Samvirke samvirke@fdb.dk

Manden, der kunne for meget

Opfinderen Thomas Midgley Junior har haft større virkning på atmosfæren end noget andet enkeltindivid. Han er manden bag stoffet freon og fandt også på at tilsætte bly til benzin - to opfindelser, som har slået mange ihjel og forpestet livet for endnu flere
Af Uffe Andersen | 31. juli 2008

Thomas Midgley blev født i Pennsylvania i USA i maj 1889. Eftersom han fik sin fars navn, kom der et »junior« på. Faderen var opfinder - en beskæftigelse og drift, som sønnen også arvede. Med en uddannelse som teknisk ingeniør fra Cornell University i Ohio blev han i 1916 ansat ved et laboratorium, der arbejdede for General Motors.

Her gjorde han i 1921 sin første store opdagelse: Når man tilsætter bly til benzin, undgår man, at motoren »banker« - et fænomen opkaldt efter lyden, der opstår, når brændstof i en eksplosionsmotor detonerer »ude af takt«, altså under udstødningen. Der fandtes dengang allerede andre midler til at forhindre »banken«, men General Motors - der ejede patentet på opdagelsen - promoverede kraftigt benzinen med bly i. Allerede dengang var bly kendt som stærkt skadeligt for mennesker og miljø, så i stedet døbte man stoffet »etyl«. Mere præcist var der tale om (CH3CH2)4Pb eller tetraetylenbly, men i reklamer blev ordet »bly« aldrig brugt. Midgley selv vidste dog godt, hvor farligt stoffet var:

»Efter et års arbejde med organisk bly er mine lunger blevet ramt, og jeg er nødt til at lægge alt arbejde fra mig og få en masse frisk luft,« skrev han i januar 1923 og tog kort efter på ferie i Miami.

Femten mennesker døde i løbet af et års tid i forbindelse med produktionen af den blyholdige benzin, og mange andre blev forgiftede - med hallucinationer og sindssyge til følge. Da fem arbejdere med kort mellemrum døde, optrådte Midgley på en pressekonference for at »bevise«, at det var helt ufarligt at håndtere stoffet. Han hældte »etyl« over hænderne og satte en flaske af stoffet under næsen, indåndede et minuts tid og forklarede, at sådan kunne han gøre hver eneste dag uden nogen form for problemer.

DET FARLIGE BLY.

Sandheden er, at bly er et grundstof, der ødelægger nervesystemet. Opløst i luften er stoffet uden lugt, farve og smag og opdages kun via en kemisk analyse. I modsætning til gift fra eksempelvis landbruget, spildolie eller endda radioaktive stoffer nedbrydes bly ikke med tiden. Det forsvinder aldrig.

Børns nervesystem er mere sårbart over for bly, fordi de endnu ikke er fuldt udviklede. Er børn udsat for bly, kan det give sig udslag i lavere intelligens, indlæringsproblemer, dårlig hørelse og koncentrationsbesvær. Der er også påvist en sammenhæng mellem blyholdig benzin og voldelig adfærd. Voksne, der er udsat for store mænger bly, får ofte hjerte-kar-sygdomme og hjerteslag. I USA døde cirka 5000 hvert år på den måde.

Derfor begyndte amerikanerne at udfase brugen af blyholdig benzin i 1973, og i 1996 blev det forbudt at bruge i personbiler. Følgen var, at mellem 1978 og 1991 faldt blyindholdet i folks blod med 78 procent. I dag kan man få blyfri benzin over hele verden, men i visse dele af den tredje verden kører man stadig mest på blyholdig, som også fås i dele af Europa. EU udfasede blyholdigt brændstof pr. 1. januar 2000.

LANGTIDSSKADELIG FREON.

Thomas Midgley Junior tog i løbet af sit liv et par hundrede patenter, men sin anden store opfindelse gjorde han, da General Motors i 1928 bad ham udvikle en erstatning for de giftige og/eller eksplosive stoffer, som på den tid blev brugt i varmepumper og køleapparater, men som tit slog folk ihjel, når de lækkede.

På kun tre dage udtænkte Midgley stoffet dichlorodifluoromethan. Det er bedre kendt som CFC eller freon, der senere også skulle blive brugt blandt andet som drivmiddel i spraydåser. Varemærket freon ejes i øvrigt af firmaet DuPont, som også var en stor spiller i produktionen af tetraetylenbly.

Det viste sig, at CFC også var særdeles effektivt til at ødelægge laget af ozon (O3) i Jordens atmosfære, som beskytter os - og alt andet liv - mod skadelig stråling fra solen. CFC er en hel familie af stoffer opbygget af klor, fluor og kulstof i forskellige sammensætninger, og det er kendetegnende for stofferne, at de er uvillige til at reagere med andre stoffer. Den egenskab gør, at molekylerne holder meget længe i atmosfæren - i gennemsnit 100 år - og gennem hele den periode piller de ozon-molekyler fra hinanden. Det svækkede ozonlag har blandt andet ført til mange tilfælde af hudkræft.

HÆDER OG MEDALJER.

Den bredere offentlighed hørte første gang om faren ved CFC, da det indflydelsesrige videnskabelige tidsskrift Nature i 1974 trykte en artikel af Mario Molina og Sherry Rowland. De modtog senere nobelprisen i kemi for deres arbejde, og da målinger i 1985 viste en foruroligende mangel på ozon over Antarktis, handlede selv politikerne hurtigt. To år senere oprettede man Montreal-protokollen, der forbyder underskriverne at fremstille CFC, og det er planen, at produktionen skal stoppe i hele verden i 2010.

CFC produceres altså stadig. Varianten HCFC er mindre skadelig og skal efter en aftale fra 2007 være udfaset i 2030.

Thomas Midgley Junior opdagede aldrig selv, hvilke katastrofer hans opdagelser førte til. Tværtimod fik han en række prestigefyldte medaljer og blev også medlem af det amerikanske Videnskabernes Akademi. I 1940 fik han polio, hvilket gjorde ham stærkt handicappet , og han fandt på et indviklet system af reb og løftemekanismer til at hjælpe sig ud af sengen om morgenen. Netop den sindrige konstruktion endte med at tage livet af ham: Som 55-årig blev han en morgen i november 1944 viklet ind i rebene og kvalt.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens drue - Riesling

Vinentusiasten udfordres af dens hårfine balance mellem syre og sødme,der kalder mindelser om abrikoser, ananas eller stikkelsbær frem
Af Merete Munk | 31. juli 2008

Rieslingdruen er at finde i verdensranglistens top fire sammen med Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Vinentusiasten udfordres af dens hårfine balance mellem syre og sødme, der kalder mindelser om abrikoser, ananas eller stikkelsbær frem.

Navnet stammer måske fra det tyske ord rieseln, der betyder at drysse. Det hentyder til vinstokken, som under visse forhold har problemer med at blomstre.

Riesling er en krydsning mellem Gouais Blanc fra Kroatien og en vilddrue krydset med Tramineren. Netop fra Tramineren kommer det parfumerede, blomsteragtige.

Man lægger sjældent Riesling på nye fade. Da man prøvede i begyndelsen af 1980'erne, var det ingen succes, den kniplingsfine sprødhed overdøves af vanilje. Gamle Rieslingvine kan få en duft af petroleum.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Parterapi på statens regning

31. juli 2008
2007 bød på 14.066 skilsmisser, for det er hårdt arbejde at være par – måske især når der er mindre børn.
Derfor er der for tiden afsat penge på finansloven til parterapi på statens regning. Forsøget fortsætter frem til udgangen af i år, hvor Folketinget skal vedtage, hvorvidt ordningen skal fortsætte.
Familier med børn under 18 år har mulighed for at få fem sessioner psykologhjælp eller parterapi for blot 300 kroner. En session svarer til cirka to timer.
Forsøget er for nylig blevet evalueret, og det foreløbige resultat viser, at 90 procent af de par, der har deltaget, stadig er sammen. Projektet har givet lange ventelister hos psykologerne, og mere end hvert tredje par, der har ønsket hjælp, har måtte vente mere end fire måneder på at komme i gang med terapien.
Find flere oplysninger på familiestyrelsen.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Savner argumenter

31. juli 2008

Erwin Sandvej-Thomsen, Grindsted:

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hun er da i hvert fald ikke undervægtig!

Det skulle et par hentydninger til, før Karina Hansen blev klar over, at hendes datter Mathilde var i farezonen for at blive overvægtig
Af Birgitte Svennevig | 31. juli 2008

Da Karina Hansen har sin toårige datter med hos den praktiserende læge til sundhedstjek, siger han: »Du behøver i hvert fald ikke være bange for, at hun bliver undervægtig!«

»Og så sagde han ikke mere. Det kan jeg godt være lidt gal over i dag - jeg synes, han skulle have fortalt mig noget mere om, hvad det indebar.«

I dag er Mathilde lige knap fire år. Hun har aldrig været så rund, at hun måtte betegnes som overvægtig og slet ikke fed - men hun har hele tiden ligget på grænsen mellem normalvægtig og overvægtig.

»Da lægen første gang nævnte hendes vægt, blev jeg faktisk chokeret. Jeg har aldrig tænkt på hende som tyk. Hun er stor, ja, men hun er også høj, så jeg har bare altid opfattet hende som et stort barn,« husker Karina.

Senere blev hun kontaktet af en projektmedarbejder fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der tilbød alle børn født i 2004 et forebyggende besøg i hjemmet for at opdage eventuel overvægt så tidligt som muligt. Filosofien var og er, at jo tidligere man griber ind, jo nemmere er det at holde børnene fri af overvægt.

»Jeg sagde ja til tilbuddet, fordi det var en mulighed for et ekstra tjek af Mathilde, som ikke længere fik besøg af sundhedsplejersken. Igen viste det sig, at hun lå lige på grænsen - og igen blev jeg overrasket. Det havde jeg slet ikke ventet!«

Karina havde nu fået to hints om, at Mathilde var i fare for at blive overvægtig, og hun besluttede at handle. Målet er nu, at Mathilde ikke skal være overvægtig, når hun starter i skolen.

Sjældnere pizzA. »Da jeg var barn, blev jeg mobbet for at være tyk. Det skal hun ikke udsættes for«. Små ændringer i hverdagen har gjort, at Mathilde nu fjerner sig fra den kritiske grænse. Tre måneder efter projektmedarbejderens første besøg vejede hun det samme - men var også vokset et par cm i højden.

Da Samvirke besøger Karina og Mathilde i parcelhuset, som deles med kæresten Bo og lillesøster Mille, er klokken ni, og Mathilde sidder med en kop minimælk. Til morgenmad har hun fået havregryn med minimælk og lidt sukker på. Aftenen før stod den på frikadeller med kartofler og gulerødder.

Til frokost var der leverpostejmadder i børnehaven, der også serverede koldskål som mellemmåltid. Ellers er mellemmåltiderne derhjemme et æble, en gulerod, et stykke agurk eller andet frugt/grønt. I drikkeglasset er der vand eller nogle gange saftevand.

»Det sker stadig, at vi snupper en pizza til aftensmad, hvis det skal gå hurtigt. Men det er sjældnere end før. Vi er mere bevidste om, hvad vi spiser i dag,« siger Karina.

I dag er det også op på cyklen, når Mathilde skal i børnehave, eller der skal købes ind. Mathilde cykler selv nu - triller af sted ved siden af sin mor morgen og eftermiddag. Når hun kommer hjem fra børnehaven, er hovedreglen, at hun skal ud i haven og lege i stedet for at sidde inde.

Små ændringer - men ændringer, som har gjort, at Mathilde aldrig nåede op over grænsen og fik betegnelsen »overvægtig«.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Samvirke samvirke@fdb.dk

Evig medvind på cykelstien

Et hjælpemiddel for handicappede og ældre. Sådan har de fleste hidtil set på elcyklen. Men fremover vil vi formentlig se mange flere danskere drøne rundt på cykelstierne med hjælpemotoren slået til
Af Tommy Heisz | 31. juli 2008

Wow! Det er jo ligesom at have medvind hele tiden!« Hvis et bredt smil kunne cykle, så ville det nok ligne Erik Neland, da han hugger håndbremsen i efter en kort rundtur på parkeringspladsen foran cykelforretningen. Han har lige kørt de første meter på sin nyerhvervede elcykel.

Den 40-årige familiefar fra Frederikssund, der arbejder som ingeniør, har ellers ikke cyklet i mange år. Faktisk betegner han sig selv som lidt dovent anlagt, men da han for nylig læste om elcyklen, spærrede han øjnene op. Her var muligheden for at komme ud og bevæge sig, få noget frisk luft og samtidig erhverve sig et nyt stykke legetøj med noget spændende teknik. Lige noget for en ingeniør.

Elcyklen er forsynet med en lille hjælpemotor. Den aktiveres først, når man selv træder i pedalerne, så man slipper ikke helt for at arbejde. Hidtil har elcyklerne primært været forbeholdt handicappede og ældre. Men i cykelbranchen forventer man, at 2008 bliver året, hvor mange flere danskere vil få øjnene op for genvejen til evig medvind på cykelstierne.

Branchen skæver til Holland, hvor fænomenet er gået hen og blevet rigtig stort med omkring 10 procent af den samlede markedsandel, og håber på, at danskerne også vil være med på den elektriske bølge.


LOKKER DE UFRIVILLIGE CYKLISTER. Hos Dansk Cyklist Forbund har man også mærket en stigende interesse. Butikschef Allan Carstensen forventer, at man vil komme til at se flere elcykler i gadebilledet, om end han tvivler på, at det vil nå helt op på hollandsk niveau: »Det er særligt i den målgruppe, vi kalder de ufrivillige cyklister, at vi vil se det her vinde frem. Det er folk, der typisk bor ude i forstæderne og arbejder inde i byerne.

De vil egentlig helst køre bil, men er trætte af den tætte trafik og vanskelige parkeringsforhold. Tidligere har det måske været uoverkommeligt for dem at cykle på arbejde, fordi der var for langt, men med en elcykel bliver det pludselig til at have med at gøre.« Erik Neland har måttet lægge ryg til en del kommentarer, siden han anskaffede sig en elcykel. Mest fra folk, der selv motionerer ivrigt:

»De kan godt finde på at sige, at jeg da lige så godt bare kunne købe en knallert i stedet for. Men det, synes jeg ikke, er helt rigtigt. Med elcyklen kommer jeg ud at cykle dagligt, og det ville jeg altså ikke gøre, hvis jeg ikke havde hjælpemotoren.

På de få uger, jeg har haft den, kan jeg mærke, jeg er kommet i bedre form.«En undersøgelse fra Syddansk Universitet viste for nylig, at den motion, danskerne får gennem den daglige cykling, er faldet med 30 procent siden 1990, og at det årligt koster 1200 liv, at vi cykler mindre.

Når man vurderer, hvilke konsekvenser elcyklens fremmarch får for folkesundheden, må man holde det op mod, hvilke målgrupper, man regner med, kommer til at købe cyklen. Det giver sig selv, at det udelukkende er positivt at få de ufrivillige cyklister flyttet fra vejene til cykelstierne.


CYKELBRANCHEN KLAPPER. Rundt omkring i cykelbranchen er man ved at få øjnene op for potentialet i elcyklerne. De allermest optimistiske vurderer, at Danmark i løbet af få år kan nå hollandske højder, og at man på længere sigt måske endda vil se hjælpemotoren som fast tilbehør

på næsten alle cykler. Lidt som dynamolygten har været det førhen. Hvis den profeti bliver opfyldt, er der basis for, at idrætsforskerne på SDU kan udgive en endnu mere dyster rapport om 10 år fra nu.

Netop de manglende motionsegenskaber er da også en af grundene til, at Dansk Cyklist Forbund ikke klapper helt i takt med cykelbranchen, når snakken falder på elcykler: »Vi velkommer elcyklen for dem, der har et behov. Men man bør også virkelig spørge sig selv, om man har et behov.

Hvis man er omkring 40 år, ikke har nogen skavanker, og man i øvrigt ikke har ret langt til arbejde, så har man altså ikke brug for en hjælpemotor. Så er det bare op på cyklen,« siger Allan Carstensen.

Samtidig understreger han dog, at det udelukkende er positivt, hvis elcyklen kan hjælpe ikke-cyklister i gang ved at fungere som en slags trædesten på vej mod en almindelig cykel.


RISIKO FOR FLERE ULYKKER. Som Erik Neland konstaterede efter at have prøvet sin elcykel første gang, så føles det som at have kraftig medvind. Man skal bare træde let i pedalerne, og så suser man ellers af sted, som om det gik stejlt ned ad bakke.

Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed er man ikke synderligt nervøse ved udsigten til flere elcyklister i trafikken. Hastigheden på 25 km/t. svarer nemlig til den, mange cyklister i forvejen kører rundt med i den tætte bytrafik.

Dog forventer rådet, at vi vil opleve ulykker: »Hver gang der kommer en ny type trafikanter, ser vi, at det fører ulykker med sig. De andre i trafikken skal lige vænne sig til, at de er der - det så vi blandt andet, dengang Knallert 45 kom frem,« siger Søren Troels Berg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Indtil videre kører der for få elcykler rundt på de danske veje og cykelstier, til at der føres statistik over antallet af ulykker. I politiets rapporter registreres de bare under den samlede betegnelse »cykler«, men det vil givetvis ændre sig, hvis der kommer flere af dem.

Erik Neland har ikke følt sig utryg ved at bevæge sig rundt i trafikken på sin nye elcykel. Til gængæld føler han sig ofte uovervindelig på bakkerne. Ofte tager han turen til byens stejleste stigning, hvor han stille og roligt klatrer til tops på sin nye cykel, uden at pulsen behøver komme helt i vejret. »Det er så fedt. Normalt bliver jeg jo forpustet, bare jeg skal gå op ad den bakke,« griner han.


SÅ MEGET KOSTER EN ELCYKEL. Erik Neland har betalt omkring 14.000 kroner for sin elcykel. For at få ordentlig kvalitet skal du regne med at lægge mindst 10.000-12.000 kroner Det skyldes, at batteriet alene koster 4000-5000 kroner. Branchen forventer, at priserne på lithiumbatterier den kommende tid vil falde med 10 procent om året, og det kommer også til at afspejle sig i prisen på elcykler.


SÅDAN FUNGERER ELCYKLEN. På elcyklen er monteret en lille hjælpemotor. Den hjælper først til, når du selv træder i pedalerne, og ved 25 km/t. giver den slip. Den lille hjælper får cyklen til at accelerere hurtigere og hjælper til med det tunge tråd på bakker og i modvind.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Nyfødt, fed og færdig

For meget chips og tv er ikke det eneste, der gør vores børn fede. Faktisk bliver nogle børn programmeret til fedme, inden de selv kan putte noget i munden, mener forskere
Af Birgitte Svennevig | 31. juli 2008

Små tykke babyer er lækre og lige til at bide i. Fra vores urtilværelse er vores hjerner instinktivt kodet til at frydes over babydeller og runde, bløde barnearme, for de signalerer nemlig, at vores børn får mad nok, at de ikke er syge, og at der er noget at tære på, hvis jagten en dag skulle slå fejl.

Læs som PDF:

Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Doner din avis i ferien

31. juli 2008

Kufferten er pakket, og du mangler bare at få afbestilt avisen i ferien. Abonnerer du på Berlingske Tidende, har du nu også mulighed for at donere din avis. Det kan være til et hospital, et plejehjem eller andre steder, hvor du mener, at avisen vil gøre gavn. Servicen er gratis, og ifølge Berlingske Tidendes abonnementsservice er ordningen populær både hos abonnenter og hos dem, der får en gratis avis i en periode.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Hjælp dit barn til en lettere hverdag

Når vi spiser sammen, får vi oftere et tilberedt, mere nærende og mindre fedtholdigt måltid
Af Bente Schmidt | 31. juli 2008

SPIS SAMMEN I FAMILIEN.

Det er sjældent, at alle medlemmerne af familien spiser sammen hver dag. Vi har travlt og spiser derfor på de tidspunkter, der passer i forhold til vores aktiviteter. Men når man spiser alene, er der større risiko for at få dårlig mad. Det er fristende at smide en frossen pizza i mikroovnen i stedet for at tilberede et måltid. Når vi spiser sammen, får vi oftere et tilberedt, mere nærende og mindre fedtholdigt måltid.

SEND UNGERNE UD EFTER SKOLE.

Man kan ikke se tv eller spille computer udenfor. Når børnene bliver sendt udenfor efter skole, må de finde på noget andet at lave, og ligegyldigt hvad de finder på derude, så giver det mere motion end at sidde inde.

TAG KONTROL.

Vær dit forældreansvar bevidst og tag kontrol over, hvad dit barn spiser. Du - ikke barnet - skal bestemme, hvad der skal i madpakken, og hvad barnet må spise, når det kommer hjem fra skole.

HOLD ØJE MED, HVAD DE DRIKKER.

Væn børnene til at drikke vand. Skift letmælken ud med minimælk eller skummetmælk.

GIV DEM HELLERE GRØNT END FRUGT.

Frugt og grønt er sundt. Men grønt slanker mere end frugt, der indeholder frugtsukker. Hold også igen med juice; når man vejer for meget, skal frugt spises, ikke drikkes. Et halvt glas juice indeholder lige så meget energi som et æble, så spis hellere et æble. Eller allerhelst: en gulerod.

LAD BARNET SPISE GRØNT AD LIBITUM.

Der er ikke noget værre end at være sulten og så ikke få noget at spise. Når dit barn klager over sult, og det endnu ikke er tid til et måltid, så lad det spise lige så mange grøntsager, det vil. Det er ligegyldigt, om de er rå eller kogte. Giv for eksempel majskolber, agurkestænger, selleristænger, peberfrugter, hvidkål eller ærter.

KØB LIDT SLIK.

Begræns adgangen til tomme kulhydrater, men forbyd dem ikke. At komme ned på 1-2 gange slik om ugen vil være en forbedring i mange danske hjem.

MOTIVER DE STORE BØRN.

Små børn kan vi bestemme fuldstændigt over. Det er sværere at udstikke ordrer til store børn, så her gælder det om at motivere dem til en sundere livsstil.


Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

Sund mad er dyrest

SÅDAN GJORDE VI. Samvirke har bedt Preben Vestergaard Hansen, der er cand. scient. i human ernæring og husholdningsvidenskab på Suhr's Videnscenter, om at tilberede to retter mad med samme kalorieindhold.
Af Bente Schmidt | 31. juli 2008

Begge retter indeholder 2500 kilojoule/ 600 kalorier. Portionerne er til et barn på 10 år. Vi har bedt om mad, som vi spiser til daglig, og som kan laves på en halv time.

PASTA OG KØDSAUCE. Er efterhånden en klassiker i det danske køkken og mange børns livret. I denne version er brugt oksekød med et fedtindhold på 15-20 procent, olie, flåede tomater, tomatpure og krydderier. Hertil pasta og lidt revet ost 45+. Retten koster cirka syv kroner. Retten indeholder 30 gram fedt, hvilket svarer til mere end en tredjedel af den mængde fedt, et barn på 10 år må indtage på en dag. Pasta indeholder næsten udelukkende hvedestivelse, der giver et stort udsving i blodsukkeret, og så bliver man hurtigt sulten igen. Derfor mætter retten ikke så godt. Retten indeholder kun en tiendedel af den anbefalede daglige mængde fibre, og ingen frugt og grønt - bortset fra lidt tomat. Et barn på ti år skal spise 300-500 gram frugt og grønt om dagen.

KYLLING MED KARTOFLER OG GRØNTSAGER. Retten består af kyllinginderfilet, nye kartofler, grøntsager, dressing af ylette tilsat krydderier, lidt brød, en majskolbe og et æble. Retten koster cirka 25 kroner. Til gengæld for den højere pris får barnet 350 gram frugt og grønt, så den anbefalede daglige mængde er næsten spist. Retten indeholder desuden 50 procent af den anbefalede mængde fibre. »Du kan ikke få sund og nærende mad for syv kroner. Der er betragtelige forskelle i vitaminindholdet i de to retter. Der er desuden dobbelt så meget jern og kalk i retten med kylling. Og så bliver barnet helt sikkert mæt. Og forbliver mæt længe,« siger Preben Vestergaard Hansen.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2