Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Hvad er det sødeste din bror eller søster har gjort for dig?

Samvirkes læseres søskende er noget af det sødeste. Det kunne man læse på Facebook forleden. Vi vil også gerne høre din historie.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 25. januar 2014
Barbiebil
Stine fik en lyserød barbiebil af sin bror - så bliver det ikke bedre!

Facebook bugnede af søde anekdoter

Stine havde fået en lyserød Barbie Rolls Royce af sin storebror, som han selv havde købt for sine konfirmationspenge. Mariannes bror betalte den bøde, hun fik af politiet, da hun kørte på scooter uden at være gammel nok. Og Jans søster tog ham som 13-årig med til Gasolinkoncert i 1978. Stort.

Skriv og fortæl os om din bedste oplevelse med dine søskende.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Myte: Enebørn er mere egoistiske

Der er mange myter om søskenderelationer og mangel på samme. Samvirke har spurgt professor emeritus dr. phil. fra Københavns Universitet Per Schultz Jørgensen, som i mange år har forsket i børns udvikling, dannelse og familierelationer, om, hvordan det forholder sig med enebørn.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 23. januar 2014
Selv om enebørn kn have visse egoistiske træk, skal man ikke bekymre sig som forælder.

Er enebørn er mere egoistiske?

"Det er der ikke belæg for at sige. Forskning vil pege på, at enebørn får meget opmærksomhed men også megen vejledning i deres opvækst. Men når man ser på den længere bane, vil enebørn meget ofte både være tænksomme og reflekterende børn, men også børn som er socialt kompetente, og som lærer at tale med om mange ting," siger Per Schultz Jørgensen.

Enebørn kan fylde meget

Det udelukker dog ikke, at enebørn i perioder vil fylde meget, fordi de får meget opmærksomhed og dermed kan få nogle egoistiske tendenser. En grund til, at egoismen ikke holder ved, er den påvirkning, børnene får uden for hjemmet.

"Det er en kendsgerning, at børn bliver påvirket fra venner, og der har institutionerne en fantastisk indflydelse på børn. Her socialiserer de og får en masse kompetencer. Børn får cirka tre fjerdedele af deres sociale påvirkning i institutioner, og det gælder også i høj grad for enebørn. Det er med til at flade den megen opmærksomhed, som man kunne forestille sig, steg barnet til hovedet, ud," siger Per Schultz Jørgensen.

Professoren mener ikke, man kan sige noget generelt om, at de karaktertræk, som enebørn lader til at få og have i barneårene, vil blive ved med at følge børnene. Trækkene vil udlignes i løbet af livet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Rødspætte

Nyd den blå himmel og den rene smag af fisk, kartofler, smør og persille.
Af Inger Abildgaard | Foto: Peter Kam | 20. januar 2014

Samvirke samvirke@fdb.dk

Opdrag dine børn til at være høflige

Vil du have høflige børn, så gå selv foran med et godt eksempel. Indsatsen for at opdrage med høflighed begynder allerede i 4-års alderen, hvor børn også kan forstå, hvorfor de skal sige tak for mad, siger familieterapeut Lola Jensen
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 17. januar 2014
Små børn forstår ikke høftighed. Frem til 4års-alderen er høflige udtryk nærmest automatreaktioner hos børn

Børn forstår høflighed fra 4-års alderen

Det er høfligt at sige tak for maden eller tak, hvis nogen holder døren for dig. I mange familier skal børn også sige tak for mad og bede om lov til at gå fra bordet, og det er en god idé, at man er opmærksom på bordskik og høflighed, bare det ikke sker for tidligt, siger Lola Jensen, der er familieterapeut og forfatter til flere bøger om børn og opdragelse. 

»Man kan starte i det små fra barnet er helt lille. Man kan slutte måltidet af ved at sige »Tak for mad« til hinanden, og man kan huske at sige undskyld, hvis man støder ind i andre.«

Kører du for hårdt på, bliver barnet træt af at være høflig

Tak for mad og andre høfligheder skal altså være en del af hverdagen, men som forældre skal man ikke begynde alt for tidligt og køre en for autoritær stil, hvis et helt lille barn glemmer det. 

»Kører du hårdt på, bliver det anstrengende, og barnet bliver træt af det. Det er først i 4-6års alderen, at man som barn kan forstå, hvorfor man er høflig. Indtil da kan man sørge for altid selv at være et godt eksempel ved blandt andet at huske at sige undskyld, hvis man støder ind i nogen,« siger Lola Jensen. 

Husker man at have øjenkontakt med barnet, når man selv at være høflig, begynder det nemt at forstå høflighed.

Irettesæt ikke i andres påhør

Begynder ens barn ikke selv at sige tak for mad, tak for gaver og andre simple høflighedsfraser, kan man minde barnet om det i forvejen. 

»Inden man spiser hos andre, kan man godt hjemmefra sige til sit barn, at det gerne må huske at sige tak for mad, ligesom man kan sige på forhånd, at de skal sige tak for gaverne til fødselsdagen. Det duer ikke at irettesætte børnene i andres påhør. Så bruger de tid på at være forlegne i stedet for at huske høflighed.«

Ingen tvungne kys eller kram til hele familien

Forældre må ikke stille krav til helt unge børn, når det gælder hilsner. Et lille barn skal man ikke tvinge til at sige hej til hele familien til sølvbryllupsfesten, og håndtryk bør man først stille krav om, når man barnet er 10-12 år. Kram og kys må man ikke stille krav om, at barnet stiller op til. 

»I før-teenagealderen kan man godt give hånd, men kram og kys skal voksne gøre sig fortjent til. Et kram er noget, man giver, når man har lyst. Kys betyder noget helt andet i vores kultur end ved for eksempel Middelhavet. Derfor skal man ikke tvinge et kys ud af et barn, hvis de ikke selv tager initiativ,« siger Lola Jensen. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Autoriteter og uniformer skaber ingen respekt

Måske har du set det, måske har du endda selv gjort det - skældt ud på en person i uniform. P-vagter og buschauffører må ofte lægge øre til skældud, men hvorfor er det, vi ikke respekterer uniformerede personer i samme grad som ikke-uniformerede?
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Llustra | 17. januar 2014

Vi er ligeglade med uniformen

Hvor det førhen var uniformen i sig selv, der fordrede autoritet og respekt, følger samme autoritet og respekt i dag mennesket under uniformen. Sociolog Emilia van Hauen er ekspert i autoritetsformer, og ifølge hende er vi ikke længere automatisk respektfulde, når vi møder en uniform.

Personligheden er vigtigere end uniformen eller stillingen

”Der har tidligere været et tydeligere hierarki i samfundet. Havde man autoritet eller mangt, var det din funktion og uniformen, som fulgte med, der gav dig den magt. I dag er vi blevet mere autoritetsløse, og hvis man ikke er i stand til i kraft af sin personlighed også at virke magtfuld i sin uniform og sin stilling, så bliver autoriteten også mindre.

Kort sagt kan man sige, at personligheden er på vej til at trumfe stillingen,” siger Emilia van Hauen.

Derfor mister vi respekten

Når der sker noget samfundsomstyrtende, har vi brug for noget at holde os til. En magtinstans, som kan holde sammen på os, og som vi kan læne os op ad. Men med ungdomsoprøret i ’68, som i høj grad tilskrives grunden til den dalende respekt for autoriteter, fulgte ikke samme trang. 

Her opstod trangen til at udforske individet, altså at kunne sætte sig selv og sine egne behov højere end samfundets. 

”Vi kommer fra et fast samfund med faste normer, hierarkier positioner og mere. Nu lever vi i en verden, hvor alt flyder - også vores egen identitet. I dag forsøger vi at skabe en interessant og magtfuld identitet selv uden at læne sig op af de autoriteter, vi kender. Det stiller store krav til os,” siger Emilia van Hauen.

Buschaufføren mærker det på egen krop

En af de uniformer, vi generelt ikke har meget til overs for, er buschaufførernes. Bente Mikkelsen er buschauffør i Aarhus og fællestillidsmand for 300 buschauffører hos det regionale trafikselskab Midttrafik. Hun kender udmærket til manglen på respekt. 

”Vi har mange hændelser, og jeg synes generelt, at passagererne og medtrafikanter er blevet mere sure. Lunterne er meget korte derude, og ingen reagerer på vores uniformer. Passagerer skælder ud over, hvad vi anser som banaliteter – lidt hårde opbremsninger og forsinkelser, og medtrafikanter holder ikke tilbage eller tvinger sig ind foran bussen og rækker skråt op ud af vinduet,” siger Bente Mikkelsen.

Hos Midttrafik har de en nul-tolerancepolitik, som træder i kraft hver gang en chauffør bliver skældt ud og/eller truet, bussen bliver udsat for hærværk, og så videre. Alle hændelser bliver registreret, og tallene taler et tydeligt sprog. Per 1. december 2013 var der således en stigning på næsten 100 % i antal registrerede sager hos Midttrafik i forhold til tallene fra 2012.

Sådan virker uniformering

Når man taler om uniformer, kommer man ikke uden om også at tale om æstetik. Ifølge Emilia van Hauen tror mange, at æstetik udelukkende handler om overfladisk forskønnelse. Dette er dog ikke tilfældet.

”Æstetik kan have en direkte indflydelse på vores handlekraft. For eksempel kan ens uniformering skabe fælles kampgejst. Uniformens æstetik er med til at skabe sammenhold og indgyde respekt, og det er den logik man føler i foreksempel militæret - men også i kulturer som for eksempel skater, hiphop og andre miljøer. Æstetik har til alle tider været en overlevelsesstrategi for menneskeheden, og det er derfor vi reagerer instinktivt på uniformer,” siger Emilia van Hauen.

Uniformen virker ikke, men måske kommer den til det

Selv om vi ikke er så autoritetstro, som vi har været, er vi dog på vej i en retning, som kan komme til at ændre vores holdning. Og trods alt er der stadig ingen grund til at råbe vagt i gevær, da vi ifølge Emilia van Hauen stadig respekterer visse autoriteter i samfundet. 

Vi stoler stadig på, at den lovgivende og dømmende magt er der for vores skyld, men vi er dog blevet mere kritiske, og godtager ikke nødvendigvis en beslutning, men benytter os i høj grad af de organer, som er til rådighed for forbrugeren i forhold til at kigge beslutningstagerne efter i sømmene. 

”Der er en tendens til, at vi leder efter autoriteter igen. Det er særligt tydeligt i forhold til forældre og opdragelse. Forældre opdrager mindre deres børn til at blive socialiseret ind i et fællesskab, og mere til at blive stærke individer. De sætter selvstændighed som den højeste værdi i opdragelsen, og mange forældre tør ikke tage konflikten. Det er blandt andet derfor, de unge i Danmark drikker mest i verden. Men vi ser nu en tendens til, at forældrenes lederskab er ved at få et come-back. Det er tiltrængt. Især for børnenes skyld,” siger Emilia van Hauen.

Hun mener, at opdragelsen er et godt sted at starte, og med respekt for hjemmets vil også følge respekten for samfundets øvrige autoriteter.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Hvad synes du er uhøfligt?

Høflighed er svært at definere, og derfor bliver det modsatte også en anelse flydende. Hvad der egentlig er uhøfligt er ofte op til den enkelte. Er det uhøfligt at ryge tæt op ad andre? Eller at råbe ad folk i trafikken, selvom de måske er nogle fjolser? Hvad synes du, er uhøfligt?
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 17. januar 2014
Er det uhøfligt at ryge tæt op ad andre?

Skub og skrig 

Det er ofte efter arbejdsdagen, hvor jeg bemærker uhøfligheden i S-toget. Når folk støder ind i hinanden, foregår det ofte uden anerkendelse af, at det er en person, man lige er gået ind i. Et undskyld eller smil kommer der sjældent. Fra nogen af parterne.

Samtidig bliver togturen også spædet op med højlydte og private samtaler, som får mig til at krølle tæer, til jeg kan passe en str. 36. Diskretionen savnes.

Hvordan oplever du uhøfligheden i hverdagen? Og gør du noget ved den? 

Skriv og fortæl, hvordan du håndterer det.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Løs konflikten konstruktivt

Konflikter er en uundgåelig del af hverdagen, men de kan løses på en ordentlig måde, hvis man bruger de rigtige redskaber. Aase Rieck Sørensen fra Center for Konfliktløsning giver her nogle gode råd.
Af Aske Gott Sørensen | Foto: Colourbox | 17. januar 2014
En konflikt skal helst fanges så tidligt på trappen som muligt, så er den nemmest at løse. Det hele handler om, at få sig selv til at lytte og forstå den andens synspunkt.

Den konstruktive konflikt

En konflikt er en uoverensstemmelse, der skaber spændinger i og mellem personer. Uoverensstemmelser kan der være nok af, og de kan være uskyldige nok, men når man mærker negative spændinger i sit forhold til en anden person, kan det betale sig at tale om problemerne. 

»Konflikter er uundgåelige, og de kan være konstruktive, hvis de behandles rigtigt. Det kan skabe nye resultater eller ændre holdninger, hvis man tør gå ind i konflikten og lytte til modparten. Men de kan også være destruktive, hvis man nægter at lytte, forstå, og sætte sig i andres sted,« siger Aase Rieck Sørensen, centerleder ved Center for Konfliktløsning.

Centret har specialiseret sig i at uddanne folk i konfliktløsning og mægle i konflikter for at hjælpe fastlåste situationer videre. 

Stå, gå eller slå

Når konflikter opstår, vil man reagere på 3 forskellige måder. Man kan enten stå og tage konflikten, få snakket om, hvad det handler om, og forsøge at løse den. En mulighed er også at gå fra konflikten. Det kan være fint nok i et kort tidsrum, hvis man har brug for at komme væk eller få luft, men i sidste ende vil det være destruktivt, hvis man ikke vender tilbage.

»Hvis man går fra en konflikt med en, som man har en tæt relation til, vil man ikke kunne løbe fra problemet, men det vil i stedet vokse inden i en. Man vil fortænke situationen og tillægge modparten en masse dårlige kvaliteter, som vil gøre hele konflikten sværere at løse. Man bliver nødt til at gå ind i konflikten før eller siden,« siger Aase Rieck Sørensen.

Den sidste mulighed, som er at slå, er den adfærd, som alle bør forsøge at undgå. 

Konfliktens 7 trin

De fleste konflikter kan inddeles i 7 trin alt efter, hvor langt de får lov at løbe. Trinene bliver karakteriseret som konflikttrappen, og jo længere man kommer op ad trappen, jo sværere bliver konflikten at løse igen.

Uoverensstemmelse

Når man først kan mærke en konflikt på vej, er man i gang med konflikttrappens første trin. Her gælder det om at få skabt kontakt og snakke om sagen. Hvad handler det konkret om, og hvad føler ens modpart? Kan man få talt konflikten igennem her, er det nemmest. Lykkedes det ikke, træder man et trin op.

Personificering

Her vil man begynde se den anden person i et mere negativt lys. Man vil sende skylden videre i stedet for at kigge på ens egen andel af problemet. Det skaber rod i relationen til det andet menneske. Prøv i stedet at identificere hvad der er fakta, så I kan få talt om det i stedet.

Problemet vokser

Når problemet vokser, vil vi finde gamle konflikter med samme person frem, og det vil give mere brænde til bålet. 

Samtale opgives

Konflikten vil nå en størrelse, hvor vi opgiver at tale sammen. Vi kan ikke genkende hinandens holdninger og i stedet for at tale ud om det, undgår vi den anden person. I stedet for at tale med personen, vi har konflikt med, snakker vi med folk omkring os, og bekræfter os selv i, at vi har ret.

Fjendebilleder

Den oprindelige uoverensstemmelse er nu gledet helt i baggrunden. I stedet bruger vi tiden på at generalisere modparten og give os selv ret i, at vedkommende er helt umulig. Der er meget langt til kompromiset, og i stedet for forsøger vi at tvinge vores holdning igennem. 

Åben fjendtlighed

Når vi til den åbne fjendtlighed, begynder chikanen eller den fysiske vold. Konflikten er nu nået så langt, at ordene ikke længere kan bruges. 

Polarisering

Det sidste trin på konflikttrappen er nu nået. Vi er nødt til at bryde kontakten og ikke længere være en del af hinandens liv. Det er nu skilsmissen, fyringen eller flugten bliver sidste udvej. 

Tal dig ned af trappen

En konflikt skal helst fanges så tidligt på trappen som muligt, så er den nemmest at løse. Det hele handler om, at få sig selv til at lytte og forstå den andens synspunkt. Uanset om man er enig eller ej, skal man forsøge at sætte sig i andres sted.

»Alle mennesker oplever situationer forskelligt, og derfor er det vigtigt, at man forstår udgangspunktet for konflikten. Hvad var det, der satte det hele i gang, og hvordan får vi spurgt ordentligt ind til hinanden, så vi kan løse den,« siger Aase Rieck Sørensen.

Når udgangspunktet er fundet, bliver det også nemmere at identificere, hvad der skaber konflikten og bearbejde det.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvilke gode høflige formuleringer findes der egentlig på dansk?

Det danske sprog er ikke mættet med høflighedsfraser, ligesom det engelske er. Men her kommer en lille guide til høflige ord og vendinger, du kan forsøde dit sprog med.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 17. januar 2014
I det danske sprog kan vi også være høflige ved at være underspillede, og her kan vi bruge ord som: »Kunne, måtte, skulle, ville, gide«. Det kan for eksempel blive til sætninger som: »Kunne jeg få dig til at løfte min taske ned?«, eller »Du skulle vel ikke have set mine briller?«

Please, please, please

På dansk har vi ikke et ord, der svarer til det engelske »Please«, det tyske »Bitte« eller det franske »S’il vous plaît«.

De danske høflighedsfraser er mere indirekte og subtile, og vi bruger ord som »Gerne«, »Bare«  eller »Bede om«. Når vi vil være høflige, kan vi altså sige: »Jeg vil gerne købe et stykke ost«, »Kom bare inden for« eller »Må jeg bede om mælken?«.

Vil du være så venlig

Dog findes der faktisk en del høflighedsfraser på dansk, men mange af os glemmer at bruge dem.

Her er lidt at plukke af: »Det må du endelig«, »Vær så venlig«, »Om jeg tør spørge«, »Velkommen«, »Velbekomme«, »Hvis jeg må have lov«, »Vær sød at«, »Bemærk venligst«, »Hvad kan jeg hjælpe med«,  »Tak for nu og velkommen igen«.

Ville du gide

I det danske sprog kan vi også være høflige ved at være underspillede, og her kan vi bruge ord som: »Kunne, måtte, skulle, ville, gide«. Det kan for eksempel blive til sætninger som: »Kunne jeg få dig til at løfte min taske ned?«, eller »Du skulle vel ikke have set mine briller?«

Tak er kun et fattigt ord

Tak bruges for at udtrykke taknemmelighed. Men det er ikke altid høfligt. Man kan også bruge det til at udtrykke utilfredshed, hvis man eksempelvis er sur og rejser sig for at gå og siger:

»Tak for i aften!«

Undskyld må jeg lige...

Undskyld kan bruges som høflig indledning på en sætning med, når vi eksempelvis skal spørge eller bede andre om noget.

Og husk som tegneseriemageren Yvan Chaval sagde: »Humor er fortvivlelsens høflighed«, så prøv ikke at joke dig høflig.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan er du høflig i telefonen

Telefoni og høflighed kan være en svær cocktail. Høfligheden kan kun aflæses i det sproglige udtryk, og det manglende kropssprog kan skabe misforståelser. Samvirke har snakket med foredragsholder Gitte Hornshøj om den høflige telefontone.
Af Aske Gott Sørensen | Illustration: Llustra | 17. januar 2014
Ansigtsmimik og kropsprog kan ikke ses i telefonsamtalen, men det kan stadig have indvirkning på, hvordan du bliver opfattet i den anden ende. Sig en sætning, mens du smiler, og sig den samme sætning uden smilet. Forskellen i tonen er meget mærkbar, og det vil den også være i telefonen.

Emma Gad og 2014

»Vær høflig i en Telefon. Først mod Damen. Dernæst mod Den, De skal snakke med. Hvis De siger noget uvenligt til ham, saa husk, at han ikke kan se paa Deres Ansigt, at De ikke mener det saa slemt.«

Sådan skrev Emma Gad i 1918 om den høflige tone i telefonen. Siden har mobiltelefonen gjort, at vi altid er til at komme i kontakt med og mudret billedet mellem telefonsamtale og den rigtige samtale, men der er stadig et par eviggyldige gode telefonråd. Gitte Hornshøj giver her sine bedste bud på den høflige væremåde i røret.

Anerkend, at du kan forstyrre

De fleste mennesker tager deres telefon uanset, om de har tid eller ej, og selv om man kommer igennem til personen i den anden ende, er det ikke sikkert, at de har tid. Start derfor samtalen ud med at spørge, om du forstyrrer. 

Tilkendegiv, at du har travlt

Har du taget telefonen, selv om du egentlig ikke har tid, så fortæl det. En telefonsamtale kræver, ligesom almindelige samtaler, din opmærksomhed, og medmindre du kan multitaske til perfektion, er det uforskammet at tale videre uden at være mentalt til stede.

Præsenter dig, og sæt dagsordenen

En ordentlig præsentation i begge ender af røret er vigtig. Når du tager telefonen, er det ikke nok at sige »Hallo«, men præsenter dig i stedet med navn. Det samme gør sig gældende for den, der ringer.

Når du ringer op, så gør det klart for personen, der svarer, hvorfor du ringer. Skal du bruge en bestemt information, en klar aftale, eller ringer du bare for at snakke, så læg ud med at sige det. Så ved personen i den anden ende, hvad vedkommende skal forberede sig på.

At tie, eller ikke at tie

Når personen i den anden ende er i gang med at snakke, holder man sin mund eller hjælper på vej med et »Mmm« og et »Ja?«
I en telefonsamtale som i alle andre samtaler, er det rart for den, der taler, at vide at der er hul igennem. De små anerkendende lyde er med til at vise, at du hører, hvad den anden siger, og er interesseret.

Smil, mens du snakker

Ansigtsmimik og kropsprog kan ikke ses i telefonsamtalen, men det kan stadig have indvirkning på, hvordan du bliver opfattet i den anden ende. Sig en sætning, mens du smiler, og sig den samme sætning uden smilet. Forskellen i tonen er meget mærkbar, og det vil den også være i telefonen.

Giv lidt følelser

Den manglende mimik kan også afhjælpes ved at sætte ord på dine følelser. Er du glad for, at den anden ringede, så sig det. Ellers skal den anden gætte sig frem på toneleje og tilstedeværelse. Er du i dårligt humør, kan det også betale sig at fortælle det, så den anden ved, hvordan du skal gribes an.

Skal man mødes i stedet?

Nogle samtaler hører ikke til i telefonen. Er dit problem så stort, at personen du skal snakke med har bedst af at se dit ansigtsudtryk og aflæse, hvordan du har det, så mød personen ansigt til ansigt i stedet. Det kan spare dig for en telefonsamtale, hvor du ikke føler, at den anden forstår dig.

Den der ringer op, ringer af

Ringede du op? Så ved du også, hvornår telefonsamtalen er overstået. Personen i den anden ende har ikke sat dagsordenen, og det er derfor nemmest for dig at vide, hvornår den er overstået. Træk den ikke i langdrag.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan er den perfekte kunde

Det er let at skælde ud på kasseekspedienten, når der er kø i kassen, eller varerne flyder i gangene, men måske skulle man gribe i egen barm bare en gang imellem og tænke over, hvordan man selv kan være en god kunde.
Af Cornelius Corneliussen | Foto: Colourbox | 15. januar 2014
kunde i supermarkedet
Smil, og verden smiler til dig, siger man. Det gælder også, når du køber ind.

Vi kalder dem ikke kunder

Nana Sjölander Westh har arbejdet i Irma i 8 år og er serviceambassadør i den butik, hvor hun er ansat. Alle Irmas butikker har sådan en ambassadør, som har ansvaret for, at personalet lever op til kædens standarder for kundepleje.

Netop de standarder er høje i kæden, og Irma ligger i top, når man måler på kundetilfredshed i dagligvarebranchen.

Hvad er det, I kan give kunderne, som de andre ikke kan?

"I Irma kalder vi det ikke kunder. Her kalder vi det gæster. Vi holder servicemøde et par gange om året, hvor vi taler om og lærer om, hvordan vi gerne vil opføre os overfor dem, som kommer i butikkerne. Vi vil gerne opføre os, som om vi havde gæster derhjemme. Vi hilser foreksempel altid pænt både goddag og farvel," siger Nana Sjölander Westh.

Udover kurserne har Irma også en kasseskole, hvor alle nyansatte kommer forbi for at lære, hvordan de ser på og udfører kundeservice i butikkerne, og de nye ansatte får også udleveret en serviceguide, som beskriver, hvordan personalet skal opføre sig i stort set alle tænkelige situationer.

Sådan er den perfekte kunde

Samvirke har samlet 4 kendte indkøbssituationer og spurtg Nana Sjölander Westh, hvordan hun mener, den perfekte kunde skal opføre sig.

Hvordan skal den perfekte kunde opføre sig når:

  • Han har væltet noget ned fra en hylde eller opstilling

"Hvis det er noget, der er gået i stykker, skal han komme hen og give besked. Så skal vi nok sørge for at rydde op, for det er en del af vores arbejde. Hvis det ikke er en masse varer, og de ikke går i stykker, synes jeg, han skal samle op efter sig, så varerne ikke ligger til gene for andre kunder."

  • Han har ombestemt sig og vil alligevel ikke have en vare, han allerede har lagt i kurven

"Den perfekte kunde lægger varen på plads, hvor han tog den. Det er særligt synd, hvis man tager en vare, som skal ligge på køl, for vi kan ikke sælge den, når den er blevet varm, og det er unødvendigt madspild."

  • Han er nået op til kassen og skal lægge varer på båndet

"Den perfekte kunde lægger stregkoderne opad og på række, så de er lette at scanne. Og så lægger han varen, så den ikke kommer til at ligge på tværs og får varerne til at falde ud over eller stopper båndet.

  • Han begynder at pakke sine varer, før han har betalt

"Den perfekte kunde må meget gerne begynde at pakke sine varer, mens de bliver kørt gennem scanneren. Men det er rart, hvis han tænker sig om, og får det timet, så han er klar til at betale, når ekspedienten har kørt alle varerne igennem.