Samvirke samvirke@fdb.dk

Nu kan du blæse på bøden

Ikke alle bøder er berettigede. Nu har vi Forbrugerklagenævnets ord for, at visse rudekuverter bare kan arkiveres lodret
Af Rie Jerichow | 2. september 2008

Hvad enten det drejer sig om en biblioteksbog, et lejet computerspil eller en videofilm, som er blevet afleveret i en dertil indrettet brevsprække uden for åbningstiden, så kan en bøde for manglende aflevering uden videre rives midt over. Den hænger man ikke på.

Sådan lyder afgørelsen i en sag, der var havnet i Forbrugerklagenævnet, efter at en kvinde havde nægtet at betale en regning på 625 kr. til sin lokale videoudlejning, som hævdede, at en lejefilm aldrig var blevet afleveret. Forbrugeren havde ikke kunnet overbevise videoudlejeren om det modsatte, og hun havde intet bevis, fordi brevsprækken ikke spyttede en kvittering ud, da filmen blev dumpet ind.

BUTIKKENS ANSVAR MED KVITTERING

Forbrugerklagenævnet understreger i sin afgørelse, at når videobutikken sætter en brevsprække op, så kunderne kan aflevere deres film uden for butikkens åbningstid, må det også være butikkens ansvar at udvikle et system, så kunderne modtager en kvittering.

»Afgørelsen gælder alle lejede effekter – også for biblioteker, hvor man kan aflevere dvd-film, computerspil og bøger i en særlig »postkasse« udenfor,« siger  Benedicte Federspiel, chefkonsulent i Forbrugerrådet.

»Sagen viser, at du som forbruger ikke skal acceptere en regning for en film, et spil eller andet, man har afleveret i en postkasse eller en brevsprække, som videobutikken eller biblioteket har sat op til det samme. Bevisbyrden i sådan en sag hviler ikke på dig, når du ikke har haft mulighed for at få en kvittering for din aflevering,« siger Benedicte Federspiel og tilføjer, at det i øvrigt er vigtigt, man husker at få en kvittering, hvis man afleverer filmen ved skranken.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi spiser for meget rødt kød

Vi elsker kød, men advarselslamperne blinker. Rødt kød forbindes med kræft, og snart vil de officielle kostanbefalinger måske fortælle os, at vi skal spare på lammekoteletterne, hakkedrengene og frikadellerne.
Af Inger Abildgaard | Foto: Jes Buusmann | 1. september 2008
kød
Rødt kød er kød fra dyr med fire ben, for eksempel okse-,grise- og lammekød

kræftforskere er opmærksomme på vores høje forbrug af kød

Hører du også til dem, der redder to-tre frikadeller over på din tallerken, når fadet sendes rundt? Så ligner du de fleste andre danskere. Kræftforskere forbinder det store forbrug af rødt kød med kræft. Betegnelsen rødt kød dækker over okse-, lamme-, hjorte- og grisekød, eller alt kød fra dyr med fire ben.

Vi skal helst halvere vores forbrug af rødt kød

De internationale forskere i World Cancer Reseach Fund anbefaler, at det gennemsnitlige indtag af rødt kød i en befolkningsgruppe er på 400 gram om ugen. Danske mænd spiser i gennemsnit 987 gram rødt kød og kødpålæg pr. uge, eller mere end dobbelt så meget som de 400 gram, og kan godt skære deres ugentlige forbrug ned med mere end en 500-grams pakke hakket oksekød. Danske kvinder ligger også for højt på 623 gram per uge.

Bacon og spegepølse udgør kræftrisiko, siger forskere

Internationale kræftforskere anbefaler i en rapport fra World Cancer Research Fund, at vi spiser højst 400 gram rødt kød om ugen. Saltet kød, røget kød og kemisk forarbejdet kød skal vi helst helt undgå. Så ud med både bacon, spegepølse og den lækre serranoskinke, hvis det står til de internationale forskere.

Både stegemutagener og nitratstoffer er under mistanke

Både stegemutagener og nitratstoffer er under mistanke i produkter som bacon, tørrede skinker og spegepølser, fortæller Anja Olsen, der er videnskabelig medarbejder i Kræftens Bekæmpelse.
"I kød, der er behandlet, før man køber det, altså røget og saltet kød og pålæg, er det muligvis nitratstofferne, der er de mest skadelige. I rødt kød findes for eksempel heterocykliske aminer, mutagene stoffer, der bliver dannet, når vi steger. Stegemutagener har længe været i fokus. Det gælder stadig, at man ikke skal stege sin frikadelle for hårdt.«

Kødets indhold af jern, og hvordan det omsættes i kroppen, er blandt de ting, forskerne diskuterer. Jern findes, ligesom stegemutagenerne, også i fjerkræ, men her er der ikke set den samme negative effekt som i det røde kød og forarbejdet kød.

Måske skyldes det, at de, der spiser kød fra fjerkræ, i det hele taget lever anderledes, måske er der andre skadelige stoffer i det røde og forarbejdede kød, som vi endnu ikke kender til, fortæller Anja Olsen.

Danske forsøgspersoner har deltaget i undersøgelserne

Vi har god grund til at tage advarslerne alvorligt, siger Anja Olsen.

»Forskerne bag rapporten er en international ekspertgruppe med de ypperste eksperter, der har lavet et dygtigt, kvalificeret og velunderbygget arbejde,« siger hun.

Anja Olsen fortæller, at ekspertgruppen i to omgange med 10 års mellemrum har gennemtrawlet al relevant litteratur, der sætter kræft i forbindelse med fødevarer. Studier lavet på europæere, herunder danskere, er en vigtig del af eksperternes konklusion i den del af rapporten, der handler om kød. Derfor kan vi i høj grad henføre rapportens konklusioner på os selv, mener hun.

Måske mindre kød i de næste officielle kostanbefalinger 

»Det er sandsynligt, at de nationale kostanbefalinger vil komme til at indeholde råd om at spise mindre rødt kød, når anbefalingerne på et tidspunkt skal revurderes i forhold til nye forskningsresultater, som de jævnligt bliver. Her er helt klart en rapport, som kan få indflydelse,« siger Anja Olsen.

At Kræftens Bekæmpelse ikke allerede nu prøver at få os til at skrue ned for kødforbruget, skyldes først og fremmest, at man ikke vil skabe forvirring, fortæller Anja Olsen. Budskabet skal lyde ens og præcist og standarder og mængder vejes på en guldvægt, så Kræftens Bekæmpelse ikke fortæller ét, og de officielle sundhedsmyndigheder noget andet. Derfor går et tungt apparat i gang, og mange kostkyndige er med til at trykke på knapperne, hver gang de officielle anbefalinger bliver justeret eller skrevet om.

Spis fuldkornsprodukter og frugt


»I stedet for at komme med direkte advarsler mod rødt kød og spegepølse lyder vores råd lige nu på, at man skal begrænse sit indtag af rødt kød, og så fortsætter vi med at udtale os positivt om fuldkornsprodukter og frugt,« siger Anja Olsen.

Ernæringsekspert Per Brændgaard foreslår at vi kigger på mængdeforholdet på vores tallerken, og spiser færre frikadeller og flere kartofler. Det er nemmere end at lægge kosten helt om.

Vi kan også ty til lyst kød, quorn og vegetabilske proteinkilder, for eksempel bælgfrugter, er de bedste alternativer til det røde kød. Soja er dog ikke godt. Det kan i for store mængder øge kvinders risiko for brystkræft, fortæller Per Brændgaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hurra for den digitale andelsbevægelse

Andelstanken lever og har det fint på nettet. For eksempel står en digital variant af andelsbevægelsen bag teknologier som Google, Amazon og Facebook
Af Claus Dahl, it-entreprenør og softwareudvikler | 1. september 2008

Andelsbevægelserne opstod i 1800-tallet af politiske og praktiske årsager. De ubemidlede andelshavere slog sig sammen for at få råd til at skabe sig en bedre levestandard, om det så var billigere købmandsvarer eller mere rentabel produktion, det handlede om. Der var to interesser at tilgodese: Fællesskabet skulle fungere, men den enkelte skulle også tro på, at fællesskabet var en fordel for ham.

Andelsprincipperne forsøger at veje de to hensyn op imod hinanden: Fællesskabet bliver tilgodeset med åbne foreninger for alle, der vil acceptere styreformen »én mand, én stemme«.

Den enkelte tilgodeses med sit udbytte efter indsats, for eksempel dividenden, da det ikke er andelsvirksomheden, der tjener pengene, men derimod andelshaverne selv.

På internettet har brugerne og udviklerne af nye programmer og teknologier været igennem et lignende dilemma. Teknologi har været og er dyrt. At lave for eksempel hjemmesider og søgemaskiner har krævet en dyr flåde af computere, som er blevet leveret af firmaer som IBM, HP og Sun. Og for at kunne bruge maskinerne til noget har brugerne oven i købet skullet betale dyre licenser for de programmer og styresystemer, der kører maskinerne.

Oprindeligt er meget af softwaren udviklet i universitetsmiljøer, hvor tanken bag har været vidensdeling og samarbejde. Ikke dyre licenser. Selve internettet, world wide web, og browseren er for eksempel opfundet af forskere og foræret væk som teknologier til vidensdeling.

Konflikten mellem det kommercielle og det fælles fik allerede for 25 år år siden programmøren Richard Stall Stallman til at forsøge at lave en gratis, vidensdelt erstatning for den kommercielle software. Stallman lavede ikke bare en gratis licens, men formulerede licensen efter en række principper for open source - »åben software« - der i forbløffende grad minder om andelsprincipperne.

Åben software beskytter fællesskabet: Åben software er tilgængelig for alle, men for at være med må man selv acceptere princippet om åben software. Hvis man forandrer åben software, er man forpligtet til at offentliggøre sine ændringer under samme åbne licens. Demokratiet i åben software ligger i, at det står enhver frit at lave sin egen version af et stykke software. Den skal bare udgives efter de samme principper.

Åben software beskytter også den enkelte: For at få åbenheden til at fungere må man ikke tjene penge på åben software. Ligesom andelsbevægelsen er den åbne software ikke i sig selv en vare, men et redskab, man må bruge til, hvad man ellers laver. Det er ikke de åbne projekter i sig selv, der skal tjene penge. Men det står enhver frit for at tjene penge ved at bruge åben software, så længe man lever op til licensen.

Richard Stallman ramte en effektiv balance mellem fællesskab og egeninteresse. Åben software-tankegangen og den åbne licens, GPL, har været medvirkende til udviklingen af rigtig meget ny software siden. I så stor grad, at vi uden den ikke ville have det internet, vi kender i dag.

For nok kræver det stadig en stor maskinpark at være en internetvirksomhed, men åben software har sænket prisen på at bygge webtjenester til en tiendedel eller en hundrededel.

Det betyder to ting: De små, idérige, men kapitalsvage, virksomheder kan også være med - så det er den gode idé, der vinder, og ikke bare den store pengepung. Det betyder også, at de mange webtjenester ikke behøver bede forbrugeren om penge - altså flere gratis tjenester. Uden åben software ingen Google og ingen Facebook. Andelstanken lever videre.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Piratradio - til lands, til vands og under jorden

Da Radio Mercur stod til søs på Øresund for 50 år siden, holdt reklameskuden sig flydende i fire år. Nu er landsdækkende, kommerciel radio tilladt, men foreløbig har hverken Sky Radio eller TV 2 Radio kunnet klare skærene
Af Jens Kerte | 1. september 2008

Det var en mørk og stormfuld nat. Midt ude på Øresund lå en lille båd og gyngede. Men ikke ret meget længere. Inde på kajen i Københavns frihavn gjorde en deling politifolk sig i al hemmelighed klar til at gå om bord i en af toldvæsenets kuttere og i ly af uvejret sejle ud og beslaglægge coasteren Lucky Star.

»Vi var alle bevæbnet med almindelig tjenestepistol. Jeg mener, at enkelte af kollegerne i udrykningsgruppen var udstyret med maskinpistol.«

Sådan skriver tidligere politibetjent Leif Myrhøj i sine personlige erindringer om den mediehistoriske aktion natten mellem 15. og 16. august 1962.

»Vi fik at vide, at et af flådens fartøjer ville være i nærheden, hvis vi ikke selv kunne klare entringen. Det lyder dramatisk med bevæbningen, men vi skulle jo borde et udenlandsk skib i internationalt farvand. Det var ikke sket i mands minde i kongeriget, så vi tog alle de forholdsregler, vi kunne.«

Tidligere på aftenen havde den unge ordensbetjent i al diskretion hentet to civilpersoner på et ubelyst gadehjørne i Vanløse. De var radioteknikere og indtog en nøgleposition i konfrontationen senere på morgenen straks efter snigløbet på det ombyggede fragtskib under libanesisk bekvemmelighedsflag.

»Min opgave var udelukkende at passe på de to mænd fra Danmarks Radio, og vi tre søgte og fandt rummet, hvor senderen var installeret. Krystallet blev pillet ud, og så var Radio Mercur død,« konstaterer Leif Myrhøj.

Piraterne om bord på Danmarks første reklamefinansierede radiostation havde siden 2. august 1958 udnyttet et hul i lovgivningen og mod alle odds klaret skærene i fire år. Nu sluttede eventyret. Udrykningsholdet fandt frem til besætningens kahyt og anholdt mandskabet på baggrund af en splinterny radiolov netop vedtaget af Folketinget. Den såkaldte Lex Mercur.

»Alt skete fredeligt og roligt, ingen modstand, bortset fra at kaptajnen protesterede. Der var tre-fire mand om bord, og i løbet af meget kort tid sad de nede i kabyssen og lavede morgenkaffe til os alle.«

FRA POPRADIO TIL RADIORAP.

Det er 50 år siden, at Radio Mercur udfordrede Statsradiofoniens monopol påradiospredning i Danmark og med sine opkvikkende ungdomsprogrammer indledte en revolution af den æterbårne underholdning.

Statsradiofonien skiftede hurtigt - i 1959 - navn til Danmarks Radio for at understrege positionen som landets elektroniske mediemonopol. Det bød på to støvede radioprogrammer og en enkelt fjernsynskanal. Men fremtiden så ikke lys ud for fremtidige, kommercielle radiostationer, da en slæbebåd hen på morgenstunden trak den slukørede piratsender ind til Tuborg Havn og et på forhånd tabt retsopgør. Fem måneder senere spillede Danmarks Radio ud med musikradioen P3, der still er going strong med pop, rock, pigtråd, rap og alle de andre knopskudte ungdomstakter.

I dag er det helt legalt at sende landsdækkende kommerciel radio på to dertil indrettede FM-frekvenser. Til gengæld er det både dyrt og svært. Licensen alene koster en tocifret millionformue om året, og konkurrencen om lytterne og reklamekuglerne er gevaldig. Det kan især Sky Radio og TV 2 Radio skrive under på. Begge gik de ned med flaget efter kort tid i luften. Førstnævnte holdt et par år, sidstnævnte et års tid indtil dette forå

Da Danmarks Radios monopol på landsdækkende radio endelig blev ophævet 15. november 2003 med lanceringen af blandt andet Radio 100 FM, markerede den licensfinansierede institution dagen med en helaftensudsendelse om Radio Mercur. Radio 100 FM blæser stadig derudad fra studierne på Rådhuspladsen i København. Som den første reklamekanal nogensinde overhalede stationen i august 2005 P3 med en større samlet lyttertid i hovedstadsområdet. Alligevel havdeRadio 100 FM ved udgangen af 2007 mistet 200 millioner kroner.

GUD FOR RADIO, HANDEL OG TYVERI.

Den ungdomsfikserede Radio Mercur havde taget Statsradiofonien på sengen, og piraternes hastigt stigende popularitet kom bag på alle. Siden radioens barndom og etableringen af Statsradiofonien i 1925 havde staten haft monopol på radiospredning i Danmark. Slut, færdig, punktum, troede myndighederne. Men de havde ikke taget højde for en opfindsom ungersvend som Peer Jansen, der 30 år senere sad med lyttebøfferne helt inde i højttaleren og fingerknipsede til tidens hit fra Radio Luxembourg.

Sådan en ville han også lave. Den fallerede kontorelev tunede under ferierejser sydpå også ind på USA's officielle propagandastation Voice of America. Fra dens transmissionsposition i rum sø om bord på et skib i Middelhavet omgik den lands lov og ret og bombarderede under den kolde krig især østblokken med alt godt fra Vesten. Pludselig stod forretningskonceptet klart for Peer Jansen: En reklamefinansieret, dansk ungdomsradio med masser af musik a la Radio Luxembourg optaget på magnetbånd i almindelige, landfaste studier, men transmitteret fra specialbyggede sendemaster på et fartøj forankret i internationalt farvand a la Voice of America. Den slags var ikke set før.

Snart allierede han sig med en jurastuderende fætter, en radioteknisk cykelsmed og en velhavende sølvhandler. De gav projektet navnet Radio Mercur opkaldt efter romernes gud for kommunikation, handel og tyveri. For nok havde statsinstitutionen monopol på at lave radio hertillands, men lovgivningen sagde intet om radiospredning fra et udenlandsk ind-registreret skib fast forankret i internationalt farvand såsom sejlrenden mellem Danmark og Sverige. Seks aftentimer lørdag 2. august 1958 frem til midnat kunne københavnerne for første gang stille ind på Radio Mercur og lytte til udsendelser som Guldbarrer ombord, Musik til opvasken, Aktuelt pladekvarter, Irmas ønskekoncert, Lise og Poul Rainau underholder og Den halvtolvte time med Freddy Albeck.

Alt sammen sponseret af blandt andre B&O og tilsat reklamer fra Toms Chokoladefabrik, Max Factor, Valash og Galle &Jessen m.fl. Afviklingen stod unge, talebegavede navne for som crooneren Pedro Biker, komponisten Hans Vangkilde og skuespilleren Per Wiking

LANDSDÆKKENDE PIRATER.

Poptakterne og reklamesloganerne bølgede snart ind over Øresunds kyster ved Sjælland og Skåne fra sendemasterne på Mercurs første transmissionsskib, Cheeta Mercur. Det fik senere selskab af det noget større Cheeta ll, som blev lagt i Storebælt ved Kattegat for at dække Fyn og en stor del af Jylland. Sådan blev piratradioen med ét næsten landsdækkende. Et mytteri blandt en håndfuld utilfredse kernemedarbejdere på Mercur og deres etablering af pirat-piratsenderen DCR, Danmarks Commercielle Radio, på skibet Lucky Star gik efter fire-fem måneder i sin mor igen i januar 1962. Både mandskab og nyindkøbt båd finansieret af den omdiskuterede bankmand Alex Brask Thomsen vendte tilbage til moderskibet. Resultatet blev endnu mere fuld fart frem for radioflåden Mercur

Politikerne rev sig i håret, men fandt til sidst ud af at lukke lækken i lovgivningen med en række skræddersyede paragraffer, som gjorde det strafbart at medvirke til uautoriseret radioproduktion. Den ny lov trådte i kraft ved midnat til 1. august 1962, og piraterne slukkede da også stationen på klokkeslæt. Men de valgte at poppe op igen 13. august og gik først helt til bunds ved politiaktionen to-tre døgn senere. På det tidspunkt havde stationens oprindelige idémand, Peer Jansen, allerede forladt skuden med en stor pose penge som 31-årig og slået sig ned på Mallorca.

FM MED SLAGSIDE.

Da TV 2's nye topboss, Per Mikael Jensen, og TV 2 Radios første direktør, den tidligere Venstrepolitiker Jens Rohde, sammen med nyindkøbte radiostjerner som Casper Christensen, Lars Hjortshøj og Lars Daneskov skruede op for charmen og den landsdækkende reklameradio 1. februar 2007, var humøret højt. Og projektet snart kørt i sænk.

Bossen forsvandt fra stationenaugust, direktøren fire måneder senere, og 1. maj i år opgav TV 2 Radio helt ævred og fyrede alle 56 medarbejdere. Da var flere af stjernerne allerede smuttet. Kanalen blev solgt til den europæiske medievirksomhed SBS, Scandinavian Broadcasting System, som ligger underdrejet angående brugen af den landsdækkende FM-frekvens på længere sigt.

Fast står det dog de næste seks år, at koncessionsafgiften til staten, som er afgiften for at få lov at sende radio, stadig er 23 millioner kroner om året, og at sendetilladelsen forpligter ejerne til årligt at bringe 1000 timers såkaldte public service-udsendelser i form af nyheder og alment oplysende magasinprogrammer.

Med P1, P2, P3 og P4 sidder Danmarks Radio tungt på de fire første af seks landsdækkende, jordbaserede radiokanaler. Oprindelig var det den nu lukkede Sky Radio, der i sommeren 2003 havde købt den femte kanal af staten på auktion for en afgift på 54 millioner kroner om året. Ved samme auktion fik Radio 100 FM hammerslag på den sjette landsdækkende radiokanal.

Nu planlægger politikerne at udbyde både en syvende og ottende og måske endnu flere pladser på FM-båndet til reklamefanfarer. Der er ellers ikke meget at trutte hurra for, mener kritikerne, så længe statens krav til de kommercielle radiostationer er tårnhøje sendeafgifter på den ene side og produktion af kostbare public serviceprogrammer på den anden.

INGEN DØDSTRUSLER, TAK.

Helt uden forbindelse til originalen genbrugte en radioentusiast i Thisted det meste af 1974 hver lørdag formiddag varemærket Radio Mercur til at sende musikprogrammer tilsat enkelte reklamer. Piratudsendelserne blev afviklet på en Philips kassettebåndoptager for at demonstrere, at det sagtens kunne lade sig gøre at drive kommerciel lokalradio i Danmark.

Andre radiofoniske piratpip lod sig høre i 1980'erne, men ellers var det først i forbindelse med beslutningen om rydningen af Ungdomshuset på Jagtvej 69 I København i fjor, at nogen igen trodsede den danske radiolov.

I et par måneder inden selve nedrivningen i marts 2007 barrikaderede Pirat Radio 69 sig dybt inde i Ungdomshuset. Derfra sendte aktivisterne punk, rock og reggae foruden indslag om den græske frihedskamp, oplæsning af Cirkeline for børn og alskens nyt om den tilstundende konfrontation med politiet. Den radioaktive gruppe ville dog ikke acceptere nedgørelse af bestemte personer eller grupper i æteren. »No Death Threats!« stod der på små sedler rundt om i undergrundsstudiet.

Pirat Radio 69 kunne aflyttes på både 101.8 MHz og på internettet, hvor omkring 300.000 radiokanaler fra hele kloden efterhånden byder sig til. Samtidig folder flere og flere radiostationer inklusive DR og Radio 100 FM sig ud med den digitale teknik, som hen ved halvanden million danskere nu har adgang til via de dertil indrettede DAB-radioer.

Mens Kulturministeriet, Telestyrelsen og politikerne for tiden bryder hovederne med udvidelse af radiolandskabet med endnu et par reklamekanaler, forestiller andre sig, at FM-båndet inden for den næste snes år er skrottet som håbløst forældet.

FLERE ARTIKLER OM RADIO




Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6
Samvirke samvirke@fdb.dk

Rigdom er en naturlov

Det kan undre, at det altid er de rige, der bliver rigere. Men nu har en amerikansk matematiker bevist, at der er tale om en naturlov, som også gælder for molekyler og hardware
Af Jan Skøt | 1. september 2008

For de fleste af os er rigdom noget, vi er tilskuere til. Vi ser til i undren, mens andre mennesker tilsyneladende tjener masser af penge næsten uden at gøre noget. Nogle af de rige ser endda ud til at tjene penge hurtigere, end de kan bruge dem, uanset hvor vildt de smider om sig med dem.

For os, der ikke har prøvet, kan det være svært at forstå, hvordan man bliver så rig som den russiske oliemilliardær Abramovitj, der jævnligt bygger endnu en lystyacht til milliarder af kroner.

Forklaringen er imidlertid en slags naturlov, som både gælder for de rigog også for molekyler i vores celler og såmænd også for hardwaren på internettet.

Den amerikanske forsker Raissa Dí- Souza, der arbejder både for Microsoft Research og University of California, har lavet både en matematisk beskrivelse af denne naturlov og et bevis for den.

»Det er først i de seneste 10 år, at vi har forstået, hvor udbredt det her er, og er begyndt at forske i noget, der viser sig at være generelle principper for naturen,« forklarer hun.

Iagttagelsen af, at de rige bliver rigere, er ikke ny. Allerede i Bibelen stod der: »For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skalselv det tages, som han har.« (Matt. kap. 25 v.29).

Den ungarske matematiker George Pólya lavede en mere præcis matematisk beskrivelse i 1926. Siden har andre matematikere, sociologer og biologer arbejdet med det. Blandt forskere er det blevet kaldt Matthæuseffekten efter Matthæusevangeliet, som sætningen står i.

Mere præcist handler det om, at rigdommen i et samfund næsten altid bliver fordelt på en bestemt måde: I den ene ende findes der en masse mennesker, der kun har lidt. Så er der et langt midterstykke, hvor folk blivestadig rigere, samtidig med at der bliver færre, jo rigere de bliver. Og i den yderste anden ende findes der nogle ganske få mennesker, der er uhyrligt rige.

Der kan være forskelle på, hvor skarp fordelingen er, men hvis man kigger på indbyggerne i en by, i Danmark eller hele verden, så vil rigdommen være fordelt efter dette princip.

PROTEINER OG BYER.

Matthæuseffekten gælder imidlertid for meget andet end rigdom. Det gælder for eksempel også for størrelsen og væksten af byer. Hvis vi kigger på de danske - eller alle verdens - byer, så er deres størrelse fordelt præcis efter denne regel.

Det gælder desuden for mere abstrakte ting som computernetværk. Her kigger man ikke på rigdom, men antallet af forbindelser fra et punkt i netværket til et andet. Her vil der altid være nogle få med mange forbindelser, mens langt de fleste kun vil have nogle få forbindelser.

Man har endda vist, at det gælder for så anderledes en verden som molekylerne i vores celler. Man har kortlagt alle aktive proteiner i bananfluens gener og fundet ud af, at de organiserer sig på samme måde. Langt de fleste proteiner har kun forbindelse til et eller to andre proteiner, mens nogle ganske få har forbindelser til mange af de andre proteiner. Det mærkelige ved denne regel er, at den gælder for så mange ekstremt forskellige områder - det er svært at fatte, hvorfor proteiners forbindelser og byers vækst tilsyneladende bliver styret af de samme regler

Raissa DíSouzas forklaring er, at systemerne er organiseret på en helt bestemt måde. De er alle netværk:

»Matthæuseffekten findes i alle den slags organiseringer, man kalder netværk, og de fungerer slet ikke efter for eksempel de statistiske regler, vi ellers kender,« forklarer hun til Samvirke.

I DíSouzas matematisk-videnskabelige verden er netværk noget lidt andet end det, vi normalt tænker på. Netværk er et system af selvstændige enheder, der har forbindelser til hinanden. Derfor er forbindelser mellem en gruppe mennesker et netværk, en by er et netværk, og selvfølgelig er et computernetværk et netværk. Men også proteinerne i vores celler er etnetværk, fordi alle proteinerne har forbindelser til hinanden. Og selvfølgelig indgår cellerne i vores hjerne i et netværk.

Der er flere hypoteser om, hvorfor netværk organiserer sig på denne måde. En af de mest accepterede hypoteser er, at de bliver mere robuste. Hvis en stump af netværket bliver fjernet, så vil skaden være begrænset for resten af netværket, hvis det er en af de mange fattige, der forsvinder. Det er kun, hvis en af de få rige - centrale - enheder med mange forbindelser bliver ramt, at hele netværket tager skade

Men DíSouza mener, at hun og hendes kolleger har gjort en anden hypotese mere aktuel: nemlig at der er tale om en form for optimering af netværket. Alle disse forskellige netværk fungerer nemlig bedre, hvis de er struktureret på den beskrevne måde.

Optimeringen opstår, fordi hvert enkelt element har en fordel af at handle sådan, at Matthæuseffekten opstår.

HVIS MAN VIL VÆRE RIG.

Det er lettere at forstå, hvis man overvejer et konkret eksempel som byers størrelse. Når vi ønsker at gøre noget i en by, har vi som regel flere byer at vælge imellem, og når vi vælger en, forsøger vi at gøre det bedste valg - vi optimerer vores personlige valg.

Hvis vi sammenligner to byer som Uggerløse - en lille landsby midt på Sjælland - og København, så er det let at se, at for næsten alle de ting, vi vil gøre, er det bedste valg København. Hvis vi søger et nyt sted at bo, så vil lave priser og landlig idyl måskegøre Uggerløse til det bedste valg. Men hvis vi søger arbejde, vil holde en konference, skal have en sjov aften, starte en uddannelse etc., så vil København stort set altid være det bedste valg.

Det samme gælder, hvis man vil være rig - så er det bedre at kontakte en med penge omkring sig. Hvis man er en computer, der gerne vil i kontakt med andre computere, så er det bedste at kontakte den computer, der har flest forbindelser

For DíSouza er denne nye forståelse af netværk et vigtigt redskab til at forstå andre lignende netværk og de fænomener i både naturen og vores samfund, der opstår som følge af dem.

Det særlige ved DíSouzas opdagelse er, at den gælder så mange forskellige områder fra byers og rigdoms vækst til molekyler i vores celler. Men det er også tankevækkende, at den beskriver en måde at styre, hvordan meget komplekse strukturer opstår ud fra et forholdsvis simpelt krav om at optimere.

Noget tyder på, at det netop er regler af denne type, der ligger bag strukturen i alt levende.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Myten om rødvin og ost

Af Merete Munk | 1. september 2008

Rødvin og ost er en god kombination, især dyr, gammel rødvin. Det er desværre en myte, idet ostens fedme ofte bedst balanceres af en syrerig hvidvin, ligesom de kraftige oste skal have kraftigt modspil, gerne portvin eller sherry. Videnskabelige forsøg har vist, at vinens pris ikke betyder noget for smagsoplevelsen, og skal man absolut drikke rødvin, så skal det være ung, kraftig vin, gerne på syrah-druen.

FLERE ARTIKLER OM VIN

Vin under hammeren

Læs som PDF:

Artikel side 1

Samvirke samvirke@fdb.dk

Luftalarm

Det kan være svært at genkende ingredienserne, men der kan også være positive overraskelser i luftens madpakker
Af Bente Schmidt | 1. september 2008

Endelig er flyet i luften, og ferien kan begynde. Rutineret styrer de smilende stewardesser deres vogne ned gennem den smalle midtergang, mens mad, glas og flasker deles ud til de forventningsfulde passagerer. Hvad skal vi have? For mange er maden fl yrejsens højdepunkt. Og med god grund, for det kan være en æstetisk oplevelse – men desværre også en blandet fornøjelse.

FRA LUKSUS TIL TRANSPORT.

Kabinepersonalet er ansat for at varetage sikkerheden om bord. Men ret tidligt fandt luftfartsselskaberne ud af, at når stewardesserne alligevel var med på turen, så kunne de lige så godt servicere passagererne med mad og drikke.

Da det at flyve endnu kun var de færreste beskåret, havde stewardesserne status på niveau med fotomodeller og popstjerner. Der var strenge krav til stewardessernes udseende, de skulle være ugifte, og de skulle mestre flere sprog. Hos Swissair var det i begyndelsen også stewardessen, der købte brød og skinke på vej til lufthavnen, som hun så senere serverede for passagererne.

Alex Skaarup blev ansat i SAS i 1979. Dengang var der meget prestige i både at være passager og arbejde om bord på fl yet.
På 1. klasse dækkede han op, som var det en restaurant, og menuen kunne bestå af ægte kaviar og dyr champagne.

»Dengang var det luksus at flyve. I dag er flyet bare et transportmiddel. Selv om maden stadig er god, så forventer
passagererne ikke den luksuriøse betjening længere. Mange bruger i stedet tiden til at få lidt arbejde fra hånden,« fortæller Alex Skaarup.
(Kilde: Bogen »Bag smilet« af Nellie Vierhout og Nan Rostock)

 

 

NYE TENDENSER.

Charterselskabet Thomas Cook Airlines Scandinavia (tidligere MyTravel) ændrede i foråret den mad, de serverer om bord. Der er kommet mere mad på bakkerne, og kvaliteten er højnet. Blandt andet leveres alt brød nu fra Lagkagehuset på Christianshavn, og pålægget er blevet økologisk og kommer fra Hanegal.

Informationschef i Thomas Cook Airlines Scandinavia,
Torben Andersen, siger: »Normalt fremstilles flymad på samlebånd i de store cateringfirmaer, men vi vil noget andet. Så vores mad kommer fra flere mindre firmaer og bliver så pakket i lufthavnen.«

Tilbagemeldinger fra passagererne viste, at de ville have økologi, og det er det, flyselskabet nu imødekommer.

Selskabet flyver både danske og svenske charterturister ud i verden, og der er forskel på, hvad gæsterne ønsker.

»Danskerne vil have kold mad til frokost. Sild, leverpostej og den slags, mens svenskerne forventer at få varm mad til frokost,« siger Torben Andersen.

 

 

VIDSTE DU, AT...

Piloterne ombord på et fly ikke må spise den samme mad. Derfor får kaptajnen og styrmanden altid forskellige retter. Det sker for at undgå, at piloterne begge bliver syge af en eventuel madforgiftning.

 



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6

Samvirke samvirke@fdb.dk

Europas oversete pyramider

I Bosnien er kræfter i gang med en omskrivning af verdenshistorien. Den bør nemlig omfatte, hvad man der anser for en af menneskehedens største og tidligste civilisationer. »Fup!« siger ekspert
Af Uffe Andersen | 1. september 2008

Semir Osmanagi´c kommer ned fra udgravningerne på Månepyramiden. Vi går indenfor i det, der engang var en almindelig garage, men nu er salgssted for souvenirs - og arnested for en moderne myte: Bosniens Pyramider.

Vi sætter os på nogle skamler, og konen kommer med en drik af forfriskende, let syrlig kirsebærsaft. På borde langs væggene står forskelligt nips. Små pyramider i træ, maskotter til bilvinduet, piber og vægure, hvor der på skiven står »Den Bosniske Pyramide - Visoko«. De billige mekanismers høje tikken er - ud over samtalen - det eneste, der høres her ved foden af højdedraget, som Osmanagi´c har omdøbt til Den Bosniske Månepyramide. Modellen for dét var oprindeligt Maya-folkets pyramider, som han har skrevet bøger om, og som skal have været helliget blandt andet Solen og Månen. Men i Den Bosniske Pyramidedal blev fundet hele fem »konstruktioner«: Solpyramiden, Månepyramiden, Kærlighedspyramiden, Dragepyramiden og Jordens Tempel. Indtil for tre år siden var de som tusinder andre højdedrag i Bosnien, men i dag stiller de tikkende souvenirure spørgsmålet: Hvornår blev de bygget?

Det hele begyndte i foråret 2005, da Semir Osmanagi´c - som da havde boet 15 år i USA, hvor han ejer et firma med 110 ansatte - kom på besøg i sit fødeland, Bosnien. Lederen af museet i Visoko, der ligger 30 km nordvest for Sarajevo, inviterede Osmanagi´c ud for at se resterne af den bosniske kongeby fra 1300-tallet på toppen af Viso´cica - det højdedrag, alle her nu kalder Solpyramiden.

»Da jeg fandt ud af, at Visoko-dalens høje ligger perfekt orienteret efter verdenshjørnerne, vidste jeg, at de ikke var naturlige, men menneskeskabte stenstrukturer, dækket af jord og vegetation. Når man først har set hundredvis af pyramider over hele verden, så skærper man sine sanser for dem,« forklarer Osmanagi´c.

Den 47-årige bosnisk-amerikaner har rejst Jorden tynd for at se pyramider. Både i Egypten, Peru, Mexico, Bolivia, Kina, Guatemala, Honduras, San Salvador, og han har skrevet flere bøger om pyramider, som er udgivet i USA, Tyrkiet, Bosnien, Estland og Kroatien.

»Vi håber at komme ind i pyramiden via de underjordiske gange. Vi er nu 150 meter inde, og der er ca. 2,5 kilometer til pyramiden - så med denne fart vil det tage os 10-15 år. Men hvis vi får flere penge, kan vi sætte minearbejdere og flere maskiner ind. Og det, vi finder, er et stort mysterium,« fortæller Osmanagi´c.

Blandt andet har man fundet sten med indridsninger, og i sommerens løb kommer to eksperter for at vurdere »tegnenes « alder og oprindelse. Men det, Osmanagi´c venter sig mest af, er en stump træ fundet i en af gangene.

»Vi har sendt prøver til kulstof-14-datering. Og hvis træet for eksempel er 5000 år gammelt, betyder det, at stenblokken med tegnene her også er det. Og hvis det er 12.000 år, betyder det, at nogen, som kunne skrive, var her for 12.000 år siden,« siger Osmanagi´c og indrømmer, at træet også kan være for eksempel 200 år gammelt.

PROFESSOR: »FUPPYRAMIDER«.

En af de vigtigste udgravninger er den nær Månepyramidens top. En meters penge nede i lerlaget støder man på rækker af flade, omtrent lige store og næsten-rektangulære sandsten af en håndsbreddes tykkelse. De danner terrasser, som Osmanagi´c siger - selv om han tror, det er en slags tilkørsel til toppen af pyramiden.

Her på østsiden går Månepyramiden nemlig over i andre højdedrag, mens dens sider mod nord, syd og vest er jævnt flade trekanter - som pyramiders - dækket af træer og tæt vegetation.

Nogle steder ligger der tættere på overfladen endnu en terrasse - denne gang af mindre, kakkelagtige sten.

»Var det den samme civilisation, der byggede pyramiderne og lagde den nederste terrasse med de store stenfliser - eller er det to civilisationer? Lagde den første den nederste terrasse, hvorefter der gik tusinder af år, hvor lerlaget blev dannet - og så kom en anden civilisation og lagde sin egen terrasse ovenpå?« spørger Osmanagi´c og svarer selv: »Vi ved det ikke.«

Han lader til at være blevet mere forsigtig efter sine første skråsikre udtalelser, som fik blandt andre professor dr. Enver Imamovi´c fra Sarajevos universitet op af stolen. Professor Imamovi´c er arkæolog, underviser i oldtidens civilisationer og skal på det felt være landets mest kompetente.

»Kun nogen, der intet ved om hverken menneskets, den geologiske eller klimatiske fortid kan udtale noget så tåbeligt, som at der her fandtes en højt udviklet civilisation.

Tiden, hvor pyramiderne skal være bygget, var i Europa istid, og menneskene levede i huler. De kendte ikke til metal, levede af jagt og klædte sig i skind fra vilde dyr. Hvordan skulle de kunne bygge pyramider - og det højere end dem i Egypten«, spørger Imamovi´c, der mener, at gangene stammer fra tidligere tiders guldudvinding. Han frygter, at resten af verden skal tro, at den officielle bosniske videnskab støtter teorien om pyramiderne. Man kan sige, at der blandt Bosniens videnskabsfolk bredte sig en angst for, at der til den aura af tragedie, som siden krigen i 90´erne har ligget over Bosnien, skulle komme et strøg af latterlighed. Derfor lægger de så tydeligt som muligt afstand mellem »pyramiderne« og sig selv som repræsentanter for det officielle Bosnien.

ET INDBRINGENDE TURISTMÅL.

Problemet er, at det officielle Bosnien langtfra er enigt med sig selv om, hvordan en pyramide på 220 meter - en tredjedel højere end verdens hidtil største pyramide, Kheopspyramiden i Giza i Egypten - skal håndteres.

»Sidste år besøgte den bosniske premierminister og det halve af hans regering pyramiderne. De støttede os enstemmigt og skriftligt og opfordrede alle ministerier til at bidrage økonomisk til os«.

Den Bosniske Solpyramidefond fik i 2005 50.000 Konvertible Mark (som Bosniens møntenhed hedder) af myndighederne, i 2006 og 2007 dobbelt så meget - i alt ca. 250.000 euro.

Osmanagi´c fortæller, at udgravningerne koster fire gange så meget hvert år, og at pengene mest kommer fra hans egen lomme. Men landets myndigheder burde have en helt anden tilgang til projektet, mener Osmanagi´c, for hver gang der har været indslag på tv om pyramiderne, kommer der flere turister dagen efter. 400.000 mennesker har allerede besøgt Visoko for at se pyramiderne. Og eftersom Osmanagi´c er overbevist om, at pyramiderne både har skjulte kamre og alt, hvad der ellers hører til, bør staten påtage sig udgifterne til udgravning, mener han. For det er en skudsikker investering:

»Hvis Egypten med 80 mio. mennesker og Mexico med 100 mio. kan leve af deres pyramider, så vil lille Bosnien kunne leve rigtig godt af sine. Det første år skulle man investere 4-5 procent af landets budget, men allerede samme år ville man få investeringen fem gange tilbage. Og i de følgende år ville der komme milliarder af dollars ind,« siger Osmanagi´c, der selv er lykkelig for at arbejde på »det vigtigste arkæologiske fund i verden«.

»Jeg håber, at om ti år vil hele landet stå sammen om projektet, og at Unesco vil have anerkendt det som vigtig del af Verdens Kulturarv. Men når profesionelle guider er ansat, og her kommer et par millioner turister om året, vil min rolle være udspillet. Så vil jeg tage ud for at udforske nogle andre mystiske steder: bunden af Stillehavet eller Centralamerikas jungle. Og jeg vil skrive nye bøger. Hvad jeg ikke vil, er at blive en slags administrator af stedet her. Min natur er noget andet.«


Samvirke samvirke@fdb.dk

Vis mig din skraldespand

Familien Fischer fra Valby lod os kigge et sted, hvor man normalt ikke lader gæsterne komme - i deres affald.
Af Signe Gry Braad og Lars Aarup | 1. september 2008
familie og skrald
Gitte og Lars Fischer sammen med deres to børn



I Valby bor Gitte og Lars Fischer sammen med deres to børn, Laurits på tre og lille Astrid på knap et halvt år. Vi har rodet i deres skraldespand for at finde ud af, hvad skraldet egentlig består af.

Til formålet bad vi affaldsekspert Claus Petersen fra konsulentfirmaet Econet om hjælp. Han gik i gang med at sprætte affaldsposerne op og sortere dem i ni forskellige kasser. 
Kildesortering hedder det, når man sorterer affaldet, inden det ryger til forbrændingen. Og hvis vi alle sammen var bedre til det, ville vi kunne reducere mængden af affald til forbrænding ganske betragteligt, forklarer Claus Petersen.

Det gemte skraldespanden

Farligt affald/problemaffald


I skraldespanden finder vi en tom deodorant. Den hører til i kassen med farligt affald, hvor også batterier, materialer fremstillet af PVC og så videre havner.
Husk: Det er vigtigt at huske at fjerne batterier fra cykellygter, legetøj og andre batteridrevne ting, før de ryger ud.

Glas

Der ligger også tomme glas til fødevarer i nogle af poserne. De skal smides i glascontaineren, selv om det er mad og ikke drikkevarer, der har været i.
Husk: Låget ikke skal med.

Uforarbejdede fødevarer 

Restaffald fra uforarbejdede fødevarer kan laves om til herlig gødning i baghaven. 
Det er affald som gulerodsskræller, bananen, der er blevet for brun. Et fyldt kaffefilter ryger også ned i kassen. Den smule papir, der er omkring, betyder intet.



Pap

Der er ikke så meget pap i familiens skraldespand, men der er dog en papkasse fra en GPS, som hverken er mast sammen eller tømt for det medfølgende plastic og papir.

Husk: Du må ikke smide dit pap i papircontaineren, men du må heller ikke smide alt pap til genbrug.
Det kan nemlig ikke genbruges, hvis det har været i direkte kontakt med fødevarer.
Du må for eksempel ikke smide dine pizzabakker i papcontaineren, de skal også til restaffald.



Metal

Metallåget til syltetøjsglasset skal i kassen med metalaffald. Det er også her, aluminiumsdåser og andre former for metal havner.



Elpærer

Der er ikke noget enkelt svar på, hvor familiens elpærer skal sendes hen. 
Der er nemlig stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer dem. 
Husk: Lavenergipærerne kan sorteres fra og afleveres på genbrugsstationen.

Elektronik

Alt elektronisk udstyr som kaffemaskiner, opladere, telefoner, brødristere og strygejern skal til genbrugsstationen. Her prøver man at sortere de ting fra, der kan genanvendes. 



Forarbejdede fødevarer
En halvfuld pakke bacontern skal sorteres. Baconen skal i kassen med rester fra forarbejdede fødevarer, og emballagen ryger i sækken med restaffald.

Husk: Man kan undgå  at smide mad ud ved kun at købe det, man skal bruge.




Plasticbeholdere

Der er også et par tomme shampooflasker og cremedåser i skraldespanden. De bliver sorteret fra og lagt i kassen med plast.
Husk: Shampooflasker og lignende kan godt bruges igen, det bliver til nyt plast, men de skal tømmes og vaskes, før du afleverer dem på genbrugsstationen.


Papir og aviser
Der ligger en del aviser i familiens skraldespand, og det er ikke godt. Gitte og Lars kan blive bedre til at sortere deres aviser fra.

Husk: Alt papir kan smides i den samme fraktion, både børnenes tegninger, dine regninger, aviser og reklamer og boner kan genanvendes. Papiraffald fylder meget i skraldespanden, og det betyder ekstra arbejde og ekstra vægt for skraldemanden.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens drue - Merlot

Den lille solsort eller den silkebløde kaldes druen i Bordeauxområdet, hvor verdens mest omtalte og højest estimerede Merlotvin skabes
Af Merete Munk | 1. september 2008

Den lille solsort eller den silkebløde kaldes druen i Bordeauxområdet, hvor verdens mest omtalte og højest estimerede Merlotvin skabes, nemlig Pétrus, kendt i Danmark som Peter Brixtoftes yndlingsvin. Druen modner tidligere end sin blandingspartner i Bordeaux - og mange andre steder på kloden, Cabernet Sauvignon, og den er med til at redde en årgang med sin saftige og frugtagtige fylde, hvis der er problemer for de øvrige druer på grund af tørke eller regn i høstperioden. Forskerne mener, at Merlotdruen er en efterkommer af den tredje Bordeauxdrue, Cabernet Franc. Vi har altid drukket meget vin på Merlotdruen her i Danmark. For eksempel i en af de første og største konsumvinsucceser, Tyreblod fra Ungarn, og her i vor moderne tid som Merlot fra Chile, gerne som Bag in Box.

MAD TIL VINEN

Merlotdruen er utrolig let at sætte mad til. Den er tilpas neutral til, at den ikke overdøver finere smagsnuancer, og lige så tilpas kødfuld, at den kan bære en pastasovs »med det hele«. Den går også fint til alle typer fisk. Merlotvin kan serveres afkølet.