Samvirke samvirke@fdb.dk

Stærkt allergifremkaldende bynke kommer til Danmark

Den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosie dukker stadig oftere op i danske haver. Årsagen er en uheldig blanding af polske mejsekugler og global opvarmning.
Af Anders Abrecht | 21. januar 2009

Den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosie dukker stadig oftere op i danske haver. Årsagen er en uheldig blanding af polske mejsekugler og global opvarmning.

Hvis der pludselig skyder en mærkelig bynke op ved dit fuglebræt, kan der meget vel være tale om bynkeambrosie. For bynkeambrosie, der kommer til Danmark i importerede solsikkefrø, er en af de invasive arter, der på grund af stigninger i temperaturen, får stadig bedre levevilkår i Danmark.

Det forklarer Johannes Kollmann, lektor på Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet.

»I de senere år har der været en stigning i antallet af frø fra bynkeambrosie i de importerede blandinger. Fuglene taber dem, og hvis sensommeren er varm nok, bliver planterne rigtig store og spreder sig,« siger han.

Planten er meget allergifremkaldende

Når bynkeambrosie først danner pollen, er den meget ubehagelig for allergikere. I USA, hvor planten oprindelig stammer fra, er mere end 29 millioner allergiske overfor den. Faktisk er planten så allergifremkaldende, at den i de områder, hvor den gror, er  ansvarlig for mere end halvdelen af alle astmaanfald.

»Bynkeambrosie giver en meget voldsom allergisk reaktion, og vækstsæsonen i Danmark bliver stadig længere. Hvis vi ikke gør noget, vil den være langt mere udbredt om fem-ti år,« advarer Kollmann.

Burde sterilisere frøblandinger

En bekymring han deler med Skov- og Naturstyrelsen. For bynkeambrosie spreder sig uhyre hurtigt. Med op til 60.000 frø og én million pollen per plante er det vigtigt at gribe hurtigt ind.

»Producenterne burde sterilisere frøblandinger med stråling eller sigte bynkens små frø fra. Det ville være en stor hjælp, der ikke koster særlig meget. Problemet er, at udviklingen går hurtigt, når først planten tilpasser sig,« siger Kollmann.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Danmark på vej mod influenzaepidemi

Hvis du pludselig begynder at få kuldegysninger, feber, kradsen i halsen og ondt i hovedet – ja, ondt i hele kroppen, så kan du godt finde kalenderen frem og aflyse alle aftaler de kommende dage. Du er ikke bare forkølet. Du har influenza ligesom mange andre danskere
Af Rie Jerichow | 21. januar 2009

Antallet af influenzasyge i Danmark har nu nået et omfang, så den røde lampe er begyndt at blinke på Statens Seruminstitut. I den forgangne uge har landets praktiserende læger registreret så mange sygdomstilfælde, at der nu er tale om en »mulig, begyndende epidemi«.

»Vi er lige netop over den såkaldte »obs-tærskel«, så statistisk set er der tale om en epidemi – en meget lille epidemi,« siger overlæge Lars Peter Nielsen fra Statens Serum Institut til samvirke.dk.

Langt de fleste bliver syge af den såkaldte A H3-virus, som til beroligelse for de mange vaccinerede, er dækket ind af årets influenzavaccine.

»Man kan nu godt få influenza alligevel, men vaccinen vil mildne forløbet, så man kan undgå eventuelle komplikationer for eksempel i form af svær lungebetændelse,« siger han.

VACCINEREDE UNDGÅR MÅSKE SMITTE

Hvis man er vaccineret, vil feberen sandsynligvis heller ikke blive lige så høj og sygdomsforløbet noget kortere.

»Men jeg vil tro, at de fleste vaccinerede helt undgår at blive smittet,« siger Lars Peter Nielsen.

HUSK AT VASKE HÆNDER

For at undgå at blive smittet, kan man selv tage sine forholdsregler.

»Det er vigtigt, at man husker at vaske hænder, fordi virus overføres på den måde. Specielt små børn har relativt meget virus, når de er inficerede, så når man nu tørrer den lille om snuden, skal man huske at vaske hænder efterfølgende,« anbefaler Lars Peter Nielsen.

Læs mere om influenza, og følg udviklingen på www.ssi.dk eller www.stopinfluenza.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Mettes økomysli

Alle ingredienser er økologiske
Af Mette Sørensen | Foto: Colourbox | 20. januar 2009

400 g grovvalsede havregryn
150 g speltflager
150 g hel boghvede
125 g hirseflager
100 g solsikkekerner
100 g hasselnødder
2,5 dl appelsinjuice
260 g rosiner

Havregryn, speltflager, boghvede, hirseflager, solsikkekerner og nødder blandes. Appelsinjuice vendes i. Fordeles jævnt i bradepande og ristes i ovnen ved 200 grader, til farven er gylden, cirka 25 minutter. Vend blandingen 3-4 gange undervejs. Rosinerne tilsættes, og myslien køles af og gemmes i glas med tætsluttende låg.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hver femte har ikke styr på forsikringen

20 procent af danskerne risikerer for dyre forsikringer eller at være underforsikrede. De har nemlig ikke tjekket deres forsikringer de sidste to år
Af Kristian Herlufsen | 16. januar 2009

Forsikringsoversigter, policer og dækninger er næsten ukendte ord for en femtedel af danskerne. Det er nemlig mere end to år siden, de sidst har kigget papirer fra forsikringsselskabet igennem, viser en undersøgelse, som Forsikring og Pension har lavet.

Manglende overblik kan blive en dyr fornøjelse. Har man ikke styr på forsikringerne, er der risiko for enten at betale for meget i forsikring eller være underforsikret, så skaderne ikke dækkes, den dag uheldet sker, siger Helle B. Pedersen, der konsulent i Forsikringsoplysningen.

»Vi kan være bekymrede over, at hver femte ikke er opdateret på, hvilke forsikringer, vedkommende har. Ens behov ændrer sig, så man kan ikke gå gennem livet med samme forsikringer, som da man flyttede hjemmefra,« siger Helle B. Pedersen.

MANGE PENGE AT SPARE ÅRLIGT

Forsikringer er svære at sammenligne, men for en typisk forbruger kan der være mange hundredekronesedler at spare årligt, hvis man finder en forsikring, der passer til de behov, man har. For eksempel skal man ikke betale for en rejseforsikring, hvis man bliver i Danmark hvert år.

På samme måde kan underforsikring blive dyrt, den dag, skaden sker. Brænder huset, og har man kun forsikret indboet for 500.000 kroner, men har for en million, kan man ikke få dækket alle sine afsvedne ejendele.

Forsikring og Pension har udviklet en hjemmeside, der kan hjælpe dig til at se, om du har forsikringer, som svarer til dit behov.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Digitalt tv sluger meget strøm

Din elregninger vokser, når vi går over til digitalt tv til efteråret. Det er specielt standby-funktionen, der sluger strøm
Af Liv Mygind | 9. januar 2009

Den nye digitale modtagerboks, som folk køber til deres ældre tv, og som sidder i alle nye tv,  er en strømsynder.

Den samlede ekstraregning, når Danmark går fra analog til digitalt tv i slutningen af oktober 2009, kan lyde på 160 millioner kroner til danskerne hvert år.

Det svarer til det årlige forbrug af strøm i en by med 25.000 husstande, fortæller chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi.

»Nogle af de digitale modtagere har et betydeligt større elforbrug end andre, og forbrugerne har ikke en jordisk chance for at regne ud, hvilken boks, der bruger mindst strøm,« siger Richard Schalburg.

KIG EFTER WATT

Dansk Energi har tjekket de nye digitale bokse og tv'er og beregnet, at det koster mellem 70 og 300 kroner mere om året at have digitalt tv frem for det analoge.

Det er specielt standby-funktionen, der sluger strøm.

Richard Schalburg efterlyser en klar energimærkning, der gør det lettere at sammenligne energiforbruget.

»Kilowatt er for abstrakt et begreb, der er ikke nogen, der kan forstå det. Det der skulle stå bag på pakken var, hvad det koster om året i el at have apparatet stående på standby. Så kunne man hurtigt finde ud af, hvad man ville købe,« siger han.

Indtil videre anbefaler Richard Schalburg, at man spørger i butikken.

KILDER OG NYTTIGE LINKS

www.digi-tv.dk

www.dr.dk/digitaltv

www.digitaliseringen.dk

www.forbrug.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Mogens' morgendrys

Det ser måske ikke ud af noget særligt, men Mogens bliver aldrig træt af det.
Af Mogens Holm | 7. januar 2009

Denne opskrift på ”Morgendrys” har jeg (med meget små ændringer) fremstillet og spist HVER morgen i mindst 15 år
Jeg medbringer  den desuden på ferier, med mindre det drejer sig om ophold, hvor morgenmad er incl.

Det ser måske ikke ud af noget særligt, men jeg kan ikke blive træt af det. Selv mit store barnebarn, Frederik på 13 år er vild med det.
 
Køb hvad der er muligt af ingredienserne i et velassorteret supermarked, og resten i en helsekostbutik:
 
500 g Cornflakes
500 g Grov havre
  75 g Havreklid
125 g Rosiner
100 g Mandler
  75 g Solsikkekerner
  50 g Hel boghvede
  50 g Hørfrø
  25 g Græskarkerner
250 g Crusli  (købt færdigblanding)
200 g Byggryn (gerne de grove)
175 g All-Bran
 
Alt vejes af og kommes i en meget stor pose, som man forsigtigt vender og drejer nogle gange, til alt er blandet godt
Fordeles i to STORE kagedåser
 
Drys ca. 5 top spsk. over en portion mager A 38
 
Jeg starter altid dagen med et stort glas vand, hvilket må være gavnligt sammen med musliens mange fibre

Selvom jeg har ret hårdt fysisk arbejde, er jeg mæt hele formiddagen.

Jeg har tidligere døjet meget med luft i maven, men da jeg læste om mandlers virke på dette og tilsatte det i pæn mængde, har jeg ikke siden haft sådanne problemer.
 
Kan anbefales af:
 
Betty Bøvling, Skanderborg
 
 
 
 
 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Forbrugernyt - Nye regler for mærkning af gmo (genmodificerede organismer)

Nye EU-regler for mærkning af gensplejsede fødevarer og foderstoffer resulterer i, at flere fødevarer skal mærkes. Men nogle går stadig fri
Af Maria Sønderby Knudsen | 7. januar 2009

Tidligere skulle hverken den røde sodavand eller sødmælken mærkes, men det er nu ændret. 18. april 2004 trådte nye regler i kraft, og de medfører, at sodavanden skal mærkes, hvorimod mælken stadig ikke skal.

Mærkningen af fødevarer, der indeholder gmo ( genmodificerede organismer), har hidtil fungeret som en +/- mærkning. Dvs at kunne det måles ved en laboratorieanalyse, at der var gmo i fødevaren, så skulle den mærkes.

Siden 18. april har mærkningen fungeret som en teknologimærkning.

Nu udløses mærkningen af, om den genteknologiske metode er anvendt i produktionen, så i dag er det afgørende altså ikke, om gmo kan måles i fødevaren.

Allerede på FDBs kongres i 1999 besluttede man at teknologimærke varerne. Det var dengang, FDB drev butikker.

FDB krævede, at producenten skulle mærke fødevaren, hvis den indeholdt levnedsmiddelingredienser, der var fremstillet af gmo - uanset om det kunne måles eller ej.

Samtidig blev det vedtaget, at FDBs egne varemærker skulle være fri for gmo, når det drejede sig om levnedsmiddelingredienser.

Det er blevet ført videre i Coop Danmark - også efter at de nye regler er trådt i kraft.

De nye regler gælder for alle ingredienser dvs. både for levnedsmiddelingredienser og for tilsætningsstoffer og aromastoffer.

»Gmo er én af vores mærkesager, og i forhold til vores kongresbeslutning er det eneste nye for FDB nu, at tilsætningsstoffer og aromastoffer udløser mærkning - også i egne varemærker,« forklarer Ole Jepsen, der er afdelingschef for Forbrugerforhold i FDB.

»Jeg tror dog på, at problemet på sigt løser sig. Producenterne vil højst sandsynligt arbejde hårdt på at finde varianter, der ikke er gensplejsede, fx økologiske, og så undgår vi de mærkede produkter.«

Ligesom på fødevareområdet skal alle gensplejsede foderstoffer nu mærkes, hvis de er fremstillet vha gmo. Også selvom det ikke kan måles i det færdige foderstof. De animalske produkter som fx æg, mælk og kød, som stammer fra de dyr, der spiser det gensplejsede foderstof, skal dog stadig ikke mærkes.

Det betyder, at den røde sodavand skal mærkes, fordi den indeholder et farvestof, som er baseret på gmo, og det selvom farvestoffet er produceret i en lukket ståltank langt væk fra selve produktet og under kontrollerede betingelser. Sødmælken skal derimod ikke mærkes, selvom koen har spist gensplejset foder.



Læs som PDF:


Artikel side 1

Samvirke samvirke@fdb.dk

Italienske forbrugere på herrens mark

Danskerne ville stå i kø foran Forbrugerklagenævnet, hvis de blev budt italienske tilstande
Af Lisbeth Davidsen | 7. januar 2009

Rom - » Hvis man virkelig har brug for bleer, så kigger man ikke på prisen! « Butiksassistenten leverer sit næsvise svar i hovedet på den målløse kunde. I flere dage har Leonardo løbet slalom gennem Rom for at finde de bleer, der ifølge en husstandsomdelt reklame er på tilbud i supermarkedet GS.

Men bleerne er som fordampet. I alle butikker lyder svaret: »De er ikke kommet, prøv igen i morgen... « På tredjedagen er Leonardo træt. Den 39- årige romer spørger i endnu en forretning og får det uforskammede svar. Bægeret flyder over, Leonardo farer i blækhuset, nu skal de få, skal de! Episoden er slet ikke usædvanlig. Italienske forbrugere er mildt sagt ikke forvænt med god og ærlig service. Tværtimod er forholdene så ringe, at en dansk forbruger ville rive håret af sig selv, hvis han eller hun blev budt noget tilsvarende.

Telefonselskaber snyder kunderne. Bankerne hæver overpris og kommunikerer uforståeligt.

Forsikringsselskaberne rotter sig sammen mod forbrugerne.

Og euroen har med ét slag gjort italienernes tegnedrenge til slatne punge, fordi priserne er steget voldsomt. Som om det ikke var rigeligt, opfører butiksansatte sig ofte, som om kunden er til for dem og ikke omvendt.

Forbrugerorganisationerne hævder alligevel, at der er bedring i luften.

»For bare syvotte år siden var vi absolut nummer sjok i Europa. Men vi har lagt os i overhalingsbanen og er ved at komme godt med, « siger Paolo Martinello, der er formand for en af landets største forbrugerorganisationer, AltroConsumo med 320.000 medlemmer.

INGEN STØTTE.

Staten anerkendte i 1998 ved lov forbrugerorganisationerne, og regeringerne har siden ligefrem haft en forbrugerpolitik i modsætning til før.

»Vi udgør i dag en stemme, der bliver taget alvorligt, og vores kampe begynder at bære frugt,« siger Paolo Martinello.

For eksempel lykkedes det at få Fiatfabrikkerne til at trække 220.000 Lancia Dedra biler tilbage fra markedet, fordi der på grund af en defekt slap giftdampe ind i kabinen. Men der er stadig ingen statsstøtte til organisationerne i modsætning til i Danmark, hvor Forbrugerrådet får omkring en tredjedel af sit budget dækket med penge fra statskassen.

Forbrugerne føler sig heller ikke beskyttede.

De synes, de er overladt til selvforsvar.

»Jeg har ingen tillid til kontrolorganerne,« siger Valeria Brancolini, en 36- årig biolog fra Milano.

»Hvis jeg køber en økologisk vare, så tror jeg ikke nødvendigvis på, at den er økologisk. Det kan lige så godt være falsk varebetegnelse. Mit modtræk er, at jeg ser mig godt for. Jeg køber så vidt muligt friske varer, der er så lidt forarbejdede som muligt. Jeg køber helst ind på markeder og finder sælgere, som jeg føler, jeg kan have tillid til, « siger Valeria Brancolini.

VANT TIL SKANDALER.

Hendes mistillid er typisk for italienske forbrugere. De er så vant til skandaler og korrupte politikere og embedsmænd, at de i ånden ser en røver i hvert offentligt kontor.

Ifølge Martinello er virkeligheden ikke så slem.

»Kontrollen er blevet langt bedre inden for de seneste år, så forbrugerne kan faktisk føle sig ret trygge, hvad angår fødevaresikkerhed. Men på mange andre områder har de ret. For eksempel er kontrollen af etiketter ikke altid effektiv nok.

Man kan komme ud for, at det, der står på etiketten, ikke svarer til indholdet af varen. Men generelt set er hele kontrolsystemet blevet langt bedre,« siger han.

Men der har været mange grimme historier. Så sent som i oktober gentog Altroconsumo sin fem år gamle anmeldelse af mug i mælk. Foreningen påviste med stikprøver i 1998, at der var potentielt kræftfremkaldende rester af mug i 52 procent af den testede mælk. I marts 2003 fandt man kun mugrester i seks ud af 31 prøver, men det er stadig for meget. Mugresterne skyldes dårligt foderstof og skidt hygiejne.

For et par år siden blev der fundet rester af antibiotika i æg, og store mængder æg blev trukket tilbage fra butikkerne.

En undersøgelse fra miljøorganisationen Legambiente viser, at der i 2002 blev fundet rester af pesticider i halvdelen af 11.000 stykker undersøgt frugt, mens tallet for grønsager var 20 procent.

AGGRESSIVE TELEFONSELSKABER.

Og så er der telefonselskaberne. Ganske vist blev markedet liberaliseret, og Telecom Italia privatiseret i 1998, men det er lykkedes selskabet at forblive den altdominerende udbyder på markedet. Det betyder, at priserne snarere end forbrugerne holder fanen højt. Italienerne betaler 26 procent mere end englænderne for at bruge deres telefon, 20 procent mere end tyskerne og 11 procent mere end franskmændene.

Forbrugerprogrammer i tv har desuden afsløret, hvordan Telecom aktiverer serviceydelser, som kunderne ikke har bedt om, og som de efterfølgende har stort besvær med at vikle sig ud af igen. Markedsføringen er så aggressiv, at selskaberne i iver efter at stjæle hinandens kunder undertiden kommer til at koble forbrugerne af telefonnettet. Hyletonen i røret, afl øses af kundens hyleri i stuen, men ofte hjælper det ikke ret meget.

»Liberaliseringen af markedet har i mange tilfælde ikke gjort livet lettere for forbrugerne, tværtimod,« siger Anna Bartolini, der er journalist med speciale i forbrugerrettigheder.

»Det skyldes, at den ikke er blevet ført hele vejen igennem. Mange gange fortsætter de liberaliserede selskaber med i praksis at beholde deres monopol,« siger Anna Bartolini.

EU har vedtaget fælles regler om liberalisering af en række ydelser, der før blev forvaltet af staten. Det drejer sig om telefon, post, el og gas.

Men gas- og elregningen er kun blevet lavere for industrien, mens almindelige familier betaler lige så meget som før. Elektricitet koster i Italien 44 procent mere end gennemsnittet i EU.

I 1994 blev markedet for bilejeres ansvarsforsikringer liberaliseret. Siden er priserne steget med omkring 40 procent og endnu mere for dem, der har været ude for uheld og er kommet på den sorte liste. I stedet for at skabe et varieret marked, hvor også udenlandske selskaber kunne komme ind og fortynde det italienske blod, sidder en halv snes store nationale selskaber i dag tungt på markedet. For at undgå hinandens konkurrence, aftaler de priserne indbyrdes, og kunderne er nødt til at betale, fordi forsikringen er lovpligtig. AltroConsumo er en af de organisationer, der har kæmpet imod, og kampen begynder langsomt at give resultater i form af aftaler om prisstop.

PIZZAPRISEN STIGER.

Hvad prisstigninger angår, har italienske forbrugere været særligt hårdt ramt, siden euroen blev indført i januar 2002. Spørger man forbrugerne, er priserne fordoblet, men de offi cielle infl ationstal ligger på under tre procent. Forbrugerorganisationerne skælder staten ud for at bruge forkerte og forældede udregningsmodeller. Mange italienere mistænker det statistiske institut Istat for at dække over den reelle infl ation. Nogle private organisationer har lavet parallelle undersøgelser af priserne, og disse anslår en reel infl ation på otteni procent.

Prisspioner fra AltroConsumo har været i Napoli, Bari, Rom, Milano og Torino og fundet ud af, at en espressokaffe er steget med 7,5 procent i gennemsnit i løbet af 2002 og 2003. En cappuccino er steget med 8,7 procent og en pizza Margherita - den med tomat og mozzarella - er steget med 6,2 procent. En klipning er fem procent dyrere, mens vaskerierne har sat deres priser for at rense et par bukser op med ti procent. CD'er koster seks procent mere, en parkeringsplads i byen og en busbillet ti procent mere, mens en taxitur i snit koster 4,4 procent mere. Tallene dækker over store udsving fra by til by og fra den ene butik og cafe til den anden.

Forbrugerorganisationerne har de seneste år ligefrem arrangeret forbrugerstrejker. På udvalgte dage fandt italienerne på noget andet at fordrive tiden med end at shoppe. Salgskurverne dykkede.

»De høje stigninger skyldes dels de mange »falske« liberaliseringer, hvor monopolet står tilbage som en realitet. Men det skyldes også, at den fri konkurrence ikke har været i stand til at holde priserne nede, som man ellers kunne forvente.

Mange steder i Italien, især i syd, er der ikke megen konkurrence mellem de handlende,« siger Anna Bartolini.

BESVÆRLIGT AT BYTTE.

Fantasien er i det hele taget misundelsesværdig, når det gælder om at tjene penge. For nylig kom det frem, at nogle supermarkeder snyder med prisen.

De sætter en pris på skiltet ved varehylden, men slår en anden og højere pris ind på kasseapparatet.

Eftersom prisen stadig sjældnere er påklistret varen i moderne supermarkeder, skal kunden faktisk kunne huske, hvilken pris der stod på både tomaterne, kyllingebrystet og vaskepulveret henne på hylden. Og det kan være svært, hvis indkøbsvognen er fyldt op.

Det kan også være mere end besværligt at bytte en vare.

»Jeg ville ind og bytte en bluse, der gik op i syningen, så snart jeg tog den på,« fortæller en ung dansk kvinde, der flyttede til Rom for et par år siden.

»Det kunne der ikke blive tale om, fik jeg at vide. Varen var jo i orden, da den forlod butikken.

Uanset hvor meget jeg argumenterede for, at den var gået i stykker med det samme, var de urokkelige, « fortæller den danske kvinde.

Italienerne er vant til det, men de er selvfølgelig ikke glade for sådan et serviceniveau. Alligevel vil de ikke skyde hele skylden på de handlende.

Den mistillid, forbrugerne har, går lige så meget den anden vej. Også de handlende har mistillid til kunderne, som måske kunne finde på at udnytte et lidt for velvillig butiksejer.

Men lad os lige runde historien om Leonardo og bleerne af. Leonardo sendte en klage til et forbrugerankenævn.

Nævnet bad supermarkedet bevise, at bleerne var blevet bestilt og solgt. Det kunne supermarkedet ikke.

Leonardo fik medhold. Supermarkedet blev idømt en bøde på ca 18.000 kroner for falsk reklame, en dråbe i deres regnskab. Leonardo får ingen bleer og ingen erstatning.

»Jeg føler mig som en Don Quijote. Jeg er glad for at have fået ret. Men jeg ville gerne have haft en erstatning,« siger han.

Forbrugerorganisationerne har de seneste år arrangeret forbrugerstrejker.

På udvalgte dage fandt italienerne på noget andet at fordrive tiden med end at shoppe, og salgskurverne dykkede.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi gemmer discount under køkkenbordet

Danskernes indkøb har flyttet sig i den billige retning – især på varer som rengøringsmidler og vaskepulver
Af Kristian Herlufsen | 6. januar 2009

Billigere varer sælger mere i supermarkederne for tiden. Danskerne er nemlig gået et trin ned på prisstigen, når vognen skal fyldes med rengøringsmidler og vaskepulvre. Kunder vælger simpelthen billigere varianter af samme produkt end tidligere, fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark:

»Vi mærker især forbrugernes lyst til de billigere varianter på produkter, som står under køkkenbordet. Folk går et trin ned på prisstigen, og især på rengøringsmidlerne slår discount igennem.«

Varer, som står fremme, er ikke ramt af tendensen. Derfor finder vi for eksempel stadig de samme olivenolier på køkkenhylderne.

»Folk vil gerne signalere noget med deres forbrug. Og vi sender stadig signaler, når vi vælger den dyre olie eller økologi, når der kommer gæster.«

Tendensen får også forbrugerne til at vælge Coops private labels frem for de mere kendte mærkevarer. En privat label er for eksempel Coop eller Xtra, og en vare i Coop-serien koster typisk 10-15 procent mindre end den tilsvarende mærkevare.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hver fjerde dansker ser tv, mens de spiser morgenmad

Næsten alle danskere foretager sig noget samtidig med, de indtager dagens første måltid.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 6. januar 2009

Morgen-tv er populært blandt både ældre og yngre, og hver fjerde dansker spiser morgenmad foran tv'et uanset alder. Det viser en undersøgelse af danskernes morgenmadsvaner foretaget af Samvirke og analyseinstituttet Zapera.

Lotte Holm, professor ved institut for humanernæring og fødevaresociologi, nikker genkendende til tendensen. Hendes forskning viser, at mange måltider bliver indtaget foran tv'et.

»Jeg vil ikke sige, at det enten er skidt eller godt at spise foran tv'et, det kommer meget an på, hvad man er vant til. I nogle familier er der altid et tv, en radio eller musik i baggrunden. Og hvis du eksempelvis holder af det program, du ser om morgnen, kan det være med til at intensivere hyggen,« siger Lotte Holm.

Ingen nøjes med at kigge ud i luften mens de tygger

Kun én procent af danskerne svarede i Samvirkes undersøgelse, at de ikke foretog sig andet end at spise morgenmad, når de spiste.

Alle andre enten læser, ser tv, hører radio, tjekker mail eller står op og spiser.

Det synes Lotte Holm falder fint i tråd med, at morgenmaden er det måltid, hvor der typisk sker mange ting.

»I modsætning til aftensmåltidet, hvor vi gerne vil samle familien, signalerer morgenmåltidet opbrud, og vi bruger morgenmaden til andet end at være sammen,« siger hun.

Morgenmaden rangerer lavt

Lotte Holm fortæller, at morgenmaden er det mest individualiserede måltid, og det er accepteret, at man gør, hvad man vil.

»Det er helt accepteret, at man spiser hver sin slags mad om morgnen – at man følger sine egne præferencer,« siger Lotte Holm.

Dertil kommer, at dagens første måltid har lav status i danskernes bevidsthed.

»Morgenmad er det lavest rangerende måltid på den kulinarisk rangstige,« siger Lotte Holm.

Hun tror, at det stigende udbud af take-away kaffe og morgenmad er et tegn på, at morgenmaden bliver indtaget på vejen eller på jobbet.

»Min fornemmelse siger mig, at morgenmaden flytter ud af hjemmet – ikke i familier med børn – men for andre. Simpelthen fordi udbudet af kaffe og morgenmad, man kan tage med vokser,« siger hun.

Kilde: Samvirke og Zaperas undersøgelse af danskernes morgenmadsvaner – november 2008.