Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvorfor rødmer man?

De fleste har prøvet at rødme i en pinlig eller meget følelsesladet situation. Men for nogle er det så stort et problem med de tomatrøde kinder, at de lader sig operere for at slippe for at rødme evigt og altid.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 11. juni 2014
Mand, der er rød i hovedet
Ud over pinlighed kan angst, stress, vrede eller skyldfølelse også udløse ansigtsrødmen.

Du virker ægte, når du blusser

Selv om det kan være irriterende, at du blusser, når du skal holde tale, eller hvis du har sagt noget pinligt, kan det faktisk virke tillidsskabende. Du virker nemlig troværdig, når du rødmer.

For rødmen er en ufrivillig og helt ukontrolabel refleks, og derfor viser dine røde kinder, at du mener det,  du siger, eller at du angrer det dumme, du lige har sagt.

Der er meget stor forskel på, hvor meget vi rødmer

Nogle mennesker rødmer stort set aldrig, andre rødmer, bare de skal ringe til tandlægen og bestille tid. Og der er forskellige kategorier af rødmen. Nogle blusser ganske let, andre bliver røde til op over begge øren, ned på halsen og helt om i nakken, og så er der dem, der blusser i pletter.

Videnskabeligt kan man ikke forklare, hvorfor nogle blusser mere end andre.

Flovheden har en farve, og den er rød

Inden for videnskaben er man ikke helt sikker på, hvorfor mennesker rødmer. Vi er de eneste pattedyr, der har denne egenskab. Nogle forskere mener, at rødmen er en måde at vise anger eller fortrydelse på.

Ledende overlæge på gastroenheden på Hvidovre Hospital, dr.med Svend Schulze, forklarer, at rødmen er en refleks:
»Det er en reaktion, du ikke kan styre, som bliver udløst af det sympatiske nervesystem. Du kan ikke sige, hvorfor det sker. Det er en refleks«.

Hvad sker der i kroppen?

Det, der sker i kroppen, når kinderne begynder at blive varme, er, at den nerve, der hedder grænsestrengen, er hyperaktiv. Grænsestrengen sidder i brysthulen og styrer, hvor meget blod der løber til ansigtet. Den sender et signal, der får hudens blodkar til at udvide sig.

Når rødmen bliver et problem

For nogle mennesker er rødmen ikke bare en let blussen i kinderne. De bliver tomatrøde i hovedet, bare de kigger et andet menneske i øjnene. For disse mennesker kan rødmen være invaliderende og afskære dem fra at deltage i sociale sammenkomster. I sjældne tilfælde kan man operere mod rødmen, siger hudlæge Svend Schulze.

»Rødme kan være så ekstremt, at det kræver behandling. Man kan nogle gange give medicin mod rødme, og i ekstreme tilfælde kan man operere, men det er meget sjældent herhjemme. Det er den samme operation som mod hånd- og fodsved. Men det er ikke omkostningsfrit, når du skærer nerver over, og operationen gør mere end bare at fjerne rødmen«.

Operationen går ud på, at man skærer grænsestrengen i brysthulen over. Det kan dog have mange forskellige bivirkninger som for eksempel øget kropssved og enkelte føler også, at konditionen bliver reduceret efter indgrebet - formentlig fordi, de overskårne nerver også påvirker hjertet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan lærer du at tale din partners kærlighedssprog

Ved du, at der findes 5 kærlighedssprog? Det er 5 forskellige måder at udtrykke og modtage kærlighed på. Kan du sprogene, kan du forhindre mange misforståelser. Parrådgiver og coach Katrine Fagerholt gør dig klogere på de 5 sprog her.
Af Bente Schmidt | Illustration: Cornelius Corneliussen | 6. juni 2014

Undgå misforståelse

Hvordan kan det være, at selvom du dagligt fortæller din partner, at du elsker ham eller hende, så er det, som om det ikke siver ind?

Eller hvorfor bruger din kæreste så lang tid på at tjene penge til jer, når du meget hellere vil sidde tæt sammen og leve af kærlighed og kildevand? Elsker han dig slet ikke? 

Måske viser din partner dig meget mere kærlighed, end du tror – du ser det bare ikke, fordi I taler forskellige sprog. Hvis du lærer din partners sprog, kan du måske give slip på følelsen af at føle dig overset eller skuffet, ligesom du meget lettere vil kunne få ham eller hende til at føle sig elsket. 

Vi taler det sprog, vi selv foretrækker

Der findes 5 forskellige kærlighedssprog, men for de fleste mennesker gælder det, at vi foretrækker 1 eller 2 af dem. De er vores primære kærlighedssprog, og de fleste vil vise deres kærlighed til andre mennesker på den måde, de selv foretrækker at modtage kærlighed på.

Så hvis din kæreste elsker at finde på små sjove og personlige gaver til dig, så er det sikkert, fordi vedkommende har det at få gaver som sit eget personlige kærlighedssprog. 

En personlig gave er en måde at vise dig kærlighed på, og din partner vil helt sikkert føle sig elsket og værdsat, når du forærer ham eller hende den hjerteformede sten, du fandt på stranden, da du gik tur. Mere elsket, end hvis du sagde: ”Jeg elsker dig” til din kæreste. 

Et par - 2 sprog

Du kan sagtens danne par med et menneske, der taler et andet kærlighedssprog end dig, hvis du forstår sproget.

Er du derimod ikke bevidst om, at din partner har et andet kærlighedssprog end dig, kan det dog være svært, fordi vi nemt kommer til at føle os oversete og usikre, når vi ikke bekræftes på den måde, vi har brug for. 

Hvis du nyder at sidde tæt sammen med din kæreste i sofaen, så føler du dig nemt overset og ikke elsket, når han laver højbede i haven i stedet. Men måske er hans kærlighedssprog at gøre tjenester. Højbedet er den ultimative kærlighedserklæring fra ham til dig, men du ser det som tid væk fra dig og føler dig ikke elsket. 

Gå på opdagelse 

Kender du ikke dit eget kærlighedssprog, må du gå på opdagelse. Overvej, hvad der gør dig rigtig glad. I hvilke situationer føler du dig elsket og værdsat? Er det, når din kæreste giver dig et knus? Når han eller hun siger noget bestemt til dig? Eller når kæresten har klaret opvasken efter maden?

Tal med din partner om, hvilket sprog vedkommende foretrækker, og observer, hvad der gør din kæreste glad. Er det, når du svinger støvsugeren, eller er det, når I går tur hånd i hånd i skoven? 

Tal med hinanden

Det kan være en god øvelse at tænke lidt over hvert sprog og så placere dem på en skala fra 1 til 10. Det giver et hurtigt overblik over, hvilket sprog der er dit foretrukne. 

Katrine Fagerholt pointerer, at det er vigtigt, at vi dropper gættelegene og taler om tingene. Når vi gør det, bliver vores forhold endnu mere fantastisk, og vi kan give slip på følelsen af ikke at være elsket. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvornår er man nedtrykt, og hvornår har man en depression?

Man kan være ked af det, nedtrykt og synes, at det hele ser sort ud. Men hvornår er man i almindeligt dårligt humør, og hvornår har man en egentlig depression? Psykolog Mette Holm giver en rettesnor.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 4. juni 2014

Ligehedstegn er ikke lig med depression

Hvis man er ked af det eller har en egentlig depression, kan man i begge tilfælde blive modløs, træt, apatisk og spiser enten meget mere eller meget mindre. For så snart psyken begynder at mistrives, kommer der lynhurtigt fysiologiske symptomer. Men der er alligevel stor forskel på de to tilstande.

»Når man er ked af det, er det typisk en korterevarende tilstand, hvor man kan være træt af det hele eller synes, at alt er ligegyldigt. Man kan også være i sorg, fordi man mistet en nær ven, et familiemedlem eller sit job. Det er ikke rart, men en naturlig reaktion på uheldige omstændigheder, og man ved typisk, hvad man er ked af, eller hvad der nager en,« fortæller psykolog Mette Holm fra Aarhus.

Kroppen kapitulerer

Hvis man bliver ramt af en depression, er det derimod en helt anden tilstand, der både varer i længere tid og stikker dybere end almindeligt dårligt humør. Samtidig sker der en ændring af stofskiftet i hjernen.

»Ved en depression kapitulerer kroppen og bliver træt, tung og ugidelig – alt sammen foranlediget af psyken. Man er i en tilstand, som ikke rigtigt ændrer sig. Det er det samme dag ud og dag ind - måned efter måned. Man kan have glimtvise følelser af, at nu går det bedre, men dagen efter er man tilbage i det sorte og det modløse igen,« fortæller hun.

En depression kan udvikles i forlængelse af en sorg, men ofte ved man ikke, hvorfor man er træt, ked af det eller modløs.

»Det er det forfærdelige ved depression - både for den, der sidder midt i det, og for familie og venner til den deprimerede. Depression har ingen retning, og for de pårørende kan det være snublende nærliggende at sige, »Nu må du søreme tage dig sammen.« Men det er præcis, hvad den deprimerede ikke kan,« siger Mette Holm.

Tidsbegrænset nedtur

Mange depressioner kan mildnes eller afkortes med medicin, men fra naturens side vil de fleste depressioner klinge af efter et halvt til et helt år. Rent fysiologisk kan kroppen ganske enkelt ikke være i den depressive tilstand i længere.

»Der er en fysiologisk grænse, men derfor kan mange alligevel føle, at depressionen

varer længere, fordi man kan blive hyllet ind i et mønster, hvor man har vænnet sig til at være i den triste tilstand. Så kan man udvikle  en livslang depressionstilstand, hvor selve livsmønsteret bliver depressivt, men hvor der rent fysiologisk ikke er tale om så langvarige depressioner,« siger psykologen.

Af de mennesker, der har haft en depression, vil 60 procent få enkelte tilbagefald, og hver tiende får flere end 10 depressioner.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Brasiliens nationalret blev opfundet af slaver

Nyd en læskende brasiliansk drink til VM og mæt dig i slavernes sammenkogte ret, feijoada, der er den brasilianske nationalret.
Af Inger Abildgaard | Foto: Søren Kam | 29. maj 2014
mad på blå baggrund
Fra venstre kagen Bolo de Fubá, i midten slaveretten Feijoada og til venstre frugtfad som i Brasilien. Få opskrifterne herunder

Man smager ikke kompromisset

Kidneybønner må gøre det ud for sorte brasilianske bønner, og de grisetæer og griseører, vi helst skulle have haft, må vige for flæsk og sønderjyske kålpølser i Samvirkes udgave af den brasilianske simreret feijoada. Men vi nærmer os smagen i den brasilianske nationalret, så selv vores brasilianske gæstekok Álvaro Humberto Diniz Borges bliver tilfreds og endda mærker et stik af hjemve.

»Den skal nu have lidt mere smag af laurbærblade,« siger han.

Giv feijoadaen god tid, gerne tre timers simren, og varm op til fodboldslutrunden på brasiliansk. Maden skal være rigelig ligesom trængslen omkring spisebordet, og borddækningen må gerne se tilfældig ud. Gryden får lov at blive stående på komfuret, så alle selv kan gå hen og fylde mere på tallerkenerne. 

Mad med ører, hale og tæer fra grisen

Feijoada kan oversættes til bønneret. Retten begyndte som slavernes mad under det portugisiske kolonistyre. Når herskabskøkkenerne havde skrællet det bedste af grisen, overtog slaverne det, der var tilbage, nemlig ører, hale og tæer, der blev røget og kogt sammen med bønner til en solid ret, der serveres  med ris og den brasilianske kål, couve mineira, der minder lidt om de grove blade på blomkål. Her bruger vi savojkål. I dag spises feijoada i alle samfundslag og ofte midt på dagen i 40 graders varme, men retten vil fungere mindst lige så godt som kraftig og nærende vintermad,« fortæller Álvaro Borges.

Álvaro Borges er læge, specialist i tropesygdomme og infektionsmedicin, har arbejdet blandt fattige indianere i det nordvestlige Brasilien på grænsen til Venezuela og arbejder nu på Rigshospitalet i København, hvor han skriver en ph.d. om hiv. Han har boet i Danmark i to år.s

Álvaro Borges i køkkenet. Hvad vi herhjemme nok vil kalde vintermad spiser brasilianerne uden problemer i 40 graders varme.

Fyld selv gryden op ved komfuret

»Brasilianere gider ikke at tænke på bordplan og formaliteter, og du kan forlade bordet under den fire-fem timer lange middag og finde en magelig stol til et hvil, hvis du vil. Stik modsat danskerne har vi slet ingen regler omkring mad. Vi spiser, hvad vi har lyst til, blander alt fra vores multikulturelle madkultur og spiser det på den måde, der passer os,« fortæller Álvaro Borges. Han udtrykker venlig undren over, at man ikke kan smøre en mad med både sild, leverpostej og ost, og at man skal lade ymerdryssen ligge oven på sin ymer i stedet for bare at røre det hele sammen. Mest overrasket er han over, hvor voldsomt der somme tider bliver reageret, hvis man uforvarende kommer til at gøre det forkerte.

»Danskernes madregler må være interessante for en antropolog,« siger han.

Læskende drink med vodka sukker og lime

Mens feijoadaen snurrer på komfuret, mikser Álvaro Borges og vennen Emil Abildgaard en læskende drink, som passer godt til sommer og er lavet af den brasilianske snaps cachaça, der i dag erstattes med vodka. De taler sammen på spansk for at træne Emils spansk. Álvaro har portugisisk som modersmål, men det spanske ligger lige så tæt på portugisisk, som svensk ligger på dansk, fortæller han. Han fylder et glas med isterninger og hælder en blanding af vodka, sukker og lime over.

»Vent, til isen er smeltet, så smager den bedst og er ikke så stærk,« siger han.

Han fylder et glas med isterninger og hælder en blanding af vodka, sukker og lim
Det kan være lidt svært at finde den brasilianske snaps cachaça, men du kan bruge vodka i stedet.

Brasilianerne elsker sushi

Brasilianernes mad er krydret med indianske, portugisiske, afrikanske, indiske, tyske, italienske og japanske ingredienser. Sushirestauranter og italienske restauranter ligger side om side, og de er billige.

»Det er næsten synd, men i Brasilien er det så billigt at spise ude, at vi glemmer, hvordan man selv laver mad,« siger Álvaro Borges.

 »Brasilien rummer i dag den største koloni af japanere uden for Japan,« fortæller Álvaro Borges. Tyskere og italienere indvandrede i stort tal efter anden Verdenskrig.

Avocadoer store som meloner 

Álvaro Borges kommer fra et kaffefarmerhjem i det bjergrige Minas Gerais i det centrale Brasilien, en egn, der er påvirket af det tyske køkken og kendt for oste og svinekød. Ved barndomshjemmet gror et kæmpe mangotræ og avocadotræer med avocadoer så store som meloner. Man flækker dem, tager stenen ud, drysser dem med sukker og spiser dem med ske. Konsistensen er porøs og pæreagtig i forhold til de avocadoer, vi køber i Danmark, og smagen har mere fedme, fortæller han.

Efter endt madlavning kan de to venner passende skåle i en brasiliansk drink

 

Rugbrød er godt, men sommeren kølig i Danmark

Om to år er Álvaro Borges færdig med sin ph.d. og skal overveje, hvor i verden han så skal hen, og om han muligvis vil blive længere i Danmark. Han savner at vandre i bjerge og møde vandfald, og han rejser hvert år væk fra den kolde og lange danske vinter. Men han vil savne det gode rugbrød og forårsmånederne, hvor hele landet vågner op af vinterdvalen, og sommeren, hvor musikfestivalerne afløser hinanden, og hvor VM vil blive set på storskærm under junihimlen.

»Men man skal lige lære at have sweateren med ud i nattelivet, T-shirt er aldrig nok, heller ikke selv om det er sommer,« siger han.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Selina Juul: Jeg vil se verden forandre sig

Selina Juul råber, hvisker og skriver: Stop Spild Af Mad. I løbet af fem år har kvinden bag bevægelsen sat madspild på dagsordenen i de danske hjem og internationalt. Mød et kuglelyn.
Af Liv Mygind | Foto: Flemming Leitorp Makeupartist: Sine Ginsborg | 28. maj 2014
Selina Juul
Selina Juul har selv farvet sit hår sølvfarvet. Hun synes, det er vigtigt at have sin egen stil. I starten af 20’erne havde hun lillafarvet hår. Hun mener selv, at sølvfarvet hår er så langt, hun kan gå, og så stadig være socialt accepteret og gå til møde med statsministeren

Hun har fuld fart på

Hendes hoved er fyldt, og maven er tom. Klokken er tre om eftermiddagen, og hun har skrevet flere e-mails, end hun har indtaget kalorier. Hun har travlt. Ordene og ideerne står i kø for at komme ud, og nogle gange snubler hun over dem i bare iver. Hun har en sag. Nej, hun er en sag. Og den sag er at få folk til at spise mere af den mad, der dyrkes i verden, så den ender i mavesækken og ikke i skraldesækken. 

»Jeg har altid været lidt utålmodig. Jeg vil gerne se resultater, og jeg vil gerne se verden forandre sig. Jeg kører med 800 kilometer i timen, og jeg opnår også en del. Men jeg skal til at passe på mig selv. Mit nytårsforsæt er at gå i seng før klokken tre,« siger Selina Juul. Alligevel arbejdede hun i går, til der for længst burde være serveret natmad. Sagen har overtaget hendes krop, og hun er elektrisk. 

Verden er så uretfærdig

»40 procent af den mad, der dyrkes på verdens landbrugsareal, bliver aldrig spist!« siger hun og afslutter sætningen med en insisterende håndbevægelse, der skærer det store tal ud og får det til at brænde sig fast.Selina Juul har i løbet af de seneste fem år skrevet over 130 kronikker, blogs og debatindlæg om madspild i danske og internationale medier. Hun har plantet sin sag så godt, at den har spiret i statsminister Helle Thorning-Schmidts taler. Mange af de ældste klasser i folkeskolen har haft madspild på skoleskemaet. Hver anden dansker siger selv, at han/hun har mindsket sit madspild i løbet af det seneste år. Coop og flere andre supermarkedskæder er begyndt at skilte med varer med kort holdbarhed til særligt nedsatte priser for at undgå, at maden bliver smidt ud. Altsammen på foranledning af Selina Juul og hendes organisation. Alligevel er succesen kommet bag på hende.

»Det er blevet puuuiih kæmpestort. Det er helt vildt. Dengang Poul Nyrup var statsminister, vidste jeg ikke, hvem han var, nu er han en af vores støtter. Det havde jeg virkelig ikke forestillet mig,« siger Selina Juul. Det sidste siger hun med lav stemme, som om hun ikke helt tror på, hvad hun selv siger, og derfor kun tør hviske succesen. 

Hendes lydkatalog er enormt, og hendes sætninger er fyldt med zonk, puu–iihh og mammb. Som var hun lige trådt ud af en gammel Superman-tegneserie, hvor de slås. Smack. 

Selina Juul har intet imod skraldere, men skralder ikke selv.
Selina Juul har intet imod skraldere, men skralder ikke selv. Hun vil redde mad, før det bliver til skrald, og samler derfor ikke mad op af en container.

Hun fik ideen på ferie

Ideen til at kæmpe mod madspild fik 34-årige Selina Juul for snart seks år siden på en ferie i Kroatien. Hun sad på en restaurant og spiste med sin kæreste, og pludselig var det soleklart for hende, hvor tåbeligt det er, at så meget god, spiselig mad bliver smidt ud. Da hun dagen efter kom hjem fra ferie og læste i aviserne, at hver dansker i gennemsnit smider 63 kilo mad ud om året, så hun det som et tegn. Det var en sag, hun skulle gå i krig med. Hun oprettede facebookgruppen Stop Spild Af Mad, og to uger efter var hun og hendes sag citeret i de store aviser. 

Nu lever hun så meget for sagen, at hendes kæreste gennem 13 år er blevet nødt til at indføre kvoter for, hvor meget madspild der må tales om over aftensmaden. Han er journalist og hjalp i begyndelsen Selina Juul med at navigere i pressen, så hun havnede på de rigtige spisesedler. 

Selina går på den røde løber

Operaen i Oslo, oktober 2013. 800 mennesker klapper, og en finsk mand med alvorlig mine præsenterer den næste pris: 

»Nordisk Råds natur- og miljøpris gives til en organisation eller enkeltperson, som har bidraget til at mindske menneskenes negative effekt på naturen. De nominerede er...« 

Selina Juul er en af dem. Hun sidder på 6. række i et rødt sæde og dirrer af nervøsitet. Stop Spild Af Mad er nomineret, fordi madspild er en stor CO2-synder. Salen fyldes igen af klapsalver, og den alvorlige mand på scenen står med en sort konvolut i hånden og kæmper et par sekunder med at lukke den op, inden han siger:

»Vinderen er ... Selina Juul.«

Selina flyver op af sit sæde, holder hænderne for munden og siger med hele sin krop: Er det virkelig sandt, det her? Imens hun bevæger sig op mod scenen, remser en speakerstemme hendes præstationer op: »Hun har med et imponerende engagement sat udsmid af mad på dagsordenen i Norden såvel som i EU og FN.«

På sine tårnhøje stiletter og med sin sorte stropløse cocktailkjole giver hun gallashowet Hollywood-look. Hun smyger håret væk fra ansigtet og lader det glide bagud. Ikke så det kommer bag ørerne, men tilstrækkeligt langt tilbage, så det ikke falder ned i øjnene. Så rømmer hun sig et par gange mere. 

»Hold da op,« siger hun med sin lidt særprægede accent. Og i løbet af det minut, hun har til rådighed, får hun takket: Nordisk Råd, juryen, de 15.000 medlemmer og frivillige, de politiske støtter og de journalister, der har bragt madspild på dagsordenen. Hverken familie eller venner er nævnt. Til gengæld fortæller hun, at en milliard mennesker i verden sulter, og at vi smider mad ud, der kan brødføde verdens sultne mennesker tre gange. Som altid går hun efter at formidle sagen.

Pengene går til en god sag 

De 350.000 skattefrie kroner, der fulgte med hæderen, bliver brugt på sagen. Selina Juul selv arbejder stadig frivilligt. Hun er uddannet grafisk designer, men bruger det meste af sin tid på Stop Spild Af Mad. Økonomisk hænger det ikke sammen at arbejde frivilligt over 40 timer om ugen. Men hun tjener lidt på at arbejde som illustrator og ved at holde foredrag, og ellers er hendes kæreste den økonomiske stabilitet derhjemme.

Præmiesummen går til årets store satsning: en app og et it-system, der skal formidle gratis overskudsmad fra fødevareproducenter, supermarkeder, bagerier, og restauranter til hjemløse. 

Samvirke fotograferede Selina Juul på hotellet Bella Sky i Ørestaden.
Samvirke fotograferede Selina Juul på hotellet Bella Sky i Ørestaden.

Medlemmerne er som en stor familie

Sagen er ikke bare Selina Juuls passion. Hun omtaler de frivillige som sin familie, og fortæller, hvordan hun krammer dem og passer på dem, så hun er sikker på, de har det godt. 

»Vi er en stor familie i Stop Spild Af Mad. Alle vores frivillige er helt fantastiske, og jeg trækker virkelig på dem. Men jeg er også den, der trækker det største læs. For jeg kan ikke forvente, at folk har en sindssygt høj arbejdsmoral og arbejder til klokken tre om natten, som jeg gør. Så siger jeg til de frivillige – gå i seng nu, jeg skal nok klare resten.« 

Hvad med din egen familie – har du familie i Danmark?

»Nej ikke rigtig. Jeg er sådan lidt alene,« siger Selina Juul.

Hun voksede op i Rusland i en treværelses lejlighed i Moskva, hvor hun boede sammen med sine forældre og bedsteforældre. Bedstemoren var historieprofessor med speciale i antikken, bedstefaren matematiker, faren rumfysiker og moren fysiker og ekspert i undervandsakustik i ubåde.

Respekten for mad og fødevarer fik hun ind med modermælken i Moskva.

»Jeg har aldrig sultet som barn. Men der var nogle perioder, hvor min søde, søde bedstemor, der stod for indkøb og husholdning, sagde, at det ikke var sikkert, vi havde mad i morgen. For butikkerne stod tomme, og der lå bare et lille stykke kød i kølemontren, og så var der en lang kø af mennesker. Det var en lidt uhyggelig følelse. Så vi brugte simpelthen alt, hvad vi kunne komme i nærheden af. Og genbrugte og gemte mad. Tørt brød blev dyppet i mælk og stegt på stegepanden.« 

Der var meget hjernevask i Rusland

På den måde er der alligevel en mening med, at det blev netop hende, der satte fødevarespild på dagsordenen.

 

»I Rusland blev jeg selvfølgelig forsøgt hjernevasket med, at Vesten er sådan nogle vvvrrraaarrrr,« siger hun og hæver armen truende og rynker brynene. 

»De vestlige værdier skulle man holde sig fra. Vi fik blandt andet fortalt, at Mathias Rust, der landede på Den Røde Plads, slet ikke var landet der. Det blev tysset helt ned. Og der var meget propaganda. Jeg fik virkelig en aha-oplevelse, da jeg kom til Danmark. Der var så meget af det, jeg havde fået fortalt om jer dengang i skolen i Rusland, der slet ikke passer,« siger Selina Juul. Men en god ting har hun med fra Rusland.

»I Rusland lærte alle at være flittige i skolen. Det er nok det eneste gode, jeg har lært i Rusland,« siger hun. Men allerede før hun kom til Danmark, fik hun et kig på verden uden for Sovjet, da hendes forældre fik ulovligt kabel-tv, og hun mødte MTV, Jean Claude van Damme og Steven Seagal. Her startede også interessen for science fiction og de japanske mangategneserier.

Danskere er smukke mennesker

I 1993 flyttede Selina Juul med sin mor til Danmark, da moren fik arbejde på Danmarks Tekniske Universitet. Hendes forældre var tidligere blevet skilt, og hun mistede kontakten til sin far, der flyttede til USA. Kun bedstemoren holdt hun kontakt til.

»Min bedstemor var en ægte engel, der holdt hele familien kørende. Jeg elsker hende stadig overalt på jorden, og jeg skylder hende alt,« siger Selina Juul.

Da bedstemoren døde, røg den sidste kontakt til Selina Juuls familie. I løbet af de 21 år, der er gået, har hun aldrig været tilbage i Rusland, og har heller ikke planer om at rejse retur.

»Jeg opfatter mig selv som 100 procent dansk. Jeg tænker og taler dansk – selv mine drømme er på dansk,« siger Selina Juul.

Hun husker, hvordan det var at komme til Danmark, og hvor smukke, hun synes, danskerne var.

»At komme til Skandinavien var som at komme til Ringenes Herres Kløvedal, hvor man ser de der høje flotte lyshårede elvere, som bevæger sig meget graciøst. Jeg var meget betaget af danskerne. Men jeg var meget anderledes. Jeg havde mine egne holdninger, og jeg lyttede til klassisk musik, mens alle de andre lyttede til Guns n‘Roses,« siger Selina Juul, der har gået på så mange forskellige skoler de første år i Danmark, at hun ikke længere kan huske navnene på dem eller de utallige steder, hun har boet på Sjælland. 

Rusland forsvant

»Jeg fortsatte med at holde fast i klassisk musik, men jeg holdt ikke fast i Rusland. Jeg havde ikke nogen russiske venner, jeg holdt kontakt til. Jeg havde besluttet mig for, at nu kom jeg til et nyt land og skulle lære et nyt sprog og have nye venner. Fordi det skal man, når man får et nyt land,« siger Selina Juul. Der især sætter pris på Mozart, Vivaldi, Beethoven, Verdi og Bach.

Den første sommerferie i Danmark øvede hun sig på dansk ved at lave alle opgaverne i en serie bøger, der hed Skriftlig Dansk, hun nåede fra 4. til 7. klassetrin. Senere læste hun hele retskrivningsordbogen fra A til Å for at få et større ordforråd.

I takt med at det danske sprog flyttede ind i hendes hoved, mistede hun sit modersmål. 

»Når jeg hører Putin tale i tv, kan jeg godt høre, at det er russisk og ikke polsk, men jeg kan ikke forstå, hvad han siger,« forklarer Selina Juul.

Og det er lykkedes for hende at få dansk ind under huden. Hun taler et fint dansk med en snert af noget eksotisk. Stednavne bliver ofte udtalt på engelsk, og hendes sprog kan forveksles med en sønderjydes.

Mad skal da spises

Nok var Selina Juul fascineret af Danmark, men hun var også indigneret over danskeres manglende respekt for mad. Hun blev forfærdet, når hun så sine klassekammerater smide deres madpakker i skraldespanden, og det samme gjaldt, da hun senere hen var i skolepraktik hos en bager og så det brød, der ikke var blevet solgt, blive smidt ud om aftenen. Hun siger selv, at det var her, bålet blev tændt. Men der skulle gå mere end ti år, før bålet kom til at hedde Stop Spild Af Mad. 

Hun skriver romaner i sin fritid

Som 22-årig skrev hun en 360 sider lang science fiction-roman. Det var den genre, der kaldes fanfiction, hvor man genbruger karakterer og universer fra kendte romaner. Hun har lovet sig selv, at i år bliver det år, hvor hun går i gang med at skrive den nye, rigtige, roman, som hun har researchet til i årevis. Den skal foregå ude i fremtiden, og denne gang skal den udgives. 

»Jeg ved ikke, hvor mange år ude i fremtiden min bog skal foregå, men det er på et tidspunkt, hvor der er ressourcekrise og klimakrise,« siger Selina Juul og understreger, at det, hun skriver, ikke er fantasygenren, men science fiction. Det betyder blandt andet, at der hverken er drager, elvere, trolde, feer eller andre magiske væsner med. Til gengæld skal der være nye teknologier og måske robotter og kontakt til andre planeter. Ideerne skyller ind over hende som bølger.

»Pludselig kan jeg mærke, at jeg skal skrive nogle ord ned. Det kommer bare hrrrrrev,« siger Selina Juul og slutter endnu en gang sin sætning med en lyd. 

Hun taler om bøger af papir, som noget fortiden godt må beholde. Hendes bog skal udgives elektronisk og være på engelsk, for hun vil ud til et amerikansk marked.

»Jeg har et indre barn med et kæmpe fantasiunivers og synes, det er spændende at skrive om, hvordan teknologien begynder at overtage vores verden. Selvom teknologien er fantastisk, er det også uhyggeligt, at vi lever i et samfund i dag, hvor vi overvåger os selv og hinanden. I min bog, vil jeg undersøge, hvor vi ender,« siger Selina Juul, der fortæller så ivrigt, at hun næsten ikke kan få vejret.

Hun vil gerne møde USAs præsident

Om sin egen fremtid siger hun, at hun drømmer om at møde Barack Obama. USA's præsident er hendes helt store idol, og at få lov til at trykke ham i hånden ville for hende være det største. Og hun er godt på vej. Hun har netop fået en invitation til at tale om madspild på en international konference, hvor den tidligere præsident Bill Clinton også skal tale.

Sommeren byder også på en tur til Helsinki, Düsseldorf, London, Bruxelles og måske en tur til Kina senere på året, hvor hun skal fortælle om madspild.

Men lige meget hvor i verden hun er, starter hun altid dagen med 10 minutters meditation for at finde ro.

»Jeg er lidt dampagtig,« siger hun, griner og forklarer om den enorme energi, hun har, og hvordan faste rutiner er vigtige for hende og for at »bevare den gode daglige balance«. 

»Jeg går sjældent med ud og drikker vin og spiser middag efter et event med mange mennesker, så skal jeg hjem og puste ud,« siger Selina Juul.

Ingen mad gik til spilde ved fotograferingen. Alle blomkålene blev fordelt efter optagelserne, og de grønne blade kom med Selina Juul hjem og blev kogt til grøntsagsfond.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Har mænd mere lyst til sex end kvinder?

Der er mange myter om mænd, kvinder og forskellene mellem dem. En af dem handler om sex og om, hvem der tænker mest på det. Et vovet gæt er, at du ikke bliver overrasket over svaret.
Af Bente Schmidt | Illustration: Line Holtegaard - Foto: Jeppe Carlsen | 20. maj 2014

Mænd har mere lyst til sex

»Ja, som en tommelfingerregel,« siger sexolog og parterapeut Maj Wismann og forklarer det blandt andet med, at mænd har bedre kontakt til deres underliv end kvinder alene på grund af det faktum, at deres køn sidder uden på kroppen, og de rører det flere gange om dagen, når de er på toilettet. Jo større kontakt til underlivet, jo større er sexlysten.  

»Når en kvinde har meget om ørene og mange bolde i luften, så mister hun nemt kontakten til sit underliv og dermed lysten til sex. En mand derimod skal helt op i det røde stressfelt, før han mister kontakten til sit underliv,« forklarer Maj Wismann og tilføjer, at der også er hormonelle forskelle.

Hormonerne giver lyst til sex

Mænd har mere testosteron i kroppen end kvinder, og det hormon har en positiv effekt på sexlysten – også hos kvinder, hvorfor nogle kvinder oplever, at de får mere lyst til sex efter overgangsalderen, når østrogenniveauet falder, og mængden af testosteron får større vægt. 

»Der findes selvfølgelig kvinder, der oplever, at de har større sexlyst end deres mænd, men det er faktisk tabubelagt at tale om. Jeg oplever, at flere og flere mænd mister lysten, fordi de føler sig pressede i hverdagen. Mænd ligger under for myten om, at de kun tænker på sex dagen lang. Så bliver det pludselig meget lidt maskulint at indrømme, at lysten til sex mangler, og så stikker mændene hovedet i busken og håber på, at det bliver bedre i morgen,« siger Maj Wismann, der fortæller, at det næsten altid er kvinden, der henvender sig til læge/sexolog, hvis hendes mand har mistet lysten. 

Tal om sex i dit forhold

»Det er vigtigt at tage snakken om, hvornår der er sex nok i et parforhold. Hvis den ene har mere lyst end den anden, skal der findes et kompromis, som begge parter kan leve med. Tal om, hvad der er optimalt for jer. Min erfaring siger mig, at for de fleste par er sex to gange om ugen nok. Og husk så at sætte tid af til det. Hvis vi vil have succes, så skal vi arbejde for det,« lyder rådet fra sexologen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

3 gode alternativer til Dropbox

Skal du dele filer på arbejdspladsen, studiet eller i hjemmet, er der god chance for, at du bruger en dropbox-profil til formålet, men der kan være en del at hente ved at skifte til nettets andre tjenester.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Pressebillede, Dropbox | 20. maj 2014
Dropbox er kun en blandt mange udbydere af plads på nettet.

Dropbox er nærige med pladsen

Når du opretter en profil på Dropbox, får du som udgangspunkt 2 gigabyte at uploade til. Muligheden for mere plads foreligger i den gratis version, men det kræver, at du forstyrrer vennerne med invitationer til tjenesten eller gør andre tjenester for Dropbox.

Derfor kan Dropbox også hurtigt løbe tør for plads, hvis du ikke er villig til at stå på hænder for mere plads eller betale for den. 

Der er altså god fornuft i at undersøge markedet for andre tjenester, og Samvirke giver her et par bud på, hvor du ellers kunne oprette en konto.

Her er der meget plads uden betaling

Hvis du gerne vil have mere plads, end Dropbox kan tilbyde, men uden at slippe for mange kroner for det, kan det være, at du i stedet skal søge over mod tjenesten Mega. Her får du som udgangspunkt 50 gigabyte at boltre dig på uden at betale. 

Mega er startet af hackerfænomenet Kim Dotcom, som tidligere har haft problemer med den amerikanske lovgivning, men tjenesten skulle alligevel være ganske sikker.

Vil du hellere have en tjeneste, der ikke har samme blakkede ry på ledergangen, kan du i stedet vende dig mod Copy eller Bitcasa, som begge giver 20 gigabyte.

Den billige betalingsløsning

Skal du bruge mere plads end 50 gigabyte til at sikkerhedskopiere hele dit bibliotek, kan du også finde en betalingsservice til fornuftige penge. Du kan få alt fra et par 100 gigabyte til ubegrænset plads, alt efter hvad du har brug for.

Her vil Google Drive formentlig være et fornuftigt sted at starte, da de lancerede nye og billigere priser tidligere på året. Her kan du få en terabyte for 50 kroner om måneden. 

Ellers er justcloud.com eller box.com to steder, hvor priserne er fornuftige for de større pakker. 

Det sikre alternativ

Skal du så langt væk som muligt fra NSA’s lange fingre, eller bekymrer du dig om personlige oplysninger og lignende, er du måske villig til at betale for den sikreste løsning. Mange tjenester bryster sig af god sikkerhed, men der er dog et par stykker, der vurderes til at være niveauet over de andre.

Tresorit er en tjeneste, der bliver fremhævet som et sikkert alternativ til Dropbox. Tresorit har udlovet 50.000 dollars til den hacker, der kan gennembryde deres sikkerhed, og den har indtil videre modstået angreb fra hackere på de bedste universiteter i USA. 

Andre tjenester med stor fokus på sikkerhed er SpiderOak. Her bliver alt dit indhold krypteret, og ingen, ikke engang SpiderOaks egne ansatte, har mulighed for at se, hvad du lægger op. Det samme er tilfældet hos Wuala.com, som tilbyder næsten samme service som SpiderOak.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Har du bestilt det blå sygesikringskort?

Fra 1. august virker det gule sygesikringskort ikke længere, hvis du tager på ferie i Europa. Husk at bestille det blå sygesikringskort i god tid. Der kan være op til 3 ugers produktionstid.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 15. maj 2014
Fra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge det gule sygesikringskort som rejseforsikring på rejser i EU-landene. Bestil i stedet et blå EU-sygesikringskort.

Gult sygesikringskort kan snart ikke bruges i udlandet

Nye regler betyder, at det snart er slut med at rejse ud i Europa uden at tænke på, hvordan du er sikret behandling, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Folketinget har vedtaget nye regler for dækningen i udlandet, hvis du bliver syg – og fra 1. august 2014 kan du ikke længere bruge det gule sygesikringskort. 

Brug i stedet det blå sygesikringskort

Fra 1. august gælder alene det blå sygesikringskort, når du som privatperson er på rejse i EU-landene samt Norge, Island, Schweiz og Liechtenstein, der alle er EØS-lande.

Hvad dækker det blå sygesikringskort

  • Det blå sygesikringskort dækker ved ophold i et EU-land eller et af de fire EØS-lande i op til et år, hvor du er på ferie, i praktik, har fået job eller studerer. 
  • Kortet dækker både akut og behovsbestemt behandling. Det er en læge, der træffer afgørelse om behandlingen af dig. Behovsbestemt behandling kan være behandling af en lidelse, du allerede har, og som er nødvendig at behandle under dit ophold. 
  • Med det blå sygesikringskort er du garanteret samme behandling som indbyggerne i det land, du besøger – og på samme vilkår. Et eksempel: Hvis en spanier betaler 100 kroner for at konsultere en læge, skal du også betale 100 kroner for at konsultere en læge. 
  • Det blå sygesikringskort kan også bruges af patienter med en kronisk lidelse. Det kunne det gule sygesikringskort som udgangspunkt ikke.

Hvad dækker det blå kort ikke?

  • Du kan ikke regne med dækning fra det blå kort på privatklinikker og privathospitaler. 
  • Det blå sygesikringskort dækker heller ikke hjemtransport, hvis du bliver syg på ferien. Der skal du tegne en rejseforsikring, hvis du ønsker den dækning. 
  • Hvis du er rejst ud for at få behandling. Du må altså ikke vide, at du lider af en sygdom og så tage til eksempelvis Belgien, fordi du hellere vil behandles der end i dit hjemland.  

Her bestiller du det blå sygesikringskort

Du kan bestille det blå sygesikringskort på borger.dk – og du kan bestille til dem, du deler husstand med. 

Leveringstiden på blå sygesikringskort er op til 3 uger. Husk derfor at bestille i god tid før ferien.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Brug knolden: Portræt af en kartoffelentusiast

Ris og pasta kan godt pakke sammen. Kartofler kan meget mere, mener forsker Anette Thybo, der vil sende danskerne på opdagelsesrejse blandt kartoflerne.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Lisbeth Holten | 15. maj 2014

Kartoffelelsker fra barnsben

Det startede med velkogte kartofler på bordet i hjemmet på Ærø tilbage i 1970’erne, og Anette Thybo er ikke i tvivl om, at hendes opvækst med køkkenhave og kartoffelferier har givet den passion, der gør, at hun i alle sammenhænge taler kartoflens sag, og at hun har kunnet kalde sig landets eneste kartoffelforsker. 

I barndomshjemmet blev kartoflerne gravet op, som de blev brugt, og ved middagsbordet blev der altid taget stilling til, hvad der blev spist, og her var kartoflerne især i fokus. Sieglinde, Æggeblomme og Bintje blev debatteret, og der var altid en holdning til, hvilken kartoffel der gjorde sig godt til lige netop det måltid.

»Kartofler har altid fyldt meget i min barndom. Når jeg tænker tilbage, så var den rigtig gode sommer den, hvor vi midt på dagen nød måltider med nyopgravede kartofler og grøntsager fra vores køkkenhave og masser af kartoffel-rugbrødsmadder i madpakken på aftenudflugterne til stranden. Jeg har også tjent penge på og brugt meget tid på at samle kartofler i efterårsferien. Så for mig er det ret naturligt, at jeg har brugt så mange år på den,« siger Anette Thybo.

Den gode kartoffel bringer minder frem

Og kærligheden er intakt. Mindst fire gange om ugen er der kartofler på bordet hos Anette Thybo, og gerne oftere, og naturligvis altid i et gæstemåltid. Når man spørger ind til anvendelsen og sorterne, kan hun snakke længe om, hvorfor kartoflen er så god en spise. 

»Når jeg får den rigtige gode, veltilberedte kartoffel fra den rigtige sort, kan jeg gå i barndom igen. Det er sol og sommer, og jeg ser min morfar sidde for bordenden og tale om Sieglinde og alle de gamle sorter, som man skal lede lidt efter i dag. Den velsmagende kartoffel kan redde et helt måltid. Andre smager på kødet, jeg smager på kartoflen.«

Et arbejdsliv i kartoflens tjeneste

Bekendtskabet fra barndommen fik lov at leve videre i Anette Thybos arbejdsliv, da hun som uddannet kemiingeniør skulle finde ud af, hvad hun ville forske i. Tanken havde længe været at arbejde med kemi, men hendes forskning skulle også give mening for danskernes dagligdag, og derfor landede hun på fødevarer med kartofler som hovedområde. Hun startede ved Statens Planteavlsforsøg, der blev til Danmarks Jordbrugsforskning, som senere blev en del af Aarhus Universitet, hvor hun forskede i kartofler fra 1991.

»Jeg ville ikke bare være en fødevareforsker, der sad og nørdede på mit eget kontor. Kartoflen var et konkret område, hvor jeg mente, jeg kunne gøre en forskel. Jeg ville have danskerne til at elske kartoflen.«

Kartoflen er en kompliceret knold

Det blev til 22 år, hvor kartoflen blev vendt og drejet og gennemgik alt fra MR-scanninger på Skejby Sygehus til trykprøvninger og sensoriske test hos smagsdommere – alt sammen for at blive klogere på kartoflerne. I dag er hun den eneste i Danmark, der kan skrive en ph.d. i kvalitet af kartofler på sit CV. 

»Folk synes, det er morsomt, at man kan forske så længe i kartofler, men der kræves rigtig meget for at kunne forstå den kemiske og sensoriske kvalitet af kartofler. Hvordan oplever vores sanser kartoflens udseende, duft, smag og konsistens, hvordan får vi en bedre oplevelse ved optimering af den kemiske sammensætning, og hvordan skal kartoflen tilberedes for at få optimal spisekvalitet? Der er mange muligheder for at gøre kartoflen til en bedre oplevelse for danskerne, hvis vi lærer noget om, hvad den kan, og hvad den egner sig til.« 

Projektet medførte et øgenavn

Anette Thybo har skullet lægge ører til drilske kommentarer om, hvordan man kan bruge så mange år på kartofler. Selv morfaren, der ellers havde været barndommens varmeste fortaler for kartoffelkærlighed, rynkede på brynene, men ifølge hende er det, fordi vi ikke er klar over, hvor kompleks en knold det er. Alt arbejdet har været mod et mål: At gøre kartoflerne mere attraktive for danskerne, så vi vælger den oftere. Et arbejde, der førte et øgenavn med sig.

»Da jeg startede på mit forskningsprojekt i 1991, sendte TV2 The Julekalender et halvt år efter, og siden da var der folk, der ringede og bad om at tale med the Kartoffelwoman, og så vidste receptionen, hvor de skulle stille hen. Det, har jeg syntes, var festligt, for jeg vil gerne identificeres med kartofler, for det ligger så dybt i mig.«

Siden er titlen som fødevareforsker blevet skiftet ud med forsknings- og innovationschef på University College Lillebælt, men hun bruger stadig tid på at tale kartoflens sag.

Kartofler skal være gourmet

Et af de store projekter for Anette Thybo er at gøre kartoflen til en gourmetvare. Da hun begyndte at forske i kartofler i starten af 90’erne, var udvalget begrænset til poser på 2,5 eller 5 kilo og bagekartofler. Anette Thybos pointe er stadig, at man ved at give danskerne et bedre kendskab til, hvad de forskellige sorter kan, og hvordan de tilberedes, vil give dem en ny oplevelse af den kogte kartoffel, der ellers risikerer at drukne i brun sovs.

»Kartoflen er kulinarisk spændende, fordi der er så mange forskellige sorter. Farven, smagen og konsistensen kan være meget varierende  og er hver især utrolig vigtige for den gode oplevelse. Det er en diversitet, som er enormt stor, og som du ikke finder i ris eller pasta.«

Skal smages som god vin

Men det kræver, at danskerne er villige til at lægge vejen omkring kartoflen igen. 

»Du skal lære at smage den gode kartoffel, ligesom du skal lære at smage god vin. Vi skal lære nuancerne i kartoflen at kende, så vi får glæde af dem, ligesom vi gør i vinen. Det vil alle kunne lære, hvis man satte mere fokus på det.«

Kartoflen og den besværlig skræl

Kartoflens værste fjende er, at den skal skrælles. Den har derfor været set som besværlig, men inden for de seneste år har den fået et langt bedre image. Der er dog stadig et stykke vej, før kartoflen når fordums storhed. Noget som Anette Thybo håber på, at hendes forskning og den voksende flok af forskellige kartofler på butikshylderne vil hjælpe til med.

»Kartoffelproducenterne har også gjort rigtig meget for at gøre det let for forbrugeren: Mange kartofler er vaskede, velsorterede i størrelse og har tynd skræl og behøver ikke at skrælles. De passer sig selv i ovnen eller gryden langt hen ad vejen. Køb de kartofler, der er lette at gå til, find den sort, du bedst kan lide, og forsøg dig frem med en masse opskrifter. Der er flere, end du tror. Og du vil få en kulinarisk oplevelse,« opfordrer Anette Thybo. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Hvordan lærte du at cykle?

Gik du som nyoplært cyklist hurtigt fra pinden i sadlen til tyrkertroen på, at det nok skal gå? Eller væltede du løs og fik asfalteksem, men var for stolt til at finde støttehjulene frem igen? Samvirke vil vide, hvordan lærte du at cykle?
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 14. maj 2014

Valget mellem campingvognen eller den stikkende hæk

6 år gammel og pavestolt over, at far ikke længere skulle med, når man skulle cykle på den funklende, blå drengecykel. Støttehjulene var smidt, lå nu på en hylde i parcelhusets garage. Fuld af mod blev benene svinget over sadlen og fødderne satte fra. Nu trillede cyklen. 

Villavejen skrånede lidt nedad. Også meget mere end en nyudklækket cykelist kunne styre. Meget mere. For nok gik det at holde balancen, men hvor var bremsen på den cykel?

Langsom kom den parkerede campingvogn nærmere. Nu stod valget: Ind i campingvognen eller et forsøg på at vælte ind i den hæk, der var ved siden af campingvognen. Valgte det sidste, men endte med at styre cyklen mod det første. Kirsten, campingvognens ejer, blev heldigvis ikke sur. Hun inviterede på plaster og saftevand. Cyklen? Den blev trukket hjem.