Samvirke samvirke@fdb.dk

Myten - Er det godt at åbne vinen i god tid

Når flasken åbnes, kommer der kun en overflade på størrelse med proppen.
1. april 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

PAINTBALL - SOM PROFESSIONEL

De fleste kender paintball til polterabend, firmakomsammen og for sjov. Men for Nikolai og Anders Steenberg er det alvor. De er semiprofessionelle i den europæiske paintball-top
Af Tekst: Dennis Drejer | 1. marts 2008

DET ER IKKE SJOV.

Lige siden de prøvede paintball for første gang for 18 år siden, har de ment det alvorligt. Nu er Nikolai og Anders Steenberg halvprofessionelle på copenhagen Ducks i den europæiske champions League The Millennium Series. »Vi har aldrig dyrket det bare for sjov. Andre tænker måske, at vi er nørder, men vi ser det i dén grad som sport og alvor. Vi bruger stort set alle feriedage på det,« fortæller tvillingerne.

FEDTET IND I GRØN, GUL, RØD OG ORANGE.

Det er turneringsdag for Dansk Paintball Liga i de gamle B & W-bygninger på Holmen i København. 5000-6000 farverige skud får de hver fyret af med deres computer- og trykluftstyrede pistol med dobbelt aftrækker 15 skud i sekundet, 360 km/t. »I starten var paintball krigsliderlige psykopater i camouflage- dragt i skoven med skydere, der lignede rigtige våben. Det ry har vi kæmpet imod,« fortæller Nikolai Steenberg.

FULDTIDSPROFFERI USA OG RUSLAND.

Nikolai og Anders træner paintball to gange om ugen og er gæster i den danske 1. division, men de fokuserer på Europa, hvor copenhagen Ducks blev 12'er sidste sæson. Holdets engelske ejere og sponsorer betaler tilmelding, udstyr og delvis transport og overnatning. I USA og Rusland er de fuldtidsprofessionelle med træning to gange daglig, fem trænere, collegehold og tv-shows. »For år siden kunne vi godt tænke os at leve sådan, men vi er for gamle nu,« mener Steenbergtvillingerne.


PAINTBALL

Hvem:

nikolai og anders Steenberg, 36 år, fra københavn, til daglig sikringskonsulent og greenkeeper

Hvad:

et paintball-startsæt med pistol, loader og maske kan købes fra 2000 kr. Mere prof udstyr koster: Pistol 4000-13.000 kr., lader 1000-1200 kr., dragt med polstring på hofte, knæ, albuer og underarme 800-2000 kr., maske 200-1000 kr. og kugler 2000 styk for 230 kr.

Hvor:

Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Koldt vaskemiddel

1. marts 2008

Erling Asp, Roskilde:

Samvirke samvirke@fdb.dk

LIVET er et regnestykke

Kærlighedens formel drejer sig om 12 og ikke om sex. Talrækkens skæve primtal bruges mest til kryptering og sikre koder, mens nummer 42 har sin helt egen litterære historie. Matematikken gennemsyrer alt i naturen og alt i livet. Alligevel er talhaderne talrige.
Af Jens Kerte | 1. marts 2008

Tal er fantastiske. Nogle er små, sjove og sexede. Andre mere blærede. Store, voldsomme og meget krævende. Der er også de decideret hemmelighedsfulde på grænsen til det mystiske. Men alle er de lige til at knuse. Øh, næsten alle.

De følger os trofast fra morgen til aften, fra fødsel til død. Ustandselig er de i spil. På lottokuponer, Dankort og personnummerbeviser, i telefonbøger, skotøjsforretninger og den lille tabel.

Mange af dem kan vi på fingrene, og alligevel »hader« en femtedel af yngre danskere tal af enhver art. Det fremgår af en uofficiel brugerundersøgelse om yndlingstal foretaget af nyhedssitet news.dk.

Talhaderne indtager førstepladsen blandt de godt 8000 deltagere i afstemningen. Lige efter på andenpladsen ligger tallet 42, som foretrækkes af 17 procent.

Dette nærmest nyklassiske ciffer er ifølge den engelske forfatter Douglas Adams da heller intet mindre end selve meningen med livet. Svaret på alt i universet. Til gengæld svæver spørgsmålet stadig i vinden, fremgår det afhans humoristiske kultroman »Hitchhiker's Guide to the Galaxy« fra 1979.

Mange andre har også en svaghed for 42. Samtidig med sci-fi-eventyrets hærgen på alverdens bestsellerlister oplevede det britiske popband Level 42 sit internationale gennembrud.

Skyskraberen Tower 42 rager med sine 42 etager op som den højeste bygning i London City, mens 42nd Street i New York er verdenskendt som centrum for USA's forlystelsesliv.

Det tocifrede tal tæller flere matematiske subtiliteter mest til brug og glæde for topprofessionelle regnemestre. Men dets placering i talrækken fatter vi alle. Det ligger mellem 41 og 43, som i sig selv er et par spændende numre.

De er såkaldte primtalstvillinger. Primtal har siden oldtiden været en af matematikkens helt store gåder.

Primtals skønhed og charme

Et primtal er defineret som et tal, der kun kan deles med 1 og tallet selv. Talelskere til alle tider har nærmest forgudet disse skæve størrelser. Forskning i primtal bruges nu om dage især til udvikling af kryptering og sikre koder.
Blandt aficionados beundres primtallet 73.939.133 som et af talrækkens smukkeste tal overhovedet.

Bruger man salamiteknikken og skærer det ned bagfra med et ciffer ad gangen, får man tallene 7.393.913, 739.391, 73.939, 7393, 739, 73 og 7, der alle også er primtal. Dette betragtes af eksperterne som et utrolig elegant, forunderligt, uforklarligt og næsten mystisk fænomen.

Især at det næppe kan bruges til noget som helst andet end bare at nyde. Foreløbig er der opdaget flere snese primtal af den type, men 73.939.133 er foreløbig det største.

Skærer man i primtal fra den anden ende, er det hidtil højeste med tilsvarende egenskaber langt større, nemlig i størrelsesordenen tre-fire hundrede tusinde milliarder milliarder. Helt præcis 357.686.312.646.216.567.629.137.

Primtal bestående af udelukkende ettaller har også deres charme. De første fire er 1 11 1.111.111.111.111.111.111 og 11.111.111.111.111.111.111.111. De to næste består af henholdsvis 317 og 1031 ettaller.

Talgiganter og sexnumre

Primtals- tvillinger som de nævnte 41 og 43 er blandt andet kendetegnet ved, at selv de kraftigste elektroniske talknusere endnu ikke har kunnet svare på, om der gemmer sig uendelig mange af den type talpar derudad i den uendelige talrække.

Tvillingenumrenes to primtal er defi- neret ved, at de kommer lige efter hinanden på tallinjen med kun et enkelt lige tal imellem sig.

For eksempel er 3 og 5 primtalstvillinger. Det er 1.000.000.000.061 og 1.000.000.000.063 også, foruden masser af andre talsæt før og efter dem. For et års tid siden opdagede en fransk matematiker og hans computer de hidtil største primtalstvillinger. De to gigantiske tal er hver især på 58.711 cifre. Til sammenligning er antallet af atompartikler i hele universet et tal på 81 cifre.

Nu vi er ved rummets helt store tal, kan vi minde om, at antallet af stjerner i rummet langt overstiger antallet af sandkorn på Jorden.

Himlen huser mindst 70 trilliarder sole, mens Jordens kyster højst tæller fem trilliarder stykker sandkorn. En trilliard skrives som et ettal efterfulgt af 21 nuller.
Vi ved, at den uendelige talrække gemmer på uendelig mange primtal, selv om vi ikke med en enkel formel kan forudsige dem alle. Det indså den græske matematiker Euklid for allerede 2300 år siden.

I dag er den almindelige antagelse blandt fagfolk, at talrækken i det lange løb også byder på uendelig mange primtalstvillinger. Men dette er endnu ikke bevist.

Primtal kan grupperes på mange forskellige måder, og trillinger er defineret som tre primtal i rækkefølge, hvor der højst er en forskel på 6 mellem det laveste og det højeste af de tre tal.

For eksempel 5 og 7 og 11 2013; 457 og 461 og 463 x2013; 881 og 883 og 887.
Med til primfamilien hører også de »sexy« primtalspar. I en tilfældig buket er det tal som 5 og 11 x2013; 251 og 257 x2013; 383 og 389. Differencen er altid 6, og kælenavnet har intet at gøre med tallenes erotiske udstråling. Udelukkende med det latinske ord for »seks«, som er »sex«.

Eliten blandt taljonglører gør sig også i primtalsfirlinger og så meget andet matematisk sjov og alvor med de omkring 75 forskellige grupperinger af primtal.

Ved udgangen af 2007 var det højeste kendte primtal et tal med i alt 9.808.358 altså næsten ti millioner x2013; cifre. De professionelle skriver det præcise tal som 232582657 1. Det vilsige at man ganger tallet 2 med sig selv 32.582.657 gange og til slut trækker 1 fra.
Det er stort.

Matematik på hospitalet

Året inden den geniale, indiske matematiker Srinivasa Ramanujan døde af tuberkulose som 32-årig i 1920, besøgte hans britiske ven og kollega G.H. Hardy ham på et hospital i London.

Gæsten var noget forlegen ved situationen og kunne ikke finde på andet at sige end nævne nummeret på den taxa, der netop havde bragt ham til sygehuset, 1729. Men det var vist ikke et særlig interessant tal bortset fra at være produktet af primtallene 7, 13 og 19, mente G.H. Hardy.
Deri tog han nu helt fejl, replicerede inderen omgående fra sygesengen. De fire cifre udgør nemlig også det mindste tal, der kan udtrykkes på to forskellige måder ved at lægge to tal opløftet til tredje potens sammen.

Det er ikke så svært, som det lyder. De to løsninger er henholdsvis 1 x 1 x 1 plus 12 x 12 x 12 er lig 1729. Og 9 x 9 x 9 plus 10 x 10 x 10 er også lig 1729. Matematikerne skriver bare henholdsvis 1³ + 12³ = 1729 og 9³ + 10³ = 1729.

Hvis vi pinder de to regnestykker ud med mellemregninger, bliver det til, at 1 + 1728 = 1729. Og det er 729 + 1000 også.

Den slags viden om tal og regnestykker var barnemad for Srinivasa Ramanujan. Dem havde han på rygraden til sin dødsdag året efter i Indien. Hans speciale var analytisk talteori.

Det omfatter bl.a. studiet af Fibonaccital. De omfatter rækken af tal, hvor man kommer videre i rækkefølgen ved at lægge de to foregående tal sammen for at få det næste. Altså: (0), 1, 1, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89 .. osv. i det uendelige.

Tallene er i nær familie med formlen for både Det Gyldne Snit og logaritmiske spiraler, som optræder overalt i botanikken, zoologien og astronomien fra solsikker, bukkehorn og sneglehuse til spiralgalakser.

Alt i fysikken og naturen, ja, i selve menneskelivet er gennemsyret af matematik. Det vidste den selvlærte, indiske matematiker alt om. Samme resultat var hans græske forgænger Pythagoras kommet til omkring 500 år før vor tidsregning.
Grækerens udsagn om forholdet mellem siderne i en retvinklet trekant er angivelig geometriens mest berømte læresætning. Selv talhaderne ved, at »i en retvinklet trekant er hypotenusens kvadrat lig med summen af kateternes kvadrater.« Sådan!
a² + b² = c2

Formlen over alle formler, som står på side 1 i enhver ABC for arkitekter, ingeniører og andre bygningskonstruktører. Selv den yngste lærling kender den, måske som 3x2013;4x2013;5 trekanten. Altså: 3² + 4² = 5².

Kærlighedens formel

Selv kærlighed kan sættes på formel. Hvis man er ude efter at finde den eneste ene i livet, er det med at slå til og slå sig ned med den første og især den bedste, efter man har gjort sig sine erfaringer med præcis 12 tidligere partnere.

Sådan lyder den videnskabelige konklusion for den amerikanske matematiker Peter M. Todd ved det ansete tyske Max Planck Institut. Oprindelig studerede han matematikken bag pattedyrs valg af mage.

De senere år har han regnet på menneskets »Formula for Love«, som allerede Nina Frederik sang om med Louis Armstrong i filmen »Kærlighedens melodi« fra 1959.

Essensen af matematikerens ligninger er, at der ikke findes en stensikker strategi til at finde sit livs udkårne. Men der er en bestemt matematisk metode, som gør chancen bedst mulig.

Blandt forudsætningerne for regnestykket er en antagelse om, at man i løbet af sine giftemodne år møder 100 mulige livsledsagere. Den ene efter den anden. Endvidere kender man kun til kvaliteterne hos dem, man allerede har været i lag med.

For nok kommer der altid »en sporvogn og en pige til«, som det lyder i en anden af fortidens populære filmsange. Men er de fremtidige muligheder for pardannelse mere attraktive end den aktuelle?
Skal man beholde fuglen i hånden eller lade den flyve for at satse på dem på taget? Det er ikke til at vide.

Med til regnestykkets tænkte situation hører også, at man ikke kan gå tilbage til en fuser. De nøjagtige, matematiske sandsynligheder i eksemplet siger, at det er bedst at vente med at danne par, til man har haft 32 forskellige kærester. Det betyder ikke, at man skal slå til ved nummer 33. Men satse hele butikken næste gang, man møder en endnu mere skøn partner end nogen af de første 32.

Så lover matematikken, at man har den bedste chance for at have mødt den helt rette. Sandsynligheden for at finde et endnu bedre bud senere i livet er i hvert fald ikke særlig stor for en person med en gennemsnitlig levetid.

Hvis man på den anden side stoppede allerede ved f.eks. nummer 17,taler matematikken for, at man ville gå glip af en langt bedre partnermulighed længere henne i den afbrudte kæresterække.

For de fleste er indlevelse i 32 forskellige kærlighedsforhold en ret uoverskuelig affære. Af samme årsag har Peter Todd modificeret regnestykket og er nået frem til resultatet med de 12 prøvekærester.

Ellers kunne der også gå overdreven research i projektet. Desuden viser statistikkerne, at mange mænd og kvinder i Vesten har haft netop omkring 12 kærester, inden de satser på far, mor og børn.

Kun for eliten

Matematikken byder sig også til med tal, der bare er gode venner. Kataloget over sådanne »venskabelige« tal begynder med 220 & 284.

Det første af de to tal har divisorerne 1, 2, 4, 5, 10, 11, 20, 22, 44, 55 og 110. Dvs., det er alle de forskellige tal, der kan divideres op i 220. Summen af disse divisorer er netop 284. Divisorerne i 284 er 1, 2, 4, 71 og 142. Sammenlagt giver de 220.

Sådan supplerer de to tal hinanden så smukt. Det kan da kaldes venskab. Det næste par i den talorden er 1184 & 1210 og 26202924. Regn selv efter. Som medlemmer af en frimurerorden gemmer mange tal på hemmeligheder kun for de indviede. Udadtil virker de ganske ordinære, først ved nærmere granskning viser de deres skjulte jeg.

Foruden de allerede nævnte eksempler inklusive 42 gælder det for yderlige et par af numrene på newz.dk's top-fem liste over unge danskeres yndlingstal.

Tallet på fjerdepladsen er 1337. Et ret anonymt tal, som dog viser sigat være et internationalt slangnummer for den indviede elite, eller bare »leet«. Forkortet og udtalt på engelsk. Ettallet står for bogstavet l, 3 betyder e, 3 står igen for e, mens 7 transskriberes t.

Voila! 1-3-3-7, computerungdommens hemmelige tal for l-e-e-t, »elite «. Koden går ud på, at tallene står for de bogstaver, de har mest grafisk lighed med.

Tredjepladsen over populære tal indtages af gode gamle Pi, eller p, som er det 16. bogstav i det græske alfabet og symboliserer forholdet mellem en cirkels omkreds og dens diameter. Det er et irrationalt tal med et uendeligt antal decimaler, der begynder 3,14159265... I dag har mand og maskinebestemt tallet med en præcision på flere milliarder decimaler, hvis nogen skulle få brug for det.

På femtepladsen optræder det angivelig uheldssvangre 13-tal, kendt fra numerologien og anden overtro. Tallets dårlige ry i kristenkulturens folklore har angivelig rod i Det Nye Testamente, hvor 13 personer deltog i Jesu sidste nadver, aftenen inden han blev korsfæstet. Ellers kan det noteres, at 13 ifølge det føromtalte computersprog leetspeak nødvendigvis må oversættes l-e, siger le. Ti-hi



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6

Samvirke samvirke@fdb.dk

Giv hånd til din sæbe

Vi bruger håndsæbe flere gange om dagen. Efter toiletbesøg, før madlavning og før vi sætter os til bords. Derfor er det ikke helt lige meget, hvilket produkt vi bruger til at holde vores hænder rene med.
Af Signe Gry Braad Pedersen | Foto: Colourbox | 1. marts 2008

Se dig for, når du handler

Når du køber din håndsæbe, er der ting, der er vigtigere, end om farven passer til håndklæderne, og om fingrene dufter godt bagefter. Flertallet af de flydende håndsæber, som mange ynder at bruge, indeholder nemlig en række stoffer, der kan virke allergifremkaldende.

Informationscenter for Miljø og Sundhed, der er et uafhængigt og offentligt støttet center for miljø, sundhed og forbrug, købte i 2005 45 flydende håndsæber for at undersøge indholdsdeklarationen nærmere. Ni ud af ti af de undersøgte sæber indeholdt potentielt allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.

Flere konserveringsmidler

En af grundene til, at det er den flydende håndsæbe, der bliver kigget nærmere på, er, at de typisk indeholder langt flere konserveringsmidler end de faste, fordi der skal flere til for at holde den flydende, fortæller Jacob Sørensen, der er miljø- og sundhedsfaglig medarbejder hos Informationscenter for Miljø og Sundhed.

»Konserveringsmidlerne i de flydende håndsæber er mistænkt for at virke hormonforstyrrende, hvilket påvirker vores og de kommende generationers evner til at få børn, « fortæller Jacob Sørensen. Men det er ikke kun mennesker, der bliver påvirket af de mange stoffer i håndsæberne.

En undersøgelse lavet af Miljøstyrelsen i 2006 konkluderer også, at det kan medføre både kroniske og akutte skader i områder med spildevandsudledning, når den flydende håndsæbe forsvinder ned i afløbet og ud i naturen.

Skrønen om den faste håndsæbe

Nogle forbrugere fravælger den faste håndsæbe, fordi de har den opfattelse, at sæberne er rene bakteriebomber. Jacob Sørensen afviser dog, at det er en grund til at bruge den flydende håndsæbe.

»Det er en skrøne, at faste håndsæber er fyldt med bakterier. Det er kun en meget lille procentdel af bakterier, der kan overleve på håndsæben, og det har ingen betydning for sundheden i hjemmet. I virkeligheden er der langt flere bakterier på toppen af flydende sæber, som man trykker ned før hver håndvask, eller på vandhanen, som man slukker efter håndvasken, « fortæller han.

Anbefaling

Men hænderne skal jo vaskes, hvis man ikke vil gå rundt og være én stor bakteriefest. Informationscenter for Miljø og Sundhed anbefaler derfor, at man bruger en fast håndsæbe, som bærer Svanemærket. Svanemærket er forbrugernes garanti for, at produktet ikke alene er miljøvenligt, der stilles også krav til mængden af mulige sundhedsskadelige stoffer.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kartoflen er den sikreste fødevare

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Landsbyen Aidt vil ikke dø

Samvirke skrev i november sidste år, at 53 landsbyer vil dø i løbet af de næste 30 år. Blandt dem landsbyen aidt mellem århus og viborg. Men det vil borgerne i byen ikke finde sig i, og de har derfor holdt møde om byens fremtid
Af Bente Schmidt | 1. marts 2008

Aidt skal være et attraktivt sted for børn, og beboerne vil arrangere flere af de populære aktiviteter som fællesspisning og sommerfest. Det blev de enige om, da de holdt borgermøde 7. februar. Omkring 40 af Aidts 232 indbyggere mødte op, og de havde mange ideer og forslag til, hvordan byen kan blive mere attraktiv.

En ny legeplads, nyt tag på forsamlingshuset og »gadekærskaffe « var blandt forslagene. Byens borgere vil undersøge muligheden for at købe en grund centralt i byen og selv etablere en legeplads. Gerne med plads til bænke, borde og bålplads, så hele familien kan få glæde af stedet.

Også forsamlingshuset, der er byens nerve, trænger til en opgradering, og flere frivillige melder sig til at give en hånd med, når der senere på året skal lægges nyt tag på forsamlingshuset.

AIDT TRODSER SAMVIRKES FORUSIGELSE.

I Samvirkes tema om landsbyer i november sidste år erklæres Aidts status som landsby for død 21. december 2010. Men beboerne er enige om, at der er meget at være stolte af i Aidt, og de vil værne om det fællesskab og engagement, der findes i byen. Derfor tror de ikke på Samvirkes dystre forudsigelse om deres bys skæbne.

»Der bor mange børnefamilier i Aidt, og så ligger byen centralt i forhold til større byer som Viborg, Randers, Silkeborg og Århus,« siger Rikke Mørup, der er formand for borgerforeningen.

Hun er derfor overbevist om, at Aidt også i fremtiden vil have status som landsby. Ligesom flere af deltagerne til aftenens møde peger hun på, at kommunen for nylig har udstykket 15 store grunde, hvor det er tilladt at have mindre erhverv samt holde heste. Grundene er alle solgt, og byens nye tilflyttere er primært børnefamilier, der forhåbentlig kan være med til at skabe liv i byen.

NÅR IDYLLEN DRUKNER I SKRAMMEL.

Ankommer man til Aidt med bus, bliver man sat af ved den smukke landsbykirke. Vejen fra kirken til forsamlingshuset går forbi det idylliske gadekær. Her er smukt og stemningsfyldt, men så stopper idyllen også. Længere nede ad vejen ligger et nedlagt landbrug. Staldbygningen ligger helt ud til fortovet, og i vinduerne står gammel elektronik stablet op. Rundt om bygningen flyder der med brugte biler og skrammel. Det fremmer ikke landsbyidyllen, og det ved deltagerne på borgermødet godt.

»Det ligner en svinesti, og det giver et dårligt indtryk af vores by,« siger en beboer. Han ønsker, at der bliver gjort noget ved øde og forsømte huse.

Og det er relevant. Eksperter har over for Samvirke, i temaet om landsbyer, påpeget, at misligholdte huse eller arealer omkring husene, der flyder med skrot, kan give en landsby dødsstødet. Flere beboere ønsker ny belægning på fortove og veje. Det skal sammen med oprydning rundt om husene give byens udseende et løft.

NØDVENDIGT MED HJÆLP FRA KOMMUNEN.

Borgerne i Aidt tager aktivt del i deres by. Sidste gang der blev afholdt fællesspisning i forsamlingshuset, bakkede mere end 90 mennesker op om arrangementet. På aftenens møde er det heller ikke svært at finde frivillige, der skal undersøge, hvor mange af byens beboere der er interesserede i at få installeret fibernet.

Borgerne er enige om, at Aidt også i fremtiden skal være et attraktivt sted for børn at vokse op. Men for at gøre byen børnevenlig er der brug for hjælp fra kommunen. Borgerne vil have forbedrede forhold for cyklister, fartdæmpning i byen og en cykelsti fra Aidt til Thorsø, hvor byens børn går i skole. »Børnene har en kilometer til skole, og mange af dem cykler. Men de skal over en mindre bakke, og modkørende kan ikke se dem. Desværre er der mange bilister, der ikke holder fartbegrænsningerne, og det skal vi have gjort noget ved« siger Claus Mørup.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Lækkersultne turister

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Nyt økomærke fra EU

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Vidste du...

1. marts 2008