Samvirke samvirke@fdb.dk

Københavns Lufthavn skærer i CO2-udslippet

Københavns Lufthavn skifter pærer – og sparer 2,5 millioner kWh i på strømregningen. Det er en betydelig reduktion i udslippet af CO2
Af Kristian Herlufsen | 3. december 2008

Enhver, der har været i en lufthavn, ved, at der knald på belysningen.

Lufthavnen sover aldrig, og i mørke tider er der udenfor et stort behov for lys – blandt andet så landingsbanen er markeret, standpladserne og veje er oplyste.

»Hvis man tager et kig udover lufthavnen på en mørk vinterdag, ser man hurtigt, hvorfor elforbruget tegner sig for en så markant del af den samlede CO2-udledning. Vi har behov for lys – masser af lys. Men så meget desto større er grunden til at tænke over, hvordan man optimerer belysningen mest muligt,« siger Brian Petersen, der er administrerende direktør i Københavns Lufthavne.

MÅLRETTEDE ENERGIBESPARELSER

Københavns Lufthavn har gennem flere år arbejdet målrettet arbejdet med energibesparelser, og besparelser på elforbruget batter i en lufthavn, hvor 81 procent af den samlede CO2-udledning kommer fra den forbrugte elektricitet.

Indtil videre har lufthavnen sparet 1,5 millioner kilowatttimer på belysning udendørs ved de standpladser, hvor flyene parkerer og to millioner kilowatttimer ved at optimere belysningen i terminal 2.

En gennemsnitlig dansk husstand bruger 4000 kilowatttimer i el hvert år.




 

Samvirke samvirke@fdb.dk

1 - 2 - 3 Hyg for fanden!

Duften af andesteg breder sig til hvert et hjørne af det perfekt rengjorte hjem. Pakkerne ser vel nok store ud i år. Men så lader svigermor en bemærkning falde...
Af Bente Schmidt | 1. december 2008

Kalenderen viser december, og så skal der hygges. Forventningerne til årets julefest er store, og alt skal være, som det plejer. Problemet for mange af os er bare, at vi glemmer at fortælle, hvordan vi gerne vil have, at julen skal forløbe.

»Det bliver jo ikke hyggeligt, bare fordi det er 24. december. Forarbejdet til den hyggelige jul sker jo i princippet gennem hele livet. Forstået sådan, at hvis vi ikke får talt om, hvad vi vil i julen, og hvordan vi forestiller os, at den skal være, så ender vi med at blive skuffede,« siger familieterapeut Niels Elkjær Krog.

Mange af os fejrer julen sammen med familie og venner, som vi måske ikke ser årets øvrige 364 dage. Det kan give grobund for en lidt anstrengt stemning, og vil du være næsten sikker på at starte et godt juleskænderi, så er børneopdragelse et emne, der let skiller vandene. Dels fordi det er svært at være i rollen som både forældre og barn, dels kan søskendes forskellige opdragelsesmetoder give anledning til problemer i familien, og endelig kan det være svært for dem, der ikke selv har børn, at abstrahere fra larm og uro.

ROMANTIK OG NOSTALGI.

Vi vil gerne have, at julen skal være, som vi husker den fra vores egen barndom, og vores forestilling om den perfekte jul er ofte hyllet ind i romantik og nostalgi. Hvornår på året kaster vi os ellers ud i småkagebagning? Eller laver finurlige dekorationer - af ting, vi selv har fundet i naturen. Netop fordi vi giver os i kast med projekter, der ligger langt væk fra vores kernekompetencer, bliver vi sårbare over for kritik eller lystige bemærkninger, siger Karen Fonseca, cand.psych.

En stensikker kilde til skår i julehyggen er ændringer i den faste julemenu. Vær forsigtig med at sætte en gås i ovnen, hvis du plejer at servere and. Det kan være nok til at ødelægge julen for nogle af gæsterne. Og lav endelig ikke om på risalamande. Et pift appelsinsaft, og hele julen er ødelagt.


SÅDAN KICKSTARTER DU ET JULESKÆNDERI

Kom med kvikke bemærkninger om, at ungerne larmer. Det har den bonuseffekt, at det stresser forældrene.

Fortæl igen og igen, at den opførsel aldrig var gået, da du var barn.

Gør dig lystig på bekostning af den hjemmelavede julepynt.

Lav om på menuen.

Sørg for at kommentere, at maden ikke smager, som den plejer.

Undlad at fortælle om dine forventninger og ønsker. Og bliv sur, når aftenen ikke bliver, som du havde håbet.

Kommentér de dyre gaver, du har købt til dine kære. Altså dyre i forhold til dem, du får retur.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Samvirke samvirke@fdb.dk

Find skraldet

Klik på overskrifterne eller kortene fra Google Maps og få en oversigt over skraldesteder i Aalborg og København.
1. december 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Danmark har et grønt bælte

Der går en linje fra Hvide Sande til Bornholm, hvor borgerne er bedre til at sortere deres affald end i resten af landet.
Af Lars Aarup | 1. december 2008

Der er stor forskel på, hvor meget af vores husholdningsaffald der ryger usorteret til forbrænding. Det viser en ny opgørelse, som Samvirke har lavet på baggrund af tal fra Miljøstyrelsen og Videncenter for Affald.

Tværs hen over landet – fra Hvide Sande over Fyn og København til Bornholm – er man god til at sortere affald, mens specielt Nordjylland og Lolland-Falster sender mere affald til forbrænding.

Turisternes affald spreder sig

Civilingeniør Janus Kirkeby fra Videncenter for Affald er ikke overrasket over, at der er regionale forskelle – men der kan være mange forklaringer på, hvorfor landkortet ser ud, som det gør.
 
»Tyndt beboede områder med mange turister vil alt andet lige slå mere ud i sådan en opgørelse, simpelthen fordi turisternes affald kommer til at fylde i statistikken. Men når det er sagt, så er der stadig så store forskelle, at det ikke kan forklares med turisterne,« siger Janus Kirkeby.
 
Han peger på, at nogle af de kommuner, der forbrænder mindst affald, også er dem, der gør mest ud af at sortere fra til kompostering og biogasanlæg.
 
»Hvis man har to spande under køkkenvasken eller ude ved vejen, så udgør indholdet af den grønne spand en hel del af det samlede affald,« forklarer Janus Kirkeby.
 
Den grønne spand er til kartoffelskræller, kaffefiltre og lignende, og det kan godt udgøre 25-30 procent af ens affald, så hvis man får dét væk, så er det virkelig noget, der tæller i miljøregnskabet, tilføjer han.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hvor meget fylder et års skrald?

Mød manden, der har besluttet sig for ikke at gå ud med skraldet i et helt år. I stedet opbevarer han det i sin kælder. Lyder det vanvittigt? Måske, men faktum er, at amerikanske Dave Chameides har genereret mindre affald på ti måneder, end en gennemsnitsdansker gør på tre dage
Af Sole Bugge Møller | 1. december 2008


Dave Chameides kælder. Foto: Edward Carreón
Der er palmer langs vejen, alle har en carport (og helst to biler), og til trods for den solide varme i oktober er græsset lige så grønt, som himlen er blå, takket være sprinklerne i plænen. Ikke lige stedet, hvor man vil lægge en indendørs losseplads, vel? Det er ikke desto mindre, hvad Dave Chameides gemmer i sin kælder i sit nydelige hus i et nydeligt villakvarter i West Hollywood, Los Angeles.

Det hele startede i oktober 2007 til en grillaften med nogle venner, da Dave smed noget affald væk, og samtalen drejede sig ind på, hvor væk egentlig er henne.

»Vi begyndte at indse, at vi får lov til at smide så meget væk, som vi gør, simpelthen fordi vi ikke bliver konfronteret med det. Det er meget bekvemt. Det er ligesom, da du var lille, og din mor bad dig om at rydde op på dit værelse, og du skubbede det hele ind under sengen. Det slipper du ikke af sted med, så hvordan kan vi slippe af sted med at gøre det på et større plan,« spørger Dave Chameides.

Derfor besluttede han sig for at starte et eksperiment. Hvor meget affald hober der sig egentlig op på et år, hvis man i stedet for at smide det i skraldespanden samler det hele i eksempelvis, tja, ens kælder?

»Tanken var, at hvis jeg var nødt til at se på det og så bunken vokse og vokse, ville jeg sikkert tage mig sammen ret hurtigt,« siger han.

Som sagt, så gjort, og 1. januar 2008 startede Dave sit nye liv som affaldsløs mand.

MILJØBEVIDST VON AND.

Det viser sig hurtigt, at Dave hverken er en ensom særling eller klar til indlæggelse. Han har kone og to børn og arbejder som freelance kameramand (han har blandt andet to Emmy-statuetter for sit arbejde på tv-serien Skadestuen), når han ikke lige underviser på skoler og universiteter i bæredygtighed eller blogger om sit eksperiment.

Til gengæld er han hamrende miljøbevidst og har udviklet sig til en ren von And, når det kommer til affald - der spares, hvor der spares kan, og i kælderen sorterer han alt sit affald og lægger det pænt på plads. Selv når han er ude at rejse, ryger affaldet med hjem i kufferten.

Konen og børnene er dog fritaget, og de har generelt accepteret hans eksperiment.

»Børnene siger ikke så meget til det, de er fire og seks, så de synes, det er sjovt. Min kone er meget tolerant. Jeg har fra starten sagt til hende, at hun ikke behøver ændre sit liv.« Langsomt, men sikkert har Dave formået at skære ned på sit forbrug. Allerede den første uge var der en vigtig lektie at lære, nemlig familiens høje mælkeindtag.

»Vi plejede at købe mælk i toliters kartoner, så jeg så på størrelsen af én karton og på størrelsen af kælderen og tænkte, 52 uger - jeg får et enormt problem.«

I stedet fandt Dave en lokal butik, der sælger mælk i glasflasker, der kan fyldes op igen. Det er også slut med at bruge plasticposer i supermarkedet, i stedet har Dave altid en mulepose med sig. Af de mere kuriøse løsninger tager han nu en Tupperware-skål med til fiskehandleren, så han slipper for at få fisken serveret i papir. Som Dave siger, er hans løsninger ikke sexede, men det er almen fornuft. Tag for eksempel ormekomposten:

»Den har været fremragende. De spiser alt mit papir og alle mine madrester, det er forbløffende.«

I dag tænker han slet ikke over de små ændringer, han har lavet i sin hverdag for at få projekt-intet-skrald til at fungere.

»De første to måneder var en stejl læringskurve. Bare det at træne mig selv til ikke at putte affald i skraldespanden var en seriøs udfordring. Men når du først har lært det, er det bare en del af din rutine.«

Dave har dog en enkelt undtagelse til reglen om, at alt skrald opbevares i kælderen. Toiletpapiret. Det ryger stadig i toilettet.

STINKFRI SKRALDEZONE.

Dave viser os hen til den hellige affaldsgral. Kælderen. Enhver, der havde forventet at se en propfyldt losseplads stoppet ned i et kælderrum, bliver slemt skuffet. Det er slet ikke så bizart. Til trods for at rummet kun er omkring 14 m2, er der ikke væg til væg-skrald - faktisk er der stadig en del plads til almindelig kælderopmagasinering.

Den ene side af trappen er godt nok fyldt med flasker, men derudover er to små flyttekasser (med ikke-genbrugeligt affald), en ormefarm - en kvadratisk plastikboks på cirka ½x½ meter - en affaldssæk med plastic, to plastkasser med låg til genbrugeligt affald samt en aluminiumsbakke med miljøfarligt affald (batterier, elpærer og kabler) alt, hvad der har hobet sig op på ti måneder.

Ikke engang en stank af råddenskab kan man opdrive dernede. Den eneste lugt er den sædvanlige lidt indelukkede kælderlugt. Stikker man næsen helt ned til ormefarmen, får man dog en anelse sur lugt i næseborene. Men det er det hele.

Og det er i virkeligheden selve essensen af historien. Hvis Dave på få måneder kan reducere sit affald så dramatisk uden at leve som en hulemand, hvad ville en hel hær af Dave'r så ikke kunne gøre for verdens skraldeproblemer?

TI MÅNEDER=14,5 KILO.

Det ville være let at afskrive Dave Chameides som vanvittig, men statistikken taler sit eget klare sprog.

Ifølge Miljøstyrelsen skaber hver dansker cirka syv kilo affald hver eneste dag. Det svarer til 2.555 kilo om året. Indtil videre har Dave samlet 14,5 kilo affald i sin kælder. Han vejer det hver måned, og heraf er de ti kilo fra de første to måneder. Resten kan genbruges.

I dag er hans månedlige affaldstotal nede på vægten af en bakke smør. Sølle 250 gram. Det er svært ikke at blive overbevist om, at han har en pointe.

»Det er kun skørt i den forstand, at det ikke er normalt. Jeg har indset, at det, de fleste folk gør, er skørt,« siger Dave. Så Dave har altså sparet verden for nogle hundrede kilo affald. Men hvilken forskel gør det i det store perspektiv?

»Hvis jeg havde gjort det for mig selv og ikke nævnt det for nogen, så ville det være en dråbe i havet og ikke ændre noget som helst. Men jeg gør det ikke for at måle mig med andre, jeg gør det for at ændre min egen sfære, så jeg kan sige, at plasticflasker er et stort problem, men jeg er ikke længere en del af det. Og det får jeg det bedre med mig selv af,« siger han.

Dave har fået skrevet sig selv ud af ligningen. »Pointen er, at vi alle smider en kolossal mængde affald ud, simpelthen fordi vi ikke behøver tænke over det. Og ved at tænke over det er jeg blevet konfronteret med et moralsk valg.«

Når året er slut, vil Daves affald bliver doneret til et museum, som vil lave det til en permanent udstilling. Det genbrugelige affald vil ryge til genbrugsstationen, mens Dave har lovet en hjemløs mand, at han kan få alle flaskerne, formentlig omkring 25 kroners pant.

Fra januar vil Dave igen begynde at smide sit affald i skraldespanden, men der vil helt sikkert være mindre affald, end der var for bare et år siden. For han kan ikke helt

»Der er en del af mig, der tænker på at beholde mit affald næste år - dog ikke det, der kan genbruges - bare for at se, om jeg virkelig kan få det ned på fem kilo. Når du først er blevet bevidst om det, kan du ikke gå tilbage.«

Sustainable Dave


Det kan ikke komme som en overraskelse, at en mand, der har solceller på taget og har omdannet sin bil til at køre på vegetabilsk olie, er bekymret over miljøet. Dave er en ren hvirvelvind, når det kommer til formidling om miljøproblemer.

365daysoftrash.org er hans blog om forsøget, derudover har han startet en hjemmeside, der hedder sustainabledave.org. Desuden arbejder han på en bog med titlen 365 Solutions, samt en film om bæredygtighed baseret på hans foredrag Chasing Sustainability i stil med Al Gores An Inconvenient Truth.

6 GODE RÅD FRA DAVE

1. Tænk, før du køber. Har du virkelig brug for det, du køber? Nedsæt dit forbrug

2. Stop med at drikke vand fra plasticflaske

3. Start en ormekompost

4. Undgå plasticposer og brug i stedet stofposer, der kan bruges igen og igen

5. Brug aldrig engangsbestik og lignende ting med kort levetid

6. Del med naboerne. Især værktøj som hækkeklipper, rundsav og lignende, som man alligevel ikke har brug for hver dag



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Opfindelse: Filter omdanner regnvand til kildevand

Kan beskidt regnvand blive til kildevand? Dansk forsker har fået en lys idé. Hun har opfundet et filter, der efterligner jordbunden. Uden kemikalier eller strøm
Af Anders Abrecht | 1. december 2008


Marina Bergen Jensen undersøger vandets renhed ved at tappe det fra plastikrør under dækslet i Ørestad. Foto: Sara Skytte
Ørestad i København. Højhusene ligger spredt som duploklodser. Fanger solen i glasfacaderne i små sølvglimt. Og mellem bygningerne får en sval brise græsset til at sitre, og håret til at flagre. Her emmer af innovation.

Men Ørestads største innovation er usynlig. Gemt få meter under en grøn stribe græs i udkanten af den nye bydel. Et anlæg til rensning af regnvand fra vejene. Helt uden pumper eller kemikalier. Her bliver vand fra 1,4 hektar veje i Ørestad omdannet til klart vand, der kan forsyne Ørestads kanaler.

Dobbeltporøs filtrering hedder den nye teknologi. Vejenes regnvand er nemlig en ressource, der kan give frodigere byer og villakvarterer. Men først skal det renses. For tungmetaller, gummirester og snavs, som bilernes dæk og bremseklodser efterlader. Seniorforsker ved Københavns Universitet, Marina Bergen Jensen, der er opfinderen, forklarer:

»Filteret skaber skønne vandmiljøer. Ørestad er en helt ny og kold bydel. Her giver vandet liv. Det er selvfølgelig luksus, men det er også dejligt.«

Og det dobbeltporøse filter kan mere end at give åndehuller til Ørestads fugle, haletudser og funktionærer. For hvis grundejerforeningen finder sammen, kan parcelhusejere, ifølge Marina Bergen Jensen, få glæde af filteret:

»I det villakvarter, hvor jeg bor, har vi én fælles kloak ude på vejen. Men hvis man alligevel har problemer med vand i kældrene , hvorfor så ikke bruge det til noget smukt? Hvis vi renser vores vejvand, kan vi bruge det i haven. Eller hvad med at lave en dam eller et lille vandløb på det grønne fællesareal?« siger Marina Bergen Jensen

 

ELEMENTÆRT!

Designet er uhyre simpelt. Filteret er opbygget som en kiksekage. Hvert lag er dobbelt. Ét lag nylon og ét lag kalk. Nylonen, der minder om tjørnekrat, leder vandet hen over kalken i små kanaler. Det lille fald på en procent får vandet til pible frem igennem lagene.

 

Men det er kalklaget under nylonen, der gør alt arbejdet. For kalken er fossiler af mikroskopiske havdyr. Gravet op i Faxe Kalkbrud. De små skeletter fungerer som kroge, der fanger tungmetaller og snavs. Billigt, effektivt og uden store anlæg.

Idéen kommer fra den danske natur. For vandrensningen efterligner nemlig processer under den danske muld. Marina Bergen Jensen forklarer:

»Hvis man går ud og graver pløjelaget væk, når man ned til lerjorden. Den er fyldt med kanaler. Nogle er skabt af rødder og regnorme. Andre er skabt under istiden. Isen har presset så meget, at det har skabt små jordskælv, der har fået leren til at sprække.«

Når regnvandet rammer jorden, siver det ned og bliver til grundvand. Og det er dét princip, Marina Bergen Jensen bruger i filteret.

»Nylonnettet er kanalerne. Kalken genskaber leret. Vi har egentlig bare vendt det hele vandret, så flere partikler sidder fast i kalken,« forklarer Marina Bergen Jensen og tilføjer:

»Det var en enormt stærk oplevelse, da jeg fik idéen. Jeg kunne bare mærke, det ville fungere! Jeg tænkte på det hele tiden. Også når jeg tog brusebad.«

 

TØRSTENS SLAVEHÆR.

Men det dobbeltporøse filter kan mere end bare forskønne. Det er også en potentiel tørstslukker i lande, hvor vand er et spørgsmål om liv og død.

 

»I Kina har man f.eks. mange byer, der vokser ufatteligt hurtigt og presser de lokale vandressourcer mere, end de kan holde til. De steder har de brug for et mere lukket vandkredsløb.

Hvis man først renser vandet for partikler, er det langt nemmere at desinficere,« forklarer Marina Bergen Jensen.

For når først partiklerne er fjernet, går vandet fra mørkt til klart. Herefter er en lille portion klor eller gennemlysning med ultraviolette stråler nok til at dræbe bakterier, der måtte være tilbage. Resultatet: rent drikkevand. Marina Bergen Jensen regner med, at pilotanlægget er færdigtestet ved udgangen af 2008. Næste skridt er masseproduktion.

Rambøll har været med til at starte pilotanlægget. Nu håber Marina Bergen Jensen på, at en fabrikant får øje på opfindelsen.

 

I TO UDGAVER

Marina Bergen Jensen planlægger to udgaver af det dobbeltporøse filter. Ét til ilande og ét til ulande. Ilandene: Filteret er opbygget af små masseproducerede moduler, der er lette at håndtere og rense. Alt efter behov kan man så bygge filteret større eller mindre.

 

Ulandene: Lokale materialer erstatter kalk og nylon. Lagene opbygges med håndkraft. På samme måde som man lægger fliser.

 

PRISVINDER

7. oktober 2008 modtog Marina Bergen Jensen Alectia-prisen i Tivolis Koncertsal for sin opfindelse. Prisen er på 250.000 kroner og uddeles af Birch &Krogboe Fonden.

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Gæssenes sidste hvile i partyteltet

Der lugter af død og blod, og børnene får svar på livets store spørgsmål, når mor og far skal købe gås eller and til jul
Af Inger abildgaard | 1. december 2008
gæs
Om lidt er de døde

Rødnæsede femårige med vanterne hængende i snore fra flyverdragtens ærmer får deres første betuttede møde med livets uundgåelige afslutning.

Bryst ved bryst ligger de døde dyr på lit de parade med fødderne pegende mod loftet i partyteltet. Fra det ene opslåede klapbord stritter kalkunernes krogede klør. Fra det andet bord rager gæssenes røde, flade plader op med svømmehuden spændt ud som en vifte. På rad og række hviler ænderne, der for sidste gang har lukket de brede næb. Det sidste skræp er forstummet og den sidste ands erindring slukket om to blodige døgn, der gik forud.

Familieudflugt til partyteltet med de døde dyr

Det er en lokal begivenhed på samme dag hvert år. I det vinterbelyste, nordsjællandske bakkelandskab må hjemmeværnsfolk sikre, at trafikkaos udebliver, når udflugten 22. december går langs stengærder, hegn og moser til huset med det opslåede partytelt, hvor slagtere med kraftige rullekraver under kitlerne krydser af på lister, udleverer plukkede ænder, gæs og kalkuner og giver børn rede svar på de spørgsmål om liv og død, der pludselig former sig unde de røde tophuer. Her lugter af vold, blod og jern, men det er en frisk lugt, og det er jul.

Fjendtlige gæs og fredelige ænder kan ikke leve sammen

Der er længe til jul, og det støvregner. Vi er gået en uge tilbage i tiden. Per Slagter Pedersen overdøver sine endnu levende, gækkende gæs, der slubrer omkring på deres røde svømmefødder foran det kalkede udhus. En gås spreder vredladent sine mudderplettede vinger, og hele flokken skræpper og gækker endnu højere end før. Gæssene går ude, ænderne inde i dag. I morgen er det omvendt. Hvis gæs og ænder går sammen, vil gæssene nappe ænderne og udløse krig og panik. Ænderne derimod er fredelige, men rodede og ustyrlige. De farer direkte ud i søen, når de kan komme af sted med det. Per Slagter Pedersen glæder sig til at få det overstået. Det bliver to hårde døgn med slagtning af dem allesammen, både de fredelige og de arrige. Når de kommer ud at ligge på ryggen i partyteltet, er det slut med adskillelsen, så er det hele lige meget, og han glæder sig til at få en god, lang lur.

Jul med de hjemløse i kirken

Per Slagter Pedersen er ikke sulten efter hverken gås, and eller kalkun juleaften, og han holder slet ikke jul selv. For ham giver juleaften mening på en helt anden måde.

Han og et par kolleger steger hvert år de gæs, ænder og kalkuner, der ikke er blevet afsat 22. december, og serverer dem for omkring 80 hjemløse, der samles i en kirke lidt uden for Helsingør om aftenen 24. december.

»Så bliver der festet med mad, juletræ og gaver, så jeg aldrig har set noget lignende. De kan synge, kan jeg love dig!«

Samvirke samvirke@fdb.dk

Om lidt er madpakken fortid

Børn må stadig nøjes med madpakker eller bagerens hindbærsnitte, mens voksne fylder maven i lækre kantiner, men nye, sunde skolemadsordninger er på vej.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. december 2008

Sådan kunne det se ud, hvis vi selv bestemte: Madpakken er afskaffet. I privatskolen, der huses i en nedlagt virksomhed på en stille sidevej i Valby, dækkes op med porcelæn og kulørte plastikglas hver dag, og der øses hjemmelavet, varm mad på tallerkenerne.

Maden er en væsentlig årsag til, at Freja går på Byens Skole, fortæller hendes far Brian Skov Sundsstrup. Hun spiser sund mad i skolen hver dag, eleverne er med til at lave mad, det er godt for fællesskabet, og hun tager de bedste opskrifter med hjem fra skole og viser, hvordan man gør.

»På grund af skolen har vi helt sikkert fået det sjovere, når vi laver aftensmad,« siger hendes far.

Børn i 2. klasse klar med kniven og blomkålen

Det er fredag morgen, Byens Skole har fisk på menuen. Gunnar Dehn, der er uddannet både som kok og lærer, styrer køkkenet med hjælp fra en ekstra kok og en håndfuld køkkenfrivillige, der møder op efter tur: Et par mødre, en far og en mormor. Gunnar Dehn forbereder en karrysovs med grøntsager til sejfileterne. Næsten alle børn elsker mad med karry og spiser uden tøven fisk, når der ikke er ben i. Blomkålshoveder, uskrællede gulerødder og hele peberfrugter og porrer ligger klar på stålbordene, og de køkkenvante 2. klasse-elever demonstrerer overlegent, at de for længst har lært færdigheder som at skille hoved fra blomkålsstok. Om et par timer, når alle skolens børn har spist, vil de samme børn stille op til dagens opvask.

Alle vil spise ordentligt

Efterskoleforstander Jens Petersen, Frijsenborg Efterskole, husker fra sin tid som inspektør i folkeskolen, hvordan kommunalpolitikere for 10-15 år siden blev fjerne i blikkene, når han begyndte at tale om det fælles ansvar for ordentlig skolemad.

»Jeg kan slet ikke komme i tanke om et emne, de opfattede som mere langt ude,« siger Jens Petersen.

I dag taler selv ministre varmt om sund skolemad, og ambitiøse kommunale skolemadsordninger er på vej i kommunerne København, Århus og Hjørring. Jens Petersen mener, at skolemad er blev et hot politisk emne på grund af samfundets velfærdsbølge.

»Den tørreste fabrikskantine, som før kun havde pomfritter og pølser, sælger i dag langtidshævede boller og et udvalg af salater, og i selv mindre byer bliver junkfood trængt tilbage af små, gode frokoststeder med fiskeretter på menuen. Danskerne køber store biler, fedt tøj, lækker mad og synes pludselig, at det er for luset, det vi byder børnene at spise i skolen,« siger Jens Petersen


Bouillonterninger er smidt ud af køkkenet

Frijsenborg Efterskole, som Jens Petersen er forstander for, har bortvist bouillonterninger og dåser og spande med halvfabrikata. Ind er hentet friske krydderurter og økologiske råvarer. Årstidens frugt og grønt købes helst  lokalt, der spares på fedtet, og grønt prioriteres over kød. Med seks måltider om dagen når munde ikke at kede sig inden næste servering af gulerodsstave, frugt og boller, og ingen tomme maver skriger på et hurtigt skud sukker. Mad fylder kun lidt i bevidstheden.

»Kroppen er afslappet og tilpas, man stiger ikke op og ned mellem for meget sult og for meget mæthed,« siger efterskoleelev Kamilla Gamborg. Den daglige løbetur hver morgen klokken syv er med til at holde eleverne fast i sporet. Man bliver »sund-agtig«.

»Når vi hele tiden bliver mindet om, at vi er sunde, får vi  lyst til at blive ved,« siger Anna Kristensen, der også er elev.

Skar ned på sukkeret i kagen

Det tidligere forstanderpar Arne og Ingrid Jørgensen på Frijsenborg Efterskole  interesserede sig for kosten. De lagde ud med at skære ned på sukkeret i kageopskrifterne. Først med 10 procent, så 20 og 30. De kom helt ned på 50 procent af kageopskrifternes oprindelige sukkerindhold, før eleverne syntes, det gik ud over smagen. Det var startskuddet til skolens kostpolitik, som stadig udvikles i dialog med Frede Bräuner, en kendt profil i debatten om skolemad. Han rejser rundt og besøger skoler og fritidsordninger og fortæller, hvordan ernæring og indlæring hænger sammen. I 20 år var han leder af en ungdomsskole i Århus for socialt utilpassede børn og lagde mærke til, hvordan mad påvirkede børns opførsel.

Varm mad i skolerne giver dygtigere børn

»Jeg fjernede sukker og slik, og børn med ADHD (DAMP) begyndte at slappe af. Der kom færre konflikter i klassen, og eleverne blev bedre til at tage imod undervisning,« siger han.

Frede Bräuner påpeger, at hans erfaringer fra ungdomsskolen understøttes af en et år gammel undersøgelse fra England offentliggjort i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet. Undersøgelsen viser, at tilsætningsstofferne i slik og sodavand kan være årsag til børns hyperaktivitet og indlæringsproblemer og har fået de engelske myndigheder til at overveje et forbud mod de pågældende tilsætningsstoffer, fortæller Frede Bräuner.
Finske og svenske skolebørn får varm mad i skolerne hver dag og klarer sig bedre i PISA-undersøgelserne end danske skolebørn. Det er endnu en indikator, mener han.

Skoleboder sælger usund mad

 65 procent af landets kommuneskoler har lokale madordninger med skoleboder. Fødevareinstituttet DTU har undersøgt og vurderet udbuddet i 30 skoler. Mere end halvdelen serverede fastfood som kakaomælk, drikkeyoghurt og sandwich med hvidt brød dagligt, og 85 procent levede ikke op til de ernæringskrav, Fødevarestyrelsen har udarbejdet til skolemad, hvor mindst en tredjedel af et måltid skal bestå af grøntsager. Fødevarestyrelsens rejseholdsmedarbejder Joan Preisler har sagt, at mange skoler tror, at alt andet end slik og kage er okay.

Centrale madorninger i århus, Hjørring og København



Snart bliver skoleboderne i Århus, Hjørring og København fejet af banen af nye centrale madordninger, hvor sundhedsanbefalingerne vil blive fulgt. Om et år vil de første resultater af den københavnske madordning blive serveret.

»Vi tror, vi kan lære børn at spise bedre,« siger leder af  skolemadsprojektet i Københavns Madhus, Susanne Tøttenborg.

Frem til år 2010 er 100 millioner kroner sat af til at indføre sund, indbydende og økologisk mad i 65 københavnske kommuneskoler.

Kendte kokke udvikler skolemaden



Cool café, kildevand og Nikolaj Kirk er nogle af de trumfer, der skal dreje skolebørns længsler væk fra cola og kage og ind i skolernes nyetablerede loungemiljøer med menu og betaling over mobiltelefonen.
Nikolaj Kirk og andre kokke bearbejder opskrifter, så kommunens skolemad når op på et leje, hvor det sundeste glider ned så let som en hindbærsnitte.

»Vi skal konkurrere med gaden. Derfor skal de store børn fra 7. klasse have oplevelsen af at sidde som på en café ude i den virkelige verden og være i et miljø, der er forbeholdt de store. De er på vej ud af skolen. Det er i den retning, deres orientering går,« siger Susanne Tøttenborg.
»Spørgsmålet er, om vi overhovedet har en madpakkekultur om 20 år.«

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

En stråle af mad og bæ

En kombination af madrester og brugte bleer kan falde ret uheldigt ud, fortæller skraldemand Erik Blyme.
Af Mette Iversen og Jacob Sejer Hansen | Foto: Sara Skytte | 1. december 2008
Erik Blyme

Erik Blyme, 44 år, har arbejdet halvandet år som skraldemand
Siger om skrald: »Det er noget møg!«

Hvilket skrald gør dig gal?
»Aske fra grillen og gadefej støver. Støvet er modbydeligt, fordi vi kommer til at inhalere det. Mange gange ligger asken løst, og når vi tømmer containeren ned i bilen, står det ud til alle sider, så man må væk. Affald fra plejehjem kan også være slemt – madrester og bleer! Når pressen presser skraldet i vognen, kan der stå en stråle ud af mad og bæ. Det lyder, som når man laver popcorn, men det er ikke popcorn.«

Hvilket skrald gør dig glad?
»Jeg fandt min kammerats gamle sølvpokal, som han vandt i 1964. Jeg så en kæmpe stor pokal i skraldespanden og opdagede, at hans navn stod på. Så den har han fået tilbage. Nogle gange er der også en pose med pantflasker. Så har jeg lige til en pakke smøger. Tomme skraldespande er også godt.«

Samvirke samvirke@fdb.dk

Få styr på dine digitale billeder

Sortér, søg og del samlingen af billeder. Picasa holder styr på fotos og videoklip - og så er det gratis
Af Anders Abrecht | 1. december 2008

Det er ikke nemmere at finde rundt i sine foto, bare fordi de er digitale. Ridsede cd'er, rygende harddiske og almindeligt rod truer konstant samlingen. Det er derfor en god idé at bruge et digitalt fotoalbum. Her melder flere gratis alternativer sig.

Et af de bedste er Googles Picasa. Et program, der gør det muligt at kategorisere sine billeder og videoklip og dele dem på nettet.

Det er særligt i sorteringen, at Picasa slår netbaserede alternativer som Flickr. Man kan f.eks. sætte Picasa til at holde øje med hele harddisken eller en enkelt mappe. Så behøver man ikke at bekymre sig om, hvilken mappe billederne ligger i.

Vil man gerne kunne søge i sine billeder, kan man tilføje en lille beskrivelse til billedet. Det kan f.eks. være navnene på de personer og steder, der optræder på billedet. Det er også nemt at søge efter dato. Picasa sorterer nemlig automatisk billederne i en tidslinje.

En god funktion, Picasa deler med Flickr, er muligheden for at dele sine fotoalbum med familie og venner. Man markerer billederne og tilføjer dem i et internetalbum. Herefter sender man et link til dem, man gerne vil give adgang.

Nu ligger billederne også som sikkerhedskopier på Internettet. Vælger man at gøre sit fotoalbum offentligt, kan andre søge på ens samling via Google. Mac-brugere må dog væbne sig med tålmodighed, da Picasa indtil videre kun findes til pc.

MED PÅ EN KIGGER


På picasaweb.google.com/lh/explore kan du gå på opdagelse i andre brugeres fotoalbum. Her kan du søge efter nøgleord, hvis du eksempelvis skal bruge et billede af et juletræ. Der er også et spil, hvor man kan gætte på, hvor billedet er taget.

ANDRE BILLEDPROGRAMMER

Der findes en lang række andre gratis programmer til at få styr på billederne. Her er links til to af Picasas førende konkurrenter: webshots.com flickr.com Du kan lære mere om Picasa i hæftet Picasa og Picasa Webalbum (forlaget Libris)

FIKSE FUNKTIONER I PICASA


Redigering: Ret op på skæve billeder, fjern røde øjne og juster lyset på dine billeder. Brug billedfiltre til f.eks. at gøre billederne grynede eller duggede.

Sortering: Søg i dine billeder efter dato eller stikord. Lav dit eget diasshow.

Sikkerhedskopi: Læg dine billeder i private eller offentlige fotoalbum på nettet. Ånd lettet op, når din computer brænder sammen, men de uforglemmelige stunder overlever i cyberspace.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2