Samvirke samvirke@fdb.dk

Coop: Datomærker på frugt vil give stort spild

Forbrugerrådet vil have datomærkning på frugt og grønt. Fødevareministeren og EU følger trop. Coop Danmark har tidligere haft datomærkning på varerne i grøntafdelingen og mener, at svindet bliver for stort
Af Kristian Herlufsen | 2. september 2008

Kød har en produktions- og en holdbarhedsdato, det samme har mælk, kiks, æg og flertallet af supermarkedets andre, indpakkede varer. Helt anderledes forholder det sig med frugt og grønt – her er ingen datomærker på bananen eller bakken med salat. Det vil Forbrugerrådet og fødevareminister Eva Kjer Hansen nu lave om på.

»Det er et stort problem, at forbrugerne ikke ved, hvor gamle de varer, de køber, er. Måske kender nogle oplevelsen af at købe en pakke salat, der så fin ud i butikken, og så erfare, at den er sur, når man kommer hjem og pakker den ud,« siger fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet Camilla Udsen til Politiken.dk

STORT SVIND

Men en datomærkning er ikke nødvendigvis en fordel for forbrugerne. Indtil for fem-seks år siden mærkede Coop alle varer i frugt- og grøntafdelingerne. Coop mente, det var god forbrugerinformation, som ingen andre på dagligvaremarkedet tilbød. Alligevel blev ordningen stoppet – og svindet var stort, fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop:

»Vi kunne smide frugt og grønt ud, der havde ramt en fastsat holdbarhedsdato, selv om de var friske nok. Derfor vil en ny datomærkning føre til et enormt ressourcespild, for frugt og grønt har ikke en standardiseret holdbarhed. I stedet vurderer vores meget dygtige medarbejdere hver dag sortimentet og smider de varer ud, som ikke længere er gode.«

FRISK FRUGT MED MERE SMAG.

Men en datomærkning vil give friskere frugt og dermed mere smag, siger fødevareforsker Kirsten Brandt til Børsen:  

»En mærkning vil være med til at gøre forbrugerne bevidste om kvalitet og smag, og det vil i sidste instans lægge pres på både producenter og detailkæder i forhold til at højne kvaliteten og dermed smagsoplevelsen.«

Men det argument er Coop Danmark ikke enig i:

»Konkurrencen på frugt og grønt er enormt stor, og forbrugerne vælger supermarkedet fra, hvis frugten ikke er frisk og smager godt. Vi kunne ikke have succes som butikker, hvis vores frugt og grønt ikke var af god kvalitet og havde god smag,« siger Jens Juul Nielsen.

Coop Danmark har i øvrigt netop indledt et samarbejde med Claus Meyers plantager på Lilleø. Blandt andet for at sikre god smag og kort vej fra producent til butik.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Nu kan du blæse på bøden

Ikke alle bøder er berettigede. Nu har vi Forbrugerklagenævnets ord for, at visse rudekuverter bare kan arkiveres lodret
Af Rie Jerichow | 1. september 2008

Hvad enten det drejer sig om en biblioteksbog, et lejet computerspil eller en videofilm, som er blevet afleveret i en dertil indrettet brevsprække uden for åbningstiden, så kan en bøde for manglende aflevering uden videre rives midt over. Den hænger man ikke på.

Sådan lyder afgørelsen i en sag, der var havnet i Forbrugerklagenævnet, efter at en kvinde havde nægtet at betale en regning på 625 kr. til sin lokale videoudlejning, som hævdede, at en lejefilm aldrig var blevet afleveret. Forbrugeren havde ikke kunnet overbevise videoudlejeren om det modsatte, og hun havde intet bevis, fordi brevsprækken ikke spyttede en kvittering ud, da filmen blev dumpet ind.

BUTIKKENS ANSVAR MED KVITTERING

Forbrugerklagenævnet understreger i sin afgørelse, at når videobutikken sætter en brevsprække op, så kunderne kan aflevere deres film uden for butikkens åbningstid, må det også være butikkens ansvar at udvikle et system, så kunderne modtager en kvittering.

»Afgørelsen gælder alle lejede effekter – også for biblioteker, hvor man kan aflevere dvd-film, computerspil og bøger i en særlig »postkasse« udenfor,« siger  Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet.

»Sagen viser, at du som forbruger ikke skal acceptere en regning for en film, et spil eller andet, man har afleveret i en postkasse eller en brevsprække, som videobutikken eller biblioteket har sat op til det samme. Bevisbyrden i sådan en sag hviler ikke på dig, når du ikke har haft mulighed for at få en kvittering for din aflevering,« siger Benedicte Federspiel og tilføjer, at det i øvrigt er vigtigt, man husker at få en kvittering, hvis man afleverer filmen ved skranken.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Er dit kodeord sikkert?

31. august 2008

Kode til computeren, kode til netbanken, kode til mailen. Det er nemt at drukne i passwords, og vælger vi korte, åbenlyse af slagsen, gør vi det nemt for os selv at huske dem, men også lettere for uvedkommende at gætte dem. Du kan gøre dit kodeord mere sikkert ved at blande store og små bogstaver samt tal. Du kan eksempelvis skifte »o« ud med tallet nul og »i« med »1« - eksempelvis: SeM1neSk0 (se mine sko). Jo længere ordet er, jo sikrere.

Tjek, hvor sikre dine kodeord er på: passwordmeter.com eller microsoft.com/protect/yourself/password/checker.mspx.

Kilde: PC World



Læs som PDF:
Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Pas på sovsen

En klodset tjener, spildt sovs og en ødelagt kjole – kun fordi den
uheldige restaurantgæst reagerede med det samme, fik hun erstatning
Af Bente Schmidt | 31. august 2008

Da tjeneren skal rydde bordet, mister han et øjeblik balancen og taber sovsekanden på gulvet med et brag. Senere opdager en kvindelig gæst, at der er sprøjtet sovs på hendes fine, nye kjole.

Gæsten gør omgående tjeneren opmærksom på, hvad der er sket, og sammen prøver de at rense pletterne af kjolen. Da det ikke lykkes, tilbyder restauranten at betale for rensning af kjolen.

Efter et par måneder henvender gæsten sig igen til restauranten og fortæller, at det ikke er muligt at fjerne sovsepletterne fra kjolen, og at hun derfor ønsker erstatning. Ejeren af restauranten beder om at få kjolen indleveret, fordi han selv vil forsøge at få kjolen renset.

Renseriet siger, at det ikke er muligt at få kjolen ren igen – der er simpelthen gået for lang tid. Var kjolen blevet indleveret hurtigt efter uheldet, så havde chancerne for at få kjolen ren og igen været 90 procent. Ejeren af restauranten nægter på den baggrund at betale erstatning for kjolen.

Sagen ender i Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme.

Nævnet vurderer, at gæsten har handlet rigtigt ved at påpege skaden i samme øjeblik, som hun opdagede den. Til gengæld
har gæsten undladt at mindske skadens omfang ved ikke hurtigt at indlevere kjolen til rens.

Nævnet afgør, at restauranten er ansvarlig for skaden og derfor skal betale 50 procent af kjolens pris. Havde gæsten afleveret kjolen til rens umiddelbart efter uheldet, ville erstatningen have været højere.

 

VIL DU OGSÅ KLAGE

På hjemmesiden www.hrt-ankenaevn.dk kan du læse mere om Ankenævnet for hotel, restaurant og turisme. Ankenævnet opkræver et gebyr på 150 kroner, når klagen modtages.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Vin under hammeren

At købe vin på auktion er næsten ligesom at spille poker eller samle på frimærker
Af Merete Munk | 31. august 2008
Der er eftersyn inden auktionen, og der er mulighed for at stille spørgsmål til vinekspert Henrik Christensen.

Hvad enten du er til poker eller frimærker, så er oplevelsen den samme. Når det er dig, som tager lige det, som du mangler i din samling for næsen af alle de andre.

Sådan er det også for vinfolket, som køber vin på vinauktion. Vinauktioner er ikke kun for spekulanter og sære samlere. Almindelige vinentusiaster kan også være med.

Klokken er 17.45 en onsdag eftermiddag i Bredgade i Købehavn, og vi er omgivet af 360 lod eller auktionsemner med vin, både sjældne og eftertragtede. I gamle dage blev vinen bragt ind i auktionssalen og vist frem af en medhjælper, i dag kan vi se et foto af vinene på storskærm, mens vi byder.

Vinen befinder sig nemlig i en airconditioneret kælder i Auktionshuset Bruun Rasmussens gård. Solen skinner varm og indbydende udenfor, mens vi bider tænderne sammen og står kulden ud, fordi kælderen emmer af spænding. Langsomt er den blevet fyldt med mange vininteresserede, som går rundt mellem flaskerne, studerer etiketter, beder om at få vinen vist frem og diskuterer flaskestand og sjældenhed med Bruun Rasmussens vinekspert, Henrik Christensen.

De prøver at lokke ud af ham, om han tror, at vurderingen, som står i kataloget, vil holde, om der er mange, som allerede har budt online, som man kan indtil tre timer før auktionen, om der er givet forhåndsbud, om der vil være mange med på telefonen, om der kommer mange mennesker, om han har hørt om samlere fra især Sverige og så videre og så videre.

Casper Blicher Olsen kalder sig »arbejdsdreng« hos auktionsfirmaet. Han er netop færdig i Livgarden og vil måske gerne blive i firmaet. Det er ham, som fotograferer flaskerne til auktionen, som skriver vinene ind i firmaets computer, gør flasker og kasser anonyme, og det er ham, som henter glas og flasker frem lige nu. Til denne auktion har en sælger af rød og hvid Bourgognevin nemlig stillet smagsprøver til rådighed, og vinekspert Henrik Christensen trækkes hen til glassene.

»Hvad synes du om denne Gevrey Chambertin 2002? Det er jo ikke et af de store år,« spørger en gæst.

Henrik Christensen lader vinen løbe rundt i mundhulen, smasker, vurderer og svarer så: »Den kan drikkes nu, det er en stor fordel!«

 

FRISTER SOM EN MENU

Flasker, kasser, indpakning, etiketter m.m. er nøje beskrevet i kataloget ud for hver sit nummer, så flasker eller kasser, som sælges på auktionen, kan identificeres på forhånd.

 

At læse kataloget er en speciel fornøjelse, ligesom at læse en menu og drømme sig til, hvordan det hele smager.

Henrik Østerlin er privatkunde og drømmer om at få en komplet samling af årgangene af Château Mouton Rothschild efter 1928, de fleste med kunstneretiketter. 35 lod dækker Mouton Rothschild fra 1928 til 2004.

»Der er ikke så mange huller tilbage i min samling,« fortæller han stolt.

1928'eren vurderes til 6000 kroner, den har han haft tre flasker af. Den ene har han smagt, men den var gået over.

»Skidt med, at den smagte som gammel portvin, bare oplevelsen af at åbne denne unikke flaske og lade vennerne smage!«

Château Mouton Rothschild trækker mange interesserede til. Også Bo Westhoff må hen og røre. Han samler på vin fra sit fødselsår 1978, og sørme jo, den er med. Desværre ikke i så fin stand. Der er fordampet lidt vin, men kunstneretiketten er o.k., selv om kapslen er skadet. Men bare det at få lov til at drømme om, at den kan blive hans, giver stjerner i øjnene.

Lars Andersson er sammen med sin bror Søren til vinauktion. Han handler med eksklusive vine, og han kommer altid til vinauktionerne, når han har mulighed. Han arbejder tæt sammen med vinkøbmændene i Bordeuax, og han har en stor kundeskare. Han taler indgående med Henrik Christensen, og han glæder sig til, at vi kan flytte over i det store, lyse lokale, og auktionen kan begynde.

 

SALEN SUMMER

Først skal han og alle andre, som vil købe, registreres. Det er gratis, ligesom det er gratis at overvære auktionen. Så finder han og broderen en ven. De nyder et glas vin, som skænkes, mens auktionen foregår.

 

Auktionarius er på plads præcis kl. 18. Vi starter med årgangschampagne, Moët &Chardon Dom Pérignon i magnum. De små skilte, som folk har hentet, flyver op, når vi byder. »1000, 1100, 12, 15, 2000.«

Hurtigt stiger stemningen, men der går endnu en del lod, før der rigtigt kommer gang i den. En jerobaum (tre liter, som svarer til fire flasker) Christal fra Louis Roederer 1988, en champagne solgt i krystalflaske. Telefonerne gløder. Det kan nemlig lade sig gøre at blive ringet op under auktionen og byde gennem ansatte hos Bruun Rasmussen, og mindst tre telefonbydere og flere medbydere i salen presser hammerslaget op på 25.000 kroner.

KAMP TIL STREGEN

Salen er vist ikke så aktivt med her. Størrelsen afskrækker.

Man skal have en meget stor fest, hvis man skal tømme flasken. Men salen kommer voldsomt tilbage, da vi kommer til Sauternes. Det er Lars Anderssons ven, som gør et voldsomt indhug i Sauternesvinene. Men han får kamp til stregen. Auktionarius spotter et par midaldrende venner bag i salen.

I begyndelsen er det en kamp mellem bagest i salen og til venstre hos Lars Andersson og co. Men pludselig stopper auktionarius op:

KIGGER BLOT PÅ

Der er flere, som blot kigger på. Kitte og Arne Stolbjerg Drud har interesseret sig for vin i mange år, især italiensk vin. Nu er de begyndt at interessere sig for fransk vin.

 

»Ens smagsløg skal trænes op til at kunne nyde fransk vin, og så bliver det en del af hele oplevelsen at komme herind og få lov til at se de sjældne Bordeauxvine, at røre ved dem. Vi føler os ikke sikre nok til at turde give os i kast med at byde, men vi kommer igen. Det er jo både spændende og morsomt at overvære. Det bliver nok endnu mere interessant, når vi også skal byde.«

Henrik Christensen, Bruun Rasmussens vinekspert, fortæller, at der er stor interesse for både at købe og sælge vin på auktion. De får utroligt mange tilbud om at komme ud og se på en vinkælder, og ofte er der perler, som han vurderer til at kunne indbringe gode priser på live-auktionen, andre gange anbefaler han en netauktion. Til daglig er det ham og assistenten Morten Stenør Larsen, som sælgeren kommer i kontakt med. Mens vi er til eftersyn, ringer telefonen skam også, og der bliver diskuteret vine og vurderinger. Under selve auktionen er både Henrik Christensen og Morten Stenør Larsen i telefonkontakt med købere, og de byder for disse kunder, som - desværre - somme tider snupper de helt specielle lod.

Ligesom i poker og andre hasardspil vinder man ikke hver gang. Blot det at være med, at føle spændingen og lure de andre spillere af kan også være en slags gevinst, selv om den store trumf først opleves, når man lukker et af hullerne i sin egen samling og ved, at også denne sjældne vin, den er nu din!

ONLINEAUKTIONER

For mange mennesker er netauktioner blevet et supplement til live-auktionerne. Entusiastiske samlere søger konstant efter den brik, som de mangler, og ofte ender Google-søgningen med, at man kan finde vinen i en netauktion. Bruun Rasmussen har også netauktion. den første fredag i hver måned falder hammeren. Halvanden uge før lægges beskrivelserne af vinene ud på nettet, man skal registreres, og så kan man byde. Man kan tilmelde sig på bruun-rasmussen.dk og få besked, når nye emner er klar. lauritz.com har domicil i Herlev, hvor man kan se vinene. der er en beskrivelse af vinene, som svarer til den, man finder i de trykte kataloger til live-auktioner, og der er en vurdering. Man skal registreres som kunde, og man afgiver sit bud anonymt. Højeste bud står opført. Man betaler gebyr og moms, og man skal selv hente varen. Som regel i Herlev. vinforum.dk har også en kontinuerlig vinauktion. Her kan man blive medlem, således at man slipper for gebyrer. Man kan få adgang til tidligere hammerslag og til vineksperters vurderinger af vinene. vinauktion.vinavisen.dk kalder sig selv en elektronisk opslagstavle. de giver købere og sælgere mulighed for at udveksle vinene til højeste bud. det er ganske gratis, man kommenterer ikke hverken vinen eller prisen. Personoplysninger udveksles mellem sælger og højestbydende. 

TAG MED SAMVIRKE PÅ VINAUKTION

Se og hør Samvirkes lyd- og billedreportage »Vinauktion hos Bruun Rasmussen« 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbrev - Engagement og væsentlighed

31. august 2008

Birgit Horn, Gandrup

I dag blev jeg glad for, at jeg ikke har opsagt mit abonnement, som jeg ellers havde tænkt mig – det blev bare ikke lige til noget, heldigvis, for det nye nummer er så væsentligt, at jeg ikke gerne havde undværet det. De forrige numre var hurtigt overstået. De lignede mest et dameblad, og jeg var MEGET træt af, at et tidligere læseværdigt Samvirke var totalt ødelagt, men NU!

Tak for engagement og væsentlighed :0)

Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Rettelse: kulstof - ikke kvælstof

31. august 2008

Irene Nicolajsen, Landbrugsraadet:


Jeg skal stærkt beklage, at jeg i Samvirkes augustudgave i sommervarmen kom til at skrive kvælstof i min artikel i stedet for kulstof, hvilket jo helt åbenlyst er en fejl. Det er kulstoffet i gyllen, der omdannes til metan, som kan udnyttes som en vedvarende energikilde.Samtidig sker der en frigivelse af det kvælstof, som er bundet i det organiske materiale i gyllen og det organiske affald. Hermed omdannes kvælstoffet til uorganisk kvælstof (ammonium), som afgrøderne umiddelbart kan optage. Mængden af kvælstof er altså det samme i afgasset og ubehandlet gylle, men en større del af kvælstoffet i den afgassede gylle optages af afgrøderne, og dermed er der mindre kvælstof tilbage i jordbunden med risiko for udvaskning. På denne måde beskyttes vandmiljøet, samtidig med at lugtgenerne minimeres – og vi bliver mindre afhængige af fossil energi.

Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi spiser for meget rødt kød

Vi elsker kød, men advarselslamperne blinker. Rødt kød forbindes med kræft, og snart vil de officielle kostanbefalinger måske fortælle os, at vi skal spare på lammekoteletterne, hakkedrengene og frikadellerne.
Af Inger Abildgaard | Foto: Jes Buusmann | 31. august 2008
kød
Rødt kød er kød fra dyr med fire ben, for eksempel okse-,grise- og lammekød

kræftforskere er opmærksomme på vores høje forbrug af kød

Hører du også til dem, der redder to-tre frikadeller over på din tallerken, når fadet sendes rundt? Så ligner du de fleste andre danskere. Kræftforskere forbinder det store forbrug af rødt kød med kræft. Betegnelsen rødt kød dækker over okse-, lamme-, hjorte- og grisekød, eller alt kød fra dyr med fire ben.

Vi skal helst halvere vores forbrug af rødt kød

De internationale forskere i World Cancer Reseach Fund anbefaler, at det gennemsnitlige indtag af rødt kød i en befolkningsgruppe er på 400 gram om ugen. Danske mænd spiser i gennemsnit 987 gram rødt kød og kødpålæg pr. uge, eller mere end dobbelt så meget som de 400 gram, og kan godt skære deres ugentlige forbrug ned med mere end en 500-grams pakke hakket oksekød. Danske kvinder ligger også for højt på 623 gram per uge.

Bacon og spegepølse udgør kræftrisiko, siger forskere

Internationale kræftforskere anbefaler i en rapport fra World Cancer Research Fund, at vi spiser højst 400 gram rødt kød om ugen. Saltet kød, røget kød og kemisk forarbejdet kød skal vi helst helt undgå. Så ud med både bacon, spegepølse og den lækre serranoskinke, hvis det står til de internationale forskere.

Både stegemutagener og nitratstoffer er under mistanke

Både stegemutagener og nitratstoffer er under mistanke i produkter som bacon, tørrede skinker og spegepølser, fortæller Anja Olsen, der er videnskabelig medarbejder i Kræftens Bekæmpelse.
"I kød, der er behandlet, før man køber det, altså røget og saltet kød og pålæg, er det muligvis nitratstofferne, der er de mest skadelige. I rødt kød findes for eksempel heterocykliske aminer, mutagene stoffer, der bliver dannet, når vi steger. Stegemutagener har længe været i fokus. Det gælder stadig, at man ikke skal stege sin frikadelle for hårdt.«

Kødets indhold af jern, og hvordan det omsættes i kroppen, er blandt de ting, forskerne diskuterer. Jern findes, ligesom stegemutagenerne, også i fjerkræ, men her er der ikke set den samme negative effekt som i det røde kød og forarbejdet kød.

Måske skyldes det, at de, der spiser kød fra fjerkræ, i det hele taget lever anderledes, måske er der andre skadelige stoffer i det røde og forarbejdede kød, som vi endnu ikke kender til, fortæller Anja Olsen.

Danske forsøgspersoner har deltaget i undersøgelserne

Vi har god grund til at tage advarslerne alvorligt, siger Anja Olsen.

»Forskerne bag rapporten er en international ekspertgruppe med de ypperste eksperter, der har lavet et dygtigt, kvalificeret og velunderbygget arbejde,« siger hun.

Anja Olsen fortæller, at ekspertgruppen i to omgange med 10 års mellemrum har gennemtrawlet al relevant litteratur, der sætter kræft i forbindelse med fødevarer. Studier lavet på europæere, herunder danskere, er en vigtig del af eksperternes konklusion i den del af rapporten, der handler om kød. Derfor kan vi i høj grad henføre rapportens konklusioner på os selv, mener hun.

Måske mindre kød i de næste officielle kostanbefalinger 

»Det er sandsynligt, at de nationale kostanbefalinger vil komme til at indeholde råd om at spise mindre rødt kød, når anbefalingerne på et tidspunkt skal revurderes i forhold til nye forskningsresultater, som de jævnligt bliver. Her er helt klart en rapport, som kan få indflydelse,« siger Anja Olsen.

At Kræftens Bekæmpelse ikke allerede nu prøver at få os til at skrue ned for kødforbruget, skyldes først og fremmest, at man ikke vil skabe forvirring, fortæller Anja Olsen. Budskabet skal lyde ens og præcist og standarder og mængder vejes på en guldvægt, så Kræftens Bekæmpelse ikke fortæller ét, og de officielle sundhedsmyndigheder noget andet. Derfor går et tungt apparat i gang, og mange kostkyndige er med til at trykke på knapperne, hver gang de officielle anbefalinger bliver justeret eller skrevet om.

Spis fuldkornsprodukter og frugt


»I stedet for at komme med direkte advarsler mod rødt kød og spegepølse lyder vores råd lige nu på, at man skal begrænse sit indtag af rødt kød, og så fortsætter vi med at udtale os positivt om fuldkornsprodukter og frugt,« siger Anja Olsen.

Ernæringsekspert Per Brændgaard foreslår at vi kigger på mængdeforholdet på vores tallerken, og spiser færre frikadeller og flere kartofler. Det er nemmere end at lægge kosten helt om.

Vi kan også ty til lyst kød, quorn og vegetabilske proteinkilder, for eksempel bælgfrugter, er de bedste alternativer til det røde kød. Soja er dog ikke godt. Det kan i for store mængder øge kvinders risiko for brystkræft, fortæller Per Brændgaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sgt. Pepper's for en femmer

I løbet af de kommende år vil enhver have ret til at udgive for eksempel Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band for knap en femmer per cd
Af Klaus Rydahl | 31. august 2008

Kan det virkelig passe? 10 cd'er med den fabelagtige sigøjner-jazz-guitarist Django Reinhardt for 69,75? Jo, den er god nok, bedyrer ekspedienten i pladeforretningen. For musikken er fra 1940-50'erne, og efter 50 år udløber nogle af rettighederne, så hverken de udøvende musikere eller pladeselskabet længere har ret til betaling.

Masser af jazz og rock'n'roll er allerede frigivet. Og snart er det 68-generationens musik, der står for tur: Beatles, Rolling Stones, Kinks, Who og alle de andre. Men betyder det, at enhver så bare kan bruge og misbruge musikken efter forgodtbefindende? Man gyser uvilkårligt og ser for sit indre blik reklamer for Danske Bank eller McDonald's tilsat klassikere som Yesterday eller Satisfaction. Men helt så galt går det dog næppe.

Det skyldes, at der er to sæt ophavsrettigheder at tage hensyn til, forklarer de hos organisationen Gramex:

»På den ene side er der de rettigheder, vi varetager: Pladeselskabernes og musikernes. De udløber efter 50 år. På den anden side er der komponister og tekstforfattere. De, eller deres arvinger, har ret til betaling for brug af deres værker indtil 70 år efter deres død. Så når det gælder for eksempel Beatles, så har det lange udsigter, før de bliver frigivet fuldstændigt, eftersom Paul McCartney jo stadig er i live,« siger direktør Bjørn Juell-Sundbye fra Gramex.

Hvad der sker, når pladeselskabernes og musikernes rettigheder udløber, giver han følgende eksempel på:

»Bent Fabricius-Bjerres indspilninger fra før 1957 kan alle og enhver nu kopiere og udgive på cd uden at skulle betale en krone til pladeselskabet eller de musikere, der spiller. Men man skal stadig betale Fabricius- Bjerre for at bruge hans kompositioner,« siger Bjørn Juell-Sundbye.

BEATLES KOMPLET: 50 KRONER.

Komponisternes rettigheder varetages af NCB (Nordisk Copyright Bureau), så det er her, man skal henvende sig, hvis man vil udgive musik, hvor komponisten stadig skal have betaling.

Det koster mellem 4,50 kroner og 9 kroner per cd afhængigt af den engrossalgspris, man beslutter sig for. Så om ti år vil enhver altså kunne udgive for eksempel Sgt. Pepper's - og ud over omkostningerne til produktion af cd'erne blot skulle betale beatlerne og deres arvinger 4,50 kroner per cd

OPHAVSRET

Ophavsretten beskytter ophavsmænd og udøvende kunstnere mod, at deres værker og præstationer bliver kopieret og brugt offentligt uden deres tilladelse. Reglerne om ophavsret findes i ophavsretsloven.

GRAMEX

Gramex varetager rettighederne for pladeselskaberne og de musikere, der optræder på pladerne. disse rettigheder udløber efter 50 år (dog først efter 70 år for amerikanske indspilninger).

NCB

Organisationen NCB (Nordisk Copyright Bureau) varetager rettighederne for komponister og tekstforfattere i Norden og Baltikum - og samarbejder med lignende organisationer på verdensplan. disse rettigheder udløber først 70 år efter, at kunstneren er død.

SÅ MEGET KOSTER DET

ncb.dk kan man beregne, hvor meget man skal betale en komponist for at mangfoldiggøre musik, der er mere end 50 år gammel. Her skal man blot oplyse antal cd'er og salgsprisen til forretningerne. NCB opkræver lige godt ni procent af salgsprisen, det vil sige 8-9 kroner for en fuldpris-cd, der typisk bliver solgt for cirka 95 kroner i grossistleddet. Jo lavere salgspris, jo mindre skal man betale. dog minimum 4,50 kroner. 

. Eller et par år senere sammensætte et bokssæt med alle Beatles' numre for under en 50'er per eksemplar.

Men der er et par væsentlige begrænsninger. Det er nemlig ikke tilladt at kopiere pladeomslag eller tekster, og man må ikke kopiere værker, der er fremstillet i USA, før der er gået 70 år. Og sidst men ikke mindst, så må man ikke bruge værkerne på en måde, der kan krænke komponist eller tekstforfatter. Man skal altså have tilladelse til at bruge musikken i for eksempel politisk, religiøst eller pornografisk øjemed, ligesom film- og reklameproducenter også fortsat skal indhente særlig tilladelse.

For musikelskere kan problemet for det første blive, at de legale »pirater« ikke har adgang til master-optagelserne af musikken, men bliver nødt til at kopiere fra allerede eksisterende udgivelser - og det giver et vist kvalitetstab. Især hvis der bliver overspillet fra vinyl. For det andet kan man frygte, at der vil udkomme en bunke mærkelige opsamlinger, hvor udgiveren har kastet numrene sammen uden respekt for genre, kronologi eller de oprindelige udgiveres sammensætning af numre.

Og for det tredje skal vi næppe forvente lækkert designede covers med alle de informationer, der normalt følger med en officiel udgivelse. På den billige udgivelse med Django Reinhardt kan man for eksempel hverken se, hvornår den er indspillet, eller hvem der spiller de enkelte numre. En del af kvaliteten ved at have musikken på cd går altså fløjten.

KRÆNKEDE KUNSTNERE.

Morten Madsen, der er juridisk konsulent i Dansk Musikerforbund, er ikke tilfreds med lovgivningen, som den ser ud i dag:

»Efter 50 år er der ikke noget krav om, at man skriver på coveret, hvem der rent faktisk spiller musikken. Kunne man i det mindste ikke give musikerne ret til at blive nævnt ved deres navn?«

Også Gramex-direktør Bjørn Juell-Sundbye mener, der burde være en bedre beskyttelse af kunstnerne.

»Det er krænkende, at for eksempel en gammel jazzviolinist som Svend Asmussen ikke har indflydelse på sine udgivelser i hele sin egen levetid. 50 år er simpelthen for kort tid, og vi arbejder for at få forlænget perioden.«

Rimeligt eller urimeligt. Som forbrugere kan vi glæde os over, at de gamle optagelser bliver billigere. Og så bede til, at vores idoler ikke bliver skamredet på alt for håbløse discountudgivelser.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Mystisk bidød i danmark

I august 2007 skrev Samvirke om en uforklarlig massedød blandt bier, som Danmark hidtil har været forskånet for. Nu slipper vi ikke længere
Af Signe Gry Braad | 31. august 2008

En tredjedel af de danske bier er døde. Det viser en rundspørge, som Danmarks Biavlerforening foretog blandt 159 biavlere i maj. Normalt drejer det sig kun om cirka en tiendedel. I Danmarks Biavlerforening kan Asger Søgaard Jørgensen, der er daglig leder, ikke komme med en enkeltstående forklaring på den stigende dødelighed.

»For dårlig ernæring - altså for få blomster -i løbet af forår og sommeren og parasitter i bistaderne, som angriber bierne og giver dem virusser, kan være en mulighed,« siger han. Det er ikke første gang, Danmark oplever bidød.1984 og 1996 var også dårlige år for de danske biavlere, men her mener Asger Søgaard Jørgensen, at det kan forklares med meget lange vintre de pågældende år. Denne gang er der tale om global bidød, hvor blandt andet lande som USA, Tyskland og Kroatien er ramt. Det vil sige, vi ikke kan give vores hjemlige klima skylden. For at komme problemet til livs har biavlere etableret et netværk på tværs af 31 lande, hvor det er meningen, man skal dele observationer og resultater om bidød, for på den måde at opklare mysteriet.

De mange døde bier betyder imidlertid ikke, at danskerne skal til at have flere penge op af lommen, når honningkrukken skal fyldes op.

»Der er mangel på honning på verdensmarkedet, fordi produktionen er faldet på verdensplan, men den lave dollarkurs betyder, at honning koster det samme,« fortæller Asger Søgaard Jørgensen.