Samvirke samvirke@fdb.dk

Den sidste kongres

FDB's kongres vedtog en række ændringer - blandt andet blev Lasse Bolander valgt som formand og FDB fik ny struktur
Af Kristian Herlufsen | 1. juli 2008

»FDB har vigtige mærkesager, og vi skal blandt andet have holdninger til, hvordan vi som forbrugere kan handle mest fornuftigt klimamæssigt.«

Sådan sagde Lasse Bolander, som som afløser på posten som FDBs formand efter Ebbe Lundgaard. Lasse Bolander har tidligere blandt andet være koncernchef for det Berlingske Officin. På kongressen vedtog de 256 delegerede en række ændringer: Kongressen bliver afløst et landsråd bestående af 124 personer, der mødes mindst to gange om året. Bestyrelsen havde anbefalet, at butiksrådene blev omdøbt til medlemsråd, men den anbefaling fulgte kongressen ikke. Derimod blev det tilladt, at personer på over 70 kan opstille til poster i foreningen. Til gengæld bortfalder ordningen, hvor man kan få udbetalt sin andelskapital, når man fylder 70 år.

Årest initiativpris gik til butiksrådet ved SuperBrugsen i Solrød for det store arbejde med at sætte butikken i centrum. Butiksrådet har blandt andet arrangeret vinsmagning og cykelløb.

På fdb.dk kan man læse om kongressen og FDBs nye struktur.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens E-nummer - e620-e635 glutaminsyre og glutamat

Af khe | 1. juli 2008
E620 – E635 Glutaminsyre/Glutamat. Smagsforstærkere. Findes i de fleste færdiglavede kød- og fiskeretter og i kryddersaucer. Mest kendt er det tredje krydderi (E621), der traditionelt har været anvendt i Østen. Stofferne har ingen særlig smag, men forstærker smagen af kød. Nogle får hovedpine, en brændende fornemmelse i halsen, trykken for brystet, kvalme og/eller svedudbrud, når de spiser glutamat. Enkelte får astmaanfald. Da det tredje krydderi især har været brugt i det orientalske køkken, har sygdommen fået navnet kinesisk restaurantsygdom.

Kilde: E-nummerbogen, 7. Udg. Forlaget Libris, 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Kun 1000 cykelnøgler

Af khe | 1. juli 2008
Låser du din cykellås op med nøgle? Så er der en god sandsynlighed for, at du kan låse en anden cykel op, når du er klar til at cykle hjem fra stationen eller arbejdet. Varefakta stiller nemlig kun krav om 1000 forskellige kombinationsmuligheder, når det kommer til cykellåse – hvad enten låsen er med nøgle, tal- eller trykkombination.

Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Siden sidst - Rotter i Folketinget

Siden Samvirke skrev om det stigende rotteproblem i Danmark, har Folketinget to gange afvist at gøre noget. Det er kommunernes problem, mener regeringen
Af Lars Aarup | 1. juli 2008

SF's miljøordfører Steen Gade har i to omgange forsøgt at få Folketinget til at gøre noget ved rotteproblemet, men foreløbig uden held. Senest har han foreslået, at der skal udpeges rottefrie områder, for eksempel omkring fødevarevirksomheder, restauranter og hospitaler.

Alle partierne er enige om, at rotterne er et voksende problem, men det er en kommunal opgave at bekæmpe dem, mener flertallet. Steen Gade vil nu forsøge at samle flertal for at få lave en samlet rotteplan, som tager højde for, at der kommer flere rotter - og at de tekniske muligheder for at bekæmpe dem uden brug af rottegift - for eksempel rottespærrerog elektroniske fælder - er blevet meget bedre.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Søde sager og sunde alternativer

I juni blev FDB's kampagne Søde sager og sunde alternativer skudt i gang i Dagli'/LokalBrugsen
Af khe | 1. juli 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Loyalitet betaler sig ikke

Spot benzintilbud og tank, når prisen er i bund - så tanker du på langt sigt billigere
Af Kristian Herlufsen | 1. juli 2008

Glem alt om gode rabatter og klingende mønt retur, når du betaler med kundekortet på benzinstationen. Evigt troskab til et enkelt olieselskab kan nemlig langtfra svare sig, viser Samvirkes beregninger. En benzinrabat fra ingenting og op til godt 200 kroner er, hvad kunderne kan få. Lave rabatsatser eller høje gebyrer tager hurtigt fordelene fra benzinkunder med loyalitetskort

»Der er ikke meget gensidighed i forholdet mellem bilisterne og benzinstationerne. Den rabat, som gives, er ikke særlig stor i forhold til de penge, kunderne bruger på brændstof,« siger Per Alkestrup, der er juridisk chef i FDM, om Samvirkes beregninger.

TIL FORHANDLING MED YX.

I eksemplet har vi brugt en husstand med en benzinbil, der kører 13,1 kilometer pr.liter og 20.000 kilometer hvert år - et forbrug, der koster næsten 18.000 kroner. Husstanden med dieselbil kører 25.000 årlige kilometer og 18,9 kilometer på literen. Denne husstandsforbrug koster knap 15.000 kroner.

Den største benzinrabat kan kunderfå med et Shell MasterCard - 202,50 kroner kommer retur, hvis du troligt tanker benzin til listepris hos Shell, hver gang tanken er tom. Rabatten er fast tre procent af det samlede brændstofbeløb, hvilket med en benzinpris på 11,61 kroner vil give over 500 kroner, men besparelsen spises op af et årsgebyr på 149 kroner og 15 kroner i fakturagebyr hver måned, kortet harværet brugt. Falder benzinprisen igen, falder rabatten også hos Shell. Har du et almindeligt kundekort, er rabatten183,12 kroner - men rabatten gælder kun i resten af 2008.

Hos de øvrige store selskaber får kunderne et beløb fra 40,82 kroner hos Statoil til 117,12 kroner hos Q8. Statoils tilbud på syv øre pr. liter gælder også, når der er priskrig - sådan er det ikke hos konkurrenterne. Hos YX skal man selv forhandle rabatten, og Samvirke fik som privatkundetilbudt alt mellem ingenting og otte øre pr. liter - det giver 122,08 kroner på et år.

OK giver ikke rabat til bilister med benzinkort, forklarer kommunikationschef Lene Bonde:

»Vi har vænnet folk til, at der ikke er rabat, hvis man køber på automaten -  til gengæld er vi lidt billigere. Den pris, alle kan se, er den, alle får.«

1,1 PROCENT I RABAT. På diesel er rabatterne typisk lidt større. Her er det Q8, der ligger i førertrøjen med en årlig rabat på 264,50 til en typisk bilist med dieselbil, lige efter kommer Statoil med godt 211 kroner og YX Energi med godt 198 kroner - hvis du altså kan forhandle dig til de 15 øre pr. liter, vi fik.

Shells MasterCarder her den dårligste løsning - et årligt køb af 1322 liter diesel giver 120,74 kroner retur. Falder prisen på diesel igen, bliver kortet en endnu dårligere forretning.

Ud af årets samlede brændstof køber rabatten på op til 1,1 procent for benzin og 1,8 procent for diesel, og det er så lidt, at det næsten er lige meget, mener Per Alkestrup:

»Ingen andre steder vil man få så lidt i rabat, og man kan i virkeligheden tjene flere penge, hvis man slår til, når benzinen er billig på en tankstation, man kører forbi.«

Per Alkestrup fortæller, at priskrigen er meget lokal, og at man derfor nogle dage kan spare op til en krone på benzin eller diesel.

»Det bedste råd er at tanke, når prisen er god. Der er ingen gylden fingerregel for, hvornår der er det bedste tidspunkt. Priskrigen kan svinge fra time til time,« siger Per Alkestrup.

Han peger dog på, at lørdag aften tit har budt på billig benzin. Og danskerne har lyst til billig benzin. FDM har de seneste måneder mærket stigende efterspørgsel på råd om økonomisk kørsel og mange flere besøgende på benzinpriser.dk, hvor bilister indberetter priser til glæde for medtrafikanterne.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Det gode råd - Hvor vin skal opbevares

Læg ikke vinen på hylder i køkkenet, den ligger generelt for varmt.
Af pkr | 1. juli 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Blev fyret, efter chefen havde slået ham op på internettet

I maj kunne Samvirke fortælle, hvordan internettet bliver brugt i stor stil, når rekrutteringsvirksomheder skal finde baggrundsoplysninger om jobkandidater, og nu har de fået et nyt sted at lede
Af Signe Gry Braad | 1. juli 2008

Flere og flere dagblade vælger at åbne deres artikelarkiv på internettet. Det betyder, at det pludseligt bliver muligt at søge i et arkiv med flere tusinde artikler, og at den artikel om eksempel druk eller ludomani, man medvirkede i tilbage i 1994, nu dukker op i en googlesøgning.

Det er et problem, fortæller chefredaktøren for Dagbladet Information, Palle Weis, der sidste år åbnede avisens arkiver.

Dagbladet Information fik en håndfuld henvendelser fra mennesker, der følte sig klemt ved at blive stillet til ansvar for fortidens afsonede synder.

En af henvendelserne kom fra en mand, der havde stået frem i en artikel om ludomani fire år tidligere. Manden var nu kureret og godt i gang med et nyt liv, der blandt andet bestod af et nyt arbejde. Desværre blev han fyret inden prøvetiden var overstået. Og da han efterspurgte en forklaring, sagde hans arbejdsgiver, at han havde googlet hans navn, og så var artiklen fra Information dukket op.

Nu ville manden høre, om det ikke var muligt at fjerne hans navn fra artiklen

Chefredaktøren forklarede ham, at der ikke var noget at gøre. Det ville være en journalistisk glidebane at begynde at rette i de gamle artikler.

Men efter flere redaktionelle diskussioner, kom ledelsen på avisen frem til, at tingene måske ikke var så sort-hvide, og at det var nødvendigt at fastsætte en politik på området. Det betyder, at Information nu seriøst vil overveje at slette et navn på en privatperson, der fremstår uheldigt i en artikel fra arkivet.

»Det bliver jo ikke sådan, at man bare kan ringe til vores omstillingsdame, og så sletter hun dit navn, det er mere kompliceret,« siger Palle Weis .

»Jeg sætter mig ned sammen med direktøren, og så tager vi stilling fra sag til sag,« forklarer han og tilføjer, at hvis manden, der har lidt af ludomani, kontakter avisen igen, vil hans navn blive slettet fra artiklen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tilbageblikket - Straffefangen, der blev præsident

I 1948 indfører den hvide regering i Sydafrika raceadskillelsespolitikken apartheid ved lov
Af Kristian Herlufsen | 1. juli 2008

I 1948 indfører den hvide regering i Sydafrika raceadskillelsespolitikken apartheid ved lov. Den sorte befolkning mister flere og flere rettigheder, blandt andet raceopdeles busser, skoler, strande og butikker. Nelson Mandela, der er uddannet jurist, bliver en af den Afrikanske National Kongres' (ANC) ledere i 1949. Han opretter i begyndelsen af 1960'erne Umkhonto we Sizwe, ANCs væbnede fløj. Efter en ransagning bliver han arresteret og idømt fængsel på livstid og sidder blandt andet på fængselsøen Robben Island i 18 år. I februar 1991 løslades han, og gennem forhandlinger med regeringen afskaffes apartheid. Billedet her er fra april 1994, hvor han bliver valgt som Sydafrikas første sorte præsident. Mandela fylder 90 år 18. juli.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Få romanen i øret

Har du brug for at slå tiden ihjel, når du sidder i bilkøen i myldretiden? Så er en roman i øret måske noget for dig. Vi bruger lydbøger som aldrig før
Af Bente Schmidt | 1. juli 2008

Vi lytter, mens vi venter på bussen. Når vi sidder i toget, eller mens vi handler i supermarkedet. Ikke blot til nyhederne eller sidste nye dansevise - men også til bøger. Det være sig krimier, romaner eller noveller.

Salget af lydbøger er steget markant herhjemme. Tal fra Forlæggerforeningen viser, at der sidste år blev solgt omkring 150.000 lydbøger. Det er en stigning på 75 procent i forhold til året før.

Redaktionschef i Gyldendal Lyd, Gertrud Smith, forklarer det stigende salg af lydbøger med, at vi har fået ørerne op for lydbogens kvaliteter i en travl hverdag.

»Vi er vant til at blive underholdt, uanset hvor vi befinder os, og mange mennesker kan godt lide at høre en god historie i stedet for at spilde tiden i tog og bil,« siger hun som en af forklaringerne på, at Gyldendals Forlag har fordoblet deres omsætning af lydbøger fra 2006 til 2007.

Trods stigningen i salget af lydbøger ligger vi dog stadig langt efter vores nabolande, når det kommer til at lytte til bøger i stedet for at læse dem. I alt blev der omsat for cirka 40 millioner kroner i Danmark sidste år. Det svarer til knap to procent af den samlede omsætning. Til sammenligning blev der i Sverige i 2006 solgt lydbøger for 185 millioner svenske kroner. Det svarer til otte procent af det samlede svenske bogmarked.

De nationale forskelle kan ifølge statistisk konsulent i Forlæggerforeningen, Ib Tune Olsen, blandt andet forklares ved, at svenskerne kører over længere afstande til og fra arbejde. »Transportafstanden er jo rimelig begrænset i Danmark. Men måske er folk ved at opdage, at lydbøgerne er gode at lytte til, mens man holder i bilkøen,« siger han.

IKKE BLOT FOR BIBLIOTEKER

. Markedet for lydbøger har ændret sig. Tidligere blev lydbøgerne primært solgt til bibliotekerne. Oplaget var derfor begrænset, og det kunne være en bekostelig affære at købe en lydbog.

I dag satser forlagene på det brede publikum, og det betyder et større oplag og lavere priser. Samtidig er købere og lånere blevet yngre.

Gertrud Smith forklarer det nye publikum med, at der er kommet langt flere titler på markedet, og prisen er den samme for den trykte bog og lydbogen.

Når lydbogen tilmed udkommer samtidigt med bogen, bliver den et godt alternativ til den trykte roman.

»Blandt andet for de mange mennesker, der har svært ved at læse, betyder det meget, at de får mulighed for at lytte til bestsellerne tidligt, så de kan deltage i samtalen, når snakken falder på nye og spændende bøger. De er ikke længere udenfor,« siger Ib Tune Olsen fra Forlæggerforeningen.

En fortælling som eksempelvis Harry Potter klarer sig godt som lydbog, fordi den henvender sig til et meget ungt publikum, der kan føle sig overvældet ved tanken om at skulle læse mange hundrede sider.

MED PÅ FARTEN

. Den teknologiske udvikling har også haft stor betydning for det stigende salg. Tidligere fyldte en bog op mod 20 kassetter. I dag kan bogen rummes på en enkelt cd eller downloades direkte til mobiltelefonen. Det gør det lettere at have lydbogen med på farten.

»Derfor ser vi kunder, der køber lydbøger for at slå tiden ihjel på turen ned gennem Europa. Men også mennesker, der ligger på hospitalet eller kender nogen, der gør, har opdaget lydbøgernes fordele,« fortæller Gertrud Smith.

I fremtiden vil vi opleve produktioner, der alene udkommer som lydbøger - mundtlige fortællinger, for eksempel spøgelseshistorier, forudser hun, samt flere lydbøger om selvudvikling og managementlitteratur. Det viser tendenser fra de udenlandske lydbogsmarkeder.

Til gengæld egner visse børnebøger sig ikke til at blive udgivet som lydbøger, fordi de er afhængige af illustrationer og billeder, for at børnene får det optimale ud af bøgerne. Det gælder også mange historiske bøger, hvor dokumentationen består af billeder eller grafer.

Blandt de mest solgte lydbøger i 2008 i vilkårlig orden er:

J.K. Rowling: Harry Potter og hemmelighedernes kammer

Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 1 & 2

Liza Marklund: Livstid

Maise Njor: Du ser træt ud, skal jeg holde dine bryster

Stieg Larsson: Mænd der hader kvinder

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2