Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens drue - Riesling

Vinentusiasten udfordres af dens hårfine balance mellem syre og sødme,der kalder mindelser om abrikoser, ananas eller stikkelsbær frem
Af Merete Munk | 1. august 2008

Rieslingdruen er at finde i verdensranglistens top fire sammen med Pinot Noir, Chardonnay og Cabernet Sauvignon.

Vinentusiasten udfordres af dens hårfine balance mellem syre og sødme, der kalder mindelser om abrikoser, ananas eller stikkelsbær frem.

Navnet stammer måske fra det tyske ord rieseln, der betyder at drysse. Det hentyder til vinstokken, som under visse forhold har problemer med at blomstre.

Riesling er en krydsning mellem Gouais Blanc fra Kroatien og en vilddrue krydset med Tramineren. Netop fra Tramineren kommer det parfumerede, blomsteragtige.

Man lægger sjældent Riesling på nye fade. Da man prøvede i begyndelsen af 1980'erne, var det ingen succes, den kniplingsfine sprødhed overdøves af vanilje. Gamle Rieslingvine kan få en duft af petroleum.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Nyfødt, fed og færdig

For meget chips og tv er ikke det eneste, der gør vores børn fede. Faktisk bliver nogle børn programmeret til fedme, inden de selv kan putte noget i munden, mener forskere
Af Birgitte Svennevig | 1. august 2008

Små tykke babyer er lækre og lige til at bide i. Fra vores urtilværelse er vores hjerner instinktivt kodet til at frydes over babydeller og runde, bløde barnearme, for de signalerer nemlig, at vores børn får mad nok, at de ikke er syge, og at der er noget at tære på, hvis jagten en dag skulle slå fejl.

Læs som PDF:

Artikel side 1

Artikel side 2

Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Fattigere på fem minutter

En tyv slipper af sted med at rippe et dankort. Men er det banken eller offeret, der skal betale regningen?
Af Signe Gry Braad | 1. august 2008

En augustaften gør en festivalgæst på Tønder Festivalen en ubehagelig opdagelse. Hans pung er væk. Han skynder sig at finde en politimand på pladsen, som tager imod anmeldelsen og hjælper ham med at spærre dankortet. På det tidspunkt er klokken 23.45. Senere viser det sig, at det kun fem minutter tidligere er lykkedes den langfingrede tyv at hæve 5000 kroner med kortet.

Da festivalgæsten kontakter sin bank, oplyser den, at han selv skal erstatte hele beløbet. Det er nemlig kommet frem, at festivalgæsten også havde et lille stykke pap, som han havde skrevet sin pinkode på, i pungen sammen med dankortet. Banken mener, at den uforsvarlige opførsel betyder, at festivalgæsten skal erstatte hele beløbet.

Festivalgæsten synes også selv, det er rimeligt, at han skal betale de 1200 kroner, som loven fastslår, forbrugeren skal betale, hvis misbruget af kortet er sket ved brug af pinkode. Han kan godt selv se, at det var fjollet at have koden i pungen.

Men han mener ikke, det kan være rigtigt, at han også hæfter for de resterende 3800 kroner, og han påpeger, at han var offer for professionelle tyve og desuden handlede korrekt og spærrede sit kort med det samme, han opdagede, det var væk.

Derfor anker han bankens krav til Pengeinstitutankenævnet. Nævnet fastslår, at festivalgæsten ganske rigtigt opførte sig uansvarligt ved at opbevare koden i pungen, men at det ikke kan bevises, at han handlede groft uforsvarligt ved for eksempel at gå fra sin taske i forbindelse med selve tyveriet. Festivalgæstens bank skal derfor erstatte de 3800 kroner.

VIL DU OGSÅ KLAGE. Er du også i tvivl, om din bank har handlet korrekt, så kan du henvende dig til Pengeinstitutankenævnet, som behandler klager over pengeinstitutter fra privatpersoner over for eksempel dårlig bankrådgivning, erstatningsansvar eller aktiehandel. Det koster 150 kroner, men hvis du får helt eller delvist medhold, får du pengene igen. På fanke.dk kan du få mere information om procedurerne og læse tidligere afgørelser.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Miljøministeren vil have styr på de tyske dåser

I februar skrev Samvirke om problemet med de mange sodavands- og øldåser, der flyder i det danske landskab. Nu er der måske en løsning på vej
Af Tekst: Signe Gry Braad | 1. august 2008

Miljøminister Troels Lund Poulsen har for nylig afholdt et møde med den tyske miljøminister, Sigmar Gabriel, hvor han har gjort klart, at det er tid til at finde en løsning på de godt 400 millioner dåser, der hvert år hentes hjem fra Tyskland, og som ender i skraldespanden eller i naturen. Delstaten Slesvig-Holsten har nemlig en særregel, som gør det muligt for danskere at købe øl og sodavand uden pant - til trods for at tyskerne har et pantsystem, der ligner vores.

Troels Lund Poulsen mener dog, det er for tidligt at sige, hvilke løsningsmuligheder der kan komme på tale mellem Danmark og den tyske miljøminister.

»Han kender problemstillingen allerede, og nu vil jeg give ham tid til at overveje, hvilke løsningsmodeller han vil være med på,« siger Troels Lund Poulsen.

Men det er ikke kun op til Sigmar Gabriel at ændre lovgivningen. I Tyskland har delstaterne stor autonomi, og grænsehandlen med dåserne sikrer cirka 1400 arbejdspladser i Slesvig-Holsten, som er en delstat, der er plaget af arbejdsløshed. Derfor er slesvig-holstenerne ikke interesserede i, at reglerne bliver ændret.

Ifølge Troels Lund Poulsen må man se på, hvilke EU-initiativer der kan komme på tale, hvis det ikke er muligt at få en løsning på plads mellem Tyskland og Danmark.



Læs som PDF:
Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Evig medvind på cykelstien

Et hjælpemiddel for handicappede og ældre. Sådan har de fleste hidtil set på elcyklen. Men fremover vil vi formentlig se mange flere danskere drøne rundt på cykelstierne med hjælpemotoren slået til
Af Tommy Heisz | 1. august 2008

Wow! Det er jo ligesom at have medvind hele tiden!« Hvis et bredt smil kunne cykle, så ville det nok ligne Erik Neland, da han hugger håndbremsen i efter en kort rundtur på parkeringspladsen foran cykelforretningen. Han har lige kørt de første meter på sin nyerhvervede elcykel.

Den 40-årige familiefar fra Frederikssund, der arbejder som ingeniør, har ellers ikke cyklet i mange år. Faktisk betegner han sig selv som lidt dovent anlagt, men da han for nylig læste om elcyklen, spærrede han øjnene op. Her var muligheden for at komme ud og bevæge sig, få noget frisk luft og samtidig erhverve sig et nyt stykke legetøj med noget spændende teknik. Lige noget for en ingeniør.

Elcyklen er forsynet med en lille hjælpemotor. Den aktiveres først, når man selv træder i pedalerne, så man slipper ikke helt for at arbejde. Hidtil har elcyklerne primært været forbeholdt handicappede og ældre. Men i cykelbranchen forventer man, at 2008 bliver året, hvor mange flere danskere vil få øjnene op for genvejen til evig medvind på cykelstierne.

Branchen skæver til Holland, hvor fænomenet er gået hen og blevet rigtig stort med omkring 10 procent af den samlede markedsandel, og håber på, at danskerne også vil være med på den elektriske bølge.


LOKKER DE UFRIVILLIGE CYKLISTER. Hos Dansk Cyklist Forbund har man også mærket en stigende interesse. Butikschef Allan Carstensen forventer, at man vil komme til at se flere elcykler i gadebilledet, om end han tvivler på, at det vil nå helt op på hollandsk niveau: »Det er særligt i den målgruppe, vi kalder de ufrivillige cyklister, at vi vil se det her vinde frem. Det er folk, der typisk bor ude i forstæderne og arbejder inde i byerne.

De vil egentlig helst køre bil, men er trætte af den tætte trafik og vanskelige parkeringsforhold. Tidligere har det måske været uoverkommeligt for dem at cykle på arbejde, fordi der var for langt, men med en elcykel bliver det pludselig til at have med at gøre.« Erik Neland har måttet lægge ryg til en del kommentarer, siden han anskaffede sig en elcykel. Mest fra folk, der selv motionerer ivrigt:

»De kan godt finde på at sige, at jeg da lige så godt bare kunne købe en knallert i stedet for. Men det, synes jeg ikke, er helt rigtigt. Med elcyklen kommer jeg ud at cykle dagligt, og det ville jeg altså ikke gøre, hvis jeg ikke havde hjælpemotoren.

På de få uger, jeg har haft den, kan jeg mærke, jeg er kommet i bedre form.«En undersøgelse fra Syddansk Universitet viste for nylig, at den motion, danskerne får gennem den daglige cykling, er faldet med 30 procent siden 1990, og at det årligt koster 1200 liv, at vi cykler mindre.

Når man vurderer, hvilke konsekvenser elcyklens fremmarch får for folkesundheden, må man holde det op mod, hvilke målgrupper, man regner med, kommer til at købe cyklen. Det giver sig selv, at det udelukkende er positivt at få de ufrivillige cyklister flyttet fra vejene til cykelstierne.


CYKELBRANCHEN KLAPPER. Rundt omkring i cykelbranchen er man ved at få øjnene op for potentialet i elcyklerne. De allermest optimistiske vurderer, at Danmark i løbet af få år kan nå hollandske højder, og at man på længere sigt måske endda vil se hjælpemotoren som fast tilbehør

på næsten alle cykler. Lidt som dynamolygten har været det førhen. Hvis den profeti bliver opfyldt, er der basis for, at idrætsforskerne på SDU kan udgive en endnu mere dyster rapport om 10 år fra nu.

Netop de manglende motionsegenskaber er da også en af grundene til, at Dansk Cyklist Forbund ikke klapper helt i takt med cykelbranchen, når snakken falder på elcykler: »Vi velkommer elcyklen for dem, der har et behov. Men man bør også virkelig spørge sig selv, om man har et behov.

Hvis man er omkring 40 år, ikke har nogen skavanker, og man i øvrigt ikke har ret langt til arbejde, så har man altså ikke brug for en hjælpemotor. Så er det bare op på cyklen,« siger Allan Carstensen.

Samtidig understreger han dog, at det udelukkende er positivt, hvis elcyklen kan hjælpe ikke-cyklister i gang ved at fungere som en slags trædesten på vej mod en almindelig cykel.


RISIKO FOR FLERE ULYKKER. Som Erik Neland konstaterede efter at have prøvet sin elcykel første gang, så føles det som at have kraftig medvind. Man skal bare træde let i pedalerne, og så suser man ellers af sted, som om det gik stejlt ned ad bakke.

Hos Rådet for Større Færdselssikkerhed er man ikke synderligt nervøse ved udsigten til flere elcyklister i trafikken. Hastigheden på 25 km/t. svarer nemlig til den, mange cyklister i forvejen kører rundt med i den tætte bytrafik.

Dog forventer rådet, at vi vil opleve ulykker: »Hver gang der kommer en ny type trafikanter, ser vi, at det fører ulykker med sig. De andre i trafikken skal lige vænne sig til, at de er der - det så vi blandt andet, dengang Knallert 45 kom frem,« siger Søren Troels Berg fra Rådet for Større Færdselssikkerhed.

Indtil videre kører der for få elcykler rundt på de danske veje og cykelstier, til at der føres statistik over antallet af ulykker. I politiets rapporter registreres de bare under den samlede betegnelse »cykler«, men det vil givetvis ændre sig, hvis der kommer flere af dem.

Erik Neland har ikke følt sig utryg ved at bevæge sig rundt i trafikken på sin nye elcykel. Til gængæld føler han sig ofte uovervindelig på bakkerne. Ofte tager han turen til byens stejleste stigning, hvor han stille og roligt klatrer til tops på sin nye cykel, uden at pulsen behøver komme helt i vejret. »Det er så fedt. Normalt bliver jeg jo forpustet, bare jeg skal gå op ad den bakke,« griner han.


SÅ MEGET KOSTER EN ELCYKEL. Erik Neland har betalt omkring 14.000 kroner for sin elcykel. For at få ordentlig kvalitet skal du regne med at lægge mindst 10.000-12.000 kroner Det skyldes, at batteriet alene koster 4000-5000 kroner. Branchen forventer, at priserne på lithiumbatterier den kommende tid vil falde med 10 procent om året, og det kommer også til at afspejle sig i prisen på elcykler.


SÅDAN FUNGERER ELCYKLEN. På elcyklen er monteret en lille hjælpemotor. Den hjælper først til, når du selv træder i pedalerne, og ved 25 km/t. giver den slip. Den lille hjælper får cyklen til at accelerere hurtigere og hjælper til med det tunge tråd på bakker og i modvind.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hun er da i hvert fald ikke undervægtig!

Det skulle et par hentydninger til, før Karina Hansen blev klar over, at hendes datter Mathilde var i farezonen for at blive overvægtig
Af Birgitte Svennevig | 1. august 2008

Da Karina Hansen har sin toårige datter med hos den praktiserende læge til sundhedstjek, siger han: »Du behøver i hvert fald ikke være bange for, at hun bliver undervægtig!«

»Og så sagde han ikke mere. Det kan jeg godt være lidt gal over i dag - jeg synes, han skulle have fortalt mig noget mere om, hvad det indebar.«

I dag er Mathilde lige knap fire år. Hun har aldrig været så rund, at hun måtte betegnes som overvægtig og slet ikke fed - men hun har hele tiden ligget på grænsen mellem normalvægtig og overvægtig.

»Da lægen første gang nævnte hendes vægt, blev jeg faktisk chokeret. Jeg har aldrig tænkt på hende som tyk. Hun er stor, ja, men hun er også høj, så jeg har bare altid opfattet hende som et stort barn,« husker Karina.

Senere blev hun kontaktet af en projektmedarbejder fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der tilbød alle børn født i 2004 et forebyggende besøg i hjemmet for at opdage eventuel overvægt så tidligt som muligt. Filosofien var og er, at jo tidligere man griber ind, jo nemmere er det at holde børnene fri af overvægt.

»Jeg sagde ja til tilbuddet, fordi det var en mulighed for et ekstra tjek af Mathilde, som ikke længere fik besøg af sundhedsplejersken. Igen viste det sig, at hun lå lige på grænsen - og igen blev jeg overrasket. Det havde jeg slet ikke ventet!«

Karina havde nu fået to hints om, at Mathilde var i fare for at blive overvægtig, og hun besluttede at handle. Målet er nu, at Mathilde ikke skal være overvægtig, når hun starter i skolen.

Sjældnere pizzA. »Da jeg var barn, blev jeg mobbet for at være tyk. Det skal hun ikke udsættes for«. Små ændringer i hverdagen har gjort, at Mathilde nu fjerner sig fra den kritiske grænse. Tre måneder efter projektmedarbejderens første besøg vejede hun det samme - men var også vokset et par cm i højden.

Da Samvirke besøger Karina og Mathilde i parcelhuset, som deles med kæresten Bo og lillesøster Mille, er klokken ni, og Mathilde sidder med en kop minimælk. Til morgenmad har hun fået havregryn med minimælk og lidt sukker på. Aftenen før stod den på frikadeller med kartofler og gulerødder.

Til frokost var der leverpostejmadder i børnehaven, der også serverede koldskål som mellemmåltid. Ellers er mellemmåltiderne derhjemme et æble, en gulerod, et stykke agurk eller andet frugt/grønt. I drikkeglasset er der vand eller nogle gange saftevand.

»Det sker stadig, at vi snupper en pizza til aftensmad, hvis det skal gå hurtigt. Men det er sjældnere end før. Vi er mere bevidste om, hvad vi spiser i dag,« siger Karina.

I dag er det også op på cyklen, når Mathilde skal i børnehave, eller der skal købes ind. Mathilde cykler selv nu - triller af sted ved siden af sin mor morgen og eftermiddag. Når hun kommer hjem fra børnehaven, er hovedreglen, at hun skal ud i haven og lege i stedet for at sidde inde.

Små ændringer - men ændringer, som har gjort, at Mathilde aldrig nåede op over grænsen og fik betegnelsen »overvægtig«.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

Kun 1000 cykelnøgler

Af khe | 1. juli 2008
Låser du din cykellås op med nøgle? Så er der en god sandsynlighed for, at du kan låse en anden cykel op, når du er klar til at cykle hjem fra stationen eller arbejdet. Varefakta stiller nemlig kun krav om 1000 forskellige kombinationsmuligheder, når det kommer til cykellåse – hvad enten låsen er med nøgle, tal- eller trykkombination.

Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Loyalitet betaler sig ikke

Spot benzintilbud og tank, når prisen er i bund - så tanker du på langt sigt billigere
Af Kristian Herlufsen | 1. juli 2008

Glem alt om gode rabatter og klingende mønt retur, når du betaler med kundekortet på benzinstationen. Evigt troskab til et enkelt olieselskab kan nemlig langtfra svare sig, viser Samvirkes beregninger. En benzinrabat fra ingenting og op til godt 200 kroner er, hvad kunderne kan få. Lave rabatsatser eller høje gebyrer tager hurtigt fordelene fra benzinkunder med loyalitetskort

»Der er ikke meget gensidighed i forholdet mellem bilisterne og benzinstationerne. Den rabat, som gives, er ikke særlig stor i forhold til de penge, kunderne bruger på brændstof,« siger Per Alkestrup, der er juridisk chef i FDM, om Samvirkes beregninger.

TIL FORHANDLING MED YX.

I eksemplet har vi brugt en husstand med en benzinbil, der kører 13,1 kilometer pr.liter og 20.000 kilometer hvert år - et forbrug, der koster næsten 18.000 kroner. Husstanden med dieselbil kører 25.000 årlige kilometer og 18,9 kilometer på literen. Denne husstandsforbrug koster knap 15.000 kroner.

Den største benzinrabat kan kunderfå med et Shell MasterCard - 202,50 kroner kommer retur, hvis du troligt tanker benzin til listepris hos Shell, hver gang tanken er tom. Rabatten er fast tre procent af det samlede brændstofbeløb, hvilket med en benzinpris på 11,61 kroner vil give over 500 kroner, men besparelsen spises op af et årsgebyr på 149 kroner og 15 kroner i fakturagebyr hver måned, kortet harværet brugt. Falder benzinprisen igen, falder rabatten også hos Shell. Har du et almindeligt kundekort, er rabatten183,12 kroner - men rabatten gælder kun i resten af 2008.

Hos de øvrige store selskaber får kunderne et beløb fra 40,82 kroner hos Statoil til 117,12 kroner hos Q8. Statoils tilbud på syv øre pr. liter gælder også, når der er priskrig - sådan er det ikke hos konkurrenterne. Hos YX skal man selv forhandle rabatten, og Samvirke fik som privatkundetilbudt alt mellem ingenting og otte øre pr. liter - det giver 122,08 kroner på et år.

OK giver ikke rabat til bilister med benzinkort, forklarer kommunikationschef Lene Bonde:

»Vi har vænnet folk til, at der ikke er rabat, hvis man køber på automaten -  til gengæld er vi lidt billigere. Den pris, alle kan se, er den, alle får.«

1,1 PROCENT I RABAT. På diesel er rabatterne typisk lidt større. Her er det Q8, der ligger i førertrøjen med en årlig rabat på 264,50 til en typisk bilist med dieselbil, lige efter kommer Statoil med godt 211 kroner og YX Energi med godt 198 kroner - hvis du altså kan forhandle dig til de 15 øre pr. liter, vi fik.

Shells MasterCarder her den dårligste løsning - et årligt køb af 1322 liter diesel giver 120,74 kroner retur. Falder prisen på diesel igen, bliver kortet en endnu dårligere forretning.

Ud af årets samlede brændstof køber rabatten på op til 1,1 procent for benzin og 1,8 procent for diesel, og det er så lidt, at det næsten er lige meget, mener Per Alkestrup:

»Ingen andre steder vil man få så lidt i rabat, og man kan i virkeligheden tjene flere penge, hvis man slår til, når benzinen er billig på en tankstation, man kører forbi.«

Per Alkestrup fortæller, at priskrigen er meget lokal, og at man derfor nogle dage kan spare op til en krone på benzin eller diesel.

»Det bedste råd er at tanke, når prisen er god. Der er ingen gylden fingerregel for, hvornår der er det bedste tidspunkt. Priskrigen kan svinge fra time til time,« siger Per Alkestrup.

Han peger dog på, at lørdag aften tit har budt på billig benzin. Og danskerne har lyst til billig benzin. FDM har de seneste måneder mærket stigende efterspørgsel på råd om økonomisk kørsel og mange flere besøgende på benzinpriser.dk, hvor bilister indberetter priser til glæde for medtrafikanterne.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Den sidste kongres

FDB's kongres vedtog en række ændringer - blandt andet blev Lasse Bolander valgt som formand og FDB fik ny struktur
Af Kristian Herlufsen | 1. juli 2008

»FDB har vigtige mærkesager, og vi skal blandt andet have holdninger til, hvordan vi som forbrugere kan handle mest fornuftigt klimamæssigt.«

Sådan sagde Lasse Bolander, som som afløser på posten som FDBs formand efter Ebbe Lundgaard. Lasse Bolander har tidligere blandt andet være koncernchef for det Berlingske Officin. På kongressen vedtog de 256 delegerede en række ændringer: Kongressen bliver afløst et landsråd bestående af 124 personer, der mødes mindst to gange om året. Bestyrelsen havde anbefalet, at butiksrådene blev omdøbt til medlemsråd, men den anbefaling fulgte kongressen ikke. Derimod blev det tilladt, at personer på over 70 kan opstille til poster i foreningen. Til gengæld bortfalder ordningen, hvor man kan få udbetalt sin andelskapital, når man fylder 70 år.

Årest initiativpris gik til butiksrådet ved SuperBrugsen i Solrød for det store arbejde med at sætte butikken i centrum. Butiksrådet har blandt andet arrangeret vinsmagning og cykelløb.

På fdb.dk kan man læse om kongressen og FDBs nye struktur.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Kongen af dårlig stil

Vi taler dårligt om den, men slipper den ikke. Ketchup er vor tids universalsmag. Og hvem skulle have troet, at den kom fra så fjerne egne som Kina og i begyndelsen slet ikke blev fremstillet af tomater?
Af Pia Olsen | Foto: Lisbeth Holten | 1. juli 2008
Ketchup

I en tid, hvor vi hylder kvalitet og feinschmeckeri, er ketchuppen den ukronede konge af dårlig stil. Ikke desto mindre findes den i næsten ethvert køleskab fra Nordsjælland til Sønderjylland. Det er en klassisk hverdagsvare, elsket af børn – og stærkt undervurderet af alle os andre.

Sætter man sig for at researche på ketchuppens historie, finder man hurtigt ud af, at den rangerer så lavt på prestigestigen, at ingen nogensinde har gidet skrive noget om produktet. Der findes ingen kogebøger, der i malende vendinger beskriver produktets herligheder, ingen interessante beskrivelser af den historiske produktudvikling, og ingen har hidtil gjort sig ulejlighed med at vende ketchuppens image fra dårligt til godt. Det skete jo for de gode gamle pommes frites, der var udskældt og foragtet, indtil de hjemmegjorte håndskårne versioner fik anerkendelse som tilbehør, selv til et godt stykke kød i de bedste hjem. Men næh nej, det er ikke sket for ketchuppen. Den er fortsat ude i kulden. Med denne artikel inviterer vi det gode gamle produkt ind i varmen og går på jagt efter dets oprindelse.    

Følger man ketchuppens blodrøde spor tilbage i tiden, ender man i Kina. Koe-chiap kaldte kineserne den fiskesovs, der senere blev til den velkendte tomatketchup. Kineserne brugte den sursøde fiskesovs til at dyppe i eller til at hælde ud over maden.

I løbet af 1700-tallet vandt sursød-princippet indpas i Europa. Europæerne begyndte at producere en slags sursød dyppelse eller sovs. Den blev ikke produceret på tomater, men på svampe, valnødder, østers og muslinger, som blev lagt i en lage af salt og eddike. Sursød sovs-princippet bevægede sig siden til USA, hvor man med inspiration fra det engelske og italienske køkken udviklede sin helt egen sursøde dyppelse, baseret på det, man havde mest af, nemlig tomater.

Den tomatketchup, som vi kender i dag, blev lanceret af en tysker, der boede i USA, Henry John Heinz. Hans version af tomatketchup kom på markedet i 1875. Og som de fleste af os ved, er det gået ret godt for hans ketchup. Heinz tomatketchup er i dag et af de mest populære produkter globalt.

Men det var ikke kun Henry John Heinz, der så muligheder i tomatplanten. Herhjemme i Danmark var en franskmand ved navn Jean Desiré Beauvais i 1850’erne også godt på vej mod at udvikle et ketchuplignende produkt. Jean Desiré Beauvais var bosat i Danmark og grundlagde firmaet Beauvais.

Tidligere senior produktchef i Beauvais, Palle Bo Sneum, fortæller, at Jean Desiré Beauvais var kok på forskellige skibe og formentlig derfor fattede interesse for, hvordan man konserverer mad. Han tog til Paris for at studere emnet. I Frankrig var man nemlig langt fremme på dette felt på grund af Napoleonskrigene, hvor den franske hær var blevet mødt med russernes »den brændte jords taktik«. Efterhånden som russerne trak sig tilbage, brændte de alle afgrøder, så den franske hær oplevede en katastrofal mangel på forsyninger. Den situation havde tilsyneladende motiveret franskmændene til at udvikle metoder til at konservere mad.

Da den unge 19-årige Jean Desiré Beauvais vendte tilbage til Danmark, startede han virksomheden Beauvais i Vangede tæt ved København.

»I starten producerede han varer som indkogte grøntsager og forloren skildpadde til flåden. Den første »ketchup«, som er produceret af Beauvais, har været en slags tomatpure. Og det har egentlig blot været en måde at konservere tomater på. Siden har tomatpureen udviklet sig, sandsynligvis også som en følge af den amerikanske form for ketchup. Vi har fundet opskrifter på ketchup fra omkring 1900, som er skrevet af Oskar Beauvais, som var søn af Jean Desiré Beauvais, og som overtog firmaet efter sin far«, fortæller Palle Bo Sneum.

KETCHUPPEN BLEV STILSIKKER.

Allerede kort tid efter, at Heinz havde fremstillet sine første flasker ketchup, bredte ketchupdillen sig i USA.

»Først i begyndelsen af 1900-tallet tog europæerne rigtig produktet til sig. I  Skandinavien var det først i løbet af 1950´erne,« siger administrerende direktør for Heinz i de nordiske lande Jan Kruise .

Den ketchup, som »rejste« fra Europa, var blot en simpel sursød dyppelse. Den vendte tilbage fra USA langt mere stilsikker og havde nu fået sin karakteristiske røde farve. Men på trods af sit forførende udseeende havnede den ikke på de danske middagsborde lige med det samme.  

»Først med efterkrigstidens amerikanisering blev ketchuppen for alvor populær herhjemme i Danmark. Alt amerikansk var jo vidunderligt i den periode, og det var også omkring 1950, vi fik vores første fastfood-restaurant. Den lå ved Rådhuspladsen. Her kunne man få nogle små, flade boller med en lille bøf og en klat ketchup – det var de første burgere,« siger madhistoriker Bi Skaarup. Hun fortæller, at selv om pølser og ketchup for mange af os er to sider af samme sag, så blev ketchup slet ikke brugt til pølser i starten.

»I begyndelsen markedsførte Beauvais ketchup som en slags krydderi. Det blev anbefalet, at man hældte det over sin makaroni, puttede det på sit smørrebrød og brugte det til andre traditionelle danske retter som medisterpølse og stegt flæsk. Det var først med hamburgerbølgen, at ketchuppen blev udbredt til fastfood,« siger Palle Bo Sneum.   

Amerikaniseringen, fastfood-madens udbredelse samt en øget købekraft banede vejen for ketchuppens udbredelse. Men ketchuppen smager også godt.

»Mad har fem grundsmage: Sur, sød, bitter, salt og umami (kødsmag). For at noget skal smage os, skal der helst være balance mellem de fem smage. I den sammenhæng er ketchup et genialt produkt, fordi det simpelthen har lidt af alle fem smage.
Derfor fungerer det godt som smagsforstærker til eksempelvis et lidt kedeligt spejlæg eller en gang biksemad, der mest smager af margarine. Og det er da helt sikkert også derfor, at ketchup fungerer så godt til fastfood, der jo ofte ikke smager af andet end salt og fedt,« forklarer Bi Skaarup.

MERE END TOMATER

. I dag er ketchup nok et af verdens mest markante symboler på globaliseringen. Den almindelige  turist vil få svært ved at finde et sted, hvor de ikke har ketchup.

»Heinz tomatketchup sælges i 150 lande verden over. Men der findes et par lande i Mellem- og Fjernøsten, som foretrækker sojasovs frem for ketchup,« siger Jan Kruise.

Beauvais mener, at ketchuppen vil bevare sin status som et populært produkt her i Danmark.

»Den klassiske Beauvais ketchup vil være mest populær, bare med mindre sukker og flere tomater,« siger Kent Lorentzen, der også spår den økologiske ketchup en stor fremtid.

Madhistoriker Bi Skaarup tror dog, at ketchuppen er på vej væk fra tomaterne.
»Man kan efterhånden få alle mulige slags ketchup med forskellige krydderier, og det ser jeg i virkeligheden som en udvikling, der går i retning af, at ketchup ikke kun handler om tomater. Relishprodukter er også ved at blive populære, og det er jo sødsur sovs, lavet på mange andre ting end tomater,« siger Bi Skaarup.

Det danske ketchupmarked er fordelt mellem en tredjedel Heinz tomatketchup, tredjedel Beauvais tomatketchup og 1/3 andre mindre kendte ketchupmærker. Beauvais er mest populær i Jylland, og Heinz er mest populær på Sjælland – og ingen af firmaerne kan forklare, hvorfor kunderne har fordelt sig sådan.