Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbrev - Udbetaling af bonus

1. april 2008

Inge Henriksen, Mårslet:

Tilbage fra den tid, hvor vi fik udbetalt bonus årligt, mener jeg, at der hver gang blev trukket en procentdel inden udbetalingen. Denne opsparing blev selvfølgelig større år for år. Jeg mener, at man kunne få den udbetalt, hvis man opsagde sit medlemskab, eller når man blev pensionist. Er dette rigtigt husket - eller?

 

Svar fra Flemming Jørgensen, chef for Forening og Medlemskab, FDB:

Ja, det er rigtigt husket. FDB er en andelsforening, og som i alle andre andelsforeninger skal medlemmerne indskyde en andelskapital for at kunne være medlem. Indskuddet fra hvert medlem skal ifølge FDB's vedtægter være på 1000 kroner. Dette beløb opkræves ved, at FDB hvert år trækker 10 procent, inden FDB i april udbetaler den bonus, som et medlem har opsparet året før. Den metode betyder, at det langtfra er alle medlemmer, der har en andelskapital i FDB på 1000 kroner - opsparingen er således p.t. i gennemsnit på 158 kroner pr. medlem. Hvis et medlem melder sig ud af FDB, bliver medlemmets andelskapital i FDB udbetalt. Det samme sker ved dødsfald, når FDB får besked. Når et medlem fylder 70 år, kan andelskapitalen endvidere udbetales.


 

Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens E-Nummer E200

1. april 2008

E200 SORBINSYRE

er et effektivt konserveringsstof mod gær- og skimmelsvampe. Stoffet bruges blandt andet til at hæmme skimmel i kager, margarine og ost.
I vin kan det erstatte sulfit og hindre eftergæring. Især i vin med højt sukkerindhold.
Sorbinsyre findes naturligt i rønnebær, kirsebær, tomater og jordbær.

Hos særligt følsomme mennesker kan stoffet give hud- irritation i form af rødme og kløe omkring munden. Nogle får svære mavekneb og hovedpine efter at have spist sorbinsyre. Stoffet fremstilles syntetisk.
Kilde: E-Nummerbogen
Samvirke samvirke@fdb.dk

I kampen mod kræft gælder alle kneb

For fire år siden fik Flemming Flyvholm diagnosen nyrekræft. Sideløbende med behandlingen fra Rigshospitalet har han eksperimenteret med kosttilskud og alternative behandlinger
Af Bente Schmidt | 1. april 2008

»Se, jeg har taget 15 kilo på. Så kan du næsten forestille dig, hvordan jeg så ud, da jeg var syg«. Flemming Flyvholm kommer cyklende, og de røde kinder og glimtet i øjet vidner om en mand fuld af vigør og livsglæde. Det er svært at forestille sig, at han for ikke så længe siden var meget syg. I 2004 fik han for anden gang i sit 62-årige liv konstateret nyrekræft.

Flemming Flyvholm måtte igennem en operation, men desværre kom knuderne igen, og lægerne på Center for nyrekræft på Rigshospitalet sendte ham på en eksperimenterende behandling, hvor han igennem halvandet år skulle give sig selv indsprøjtninger med et immunstimulerende stof. Det var, hvad der var at gøre, sagde lægerne. Men på internettet og i helsekostbutikkerne fandt han produkter, der måske kunne hjælpe i kampen mod kræften.

»Når du ser alt det, der bliver tilbudt, og læser om alle de produkter, der hævder at være gode mod kræft, så bliver du stresset. Du skal jo selv tage stilling og selv finde ud af, hvad der virker for dig. Samtidig tør man næsten ikke lade være med at købe det. Producenterne spiller på din usikkerhed - det kunne jo være, tænk nu, hvis det faktisk virker,« fortæller Flemming Flyvholm.

 

KRITISK FORBRUGER.

Flemming Flyvholm fandt en alternativ kur, som bestod af mange forskellige slags te, vitaminer og mineraler. Desuden prøvede han en række alternative behandlinger - blandt andet akupunktur.

 

»Behandleren var meget overbevist om, at det kunne få kræften til at forsvinde. Det gjorde det nu ikke på kort sigt, men jeg kan jo omvendt heller ikke vide, om det har haft en effekt i det lange løb,« siger Flemming Flyvholm.

I dag er han mere skeptisk over for alternative behandlinger og produkter. Han mener, at kosttilskud kan bruges til at fjerne bivirkninger ved en behandling, og vitaminer og mineraler kan være med til at gøre dig stærkere. Men han understreger, at der sjældent findes dokumentation for, at kosttilskuddene virker, og derfor er det vigtigt, at man forholder sig kritisk overfor produkterne.

»Find mennesker, du har tillid til, og som vejleder på en seriøs måde. Hvis de udsteder garantier for, at et produkt virker mod kræft, så skal du som forbruger være kritisk.

Hvis nogen hævder, at de kan helbrede kræft, så er de fulde af løgn. Jeg har aldrig hørt om eller set et produkt med en dokumenteret virkning mod kræft,« siger Flemming Flyvholm.

 

BRUG FOR HÅB.

Men den kritiske forbruger kan være svær at finde frem, når man er kræftpatient og frem for alt har brug for håb.

 

»De alternative behandlere er ofte gode at tale med. Man kan spørge om alt, og man får et svar. Og ofte et svar, der indeholder håb. Det svar får man ikke hos lægerne. De lover aldrig noget, fordi de ved, at forudsigelser er meget svære at komme med, når det handler om kræft. Derfor søger man jo mod de positive - dem, der siger det, man allerhelst vil høre,« siger Flemming Flyvholm.

Han mener, at lægerne ofte er for tilbageholdende med optimismen, og at der er brug for flere positive kræfthistorier. Ikke kun fra lægerne, men også fra mennesker, der har overvundet sygdommen.

»Man behøver altså ikke lægge sig til at dø, fordi man får diagnosen kræft. Halvdelen af alle kræftpatienter overlever altså.

Jeg har selv brugt både det officielle system og det alternative for at bekæmpe sygdommen. Jo bedre du er til at klare din sygdom og dine bivirkninger, jo større chancer har du for at få et godt liv, mens du er i behandling, « understreger Flemming Flyvholm.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Klædeskab tur-retur

Hvert år afleverer danskerne omkring 30 tons tøj til genbrug. Kun nogle af de fejlindkøbte bluser og de gamle yndlingsbukser havner i en anden danskers klædeskab, resten sendes til udlandet eller bruges som reservedele
Af Lotte Juul Martini | 1. april 2008

AFSKED

Et par T-shirts, kjolen, der af mystiske grunde er krympet på det sidste, og den flotte bluse, som var alt for dyr og blev købt lidt for hurtigt en fredag lige inden lukketid. Typisk genbrugstøj, som bliver stoppet i en sort plastiksæk og afleveret på disken i den lokale genbrugsforretning eller i en af de flere tusinde genbrugscontainere, der er opstillet rundt om i Danmark.

SUNDHEDSTJEK - LAGER

Hvis blusen bliver afleveret i en genbrugscontainer, havner den på et genbrugslager. Her bliver tøjet sorteret som i genbrugsbutikkerne. Det tøj, der kan sælges i Danmark, kommer i bunker for sig og bliver kørt ud til de butikker, der kan sælge mere tøj, end de selv får indleveret.

SUNDHEDSTJEK - BUTIK

I genbrugsbutikken står garvede genbrugsdamer klar. De tjekker lynlåse, leder efter huller og røntgenfotograferer med øjnene tøjet for pletter og gule sved- eller deodorantskjolder under armene. Tøjet skal være i orden, før det bliver sat til salg i butikkerne. Den dyre bluse er kun brugt en gang, så den fejler ikke noget og bliver kastet over i bunken med strygetøj.

RESERVEDELE

Er tøjet slidt, bliver knapperne klippet af, syet på pap og solgt billigt, og lynlåse klippes ud af bukserne og sælges. En hullet kjole eller et slidt sengelinned kan også blive til fine små firkanter i et tæppe - til glæde for patchworkentusiaster.

PUDSEKLUD

Ødelagt tøj kan ikke sælges igen, men nogle af resterne kan bruges til tvist - trævlede bomuldstotter, der er gode til at polere bil med. Resterne kan også varmebehandles og laves til den slags stof, som bliver brugt i bilers motorhjelme og i højttalere.

TIL SALG

Vasket, nystrøget og måske udstyret med nye knapper bliver blusen hængt på bøjle i butikken. Men først skal den prissættes. For eksempel ved de frivillige i Kirkens Korshær som tommelfingerregel, at hvis en bluse bliver solgt for 30 kroner, så går de 20 direkte til et af organisationens projekter - altså to tredjedele. Resten bliver brugt på husleje, vand, el osv.

UDLANDET

Masseproduceret lavpristøj i god stand, som ikke kan sælges i Danmark, vælger nogle organisationer at sælge til mellemhandlere i udlandet. Det bliver pakket på lageret, hentet og fragtet i lastbil - oftest til Sydeuropa - hvor det bliver sorteret i bunker med T-shirts, bukser, frakker osv. og sendt til Afrika, Mellemøsten eller Asien. Her bliver tøjet solgt til lokale mellemhandlere, der sælger det videre på lokale markeder for den højest mulige pris.

NYT HJEM

En dag ringer dørklokken i butikken, og blusens nye ejer træder ind. Den passer perfekt, prisen er i orden, og med et bredt smil hænger blusens nye ejer nyindkøbet på bøjle i sit eget klædeskab - blusen har fået en ny chance.

NYT HJEM I UDLANDET

Mange steder i Afrika er det helt almindeligt at gå i genbrugstøj fra Vesten - og faktisk så populært, at kinesiske tøjfabrikker er begyndt at kopiere stilen til deres nyproducerede lavpristøj. I Japan derimod er europæisk genbrugstøj i 70'er-stil populært blandt hippe, pengestærke teenagere.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Samvirke samvirke@fdb.dk

Når toldfælden klapper

I Københavns Lufthavn står toldere klar til at konfiskere ulovlige kosttilskud og lægemidler. Sidste år snuppede kontrollen 700.000 piller
Af Kristian Herlufsen | 1. april 2008

Piller, der kan få dig til at sove bedre om natten, piller til det gigtramte knæ og piller til potensen. Tolden i Københavns Lufthavn er første stop for mange forsendelser til Danmark, og her triller pillerne ind - også de piller, som slet ikke må komme ind i Danmark.

En lang række kosttilskud og medicin er nemlig forbudt at indføre i Danmark. Enten fordi det er medicin, der indeholder ulovlige stoffer som efedrin. Eller fordi kosttilskuddet er blevet forbudt i Danmark af Lægemiddelstyrelsen på grund af ulovlige anprisninger.

Sidste år beslaglagde tolderne godt 4100 pakker med 700.000 piller, fortæller Gitte Plambeck, der er leder af Skats afdeling for toldekspedition og kontrol i Københavns Lufthavn. »Det er en stor stigning. På 10 år er antallet af beslaglagte lægemiddelforsendelser tidoblet. Efterhånden kan vi fylde en affaldssæk om dagen med kosttilskud og medicin, som ikke umiddelbart må komme ind i Danmark,« fortæller hun.

Hovedparten af de ulovlige piller er produkter, som lover, at de kan gøre noget for kroppen: kosttilskud, slankepiller og potensmidler. »Internettet har gjort det nemmere for folk at bestille piller, der ikke kan fås eller er receptpligtige i Danmark. Jeg kan undre mig over, at folk tør. Der er jo en grund til, at pillerne er forbudt,« siger Gitte Plambeck.

 

Oversvømmelse fra Asien

Hver dag letter og lander 400 fly i lufthavnen i Kastrup, og rigtig mange af de ulovlige medikamenter kommer med fly fra lande uden for EU - anført af Thailand, Indien, Pakistan, USA og Brasilien. Med så mange fly er det umuligt for tolderne at nå gennem al fragt, og derfor har Skat udarbejdet et system, der kan analysere »risikoen« ved forskellige forsendelser. »Vi giver blandt andet forsendelserne »point« på baggrund af blandt andet afsenderlandet og de oplysninger, som ellers er angivet. Så en pakke vitaminer fra Indien vil formentlig få vores toldere til at være opmærksomme,« siger Gitte Plambeck, der også fortæller, at tolderne har stor rutine i at vurdere pakker på baggrund af form, afsender og pakkens udseende.

 

»Samtidig kan det jo undre i tolden, at et par cowboybukser kan rasle,« siger hun. Pakkerne undersøges blandt andet med scannere, som gennemlyser pakkerne for at se deres indhold. Er der piller i, bliver pakken taget fra til yderligere undersøgelse. Og det er her, fælden klapper for rigtigt mange.

»Uanset om man har brug for glucosamin til sit gigtknæ eller et kosttilskud mod hårtab, kommer det ikke ind, hvis vi kan finde det på listerne over forbudte kosttilskud eller medikamenter, « siger Gitte Plambeck.

Listerne bliver udfærdiget af Fødevarestyrelsen, når det gælder kosttilskud, og Lægemiddelstyrelsen, hvis det gælder naturmedicin eller medikamenter. Det kan være svært at vide helt præcist, hvor mange ulovlige forsendelser med piller, der kommer ind i landet. »Men jeg er overbevist om, at vi finder hovedparten af det, private forsøger at få ind i landet,« siger Gitte Plambeck.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Stikkontakter

1. april 2008

Thorleif Hasselgren, Gistrup:

Angående elartiklen i marts 2008: Af artiklen fremgår det, at man må skifte en stikkontakt, hvis man ved hvordan. Nej og atter nej, hvis der er jordledning i stikkontakten, skal det foretages af en autoriseret elinstallatør.

Svar fra Lotte Malmgren, redaktør, Samvirke:

Vi har bedt Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen om at svare på din kommentar, og han præciserer:

»Enhver må udskifte en stikkontakt med jordkontakt inde i en bolig, hvis installationen er beskyttet med HPFI- eller HFI-afbryder. Siden 1/1 2007 (overgangsordning til 1/7 2008 for eksisterende installationer) har der været krav om HPFI- eller HFI-afbryder i alle installationer.«


Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Den kloge klud

En trøje, der giver et kram eller fortæller, hvis ens fysiske tilstand er kritisk. Børnetøj, der ikke skal vaskes, og en kjole, som ændrer form og farve i løbet af aftenen. Vores tøj er ved at blive intelligent
Af Henrik Lund-Larsen | 1. marts 2008

»The Hug Shirt« er endelig kommet i produktion. Det har taget Francesca Rosella lang tid at få al elektronikken til at virke, men nu kan designeren endelig sælge trøjen fra sin hjemmeside. Trøjen er ikke billig. Faktisk koster den 200 pund, svarende til 2000 kroner. Prisen skyldes ikke, at trøjen udtrykker fransk haute couture, men snarere at »The Hug Shirt« eller på dansk krammetrøjen er et stykke wearable. Et stykke tøj med indbygget elektronik, som trådløst kan modtage sms'er fra en almindelig mobiltelefon og omsætte beskeden til et kram. Krammer man sig selv på ærmet eller maven, kan man sende et kram retur hvis altså modtageren har en tilsvarende trøje på. Og når man tænker på, hvor hektisk vi bruger vores mobiltelefoner, kan det blive helt svært at lade trøjen ligge, for man kunne jo gå glip af en masse kram. Heldigvis kan krammetrøjen vaskes, sender og krammemotor sidder fast med velcro og kan hives af før vask.

Francesca Rosella og hendes partner Ryan Getz har haft designstudiet Cutecircuit i London siden 2004. De to partnere i det lille garagefirma er ikke mode- designere, men er uddannede interaktionsdesignere. Det betyder, at deres tøj ikke alene skal se smart og moderigtigt ud, det skal også virke sammen med folks intuitive måder at interagere med ting på. En slags brugerdrevet design.

For at udvikle »The Hug Shirt« har Francesca og Ryan researchet for at finde ud af, hvordan folk omfavner hinanden.

En masse brugere forsøgte sig med kram empirisk delt op i morkram, søsterkram, fædrekram, bedsteforældrekram og vennekram. Krammene blev så kortlagt, og det blev endeligt defineret i designprocessen af trø- jen, hvordan de skulle virke, og hvor de skulle være i trøjen. Med dette grundige arbejde in mente er det ikke underligt, at »The Hug Shirt« fik Time Magazines opfinderpris sidste år.

»Jeg synes, det er sjovt at lave tøj på den måde, og folk kender til vores ting fra mund til mund-metoden. Vi regner med, at trøjen falder i pris med tiden, for Ipod'en var jo også dyr i starten,« mener Francesca Rosella, som har mange flere produkter på vej, blandt andet en skaterjakke med indbygget surroundsound i hætten.

TØJ,DER IKKE BLIVER SNAVSET.

Elektronisk tøj i stil med »The Hug Shirt« er især blevet udviklet inden for de sidste fem-seks år. Der kommer hele tiden nyheder, men mange af dem kommer aldrig i produktion, men forbliver en prototype. Det skyldes en forældelsesmekanisme, mener Hanne Troels Jensen, videncenterchef for intelligente tekstiler på Teknologisk Institut.

»For hvis du har en skijakke med indbygget telefon, så er telefonen gammel før skijakken. Og omvendt, hvis du køber noget mode med elektronik, så er dragten ude af mode før teknikken, « forklarer Hanne Troels Jensen.

Hun nævner, at teknologi i dag også bruges inden for tekstilbranchen til for eksempel at udvikle børnetøj og hospitalstøj, som ikke bliver beskidt. Ved at lægge et ultratyndt og åndbart lag for eksempel af det stof, som hedder Nanocover, på tøj og møbeltekstiler kan man få snavs til at prelle af. Og så undgår man at belaste miljøet med at skulle vaske tøj eller tekstiler igen og igen.

»Jeg mener, at potentialet er meget større med overfladebehandling, hvor man kan forbedre kemien, for det kan på sigt hjælpe miljøet,« siger Hanne Troels Jensen

I London har Francesca Rosalla også forsøgt sig inden for det mere klassiske modefelt med aftenkjolen »Skirteleon «, der alt efter bærerens stemning kan ændre farve og længde i løbet af aftenen. Det kan igen ske trådløst og lidt mere sexet ved berøring.

»Jeg tror ikke på, at intelligent tøj er på vej ind i moden, for moden er i sin grundidé meget konservativ. Mode har sin drivende kraft gennem kvindemode, og dens virkemiddel handler om den kvindelige forførelse,« siger Erik Hansen-Hansen, som er modeforsker og netop ved at afslutte sin ph.d.- afhandling på Danmarks Designforsknings Center.

Erik Hansen-Hansen nævner dog, at højteknologi førhen har vundet indpas i moden. Nylonstrømpen erstattede den strikkede strømpe, fordi den på en smukkere måde understregede kvindens ben. Nylon var i første omgang udviklet til den amerikanske hær som et stykke kunstigt silke beregnet for faldskærme.

PHILIPS SATSER PÅ TEKSTILER.

Den elektriske pære, kassettebåndet og dvd'en. Alle produkter, som har været en tur gennem Philips' forskningslaboratorier. Men nu satser tv- og radiofabrikken på tekstiler ikke så overraskende, som det umiddelbart lyder. For Philips vil væk fra de uforståelige fjernbetjeninger med myriader af knapper, som ingen forstår. Firmaet vil frem til det sanselige og det enkle, hvor brugeren intuitivt forstår produktet. Så det handler mange af deres forskningsprojekter om.

Philips' mest tilgængelige projekt her og nu er en tilsyneladende ganske almindelig T-shirt. Den har en skærm i maven, ligesom en teletubby. På youtube kan man se videoklip, hvor folk hopper rundt i trøjen med lysende og spraglede mønstre på maven. Man kan ikke købe T-shirten, det er den for dyr til. Skærmopløsningen er heller ikke fremragende, man kan kun se mønstre og ikke rigtige billeder på den endnu. Til gengæld skal man ikke pille elektronikken ud, når man vasker T-shirten.

»Lumalive-trøjen er først og fremmest udviklet til PR-formål. Man kan leje den til byfester og messefremstød, « fortæller Saskia Maas fra Phi lips. Hun nævner et andet projekt med noget mere alvorlige perspektiver, som Philips er projektleder for. Myheart er en trøje, der kan monitorere ens hjerte, og om man står oprejst eller ligger ned. På den måde kan man overvåge, om ældre falder i hjemmet, om røgdykkeren er ved sine fulde fem i det brændende hus, og om fodboldspilleren trænger til en udskiftning. Men den er ikke i produktion endnu, og der går nogle år endnu, pointerer Saskia Maas.

Så indtil videre er det det lille garagefirma Cutecircuit, der ser ud til at løbe med æren for det første intelligente stykke modetøj, der kommer i produktion.


Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Del gevinsten

1. marts 2008

Jann Rasmussen, Karup:

Hver dag ser jeg uden for min Dagli-brugs en plakat med en heldig vinder af 1 million kroner, fordi han har fået kørt sit medlemskort igennem kasseapparatet. Ja, han behøver faktisk ikke engang at handle efter teksten at dømme. Man kan bare gå ind og bede salgsassistenten om at køre det igennem. Underligt, at vores forening er så gavmild. Men hver gang, jeg møder manden på plakaten, kommer jeg uvilkårligt til at tænke på, om det ikke var bedre, at man hver måned fandt ti heldige, der hver fik 100.000 kr. Tænk, hvilken reklameværdi, hvis ti brugsforeninger landet over hver måned kunne hænge et skilt op med teksten: »I denne butik vandt en af vore medlemmer l00.000 kr. Det kunne være dig næste måned.«

Det skal dog ikke forhindre mig i at fortsætte med at handle i vor dejlige Dagli-brugs i Frederiks, selv om jeg ved, at mine chancer for at vinde er yderst mikroskopiske, så ville de trods alt blive 10 gange større, dersom man delte gevinsten op i 10 portioner.

Såfremt jeg, inden I ændrer det, skulle blive den heldige månedsvinder, så beder jeg naturligvis alle læsere glemme dette læserbrev og så bare tænke på mig.


Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Flere får listeria

1. marts 2008
Fra 2005 til 2006 er antallet af listeriainfektioner hos EU-
borgere steget knap 11 procent til næsten 1600 tilfælde.
Danmark, Finland og Luxembourg var hårdest ramt.

I 2006 blev 56 danskere ramt – næsten dobbelt så mange som i
2002. Salmonella- og campylobacterinfektioner er langt
mere udbredt end listeriainfektioner, men en listeriain-
fektion kan være livstruende og kan fremkalde abort.

I modsætning til mange andre bakterier vokser listeria
ved køleskabstemperatur og kan skabe problemer i fø-
devarer med lang holdbarhed som kødpålæg, røget fisk,
grøntsager, ost og rå mælk.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Lysegrå skrift

1. marts 2008

Oscar Petersen, Albertslund:

Svar fra Samvirke, redaktør Didde Rishøj:

Siden Samvirke blev relanceret i foråret 2007, har vi fået en del henvendelser om, at artiklerne er svære at læse på grund af den tynde skrift. Det har fået redaktionen til at beslutte, at fonten i Samvirke fra martsudgaven bliver kraftigere. Det skulle gerne gøre læsbarheden og læselysten større.