Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan testede vi elbranchen

Af Mette Iversen og Jacob Sejer Pedersen | 1. marts 2008

BYGGEMARKEDER: 
Samvirke bad firmaet Kildeinfo om at besøge fem Silvan-butikker og fem Bauhaus-butikker fordelt over hele landet.

Kildeinfo-medarbejderen præsenterede sig som gør det selv person og søgte råd om at trække kabler til stikkontakter hjemme i sin stue for bagefter at få en autoriseret installatør til at samle kablerne i stikkontakter. Det er ulovligt selv at udføre dette arbejde, og byggemarkederne har pligt til at oplyse kunden om det. 

Kildeinfo har blandt andet specialiseret sig i mystery-shopping, hvor firmaets medarbejdere under dække af at være almindelige kunder observerer, hvordan en butiks medarbejdere agerer.

DUMPET

SILVAN, FISKETORVET, KØBENHAVN:
Sælger reagerede ikke på, at kunden ville lave en ulovlig installation. Direkte adspurgt vidste han ikke noget om det. En anden sælger trådte til og fortalte, at det er ulovligt.

SILVAN, AALBORG: 
Kunden var i kontakt med tre medarbejdere, der ingenting vidste om hverken materialer eller lovlighed. »Ring til en elektriker,« sagde de.

SILVAN, ÅRHUS C: 
Sælgeren reagerede ikke på gør det selv planerne. Silvan-medarbejder: »Det er ikke ulovligt og ret nemt, hvis man har lidt teknik i hænderne.«+

SILVAN, ROSKILDE: 
Ingen reaktion på, at kunden vil lave ulovligt gør det selv arbejde. På det direkte spørgsmål, om det er lovligt, er svaret: »Jeg er jo ikke elektriker, så det ved jeg ikke.«

BAUHAUS, CITY 2, TAASTRUP:
Sælger reagerede ikke på kundens ulovlige intentioner. »Ja da, det er det,« er svaret, da kunden spurgte, om det er lovligt.

BAUHAUS, ODENSE: 
»Du må gerne trække kablerne, men ikke selv tilslutte dem,« sagde medarbejderen.

BAUHAUS, VIBY: 
»Det er ikke ulovligt. Det kan du sagtens selv,« siger sælgeren, da han hører, at kunden vil lave installationen selv.

BAUHAUS, TILST: 
Medarbejderen rådgiver om, hvordan opgaven skal gribes an, og viser materialer frem. Da han bliver spurgt direkte, om det er lovligt at lave det selv, siger han: »Det er ulovligt, og du skal helst have en installatør til det. Men det kan godt selv laves.«

BESTÅET

SILVAN, ODENSE:
»Du må ikke lave el selv,« sagde medarbejderen med det samme.

BAUHAUS, AALBORG:
Sælger: »Jeg kan ikke forhindre dig i at købe det, men det er en god investering at få det lavet ordentligt. Jeg vil kraftigt opfordre dig til at kontakte en elinstallatør.«

Læs som PDF:

Artikel side 1


Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens E-Nummer E322

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Fagfolk rådgiver ulovligt

Når du henvender dig til en salgsmedarbejder i et byggemarked eller en autoriseret elinstallatør, risikerer du at komme i hænderne på fagfolk, der enten ikke kender eller ser stort på loven
Af Mette Iversen og Jacob Sejer Pedersen | 1. marts 2008

Går du ind i et byggemarked og beder om råd til at udføre ulovligt gør det selv elarbejde, er den gennemgående reaktion hos salgsmedarbejderne i Silvan og Bauhaus straks at rådgive dig om valg af materialer. Det viser Samvirkes undersøgelse, hvor vi sendte en fiktiv kunde ind i ti Silvan- og Bauhaus-byggemarkeder.

Kun to ud af ti steder frarådede salgsmedarbejderen, at undercoverkunden selv leger installatør, og påpeger at det efter loven kun er autoriserede installatører, der må løse opgaven. Meget tyder altså på, at du skal gøre dit hjemmearbejde og selv have styr på lovgivningen, hvis du vil være sikker på at følge reglerne. Det er nemlig langtfra alle professionelle i elbranchen, der holder sig til, endsige kender, loven.

I Silvan og Bauhaus var det først, da medarbejderne blev direkte spurgt, at nogle få af dem oplyste, at kunden var på vej til at overtræde loven. Og flere mente sig sikre på, at enhver frit kan trække kablerne i hjemmet. »Ja, det er fuldt lovligt,« lød det fra en Silvan-medarbejder.

DYBT BEKLAGELIGT.

Det er ifølge Steen Søgaard, der er inspektør i Sikkerhedsstyrelsen, meget uheldigt.

»De burde med det samme vide, at det er ulovligt. Vi har dem på kurser og deler pjecer ud, hvor det tydeligt fremgår. Det er altså ret banalt det her,« siger han.

Men en ting er uvidenhed. Noget andet er de medarbejdere, der godt ved, at det er ulovligt selv at trække kabler hjemme i parcelhuset. Og som alligevel råder folk til at gøre det selv. I to tilfælde vidste sælgeren udmærket, at private ikke må trække kabler, men bemærkede, at det sagtens kunne gøres på amatørvis.

»De gør det mod bedre vidende. Det er uacceptabel og dybt beklageligt,« mener Steen Søgaard.

Samvirke testede også 10 elinstallatører og bad som fiktiv kunde installatøren om at forbinde de kabler, som kunden på ulovlig vis havde trukket i sin stue.

Autoriserede installatører må ikke godkende eller færdiggøre elarbejde, som ikke er udført af en fagmand, men samtlige ti elinstallatører indviligede uden tøven at påtage sig opgaven. Nogle enkelte betingede sig dog at få lov til at levere kontakterne for at færdiggøre det ulovlige amatørarbejde.

»Det er så simpelt, at enhver elinstallatør bør vide det. Jeg havde regnet med, at en del ville sige ja for at tjene pengene. Men at alle ti siger ja det overrasker mig,« siger Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen.

TJEK DIN EL

På Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde et eltjekskema, der hjælper dig med at gennemgå dit hjem for mulige elfælder. Er du i tvivl, om dit hjems el er i orden, kan du også få et eltjek hos en elinstallatør. Kig på www.sik.dk

Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Spis kedeligt, så spiser du ikke for meget

Befri din hverdag for ambitioner om at lave verdens bedste og flotteste mad. Så bliver det lettere at spise sundt
Af Inger Abildgaard | Foto: Jes Buusmann | 1. marts 2008
ske
Ydmyg mad kan få dig til at spise mindre og tabe dig

Spis husmandskost og bliv slank, spis havregrød, kartofler, rugbrød og kål

Spis kedeligt. Spis havregrød, kartofler, rugbrød, kål og kun en lille smule fisk eller kød. Djærv og jævn mad, som landbrugets husmænd levede af for 50 år siden.

Det er ernæringsekspert Per Brændgaards madråd til dem, der gerne vil tabe sig.

Der er noget rigtigt i det gamle ordsprog om, at sult er det bedste krydderi, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, der også bringer et andet og glemt mundheld op til overfladen: »Spis ikke, til du er mæt, men spis, til du ikke længere er sulten.«

Vi spiser ikke for fedt, vi spiser for meget

Danskerne er blevet gode til at undgå fed mad. Det kan man læse af tabellerne i de store landsdækkende kostundersøgelser fra Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning og Fødevaredirektoratet).

Alligevel bliver vi federe. Sandsynligvis spiser vi alt for meget, mener Per Brændgaard, der har erfaring som vejleder for mennesker, der gerne vil tabe sig.

»Mange tror fejlagtigt, at de må spise hele tiden, for ellers falder stofskiftet, og forbrændingen går trægere. Det er en sejlivet teori, fordi den spiller så godt sammen med lysten til at spise, som vi mennesker har nærmest hele tiden.

Du kan fordele din mad på seks måltider i stedet for tre. Du bliver dermed ikke så sulten mellem hovedmåltiderne, at du kommer til at proppe dig. Men problemet med mellemåltider er ofte, at vi spiser mellemmåltider uden at gøre hovedmåltiderne tilsvarende mindre, og så tager vi på. Vi har ikke forstået, at hovedmåltidet skal blive mindre, når mellemmåltiderne øges,« siger han.

Flot mad kan føre til overvægt

»Parolen, at mad skal være så afvekslende og velsmagende som muligt, er en stor fare.«

Det sagde Danmarkshistoriens første sundhedsapostel, Mikkel Hindhede. Per Brændgaard giver ham ret. Når vi har præsteret længe i køkkenet for at frembringe fantastisk hverdagsmad og flere retter, kommer vi måske til at spise for meget. Tager vi derimod en aften med grød, er risikoen mindre.

Den spartanske Mikkel Hindhede, landmandssøn fra Vestjylland, tog i 1888 den fineste medicinske embedseksamen, der var set i over 30 år. Mikkel Hindhede gjorde op med tidens herskende teori, der anbefalede rigelige mængder af kød, mælk og æg. Han forsvarede med næsten religiøs ildhu sin barndoms grød, brød og kartofler. Hans knaphedsideologi passede ideelt til behovet for at brødføde en voksende, forarmet arbejderklasse, og Hindhede fik regeringens opbakning.

Hindhedes æra kom til at kaste lange grå skygger ind over den officielle husholdingspolitik i mange årtier. Ikke mindst den offentlige bespisning blev influeret af forkærligheden for margarine og kornprodukter og lider stadig under det hvidkitlede nøjsomhedsspøgelse. Men Hindhedes minimalisme dur alligevel, hvis vi vil undgå nogle af de livsstilssygdomme, vi i dag må slås med, mener Per Brændgaard.

Impulser og indtryk på tallerkenen får os til at spise selv om vi er mætte

Vi skal ikke lave vores hverdagsmad så festlig som muligt. Tværtimod. Måske skal vi nøjes med, at mad bare skal smage godt nok, mener Per Brændgaard.

»Variation i mad bliver nemt et tveægget sværd. Variation, former og farver får os til at spise større mængder og driver kalorieindtagelsen op, mens det modsatte, sensorisk monotoni i det enkelte måltid, holder det samlede kalorieindtag nede,« siger han. Vi spiser og spiser fra den lækre buffet, vi stopper ikke selv om vi bliver mætte, fordi vi hele tiden får impulser til at spise mere.

Lær at spise minimalistisk

Her er Per Brændgaards tip til at spise minimalistisk i hverdagen

  • Spis din varme mad i kantinen om dagn, og tag et par rugbrødsmadder om aftenen
  • Spis "morgenmad" om aftenen. Spis for eksempel havrefras eller havregryn med mælk
  • Tag en ugentlig grøddag
  • Skru ned for kødet og op for kartoflerne
  • Spis krydrede kålretter

 

 

 

HAVREGRYN ER KULTUR.

Havregryn er valset, hel havre. Produktet blev oprindeligt fremstillet til at lave havregrød af, men mange foretrækker at spise rå havregryn med mælk og ofte enten sukker eller rosiner.

Det hævdes, at fremstilling af festsange og spisning af rå havregryn er de eneste ting, som er danskernes helt særlige bidrag til verdenskulturen.

Under alle omstændigheder er havregryn tilberedt eller rå et sundt og mættende fødemiddel.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

 

 

 

 

 

GROVE GRØNSAGER.

Der er mange, der ikke får nok af de grove grøntsager, for eksempel kål, i hverdagen.

Det er ellers til at få fat på. I vintermånederne bugner supermarkederne af forskellige typer af kål og andre grove grønsager.

Måske tænker du kun på hvidkålsrouletter eller kogt blomkål, når du tænker på kål. Men kål kan bruges i mange forskellige retter.

Kål smager godt i wokretter, men også i salater, hvor kålen er snittet fint det er godt til frokost og i madpakken i en lille plasticbeholder.
Kilde: Fødevarestyrelsen

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Buræg hitter

Antallet af buræg, der passerer kasseapparaterne, er vokset med 20 procent siden år 2000. Danskerne giver op, når det gælder dyrevelfærd, og tager i stedet de billigste æg.
Af Kristian Herlufsen | Illustration: Tomas Björnsson | 1. marts 2008
Buræg hitter
Danskerne kigger tilsyneladende mere på prisen end på dyrevelfærden, når de køber æg.

Vi vil have buræg

Salget af buræg i danske supermarkeder er vokset med lidt mere end 20 procent siden 2000. Det viser tal fra Danish Meat Association, der varetager kød- og fjerkræbranchens interesser.

Omsætningen af økologiske æg og skrabeæg også er steget, for vi spiser generelt flere æg end tidligere, men seks ud af ti æg på morgenbordene er stadig buræg. Produktionen af frilandsæg er i samme periode gået lidt tilbage.

Det stigende forbrug af buræg betyder, at hver dansker i gennemsnit sætter ti buræg mere til livs om året end i 2000, hvilket igen giver flere burhøns.

Burhøns lider

De såkaldte burhøns er de høns, der har det absolut mindst godt, siger Birte Lindstrøm Nielsen, der er forskningsleder på Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring på Forskningscenter Foulum:

»Burhøns mangler siddepinde og har ikke mulighed for at undslippe aggressive eller fjerpillende artsfæller. Samtidig er der ingen mulighed for støvbadning, hvilket er naturlig adfærd for hønerne.« 

Øko-æg er uoverskuelige

Stigningen i salget af buræg er sket i en periode, hvor danskerne ellers har taget økologi, specialøl og dyr chokolade til sig. Det er nemlig svært for forbrugerne at overskue, hvem det gavner at vælge de dyrere frilands- eller økologiske æg, mener Thyra Uth Thomsen, der er lektor i forbrugerforskning på Copenhagen Business School.

»Forbrugeren vælger ved køledisken og møder her et dilemma: Skal jeg være økonomisk rationel eller moralsk ansvarlig? Penge op af lommen er meget her og nu, hvorimod for eksempel dyrevelfærd, sundhed og økologi er konsekvenser længere ude i det fjerne.«

Butikkerne har et ansvar – for vores valg

Helt omvendt forholder det sig med mælk og grøntsager, hvor økologien er vokset voldsomt de seneste par år. Forældre har fået mange gode motiver til at vælge økologien.

»Man er en god forælder og tænker over, hvad ens børn spiser. Forbrugerne gør det, der giver mening, og ved mælk er der tydelige egoistiske motiver som sundhed og smag,« siger Thyra Uth Thomsen.

Det er sværere, når det gælder æg. Hun kender ingen store undersøgelser, der peger på, at økologiske æg er sundere, indeholder færre skadelige stoffer eller i det mindste smager bedre. Heller ikke de dyrevelfærdsmæssige motiver er nødvendigvis tydelige for forbrugerne, mener Thyra Uth Thomsen.

»Butikkerne har et ansvar for at påvirke motiverne til forbrugerens valg. Det kan være ved – som i mine børns fritidshjem – at tegne firkanter, der viser, hvor meget plads den enkelte høne har. Så er et argument for at fravælge buræg blevet meget tydeligt,« foreslår Thyra Uth Thomsen.

Hvad er et skrabet æg?

Navnene på de forskellige æggetyper – skrabeæg, fritgående og økologisk – kan være åbne for fortolkninger, der kan påvirke forbruget, og som ikke gør det nemmere at vælge buræg fra, mener Thomas Roland, der er landbrugspolitisk medarbejder i Forbrugerrådet.

»Ordet »Skrabeæg« lyder jo, som om hønsene har naturlige muligheder for udfoldelse. Det er en direkte henvisning til noget med velfærd og noget, der er godt – selv om hønsene primært kan gå på stengulv,« siger Thomas Roland.

Valget er ikke sort/hvidt

Er man som forbruger på jagt efter de æg, der er bedst for dyrevelfærden, er der ikke et valg, der entydigt er bedst. Thomas Roland peger på, at burhøns for eksempel færdes i flokke på oftest seks høner – godt nok i bur – men at størrelsen er naturlig i forhold til de flokke på op til 10.000 høns, der kan findes hos procenterne af skrabeæg og æg fra fritgående høns. Samtidig er det nemt at sikre besætningen mod sygdom.

Bur-, skrabe- og fritgående høns får næbbene trimmet, hvilket begrænser den naturlige fødesøgning. Det er forbudt at næbtrimme økologiske høns, hvilket medfører, at der oftere ses fjerpilning og kannibalisme blandt økologiske høns.

»Dødeligheden har gennem flere år været højest hos de økologiske producenter. Den er faldende nu,« siger Thomas Roland.

Burhøns skal i ”berigede bure”

Rent formelt er høns i bure forbudt i Danmark ifølge Dy- reværnsloven §6, stk. 1. Ønsker man at holde høns i bur til for eksempel at producere æg, kan man søge dispensation hos Fødevarestyrelsen, der uddeler tilladelse for fem år ad gangen.

For burhønsene er der dog forbedringer på vej. Fra 2012 skal alle producenter af buræg gå over til at holde høns i »berigede bure« – det vil sige bure, hvor der bliver mere plads til den enkelte høne, og hvor alle høns skal have adgang til støvbadning, rede og siddepind.

»Der sker en klar velfærdsmæssig forbedring med berigede bure. Spørgsmålet er, om velfærdsforbedringen i de berigede bure er stor nok, og hvorvidt muligheden for bedre sygdomsbeskyttelse opvejer de andre fordele ved ikke-bur produktionen – såsom at kunne bevæge sig frit,« siger Birte Lindstrøm Nielsen. 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tæt på en ulykke

Familien Bødker så godt, at lyset fra lamperne i stuen flimrede et øjeblik. Men det var deres næsebor, der først afslørede, at den var helt gal med villaens elinstallationer
Af Mette Iversen og Jacob Sejer Pedersen | 1. marts 2008

Trine og Robert Bødker havde lagt deres treårige søn i seng og fladede nu ud foran fjernsynet en fredag aften, da der pludseligt lugtede brændt. Parret havde omhyggeligt lukket døren ud til gangen for ikke at vække den sovende søn, og da de nu åbnede den for at identificere den ramme lugt, blev de mødt af en tæt røgsky i entreen.

Den blev tættere i nærheden af bryggerset lige ved siden af børneværelset og her fandt parret arnen til osen: Hjemmets eltavle.

»Selve eltavlen var brandvarm. Jeg skyndte mig at afbryde HFI-relæet, der skal slå al strøm fra. Men lamperne blev ved at lyse og tavlen ved med at være varm«, fortæller Trine Bødker på 35 år, der på det tidspunkt netop havde overtaget den hvide murstensvilla i Solrød strand sammen med sin mand Robert, og fortsætter:

»Jeg gik ikke i panik, men tænkte PIS, det bliver dyrt«.

Parret skyndte sig at åbne vinduet for at tynde ud i røgskyen og ringede til en elektrikerdøgnvagt, som var den eneste udvej en fredag aften ved midnat.

Elektrikeren ankom og afbrød strømmen i hele huset udvendigt for at få kølet installationerne ned, inden varmen blev til flammer.

Der viste sig at være en løs forbindelse i eltavlens ledninger, som havde udviklet så meget varme, at både ledninger og isoleringen var smeltet sammen i kassen. Elinstallatøren nåede frem inden ildebranden. Men parret måtte slippe omkring 8000 kroner for den akutte udrykning og en ny eltavle, som forsikringen ikke ville dække. Ejerskifteforsikringen betalte til gengæld et følgende tjek af installationerne i hele hytten og regningen på omkring 14.000 kroner for at få rettet op på den ulovlige el.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Over sundet

For 350 år siden blev grænsen mellem Danmark og Sverige flyttet fra Småland til Øresund. I dag er krig og fordomme mellem danskere og svenskere afløst af uvidenhed og ligegyldighed, skriver en dansk og en svensk journalist fra hver sin side af sundet
Af Søren Knudsen og Staffan Dahllöf | 1. februar 2008

Søren Knudsen, dansker:

SAMME FOLK, NY GRÆNSE.

I dag er storebror-lillebror-forholdet vendt. I halvfemserne blev den svenske krone nedskrevet, og vi danskere stod pludselig med 20 procent mere i hænderne, når vi skulle købe ind i Sverige. Så kunne vi for alvor købe fritidshuse, barnevogne og reservedele til bilen i Sverige for vores »Skånepesetas«.

LIGEGYLDIGHED TRUER.

Også danske pensionister er tiltrukket af Sverige. Sverige er suverænt det udland, hvor de fleste af dem foretrækker at bruge deres alderdom. Ældre Sagen meddelte i efteråret 2007, at 21.000 danskere nu får deres pension sendt til Sverige. En tredobling på bare to år.

UVIDENHED.

Efter 30 år i Sverige og som leder for universitetets

BESAT AF FORSKELLE.

Den svenske interesse for Danmark
kan til dels dokumenteres – i hvert fald i Skåne, hvor tilmeldingerne
til danske sprogkurser vokser. Sidste år havde Oplysningsforbundet
Folkuniversitetet, som er den største udbyder af kurser i Malmø, tæt på 30 kurser i dansk, plus distancekurser på nettet i at skrive dansk.

»Øresundseffekten er reel, broen har gjort en forskel. Nu stemmer folk med fødderne, de svenske jobsøgninger i Danmark er steget dramatisk,« siger ambassadør Tom Risdahl Jensen.

Og i turistverdenen er der ufortrødent salg i »hygge-Danmark«. Den officielle webside visitdenmark.com lokker med »varmen, den venlige atmosfære og den simple danske måde« på startsiden med et lille svensk flag.

Orvar Löfgren, professor i etnologi ved universitetet i Lund, har forsket i svensk-danske forhold i Øresundsregionen. Han synes, vi skal være forsigtige med at lægge for meget i, hvad svenskere og danskere mener om hinanden.

»Man havner utroligt nemt i klichéer. Og opdager ikke, at der kan være mange andre faktorer end de rent nationale, som forklarer, hvad folk gør, eller hvilke forestillinger de har om hinanden. Mange
svenskere har for eksempel ikke deres eget billede af Danmark. Man kender kun København. Og så bliver man besat af forskelle. Det er jo ikke så sjovt at tale eller skrive om, hvor ens vi egentlig er,« siger han.

ARVEFJENDEN

26. februar 2008 er det 350 år siden, Roskildefreden blev underskrevet. Ved den lejlighed måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge plus områder i Norge til Sverige.

Grænsen mellem Danmark og Sverige blev flyttet fra Småland til Øresund. Senere danske forsøg på at vinde det tabte tilbage, slog fejl, ikke mindst fordi europæiske stormagter som Nederlandene, England og Frankrig ville det sådan. Kontrollen over Østersøen og Øresund med den givtige sundtold skulle ikke være på ét lands hænder, mente de.

Roskildefreden afsluttede blot en af de mange krige mellem Danmark og Sverige. Vi er faktisk de to nabolande, der har sloges mest med hinanden gennem historien. Først med afslutningen af den Store Nordiske Krig i 1720 sænkede freden sig. Både i

Danmark og Sverige markeres jubilæet med en række arrangementer - se liste med links på www.samvirke. dk





Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbreve - Desinformation om Svalbard

1. februar 2008

Lavst Riemann Hansen, København V:

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læserbrev - Præsteløn

1. februar 2008

Troels Tejlgaard, Hjortshøj:

Som kirkebogsførende sognepræst på landet læser jeg naturligvis det seneste Samvirkes artikler om en eventuelt adskillelse af staten og kirken med interesse. Enkelte udtryk har jeg fundet noget tendentiøse (de stakkels underkuede ateister og katolikker!), men stort set svarer det til min virkelighed. Dog undrer det mig, at der aldrig bliver spurgt om de famøse 40 procent af præstelønningen, som betales af staten. Hvorfor akkurat 40 procent, og hvor kommer de fra? Ved reformationen i 1536 stod man med et problem: Hvordan skal præsterne aflønnes? Man løste det ved, at der blev stillet en bondegård til rådighed for præsten. Hvad han kunne få ud af den gård, det var hans løn. Det gav store forskelle i aflønningen. Mit embede har været fedt: 150 tønder god østjysk muld.

Men i 1920'erne blev præstelønningerne lagt om til en mere ensartet udbetaling af månedsløn. Til gengæld inddrog staten de fleste af præstegårdsjorderne. Staten udstykkede for eks. »mine« 150 tønder land til husmandssteder. Til gengæld for den ekspropriering lovede staten at betale 40 procent af præsternes løn fremover. De 40 procent er altså simpelthen kompensation for statens »tyveri« af »min« østjyske muld!

Jeg kunne i Samvirkes artikler også godt have ønsket mig overgangen til elektronisk kirkebogsføring omtalt. Staten bestemte for otte år siden, at nu skulle kirkebøgerne lægges ind på pc. Staten betalte computere, installering og begynderkurser til de kirkebogsførende præster og kordegne. Det kunne, som andre af statens foretagender, ikke holdes inden for det budgetterede, hvorfor staten lavede ansættelsesstop for præster i en lang periode. Det vil sige, at ledige embeder i lange tider skulle passes af nabopræster. Gratis naturligvis. Og al senere brug, vedligeholdelse og uddannelse af nye brugere blev pålagt kirken at betale via kirkeskatten. Udgifterne til at lægge gamle kirkebøger ind på computeren? Gratis for staten: Præstens arbejde! Det store ekstra arbejde, som den nye navnelov medfører? Gratis for staten: Præstens arbejde! Så alt i alt: Staten tjener ganske godt på kirken. Og jeg selv kunne gerne »nøjes« med de kirkelige arbejdsfelter. Det er dem, jeg blev præst for.

Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk


Samvirke samvirke@fdb.dk

Fra lønningspose til Dankort

Sedler, checks og Dankort. Udviklingen er konstant gået i retning af mere smidige betalingsformer
Af Lars Aarup | 1. februar 2008

»Sådan er der så meget. På nær om torsdagen. Der er der så lidt,« lyder et gammelt mundheld med henvisning til den brune kuvert med ugelønnen, der kunne afhentes på mesters kontor hver torsdag efter fyraften.

Før 1960 var de fleste ansat på ugeløn, og det var ikke almindeligt, at man havde konto i en bank.

Det fortæller kontorchef i Finansrådet, Niels Crone Lyngkjær, der har været i bankvæsnet siden 1962.

»Nogle havde sparekassebog, hvor de satte det ind, de kunne undvære, men det var ikke almindeligt, at man havde lønkonto,« forklarer han.

Senere gik det bedre i Danmark. Der kom gang i økonomien, og kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Flere fik råd til at spare op, og det blev almindeligt at have en lønkonto.

»Dengang havde vi længe åbent om fredagen og om tirsdagen helt frem til klokken 18 for de mange, der efter arbejde skulle ned i banken og hæve penge,« siger Lyngkjær.

Men ønsket om et mere smart betalingsmiddel pressede sig på. Og checkhæftet blev efterhånden udbredt.

DANKORTET SLOG CHECKEN

. År for år steg forbruget af checks, og da check-økonomien var på sit højeste omkring 1980, blev der årligt udskrevet 280 millioner checks. Men det var en besværlig måde at udveksle værdier på. Alle checks skulle bogføres om natten, og hver morgen kl. 8.30 mødtes bankerne i Nationalbanken og udvekslede de fordringer, de havde på hinanden.

»Renten var høj dengang, så det gjaldt om ikke at komme for sent, så man mistede en rentedag,« fortæller Lyngkjær

I midten af 70'erne blev bankerne dog enige om at gå over til »dokumentløs checkclearing«, så checkene blot bliver elektronisk registreret i den bank, der modtager dem.

Med indførelsen af Dankortet i begyndelsen af 1980'erne aftog mængden af checks. I dag bliver der udskrevet 15-18 millioner om året.

Dankortet blev tilrettelagt efter amerikansk forbillede, men der skulle gå 10 år, før det blev en succes.

Man diskuterede meget, om Dankortet skulle være et kreditkort, men man besluttede sig for at lave et betalingskort, hvor de enkelte banker selv kan sætte et kreditloft for den enkelte kunde.

I begyndelsen blev kortet mest brugt til at betale beløb fra 200-300 kroner og op, men med tiden er det blevet mere normalt at betale selv meget små beløb med Dankortet.

Over de seneste 10 år er de samlede Dankort-betalinger mere end fordoblet og udgør nu omkring 15 procent af bruttonationalproduktet.



Læs som PDF:
Artikel side 1