Samvirke samvirke@fdb.dk

Voxpop - Et kig i klædeskabet

Af Bente Schmidt | 31. oktober 2008

Vi har spurgt Anne-Grethe Bjarup Riis, Mads Nørregaard, Rikkemai Nielsen, Kigge Hvid og Tor Andersen om deres syn på etisk mode.
Bugner deres klædeskabe af økologisk undertøj, eller løber de langt for at lede efter den alternative og bæredygtige thermovest? Mød dem alle og læs mere her.






Samvirke samvirke@fdb.dk

Slut med vildledende flypriser

Ny EU-lovgivning tvinger flyselskaber til ærlig markedsføring. Fremover skal prisen på en flybillet altid inkludere alle de tillæg, man ikke kan undgå
Af Rie Jerichow | 25. oktober 2008

Prisen på en flybillet skal fremover altid inkludere alle de tillæg, man ikke kan undgå. Hverken mere eller mindre.

Rejseforsikringer eller andre frivillige omkostninger må heller ikke automatisk oveni. Og prisen skal oplyses klart og tydeligt på første side i bestillingsproceduren.

Det fastslår en ny EU-lovgivning, som trådte i kraft 1. november 2008. Reglerne gælder for al markedsføring og salg i aviser, på tv eller på internettet.

»Det er et generelt problem i flybranchen, at prisen kan ændre sig undervejs i bestillingen. Selskaberne ved, at når først kunderne er kommet ind på en internetside, er de mere tilbøjelige til at gennemføre et køb, selvom der kommer andre udgifter oveni.

Med de nye regler bør det nu endegyldigt være slut med vildledende flypriser uanset hvilket europæisk flyselskab, man køber sine billetter hos,« siger leder af Forbruger Europa, Peter Fogh Knudsen.

PÅDUTTEDE REJSEFORSIKRINGER

På mange internetsider får man automatisk påduttet en rejseforsikring – med mindre man aktivt klikker den fra.

Det sætter den nye forordning også en stopper for. For fremtiden bliver det omvendt. Her skal man aktivt selv tilvælge diverse ekstraydelser.

RYANAIR BEGÅR FEJL

Et tjek på Ryanairs hjemmeside viser, at det ikke helt er gået op for det irske lavprisselskab. Hvis man ikke selv er fremme i skoene, bliver man både bon’et for en rejseforsikring og et ekstragebyr for at få lov til at komme først ombord.

»Det er en fejl. Vi retter os efter forordningerne. Der er allerede gået meddelelse ud om de nye regler til vores hjemmeside-leverandører, så det vil meget snart blive rettet,« siger Daniel de Carvalho fra Ryanairs hovedkontor i Irland til samvirke.dk.

Forbruger Europa opfordrer forbrugerne til at boycotte de flyselskaber, der ikke er ærlige med prisen og eventuelt klage til Transportministeriet over de selskaber, der giver urigtige oplysninger.

»Kun på den måde kan vi få gjort op med de ulovlige metoder, som en række flyselskaber benytter,« siger Peter Fogh Knudsen.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Den uheldige kartoffel skal have ny forklædning

Kartoflerne er i krise. Børnefamilier vælger dem fra – i den grad endda. De vil ikke bruge tid på at skrælle dem. Men nye forbrugervenlige produkter, der er lige så lette at håndtere som eksempelvis pasta, skal lokke kartoflerne tilbage i indkøbskurven
Af Rie Jerichow | 23. oktober 2008

Årets kartoffelhøst er på vej i hus, og når landmændene ikke vånder sig, kan man roligt regne med, at den er rigtig god. Men den er gal, er den. Ikke med høsten, men med vores spisevaner – ikke mindst set  med kartoffelavlerenes øjne.

Mens danskere over 60 år køber kartofler en gang om ugen, ryger de kun i indkøbskurven én gang om måneden hos danskere mellem 20 og 29 år, viser en ny undersøgelse.

»Kartoffelspiserne bliver ældre og ældre. Sammenlignet med 2001 er der absolut sket et skred. Normalt plejer kartoflerne at komme ind i familien hos de 30 til 39-årige – når man får det første barn. Den tendens er forsvundet på bare syv år. Der er ikke noget, der tyder på, at man begynder at spise flere kartofler, bare fordi man får børn,« fortæller Claus Lassen, seniorkonsulent i analyseinstituttet GfK, der har lavet undersøgelsen for  Kartoffelpartnerskabet.


Vidste du at... der er flere kalorier i ris og pasta end i kartofler. Hvis man spiser 250 g kartofler svarer det til den energi, der er i 150 g kogt pasta eller 140 g kogte ris.


Det statistiske materiale stammer fra 3.000 husstande, som løbende afleverer alle deres indkøbsboner til analyseinstituttet en gang om ugen.

»Så selv om tallene kan virke overraskende, er de til at stole på. Det er et billede af Minidanmark,« siger han.

Hvis man vælger kartoflen fra og i stedet spiser andre former for grønsager, er der såmænd ikke noget sundhedsmæssigt galt i det.

»Men tendensen er bekymrende, hvis ris og pasta tager over, uden at man spiser flere grønsager til fordi de ikke indeholder c-vitamin. Kartofler indeholder mange c-vitaminer. Og så har kartoflerne den fordel, at noget af stivelsen bliver omdannet til såkaldt resistensstivelse, som først bliver fordøjet i tyktarmen. Derfor er man er mæt i længere tid af kartofler end af hvide ris og pasta,« fortæller Susanne Dunch, ernæringsfaglig medarbejder i  
Fødevarestyrelsen.

Kartoffelpartnerskabet, der består af 19 virksomheder, brancheorganisationer og myndigheder, håber, at kartoflerne igen kan blive populære i en ny forklædning – bl.a. med en tyndere skræl.

»Vi arbejder på at udvikle kartoffelprodukter, der kan koges som pasta – altså med en meget kortere kogetid. Som er vasket, skåret ud og pakket i små portioner og bare lige skal i gryden eller måske en tur i mikroovnen,« fortæller Lene Toft Johansen, projektleder i Kartoffelpartnerskabet.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Åbn vandhanen, når du lukker sommerhuset

Åbne vandhaner og lukkede vinduer og døre er vigtige at huske, når du lukker sommerhuset for vinteren. Find gode råd her
Af Kristian Herlufsen | 20. oktober 2008

Sommersæsonen har løbet på hæld i lang tid, og med efterårsferiens slutning bliver turene til sommerhuset sjældnere. Måske skal du helt lukke sommerhuset ned for vinteren, og derfor bringer Samvirke.dk et par gode råd, når du forlader sommerresidensen for sidste gang i år.

Hvert år sker der 2000 vandskader og 5000 indbrud i landets sommerhuse. Foto: PurestockX

LAD HANEN STÅ ÅBEN

Umiddelbart kan det lyde helt sort – men luk for vandet ved hovedhanen, og lad derefter alle haner stå åbne. Også den i brusenichen, så er alle vandrør  tømt. Det er en nem og hurtig måde at sikre sig, at vandrørene ikke risikerer at sprænge ved en eventuel frosthård vinter.

»Når der ingen vand er i rørene, kan der ikke ske frostsprængninger, siger konsulent i Forsikringsoplysningen,« Christian Skødt, der ligeledes anbefaler, at termostatstyrede blandingsbatterier bliver afmonteret og tømt for vand.

Desuden bør du sørge for, at vaske- og opvaskemaskiner bliver tømt for vand. Toiletter og cisterner skal du enten tømme for vand eller frostsikre - for eksempel med frostvæske.

FORSIKRING DÆKKER KUN HVIS RUMMET ER VARMT

Din forsikring på sommerhuset dækker i øvrigt ikke vandskader på grund af frostsprængte rør, hvis det sker i rum, der ikke er opvarmet tilstrækkeligt.

»Hvis vandinstallationerne ikke tømmes, skal sommerhuset holdes helt frostfrit. Kommer der perioder med hård frost, skal man sikre sig, at der er tilstrækkelig varme i huset. Det er ikke nok, at man blot har få varmegrader på radiatorerne,« pointerer Christian Skødt.

BRUG TID PÅ AT LUKKE NED

De sidste fridage i sommerhuset er samtidig et godt tidspunkt at give sommerhuset et grundigt eftersyn, inden du lukker det ned for vinteren. Husk at lukke døre og vinduer ordentligt, lås grillen inde og tjek at loftet ikke er utæt, så du bliver udsat, når sneen fyger.

»Hvis huset ikke bliver brugt i løbet af vinterhalvåret, er det vigtigt at sørge for en ordentlig gennemgang af huset, inden det lukkes ned. Hvis det er muligt, kan man få nogen til at kigge efter det en gang i mellem. Jo hurtigere en skade opdages, jo bedre,« siger Christian Skødt.

Hvert år sker der 2000 vandskader og 5000 indbrud i landets sommerhuse.

Links:

Samvirke samvirke@fdb.dk

Irsk kaffe hader sugerør

Sådan brygger du uforfalsket Irish Coffee magen til den, strandede amerikanske passagerer under anden verdenskrig varmede sig på, mens de ventede på vandfly over Atlanten
Af Inger Abildgaard | 13. oktober 2008

Irske bartendere hader det. De serverer Irish Coffee helt efter bogen, og hvad gør kunderne? Griber en teske og rører flødeskummet godt og grundigt rundt som i cappucino, drikker med sugerør eller beder om chokoladestykker i flødeskummet.

Alt sammen helt forkert! Ægte irsk kaffe skal se ud som mørk, irsk Guiness øl under et pænt lag skum, og den skal drikkes som den skummende øl: Sæt læberne til glasset, og nip af den varme kaffe gennem det kølige skum. Du får opskriften her. Men først lidt historie.

TE DUEDE IKKE.

Irsk kaffe blev første gang brygget i 1943 til ære for amerikanske soldater, der var strandet i lufthavnen Buena Vista på den irske vestkyst. Buena Vista var base for transport af passagerer med vandfly mellem Europa og USA.

Ofte rejste Atlanterhavets bølger sig faretruende, himlen mørknede, og de vejrfølsomme vandfly måtte give op og vende om. Tilbage i lufthavnen blev kedlen sat over til te med et skvæt whisky efter god lokal skik, så de kolde passager kunne få varmen og sunde sig før næste forsøg på at krydse Atlanten. Men te er noget for syge folk, mente  amerikanerne.

De ville hellere drikke kaffe, og derfor opfandt Buena Vista lufthavnens barchef Joe Sheridan i 1943 den nye drik, der bestod af kaffe, whisky, sukker og et lag flødeskum på toppen. God ide, syntes amerikanerne, og en gæst spurgte Joe Sheridan: »Er kaffen brasiliansk? Nej irsk, svarede Joe, og irsk kaffe hedder den særlige drink stadig fra Skanderborg til Seattle.

VARM OG STÆRK.

Begynd med flødeskummet, det skal piskes blødt og lindt, så det lægger sig på overfladen som ølskum. Sæt det i køleskabet, så det bliver koldt.

1) Glasset skal være på stilk og varmes med varmt vand direkte fra kedlen. Nu skal whiskyen i – irsk whisky, som er mild og rund i smagen.

2) Fyld flaskens skruelåg to gange, hæld indholdet i glasset, og lad en teske rørsukker med top følge efter. Rør rundt til sukkeret er opløst

3) Næste punkt er kaffen, der skal være både varm og stærk.

4) Og så flødeskummet, som skal i til sidst og med følelse.

Det er vigtigt, at flødeskummet ikke dumper ned som en tung blok og skaber tumult i glasset.

Brug derfor to skeer, og skub med den ene ske flødeskum blidt ned over ryggen af den anden ske. Så lægger flødeskummen sig som en kold dyne over kaffen.

Smag. Måske har du aldrig før smagt irsk kaffe, helt som Joe Sheridan lavede den i 1943.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Ozonlaget vender tilbage

Nedbrydningen af ozonlaget er bremset. Global handling har stoppet miljøkatastrofen
Af Anders Abrecht | 12. oktober 2008

Menneskeheden kan ånde lettet op, men pingvinerne må holde vejret lidt endnu.

I dag, omkring tyve år efter Montreal-protokollen i 1989 blev underskrevet af verdens nationer, er væksten i ozonhullet stabiliseret. 

NEDBRYDNINGEN BREMSET

Ozonlaget beskytter os mod solens ultraviolette stråler, der kan forårsage hudkræft og kan dræbe alger og mikroorganismer, der er vigtige for økosystemet. Nedbrydningen har i årtier været voksende og har truet planetens fremtid. Men er i altså i dag bremset, mener Danmarks Meteorologiske Institut.

Montreal-protokollen begrænser udledningen af en lang række ozonnedbrydende stoffer såsom CFC-gasser og Brom. Selvom udtyndingen af ozonlaget er stoppet, kan der gå op til 75 år, før alle skaderne er rettet helt op, oplyser Niels Larsen, forskningsleder ved Danmarks Klimacenter. Han er forsigtig optimist:

»Ozonlagets tykkelse over Danmark blev mindre og mindre op igennem 90’erne. Men nu kan vi se, at udviklingen stabiliserer sig. En klar effekt af en global miljøbeslutning,« siger han.

PINGVINER TRÆKKER NITTEN

Men måske er Montreal-protokollen ikke er nok til at vende udviklingen over polarområderne.


Atmosfærens ozonindhold har indflydelse på jordens klima og dyrenes levevilkår.

Her betyder den globale opvarmning paradoksalt nok, at ozonlaget køles ned. Et nedkølet ozonlag er mere sårbart overfor de ozonnedbrydende gasser, som vi allerede har sluppet ud.

»Den globale opvarmning gør, at vi vil se aftagende temperaturer i ozonlaget. Jo lavere temperaturer, jo mere ozonnedbrydning,« siger Niels Larsen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Postevand på flaske er den nye våde trend

En vaks newyorker har fundet på at hælde postevand på flasker og sælge det under sloganet »Anti-flaskevand på flaske«. Og det er et hit
Af lma | 9. oktober 2008

Det kølige kildevand kommer fra en eksotisk egn af verden, det er glasklart, uberørt, blidt, bakteriefrit og giver dig et indre brusebad, hedder det i markedsføringen.

Jo, tak men det har fløjet jorden rund og koster mindst 500 gange så meget som det vand, der kommer ud af hanen, og som i følge det hjemlige informationscenter for Miljø og Sundhed er fuldt på højde med vand på flaske, hvad kvalitet angår.

Hvad får man så for ekstraprisen? Signalværdi. Og netop derfor har en vaks New Yorker fundet på at hælde postevand på flasker og sælge det under sloganet »Anti-flaskevand på flaske«. Tap’d NY sender ikke deres vand til Fiji-øerne eller Frankrig, for som de siger, vi beholder vores vand, så kan de beholde deres.

Læs mere http://tapdny.com/

Samvirke samvirke@fdb.dk

Elknallerter sælger dårligt

Trods åbenlyse miljøfordele sælger elknallerter dårligt i Danmark. Batteriet løber for hurtigt tørt
Af Anders Abrecht | 1. oktober 2008

Selvom der er gode miljøgrunde til at stikke knallerten i stikkontakten, foretrækker de fleste danskere at køre på benzin. Problemet er, at elknallerterne ikke kører langt nok på en opladning.  

LILLE AKTIONSRADIUS.

En elknallert kører sjældent mere end 70 kilometer på en opladning. Lægger man hertil otte til tolv timers opladning, er begrænsningerne til at få øje på. Det går ud over salget, siger Erik Oddershede, direktør for brancheforeningen Danske Cykelhandlere:

SVINEMIKLER.

Der er cirka 150.000 knallerter, som kører på benzin. Men de små totaktere producerer syv gange så meget partikelforurening som en moderne dieselbil.

Størstedelen er kulbrinte - uforbrændt benzin, der kan fremkalde bronkitis og astma hos børn og voksne. Allerede i 2003 skønnede Institut for Miljøvurdering, at brumbasserne kan være skyld i helt op til halvtreds helbredsrelaterede dødsfald om året.    

Svend-Erik Gottlieb, der er direktør for DSR Scandinavia, som importerer el-knallerter, er fortrøstningsfuld:  

»Jeg erkender, at det stadig er et nichemarked. I dag sælger vi ikke mere end et tocifret antal om året. Men jeg er ikke tvivl om, at der kommer hul igennem,« siger han.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Mad og medicin kan modarbejde hinanden

Patienterne bliver ikke advaret, lægerne kender sjældent virkningerne, når vi spiser grapefrugt, og kroppen samtidig nedbryder og optager medicin.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. oktober 2008
En halv grapefrugt og et glas mælk

Kost forstyrrer medicinens virkning

Mad og medicin kan modarbejde hinanden. Grapefrugt og grapefrugtjuice kan forkludre virkningen af for eksempel antihistaminer mod astma og høfeber, kolesterolsænkende medicin og blodfortyndende medicin.

Mindst 50 typer medikamenter mister virkningen helt eller delvis på grund af juice, vi drikker eller frugt, vi spiser, anslår forskere på det canadiske universitet Western Ontario.

»Tallet er i virkeligheden langt højere,« siger lektor Jens
Rikardt Andersen fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet.

»En masse er endnu ikke undersøgt. Kosten forstyrrer formentlig virkningen af mange flere medikamenter, end vi går og tror. Der skal mange undersøgelser til, før vi har det fulde overblik.  

Begrænset kendskab

Patienterne aner det ikke, og lægerne har kun begrænset kendskab til virkningerne fra fødevarer på den medicin, de skriver recept på,« siger Jens Rikardt Andersen.

Der har ikke tidligere været fokus på kost og farmakologi, som de er nu, derfor er sammenhængen mellem kost og kroppens omsætning af medicin ikke hidtil blevet undersøgt i særlig stort omfang. Først nu er emnet varmt, medierne interesserer sig for det, der er nærmest lidt mode i det, fortæller Jens Rikardt Andersen.

Der er derfor grund til at tro, at mange nye resultater vil dukke op. Når emner får offentlighedens interesse, følger der ofte en vilje med til at sætte ressourcerne af til flere undersøgelser.

Hvorfor grapefrugt? »De mest veldokumenterede resultater er vist i forbindelse med grapefrugt. Forskerne er stødt interessant nyt, da de - måske tilfældigt – undersøgte netop grapefrugt, og så er det typisk den frugt, man tager op igen. Der kan være andre lige så opsigtsvækkende afsløringer af virkningerne af andre frugter.

Det er bare om at komme i gang fra en ende af med at undersøge fødevarerne,« siger Jens Rikardt Andersen.

Næringsstoffer i grapefrugt kan påvirke leverens enzymer, altså de hjælpestoffer leveren bruger til at spalte og  nedbryde alt, hvad vi spiser og omdanne det til byggesten for kroppen. De samme enzymer tager sig af kroppens nedbrydning og optagelse af lægemidler. Hvis grapefrugten binder sig til et hæmmende enzym, bliver medikamentet ikke nedbrudt så hurtigt, og derfor får man mere effekt.

Hvis grapefrugt omvendt stimulerer enzymet, nedbrydes medikamentet hurtigere, og effekten bliver mindre. Virkningen af grapefrugt sammen med medicin kan altså gå begge veje, forklarer Jens Rikardt Andersen.

Måske også æble og medicin

Undersøgelser har vist, at forarbejdet og frisk grapefrugt juice kan påvirke virkningen af nogle typer statin-baseret kolestetolsænkende medicin.

Forskere har også fundet ud af, at grapefrugtjuice og måske også æble- og orangejuice kan blokere for optagelsen af antihistaminer, og at meget frugtjuice og al cola kan reducere effekten af antibiotica.

Pas på med alkohol

Også mælk og mejeriprodukter er i søgelyet i forhold til et antibioticamedikament af typen  tetracyklin.

På den anden side hæmmes nedbrydningen af andre medikamenter, for eksempel nogle slags hjertemedicin og medicin mod cancer, så der opnås en stærkere effekt af medicinen.

Alkoholindtagelse – især i lang tid – er kendt for at ændre omsætningen af medicin. Tre glas rødvin er nok til at ændre virkningen af medicin, fortæller Jens Rikardt Andersen.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Poesibogens historie

Poesibøger er et lille stykke Danmarkshistorie - enkelt og lige til - skrevet med kærlighed af venner og familie. Bodil Rohde fra Kerteminde lader os her få et kig i sin mormors 100 år gamle poesibog, mens Charlotte S. H. Jensen fra Nationalmuseet fortæller...
Af Tekst: Charlotte S. H. Jensen | 30. september 2008

Poesibøger er en måde at samle og bevare et netværk på. Det er en tradition, der havde sin storhedstid i forrige århundrede, hvor ikke mindst skolepiger var ivrige poesibogsbrugere. Men tanken om at samle skriftlige minder om vennerne går væsentlig længere tilbage i tiden.

En af forløberne for poesibøgerne var renæssanceadelens »stambøger«, der også kaldtes album amicorum eller philoteca. De indeholdt autografer, små sentenser og eventuelt tegninger fra venner og bekendte. Den unge adelsmand kunne have en sådan bog med sig, når han drog på den obligatoriske dannelsesrejse. I de ældre stambøger kan de første - og fineste - blade være tomme. De var nemlig forbeholdt de kongelige, og det var jo ikke sikkert, at man havde fået dem til at skrive.

I løbet af 1700- og 1800-tallet bredte »stambogstanken« sig ud til borgerlige kredse og kulturpersonligheder. Folk som for eksempel H.C. Andersen og August Bournonville havde stambøger. Netop Bournonvilles var ved at forsvinde ud af landet i 2005. Men det lykkedes at købe bogen til Det Kongelige Bibliotek, som har en meget flot samling af stambøger.

De poesibøger, som nutidens ældre kvinder har haft som børn, er fulde af vers, der bygger på den romantiske tradition fra blandt andet Bournonvilles tid. Mange vers handler om ubrydeligt venskab og er måske forsynede med tegninger af hjerter, roser og lignende. Men bortset fra at minde om hjerteveninderne har poesibøgerne også haft en opdragende funktion. I 1800-tallets slutning kunne mange strofer handle om at passe på »Amors snare«, »vogte sin uskyld« eller have lignende moralsk og religiøst indhold. Populære vers fra 1900-tallets begyndelse slog tidens kvindeideal fast i rim som dette: »Vær flittig i køkken, kælder og stue, så bli'r du nok en sød lille frue. Når du har lært at stege en and, så får du nok en sød lille mand.«

Pigernes poesi fulgte naturligvis med tiden. I efterkrigsårene var strofer af »Altid frejdig, når du går« for eksempel populære. Og i 1950´erne, da den moderne ungdomskultur for alvor begynder at gøre sig gældende, kommer versene bl.a. til at handle om at udnytte ungdomstiden til sjov og dans. Men de kunne også, i en humoristisk form, præsentere den ny tids moral omkring ægteskab, kærlighed og pardannelse: »Gift dig aldrig, men tag en ven - ham kan du altid få byttet igen«.

I dag har vi mange flere muligheder for at samle vennekredsen og vise den frem. For eksempel på sociale netværkssteder som arto og facebook. Vis mig dine venner, så jeg kan se, hvem du er!

Jeg ønsker dig hverken Guld eller Glimmer men kun lidt Guld paa din fjerde Finger Didde


MORMORS POESIBOG

Min mormor hed Rigmor Rohde Nielsen, og hun fik sin poesibog for godt 100 år siden. Det sidste vers er skrevet i 1917, og da havde hun fået sine første børn.

Hun var født i 1891 og blev kun 43 år. på et billede som voksen ser hun livlig, vågen og køn ud. Min mor har fortalt, at hun havde et meget smukt hår, som krøllede ved tindingerne, når hun stod over vaskegryden.

Med fin blækskrift er der vers og hilsner fra familien og hendes lærer, og fra veninderne er der også ønsker om mand og ring.

Hun blev gift med Johannes og boede på en lille gård i Hostrup ved Varde. Hun fik tre sønner og tre døtre, og den ældste datter Edith var min mor. Fra hende har jeg arvet poesibogen.


Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3