Samvirke samvirke@fdb.dk

Antibiotika - pest og kolera

Antibiotika redder menneskeliv, men er også medvirkende til talrige sygdomstilfælde og dødsfald
Af Tekst: Morten Hansen & Tom Heinemann | 1. december 2007

Danske læger er generelt meget forsigtige med at udskrive penicillin. Og antibiotika, som det også hedder, kan ikke købes i håndkøb.

Det er, fordi man ikke vil fremme udviklingen af modstandsdygtighed i de bakterier, som antibiotika er udviklet til at bekæmpe.

 Kinoloner er den mest almindelige form for antibiotika. Den, som man får hos sin praktiserende læge, hvis man har en almindelig infektion. Kinoloner er et såkaldt bredspektret antibiotika og meget effektivt i behandlingen af for eksempel salmonella og campylobacter. Derfor er kinolonerne stort set forbudt i husdyrproduktionen i Danmark.
Kilde: Dansk Svineproduktion
Når det derimod handler om den industrielle husdyrproduktion, bruger landmænd og dyrlæger i nogle lande antibiotika på svin, kvæg og kyllinger i et omfang, der er mange gange højere end i Danmark.

I både Frankrig og Spanien er det helt normalt at tilsætte antibiotika i drikkevandet på de store kyllingefarme, oplyser overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut. »Man kan ikke sige, at antibiotikaforbruget i udlandet er totalt ude af kontrol, men det er bekymrende, at man ikke systematisk undersøger, hvor stort forbruget af antibiotika i landbruget er,« siger han.

MEGET ANTIBIOTIKA I UDLANDET.

Især én type antibiotikum, de såkaldte kinoloner, er stort set fjernet fra de danske stalde. Årsagen er, at netop kinoloner bruges til behandling af mennesker, der for eksempel har pådraget sig en voldsom salmonella- eller campylobacterinfektion.

Anvender man derfor kinoloner i dyrestaldene, så øger man også risikoen for, at der udvikles resistens og at behandlingen af mennesker derfor bliver sværere.

»Man bør overhovedet ikke anvende kinoloner i landbruget. Jeg så hellere, at man anvendte ét ton antibiotika, der ikke også anvendes til behandling af mennesker, end ét kilo kinoloner,« siger professor Frank M. Aarestrup fra Fødevareistituttet DTU.

Ifølge Frank M. Aarestup har den restriktive danske politik medført, at forbruget af kinoloner blandt danske landmænd næppe udgør mere end 100 kilo årligt. Mens der ifølge de officielle tal fra de hollandske fødevaremyndigheder anvendes cirka syv tons kinoloner i Holland. Meget anvendes i kyllingeproduktionen, men også de mange danske tremmekalve, der hvert år køres til Holland for at blive opfodret, får kinoloner.


FRA SVIN TIL MENNESKE

I slutningen af juni måned kunne statens serum Institut og fødevareinstituttet DTU offentliggøre en undersøgelse, der for første gang viste, at den særlige mrsa-stafylokok hos svin kan smitte mennesker i Danmark. Især blandt svinefarmerne er der en øget risiko for at blive smittet, og forskerne har fundet 31 eksempler på, at mrsa er overført fra svin til mennesker.

Er man i forvejen sund og rask, er risikoen ikke stor, men hos ældre eller i forvejen syge mennesker kan mrsa-stafylokokken været dét, der i sidste ende betyder en måske alt for tidlig død. sidste år faldt antallet af smittede fra 851 til 706 tilfælde, men ifølge fødevareinstituttet DTU skyldes det, at man endelig er ved at få kontrol over et langvarigt hospitalsudbrud i Vejle.

I resten af Danmark steg antallet af tilfælde derimod en smule. 






Læs som PDF:
Artikel side 1

Samvirke samvirke@fdb.dk

Køb dansk kød

Af Flemming Jørgensen | 1. december 2007

Bøfferne fra Brasilien er større og bedre fedtmarmoreret end de danske og så er de langt billigere. Desværre løber vi en alvorlig risiko ved at købe de brasilianske bøffer, for produktionen af oksekød i Brasilien er ude af kontrol.

I Danmark har det også haltet med kontrollen. Indtil for få år siden var danske kyllinger fyldte med livstruende bakterier som salmonella og campylobacter. I løbet af ti år har en plan til over 1,4 milliarder kroner stort set fået de to bakterier ud af dansk producerede kyllinger.

Mange hundrede tusinde danskere er derfor sluppet for diaré og det, der er værre. De 1,4 milliarder kroner har tjent sig hjem igen alene som følge af det mindre sygefravær.

Nu går det imidlertid igen den gale vej. 25 procent flere end sidste år har fået en infektion med campylobacter. Ingen ved hvorfor. En årsag kan være, at vi køber udenlandsk kød som aldrig før, for det er et faktum, at forbruget af antibiotika og kontrollen med fødevarer i en række lande er langt ringere end i Danmark. Der svindles endda visse steder på liv og løs med de få regler, der måtte være.

Hvorfor er der ikke for længst sat en undersøgelse i gang af, hvad den manglende kontrol med fødevarernes sikkerhed i ind- og udland koster det danske samfund? Er det fordi, sandheden vil være for ilde hørt, fordi ingen tør bruge resultaterne over for de, der i så fald beviseligt fusker med vores sikkerhed?

For det kan kun være en misforstået frygt for verdenshandelorganisationen WTO, at Danmark og EU ikke griber ind over for lande, der som Brasilien dokumenteret spiller hasard med forbrugernes sikkerhed. Men respekt for verdenshandlen må aldrig komme før forbrugernes liv og helbred.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Giv og byt med samme sind

Se dig godt for, når du køber julegaver, og læg dine indkøb dér, hvor du får maksimal service. Ifølge loven har du hverken automatisk krav på at bytte eller returnere en vare, der er købt i en butik.
Af Rie Jerichow | 1. december 2007

Når teenageren begejstret pakker ud og åbenbarer en lilla striktrøje, så er det lidt surt, hvis der ligger endnu en lilla trøje magen til under træet. Og øv, når den røde bh fra gemalen er den helt forkerte størrelse, og når de ellers rigtige kameluldssutsko viser sig at være alt for store.

Helt ærgerligt bliver det dog først, når de fejlslagne julegaver ikke kan returneres eller byttes til noget mere brugbart, for det er ikke altid en mulighed.

Loven giver hverken fortrydelsesret eller bytteret ude i butikkerne. I det øjeblik, du har betalt for varen, er købet juridisk bindende; bordet fanger. De fleste butikker og store kæder yder dog den service at tilbyde en bytteret og mange også en fortrydelsesret, men der er stadig butikker, som ikke gør det.

»Det kommer bag på mange forbrugere, som midt i juletravlheden måske har glemt at spørge til det. Sandsynligvis havde de handlet i en anden butik med bedre service, hvis de havde vidst, at de ikke engang havde en bytteret,« siger Tina Dhanda, jurist i Forbrugerrådet, som hvert år efter jul modtager mange henvendelser især fra forbrugere, der ikke kan få pengene igen, når de bytter deres julegaver.

Ofte handler det om »de bløde pakker «, men en egentlig statistik over forbrugerklagerne eksisterer ikke, fordi lovgivningen er så klar, at de fleste umiddelbart kan afvises og derfor aldrig registreres.

Vanskelighederne opstår ikke kun i julen, men hele året.

»Det er især en udbredt misforståelse, at forbrugerne tror, de har en fortrydelseret. Vi har dagligt mange forespørgsler om emnet i vores telefoniske hotline,« fortæller afdelingskonsulent Marie Hummeluhr fra Forbrugerstyrelsen.

»Spørgsmålet er, om ikke tiden er ved at være moden til en lovændring, så butikkerne er forpligtet til at give en generel fortrydelsesret, som vi ser ved postordresalg og internethandel. Mange butikker har jo allerede valgt at give forbrugerne den mulighed i forvejen,« siger Tina Dhanda.

Danskerne er blevet vilde med at juleshoppe i de virtuelle butikker. Sidste år for 1,5 milliarder kroner. Det er især digital underholdning som dvd-optagere, pc'er og digitalkameraer, der købes online, og her giver lovgivningen altid 14 dages returret. Mange butikker tilbyder derudover at bytte varerne til ind i januar, men det gælder ikke dem alle.

»Især ved juletid er 14 dages returret ikke tilstrækkeligt. Både set fra forbrugernes og de handlendes synspunkt, « siger direktør Morten Kamper fra Foreningen for Distance- og Internethandel.

»Butikkerne vil gerne undgå flaskehalse og vil typisk helst sende julevarerne af sted i slutningen af november eller tidligt i december. Og hvis kunderne skal have mulighed for at bytte gaverne i januar, bør internetbutikkerne tilbyde en bytteret på mindst halvanden måneds tid,« siger han.

Foreningen opfordrer sine medlemmer til også at udstrække bytteadgangen til at omfatte andre end den registrerede køber for netop med julegaver er modtageren ikke den samme som den person, der købte gaven.


 

ORDBOG

  • Returret eller fortrydelsesret:

    Du kan få dine penge igen.
  • Bytteret:

    Du kan ikke få dine penge igen, men bytte til andre varer af en tilsvarende pris.
  • Reklamationsret:

    Alle har ifølge købeloven 24 måneders reklamationsret. I de første seks måneder skal forhandleren bevise, at en eventuel fejl ikke var til stede på købstidspunktet. I de næste 18 måneder er det dig, der har bevisbyrden.


Læs også: »Gode julegaveråd«


Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

Juletræspyntens tyske historie

Krigene mod tyskerne midt i 1800-tallet gav juletræet tromme og trompet, H.C. Andersen flettede et af de første danske hjerter, og kuglerne kom som så meget andet dansk julepynt fra Tyskland
Af Therese Dons Christensen, Marco Chimento og Kristian Herlufsen | 1. december 2007

Det første træ

»Alle værelserne ud til gaden var oplyste, hver et, og uden for vinduerne stod mange mennesker, der højlydt gav deres forundring til kende. Det var nemlig rygtedes, at der nogle dage i forvejen var bragt et lofthøjt grantræ ind i stuerne. Godtfolk spærrede øjnene op. Sladderen gik, det forlød, at træet skulle have tændte lys på grenene. Derfor var nysgerrige stimlet sammen ved 17-tiden for at se, hvorledes det ville gå. Nogle troede vel den unge doktor og hans yndige frue var blevet gale, siden de havde rullet gardinerne ned og sat lys i brand på et grantræ.«

Sådan lyder beretningen fra Alfred Hage om det første københavnske juletræ, der kom til byen i 1811 tre år efter det allerførste danske juletræ blev tændt på det sydsjællandske gods Holsteinborg. Den unge doktor, Martin Lehmann, der var præstesøn fra det tyske hertugdømme Slesvig, havde skikken med til København fra sit barndomshjem. Traditionen var først udbredt i de fleste danske hjem i starten af 1900-tallet, men den borgerlige, danske jul, vi fejrer i dag, er i virkeligheden stadig meget tysk.

»I begyndelsen blev træerne pyntet efter tysk tradition med flitterstads, lys og topstjerne, og næste skridt var at hænge spiselige ting på træet som dadler og kagemænd,« fortæller Anja Jørgensen, museumsinspektør på Frilandsmuseet, der hvert år arrangerer historiske juleudstillinger.

Fra anden halvdel af 1800-tallet kunne vi også hænge glaskugler og andre glasfigurer på træet, som selvfølgelig var importeret fra Tyskland. I begyndelsen var det kun de velhavende, der havde råd til at købe svampe og kogler af glas i stedet for at samle den ægte vare i naturen.

Krigerisk pynt

I 1848 skriver Peter Faber den kendte julesang »Højt fra træets grønne top«, hvor Peter har den gren så kær, hvorpå trommen hænger og netop midt i det 19. århundrede kommer meget af den julepynt, vi kender som dansk, op på grangrenene første gang.

Trommen og trompeten, som er militære symboler, er begge fra den nationalromantiske tid, hvor danske soldater kæmpede mod tyskerne ved Dybbøl, Isted og Fredericia. Fra 1864 til 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og juletræets udsmykning fik særlig betydning for den nationale følelse. »Sønderjyderne pyntede deres juletræ i næsten udelukkende røde og hvide farver for at gøre opmærksom på deres dansksindethed på en stille og civiliseret måde,« siger Anja Jørgensen.

»Det var en stille protest i hjemmet. Man havde en masse dannebrogsflag, røde og hvide silkepapirsroser, flettede hjerter og kræmmerhuse på træet. Det var rødt og hvidt over hele linjen.«

Ekstravagant husflid

Det flettede hjerte kendes også ofte som rødt og hvidt, men det ældste bevarede af slagsen er grønt og hvidt og har ingen hank. H.C. Andersen flettede det omkring 1865, og formentlig lavede han det ikke som julepynt, men blot fordi han var med på den tyske mode med at lave papirklip. Først i begyndelsen af 1900-tallet var det almindeligt at sætte hank på og hænge de flettede hjerter på juletræet. På den måde kunne de bruges til at gemme på søde sager ligesom kurve og kræmmerhuse.

»Kurvene og kræmmerhusene kom før hjerterne og er faktisk bare det, man fik sine varer emballeret i hos købmanden. Man fandt så på at hænge dem på træet i udsmykkede udgaver,« siger Anja Jørgensen.

I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var håndens arbejde uhyre moderne, og der var voldsom fokus på husflid, også den kokette af slagsen.

»Man signalerede overskud på flere måder, hvis man havde tid og råd til at beskæftige sig med ekstravagant husfild. Det var moderne at lave juletræspynt, som var miniatureudgaver af almindelige hverdagsting. Vi har nogle nærmest hysteriske opskrifter på pynt, der har taget timevis at lave, for eksempel muffedisser fyldt med frynser af silkepapir, som skal være milimetertynde, eller afpillede grankogler, hvor skallerne monteres på kurve eller billedrammer.«

»Det var gårdmandsstanden, præster, lærere og møllere, der havde tid og råd til at lave den slags, mens folk fra jævne kår har haft andet at lave og ofte fandt deres pynt ude i naturen. Det er for eksempel derfor, nogle også hænger valnødder, agern eller kunstige svampe på juletræet i dag,« fortæller Anja Jørgensen.

Dronning tog kransen med

Adventskransen kom første gang til Danmark omkring Første Verdenskrig. Skikken stammer fra Tyskland, og sønderjyderne var de første til at have adventskrans. I 1919 indførte dronning Alexandrine adventskransen i kongehuset, og adventskransen blev for alvor populær, efter at BilledBladet viste en billedreportage fra Amilienborg i 1940.

Lys på træet

Allerede i 1882 bare tre år efter at Edison opfandt glødepæren tændtes det første juletræ med elektrisk lys i New york. Det første danske juletræ med elektrisk lys er fra 1910, og i 1914 rejstes det første juletræ med elektrisk lys udendørs. I slutningen af 1920'erne blev elektrisk lys og fehår for alvor almindeligt på danske juletræer.

I toppen af træet

I juletræets barndom var topfiguren ofte en engel, Juleenglen, der i den tyske tradition i virkeligheden er en slags alter ego for Jesusbarnet. I »Peters Jul« fra 1866 er topfiguren en stork, en tydelig reference til Jesu fødsel. Også nissen har haft sin plads i træets top. Endelig var julespyddet i farvet glas udbredt i begyndelsen af 1900- tallet, men efterhånden har stjernen vundet pladsen i toppen af træerne.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Svindel med brasiliansk kød

Hverken USA, Japan, New Zealand, Australien, Canada eller Sydkorea tillader import af oksekød fra Brasilien af frygt for mund- og klovsyge. Men det gør EU og dermed Danmark. En ny video afslører, at der er store problemer med kontrollen af det kød, der kommer fra Brasilien. EU-kommissionen afviser kritikken og vil ikke gribe ind
Af Morten Hansen & Tom Heinemann | 1. december 2007

Der er ikke styr på produktionen af oksekød i Brasilien. Landet plages af mund og klovsyge. Der snydes med øremærkningen. Og der bruges vækstfremmere og antibiotika, som er ulovligt i EU.

Det er konklusionen i en rapport, som den irske landbrugsorganisation, Irish Farmers Association (IFA), har lavet efter en rundrejse i Brasilien i maj måned i år.'

For at dokumentere sin påstand lavede IFA en video, hvor man blandt andet kan se køer med huller i ørerne efter øremærker, der var flået ud og lå og flød rundt omkring. De gule identifikationsøremærker er angiveligt fjernet for at sløre, hvor dyrene reelt kom fra.

Samvirke har fået videoen oversat, og vi har lagt den på vores hjemmeside: www.samvirke.dk så du selv kan se og bedømme den.

UHYGGELIG VIDEO.

Irerne filmede, hvordan den ene kvægtransport efter den anden totalt uhindret krydsede grænserne til de delstater i Brasilien, som EU har nedlagt forbud mod at importere kød fra på grund af den stærkt smittefarlige mund- og klovsyge.

Men det var langtfra de eneste overraskelser, der var i vente for de irske landmænd.

I Brasilien kan du gå ind og købe antibiotika og vækstfremmere direkte fra gaden, og mange af dem, vi så, er forbudt i EU. Du skal hverken bruge recept eller have tilladelse for at købe dem,« siger Kevin Kinsella fra IFA.

Den danske landbrugskommissær i EU, Mariann Fischer Boel, har taget sagen op og skrevet et brev til sin kollega, Markos Kyprianou, der er kommissær for fødevaresikkerhed.

»Den irske rapport og den medfølgende video dokumenterer, hvordan sporbarheden af kvæg er ikke-eksisterende eller utroværdig, og hvordan der foregår en omfattende ulovlig fjernelse af øremærker,« skriver Mariann Fischer Boel og beder indtrængende sin kollega om at finde ud af, hvad der er sandt, og hvad der er ubegrundede påstande.

Når sagen kommer op i pressen, skal kommissionen være klar til at tage debatten, skriver Mariann Fischer Boel. »(…)det er ikke alene vores troværdighed, der står spil, men hele EU-Kommissionens, « slutter hun.

KOMMISSÆR AFVISER KRITIK.

Men fødevarekommissær Markos Kyprianou afviser imidlertid kritikken fra irerne. I stedet siger han, at de køer, som irerne har filmet, er til indenlandsk brug i Brasilien, og at de derfor ikke er omfattet af EUs regler.

EU HOLDER ØJE MED BRASILIEN.

Selv om forholdene i Brasilien ifølge EUkommissær Markos Kyprianou er tilstrækkeligt gode, har han alligevel givet de brasilianske myndigheder frist frem til årsskiftet 2007/2008 til at dokumentere, at der ikke foregår ulovlige transporter af kvæg mellem delstater, hvor der er konstateret udbrud af mund- og klovsyge.

SPORBAR HED ER VIGTIG.

Ifølge EUs regler skal man kunne følge det enkelte dyr gennem det officielle øremærke, som alle dyr til eksport skal have banket fast i ørebrusken.

Men når dyrene kan transporteres frit omkring, og når øremærkerne tages ud, så lever Brasilien ikke op til reglerne om sporbarhed, og dermed skal der formelt set udstedes et EU-importforbud, forklarer seniorkonsulent og ekspert i handelspolitik, Ole Meland fra Danish Meat Association.

»Men så let er den globaliserede handel med kød ikke. EU-kommissionen har jo erkendt, at der ikke er styr på sporbarheden på kvæget i Brasilien. Men da alle ved, at de brasilianske myndigheder ville råbe handelskrig, før vi kunne nå at trække vejret, er det tilsyneladende mere et spørgsmål om kroner og øre, frem for fødevaresikkerhed,« siger Ole Meland, og peger på risikoen for at overføre mund- og klovsyge fra Brasilien til Danmark.

»Når virus tilsyneladende kan slippe ud fra et topsikret laboratorium i England, som vi så det i sommer, så kan man ikke udelukke noget som helst. Slet ikke efter de optagelser, vi så fra den irske landbrugsorganisations tur til Brasilien,« siger Ole Meland.

Sporbarheden er vigtig, fordi det på den måde er muligt at følge det enkelte dyr fra fødsel til køledisk. Øremærkningen gør det blandt andet muligt at vide, hvilke og hvor meget antibiotika det enkelte dyr har fået gennem sit liv.

Præsidenten for Landbrugsraadet, Peter Gæmelke, er rystet over de irske afsløringer af den manglende sporbarhed.

»Det ville klæde de kompetente myndigheder i Danmark og EU at stille de samme krav til de brasilianske kødproducenter, som de stiller til de europæiske, « siger han.

»EU-kommissionens særlige udvalg, der ofte har været i Brasilien, burde måske overveje at åbne øjnene, når de er på kontrolbesøg i Brasilien,« tilføjer han.

De brasilianske kødproducenters organisation, ABIEC, er naturligvis heller ikke begejstrede for irernes videofilm.

I et brev til de europæiske kødproducenter skriver ABIEC, at irernes kritik ikke stemmer overens med virkeligheden.

»I to tilfælde har folk fra nyhedsavisen Irish Farmers Journal været på besøg i Brasilien uden lovlige tilladelser. De har udnyttet gode menneskers intentioner og undertiden afsløret naiviteten hos de mennesker, de har interviewet, « skriver de brasilianske kødproducenter.

Princippet om varernes frie bevægelighed og internationale handelsaftaler, der er vedtaget gennem for eksempel WTO, er med til at øge importen af kød fra en række såkaldte tredjelande dem uden for EU. Og de danske forbrugere elsker tilsyneladende det billige kød fra lande, hvor fødevaresikkerheden er langt ringere.

Men man får også, hvad man betaler for, siger Venstres medlem af Europaparlamentet, Niels Busk.

»Det skriger til himlen med den kontrol, der er i Danmark og EU, kontra den kontrol, der er i de tredjelande, som vi importerer fra,« siger han.

»Når det gælder kvalitet, så er forbrugerne nødt til at passe på med kun at se på prisen. Man er også nødt til at se på, hvordan produktionen foregår. Det hænger jo altid sammen med prisen «, siger Niels Busk.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Millionbøf med bid - sådan kan du også bruge 500 gram hakket oksekød

Først kunne hun slet ikke lave mad, så eksperimenterede Aysha Rosendahl med græsk og italiensk køkken og genfandt sine pakistanske madrødder.
Af Inger Abildgaard | Foto: Jacob Carlsen | 1. december 2007
løg
Morteren er uundværlig til at få det bedste ud af krydderierne

Få det bedste ud af det hakkede oksekød

Klokken er 17, hovedet er tomt for ideer, men 500 gram hakket oksekød er da altid en begyndelse til et eller andet.

Hvis du synes, der er noget fladtrådt over det evindelige oksekød, og hvis du plejer at strande på en af dine fem kendte anvendelsesmuligheder, er der inspiration at hente i et meget lille køkken i en kvistlejlighed i Holte.

Aysha Rosendahl er født i Karachi, Pakistans største by og tidligere hovedstad. Hun laver pakistanskinspireret aftensmad, der tager udgangspunkt i den elementære hverdagsvare. Hun supplerer med tilsvarende banale dåsetomater og kartofler og får en ret ud af det, hvis aroma hæver sig et par favne op over de gængse variationer af millionbøf og spaghettisovs.

Bruge morter og lad fedtet løbe fra kødet, før du tilsætter næste ingrediens

Den store forskel er stegningen og krydderierne, der stødes i en morter i voksenstørrelse den kan rumme lige så meget som en middelstor kasserolle. »Jamie Oliver skal roses for sin indsats for at få morteren ind i almindelige køkkener,« siger Aysha Rosendahl, der i mange år havde svært ved at støve en ordentlig en af slagsen op. Man kan i nødstilfælde bruge en lille elektrisk kværn, men det bliver ikke helt det samme.

Indisk og pakistansk køkken lader fedtstoffet, dvs. olien eller ghee'en skille sig ud og løbe fra det kød eller løg, man steger, før man går videre med næste ingrediens. Det kræver lidt tid, men når morteren, krydderierne og den rigtige stegemetode er på plads, er dufte, som vi kender dem fra indiske eller pakistanske restauranter, lige til at hente ned fra højderne.

»Man kan godt på en hverdagsaften springe over, hvor gærdet er lavest og brune kød og andre ingredienser i gryden på en gang, man kan også lave lasagne og lægge den i lag med færdigkøbt bechamelsovs, det bliver bare ikke nær så godt, som når man har lavet det hele fra bunden, og hvis man gør sig umage, bliver det sjovt, selv om det tager tid,« siger Aysha Rosendahl.

Aysha kommer fra et hjem med kok

Denne aften i køkkenet er der jævn varme under gryderne og roligt tempo i køkkenet. Kartoflerne, der skal blandes i den pakistanske udgave af millionbøf, er ordnet på forhånd og ligger klar og skyllet.

Luftvejene får snart deres første boost, og der kommer varme i kroppen, når ingefæren skrælles og stødes i morteren, og når retten får sin særlige karakter fra en overdosis morterstødt koriander. Den dybeste smag kommer, hvis kødet får lov at simre i to timer, kartoflerne skal så koge med det sidste kvarter.

Nellike og kanel gør kødretten sød

»Der skal være balance mellem krydderierne, det søde kan komme fra kanelen eller nelliker, bare ikke for mange, så bliver det for duftende og sødt. Det skarpe modspil kommer fra chilien eller peberet,« fortæller Aysha Rosendahl, der engang var vild med tennis og biler, men fuldstændig ligeglad med mad. Hun er vokset op med både kok, butler og en snes andre tjenestefolk i et stort, velhavende hjem i Lahore. Hun var lige gift og kommet til Danmark, da hun første gang prøvede en kartoffelskræller og gav sig til at læse i kogebøger. Madlavningskundskaberne blev langsomt bygget op, og da hun følte sig helbefaren i den italienske sugo såvel som den græske moussaka, forsøgte hun sig først for alvor med pakistanske retter som dem, hun var vokset op med.

De friskeste krydderier, den mest aromatiske basmatiris, okra (ladyfingers), sukker fra sukkerrør, karryblade, hele chili og forskellige pakistanske snacks fandt hun hos en købmand på Vesterbro, som hun stadig frekventerer. Alle var specialiteter, der var længe om at komme til Danmark og nærmest var ikke-eksisterende i 1974, da Aysha første gang satte sine ben på dansk jord, og radioen svømmede over med hits som: »Da farfar var ung« og »Hvem du end er, så velkommen til verden« hendes første sejlivede minder om dansk populærmusik.

En pakistansk kollega lærte hende at brænde krydderierne af i gryden og gav grundlæggende kundskaber om, hvilke ingredienser der klæder hinanden. Efterhånden kunne hun lave retter, der lignede det, kokken havde frembragt hjemme i barndomshjemmet i Lahore.

Bruger yoghurt til grøntsagerne

Oksekødsretten med navnet keema, som betyder hakket, serveres med yoghurt naturel. Det afbalancerer grydens stærke ingredienser. Hun bruger græsk yoghurt, som er fast i strukturen. Salaten med agurk, tomat, radiser og limesaft har en svalende virkning over for de kraftige krydderier i kødretten.

Man kan også lave en yoghurtsalat, der minder om den græske tzatziki med revet eller finthakket agurk, og supplere agurken med rødløg og spidskommen, der først er ristet på en tør pande og derpå knust i morteren. I Pakistan ville man typisk spise en linseret som supplement. Desserten er en sød risbudding, der minder lidt om risalamande. Ris og sødmælk er kogt sammen en time, til mælken bliver gullig og grøden bliver lind. Den blomsteragtige, krydrede smag kommer af, at risbuddingen er kogt på basmatiris i stedet for grødris.

Når risbudding serveres i festlige anledninger, er det almindeligt at stænke den med rosenvand eller drysse med fint sølvstøv.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - behandling af allergi

1. december 2007

Anne Jensen, Karlslunde:
Vedrørende artiklen i Samvirke nr. 11 2007 »En peanut er nok«. Der findes en behandling, NAET, der kan eliminere allergier. Der findes ikke behandlere i Danmark. I Tyskland findes der, har jeg set på nettet. Jeg har en bog af en amerikansk kiropraktor, Ellen W. Cutler, som skriver meget om denne behandling i sin bog »Winning the war against asthma & allergies«. Jeg har selv bestilt denne bog fra USA, da jeg har en kronisk blodsygdom, som ikke kan helbredes (hverken i Danmark eller andre steder). Hvis forældrene kan læse engelsk og er interesserede, så vil jeg gerne udlåne min bog. Jeg synes, at det er tragisk, at en familie skal leve med en sådan frygt for deres søns færden. Hvis man med denne metode kunne tage disse alvorlige anfald fra ham, ville det da være betryggende. Jeg kan oplyse, at Ellen Cutler udelukkende har taget denne metode til sig, fordi hun selv har haft så mange allergier, som ikke kunne klares ved lægelig hjælp. Også Devi Nambudriad (som har udviklet metoden) har i årevis levet af kogt ris  g broccoli og intet andet! Altså – nogle mennesker, der har prøvet det hele på egen krop.

 

SVAR fra Samvirke:

Vi har sendt dine råd videre til familien McEwan.

 

Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbrev - Ret skal være ret

1. december 2007

Tuk Jørgen-Jensen, Haarby:

Legoklodsen blev oprindelig opfundet af en gammel snedker i England. I slutningen af Anden Verdenskrig og årene derefter var det småt med legetøj i England, så den gamle mand lavede nogle træklodser, der med tappe og huller kunne bygges sammen. Helt som den moderne Legoklods er i dag.

Ad mig ukendte veje fik Ole Kirk Christiansen (LEGO), der dengang lavede trælegetøj, fat i nogle af snedkerens klodser. Tiden gik, og plastik blev et almindeligt støbemateriale, og LEGO lancerede klodserne i plastik. Oprindelig skulle de laves i træ, men det var en urentabel proces, så det blev stoppet. Nogle venner til den gamle snedker i England mente, han skulle have æren af opfindelsen.

En retssag startede i England mod LEGO, og snedkeren vandt. LEGO betalte en symbolsk sum for rettighederne engang i 1980´erne. Desværre døde snedkeren før afsigelse af dommen! Men ret blev til ret, og det må være moralen.


Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Udenlandsk kød truer fødevaresikkerheden

Vores hang til billigt udenlandsk kød er med til at undergrave kampen mod salmonella og campylobacter
Af Tekst: Morten Hansen &Tom Heinemann | 1. december 2007

Det vælter ind over grænserne, det billige kød. Aldrig før har importen af udenlandsk kød været større. Godt for konkurrencen og dermed også for forbrugernes økonomi, men skidt for fødevaresikkerheden.

I mere end 10 år har vi forsøgt at bekæmpe blandt andet salmonella og campylobacter. Mere end 1,4 milliarder kroner er blevet brugt på at komme de farlige bakterier til livs. Isoleret set har resultatet da også været godt. Forskere fra Statens Serum Institut vurderer, at der siden 1995 og frem til 2002 er konstateret 180.000 færre tilfælde af syge mennesker.

Men udviklingen er muligvis ved at vende. I år er der i løbet af de første ni måneder konstateret en stigning i antallet af campylobacterinfektioner på 25 procent i forhold til sidste år.

Inficeret fjerkræ er hovedårsagen til campylobacterinfektioner i Danmark. Udenlandsk fjerkræ er oftere end dansk inficeret med multiresistente bakterier, der er sværere at bekæmpe, hvis man bliver syg Hvor mange sygdomstilfælde der kan spores tilbage til det importerede kød, er det dog ikke muligt at få et entydigt svar på.

»Men vi vil meget gerne i gang med at undersøge sagen,« siger overlæge Kåre Mølbak fra Statens Serum Institut.

»Jo større import af udenlandsk kød vi har, jo større er sandsynligheden for, at antallet af syge øges.«

»Med den voksende import af kød fra udlandet risikerer vi at miste den gunstige position, vi har kæmpet os frem til med den store indsats på salmonella- og campylobacter- området,« siger han.

SIDSTE ÅR DØDE 60.

Ifølge professor Niels Høiby , der leder Rigshospitalets mikrobiologiske afdeling, koster multiresistente E-Coli-bakterier hvert år formentlig 60 menneskeliv i Danmark. Bakterierne er blevet resistente mod den medicin, som vi mennesker bliver behandlet med, fordi man har brugt den samme type medicin i husdyrproduktionen, forklarer Niels Høiby.

»Når vi samtidig ved, at hvert tredje tilfælde af E-Coli-bakterien der blandt andet findes i importeret kød og grøntsager er resistent over for den almindelige form for medicinsk behandling, så øges dødeligheden blandt patienterne, hvis bakterierne går i blodet. Den almindelige medicin, vi anvender, virker ganske enkelt ikke,« siger Niels Høiby.

KOG OG STEG DIT KØD, FRU JENSEN.

Professor Niels Høiby har et godt råd, hvis man vil undgå infektioner: »Cook it, boil it, peel it or leave it.«

»Med andre ord, så bør de danske forbrugere gøre nøjagtig det samme ved fødevarerne, som vi råder alle til, når de skal ud i den tredje verden. Spis kun fødevarer, der er gennemkogt, gennemstegt eller kan skrælles. Resten skal du ikke røre ved,« siger Niels Høiby.

STIGENDE SUNDHEDSUDGIFTER.

Mens vi forbrugere tilsyneladende hellere vil spare på privatbudgettet, når der købes kød, så stiger samfundets udgifter til behandling af de stadig flere komplicerede sygdomstilfælde, der følger i kølvandet på det billige importerede kød. Men hvor meget det drejer sig om, ved man reelt ikke. Det nærmeste, man kommer et svar, er i en rapport, som Fødevareøkonomisk Institut udgav i 2004. Her fremgår det, at de særlige handlingsplaner for at bekæmpe salmonella og campylobacter i Danmark isoleret set kan betragtes som en økonomisk gevinst. Når antallet af patienter falder, fordi landbruget for eksempel har fået styr på deres salmonellaproblemer, ja så sparer samfundet millioner og atter millioner af kroner på hospitalsudgifterne, tabt arbejdsfortjeneste og sygefravær.

Netop de manglende tal for, hvor meget det egentlig koster samfundet, at forbrugerne i stigende grad vælger det udenlandske kød, får flere eksperter til at foreslå en tilbundsgående undersøgelse.

»Ingen aner jo, hvad det her koster samfundet, men det er ikke småpenge. Derfor ville en grundig undersøgelse af dette område også kunne betyde, at fokus øges på fødevaresikkerheden her og i udlandet,« siger Niels Høiby.

Han bakkes op af direktør Søren E. Frandsen fra Fødevareøkonomisk Institut ved Københavns Universitet.

»Vi er i gang også med at undersøge det i et mere internationalt perspektiv, men vi må erkende, at ingen kender de fulde samfundsøkonomiske konsekvenser af det her. Derfor så jeg også gerne, at der blev sat en større undersøgelse i gang. Vi hverken kan eller skal forbyde importen af kød fra andre lande, men de mange tilfælde af for eksempel salmonella, campylobacter, E-Coli og resistente bakterier og det større forbrug af antibiotika i andre lande påvirkes jo ikke af de handlingsplaner, vi har gennemført for at øge fødevaresikkerheden i Danmark,« siger Søren E. Frandsen.

»Vi får formentlig aldrig udryddet det her, men man kan håbe på, at der fra politisk hold bliver sat mere fokus på fødevaresikkerheden i EU,« tilføjer han.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbrev - Samvirke på rødlisten?

1. december 2007

Vagn Rydeng, Frederiksberg:

Jeg har gennem mange år med glæde og interesse læst Samvirke, der på en god måde repræsenterer, hvad der er oppe i tiden, medlemstilbud mv. Fra at være et »gratistilbud« blev prisen for Samvirke efterhånden modregnet i dividenden, og det er rigtig i tråd med tidsånden. Der er som bekendt ikke noget, der hedder en gratis frokost!

Men er det virkelig klogt at begynde separat at opkræve porto? Portoudgiften på op mod 35 millioner kroner (69 kroner gange et oplag på cirka 500.000) er selvfølgelig en voldsom udgift. Men jeg kan nemt forestille mig, at et girokort, der skal betales i løs vægt, betyder, at oplaget falder til fx det halve. Og når udgifterne til at lave Samvirke bliver meget større pr. blad, varer det ikke længe, før et eller andet geni mener, der skal spares ved at lave bladet tyndere og dårligere. Så kører den negative spiral, og så kan det hurtigt gå som de 53 landsbyer i novembernummeret.

Jeg tror ikke, jeg er den eneste, der føler, at Samvirke er ved at være det eneste, der er tilbage af FDB’s (eller hedder det stadig Coop?) sjæl, så uden Samvirke ser det ikke godt ud for brugsforeningsbevægelsen.

P.S. Jeg har betalt girokortet


Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk