Samvirke samvirke@fdb.dk

Coop: Kun musik til kunderne i få forretninger

Irma begyndte med muzakken i Danmark – og var også først til at slukke. Kun enkelte, store forretninger i Coop bruger musik til kunderne
Af Kristian Herlufsen | 30. januar 2009

Irma var et af de første supermarkeder i Danmark, der begyndte at spille musik for kunderne. Samtidig var supermarkedskæden også den første til at slukke for musikken – og i flertallet af Coops butikker er musikken slukket, fortæller Jens Juul Nielsen, der er kommunikationsdirektør i Coop Danmark

»En debat i Samvirke for nogle år siden viste, at kunderne ikke var glade for musikken. Samtidig kan vi spare nogle penge, når vi ikke abonnerer på forskellige musikordninger.«

Dæmpet musik møder kunderne i enkelte af de store butikker, og undtagelsen skyldes, at nogle butikker mener, at de har gode erfaringer med musikken. Samtidig kan den i store varehuse dække over nogle af de traditionelle supermarkedslyde.

»Det kan give en kold klang, når man kører varer på plads. Butikker spiller musik, når det giver en bedre oplevelse for kunderne,« siger Jens Juul Nielsen.

PARABOL TRÆKKER MUSIK NED TIL KVICKLY

. Kvickly i Middelfart er et af de varehuse, som spiller musik for kunderne. Udvalgte steder i butikken er der placeret højttalere, der skal dække over susen fra kølerne med frost og kød og lyde fra lageret.

Omvendt er der ingen musik ved indgangen og kasserne, hvor det er vigtigt, at kunderne og personalet kan tale sammen.

Firmaet Mood Media leverer musikken, som bliver sendt via satellit til Kvickly. En parabol på taget hiver signalet ned, og i butikken kan personalet vælge mellem fire forskellige stationer, som alle spiller stille populærmusik – ligesom den, man kan høre på for eksempel Radio100fm.

»Det skal være en hyggelig oplevelse at komme i Kvickly, og det er musikken med til at skabe,« siger Ole Juel Jakobsen, der er varehusdirektør.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Duft-markedsføring virker

Liflige dufte skal supplere musik, jingler og slogans, når forbrugerne skal lokkes til at få pengene op af lommen. Og duftene virker overbevisende.
Af Kristian Herlufsen | 30. januar 2009
Næsen kan være med til at afgøre, hvad vi køber

Duften af ny bil

En ny bil dufter helt specielt. Ikke særligt meget af krydderier eller blomstereng, faktisk er duften nok en anelse ubestemmelig. Alligevel vil du ikke være i tvivl – duften af ny bil dufter lige præcis af, ja, ny bil.

Lige siden 1930’erne har bilproducenterne i USA brugt dufte strategisk, når bilerne rullede fra samlebåndet. I rattet, interiøret, instrumentbrættet og selv gulvet indsatte man små ampuller, der skulle få bilen til at dufte ny i helt op til ét år.

I dag har for eksempel Citroën og BMW forfinet duftene, så føreren selv kan bestemme, hvad bilen skal lugte af og hvornår. Små duftampuller under for eksempel førersædet kan frigive for eksempel lavendel, hvis bilisten er i humør til blomster.

God duft, og du køber mere

Lavendel er netop et af de gode eksempler, hvis man skal ramme en duft, som mange forbrugere godt kan lide.

I et amerikansk forsøg i 2001 målte forskerne kundernes adfærd og oplevelse af en gaveforretning, når der blev spillet rolig musik og udsendt duft af enten lavendel eller grapefrugt. Konklusionen var, at duften var med til at gøre forbrugerne mere imødekommende og i højere grad end ingen duft påvirkede til impulskøb.

Sælgende kondisko med duft

Singapore Airlines og Nike er også blandt de firmaer, som benytter dufte, som skal forbindes med deres produkter.

På billetkontorer, i lounges og om bord på Singapore Airlines’ fly møder man samme duft. Den er nemlig på alt fra kuverten med billetter over stewardessernes hals til rengøringsmidlet i flyet.

Og eksponeringen skal gøre passagerernes oplevelse god og forbinde Singapore Airlines med noget positivt.

Nike går endnu hårdere til den. Sportskoncernen har målt på, hvad der sælger bedst. Løbesko, der dufter af ingenting, eller løbesko, hvor Nike har tilsat en specialudviklet Nike-duft. Og de duftende sko sælger op til 24 procent bedre – endda selv om skoene blev markedsført til en højere pris.

»Det beviser, at duft kan give kunden en fornemmelse af, at de får den ægte vare,« siger Joel Leonard, der står bag bogen »Lugten af penge«, og som er ekspert i dufte.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Musik fylder din indkøbskurv

Der er ikke uden grund, at butikker og supermarkeder overalt i landet spiller musik for deres kunder. Musikken påvirker nemlig vores adfærd og får os til at bruge flere penge. Den kan både få os til at købe mere og købe bestemte varer
Af Bente Schmidt | 30. januar 2009

Forskere fra primært USA, Canada og Storbritannien har i flere omgange undersøgt, hvordan musik i supermarkeder påvirker kunderne.

I et forsøg spillede man i ni uger enten ingen musik, meget langsom musik eller meget hurtig musik.

LANGSOM MUSIK SKRUER FORBRUGET OP

Resultatet var, at den langsomme musik, som er defineret som under 72 taktslag i minuttet, får kunderne til at købe op til 38 procent flere varer – afspiller man hurtigere musik, sætter kunderne derimod tempoet op, og de går hurtigere gennem butikken, hvilket mindsker chancen for impulskøb og en øget omsætning for butikken.

»Musikken i forretninger har helt klart en funktion, når det gælder kundernes opfattelse af image og service. Velvalgt musik giver kunderne et godt indtryk af en forretning,« siger Søren Huld, konsulent i KODA, der varetager komponistrettighedshavernes interesser.

FRANSK MUSIK = FRANSK VIN.

Forsøg i engelske supermarkeder viser, at kommer der klassisk musik ud af højtalerne i vinafdelingen frem for mere nutidig musik, så stiger salget af de dyre vine. Vi bruger altså flere penge.

Men musikken kan mere end det. Den kan endda være med til at bestemme, hvilket land vinen skal komme fra.

Forskere fra University of Leicester spillede i to uger henholdsvis tysk og fransk musik i vinafdelingen i et stort supermarked.

På de dage, hvor den franske musik lød i højtalerne, købte 77 procent af kunderne franske vine, hvorimod størstedelen af kunderne lagde de tyske vine i indkøbsvognen, når der blev spillet tysk musik.

Musik kan lokke os til at købe mere – især af varer, som vi betragter som luksusvarer. For eksempel vin. Til gengæld kan musikken ikke få os til at købe sødmælk, hvis der står skummetmælk på indkøbssedlen.

Mælk er det, eksperterne kalder vanekøb, og selv om musikken får os til at blive længere tid i butikken, kommer der altså ikke mere mælk i indkøbskurven. I stedet ryger der let et par delikatesser, som ikke stod på sedlen, med hjem.

Samvirke samvirke@fdb.dk

EU åbner kulturskat med millioner af billeder, bøger, film og lydoptagelser for Wikipedia

Internetleksikonet Wikipedia og den europæiske biblioteksportal Europeana vil indgå samarbejde. Der er lagt op til elefantbryllup mellem to af folkeoplysningens mastodonter. Fremover vil alle  EU’s museer, biblioteker og arkivers indhold kunne indgå i Wikipedia artikler. I første omgang ti millioner værker inden 2010
Af Anders Abrecht | 28. januar 2009

Internetleksikonet Wikipedia vil i fremtiden kunne trække på millioner af billeder, bøger, film og lydoptagelser fra den europæiske kulturskat.

Det populære brugerredigerede leksikon og EU’s biblioteksportal  Eurupeana slår nemlig kludene sammen. Dermed er der lagt op til elefantbryllup mellem to af folkeoplysningens mastodonter.

I et brev sendt den 22. oktober 2008 roser Wikipedia-fonden Europeana, EU’s nye digitale biblioteksportal. Samtidig foreslår Wikipedia et samarbejde med Europeana, hvor portalens materialer skal indgå i leksikonets artikler.

En håndsrækning Europeana har været hurtig til at gribe:

»Wikipedia er fantastisk. Men Europeanas og Wikipedias ydelser supplerer hinanden. Vi kan tilbyde en enorm mængde autentisk materiale fra Europas kulturelle skattekister. Wikipedia har til gengæld et stort antal dygtige og velinformerede bidragsydere, « siger Jonathan Purday, talsmand for Europeana.

MILLIONER AF KILDER

Det kan bl.a. komme til at betyde mange flere billeder på Wikipedia.

Europeana projektets mål er nemlig intet mindre end at gøre alle EU’s museer, biblioteker og arkivers indhold digitalt tilgængelig for borgerne. I første omgang ti millioner værker inden 2010.

Også hos Wikipedia ser man frem til samarbejdet med Europeana, der vil bygge på erfaringer med det tyske rigsarkiv.

Sidste år stillede arkivet 100.000 historiske fotos til rådighed for Wikipedia. Mathias Schindler, projektkoordinator for Wikipedia, forklarer at samarbejdet i første gang vil fokusere på billeder og fotografier.

»Jeg regner med, at brugerne vil se de første resultater allerede i 2009. Europeana har allerede spillet en vigtig rolle i at gøre nationale biblioteker, museer og arkivers materiale digitalt og tilgængeligt,« siger Schindler.

NIKS PILLE

Til gengæld for fri adgang vil Wikipedia linke til Europeana, så brugerne kan gå til kilden.

Den største udfordring i dag er derfor ikke længere tilgængelighed, men rettigheder, mener Schindler.

»Hvis man virkelig ønsker fri adgang til kilderne,  kræver det også frihed til at bruge materialet i nye sammenhænge. De rettigheder giver Europeana ikke i dag. Som det er nu, er vi tvunget til at forhandle separat med hvert enkelt museum, bibliotek og arkiv, når vi bruger materialet,« siger han.  

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Toves økologiske mysli

En økologisk mysli med masser af  havregryn, hvedeklid, hørfrø og hirseflager
Af Tove Mårtensen, Viborg | 28. januar 2009

Her er min opskrift på god mysli:   
 
1 kg øko. grov havregryn
2 dl.hvedeklid
2 dl. hørfrø
3 dl. boghvedegryn
3 dl. hirseflager
 blandes i en bradepande
2 dl. solsikkekerner drysses over
 
Bradepanden sættes midt i ovner i ca. 20 min. ved 200 grader.
 
Køles af, hvorefter der blandes
250 g. rosiner
200 g. papay i tern( evt. andet tøret frugt)
250 g. mandler
200 g. grov kokusmel.
 
Opbevares i tætsluttet dåse.
Alt er økologisk.

Jeg spiser en portion hver morgen(har gjort det i ca. 25 år) med økologisk kærnemælk på.
 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Undgå ord som kur, diæt og kostplan, når du vil tabe dig

Vejen til vægttab går uden om slankekure. Jo mindre ændringer, jo større chance for succes, siger ernæringsekspert Per Brændgaard.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 27. januar 2009
målebånd
Perfekt slankemad findes ikke

Vi vil så gerne have en kur, der virker

Du har brug for at tabe dig og spejder efter hjælp. Øjet spotter automatisk ord som diæt, kostplan, udrensning, sundhedsrevolution, viljestyrke og lynkur. For skidtet skal virke, og det skal virke hurtigt, når nu du skal i gang.

Undgå en strategi, hvor noget er forbudt

Men for at få succes med at tabe dig, bør du undgå ord, der indikerer forbud og diæt og  peger mod en smal og stram kur.

Det er en forældet og forkvaklet opfattelse, at vi skal spise noget bestemt og undgå særlige fødevarer for at tabe os. Det er simpelthen ernæringsfagligt forkert, siger ernæringsekspert Per Brændgaard.

»Det er med spisevaner på samme måde som motion. Motion skal være en god oplevelse  og praktisk, så du gerne vil gentage den igen og igen. På samme måde skal vi acceptere vores spisevaner og lægge fornuftige og realistiske ændringer ind. Tvang og kur fører ikke til vægttab, der holder,« siger Per Brændgaard.

Små ændringer giver størst vægttab på langt sigt

For at holde urealistiske fupkure fra døren og for at styre uden om kure, vi knækker nakken på,  skal vi gå i en stor bue uden om ord som diæt, kostplan, udrensning, sundhedsrevolution, viljestyrke, lynkur, fedtfattig, syre-base, balance, skillekost og slankekur viljestyrke og krav.

Den perfekte slankemad findes ikke, og idealer er noget bras. Det er den lille tærskel med de små ændringer, der giver den største vægttabsmæssige betydning.

Spis mad, du finder velsmagende, og læg gradvis nogle realistiske ændringer ind. Erstat for eksempel fedt kødpålæg med magert kødpålæg og letmælk i kaffen med skummetmælk i kaffen.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Søde sager kan skade din hukommelse

Undgå store udsving i dit blodsukkerniveau, og bevar din hukommelse, lyder opfordringen fra forskere på Columbia University i New York
Af Rie Jerichow | 26. januar 2009

Når du giver efter for en ubændig trang til flødeboller, Matadormix eller sodavand, stiger dit blodsukkerniveau med ekspresfart. Og vi kender remsen. Det er usundt, det feder, det er tomme kalorier. Men ikke nok med det.

Når blodsukkeret stiger så kraftigt, vil det også påvirke de dele af hjernen, der styrer hukommelsen, viser nye undersøgelser fra Columbia University i New York.

Forskningen, som blev offentliggjort i decemberudgaven af det videnskabelige tidskrift »Annals of Neurology«, er interessant for alle diabetikere, der netop har problemer med at holde et konstant blodsukkerniveau - men ikke kun dem.

»Det er også interessant for mennesker, der ikke har diabetes, fordi blodsukkerniveauet generelt stiger med alderen. Vores forskning viser, at en forbedring af blodsukkerreguleringen vil kunne hjælpe med at afværge den kundskabsmæssige glidebane, som mange af os oplever jo ældre, vi bliver,« siger forskningsleder Dr. Scott Small.

SAMMENHÆNG MELLEM FORHØJET BLODSUKKERNIVEAU OG HJERNEAKTIVITET

I den amerikanske undersøgelse indgik 240 ældre, raske personer. Her fandt forskerne en sammenhæng mellem forhøjede blodsukkerniveauer og en nedsat blodgennemstrømning – og dermed nedsat aktivitet – i den region i hjernen, der spiller en rolle for menneskers orienteringsevne og hukommelse.

INDLÆRINGSEVNEN PÅVIRKES

»Det er interessant nyt, som ligger i meget god tråd med et litteraturstudie, vi har lavet her i Diabetesforeningen om børn med diabetes. Her fandt vi ud af, at både det lave og det høje blodsukker påvirker børnenes indlæringsevne, og at det er ekstremt vigtigt, at børn er velregulerede for at få det optimale ud af deres skolegang,« fortæller seniorforsker Kjeld Bruun-Jensen fra Diabetesforeningen.

Når man har diabetes, er kroppens evne til at omsætte blodsukker forringet, og blodsukkeret ofte forhøjet. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin (type 1-diabetes), eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet (type 2-diabetes).

Ifølge Diabetesforeningen har 200.000 danskere diagnosen type-2 diabetes, men lige så mange har type-2 diabetes uden at vide det, og et sted mellem 500.000 og 700.000 mennesker i Danmark har forstadier til diabetes. 30-40 pct. af dem vil udvikle type 2-diabetes inden for treethalvt år.


Samvirke samvirke@fdb.dk

Finere mad i fælleskøkkenet

Champagne, laksetatar, perlehøne og blommestrudel. Studerende har brug for mere end åndelig føde
Af Bente Schmidt, Foto: Jakob Carlsen | 25. januar 2009
mad

Tusmørket sænker sig langsomt over den runde bygning, der huser Tietgenkollegiet i Ørestad i København. Efterhånden som beboerne kommer hjem fra skole og studiejob, tændes lys i de mange vinduer, og bygningen emmer efterhånden af liv.

På sjette sal i opgang 14 er der endnu stille, men dog tegn på, at der i aften skal ske noget ud over det sædvanlige. Nogen har pyntet op med hvide duge og turkise lys. Tidsler og nelliker er stukket ned i vasen midt på det lange bord. Stolene omkring bordet har mange forskellige farver og skaber sammen med lyskæderne i loftet liv i det grå betonrum.  

Køkkenet skal danne ramme om aftenens arrangement. En aften i luksus under titlen Kollegiemad er andet end pizza og kødsovs.

Arrangementet er en præmie, som de 13 beboere, der til hverdag deles om dette køkken, har vundet, fordi de var de hurtigste til at udfylde skemaer over fejl og mangler, da kollegiet sidste år stod færdigt og klar til indflytning.

Takket være en ihærdig kollegianer, der ikke gik af vejen for at hænge gule Post-it sedler på de andres døre for at minde om, at de skulle huske at udfylde skemaet.

Ihærdigheden bliver i aften belønnet af direktøren for Tietgenkollegiet, Anne Højbjerre Andersen. Til lejligheden har hun inviteret kokken Jan Cocotte Pedersen fra Elverdamskroen og forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

SKÅL I CHAMPAGNE

»Til hverdag får I masser af åndelig føde, men jeg synes, at I også har fortjent at blive forkælet med en anden slags føde. Nemlig den i luksusudgaven,« siger Anne Højbjerre Andersen i sin tale, da hun skyder arrangementet i gang.

Der bliver skålet i den til anledningen indkøbte champagne, før Jan Cocotte Pedersen går i gang med at fortælle om aftenens menu og om, hvordan man skaffer de bedste og de friskeste råvarer.

Jan Cocotte Pedersen er ikke en Hr. Hvem-som-helst inden for kokkefaget. Han har modtaget Michelin-stjerner, vundet et verdensmesterskab i tilberedningen af en fiskeret, skrevet en lang række kogebøger, og han var også manden, der kreerede den fantastiske menu i Gabriel Axels film, Babettes Gæstebud, der vandt en Oscar i 1988.

Denne aften står menuen på jordskoksuppe med stegt salat, rimet laksetatar med senneps-karse, fløde-perlehønebryst med svampe og kartofler bagt i ovnen med vin, olie og hvidløg. Desserten er blommestrudel med engelsk creme.

Og det er kollegianerne selv, der skal lave maden. De deler sig op i hold, der hver skal lave en af retterne. Under kyndig vejledning fra Jan Cocotte Pedersen og hans medhjælper og kok, Brian Klokhøj, der nok også bør tildeles æren for, at køkkenet gennem hele arrangementet fremstår nogenlunde ryddeligt.

60 KRONER OM DAGEN

Inden der for alvor kommer gang i gryder, potter og pander, bliver der også tid til et indlæg om de unges økonomi.

Forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen har regnet på, hvad næste års SU-ydelse, skattereform etc. betyder for de unges hverdag. Budgettet viser, at en typisk ung studerende bruger cirka 1800 kroner om måneden på mad og drikke.

Det svarer til 60 kroner om dagen og udgør omkring 20 procent af den unges udgifter. Det er altså en tung post i budgettet. Til sammenligning bruger en gennemsnitsfamilie kun omkring 10 procent af deres samlede indkomst på mad og drikke.

Med så stramt et budget er der ikke plads til perlehønebryst og laks, og fire retter mad er i det hele taget ikke hverdag for en studerende i Danmark. Men det har Jan Cocotte Pedersen råd for – han har nemlig medbragt tips til, hvordan man kan skifte de dyre råvarer ud med billigere.

For eksempel kan perlehønen skiftes ud med kylling. Men i aften er det altså luksusudgaven, der serveres, og kollegianerne går til opgaven med krum hals. De hakker og snitter, sauterer og bager, mens de nipper til vin og med godt humør kaster sig over råvarerne.

»Vi har glædet os helt vildt til i aften. Det er jo specielt at få besøg af en kok, der kan lære os om krydderier og råvarer. Og så er det godt for fællesskabet i køkkenet, fordi vi er sammen på en ny måde, hvor det er maden, der er samlingspunktet,« siger Kira Lyngse, der studerer historie på Københavns Universitet.

I løbet af kort tid breder en fantastisk duft sig i køkkenet, og humøret stiger i takt med, at gryder og blender kommer i brug.

Menuen er sammensat sådan, at den faktisk kan laves i et kollegiekøkken med det udstyr, der nu er tilgængeligt der. Og til en kuvertpris på 50 kroner. Hvis altså perlehønen bliver til kylling, og laksen måske skiftes ud med en billigere fisk.

»Når jeg har valgt de råvarer, jeg har i aften, så er det jo, fordi det er en festaften, og I har fortjent det. Men menuen er stadig lækker, selv om nogle af ingredienserne skiftes ud,« lover Jan Cocotte Pedersen.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Vil du have chips eller cornflakes?

Cornflakes indeholder mere salt, end chips gør,  og det kommer bag på mange. Producenterne tilsætter salt til cornflakes for at give smag og sprødhed
Af Bente Schmidt | 23. januar 2009

I køkkenet breder der sig en liflig duft af kaffe. Du åbner køkkenskabet, og overvejer et øjeblik, hvad menuen skal stå på denne morgen.

For de fleste vil valget sikkert stå mellem brød, havregryn, yoghurt eller cornflakes. De færreste overvejer posen med chips.

Det er også et rigtig dårligt valg, men derfor kan det måske alligevel overraske, at der er væsentlig mere salt i cornflakes end i Kartoffel Chips med Havsalt fra Kims.

Kelloggs Corn Flakes indeholder 1,8 gram salt per 100 gram. I alt 0,4 gram mere end i samme portion chips. Også andre cornflakes-mærker indeholder salt i samme omfang.

»Det kommer sikkert bag på mange, at der er så meget mere salt i cornflakes end i chips. Chips smager mere salt, fordi saltet ligger på overfladen,« forklarer Camilla Udsen, fødevarepolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

Producenterne tilsætter salt til cornflakes for at give smag og sprødhed. Som et led i et saltreduceringsprogram reducerede Kellogg’s i 2005 indholdet af salt i Corn Flakes med 25 procent.

Tip

Elsker du cornflakes, så hæld fedtfattig mælk eller yoghurt over og undgå at strø for meget sukker på. Og spis gerne frugt til, så du også får fibre og vitaminer.

Kilde: www.altomkost.dk
Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Tipoldemor-mysli

En mysli, der er inspireret af oldemor, som altid sagde "Husker I, at spise nødder og frugter til morgenmad?"
Af P. Camilla J. Brødsgaard, Roskilde | 23. januar 2009

Hermed den bedste mysli i nabolaget. Den er inspireret af min oldemor, som altid sagde "Husker I, at spise nødder og frugter til morgenmad?" - og det gør vi så - nu i flere generationer:

En dl mandler
En dl græskarkerner (grønne, usaltede)
En halv dl valnødder eller pekannødder
En dl jumborosiner
En dl rosiner
En dl tørrede tranebær
En halv til en dl grov-valsede havregyn (eller mere, hvis man har brug for mange kalorier og mæthed)

Økologisk, fedtfattig yoghurt naturel blandes med sæsonens friske frugt i mindre stykker.


Myslien blandes og drysses over Derefter hældes vores egne flydende honning på - og så blir' man måske lige så gammel som oldemor?