der står bag drikke som æblemost, solbærsaft og appelsinjuice under navnet Naked Fruit: 

»Fra 8. september og til udgangen af oktober tager vi mod æbler på vores mosteri i Ørbæk. På de danske æbleplantager dyrker man efterhånden primært 6-8 forskellige sorter. I haverne er mangfoldigheden større, og den mangfoldighed vil vi gerne støtte,« fortæller Niels Ørskov, der er direktør i Ørskov Frugt. 

Kommer man med æbler fra haven, bliver 10 kilo æbler ombyttet til en liter æblemost. Og du kan glæde dig over, at æblerne ikke endte livet i råddenskab, men som dejlig most. 

Lav selv æblemost

På genbrugspladsen i Løgstør kom der tidligere hvert efterår biler med trailere læsset med nedfaldsfrugt og grøntsager fra køkkenhaver i området. Det fik Tina Bjerre, der er projekt- og eventkoordinator hos Renovest, som står for affaldsindsamlingen i området, til at sætte fokus på madspild på genbrugspladsen: 

»Sidste år holdt vi en mostedag på genbrugspladsen, hvor folk kunne komme med æbler fra haven. Vi havde et mosteri, så vi kunne presse æblerne til æblemost. Folk kom jo med flere hundrede kilo æbler og måtte stå i kø.«

I år bliver arrangementet gentaget, så æbler ikke ender som nedfaldsfrugt på græsplænen, ligesom der også bliver dage, hvor man kan bytte grøntsager fra haven. 

»Vi er gode til at genbruge andre ting, så over efteråret har vi tre arrangementer, hvor vi gør noget for at mindske madspildet, så mad ikke ender i skraldespanden.«

I Glostrup er der også mulighed for at få mostet sine æbler fra træet i haven. En af mulighederne er at låne et mosteri selv, fortæller Ghita Juul Lentz: 

»Vi har et mosteri, som man kan booke. Vi opfordrer til, at man går sammen på vejen eller i området, så man kan få en fælles mostedag. Det er meget populært, og mosteriet er udlånt det meste af efterårsperioden.«

Lad andre sanke hos dig

Fuglen og den fattige skal også være mæt. Derfor rives markerne let i sangen Marken er mejet. Sådan var traditionen på landet i gamle dage, og i dag finder man stadig en bestemmelse fra Danske Lov, der giver dig lov til at plukke æbler på offentlige steder.

I offentlige skove må du sanke, som det kaldes at samle frugt og bær. I Jyske Lov fra 1241 står der, at du må tage, hvad du kan have i din hat, og oversat til år 2014 giver det en tommelfingerregel, der siger, at du må tage, hvad der svarer til en posefuld frugt. I en privat skov må du tage det, du kan nå fra stierne – og hænger der en gren fra et æbletræ ud over fortovet, må du plukke det, du kan nå fra den offentlige vej. Har du ikke æbletræer i egen have, kan du på den måde være med til at mindske madspildet. 

En anden mulighed er at lade andre vide, at du har æbler, du gerne vil af med. Det kan gøres med et skilt ved vejen eller med app’en Sanker, som Thomas Lundkvist står bag. 

»Sidste efterår ærgerede jeg mig over at se enorme mængder frugt rådne op i folks haver. Derfor indså jeg, at Danmark har brug for et forum, hvor privat sankning udbredes. Flere og flere danskere er meget åbne for at dele deres haver og frugt med andre. Derfor håber jeg, at endnu flere vil fortælle, hvis de har et frugttræ, hvor de ikke selv kan bruge alle frugterne, så vi udnytter ressourcerne bedre,« siger Thomas Lundkvist. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

MSC-mærket - din garanti for bæredygtigt fanget fisk

Det blå MSC-mærke findes på en lang række fiskeprodukter i blandt andet supermarkedernes køledisk. Mærket er din garanti for, at fisken er fanget ved bæredygtigt fiskeri.
Af Kristian Herlufsen | Logo: MSC.org | 27. august 2014
MSC-lgo
Det blå MSC-logo garanterer bæredygtigt fiskeri. På danske fiskeprodukter er logoet med dansk tekst.

Hvad står mærket for?

Det blå MSC-mærke er forbrugernes garanti for, at fisk er fanget på en bæredygtig måde. Fiskene kommer altså fra bestande, som ikke er truet af udryddelse eller af overfiskeri. Samtidig er fangstmetoderne skånsomme - der fiskes på en måde, så der ikke kommer store, ubrugelige bifangster med.

MSC er en uafhængig mærkningsordning for miljøvenligt og bæredygtigt fiskeri. MSC blev etableret i fællesskab af Unilever og WWF i 1997. I 1999 blev MSC en selvstændig organisation.

Mærkets 3 grundregler

1) Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri og nedfiskning af den udnyttede art. For de arter, der er nedfiskede, skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten.

2) Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, dets funktioner, struktur og diversitet.

3) Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love. Fiskeriet er desuden underlagt standarder, der sikrer langsigtet udnyttelse.

Hvilke produkter kan få mærket?

Mærket kan gives til alle produkter, som indeholder fisk. Derfor kan du finde mærket på alt fra frisk fisk til fiskepinde og fiskefilletter.

Hvem kontrollerer?

Producenterne, der ønsker at bruge MSC-mærket, skal overholde en række krav, som er udstukket af MSC. Producenterne skal dokumentere at de overholder kravene, ligesom MSC yder rådgivning og fører kontrol.

Bliv klogere

Forholdene for fisk ændrer sig hele tiden i verdenshavene. Nogle arter har nogle gode år, og det kan igen blive forsvarligt at fange fiskearten. Omvent kan overfiskeri true nye arter. WWF opdaterer jævnligt en guide med den nyeste viden om truede og ikke-truede fiskearter. Find de bæredygtige fisk i WWF's fiskeguide.

Artiklen blev bragt første gang i 2011. Artiklen er opdateret i august 2014. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor smager kanel og æbler godt sammen?

Det danske æble og Østens kaneltræer vokser tusindvis af kilometer fra hinanden. Men når de to bringes sammen i køkkenet, sker der magiske ting. Samvirke undersøger, hvorfor æbler og kanel egentlig passer så godt sammen.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 15. august 2014
Syrlige æbler og sød kanel giver julesmag i munden

Danskerne er vilde med æbler og kanel

Det er en slet skjult hemmelighed, at vi danskere er glade for æbler og kanel - i kagen, på det bagte æble og i æblegrøden. Hvis man laver en Google-søgning på ”æbler med kanel”, dukker ikke mindre end 128.000 hits op. Det er mange.

Frugten og krydderiet er smagen af jul, mormors æblekage og bagte æbler med cremefraiche, men hvorfor passer de egentlig så godt sammen? Samvirke har sat Mia Kristensen, kandidat i fødevarevidenskab og ejer virksomheden CPH Good Food, stævne for at komme nærmere et svar.

Modsætninger mødes

Når man sammensætter mad og råvarer til nye opskrifter eller produkter, arbejder man ifølge Mia Kristensen enten i skarpe kontraster eller behagelige ligheder. Æbler og pærer er gode sammen, fordi de minder om hinanden, hvorimod æbler og kanel er gode, fordi de er smags- og udtryksmæssige modsætninger.

”Det er et godt match, fordi de to ingredienser er så forskellige. Kanel er et utrolig kraftigt krydderi, der næsten grænser til det vamle. Æblet derimod har en meget frisk syre og aromatisk sødme. Syren og den frugtige sødme fra æblet løsner op for den kraftige smag af kanel og giver modspil,” forklarer Mia Kristensen.

Kanel giver en ekstra dimension

Det er afgørende at vælge æbler med en god portion syre, hvis de skal passe til kanel. Mia Kristensen foreslår, at æblekagen fyldes med syrlige sorter som Belle de Boskoop, Cox Orange eller Elstar, da kanel sørger for den ekstra sødme.

”Æblets meget fine frugtaromaer får mere fylde og karakter af kanelets træagtige, jordede smag. Et bagt æble uden krydderier kan godt være lidt kedeligt. Kanel brænder lidt på tungen og tilfører en ekstra dimension til smagsoplevelsen,” siger Mia Kristensen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad er astma?

Astma er én af de mest udbredte kroniske sygdomme i Danmark og påvirker hverdagen for tusindvis af danskere. Men hvad er astma egentlig?
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 15. august 2014
Et skud steroider fra inhalatoren forebygger astmaanfald, og gør livet lettere for over 300.000 danskere med astma.

Astma kommer fra græsk og betyder stønnen eller åndenød. Det er en kronisk lungesygdom, der opstår hos personer i alle aldre, men dukker typisk allerede i barndommen. Astma er den mest udbredte kroniske sygdom blandt børn, og mellem 7-10 procent af alle danske børn lider af astma. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed led 7,6 procent af den voksne befolkning af astma i 2010.

Symptomer

Astma er en betændelseslignende tilstand i lungernes små luftrør - også kaldet bronkier. Bronkiernes slimhinder irriteres, og musklerne omkring luftrørene trækker sig sammen. De hyppigste symptomer er åndenød, tør eller slimet hoste,
hvæsende vejrtrækningen og trykken for brystet. Hvis man oplever et eller flere af ovenstående symptomer eller ofte rammes af lungebetændelse, bør man altid søge læge.

Der skelnes mellem astma og astmatisk bronkitis, når patienterne er børn. Symptomerne og behandling er fuldstændig ens, men 2/3 af børn med astmatisk bronkitis vokser fra sygdommen. Den sidste tredjedel får diagnosen astma.

Medicin

Der findes to overordnede typer medicin til astmapatienter – forebyggende og akut anfaldsmedicin. Medicinen tages typisk med inhalator, men der findes også medicin i pilleform.

Den forebyggende medicin består primært steroider - også kendt som binyrebarkhormon. Steroider dæmper hævelser og irritation i luftvejene, og mindsker risikoen for anfald. Hvis man er velmedicineret, kan lungerne fungere fuldstændig normalt i lange perioder.

Når astmaen virkelig melder sig, tager man sin anfaldsmedicin. De aktive stoffer i anfaldsmedicinen kaldes beta2-agonister. De afslapper musklerne i luftvejene, så man lettere kan trække vejret. Med inhalator går der kun få minutter, før medicinen virker.

Årsager

Årsagen til astma kendes stadig ikke med sikkerhed. Lidelsen er delvist genetisk og delvist bestemt af miljøpåvirkninger. Hvis man har arveligt anlæg for astma og udsættes for mange allergener som tobaksrøg, støv og parfume, er der større risiko for at udvikle astma. Allergi og astma hænger ofte sammen, og hos skolebørn med astma har 80-90 procent også én eller flere allergier.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Børn lider også af angst

Angst er den mest almindelige psykiske lidelse hos børn, og børn rammes af mange af de samme angsttyper som voksne. Angst kan dog kureres med detektivarbejde og en tur op ad trappestigen.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 15. august 2014
Børn rammes også af angst, men de har gode muligheder for at få styr på deres negative tanker, mener professor Mikael Thastum.

Barnlig angst er naturlig

Som barn var man bange for mørke, monstre i skabet og hajer i swimmingpoolen. Barnlig angst er en fuldstændig naturlig forsvarsmekanisme, der findes i os alle. Men nogle gange slipper barnet ikke angsten, og den udvikler sig til en hæmmende psykisk lidelse. Angst er den hyppigste psykiske lidelse blandt danske børn og kan få store konsekvenser for barnets sociale udvikling, skolegang og familieliv. Børnene skal lære at udfordre deres frygt, siger Mikael Thastum, professor i klinisk børnepsykologi og leder af Angstklinikken på Aarhus Universitet.

Børns angst er næsten voksen

Selvom angst lyder som en meget voksen sygdom, vurderer Statens Institut for Folkesundhed, at 2-3 procent af alle danske børn er ramt af angst. Børn lider med enkelte undtagelser af de samme angsttyper som voksne.

Separationsangst ses for eksempel sjældent hos voksne, men er meget typisk hos børn. De frygter, at der sker noget med deres forældre eller dem selv, mens de er i skole eller bliver passet. Ud over separationsangst er fobier, OCD og generaliseret angst blandt de mest hyppige diagnoser hos børn, mens panikangst og socialangst primært rammer teenagere og voksne.

Børnene er detektiver

Ud over at angst er utrolig ubehagelig, kan de negative tanker hæmme indlæring, koncentration og sociale evner hos børn. Angstbehandlingen er praktisk talt den samme for børn og voksne, men den tilpasses til det barnlige sind.

Det handler om at ændre den måde, børnene tænker på – vi kalder det detektivtænkning. De skal undersøge deres irrationelle tanker og spørge sig selv: "Hvad er chancen for, at der sker noget med mine forældre, mens jeg er i skole?" Det lyder måske abstrakt, men børn kan sagtens forstå det. De er bevidste om, at deres tanker ikke er rationelle, forklarer Mikael Thastum.

Ansigt til ansigt med angsten

Sygelig angst for insekter, hunde eller mørke kaldes enkeltfobier og ses ofte hos børn. Frygten for en pågældende genstand eller situation kan være så voldsom, at børnene får det fysisk dårligt. Angstramte børn undgår derfor for alt i verden de ting, de frygter. Men den eneste måde at komme af med angsten er ved at udfordre den. På Angstklinikken på Aarhus Universitet bruger de blandt andet trappestigeteknikken.

Hvis en pige på 11 år lider af højdeskræk, skal hun først gå op på 1. sal, så 2. sal og så videre. Børnene eksponeres gradvist for deres fobi og opdager, at deres frygt er ubegrundet. Processen kan være hård, så Mikael Thastum opfordrer forældrene til at belønne børnene hver gang, de tager et skridt op ad trappestigen.

Hellere lidt ond end overbeskyttende

Mikael Thastum mener, det er afgørende, at forældrene har den rette tilgang til det angstramte barn. Hvis forældrene er nervøse, ængstelige eller ligefrem selv lider af angst, er det en hindring for barnets fremskridt. 

Angst er arveligt, og i cirka 30-40 procent af tilfældene lider én eller begge forældre selv af angst. Deres angst påvirker barnet, der spejler sig i forældrene. De må endelig ikke overbeskytte barnet, og i stedet for altid at trøste og berolige skal de hjælpe dem til at forholde sig realistisk til verden. Det lyder lidt ondt og føles måske ikke så rart, men det hjælper, understreger Mikael Thastum.

Angst kan føre til depression og misbrug

Børn med angst er ofte ængstelige af natur, og den ængstelighed slipper de formodentlig aldrig af med. Men selve angsten kan kureres. Mikael Thastum vurderer, at 50-70 procent af børnene er diagnosefri efter relativt kort behandlingstid. 

Angsten forsvinder, eller børnene lærer at tackle den. Det er vigtigt, at de får værktøjerne til at styre deres negative tanker, da angst kan føre til depression og misbrug senere i livet,siger Mikael Thastum.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan hjælper du en med angst

Det er ikke kun terapi og øvelser, der kurerer angst. Venner og familie kan gøre en stor forskel for den angstramte.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 15. august 2014
Det er ensomt at lide af angst, hvis ingen forstår, hvad man kæmper med. Tal med den angstramte om sygdommen, foreslår overlæge Elsebet Steno Hansen.

Angst er en folkesygdom

Folk, der rammes af angst, har ikke kun brug for professionel terapi, men også støtte og forståelse fra familie og venner. Angst er blevet en folkesygdom, og Angstforeningen vurderer, at der over 350.000 angstramte i Danmark. Overlæge ved Psykiatrisk Center i København Elsebet Steno Hansen giver gode råd til, hvordan pårørende hjælper den angstramte gennem sygdomsforløbet. Hun var med til at starte Rigshospitalets Angst og OCD Klinik og har skrevet både bøger og ph.d. om angsttypen OCD.

Hjælp til at søge hjælp

Hvis man har en nær ven eller et familiemedlem, der udviser tydelige tegn på angst, bør man skride ind. Hvis de ikke allerede er i behandling, så skal man opfordre dem til at søge professionel hjælp. Ubehandlet angst forværres ofte uden behandling og kan føre til depression.

Lær at forstå angst

Angst er en lille ø af noget sygeligt hos en ellers helt normal person. Det er svært for pårørende at forstå, hvorfor den angstramte er bange for at forlade hjemmet eller køre med bus. Læs om angst - der findes rigtig meget godt materiale. Oplysning er den eneste vej til at forstå angsten. Det er meget ensomt at være ramt af angst, hvis ens nærmeste ikke forstår, hvad man kæmper med.

Få den angste til at fortælle om sin sygdom

Den bedste vej til at forstå angsten er ved at høre om den fra personen selv.

Få den angstramte til at fortælle, hvad der sker, og hvad de har brug for. Når patienten italesætter problemet, skaber det bedre forståelse og bedre muligheder for at hjælpe. Det er dog ikke altid nødvendigt eller smart at fortælle det til chefer eller kollegaer - det skal føles naturligt og trygt.

Hvis det drejer sig om børn, bør man fortælle om situationen til lærere eller pædagoger, så barnet ikke bliver misforstået i skolen.

Tag med til den første behandling

Det er en god idé at tage med til den første terapisession eller til en informationsaften. Det giver forståelse for behandlingsprocessen. Spørg behandlingsstedet, om de arrangerer undervisning eller informationsaftener for pårørende. 

Drop den misforståede medfølelse

Hvis din datter lider af angst for edderkopper, kan det være fristende at fjerne alle edderkopper i hjemmet. Det betegner Elsebeth Steno Hasen som misforstået medfølelse. Det, der virker, er at gradvist konfrontere dem med deres angst. Konfrontationerne sker efter aftale med den angstramte, og det nytter selvfølgelig ikke at starte med fugleedderkopper. Små, trygge skridt er vejen frem.

Husk, du er ikke terapeut

Det kan være meget grænseoverskridende, hvis de pårørende tager for meget over. Angstramte skal have al den støtte og hjælp, de har brug for, men det er vigtigt at finde en balance for, hvor meget man blander sig i deres sygdom. Spørg dig selv, hvor meget du vil involveres i problemet. Og snak med den angstramte om, hvor meget støtte de har brug for. Det er ikke familien eller vennernes ansvar at kurere angsten. Lav en aftale om, hvad man må blande sig i.

Undlad at presse eller dømme

Det nytter ikke at sige ”hvor svært kan det være?” eller presse personen ud i situationer, vedkommende ikke er klar til. Det er okay at være lidt hård, men der skal være klare grænser. Aftal på forhånd, hvor langt du må presse den angstramte.

Træd ud af hjælperrollen gradvist

Hvis den angste begynder at få det bedre, er det klogt langsomt at træde ud af hjælperrollen og i stedet blive mor, søster eller ven igen. Motiver, beløn og giv dem en normal hverdag, så de mærker deres fremskridt.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad er rabarber?

Rabarberen er en grøntsag med en frugtig attitude og er faktisk relativt ny i det danske køkken. De syrlige stængler er gode til desserter og komplementerer også mange kødretter.
Af Simon Cantor | Foto: Colourbox | 13. august 2014
Rabarberen er ikke så gammeldags, som man fristes til at tro. Planten kom først til Danmark i 1830'erne.

Historien bag rabarber

Selvom det føles, som om rabarberen hører helt naturligt til i danske haver, er grøntsagen faktisk en næsten nytilkommen indvandrer. Stænglerne dukkede op i Danmark i 1830’erne og var at finde i mange danske haver allerede i løbet af 1860’erne. Planten stammer oprindeligt fra Asien, hvorfra den blev eksporteret og forsøgt dyrket i Italien og England. Italienerne fik aldrig smag for planten, og den voksede heller ikke særlige godt i et varmt middelhavsklima. Det gjorde den til gengæld i Norden. Det kølige klima gav perfekte forhold for den sure stang med de store blade, der stortrives i de kolde danske vinter- og forårssæsoner.

En grøntsag forklædt som frugt

Den rødgrønne rabarber anvendes som en frugt, men er botanisk set en grøntsag. I smagen er rabarberen først og fremmest syrlig. Den kraftige smag kommer fra oxal- og æblesyre, som gør det til en ansigtsvrængende fornøjelse at spise planten rå. De spæde stængler er lækre nok at dyppe i sukker og spise, men de store, trevlede stammer bør tilberedes.

Masser af muligheder med rabarber

Der findes et utal af anvendelsesmuligheder og smagskombinationer med rabarber. Tærter, kager og marmelader er klassiske måder at udnytte rabarberen på, og de krydres gerne med krydderier som kanel, kardemomme, ingefær eller muskat. Stænglerne er meget saftholdige og er derfor velegnede til saft- og juicefremstilling. Rabarber går også godt til lam, gris og som et syrligt indslag til gammeldags stegt kylling med skilt sovs.

Rabarber har to sæsoner om året

Den første rabarbersæson falder i maj-juni, mens den anden omgang kommer i august-september. Planten er ganske hårdfør og bliver sjældent ramt af sygdom eller skadedyr.

Rabarber er meget lidt farlig

Rabarberens blade indeholder en større koncentration oxalsyre end stænglen, men du skal gnaske omkring 5 kilo af de knap så lækre rabarberblade, før du er i livsfare.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad er fondant?

Fondant er populært hos amerikanske kagebagere, og danskerne er også begyndt på de fondantdækkede kreationer. De kagekyndige kvinder fra KageButikken fortæller her om den føjelige sukkermasse.
Af Simon Cantor | Foto: KageButikken | 12. august 2014
Fondant gør kagedekorationerne livagtige og smukke. Det er kun fantasien (og evnerne), der sætter grænsen.

Hemmeligheden bag fondant

Det er svært at tænde for tossekassen uden at støde på kageprogrammer som Cake Boss eller Ace of Cakes, hvor amerikanske konditorer laver eventyrlige kager formet som biler, fodboldbaner og SvampeBob Firkant. Hemmeligheden bag de sirlige og snorlige kager hedder fondant. Men hvad er det egentlig?

Samvirke har sat Monika Funder Bonde stævne for at svare på spørgsmålet. Hun er indehaver af KageButikken i Albertslund og uddannet kagedekoratør. Hendes mor, Susie Funder, var en af de første, der fremstillede moderne fondant i Danmark.

Fondant er spiselig modellervoks

Fondant er en form for sukkermasse til dekorering af kager. Kogt fondant er den ældste variant og består af vand og sukker, der koges og piskes sammen til en hvid, cremet masse. Den bruges til overtræk af for eksempel petitfour, småkager og julebag. Den er også at finde i fyldte chokolader.

Fondanten, der skaber de ufattelige kager i tv, er dekorfondant. En kridhvid masse, der bedst betegnes som spiselig modellervoks. Opskriften findes i mange variationer, men den består typisk af flormelis, vegetabilsk fedtstof, glukosesirup og tilsætningsmidlet gum tragacanth, der er udvundet af gummitræet og giver sukkermassen elasticitet. Fondaten kan derefter farves og smages til med for eksempel vanilje eller citron, inden den bruges til overtræk og dekoration af kager.

Danskerne vil helst bruge marcipan

Der er ikke tradition for fondant i Danmark, og danskerne er et udpræget marcipanfolk. Ifølge Monika Funder Bonde er det først i løbet af de seneste 5 år, at interessen for fondant er eksploderet. Det skyldes ikke mindst tv-programmerne.

Marcipan er dog stadig udbredt blandt danske konditorer, og på Danmarks ældste konditori La Glace i København bruger de for eksempel kun marcipan til deres kager. Chefkonditor på La Glace Lars Juul siger i en opringning fra Samvirke, at »fondant er sødt med sødt på, og det ikke smager særlig godt«. Monika Funder Bonde medgiver, at marcipan smager bedre end fondant. Til gengæld er marcipan sværere at forme og farve - især for amatørkonditorer.

Men hvorfor nøjes med én af dem? Fondant og marcipan kan snildt blandes, så man opnår både føjelighed og god smag. Blandingen bruges til selve overtrækket på kagen, men til dekorationer som blomster, mønstre og figurer er ren fondant stadig lettest at arbejde med.

Gode fif til amatørkonditoren

Det er svært at lave dekorfondant fra bunden, men der findes opskrifter på en skumfidusbaseret fondant, der kan laves derhjemme. Den består af smeltede skumfiduser, flormelis, vand og olie.

Hvis du køber en færdiglavet fondant, så husk at ælte massen, inden du tager den i brug. Så opnår du den mest fleksible og føjelige fondant.

Mens marcipan rulles ud på flormelis, ruller man fondant ud på maizena. Maizenaen er både din ven og fjende - hvis du bruger for meget, tørrer fondanten ud og krakelerer. Hvis du bruger for lidt, hænger din sukkermasse fast i bordet. Brug dog hellere for lidt end for meget.

Når du ruller fondanten ud, skal du arbejde hurtigt. Der er ikke tid til at snakke med mor i telefonen eller en hurtig kop kaffe på altanen. Fondanten bliver tør, hvis man er for langsom.

Samvirke samvirke@fdb.dk

6 myter og fakta om pleje af ar

Selvom ar er kroppens måde at hele huden på og ikke noget særsyn, er mange mennesker generet af synlige ar på kroppen. Der er ingen mirakelkure, men derimod masser af myter og misinformation, når det handler om pleje af ar. Her fortæller professor ved hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, Jørgen Serup, om fup og fakta.
Af Nicolai Holle | Foto: Colourbox | 12. august 2014
Mange anser ar som et problem for øjet og sindet, men langt de fleste ar er uskadelige.

Fakta: Ar er ikke farlige

Langt de fleste menneskers problemer med ar er af kosmetisk karakter. Arrene giver oftest ingen helbredsmæssige gener eller hindringer, men mange anser ar som et problem for øjet og sindet. Derfor er det vigtigt, at man lærer at leve med sine ar. Langt de fleste ar er uskadelige, men eksempelvis store ætsnings- eller forbrændingsar kan påvirke leddenes strækkemekanisme og være skadelige i nogle tilfælde. Hvis arret pludselig begynder at blive rødt og vokser ud i den omgivende hud, bør man søge læge.

Myte: C-vitamin hjælper arrets heling

Det er en udbredt opfattelse, at C-vitamin fremskynder helingen, da C-vitamin er en antioxidant, og virkningen på blandt andet aldring har været omdiskuteret. Men C-vitamin er ikke virksomt på ar; snarere vil ekstra indtag af C-vitamin medføre en overdosering i kroppen uden effekt på arret. Heller ikke andre vitaminer eller kosttilskud har en effekt på ars heling.

Fakta: Søg læge, hvis arret vokser overdrevent 

Nogle mennesker er keloiddannere, hvilket betyder, at man danner arvæv i et overdrevent omfang. Her er der tale om flere centimeter brede ar, der kan hæve sig op til en halv centimeter over huden. Det sker typisk på den øvre del af kroppen, eksempelvis skuldrene, brystet eller i øret, hvilket for eksempel er aktuelt ved piercinger. Kelloiddannelse er ikke farligt, men det kan blive kosmetisk skæmmende, og derfor er det vigtigt at søge læge hurtigt, hvis dine ar begynder at vokse. En typisk behandling vil være indsprøjtning af kortison, som er et medikament, der hæmmer kroppens immunreaktion, direkte i arvævet.

Fakta: En stram forbinding kan gøre et ar mindre synligt 

Nogle ar har en tendens til at vokse højere end det omgivende hudlag og blive mere fortykket – uden at der dog er tale om kelloid. Men en stram forbinding kan få et nyt ar til at lægge sig, fordi det kommer under tryk. Dog arbejder collagen, der er protein i vores bindevæv, og som påvirkes af trykket fra forbindingen, langsomt. Så det kan tage måneder eller år, alt efter arrets størrelse, før det lægger sig. Nogle steder på kroppen kan det være svært at lægge et varigt pres. Her kan man prøve sig frem med små plastre, der giver et tryk mod arret.

Myte: Regelmæssig massage fremskynder arrets heling

Det bliver diskuteret, hvorvidt man kan gøre sit ar flottere ved at massere det dagligt. Men ardannelse er en biologisk proces, der finder sted døgnet rundt. Derfor er det usandsynligt, at for eksempel 20 minutters massage om dagen skulle have nogen signifikant effekt. Men hvis dit ar er nyt, kan du gøre det smidigere ved at strække det blidt flere gange dagligt med fingrene. Hvis arret sidder ved et led, er det vigtigt for at bevare ledfunktionen at presse leddet i den retning, som arret indskrænker.

Både myte og fakta: Creme er vigtigt for arrets heling

Arret skal behandles, ligesom du behandler din øvrige hud. Creme kan gøre, at arret bliver mere smidigt men kun i overfladen. Fugtighedscreme bidrager altså hverken kosmetisk eller til helingsprocessen. Solbeskyttelsescreme er derimod gavnligt. Det blokerer for ultraviolette stråler, som medvirker til solforbrænding af huden, over for hvilket ar kan være ekstra sårbare. Det skyldes, at nye ar ofte har lysere pigmentering end resten af huden. Dette gælder naturligvis mest i sommermånederne, hvor man eksponerer huden for solen. Brug en solcreme med faktor 15-30. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad fortæller dit taljemål om dig?

Vi skal kende det, når vi køber tøj, og kan konstatere, at det tal bliver højere med vægten, men hvad siger det egentlig om os, hvad vores taljemål er?
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 12. august 2014
Mål din omkreds med et målebånd efter en afslappet udånding. Brug ikke navlen som pejlemærke.

Taljemålet viser vejen til dit fedt

Taljemålet fortæller, hvor på kroppen fedtet sidder, og om du er i risiko for at udvikle livsstilssygdomme som for eksempel diabetes eller hjerte-kar-sygdomme.

Taljemålet er vigtigt at holde øje med, fordi det fedt, der sidder på dine organer dybt i maveområdet, er det mest usunde for dit hjerte. 

Sådan måler du din talje korrekt

Stå oprejst med let spredte ben og træk vejret roligt. Placer målebåndet vandret, præcis midt imellem det nederste ribben og den øverste del af hofteskålen. Mærk efter i siden og find punktet ved at trykke ind mod skelettet. Mål din omkreds med et målebånd efter en afslappet udånding. Brug ikke navlen som pejlemærke, fordi navlen flytter sig med maveskindet.

Grænser for taljemål

Kvinder

Normalvægt: Under 80 cm - lav risiko for følgesygdomme Moderat overvægt: 80-88 cm - moderat forøget risiko for følgesygdomme Svær overvægt: Over 88 cm - svært forøget risiko for følgesygdomme

Mænd

Normalvægt: Under 94 cm - lav risiko for følgesygdomme Moderat overvægt: 94-102 cm - moderat forøget risiko for følgesygdomme Svær overvægt: Over 102 cm - svært forøget risiko for følgesygdomme

 

 

Kilde: Danske Lægers Sundheds Service