Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan skal du opbevare din vin

God vin bliver bedre med alderen. Eller gør den? Der findes grundlæggende 3 slags vin: Den, du skal drikke i dag, den, du skal drikke inden for det næste års tid, og den, du kan gemme mange år endnu. Her er Samvirkes guide til orientering i og opbevaring af de 3 kategorier.
Af Rasmus Holmgård | Foto: Colourbox | 3. december 2014
Hvis du er i tvivl om, om vinen bør gemmes, er det bedst at lade være.

Vin, der skal drikkes med det samme

Langt størstedelen af verdens vinproduktion bliver konsumeret inden for 2 år fra høsttidspunktet. Typisk kan en vin frigives til salg 4-6 måneder efter, at druerne er taget af stokken. Jo yngre vinen er, desto mere frisk, frugtig og saftig er den. Det er noget, de fleste af os godt kan lide.

Som vinen bliver ældre i flasken, taber den langsomt, men sikkert sin frugt og vinder til gengæld det, man kalder ”kompleksitet”, altså et antal aromatiske nuancer, som er med til at give en spændende drikkeoplevelse.

De fleste vine er bedst, når de er unge

Men det er langtfra alle vine, der har potentiale til at opnå nogen nævneværdig kompleksitet. De fleste vines kvalitet ligger i frugtigheden, og derfor er de fleste vine bedst, når de er unge. 

Så godt som alle vinene på dit supermarkeds hylder er klar til at drikke, og du vinder ikke noget ved at gemme dem. Tværtimod.

Det gælder både hvidvine og rødvine, og særligt dem på aromatiske druesorter som f.eks. sauvignon blanc og riesling. Og også i særlig grad rødvine fra varme regioner i f.eks. Chile, Argentina og Australien. De har brug for frugten i næsen for at holde sig friske og underholdende.

Hvis du er i tvivl om, om vinen bør gemmes, er det bedst at lade være. Stil flasken på dit køkkenbord, indtil en gunstig lejlighed byder sig, og husk at køle den lidt ned inden servering. En lav temperatur hjælper også på friskheden – det, som din vin er bedst til.

Vin, der skal drikkes inden for det næste års tid

Det er dog ikke alle vine, som taber kvaliteten, fordi frugten viger i smagsbilledet. Chiantier, baroloer, riojaer, bordeauxer, bourgogner og flere andre vintyper kan have værdifulde kvaliteter, der ikke kun ligger i frugten, og som derfor ikke forgår lige med det samme.

Det er kvaliteter så som en saftig syre, der gør vinen læskende, markante tanniner, der gør vinen fast og god til fed mad, og en eventuel begyndende aromatisk kompleksitet, der er større end frugtkomponenten alene.

Find et mørkt og køligt sted

Betaler du mere end 70-80 kr. for en flaske vin, kan du tillade dig at forvente, at vinen besidder nogle kvaliteter, som går ud over frugten. Det betyder, at du ikke behøver at have travlt med at sætte den til livs.

Det betyder imidlertid ikke, at vinen stensikkert vinder yderligere kvalitet ved lagring, så pak den ikke alt for langt ned i kælderen. Men den bør holde sig lækker i mindst 1 års tid, uden at kræve minutiøs kontrol med temperatur og luftfugtighed.

Find et mørkt og køligt sted i huset eller lejligheden. En stabil temperatur er vigtigere end en meget lav. Køkkenet er typisk husets dårligste rum, fordi temperaturen svinger meget. Et køligt soveværelse, for eksempel under sengen eller i bunden af et mørkt klædeskab, er et fint sted at opbevare de kraftigere og begyndende komplekse vine i op til 1 års tid.

Køb evt. 6 eller 12 flasker på tilbud, og knap dem op med 1 eller 2 måneders mellemrum. Så oplever du vinen på de forskellige stadier af sin udvikling. 

Vin, der kan gemmes i en årrække

Vinene i den tredje kategori er dyre. Det er få vine til under 100 kr. flasken, som decideret bliver bedre ved at blive gemt i over 1 år, fra du lægger vinen i indkøbskurven. Og typisk skal du væsentlig højere op i pris, før det giver økonomisk mening at købe vine med det formål at gemme dem i årevis.

De fleste mennesker holder af frisk frugt, men der findes også dem, der foretrækker et mere dæmpet, mildt og mindre direkte og insisterende udtryk i deres vine. Hvis du har det sådan, kan du med fordel gemme også de billigere vine i 3-4 år.

Alle andre bør gå meget målrettet til værks, for intet er mere ærgerligt end at vente i flere år på noget, der ender med at skuffe, fordi vinen alligevel var bedre, da den blev købt. Det er nogle svære flasker at komme igennem fredag efter fredag.

Vinen, der skal gemmes, skal være robust

For at blive bedre med alderen skal vinen som ung både besidde en sund og koncentreret frugt, en kraftfuld struktur (syre + tannin) og være i god balance. Er vinens opbygning ikke tilstrækkeligt robust, vil den stærkeste komponent med tiden dominere de andre, og vinen kan tabe sin balance.

Selvom rødvinsdruer som cabernet sauvignon, merlot, tempranillo, nebbiolo, sangiovese og gode udgaver af hvidvinsdruer som chardonnay og riesling alle har et stort positivt udviklingspotentiale, skal der mere til end den rigtige druesort, for at vinen vinder ved lagring.

Potentialet sikres i lige så høj grad ved produktionsprocessen hele vejen fra marken til flasken, herunder ikke mindst ved hjælp af fadlagring, som kan være afgørende for en vins gemmepotentiale.

Ved lagring i over 1-2 år er dit klædeskab ikke nok til at sikre den langsomme og stabile udvikling af vinen. Hvis dit hjems koldeste rum er 22 grader, er det stadig 6-8 grader for meget. Medmindre du har en kølig kælder, bør du investere i et lille vinkøleskab; man kan få dem fra et par tusind kroner. Læg både røde og hvide vine ved 14 grader, og sørg for, at køleskabets glasdør er tonet, så der ikke slipper UV-stråling fra sollys ind i skabet.

Flasker med korkprop skal ligge ned

Husk, at vinflasker, der er lukket med korkprop, skal ligge ned, så vinens kontakt med proppen kan sikre det rette fugtindhold i korken. Når proppen er fugtig, svulmer den op og stemmer ud i flaskehalsen, så flasken holdes helt tæt.

Bed din disponent eller vinhandler om råd, så du får lagt de rigtige vine i skabet. At købe vine for at udvikle dem er en dyr sport, men det er stærkt vanedannende, når man får smag for det.

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Se, hvad sandsynligheden er for, at du får en dreng eller pige

Det er en sejlivet myte, at der er størst sandsynlighed for, at man får en pige, hvis man har to piger i forvejen. Men der er ingen forskel på sandsynlighed for, at det bliver en pige, uanset hvilket køn de ældre søskende måtte have.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 3. december 2014
Tre børn står ved siden af hinanden og smiler ind i kameraet
Søskendes køn er afgørende for, hvor mange børn vi får.

At søskendes køn fortæller noget om den nye babys køn, er en myte

Mange forældre tror, at hvis de har 2 eller flere børn af samme køn, vil deres næste barn med al sandsynlighed blive af samme køn som de foregående børn. Men det er kun en skrøne, viser et stort studie, Danmarks Statistik har foretaget. I deres analyse af 225.000 familier viser kønsrækkefølgen, at der altid er 49 procents sandsynlighed for, at dit barn bliver en pige, og 51 procents sandsynlighed for, at det bliver en dreng.

Tallene taler tydeligt

Tallene er trukket fra Danmarks Statistiks fertilitetsdatabase. Statistiken er hentet fra 1970 til i dag, og man har analyseret kønsrækkefølgen hos børn med to eller flere søskende, der har samme far og mor.

Har du to børn af samme køn, får du nok et tredje barn

Selvom du ikke kan spå om dit ufødte barns køn, ud fra om der allerede er pige- eller drengebørn i familie, så kan børnenes køn fortælle os noget andet. Der er nemlig større sandsynlighed for, at du og din partner får et tredje barn, hvis jeres to første børn er af samme køn.

Det fjerde barn

Hvis du til gengæld har fået 2 drenge og så en pige, er der kun 16 procent sandsynlighed for, at du får et 4. barn. Hvorimod, hvis du har fået dreng, pige, dreng eller pige, dreng, pige, er der omkring 20 procents sandsynlighed for, at du fortsætter børnefesten og får et 4. barn.

Får du mange piger, fortsætter du med at yngle

Sandsyndligheden for, at du og din partner får et barn mere, er dog allerstørst, hvis I har fået 4 piger. Hele 30 procent vælger at fortsætte børneprojektet og får et 5. barn, hvis de har fået 4 piger til at starte med. 

Anderledes ser det ud, hvis du har 4 drenge. Så er der kun 24 procents sandsynlighed for, at du får et 5. barn.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Nyd julens krydderier året rundt

Husk at bruge julens krydderier, når julen er overstået, de er stadig eventyrlige i din mad. Læs her, hvad julekrydderierne smager bedst sammen med.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 3. december 2014
krydderier
Stjerneanis er fint til fisk, nelliker kan stikkes i løg i en gryderet, og kanelen bagest i billedet er god til lam.

Brug julekrydderierne til kød og fisk

Nelliker, kanel, stjerneanis, vanilje og kardemomme. Det er navnene på de krydderier, der får mange af os til at tænke på brunkager, juleknas og gløgg. Grunden til, at vi spiser julekrydderierne lige netop i julen, er, at de engang var så dyre i anskaffelse, at de blev reserveret til brug i højtiden.

I Mellemøsten, Asien og de lande, julens krydderier ellers kommer fra, bruges de ganske enkelt som krydderier, der passer dejligt til grøntsager, kød, fjerkræ, fisk og frugt, og du kan sagtens bruge kanel i hele rør, nelliker og alle de andre krydderier i din mad året rundt. I stedet for at prikke nellikerne ind i en appelsin til jul kan du prikke nelliker i et løg og koge det med i gryden næste gang, du laver en duftende simreret. Husk, at krydderierne får optimal smag af at blive varmet op på en tør pande inden brug.

Krydderier indeholder antioxidanter

Krydderrier er sunde og indeholder antioxidanter, så der er god grund til at ødsle med smagen af krydderier. Antioxidanter kan beskytte mod udvikling af kræft og hjerte-kar-sygdomme. Krydderier er også gode til at give mæthedsfornemmelse, fordi de stimulerer kroppens sanser. Opbevar krydderierne mørkt i en skuffe eller et skab, så holder de længst. Gamle krydderier er uskadelige, men alle krydderier mister deres smag og gode egenskaber med tiden.

Krydderier og mad, der passer sammen

Nelliker smager godt sammen med blandt andet æble, bacon, svinekød, oksekød, kaffe, løg, appelsin og tomat og krydderierne vanilje og ingefær.

Kanel smager godt sammen med blandt andet mandler, banan, oksekød, gulerod, kirsebær, chokolade, kaffe, lam, jordbær og vandmelon og krydderierne anis, kardemomme, nellike, ingefær, timian og mynte.

Vanilje smager godt sammen med blandt andet æg, rabarber, fersken, solbær, skaldyr og tomat og krydderierne nellike og ingefær.

Kardemomme smager godt sammen med blandt andet mandler, abrikos, bacon, lam, banan, mango, gulerod, chokolade og krydderierne koriander korn, ingefær, safran og vanilje, og så er det godt i bagværk.

Stjerneanis smager godt sammen med blandt andet mandler, æbler, asparges, bacon, bacon, banan, gulerødder, kylling, chili, æg, agurk, gedeost, figen, citron, melon, svampe, svinekød, fede fisk og hvide fisk, østers, oliven, ærter, grapefrugt, mynte og vanilje.

 

Kilde: The Flavour Thesaurus, Niki Segnit.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvad er IQ?

Hvad dækker betegnelsen IQ over, og til hvilket formål er det blevet anvendt? Samvirke har spurgt professor Jens Mammen, som her gør os klogere på begrebet.
Af Kristian Lauritzen | Colourbox | 3. december 2014
blyant på papiret af en IQ-test
IQ er et kontroversielt emne, der igennem årene har været genstand for stor diskussion.

IQ er et gennemsnitsmål af bestemte færdigheder

Hvis du har prøvet at tage en traditionel IQ-test, er du sikkert blevet præsenteret for en lang række spørgsmål, hvor du skal sætte trekanter i system, angive det næste tal i en række eller den næste kasse i et mønster.

Nogle IQ-prøver har fokus på geometri og logisk  sans, mens andre måler på testpersonens sprolige færdigheder. 

IQ er et forsimplet mål

Er en persons IQ så udtryk for noget brugbart i tilværelsen? Ikke nødvendigvis, mener Jens Mammen, professor, dr.phil. og tidligere institutleder ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet.

»En IQ-profil kan fortælle, hvordan en person fungerer inden for en række specifikke færdigheder. Men skal der være fornuft i at foretage en profil, skal det gerne følges op af specialiserede test og samtaler,« pointerer professoren. 

Ifølge ham er IQ i sig selv blot et endimensionelt mål og ikke nok til at vurdere en persons evner i tilværelsen.

IQ-testen blev i sin tid brugt til at frasortere ved session

»I gamle dage blev IQ-testen eksempelvis brugt til at frasortere dårligt begavede unge mænd til den militære session. Ligesom den blev brugt som et groft screeningsredskab i forbindelse med visitation af svagt fungerende personer til behandlingstilbud uden for arbejdsmarkedet,« forklarer Jens Mammen. 

Det vil sige, at man ganske enkelt sorterede folk fra ud fra en simpel talskala.

IQ er stort set ikke anvendt i videnskabelig sammenhæng

IQ-test har stort set aldrig har været brugt i seriøse videnskabelige sammenhænge. Det er for upræcis en måling, fortæller Jens Mammen.

»Inden for lægeverdenen arbejder man heller ikke med generellehelbreds- eller sundhedsmål, som slår alt sammen i en pærevælling. Det ville være værdiløst, da det mål ikke ville kunne sige noget om, hvad folk fejler, om det er gigt i knæet eller dårlige nyrer,« understreger psykologiprofessoren. 

Nogle psykologer hævder, at der er en sammenhæng mellem folks IQ, og hvordan de potentielt vil klare sig i livet. At der skulle være en svag sammenhæng, kan ikke udelukkes, mener Jens Mammen. Men de psykologer, der argumenterer for det synspunkt, burde i højere grad inddrage en persons mere afgørende kognitive evner, siger han.

»Det, der virkelig betyder noget for vores evne til at få succes i livet, handler om kognitive evner, såsom evnen til at bruge sine erfaringer, læringsevne og langtidshukommelse. IQ-testen er blot små pusleopgaverpå et bord,« påpeger professoren.

Tag en IQ-test

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor får gamle mænd hår på ørerne?

Nogle ældre mænd får kraftig hårvækst på ørerne, efterhånden som alderen skrider frem. Man ved dog ikke helt, hvorfor nogle mænd må frem med trimmeren for at få hårfri ører.
Af Mads Munch Nielsen | Foto: Colourbox | 1. december 2014
Nærbillede af ældre mands øre med hår på
Det er oftest på den lille flap ved øregangen, tragus, at mænd får tydelige hår, når de kommer lidt op i alderen.

Hår på ørerne er – måske – genetisk bestemt

Noget tyder på, at det er genetisk bestemt, om du får hår i ørerne, når du bliver ældre. Men det er et felt, der ikke er forsket meget inden for, forklarer hudlæge og ph.d. Peter Jensen fra Gentofte Hospital. 

»Ikke alle mænd får kraftig hårvækst i ørerne, når de bliver ældre. I mange år mente man, at egenskaben at få hår på ørerne sad på det mandlige kønskromosom. Altså troede man, at man arvede hårvækst på ørerne fra sin far. Men forskning har også vist, at man ikke gør. Arvegangen er altså meget mere kompliceret end som så,« siger han.

Lange hår på ørerne

Peter Jensen fortæller, at hår ofte vokser på den lille flap ved øregangen, tragus, når nogle mænd nærmer sig de 40. 

Dine hår i ørerne bliver desuden omkring 1 centimeter lange, hvis du ikke barberer dem væk – i Indien findes der dog ifølge Guinness World Records en mand, som har 18 centimeter lange hår stikkende ud fra sine ører.

Hårtab er mere interessant

Den forskning, der ligger bag det, man ved om hårvækst på ørerne, blev udført i 60’erne og 70’erne, hovedsageligt i Asien. Men det er ikke noget, man i dag ofrer forskningsmidler på at blive klogere på, forklarer Peter Jensen.

»Man forsker meget mere i hårtab end i uønsket hårvækst. Hvis man har hår på ørerne, kan man jo bare barbere det væk. Modsat ligger der en potentiel guldmine, hvis man finder ud af, hvorfor folk taber deres hår. Det, der interesserer os forskere mest, er det, som generer patienterne,« siger han.

Vil du af med dine hår i ørerne, råder hudlæge Peter Jensen dig til at trimme, barbere eller – hvis du har en høj smertetærskel – plukke dem af med en pincet. Tyr du til den smertefulde løsning, varer det længere tid, før de vokser ud igen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Pas på med køligt soveværelse

Er dit soveværelse for køligt, kan det give store problemer med skimmelsvamp. Se her, hvordan du både sover godt - OG holder huset svampefrit.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox Illustration: Cornelius Corneliussen | 1. december 2014
seng står midt på en sneklædt mark
Et køligt soveværelse giver mange en bedre nattesøvn, men pas på med at sove for kølig.

Vi sover bedst lidt køligt

Er du en af dem, der godt kan lide at sove køligt? Så er du ikke alene, for vi mennesker sover bare bedre, når vi sover køligt.

Men sover vi for køligt, kan temperaturforskellen mellem det kølige soveværelse og de omkringliggende rum i din bolig give fugtproblemer og skimmelsvamp.

Koldt soveværelse kan give skimmelsvamp

Ifølge Bolius’ energivejleder Jeanette Standly Mikkelsen bør soveværelset ideelt set have en konstant temperatur på 20-22 grader - ligesom resten af huset.

Bliver temperaturen i soveværelset mere end 5 grader lavere end i resten af huset, risikerer du kondensdannelse på overfladerne i rummet, når den varme luft fra resten af boligen søger ind i det kolde soveværelse – også selv om du holder døren til soveværelset lukket.

Og så snart, der er fugt og organisk materiale som støv, tapet eller træ til stede, kan skimmelsvamp leve og vokse.

Sænk temperaturen i soveværelset om natten

Du kan dog godt natsænke temperaturen i soveværelse til 18 grader uden risiko for skimmelsvamp, så længe du følger nogle enkle retningslinjer.

Og så skal du hæve temperaturen igen, når du står op om morgenen.

Køl luften ned – ikke rummets overflader

Man skelner nemlig mellem kølig luft og kølige overflader i rummet. Når overfladerne - altså vinduer og vægge - bliver kolde, dannes der kondens. Men du kan sagtens køle luften ned om natten.

Der må dog maksimalt være ca. 5 graders forskel på temperaturen i de forskellige rum i huset, da der ellers er risiko for, at der dannes kondens i det kølige rum.

Sådan sover du køligt - uden at fodre skimmelsvampen

Skru ned for varmen om natten, og skru op igen, når du står op om morgenen.

Luft ud inden sengetid. Det er ok at køle luften i soveværelset ned, når du skal sove. Når du har skruet ned for varmen inden sengetid, skal du lufte ud med gennemtræk i 5-10 minutter. Gør det fx, mens du børster tænder.

Sæt temperaturen til 18 grader i soveværelset om dagen. Det er ok, at soveværelset ikke er helt ligeså varmt som stuen i løbet af dagen, så længe temperaturforskellen højst er 5 grader. Står termostaten fx på 4 i stuen, kan du stille den på 2,5 i soveværelset i løbet af dagen - så holder du rumtemperaturen på ca. 18 grader i soveværelset.

Tænk dig om, hvis du sover med åbent vindue. Det er ok at sove med åbent vindue om natten, så længe der ikke er alt for koldt udenfor. Når du sover med åbent vindue, køler du dog ikke kun luften men også overfladerne i rummet ned, og derfor er det vigtigt, at du varmer rummet op igen i løbet af dagen. Men er det så koldt udenfor, at temperaturen i soveværelset sænkes til 5-10 grader, vil det koste for meget på varmeregningen at hæve temperaturen til 20 grader igen - så hold vinduet lukket, når der er meget køligt udenfor.

Luft ud hver morgen. Om morgenen er det vigtigt at lufte ud, så du slipper af med den fugtige luft i soveværelset – særligt, hvis du sover med lukkede vinduer. Og så kan du hæve rumtemperaturen igen.

Hold afstand fra møbler til ydervæg. Hvis du har en dårligt isoleret ydervæg, er det en god idé at holde ca. 10 cm afstand fra fx seng og skabe til væggen. På den måde kan frisk luft komme ind til væggen og mindske risikoen for skimmelsvamp.

Tør fugt af overfladerne. Hvis der i løbet af natten er dannet kondens på indersiden af dine ruder, skal du tørre det væk med en tør klud, så du mindsker grobund for skimmelsvamp.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Så meget el, vand og varme bruger en gennemsnitsfamilie

Bruger I mere strøm, vand og varme end andre familier gør? Læs, hvad en gennemsnitsfamilie og dansker bruger, hvad det koster, og find ud af, hvad du bruger mest strøm og vand til i hjemmet.
Af Bolius.dk | Foto: Colourbox Illustration: Cornelius Corneliussen | 1. december 2014

Se, om du er gennemsnitlig

Betyder de lange brusebade, at I bruger mere vand end andre familier? Eller gør de energisparende pærer, at I bruger mindre strøm end gennemsnittet?

Bolius har fundet frem til, hvad en typisk dansker og en typisk familie bruger af strøm, vand og varme, og hvor meget det koster, så du kan sammenligne jeres forbrug med gennemsnitsforbruget.

Husk, at der kan være stor forskel på priserne alt efter, hvilket elselskab, vandværk og specielt opvarmningsform, du har.

Så meget strøm bruger en familie i gennemsnit

En typisk dansker bruger ifølge Energistyrelsen i gennemsnit 1.568 kWh pr. år, mens en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn bruger 6.300 kWh om året.

I oktober 2014 var den gennemsnitlige elpris inkl. abonnement 2,28 kr. pr kWh. Dermed bruger en dansker i snit 3.575 kr. om året på el, mens en gennemsnitsfamilie har en årlig elregning på 14.364 kr.

Det bruger vi strømmen på

Ifølge Energistyrelsen bruger en familie på 2 voksne og 2 mindre børn, der bor i et hus på 140 m2, strømmen således:

Underholdning: 23 %

Vask: 20 %

Belysning: 16 %

Køle- og fryseapparater: 15 %

Opvarmning: 15 %

Madlavning: 6 %

Diverse: 6 %

Så meget vand bruger en typisk familie

I 2013 brugte en dansker i gennemsnit 38,9 m3 vand i sin bolig, eller 107 liter pr. dag. Med en gennemsnitlig vandpris på 62,66 kr. pr. m3, eller 6,3 øre pr. liter, svarer det til en vandudgift på 2.476 kr. om året pr. person.

En familie på 2 voksne og 2 børn bruger ca. 150 m3 vand om året - den gennemsnitlige vandregning er altså på 9.399 kr. om året.

Det bruger vi vandet til

Ifølge Danva bruges vandet i hjemmet på følgende måde:

Bad og personlig hygiejne: 36 %

Toiletskyl: 27 %

Tøjvask: 13 %

Opvask, rengøring: 10 %

Mad og drikke: 7 %

Øvrigt: 7 %

Stor forskel på varmepriser

Der kan være kæmpe forskel på, hvor mange penge en familie bruger på at opvarme sin bolig. Der er både stor forskel på prisen på forskellige opvarmningsformer, men også inden for de samme varmekilder er der et enormt spænd –- specielt ved fjernvarme, hvor prisforskellen kan være mange tusinde kroner om året alt efter, hvilket fjernvarmeværk du hører under.

SE DANMARKSKORT: Fjernvarmepriser

Samtidig er der stor forskel på, hvilken type bolig man bor i, og hvor godt huset er isoleret.

Så mange penge bruger vi på varme

Energitjenesten har i oktober 2014 for Bolius beregnet varmeudgiften pr. år for et typisk parcelhus fra 1960'erne-1970'erne på 130 m2. Priserne (i parentes forbruget) er:

Træpillefyr: 7.175-9.020 kr. (4.100 kg)

Jordvarme: 8.480 kr. (5.300 kWh)

Luft til vand-varmepumpe: 9.680 kr. (6.050 kWh)

Fjernvarme: 11.168 kr. (18,1 MWh).

Nyt naturgasfyr: 16.150 kr. (1.700 m3)

Nyt oliefyr: 21.275 kr. (1.850 liter)

Gammelt oliefyr: 27.600 kr. (2.400 liter)

Den lavere kWh-pris på jordvarme og varmepumpe skyldes, at du slipper du for en del af elafgiften ved forbrug over 4.000 kWh/år, hvis du bruger el til opvarmning.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sank selv: Sådan får du det billigste brænde

Med et sankekort kan du spare en formue på brænde ved selv at samle løst træ i skoven. Læs, hvordan du sanker brænde, og hvor meget du sparer.
Af Bolius.dk | 1. december 2014
Brændestak i en skov
Du må kun bruge økse, håndsav og motorsav i offentlig skov.

Hvad koster det at sanke brænde?

Priserne på sankekort varierer. Ifølge Dansk Skovforening kan du som tommelfingerregel regne med, at du skal betale ca. 200-250 kr. pr. rummeter for løvtræ og ca. 100-150 kr. pr. rummeter for nåletræ.

Sanke- og selvskovningspriserne er nogenlunde ens i både offentlige og private skove. Nogle steder kan du også købe brændestakke, hvor skovarbejderne har samlet træet for dig, men hvor du selv afhenter.

Hvad kan du spare på at sanke brænde?

Et palletårn med 1,8-2,1 rummeter ovntørret bøgetræ leveret til din adresse fra en forhandler koster omkring 2.050 kr. inkl. levering. Det svarer til knap 1.000 kr. pr. rummeter.

Det er altså omkring 4-5 gange så billigt at sanke brænde som at købe det leveret.

Hvad koster det at selvskove?

Selvskovning er et godt alternativ, hvis du skal bruge større mængder brænde. Ved selvskovning fælder, opskærer, kløver og transporter du selv brændet hjem.

Priserne ligger typisk på 175-225 kr. pr. rummeter for løvtræ og 90-110 kr. pr. rummeter for nåletræ.

Hvad skal du være opmærksom på, når du sanker brænde?

Du må kun bruge økse, håndsav og motorsav, når du sanker og selvskover i offentlig skov.

Du må kun bruge miljøvenlig benzin og kædeolie.

Sankning sker på eget ansvar.

Hav altid en kvittering på dig, så du kan bevise, at du har lov til at sanke eller selvskove.

Sankebrænde skal normalt tørre, før du kan fyre med det i brændeovnen.

Hvad er ulemperne ved at sanke brænde?

Der er et større arbejde ved at sanke brænde frem for at købe det leveret.

Du skal selv samle og læsse brændet og køre det hjem i fx en trailer.

Brændet skal kløves og tørres.

Sådan kan du også få blligt brænde

Nogle lokale savværker, møbel- eller trævirksomheder, tømmerhandler og lignende sælger ovntørret overskudstræ fra produktionen.

Køb brænde i lange længder eller færdigsavet og kløvet brænde i private skove. Se mere her.

Er din nabo eller andre i området i gang med at fælde træer? Hør dem, om de vil slå en handel af.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Det kan du bruge rødkål til

Har du et halvt eller et helt rødkålshoved tilovers? Fortvivl ikke, du kan bruge rødkål til en masse retter, du ellers ville bruge hvidkål til.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 29. november 2014
Rødkål på skærebræt hakkes med kniv
Salgskurven for rødkål stiger dramatisk, når det er jul, men du kan sagtens blive ved med at spise rødkål, når julen er overstået. Brug den, som du bruger hvidkål.

Hvidkål og rødkål kan erstatte hinanden

Hvidkål og rødkål er så ens i struktur og smag, at de kan erstatte hinanden. Har du mere rødkål, end du fik brug for til julens flæskesteg, and eller gås, kan du sagtens bruge et halvt eller et helt kålhoved til andre formål. Kåldolmer, coleslaw, brunkål og stuvet kål kan laves med rødkål i stedet for hvidkål. 

Brug rødkål til langtidskogning og braisering

Både hvidkål og rødkål er tætte og kraftige kål, der kan gennemkoges i timevis som i brunkål, hvor 50 gram sukker brunes til karamel med 30 gram smør, og et helt kålhoved snittes og brunes i karamelblandingen, før et stykke flæsk lægges i gryden og pakkes godt ind i den brunede kål, og der måske koges en smule vand med, hvis retten koger tør. 

Brunkål koges i halvanden time og serveres med rugbrød og sennep. Rødkål er ligesom hvidkål også fint til braisering på grund af den kraftige struktur. Braisering er en metode fra det franske køkken, hvor man bruner et stykke kød eller fjerkræ, hælder vin eller bouillon ved, tilsætter urter og måske grøntsager, og lader det simre, mens kødet bliver mørt.

Brug rødkål til kraftige krydderier og bacon 

Ligesom hvidkål er rødkål rig på svovlforbindelser. Det er dem, vi genkender som den svovlede smag i kål. Kraftig, svovlet smag har den fordel, at den kan klare modspil. Derfor er hvidkål og rødkål skønt i mad, der smagsmæssigt brænder igennem. Tænk på rødkål sammen med røget mad som bacon og sammen med kraftige krydderier som karry eller andre krydderier fra det asiatiske og mellemøstlige køkken. Rødkål og hvidkål smager godt med bacon, oksekød, kylling, chili, ingefær, lam, løg, gris, kartofler eller røget fisk.

Drys lidt salt på kål til salat

Når du skal snitte rødkål eller hvidkål fint, er det en god ide at bruge et mandolinjern eller en ostehøvl af rustfrit stål. Put salt på kålstrimlerne, lad dem trække i 5 minutter, og skyl dem inden brug. Det er et godt, gammelt trick både til stuvet kål og kålssalater. Saltet gør kålen smidig og mildner smagen.

Kål er sundt og slankende

Kål har mange fibre og plantestoffer, som menes at have kræfthæmmende egenskaber. Kål menes også at forebygge hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes og er kilde til en masse vitaminer og mineraler. Kål er også god slankemad, fordi du bliver mæt for få kalorier, når du spiser kål. Kålens mange fibre får den til at svulme op i maven og gøre dig mæt.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Når kernefamilien revner, bliver vennerne vigtige

Rigtige venner kan man have i lommen, når man ikke er sammen i virkeligheden. Måden, vi er venner på, forandrer sig, og i dag er vi ikke bange for at sige, at vi elsker vores venner.
Af Mads Munch Nielsen & Kristian Herlufsen | Foto: Nils Lund | 26. november 2014
Judy Svendsen (t.v.) og Bolette Bang Ingrisch var for cirka 30 år siden på vej i byen, da de fik taget en stribe billeder i en fotoautomat på Albertslund Station. Billedet har hængt på Bolettes opslagstavle lige siden. Læs om Judy og Bolette og to andre venskaber her.

Samvær ved spisebordet

Mobilen brummer midt i aftensmaden, og familiens yngste får hurtigt fisket telefonen op af lommen. Smilet breder sig på ansigtet, mens fingrene tjept sender en besked den anden vej til en ven.

Mobiltelefoner og sociale medier gør det hurtigt og nemt at holde venskaber ved lige. Det kræver bare en kort sms eller et like på Facebook at vise, at man er interesseret og vil den anden person. På den måde er især unge mere sammen med vennerne end tidligere – bare på en anden måde. Det forklarer cand.comm. Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS. Han har forsket i de såkaldte digitale indfødte, der er født og opvokset med internettet, og har skrevet bogen Årgang 2012, som sætter fokus på betydningen af internettet og de mobile medier for børns og unges sociale liv.

»Man får hurtigt viden om vennernes private liv ved at være venner på Facebook. Førhen var man nødt til at besøge sine venner oftere for at opnå samme kendskab,« siger han og forklarer, at relationen, vi har på Facebook, opfylder alle kriterier for et godt venskab: Vi er ofte sammen, og vi kender hinandens intime detaljer.

Unge deler oplevelser uden at være sammen

Ifølge Søren Schultz Hansen er det vigtigt at bemærke, at rigtige venner ses både i virkeligheden og på de sociale medier.

»De personer, som de unge er mest sociale med på internettet, er også dem, de ses mest med i virkeligheden,« siger han og forklarer, hvorfor det kan blive til mange beskeder i løbet af en dag:

»Det er vigtigt som ung at være tilgængelig og svare hurtigt på vennernes beskeder. Måden at kommunikere på er anderledes, men den behøver ikke være dårligere end den traditionelle,« siger han.

De unge er gode til at dele oplevelser med hinanden uden at mødes. Casper Høeg Radil, der er sociolog på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, forklarer: »Når unge tager til en koncert eller en fodboldkamp, tager de et billede eller laver en lille video med mobiltelefonen og sender af sted. På den måde kan man inddrage sine venner i den oplevelse, man har lige nu. Man har et fællesskab og deler en oplevelse, selvom man ikke fysisk er sammen,« siger han. 

Venner vælger man

Vores venskaber tilpasser sig den tid og virkelighed, de indgår i. Da vi tilbage i historien boede i samme landsby hele livet, var det også dér, vi havde vores familie og vennekreds. Venner var på det tidspunkt et solidt holdepunkt i livet, for ægtefællen var ikke altid den store kærlighed.

Det forklarer nordmanden Helge Svare, der er filosof og ansat ved Arbeidsforskningsinstituttet i Oslo:

»Helt frem til 1800-tallet giftede man sig ud fra fornuft, og i nogle sociale lag arrangerede man endda ægteskaberne. Når man ikke selv vælger sin tilkomne, som man skal leve hele livet med, bliver der til gengæld et stærkt bånd til vennerne, som man selv har valgt.«

Venner i igen vigtigere

Da skellene i samfundet forsvandt, blev alle mere lige, og man kunne gifte sig med partnere efter eget valg. Fra 1960 og frem til 1990’erne dominerede forestillingen om kernefamilien som et stærkt og nærmest ubrydeligt fællesskab. Kernefamilien var en social institution, hvor vi sammen sørgede for hinanden.

»Når vi står sammen i familien, glider vennerne lidt i baggrunden. Men efterhånden har det vist sig, at kernefamilien slet ikke er så ubrydelig. Vi bliver skilt, får nye partnere og bonussøskende. I det landskab er venner igen blevet vigtigere,« siger Helge Svare.

Vi elsker vores venner

To dunk i ryggen og en kold øl. Og så skal vi ikke snakke så meget om alt det med følelser. Det gør rigtige mænd ikke, de er stærke. Når man kigger på tal for, hvor gode vi er til at holde kontakt med vennerne, kan man se, at danske mænd har lidt mindre kontakt med deres venner end kvinderne. Forskellen kan især ses for danskere over 35 år. Blandt unge mellem 16 og 35 har mænd og kvinder lige meget kontakt med deres venner. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, som Statens Institut for Folkesundhed står bag.

Mens kvinder er gode til at holde relationer ved lige, har det maskuline ideal gennem en periode været, at mænd skulle kunne klare sig selv. Det har betydet, at mænd måske ikke har vedligeholdt venskaber i samme grad som kvinder, og at det ikke var et ideal for mænd at have tætte venskaber. Sådan er det ikke længere.

»Unge – og især unge mænd – har været bange for at blive karakteriseret som homoseksuelle, hvis de havde alt for nære venner. Nu er det i orden at tale højt om, at man savner sin ven. Nogle unge taler endda højt om, at de elsker deres venner,« siger Helge Svare, der fortæller, at selvom homo er det mest brugte skældsord blandt unge, er det ikke længere farligt. Det metroseksuelle, hvor drenge må være følsomme og tætte venner, er blevet helt accepteret.

Du bliver mindre syg

Kigger man på sundhed og lykkefølelse, er der god grund til at holde fast i venskaber og relationer til den nære familie.  

»Det at have venner gør dig mindre udsat for sygdom og arbejdsløshed. Det viser flere undersøgelser. Samtidig giver et langt venskab eller et nært forhold til søskende et fællesskab. Har man haft oplevelser sammen, kan man senere dele og mindes det hele. Når man ikke er venner mere, mister man lidt af sig selv,« siger Helge Svare og fortsætter:

»Det er godt at få nære venner i ungdommen. De sene teenageår og begyndelsen af 20’erne er dér, hvor vi for alvor findes os selv. Vi spejler os i vores venner, og de venner, vi finder i den alder, hvor vi typisk begynder på uddannelse eller i nyt job, har potentiale til at holde længe.«

Sværere at finde dem, man identificerer sig med

Omvendt peger Helge Svare på, at det måske er sværere at finde venner i dag, end det var, da vi alle havde et stærkt tilhørsforhold til en del af det opdelte klassesamfund.

»Arbejderklassen kæmpede sammen, og borgerskabet havde samme værdier. Man havde stærke normer for, hvad man kunne og ikke kunne. Det var nemmere at definere sig selv i de normer – og finde ligesindede. I dag har velfærdsstaten gjort os alle lige. Nu mødes høj og lav på golfbanen, handler i de samme butikker og tager samme sted hen på ferie. Og så bliver det sværere at finde dem, man altid identificerer sig med,« siger Helge Svare.