Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad er en diskusprolaps?

Ordet diskusprolaps kommer hurtigt til at lyde alvorligt. I de fleste tilfælde er diskusprolapser ikke farlige, forklarer Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 25. november 2015
Mand set bagfra tager sig til ryggen
Du kan sagtens have en diskusprolaps uden at mærke noget til den.

Mange danskere har en ufarlig diskusprolaps uden at vide det

Hver fjerde 40-årige har en diskusprolaps, der kan ses på en MR-skanning. Men der er til gengæld ikke ret mange, der har gener af diskusprolapsen. Førhen fandt man kun diskusprolapser, når man ledte efter dem i en smertende ryg, men lægevidenskaben er blevet klogere med årene.

“Førhen troede vi, at en bule på en diskus i ryggen var lig med en generende - eller klinisk relevant diskusprolaps, som man kalder det. Efterhånden har vi fundet ud af, fordi teknikken har gjort det muligt at undersøge både syge og raske, at omkring 20 procent af danskerne har en bule på en disk, som de ingen gener har af,” siger professor emeritus Tom Bendix.

De fleste af dem som har en bule på en disk, opdager eller mærker nemlig aldrig noget til den. De kan leve resten af deres liv uden rygproblemer.

Der er forskel på diskusprolapser 

Tom Bendix skelner mellem en diskusprolaps, der kan ses på en MR-skanning, og en diskusprolaps, der kræver behandling. I fagsprog kaldes det en klinisk relevant diskusprolaps. Det er kun omkring 4 procent af befolkningen, som får en klinisk relevant diskusprolaps -altså en prolaps, der gør ondt.

“Nu om dage er der ingen grund til at være nervøs for en bule på disken. Det er kun, hvis den er klinisk relevant og giver smerter ned i benene, at vi skal være opmærksomme,” siger Tom Bendix.

LÆS OGSÅ: Derfor får man diskusprolaps

Grunden til, at en diskusprolaps gør ondt, er, at noget af kernen i disken bliver presset ud af facon og påvirker den nerverod, der ligger i rygsøjlen lige uden for disken. Det gør den ved både at presse på nerveroden, og fordi stoffer i kernen reagerer kemisk med nerverne, hvilket gør ondt.

Du kan få diskusprolapser hvor som helst i rygsøjlen, men diskusprolapser forekommer hyppigst nedadtil i lænden og i nakken.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan håndterer man en diskusprolaps

Det er de færreste, der får diskusprolaps, som skal opereres. De fleste prolapser går nemlig i sig selv. Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup, forklarer, hvad der skal til for at man opererer en diskusprolaps.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 25. november 2015
Kvinde set bagfra tager sig til ryggen
Kun sjældent er det nødvendigt at operere for diskusprolaps. Læs her, hvornår.

Diskusprolaps går ofte i sig selv

Langt de fleste diskusprolapser bliver heldigvis aldrig opdaget, hvilket er helt fint, for de betyder ikke noget. Dem, som er smertefulde, kalder man for klinisk relevante diskusprolapser. De forsvinder oftest af sig selv efter cirka 3 måneder. Smerterne vil være værst de første uger, hvorefter de efterhånden fortager sig. 

“Den kanal, som gør, at kernen i disken kan sive ud, bliver helet på samme måde, som når du har et sår. Det går bare meget langsommere, fordi der er meget lidt blodforsyning omkring en diskus,” siger rygekspert Tom Bendix. 

Man har før troet, at diskusprolaps kræver ro, men det har vist sig, at det ikke er nødvendigt. Du må gerne både stå, gå og løbe, hvis du kan holde smerterne ud. Nogle gange heler en klinisk relevant diskusprolaps ikke af sig selv, og så kan det blive nødvendigt at operere.

Hvornår skal en diskusprolaps opereres?

Der kan være gode grunde til at operere, men det er oftest, hvis man har haft gener i mere end 3 måneder, at man overvejer operation.

LÆS OGSÅ: Derfor får man diskusprolaps

“Har du heftige, akutte gener, kan du lave rygøvelser og anden bløddelsbehandling hos fysioterapeut eller kiropraktor for at lindre smerterne, men det er diskuteret, hvor meget de i virkeligheden hjælper på det samlede forløb. Jeg plejer at sige, at det tager cirka 13 uger med øvelser og cirka 3 måneder uden at komme over en klinisk relevant diskusprolaps, men smertelindrende behandling undervejs kan være rart for nogle patienter,” siger rygekspert Tom Bendix.

Man kan godt stoppe mange smerter ved at operere dem væk, men det gør man normalt kun, hvis du har haft smerter i mere end 3 måneder, eller hvis nedenstående symptomer er til stede:

Disse symptomer skal være til stede, før man opererer med det samme

  • Du kan ikke tisse som normalt eller tisser i utide
  • Du kan ikke styre din tarmluft
  • Du har mindre følesans i skridtet
  • Din muskelkraft i ben eller fødder er blevet forværret i løbet af nogle timer. 
Samvirke samvirke@fdb.dk

5 ting du ikke vidste om mænd, der bliver fædre

Der er fordele og ulemper ved at blive far. Eksempelvis bliver mænd med små testikler gode fædre, så længe du altså ikke er alt for ung, når du formerer dig. Samvirke er dykket ned i den videnskabelige litteratur om faderskabet.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 25. november 2015
Far med søn
I Danmark er helt unge fædre et særsyn. Nybagte fædre er i Danmark i gennemsnit 33,6 år, når de står med deres nyfødte i armene.

Mænd med små testikler er bedre fædre

Et forskerhold i USA har målt omfanget og volumen af en gruppe mænds testikler, og derefter bedt dem svare på en række spørgsmål om deres faderrolle. Det skriver videnskab.dk. De har også scannet fædrenes hjerner, imens de så på billeder af deres børn for at se, hvordan deres hjerner reagerede ved synet af deres poder. Forskerne konkluderer, at fædre med små kugler forneden, er de mest omsorgsfulde og involverede fædre. Men dermed ikke sagt at fædre med store testikler nødvendigvis er dårlige fædre.

Fædre er mere følsomme

I de første måneder en mand er far, sker der kemiske ændringer i hans hjerne. Det viser amerikansk forskning fra Yale Universitet. Fædres hjerner ændre form og blive større nogle steder og mindre andre steder. Fædrene bliver mere følsomme og bedre til hurtigt at reagere på andres følelser, bedre til at multitaske, og så bliver fædrene desværre også mere glemsomme.

Fædre der leger, gør børn mere kreative 

Flere studier viser, at fædre leger med deres børn på en anden måde end mødre. Hvor mødre i høj grad forklarer deres børn om regler og viser dem, hvordan legetøjet virker, har fædre generelt mere tendens til at opfordre deres børn til at bruge legetøjet på alternative måder. Det skriver New York Times. Fædre skyder til måls med klodserne i stedet for at stable dem eller tager en kop på hovedet som en hat. Det får børnenes kreativitet til at spire.

Mænd bliver tykkere af at blive fædre

Et amerikansk studie, hvor 10.000 fædre deltog, viser at mænd tager på, når de bliver fædre. BMI steg hos fædrene med 2,6 procent. Man ved ikke helt hvorfor, det er sådan, men forskerne gætter på, at mændene har mindre tid til at dyrke motion, skriver videnskab.dk. Mænd der bliver fædre, men som ikke bor sammen med deres børn bliver også federe, men tager ikke helt så meget på som dem, der bor sammen med deres børn.

Jævnaldrende mænd, der ikke bliver fædre, taber sig til gengæld i samme periode.

Mænd, der bliver fædre i en ung alder, dør tidligt … 

Mænd som bliver fædre, før de er fyldt 25 år, risikerer i højere grad at dø i alderen 45-54 år, viser en ny finsk undersøgelse.

Årsagen til, at unge fædre hyppigere dør tidligt, end mænd der bliver fædre senere, er uvis. Forskerne peger på, at det kan være fordi, unge fædre ofte ender i lavtlønnede jobs, og den pressede økonomiske situation kan give fædrene stress.

I Danmark er helt unge fædre et særsyn. Nybagte fædre er i Danmark i gennemsnit 33,6 år, når de står med deres nyfødte i armene. Førstegangsfædre er i gennemsnit 31,4 år gamle, når de får deres første barn, oplyser Danmarks Statistik.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Giv mig et klassisk kys - stort interview med Lotte Heise

Lotte Heise kan gå fra brødrister til isblok på et sekund, og hun sender gerne venner uden for døren, hvis de siger noget upassende i hendes hjem, men musikken gør hende blød.
Af Inger Abildgaard | Foto: Flemming Leitorp | 25. november 2015
»Wagner bor i mit åndedræt,« siger Lotte Heise, der også synes, at komponistens musik er god at gøre rent til.

Med det lange lyse hår ned ad ryggen, sommerkjole, solbrændte fødder i sandaler og en flaske vand i hånden stod Lotte Heise som 20-årig spændt på en mole i Grækenland og frygtede, at hun ville blive brændt af. Hun ventede på en smuk, græsk kaptajn, som hun havde mødt de sidste dage af en ferie. Hun var rejst hjem, men ville tilbage til Grækenland, selvom hendes veninder sagde: »Det gør du da ikke!« 

Kaptajnen havde ikke telefon, så Lotte Heise ringede til den restaurant, hun vidste, han kom på. Hun sagde på græsk: »Pedros, jeg kommer!« Så købte hun billet til det billigste fly, hun kunne finde. Tvivlen kom til hende, da hun satte sig på kajen, hvor hans skib skulle lægge til. Måske var det ikke helt hans mening, hun skulle komme. Måske tænkte han, at det havde været helt okay med en weekend, men der var jo også masser af andre piger. Hun følte sig pludselig usikker, fortæller Lotte Heise.

»Så kom han jo gående, og han råbte »Lotte!« og bredte armene ud. Og slam – blev jeg jo flået op og svinget rundt og trukket ind på skibet, hvor hele besætningen tog imod og lavede kaffe,« siger Lotte Heise.

 Hun lyser op, mens hun fortæller. Lidenskab er en stor spiller i hendes liv. Lidenskab som i voldsom opera og den tyske komponist Wagner. 

»Wagner bor i mit åndedræt,« siger hun. 

Har mødt kærligheden

Lotte Heise har ofte fortalt, at hun blev født til Wagners opera Valkyrien. På trods af veerne tøvede moren Inge med at komme afsted til fødeklinikken. Hun skulle lige høre arien til ende. Opera er blevet vasket ind i Lottes og lillebroren Ulriks ører og hjerner så længe, de overhovedet kan huske, og for Lotte Heise er opera ikke alene musik, hun elsker, det er også lidenskab som i virkelighedens verden.

»Når jeg mærker kærligheden, ved jeg, hvad Wagner mente. Jeg har jo endelig i en høj alder mødt min store kærlighed, og det er fantastisk, for jeg har jo hele tiden musikken herinde i hovedet komplet og med alle strygerne og Tristan og Isoldes duet: Sink hernieder Nacht der Liebe,« siger Lotte Heise med verdens mest stemte »s« i ordet sink. Hun kan mærke inderligheden og kærlighedsnatten, der sænker sig.

»Det er første gang, jeg oplever kærligheden uden en eneste falsk cellotone,« siger hun.

Jeg har sindsygt lange ben

Lotte Heise kan tænde af på et øjeblik. Jeg har mærket det i telefonen et par dage i forvejen. Jeg har spurgt, om interviewet kan gennemføres et mere personligt sted end en af de store lobbyer i DR-bygningen. 

»Hvad er det egentlig, du vil?« siger hun, mens telefonen iser til. Hun og de to 18-årige tvillingesønner bor i Aarhus, hun arbejder i DR-bygningen på Amager som radiovært, kæresten bor i Ringsted, og moren, som er sygdomssvækket, bor i en beskyttet bolig i Gentofte. Det er kompliceret, og vi ender med DR-bygningen, hvor hun samme dag skal i studiet med operaprogrammet Bravo, som hun er fast vært på. Jeg venter en morgen i indgangen. Fire pludrende børnehaveklasser står opmarcheret lige inden for dørene og venter tilsyneladende på, at en eller anden skal komme og følge dem ind i DR-huset. Lotte Heise kommer til syne øverst på rulletrappen på vej ned i receptionen. Håret er redt stramt tilbage og ender i et stort, rundt og blødt garnnøgle på baghovedet. Hun har en hvid ærmeløs top på og bærer sin mobiltelefon i udskæringen, så mobilen hviler i bh’en. På benene har hun et par stramtsiddende cowboybukser og på fødderne et par hvide sneakers. 

Lotte Heise har allerede spottet den lange række af ventende børn og er henne hos dem på et øjeblik. Hun holder fingeren lodret på læben i en bevægelse, der siger: Stille! Hun siger ingenting, mens hun skridter hele rækken af. Hun er en officer foran en samling nyslåede rekrutter, der måber og lukker munden. Endelig henter en DR-person flokken, og Lotte Heise forlader de nu helt tavse børn. Sådan mødes vi. Hun smiler bredt og morgenveloplagt, da hun får øje på mig.

»Kom med. Jeg går lidt hurtigt, for jeg er ikke bare høj, jeg har også sindssygt lange ben,« siger hun.

 

»Jeg er et skridt foran de fleste andre mennesker. Også foran mig selv,« siger Lotte Heise. »Derfor taber jeg utroligt meget og bruger sindsygt meget tid på at rydde op efter mig selv.«

 

Man bliver klog af Bach

Lotte Heise elsker morgener, på samme måde som hun elsker Bach. Hun siger, at Bach renser hjernen. Man bliver simpelthen klog af Bach.

»Min ene søn har engang sagt: »Mor det er som om, at når man hører Bach, så bliver der helt vildt orden.« Det er ret godt forklaret, ikke?« siger Lotte Heise. 

Morgener er energi, lige linjer og orden på en næsten autistisk måde, hvor hun opfører det samme ritual, dag efter dag, uanset hvor hun er. Morgengymnastik, stemmeopvarmning, et glas kærnemælk med juice i, et stykke frugtsukker, et bad, en af dagens tre blå Camel og en kop kaffe. Hun elsker regler. 

»Man skal stå op, man skal rede sit hår, man skal møde til tiden,« remser hun op, da vi har sat os på et par barstole i et af DR-husets enorme gangområder, og hun har løftet telefonen ud af blusens udskæring og lagt den på bordet ved siden af sin flaske vand med skruelåg.

»Det er bare sådan nogle helt almindelige borgerlige værdier, som jeg er enormt glad for, at jeg har fået af både min mor og min mormor og givet videre til mine drenge. Man siger pænt goddag, man flimrer ikke rundt, som nogle af deres venner gør. Inden for reglerne kan man så være fri og enormt mærkelig, det må mine børn også gerne være, og det er jeg også,« siger hun.

Råber »ud« efter gæster

Hjemme hos Lotte Heise gælder regler uden forudgående diskussion. Hun svarer kort og klart nej til venners børn, der spørger om en snack mere, også selvom deres måbende forældre står og hører på det. Ved bordet, når der bliver spist, skal mælken ubetinget drikkes, inden man rejser sig, og hvis en gæst af vanvare kommer til at fortælle en misforstået morsomhed om incest, peger hun på døren og råber: »Ud!« Og tilføjer:

»Jeg kan godt gå med udenfor, mens du ryger en cigaret og tænker dig om, men jeg er altså protektor for en incestforening, og den bog, jeg skulle læse igennem og skrive forord til, måtte jeg dele op i kapitler, for ellers kastede jeg op,« smælder hun.

Tvillingerne Christian og Joachim har sagt, at det kan være irriterende, at hun råber højt. Så svarer hun: »Det kan godt være, I synes, det er skideirriterende, når jeg råber, men det kommer jeg ikke til at holde op med. Det var noget andet, hvis jeg stod og skreg nogen ind i ansigtet, men det gør jeg ikke. Jeg brokker mig bare højlydt.«

»Jeg går ikke rundt med en permanent regnsky over hovedet, vel?«

Da hun indtil for nylig boede sammen med sin mor, der er skadet af en blodprop i hjernen, kunne veninder høre Lotte Heise skælde ud på sin mor og sige: »Nu må du kraftedeme tage dig sammen.« Bagefter sagde veninderne: Tror du ikke, din mor bliver ked af det? Lotte Heise svarede: »Nej, det gør hun sgu ikke, for sådan har hun altid råbt ad mig, når det var nødvendigt, fordi nu var jeg altså for meget.«

Hun mener selv, at alle, der har hørt hende være gal, nok er blevet lidt forskrækkede, men så har de jo fundet ud af, at jamen Gud, det var ikke så farligt. En anden gang venter de måske bare, til bygen er drevet over.

»Jeg går jo ikke rundt med en permanent regnsky over hovedet som æslet i Peter Plys, vel? Jeg er sgu glad det meste af tiden,« siger Lotte Heise.

Blev mor på fuld tid som otteårig

Telefonen på bordet giver lyd fra sig, og hun kigger ned. »Det her er vigtigt,« siger hun og tager telefonen: »Goddag lille mor,« siger hun, og efter en pause: »Jeg kan ikke forstå et ord af, hvad du siger. Er der nogen i nærheden, der kan fortælle, hvad du snakker om? Nej, stik mig lige Charlotte!« Lotte Heise finder ud af, at der skal arrangeres et tandlægebesøg. Hun sukker, for tandlægen bor langt fra morens bopæl. En større transport skal planlægges.

Da Lotte Heise var otte år, rejste hendes mor væk i ni måneder, mens Lotte Heise og hendes lillebror Ulrik boede hos faren og hans nye kone. Moren var fortvivlet efter skilsmissen fra faren. Hun havde fortalt Lotte Heise om rejsen, der først gik til et par venner i München og senere til England, hvor hun blev en slags au pair for et engelsk ægtepar. Lillebroren på tre år vidste ingenting, han troede aldrig, moren kom tilbage, og faldt grædende i søvn i sin storesøsters arme, når de skulle sove.

»Så blev jeg jo mor på fuldtid som otteårig, ikke? Jeg havde ikke noget valg. Jeg elskede jo min lillebror. Men det er da ikke så sært, at jeg har et stort omsorgsgen og er lidt mærkelig,« siger Lotte Heise.

»Jeg har altid kastet mig ud i frit fald«

Hun har talt ud med sin mor, og da hendes mor blev ramt af en depression i forbindelse med blodproppen i hjernen, holdt Lotte Heise den samme tale flere gange: »Mor, du skylder mig ni måneder. Dem bruger du nu af al kraft til at tage dig sammen og få det, så godt du kan!« Lotte Heise mener, at det virkede, og at moren rent faktisk fik det bedre.

Hun er et kontrolleret menneske. Hun har styr på sin kalender, aftaler, rengøring, vask, hvad der er i køleskabet, og hvad hun mangler at købe ind, og hun har det svært med andres slendrian. Det er ikke nemt for hende at lade være med at blande sig, når forældre i toget eller i supermarkedskøen ikke kan styre deres børn. Men på den lange bane giver hun slip. Hun ved ikke, hvad hun laver om et år, om hun overhovedet har nogen penge. Sådan har hun levet det meste af sit liv. 

»Jeg har altid kastet mig ud i frit fald, tilfældighederne må gerne være der, alt hvad jeg er kommet i kontakt med, er tilfældigheder, også jobbet som radiovært,« siger hun.

 

Lotte Heise er vært på operaprogrammet Bravo.

 

Lille Lotte trænger til et kram

Lotte Heises mor vendte hjem til sine børn en sankthansaften, mens de var på ferie hos deres mormor i et sommerhus på Falster. Hun  flyttede sammen med sine børn igen og læste i lyntempo til cand.mag. i dansk og tysk på Københavns Universitet, så hun kunne blive gymnasielærer og forsørge familien. Mange år senere stod Lotte Heise i en skilsmisse fra tvillingernes far og havde brug for terapi hos en psykolog. Da fik hun endevendt både skilsmissen og sin barndom. Psykologen sagde til hende: Lotte, det er godt, at du har sådan en direkte pipeline til din barndom. Jeg vil ønske, at du, når du bliver ked af det, vil tage den lille Lotte i hånden og tage hende med dig. 

Lotte Heise er blevet god til at sige til sin kæreste: Ih, nu tror jeg, jeg trænger til et kram, for jeg er vist ikke så stor. Hun kan også sige det til sin mor.

»Før når jeg var ked af det, lukkede jeg jo bare døren og hørte Wagner, til jeg var færdig med at være ked af det, men der har jo stadig siddet et eller andet, der har gjort ondt,« siger Lotte Heise. 

Hun mener, at hun lærte at handle sig ud af alting, da moren rejste væk, og der ikke var plads til at være ked af det. Den otteårige Lotte Heise kunne ikke bære savnet af sin mor og samtidig trøste sin lillebror. Nu har hun lært, at hun ikke altid kan have styr på det hele, og at hun ikke hele tiden skal være så fantastisk stærk og morsom.

Mozart er som at blive kysset

Lotte Heise elsker, når kæresten spørger, om de ikke skal gå over i parken i Ringsted og dele en flaske cremant, mens de kigger op på den smukke gamle Skt. Bendts Kirke. Hun elsker det på samme måde, som hun elsker østers, bølgende marker, solnedgange og Mozart. Wagner kan hun ikke leve uden. Hun gør badeværelser rent til Wagner, og Wagner er hendes lidenskab. Men Mozart er alt det rare, hun er blevet bedre til at være i. Mozart er boblerne og perlerne. Mozart er som at blive kysset af en engel. 

»Jeg plejer at sige, at det ikke er muligt ikke at kunne lide Mozart. Mozart er så fucking fantastisk,« siger Lotte Heise.

Jeg ser hende igen en uge senere i DR’s koncertsal, da hun er konferencier ved en koncert for alle Ringkøbing-Skjern Kommunes 6.- til 10.-klasser. De skal høre Baltic Sea Youth Philharmonic spille Carl Nielsens Fantasirejse til Færøerne. Børn med adgangskortene hængende i orange bånd  om halsen skubber, tumler og myldrer ind og fylder næsten koncertsalens 1800 publikumspladser. De pifter og brøler som Vesterhavet i stiv kuling, mens unge, sortklædte musikere stille bærer deres instrumenter ind og sætter sig på orkesterpladserne. Lotte Heise kommer ind i hælene på dirigent Kristjan Järvi. Og hun gør det igen. Hun vender sig mod børnene, sætter fingeren lodret for læben i en tys-bevægelse, og den frådende brænding lægger sig. Der bliver helt stille, så hun kan løbe rundt mellem musikerne og præsentere instrumenterne. 

Lotte Heise tager plads på en barstol på orkestrets højre fløj ved siden af violinisterne og placerer sin flaske vand på et ledigt nodestativ. Hestehalen er højt sat, kjolen er kort og hvid med blonder, og de sindssygt lange ben ender i et par guldsneakers. Strygerne søsætter en bølge af toner, der vugger hendes overkrop og får den ene guldfod til at vippe i takt. Hendes blik fanger to piger, der lister sig frem til et par ledige sæder på den forreste række, og hun smiler. Hun ligner en 20-årig, der kan løftes op og svinges rundt. 

Sagt om Lotte Heise:

Rebecca Svarrer Heise, veninde, arbejder som psykolog:

Lotte Heise er en meget loyal veninde, meget vedholdende, tager ofte initiativet, når hun gerne vil ses. Vi har et dybt venskab, der har varet i 28 år.

Lotte Heise var moderedaktør på Ekstra Bladet, og jeg var model, da vi mødtes. Jeg fik et job hos hende, og vi havde en god kemi. Hun lagde ud med en invitation til en kop kaffe og havde hurtigt spottet, at jeg skulle kobles sammen med hendes lillebror, som jeg mødte i byen. Det klarede vi nu helt selv, og jeg var gift med Lotte Heises lillebror Ulrik i fem år, så jeg er vel nærmest en del af familien. Lotte har forandret sig meget de sidste ti år, efter hun begyndte at gå til psykolog. Vi kan sidde fredeligt på tomandshånd og have en samtale, uden at hun hele tiden farer rundt og ordner et eller andet. Der er faldet ro over hende

 

Jørgen Hansen, journalist, P2, og Lotte Heises chef:

Jeg mødte Lotte Heise, mens jeg var i gang med et program om Wagners store operaværk, Nibelungens Ring, i 2006, og jeg skulle bruge nogle kommentarer. Jeg havde hørt, at Lotte Heise var glad for Wagner, men jeg blev slået helt tilbage over, hvor detaljeret hendes viden var, hvor mange tekster hun kunne udenad, og de temaer, hun nynnede fejlfrit. Det var tydeligt, at hun kunne mere end sit fadervor, og hun var oplagt, da vi senere skulle bruge en vært på et program med klassisk musik. Det blev P2-programmet Lotte Heise – helt klassisk, som blev en stor succes, fordi hun smitter med sin energi og kærlighed til musik, samtidig med at hun ved en masse. I dag er hun vært på operaprogrammet Bravo, hvor hun på enestående vis formidler de følelser, musikken udtrykker, og man mærker, at hun virkelig er i kontakt med den side af sig selv. Det kommer bag på mange, der kun kender Lotte Heise som et meningsmaskingevær.

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

8 børn fortæller om skældud

De voksne ligner røde drager, når de skælder ud. Børn fortæller, hvordan deres hjerter banker langsommere og deres hjerneceller bliver kede af det, når de voksne spærrer øjnene op, tager pegefingeren frem og skriger: FANDENS
Af Liv Mygind | Foto: Ulrik Jantzen | 25. november 2015

»Vi krammer, når vi er gode venner igen. Det føles godt,« siger Nikolai, 8 år, 3. klasse

Har du prøvet at blive skældt ud?

Ja, mange gange. Sidst jeg blev skældt ud, var, fordi jeg ikke gad at gå i skole, fordi jeg ikke måtte få min iPad med. Min far og min mor skældte ud. Jeg kom til at slå min mor, det var ikke med vilje, og så blev hun virkelig sur på mig. Hun begyndte at stampe i gulvet og sige, det skal du ikke gøre. Når de skælder ud, begynder de at råbe. Det føles rimelig dårligt. De siger »fandens«, »det må du ikke gøre nogensinde igen« og »du skal i skole«. Så tager de min iPad, hvis jeg ikke hører efter. Det bryder jeg mig bare ikke om. I stedet for at tage min iPad, kunne de sige, at jeg skulle tidligere i seng, for jeg hader, når de tager min iPad, for de tager den altid i en uge. Jeg ville hellere have, at de sagde, at jeg ikke måtte lege med min bedste ven i én dag.

Hvordan kan du se, at dine forældre skælder ud?

Min far begynder at råbe og løber efter mig, når han er sur. Han er meget rød i hovedet. Min mor er også lidt rød i hovedet, og så tager hun fat i mig, så ved jeg bare, hun er sur. Jeg kan mærke i hjertet, når jeg bliver skældt ud, det begynder at banke langsommere, og så får jeg også ondt i halsen. Når min far har sovet i en dag, så glemmer han nærmest alt det, der skete dagen før. Det er godt. Tiden heler alle sår, og nogle gange siger jeg også undskyld til min far. Vi krammer, når vi er gode venner igen. Det føles godt.

Får du skældud i skolen?

Min sidemakker i skolen skælder meget ud, hun bliver ved med at råbe ad mig, bare jeg siger noget. Hun har kun en enkelt chance, ellers kommer der krig inde i hende, og hun begynder at råbe op, fordi hun har en meget kort lunte. Det føles ikke så godt, når hun skælder ud, men alligevel kan jeg godt holde det ud, fordi hun ikke kan tage min iPad. 

Hvem skælder ikke ud?

Min vens mor og min mormor og morfar skælder ikke ud. Mormor og morfar siger bare: »Stop lige med det der«. De behøver ikke at skælde ud, fordi jeg stopper, når de siger stop. Min mormor og morfar er lidt ældre, så dem kan jeg løbe fra, men det ville være synd, hvis de skulle til at råbe ad mig.

»Jeg græder, når min mor bliver sur,« siger Alva, 5. år, 0. klasse 

 

Hvornår får du skældud?

Når jeg tegner på noget, man ikke må tegne på – en computer eller et skab. Jeg tegnede med orange på en stol. Så blev min mor sur. Det var ikke sjovt, det var kedeligt, og jeg blev ked af det. Jeg græd, fordi hun var sur, og jeg kunne ikke lide, hvordan hun snakkede. Hun skældte mig ud. 

Hvordan kan du se på din mor og far, at de skælder ud?

Deres øjne bliver store. Deres mund er sur. (kniber læberne sammen og trækker mundvigene lidt nedad, og hun sætter sine knyttede hænderne i taljen, red.). Eller sådan her (folder armene over brystet). Og øjenbrynene tager de ned. De har sådan en sur, høj stemme.

Hvornår er det okay at få skældud?

Hvis man gør en stor ting. Ligesom hvis man tegner på en stol. Når man bare laver en lille bitte prik på noget hvidt, man ikke måtte, så skal man ikke have skældud.

Hvad skal voksne gøre i stedet for at skældeud?

Bare sige, at det må man ikke. Fordi så bliver børn ikke kede af det.

 

»De voksne ligner drager, når de skælder ud,« siger Halden, 9 år, 3. klasse.

Hvordan ser de voksne ud, når de skælder ud?

De ser ud som om, de får drageskind, fordi de er så sure, at de ser ud som en rød drage. Min far vokser, når han tager min magt. Det mærkes som om, mine hjerneceller bliver kede af det. 

Hvad kan du gøre for ikke at få skældud?

Det er umuligt. 

Kender du nogen, der ikke skælder ud?

Nej, alle skælder ud. Min mormor og morfar skælder ikke lige så meget ud. De er rarere, fordi de gør det ikke på en så skarp måde. De advarer mere, men der er lidt skældud over det. 

Hvornår får du mest skældud?

Jeg bliver meget skældt ud om aftensmaden, fordi man ikke må have albuerne på bordet, og glasset skal være på højre side. Der er rigtig mange regler, fordi min far er englænder. Så knipser min far på mine albuer, og det gør ondt, og så ser han sur ud. Jeg siger ikke noget tilbage, fordi han er højere og stærkere. 

Hvordan bliver I gode venner igen?

Vi hygger med et glas te og spiller kort. Så forsvinder det røde, og de taler normalt igen.

Er der noget godt ved skældud?

Nej. Jo faktisk lidt. Det hjælper en, så man ved, at det er en fejl, at man gør det. Men man kan jo bare advare i stedet for. De skal være søde og ikke skrige det. I det hele taget må de voksne ikke skælde ud, de skal bare advare og sige fy fy. Fordi det er ikke sjovt at blive skældt ud, og man lærer slet ikke noget. Fordi man bliver bare ked af det, når man bliver skældt ud.

 

»De voksne burde bytte de stride ord ud med blødere ord,« siger Saxo, 8 år, 2 klasse. 

Fortæl om engang, hvor du fik skældud?

Jeg vidste, at jeg ikke måtte få et nyt løbehjul, så længe jeg havde det gamle. Men mit løbehjul var vildt dårligt. Der var en stemme inde i mit hoved, der sagde: »Smadr det, smadr det«. Så var der en anden stemme, der sagde: »Din mor og far bliver sure«. Men smadrestemmen vandt desværre. Så kom jeg sten ind i kuglelejerne, kørte det gennem sand og mudder og ridsede det op ad mursten og satte en skovl mellem hjulet og bremsen, så der kom sådan nogle hakker ned i hjulet. Da min far hentede mig, knirkede løbehjulet, og så sagde far: »Hvordan kan det være?« Og så gav jeg den lange forklaring, for jeg ved, at den ærlige vej er bedst. Min far sagde, at han ikke var sur eller irriteret, men han lød meget sur. Jeg kender hans stemme, når han lyder sur. Der var ikke så god stemning resten af dagen.

Hvordan kan man se på de voksne, at de skælder ud?

På ansigtsudtrykket, og nogle gange er der lige ved at falde tårer ud af deres øjne, fordi de også bliver lidt kede af det. Der kommer sådan et ekstra lag væske uden på øjet, og nogle gange ligner det lidt hundeøjne. De råber også mere, når de skælder ud, end når de snakker. Og så er det bare noget, man kan føle, når de er sure. Det føles selvfølgelig ikke rart. Jeg siger selvfølgelig undskyld, men så siger min mor: »Jeg er ligeglad med, om du siger undskyld, bare du tænker over det«. Og det er jo det, skældud handler om: Man skal tænke over det. Jeg synes helt bestemt, at man skal tænke over det. Og det må jeg indrømme, at jeg ikke er så god til. Men jeg er blevet bedre til det.

Hvad kunne de voksne sige i stedet for?

De kunne lave de stride ord om til nogle lidt blødere ord og tale i et andet toneleje. Jeg bliver bare pisket mere op og bliver mere sur, når jeg får skældud. Det hjælper overhovedet ikke. Men min mor og far er okay gode til det.

»Man føler på en måde, at ens forældre ikke kan lide en,« siger Silje, 10 år, 5. klasse 

Hvornår fik du sidst skældud?

Det var i timen, hvor jeg kastede en seddel til en af mine bedste veninder. Det måtte jeg ikke. Det var en seddel, om vi skulle gå i klub sammen. Det blev opdaget, fordi der er sådan en lærer, der holder meget øje med ting, og hun er rigtig skarp, og vi får skældud over nogle ting, man måske ikke burde få skældud over. Hun har sådan et fast surt blik, og så spørger hun: Hvorfor gør du det? Og så får man ikke engang lov til at svare. Man begynder at svede, og man tænker, ej, det skulle jeg ikke have gjort. Og man får sådan en følelse indeni, der ikke er rar. Man føler en rigtig stor skyldfølelse, fordi man bliver rigtig flov. Der er mange fra min klasse, der er lidt ligeglade med skældud eller rækker fuck til læreren i skjul og ruller med øjnene. Men jeg er rimelig meget sådan, at det skal man ikke gøre, for de skælder jo ud på grund af noget, du har gjort, og derfor er det ikke deres skyld. Man føler mest skyld med ens mor og far. For det er jo dem, man elsker. Man elsker jo ikke sine lærere på samme måde. 

Hvordan ser de voksne ud, når de skælder ud?

Min far er nogle gange lidt rød i hovedet, og de kigger begge to og stirrer på mig. De kigger meget strengt på en og åbner øjnene meget. Men de tager ikke øjenbrynene ned på en suragtig måde. De siger: Helt ærligt. Min mor har tit pegefingeren fremme.

Hvordan føles det at blive skældt ud?

Man føler på en måde, at ens forældre ikke kan lide en lige på det tidspunkt, og det er virkelig ikke rart. Det er tit, når jeg ligger i sengen, så bliver jeg ked af det, og så kalder min storebror på mor eller far og siger: »Silje græder«. Og så kommer de ind, og så får vi talt om det. Og jeg vil faktisk gerne være venner med dem. Jeg tror, at voksne tror, at skældud hjælper, fordi så bliver børnene kede af det, og så husker de det til en anden gang. Men sådan har børn det ikke, de er ikke ligesom hunde, man siger fy til.

»Man kan mærke det nede i maven og oppe i hjertet«
Elin, 10 år, 5.klasse, Ingrid, 8 år, 2. klasse, Lilly, 5 år, børnehave, (Louie 3 år, børnehave).

Kan I fortælle om engang, I fik skældud? 

Lilly: En dag da mig og Ingrid var alene hjemme, gik vi op i skabet og tog et stykke slik. Det må man ikke. Så blev mor sur på os. Vi klatrede op på bordet.Ingrid: Jeg tror, det var nogle vingummier. Så skyndte vi os at spise dem. Mor blev sur på os, da hun kom hjem. For vi havde glemt at lukke skabet. Man kan høre, hun er sur på hendes stemme. Stemmen er meget høj.

Lilly: Hun råber.

Elin: Nej, ikke særlig meget.

Ingrid: Man kan se det i ansigtet. Det er meget øjnene og lidt på munden. 

Elin: De voksne kan også blive sure, hvis man larmer meget.

Ingrid: Og hvis de siger stop, og man ikke stopper, så kan de også godt blive lidt sure.

Har I nogensinde fået meget skældud?

Ingrid: Ja, det er faktisk mig, der har lavet de hakker der i bordet. Det var, da jeg var lille, og jeg var rigtig sur. Så hakkede jeg en kniv ned i bordet, og så fik jeg rigtig meget skældud. Jeg tror, det var, fordi jeg ikke kunne lide maden, og fordi jeg ikke måtte få noget andet. Så blev mor og far ret sure på mig. Så sagde de, jeg skulle gå ind på mit værelse. Så gjorde jeg det.

Lilly: Det gør de ret tit.

Hvorfor skal man gå ind på sit værelse?

Lilly: Så kan man tænke over det, man har gjort. Ligesom Emil, han går bare ind i skuret i stedet for.

Elin: Men vores far og mor jagter os ikke ligesom Emil. Emil laver mange skarnsstreger. Han er jo selv ude om det, for han gør det jo selv. I stedet for at løbe efter ham kunne faren jo snakke med ham om, at det ikke var okay at gøre. For jeg tror ikke, det hjælper så meget at løbe efter ham, for så vil Emil bare løbe væk, og så vil de nok ikke få det løst.

Ingrid: Det er bedst at få det løst, så er man ikke sure på hinanden mere. Så kan man sige: Okay, det var mig, der lige gjorde noget der.

Hvem af jer får mest skældud?

Elin: Det er nok mest Lilly og Ingrid, der får skældud. Det kommer an på, hvem der startede. Hvis de slås, er det mest Ingrid, der får skældud, for hun kan slå hårdest.

Ingrid: Louie får ikke særlig meget skældud. Det er nok, fordi han godt kan råbe og skrige rigtig meget, hvis han bliver skældt ud. Og det er ikke rart, når han begynder at græde, for han græder virkelig højt.

Hvordan føles det at blive skældt ud?

Ingrid: Det er ikke så rart, og man kan godt blive lidt ked af det. Jeg kan mærke det nede i maven og oppe i hjertet.

Elin: Det er ikke så rart, og man kan godt blive ked af det eller sur på dem. Jeg har ikke prøvet at blive sur tilbage, kun en lille smule. Man kan godt blive lidt ked af det i maven.

Er der tidspunkter, hvor I får mere skældud?

Ingrid: Hvis vi ikke kan lide aftensmaden og siger, det ser ulækkert ud, eller man siger, at det smager af lort. Så bliver de meget sure.

Hvordan kan det være, at skældud kan gøre jer kede af det?

Ingrid: Hvis der er en, der råber, kan man godt blive lidt forskrækket eller ked af det. Eller hvis jeg har slået Elin rigtig hårdt, så kan jeg måske godt blive ekstra ked af det, fordi jeg også var ked af, at jeg havde gjort det. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Undgå bisphenol i maden: Derfor skal glasset med fødevarer stå op i køleskabet

I mange emballager kan der være brugt bisphenol-A (BPA), der er mistænkt for at påvirke sundhed og miljø. Emballagen skal ikke mærkes, hvis der er brugt BPA. Samvirke har samlet nogle forholdsregler, du kan tage, hvis du vil mindske risikoen for at udsætte dig selv og familien for bisphenol-A.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 25. november 2015
Indersiden af et metallåg på marmelade eller drikkevarer kan være foret med bisphenol-A. Derfor bør du ikke lade dine madvarer ligge på køleskabshylden.

Hold øje med mærker

Nogle producenter mærker med det hormonforstyrrende stof bisphenol-A på plastprodukter og emballage, men der er ikke mærkningspligt. Kig alligevel efter mærker som ”Bisphenol-A fri” eller ”BPA-fri”. Nogle plastprodukter er mærket i bunden med en genbrugstrekant. Hvis trekanten har tallet syv i midten, kan plasten indeholde bisphenol-A.

 

Bisphenol A må ikke være i sutteflasker

Bisphenol-A er forbudt til emballage til fødevarer til børn under 3 år. Det betyder, at der ikke må være bisphenol-A i lågene på eksempelvis babymad. 

I Danmark er bisphenol-A også forbudt i alle fødevarekontaktmaterialer til børn under 3 år. For eksempel må sutteflasker ikke indeholde bisphenol-A

Hold øje med polycarbonat

Bisphenol-A findes ikke i plastflasker til vand, øl eller sodavand, men kan findes i plast og plastflasker af typen polycarbonat. Det gælder for eksempel beholdere til vandkøling. Polycarbonat kendes på, at det er et ubøjeligt og klart materiale. Drik vand fra hanen – og hæld vandet op i et glas. 

Se indersiden af dåsen

Bisphenol-A kan findes i lakken på indersiden af dåser til fødevarer og drikkevarer, lakken på indersiden af metallåg og kapsler til glasemballage, men også på kasseboner. 

Lad derfor dine drikkevarer, marmelader og lignende stå op på køleskabets hylder. Så kommer fødevaren ikke i kontakt med låget. Og køb mad på glas frem for på konservesdåse, hvis dåsen ikke er garanteret BPA-fri. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kør ordentligt: Sådan bruger du det lange lys korrekt

Du skal kunne nå at bremse op, hvis du ser noget uventet på vejbanen. Derfor skal du altid køre med så meget lys på bilen, at du kan nå at standse inden for lysets rækkevidde. Sådan lyder det fra René Arnt, der er kørelærer og landsformand i Dansk Kørelærer-Union. Bliv opfrisket i reglerne om, hvornår du skal bruge dit fjernlys.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 25. november 2015
På en uoplyst vej hjælper dit fjernlys dig, så du kan se eventuelle hindringer og nå at bremse ned i tide.

Hvorfor bruge fjernlys?

Fjernlyset – eller det lange lys – på din bil er til, så du kan orientere dig ordentligt på mørke veje, der ikke er oplyst. Det er til din og andres sikkerhed.

Kører du ikke med fjernlys, når du skal, kan du risikere, at du ikke kan nå at bremse ned, hvis der for eksempel går et dyr eller holder en strandet bil uden lys midt ude på vejen. Simpelthen fordi du ikke har nået at se hindringen i god nok tid.

»Du skal altid have så meget lys på din bil, at du kan nå at standse for eventuelle hindringer,« siger René Arnt, der er kørelærer og landsformand i Dansk Kørelærer-Union.

Hvornår skal du slukke fjernlyset, hvis der kommer en modkørende?

Kører du på en mørk vej, og kommer der en modkørende, skal du blænde ned i passende afstand. Brug eventuelt kantpælene som indikator – der er cirka 100 meter mellem hver kantpæl.

  • Kommer der en modkørende bil eller motorcykel, skal du skifte til nærlys 200 til 300 meter, før I passerer hinanden. 
  • Kommer der en modkørende cykel eller knallert, skal du skifte til nærlys 100 til 150 meter, før I passer hinanden.

Skal du ned i fart, inden du slukker fjernlyset?

Husk, at du skal tilpasse hastigheden til de nye lysforhold, inden du blænder ned. Oftest skal du ned i fart. Hvis du kører 80 kilometer i timen, kan nærlyset ikke lyse vejen tilstrækkeligt op til, at du kan nå at bremse, hvis du ser en eventuel hindring.

Du behøver altså ikke blænde ned på en lang, lige strækning, allerede når du kan se den modkørendes forlygter. 

Tænd fjernlyset igen, når du har passeret den modkørende bil, hvis der ikke er flere modkørende trafikanter.

Hvad hvis du kører bag en anden bil?

Når du kører bag ved en anden bil, kan fjernlyset fra din bil let genere den forankørende. 

Sluk derfor fjernlyset, når du nærmer dig den – som tommelfingerregel cirka 110 til 130 meter før. Husk at holde en passende afstand på minimum på 3 sekunder til forankørende. 

Du må her godt køre hurtigere, end hvad dit nærlys rækker til, fordi den forankørende lyser vejen op. Vær dog opmærksom på, at der stadig kan komme modkørende, sving, bakker og andet, der gør, at den forankørende skal ned i fart – og derfor også dig.

Blænd ikke modkørende tog

Du må ikke blænde modkørende tog. Kører du langs skinner, og kommer der et tog, skal du blænde ned. 

Du behøver ikke blænde ned, hvis du kører forbi et hus, der ligger på en uoplyst vej. Vælger du at gøre det af høflighed, skal du huske at tilpasse hastigheden til nærlysets rækkevidde, inden du skifter til nærlys.

På bakker skal du skifte til nærlys, lige før den modkørendes lygter bliver direkte synlige.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor får man uro i benene (RLS)

Uro i benene eller rastløse ben kaldes også Willis-Ekbom disease eller RLS, som står for Restless Leg Syndrom. Lidelsen er dagligdag for 5-10 procent af befolkningen og kan være ubehagelig, men er ikke farlig. Bliv klogere på de urolige ben.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 23. november 2015
Ben i en seng.
Det kan hjælpe at strække dem eller gå en tur, hvis benene begynder at stikke og krible.

Sådan føles uro i benene

Det er svært at holde benene i ro, det kan føles ubehageligt, og du mærker måske kriblen, stikken, brænden eller regulære smerter i benene. 

Nogle kan dog få fornemmelserne også i andre lemmer. Uroen opstår som regel ret pludseligt og er næsten umulig at ignorere. Du får en uimodståelig trang til at bevæge benene, når uroen indfinder sig.

Uroen opstår, når du slapper af, om aftenen og om natten eller i nogle tilfælde, når du er i ro i løbet af dagen. De værste tilfælde kan gå ud over nattesøvnen.

Derfor får man uro i benene

Desværre er der ikke noget entydigt svar på, hvorfor RLS opstår, men man mener, at det har noget at gøre med signalstoffet i hjernen dopamin og jernstofskiftet ligeledes i hjernen.

Der er stor sandsynlighed for at du arver et sæt uroligt bentøj, hvis der er andre i din familie, som lider af RLS.

Forhøjet risiko for RLS i forbindelse med sygdomme eller tilstande som...

  • høj alder
  • graviditet
  • jernmangel
  • diabetes
  • nyresygdomme
  • Parkinsons
  • leddegigt

Sådan behandler du RLS

Der er ikke nogen decideret kur mod RLS. I milde tilfælde kan det være nok at rejse sig, strække benene, bevæge sig rundt eller gå en tur. Men der er mulighed for, at symptomerne kommer igen, næste gang du falder til ro.

Nogle bliver behandlet med succes med jern eller andre tilskud, ligesom det kan hjælpe for andre at skære ned på indtag af drikkevarer, som indeholder koffein. 

I visse tilfælde forsvinder lidelsen igen efter noget tid, men i grelle tilfælde kan man behandle med små doser af samme medicin, som man bruger mod Parkinsons sygdom.

Omkring 15-25 procent af tilfælde med urolige ben kræver behandling, og er du i tvivl eller meget generet af urolige ben, bør du opsøge egen læge.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Derfor får man diskusprolaps

Tunge løft, skæve bevægelser og slid. I mange år har læger haft mistanke om, at tunge løft, skæve bevægelser og slid øger risikoen for diskusprolapser. Sådan forholder det sig ikke nødvendigvis, forklarer Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 17. november 2015
Kvinde set bagfra tager sig til ryggen
Der er kun sjældent sammenhæng mellem at bruge ryggen meget og at få diskusprolaps.

Sådan får man diskusprolaps

Før troede man, at enhver diskusprolaps, der på scanninger ses som en udposning, var farlig. Men en diskusprolaps giver først smerter og gener, hvis noget af den indre kerne i den trænger ud. Gør kernen det, kalder man det for en klinisk relevant diskusprolaps.

“Hvis en sprække i en diskus’ ydre ring bliver stor nok, kan noget af kernen trænge ud og påvirke nerveroden, som løber i kanalen i rygsøjlen. Det trykker på nerverne, og der er også betændelses-stoffer i kernen, som påvirker nerveroden,” siger professor emeritus Tom Bendix. 

Påvirkningen af nerverødder gør ondt, mest der hvor nerven går hen, altså i benet eller armen. Diskusprolaps forekommer oftest i lænden og noget sjældnere i nakken.

Prolapsen sidder i generne

En normal, pæn diskus - disci i flertal - kan under normale fysiske forhold ikke lave en prolaps. Der skal være sprækker i diskens ydre ring, før det kan ske.

”De fleste mennesker har sprækker i en eller flere disci i større eller mindre grad.  Har man mange sprækker, skyldes det ikke fysiske belastninger, men langt mere genetiske forhold.  Man troede førhen, at synderen var fysiske belastninger, men midt i 90’erne fandt man ud af, at fysisk belastning kun havde meget beskeden betydning,” siger Torben Bendix.

LÆS OGSÅ: Symptomer på diskusprolaps

Du kan godt få rygsmerter, hvis du har sprækker i en diskus, men til forskel fra en diskusprolaps, hvor smerten er dominerende i ben eller arme, vil rygsmerter ved sprækker i en diskus gøre mest ondt i ryggen.

Du får ikke en diskusprolaps af at bruge ryggen

Har du et job med fysiske belastninger af ryggen, kan du opleve flere rygsmerter, end hvis du har et stillesiddende job. De hårdere fysiske belastninger ødelægger dog ikke dine disci i ryggen.

“Ser du på en tømrer eller en kontorarbejder, er der ikke flere sprækker i diskus hos den ene eller anden.  Risiko for klinisk relevant diskusprolaps - altså en prolaps, som er til gene - er kun beskedent større hos tømreren. Det handler i langt højere grad om, hvor gode dine gener er, og hvor stærke dine disci er i forvejen,” siger Tom Bendix.

En klinisk relevant diskusprolaps kræver ikke nødvendigvis behandling. Det er de færreste, der får en diskusprolaps, som skal opereres. De fleste prolapser går nemlig i sig selv efter cirka 3 måneder.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Symptomer på diskusprolaps

Ondt i ryggen kan du få af så mange ting, og smerter er ikke ensbetydende med diskusprolaps. Tom Bendix, professor emeritus hos Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme på Rigshospitalet Glostrup forklarer om symptomer på diskusprolaps.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 12. november 2015
Mand set fra siden tager sig til ryggen.
Smerter i ben eller arm vil dominere smerter i ryggen, hvis du har en diskusprolaps.

Smerterne er mindst i ryggen ved diskusprolaps

Oftest får man diskusprolaps i lænden, men en prolaps kan forekomme alle steder, vi har en diskus. Næsthyppigst er nakken, mens diskusprolaps i brystdelen af ryggen er mest sjælden. De fleste diskusprolapser generer ikke, men gør de det, kalder man det for en klinisk relevant diskusprolaps.

“Der er flere symptomer, der skal være til stede, før der er tale om en klinisk relevant diskusprolaps. Men overordnet kan man sige, at ved en prolaps i lænden, skal smerter i benet dominere over dem i ryggen,” siger rygekspert Tom Bendix.

Sidder diskusprolapsen længere oppe i halshvirvelsøjlen, vil smerterne forekomme i den ene arm i stedet for i benet. På grund af måden, nerverne løber i rygsøjlen, vil det næsten altid kun være det ene ben eller den ene arm, smerterne kommer i.

Derfor giver diskusprolaps smerter i benet

En diskus er et blødt led mellem ryghvirvlerne, som gør ryggen bevægelig. Hvis en sprække i den ydre ring af diskus går helt ud gennem hele det yderste lag vil den ofte bule ud og eventuelt give smerter, der især føles nede i benet.

LÆS OGSÅ: Sådan håndterer man diskusprolaps

“I rygsøjlen løber nogle nerverødder. Når en klinisk relevant diskusprolaps presser på disse nerver, sender det smertesignaler derhen, hvor nerverne ender. I lændeområdet vil det oftest være i et af benene, alt efter hvor prolapsen sidder, og hvilke nerverødder, den trykker på,” siger Tom Bendix.

Har du en prolaps i den nederste del af ryggen, får du derfor bensmerter, som er mere dominerende end dem i ryggen.  Ofte følger der tegn på midlertidig nerveskade med.

Kraftnedsættelse er et symptom. Det kan knibe med at stå på tå eller at løfte forfoden, afhængigt af hvor prolapsen sidder.  I et område af benet eller skridtet er der ofte nedsat følesans.  Du kan også have svagere eller ingen reflekser.

En diskusprolaps giver kun gener, hvis:

  • Den påvirker en nerverod. Det giver smerter i ryg, men endnu flere i benet og måske foden.
  • Der siver noget ud fra diskens kerne. 

Symptomerne på diskusprolaps er:

  • Smerter i ben/arme er dominerende i forhold til ryg/nakkesmerterne.
  • Du har ofte nedsat muskelstyrke, reflekser og følesans, hvor smerten er; eksempelvis kan det ene ben føles stærkere eller i forhold til det andet.
  • Du har smerter ved fremadbøjning.
  • Du er ofte skæv i ryggen, fordi du kompenserer holdningen for at give nerven mere plads.

Finder lægen alle disse symptomer, er diagnosen egentlig klar.  Man kan eventuelt foretage en MR-scanning for at være helt sikker, men i oplagte tilfælde er det ikke nødvendigt, med mindre lægen vælger at operere.