Samvirke samvirke@fdb.dk

Man skal lære at elske andre menneskers misundelse, interview med hypnotisøren Ali Hamann

Hypnotisøren Ali Hamann er en usvigelig elsker af succes og individets fri vilje. Man skal have power, ellers går man i stykker, siger han.
Af Inger Abildgaard | Foto: Jasper Carlberg | 1. marts 2008

Jeg sætter den virkelighed op, jeg selv vil have

Svend begynder dagen foran spejlet i badeværelset. Han konstaterer det altafgørende: Han kan se sig selv, ergo er han ikke død. Dagen er reddet. For 12 år siden efter en hjerneblødning besluttede han at blive 110 år, og Svend plejer at få sin vilje. »Jeg sætter den virkelighed op, jeg vil have,« siger han.

Svend Hamann blev til Ali Hamann i 1952. Ikke konverteret til en anden religion, slet ikke religiøs, men troende på sig selv, sit talent og den succes, han ville have. Ali med det nye plakatvenlige fornavn fik sin vilje. Det skete ikke uden modgang, han er blevet mødt med mistænkeliggørelse, har endda været dømt for voldtægt. Han har hele tiden fundet dommen uretfærdig, og hvad kommer alt andet ham ved? Folk må da tænke, hvad de vil.

Det rusker vildt over Langsøen. Gennem villaens kæmpevinduer mod vandet pakker uvejrsmørket stuen med flyglet og malerierne ind i forstemt dunkelhed. Sådan en dag søger man ikke ud mod vinduernes udsigt med det tårevædede Silkeborg på modsatte bred. Man søger ind i stuedybet. I tv-sofaen med saltbomberne inden for rækkevidde og Ude&Hjemmes opslåede programoversigt på sofabordet ligner han en efterladt familiefar omgivet af tavse, mørke rum, som to nu voksne døtre engang har fyldt med tumult, grin og klaverspil. Om hjørnet, gennem den næste stue, i spisekøkkenet har hans livsledsager, Lis, placeret sig med kaffen og hører måske en gang imellem Svend provokere, mens han taler med sin lave silkeborgdialekt. Hun er så vant til det.

Den dag ingen er misundelig på dig, er du et skravl

»Jeg er blevet et ikon,« siger han og fortæller ublu om sin succes, som han elsker  - også beviserne på den, adressen på Sølystvej, Lars von Trier-filmene, han har medvirket i, blandt andet »Riget« og »Epidemic« og tv-produktionen »Maraton« og om landstedet lidt nord for byen.

»Jeg har en lille antik Mercedes Cabriolet ude på gårdspladsen. En dag kommer der så en hen og siger, det var dog en dejlig Mercedes. Ja, siger jeg. Derfor har jeg også én til, én med tag. Jeg skal da ikke undskylde, måske arbejder jeg to-tre gange så meget som ham, der er misundelig. Du skal lære at elske andre menneskers misundelse. Den dag, ingen er misundelige på dig, er du et skravl,« fortæller han.

To et halvt års fængsel for voldtægt og voldtægtsforsøg

16. august 1983 blev Ali Hamann løsladt fra Statsfængslet Kjærshovedgård efter to års indespærring. To kvindelige klienter havde anmeldt ham for voldtægt og voldtægtsforsøg under behandlingen. Ali Hamann nægtede sig skyldig med henvisning til, at intime berøringer var en del af behandlingen for seksuelle problemer. Han fik en dom på to et halvt års fængsel. Bagefter installerede han et videokamera i klinikken. Han har aldrig følt sigsom en forbryder, så det er gået nemt, siger han og kalder de barrierer, der gennem tiderne er blevet lagt ned foran ham, for bagatelagtige.

»Min største fejl var, at jeg ikke fra begyndelsen havde en anstandsdame ligesom lægerne.«

Er to års fængsel bagatelagtigt?

»Først lød dommen på fem år, det ville jeg ikke finde mig i, og vi fik det sat ned til to et halvt år, hvor jeg fik læst en masse, som jeg ellers ikke ville nå, og holdt mig i form med gymnastik, hvad jeg ikke har gjort siden, fordi jeg ikke gider. Hvis du får ondt af dig selv, så er hele din tilværelse smuldret. Det var modgang, og hvad så, det er overstået, « siger han.

1,70 meter med sko, og hvad så?

Siden han var lille, har han vidst, at han ville hypnotisere. Han mærkede, at han havde talentet, de andre drenge, der prøvede, havde det ikke. Hans urokkelige tro på sig selv blev ikke fremelsket af en forgudende omverden. Han kom fra små kår og blev mobbet for sin højde, der aldrig har oversteget 1,70 med sko. Og hvad så?

»Kunne jeg klare det, kunne jeg også klare alt muligt andet. Jeg har aldrig nogen sinde pylret over at blive mobbet. Hvor skulle de ikke have ret til det? Størrelse giver en ret, så må jeg for eksempel lave en anden magtfordrejning og gå sammen to-tre stykker mod den, der mobber. Jeg vil ikke acceptere et nederlag, hvis jeg kan undgå det, og stiller ikke spørgsmålet: mon jeg nu kan? Jeg vil ikke have det i min tankegang.«

En onkel arbejdede med hypnose. Han var førende frisør i Viborg med mange ansatte. Måske var han bedre til at vejlede end til at hypnotisere, og så var han vegetar.

»Jeg har aldrig fået så gode bøffer som hos ham. Rigtig store bøffer, for hvorfor skulle det gå ud over mig, at han var vegetar? Jeg lærte af ham, at man skal ikke blande sig i, hvad andre vil. Det bruger jeg altid.«

Ali Hamann hypnotiserede først i cirkus og hørte så, at en kendt hypnotisør skulle have et eller andet beløb per aftenunderholdning. Det fik ham til at ringe til et par impresarioer for at fortælle, at han var dygtigere og anderledes og skulle have mere. Nu havde han sagt det, så måtte han også bevise det.

»Du er nødt til en gang imellem at skabe en situation, hvor du ikke kan komme tilbage,« siger han

Ryg dig da ihjel

Folk havde spurgt: Kan du ikke lige gøre det og det for mig? Han begyndte med nogle behandlinger, og de virkede. Lis tog sig af regnskaberne i klinikken. I 1980 hypnotiserede han rygere på tv og fik 8000 til at holde om med at ryge. Forretningen voksede. Som 74-årig er han stadig blandt de få danskere, der tjener nok til at være momsregistreret som hypnotisører. Andre prøver, men er ikke gode nok, konstaterer han.

Ali Hamann får folk til at stoppe med adfærdsmønstre, der ikke dur, så de holder op med at ryge, drikke, være jaloux, impotente, spise for meget, have fobier. Han behandler folk for depressioner, men holder sig fra psykotiske patienter.

»Maniodepressive kan få medicin, der hjælper dem. Man skal ikke blande sig i noget, andre kan gøre bedre.«

Princippet er at flytte tanken fra »skal« til »vil«. Så kan rygeres vilje vendes så nemt som at sælge slik til små børn, siger han.

»Jeg holder med dem. Ryg dig da ihjel, hvad kommer det mig ved. Verden går videre. Hvis nogen prøver at puffe dig ind i et tog eller en rutebil, så vil du være utilfreds med at være der. Hvis man derimod selv gerne vil derind, vil det være en lykke, når den kommer. Når folk er begyndt at arbejde med i den retning, så triller det.«

Han taler om tanker som byggeklodser, vi kan skifte ud. Den virkelighed, vi oplever, er blot en ramme, vi fylder ud med ting, vi tænker. Kan vi ikke lide det indhold, rammen har, kan vi bare tænke noget andet.

»Man skal forestille sig at man har en telefon oppe i hovedet. Hvis nogen ringer op, som man ikke gider tale med, lægger man røret på og ringer et andet nummer op. Det er ikke virkeligheds- flugt, bare en anden måde at tænke på,« siger han og fortæller om den unge mand, som led af svimmelhed og ikke turde køre bil.

»Jeg sagde, at han skulle forestille sig, hvordan han kunne forføre sin nabokone på en lørdag formiddag. Så kunne han køre rundt med rejsning. Det er sgu da sjovere end at være svimmel. Man kan ikke flytte en tanke ved at sige, at du må ikke tænke den tanke, for så bliver den større. Men kan du lege med tanken om, at det er noget, du vil, så bliver det rart.«

Ali Hamanns hypnose var tæt på at blive forbudt

Cirka 10 år efter voldtægtsdommen mobiliserede en læger, psykologer og en hypnoseforsker modstand mod Ali Hamanns hypnose. Hans show var farlige, tilskuere kunne blive hypnotiseret mod deres vilje, sagde man. Det lykkedes ikke at standse hypnotisøren fra Silkeborg, og det er længe siden, nogen har prøvet på det.

»De fandt vel ud af, at de alligevel ikke havde en god sag,« siger han og mener, at indsigelser begrundet med etik kommer fra folk, som ønsker monopol på markedet for hypnose.

»Min regel nummer et lyder, at jeg kan lide succes, og min succes er ikke til stede, hvis behandlingen er en fiasko. Folk skal have det bedre. Andet har jeg ikke interesse i. Jeg er jo ikke nogen Messias, som skal opnå anerkendelse af en eller anden art, hvad kommer det dog mig ved. Folk siger, jeg skal tage mit arbejde seriøst. Jamen for fanden, det er seriøst.«

Han har det godt med læger og har altid haft det, fortæller han. Han samarbejder med dem og får et par gange om ugen henvist klienter fra læger. Flere og flere læger og psykologer behandler selv med hypnose. Omkring 600 anslår han, og det er fint.

»De kan ikke blive konkurrenter, det har de for lidt erfaring til. Jeg tager mig slet ikke af det. Det er deres business. Hvis de vil, så lad dem dog gøre det. Det kan skabe en sund konkurrence, og jeg vil til enhver tid respektere, hvis nogen gør det bedre. Så vil jeg tage hatten af og sige, det var sgu flot, og det var da også på høje tid.«

Ali Hamann fortæller om sit stutteri, hvor han i dag har lejet staldene ud. På få år lykkedes det ham at gøre stutteriet til et af landets fire bedste, for når han foretager sig noget, vil han være blandt de bedste.

Det giver mig ikke succes at sætte mig ned og slappe af

»Skulle jeg sætte mig ned og slappe af? Det har jeg da ikke nogen succes af. Alle I, der længes efter jeres ferier og fred og ro, gør det jo 100 gange nemmere for os andre. I står af frivilligt. Hvor dejligt, al sund konkurrence udebliver. Den dag, jeg er død, vil være et vendepunkt, jeg ikke kan lave om på. Men jeg har ikke haft en sygedag siden den hjerneblødning for 12 år siden, og jeg leder ikke efter symptomer på noget. Du er nødsaget til at have en eller anden form for sikkerhed. En power. Ellers går du i stykker.«

Han står op hver morgen klokken syv og har aldrig mærket, at han ikke orkede i dag, den tanke ville være fjern. Men han har heller aldrig taget et job eller en klient, han ikke gad. På den måde får man bedst succes, og han elsker succes, siger han.

»Jeg har et princip, at alt det, man vil, det er rart. Alt det, man skal, det er træls. Jeg gider for eksempel ikke motionere. Det eneste, der kunne få mig til at gå en tur derovre i skoven i dag i det her vejr, det er, hvis jeg ikke måtte gå derover. Jeg skal jo ikke noget. Jeg skal bare have det rart.«

En overgang havde han den aftale med sig selv, at han altid skulle køre først over de nyetablerede »bump« tæt ved hjemmet på Sølystvej. Meget, meget opmærksomt kiggede han ind i haverne på den ene eller anden side, for Guds skyld ikke frem, og fik modkørende biler til at bremse villigt op, når nu ham idioten ikke havde set noget. Både taxaer og bybusser holdt tilbage, indtil en dag en bilist benyttede samme taktik, og begge endte køler mod køler midt på § 40-forhindringen.

»Så rullede jeg selvfølgelig vinduet ned og sagde til ham, at jeg plejede at komme over først, og okay pyt, så bakkede han. Egotrippere. Det tror jeg, vi skal være, men ikke genere for mange med det.«

»Den dag, ingen er misundelige på dig, er du et skravl.«

Samvirke samvirke@fdb.dk

Brandærgerligt

Pas på med de hurtige løsninger, når dine elinstallationer skal repareres. Er uheldet ude, kan det være svært at få skaderne dækket af forsikringen
Af Tekst: Signe Gry Braad | 1. marts 2008

Det er fristende og billigt at lade onkel Finn tilslutte den nye vaskemaskine. Ideen er bare ikke så god, når maskinen kortslutter og starter en brand i dit køkken, mens du er på arbejde. Forsikringsselskaberne er nemlig ikke forpligtede til at punge ud, når de erfarer, at det ikke var en fagmand, der tilsluttede opvaskemaskinen.

Ved større brande, hvor brandårsagen ikke er kendt, bliver politiets teknikere tilkaldt.

Og hvis man først har fastslået, at en brand i dit hjem er startet i en elinstallation, skal man kunne fremvise dokumentation som for eksempel en kvittering for, at elarbejdet i sin tid blev udført af en autoriseret installatør, før forsikringsselskabet udbetaler erstatning.

Det er ikke alle, der ved, at ulovlige elinstallationer og brandskader kan være en dyr kombination, når det kommer til forsikringsdækning.

Derfor anbefaler Jesper Jespersen, som er ansat i Forsikring og Pension, der er forsikringsselskabernes og de tværgående pensionskassers erhvervsorganisation, at man sætter sig godt ind i sine policer og gemmer alle papirer fra forsikringsselskabet.

BANALE ELINSTALLATIONER ER OK.

Reglerne er blevet lempet en smule, i forhold til hvad du må og ikke må, når det kommer til el i dit hjem.

»Du må gerne sætte en lampe op og selv forbinde ledningerne.

Du må for eksempel også selv sætte en stikkontakt op. Begge ting er så banale og ufarlige, at du højst kan få et et lille stød af det, hvis du er uforsigtig,« fortæller Jesper Jespersen.

Det er først, når der er stærkstrøm på over 50 volt involveret, at det bliver rigtigt farligt, hvis du ikke ved, hvad du laver. Så skal der kræfter til udefra.

Bo Balschmidt er chefkonsulent i Forsikring og Pension og har tidligere arbejdet som brandinspektør. Han har set sin del af elbrande og anbefaler, at man bruger de penge, det koster at få en fagmand ud for at tjekke sine elinstallationer.

»Så er du sikker på, at alt fungerer, som det skal, og det er godt at vide, hvis uheldet skulle være ude.«


Læs som PDF:


Artikel side 1

Samvirke samvirke@fdb.dk

Månedens E-Nummer E322

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Internatioalt kartoffelår

1. marts 2008
Samvirke samvirke@fdb.dk

Brasilien: EU's importforbud er uretfærdigt

Siden Samvirke i december skrev om problemerne med mund og klovsyge, vækstfremmere, antibiotika og manglende sporbarhed i den brasillianske oksekødsproduktion, har eU indført forbud mod import af oksekød fra Brasilien
Af Morten Gliemann, Brasilien | 1. marts 2008

Brasilien har med ét slag mistet EU som aftager af oksekød. Tabene kan blive store, og diplomatiet er på banen. Verdens største eksportør af oksekød solgte for 146 millioner amerikanske dollars til EU i januar måned. Det svarer til 40 procent af hele produktionen.

Brasiliens repræsentant i EU, Clodoaldo Hugueney, der er ambassadør i Geneve, Schweiz, kalder i avisen Globo Economia EUs håndtering af sagen om det brasilianske kød for »Uretfærdig, vilkårlig og ude af proportioner«. Dermed anslår han en hård, men dog diplomatisk tone.

»Den brasilianske regering beklager Den Europæiske Kommissions beslutning om midlertidigt at suspendere eksporterne til det europæiske marked. Dette ekstreme tiltag skyldes ikke sanitære problemer i Brasilien eller risiko for den offentlige sundhed,« udtaler ambassadøren til avisen. Clodoaldo Hugueney lægger ikke skjul på, at han ser kommercielle interesser og pression fra europæiske producenter bag konflikten. Han understreger, at det er de samme kræfter, som støtter en kampagne i medierne for at forsvare begrænsninger for den brasilianske kødeksport med »falske beskyldninger om den sanitære situation i Brasilien«.

Den brasilianske præsident Luiz Inácio Lula da Silva er knapt så diplomatisk, når han taler om os europæere. »De har kogalskab og kommer her og giver gode råd,« sagde han til Brasiliens største dagblad, Folha de São Paulo. Præsidenten mener, at EU ikke er konkurrencedygtig over for Brasilien, hverken på prisen eller på sundheden.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Samvirke samvirke@fdb.dk

Sådan testede vi elbranchen

Af Mette Iversen og Jacob Sejer Pedersen | 1. marts 2008

BYGGEMARKEDER: 
Samvirke bad firmaet Kildeinfo om at besøge fem Silvan-butikker og fem Bauhaus-butikker fordelt over hele landet.

Kildeinfo-medarbejderen præsenterede sig som gør det selv person og søgte råd om at trække kabler til stikkontakter hjemme i sin stue for bagefter at få en autoriseret installatør til at samle kablerne i stikkontakter. Det er ulovligt selv at udføre dette arbejde, og byggemarkederne har pligt til at oplyse kunden om det. 

Kildeinfo har blandt andet specialiseret sig i mystery-shopping, hvor firmaets medarbejdere under dække af at være almindelige kunder observerer, hvordan en butiks medarbejdere agerer.

DUMPET

SILVAN, FISKETORVET, KØBENHAVN:
Sælger reagerede ikke på, at kunden ville lave en ulovlig installation. Direkte adspurgt vidste han ikke noget om det. En anden sælger trådte til og fortalte, at det er ulovligt.

SILVAN, AALBORG: 
Kunden var i kontakt med tre medarbejdere, der ingenting vidste om hverken materialer eller lovlighed. »Ring til en elektriker,« sagde de.

SILVAN, ÅRHUS C: 
Sælgeren reagerede ikke på gør det selv planerne. Silvan-medarbejder: »Det er ikke ulovligt og ret nemt, hvis man har lidt teknik i hænderne.«+

SILVAN, ROSKILDE: 
Ingen reaktion på, at kunden vil lave ulovligt gør det selv arbejde. På det direkte spørgsmål, om det er lovligt, er svaret: »Jeg er jo ikke elektriker, så det ved jeg ikke.«

BAUHAUS, CITY 2, TAASTRUP:
Sælger reagerede ikke på kundens ulovlige intentioner. »Ja da, det er det,« er svaret, da kunden spurgte, om det er lovligt.

BAUHAUS, ODENSE: 
»Du må gerne trække kablerne, men ikke selv tilslutte dem,« sagde medarbejderen.

BAUHAUS, VIBY: 
»Det er ikke ulovligt. Det kan du sagtens selv,« siger sælgeren, da han hører, at kunden vil lave installationen selv.

BAUHAUS, TILST: 
Medarbejderen rådgiver om, hvordan opgaven skal gribes an, og viser materialer frem. Da han bliver spurgt direkte, om det er lovligt at lave det selv, siger han: »Det er ulovligt, og du skal helst have en installatør til det. Men det kan godt selv laves.«

BESTÅET

SILVAN, ODENSE:
»Du må ikke lave el selv,« sagde medarbejderen med det samme.

BAUHAUS, AALBORG:
Sælger: »Jeg kan ikke forhindre dig i at købe det, men det er en god investering at få det lavet ordentligt. Jeg vil kraftigt opfordre dig til at kontakte en elinstallatør.«

Læs som PDF:

Artikel side 1


Samvirke samvirke@fdb.dk

Den kloge klud

En trøje, der giver et kram eller fortæller, hvis ens fysiske tilstand er kritisk. Børnetøj, der ikke skal vaskes, og en kjole, som ændrer form og farve i løbet af aftenen. Vores tøj er ved at blive intelligent
Af Henrik Lund-Larsen | 1. marts 2008

»The Hug Shirt« er endelig kommet i produktion. Det har taget Francesca Rosella lang tid at få al elektronikken til at virke, men nu kan designeren endelig sælge trøjen fra sin hjemmeside. Trøjen er ikke billig. Faktisk koster den 200 pund, svarende til 2000 kroner. Prisen skyldes ikke, at trøjen udtrykker fransk haute couture, men snarere at »The Hug Shirt« eller på dansk krammetrøjen er et stykke wearable. Et stykke tøj med indbygget elektronik, som trådløst kan modtage sms'er fra en almindelig mobiltelefon og omsætte beskeden til et kram. Krammer man sig selv på ærmet eller maven, kan man sende et kram retur hvis altså modtageren har en tilsvarende trøje på. Og når man tænker på, hvor hektisk vi bruger vores mobiltelefoner, kan det blive helt svært at lade trøjen ligge, for man kunne jo gå glip af en masse kram. Heldigvis kan krammetrøjen vaskes, sender og krammemotor sidder fast med velcro og kan hives af før vask.

Francesca Rosella og hendes partner Ryan Getz har haft designstudiet Cutecircuit i London siden 2004. De to partnere i det lille garagefirma er ikke mode- designere, men er uddannede interaktionsdesignere. Det betyder, at deres tøj ikke alene skal se smart og moderigtigt ud, det skal også virke sammen med folks intuitive måder at interagere med ting på. En slags brugerdrevet design.

For at udvikle »The Hug Shirt« har Francesca og Ryan researchet for at finde ud af, hvordan folk omfavner hinanden.

En masse brugere forsøgte sig med kram empirisk delt op i morkram, søsterkram, fædrekram, bedsteforældrekram og vennekram. Krammene blev så kortlagt, og det blev endeligt defineret i designprocessen af trø- jen, hvordan de skulle virke, og hvor de skulle være i trøjen. Med dette grundige arbejde in mente er det ikke underligt, at »The Hug Shirt« fik Time Magazines opfinderpris sidste år.

»Jeg synes, det er sjovt at lave tøj på den måde, og folk kender til vores ting fra mund til mund-metoden. Vi regner med, at trøjen falder i pris med tiden, for Ipod'en var jo også dyr i starten,« mener Francesca Rosella, som har mange flere produkter på vej, blandt andet en skaterjakke med indbygget surroundsound i hætten.

TØJ,DER IKKE BLIVER SNAVSET.

Elektronisk tøj i stil med »The Hug Shirt« er især blevet udviklet inden for de sidste fem-seks år. Der kommer hele tiden nyheder, men mange af dem kommer aldrig i produktion, men forbliver en prototype. Det skyldes en forældelsesmekanisme, mener Hanne Troels Jensen, videncenterchef for intelligente tekstiler på Teknologisk Institut.

»For hvis du har en skijakke med indbygget telefon, så er telefonen gammel før skijakken. Og omvendt, hvis du køber noget mode med elektronik, så er dragten ude af mode før teknikken, « forklarer Hanne Troels Jensen.

Hun nævner, at teknologi i dag også bruges inden for tekstilbranchen til for eksempel at udvikle børnetøj og hospitalstøj, som ikke bliver beskidt. Ved at lægge et ultratyndt og åndbart lag for eksempel af det stof, som hedder Nanocover, på tøj og møbeltekstiler kan man få snavs til at prelle af. Og så undgår man at belaste miljøet med at skulle vaske tøj eller tekstiler igen og igen.

»Jeg mener, at potentialet er meget større med overfladebehandling, hvor man kan forbedre kemien, for det kan på sigt hjælpe miljøet,« siger Hanne Troels Jensen

I London har Francesca Rosalla også forsøgt sig inden for det mere klassiske modefelt med aftenkjolen »Skirteleon «, der alt efter bærerens stemning kan ændre farve og længde i løbet af aftenen. Det kan igen ske trådløst og lidt mere sexet ved berøring.

»Jeg tror ikke på, at intelligent tøj er på vej ind i moden, for moden er i sin grundidé meget konservativ. Mode har sin drivende kraft gennem kvindemode, og dens virkemiddel handler om den kvindelige forførelse,« siger Erik Hansen-Hansen, som er modeforsker og netop ved at afslutte sin ph.d.- afhandling på Danmarks Designforsknings Center.

Erik Hansen-Hansen nævner dog, at højteknologi førhen har vundet indpas i moden. Nylonstrømpen erstattede den strikkede strømpe, fordi den på en smukkere måde understregede kvindens ben. Nylon var i første omgang udviklet til den amerikanske hær som et stykke kunstigt silke beregnet for faldskærme.

PHILIPS SATSER PÅ TEKSTILER.

Den elektriske pære, kassettebåndet og dvd'en. Alle produkter, som har været en tur gennem Philips' forskningslaboratorier. Men nu satser tv- og radiofabrikken på tekstiler ikke så overraskende, som det umiddelbart lyder. For Philips vil væk fra de uforståelige fjernbetjeninger med myriader af knapper, som ingen forstår. Firmaet vil frem til det sanselige og det enkle, hvor brugeren intuitivt forstår produktet. Så det handler mange af deres forskningsprojekter om.

Philips' mest tilgængelige projekt her og nu er en tilsyneladende ganske almindelig T-shirt. Den har en skærm i maven, ligesom en teletubby. På youtube kan man se videoklip, hvor folk hopper rundt i trøjen med lysende og spraglede mønstre på maven. Man kan ikke købe T-shirten, det er den for dyr til. Skærmopløsningen er heller ikke fremragende, man kan kun se mønstre og ikke rigtige billeder på den endnu. Til gengæld skal man ikke pille elektronikken ud, når man vasker T-shirten.

»Lumalive-trøjen er først og fremmest udviklet til PR-formål. Man kan leje den til byfester og messefremstød, « fortæller Saskia Maas fra Phi lips. Hun nævner et andet projekt med noget mere alvorlige perspektiver, som Philips er projektleder for. Myheart er en trøje, der kan monitorere ens hjerte, og om man står oprejst eller ligger ned. På den måde kan man overvåge, om ældre falder i hjemmet, om røgdykkeren er ved sine fulde fem i det brændende hus, og om fodboldspilleren trænger til en udskiftning. Men den er ikke i produktion endnu, og der går nogle år endnu, pointerer Saskia Maas.

Så indtil videre er det det lille garagefirma Cutecircuit, der ser ud til at løbe med æren for det første intelligente stykke modetøj, der kommer i produktion.


Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Samvirke samvirke@fdb.dk

Spis kedeligt, så spiser du ikke for meget

Befri din hverdag for ambitioner om at lave verdens bedste og flotteste mad. Så bliver det lettere at spise sundt
Af Inger Abildgaard | Foto: Jes Buusmann | 1. marts 2008
ske
Ydmyg mad kan få dig til at spise mindre og tabe dig

Spis husmandskost og bliv slank, spis havregrød, kartofler, rugbrød og kål

Spis kedeligt. Spis havregrød, kartofler, rugbrød, kål og kun en lille smule fisk eller kød. Djærv og jævn mad, som landbrugets husmænd levede af for 50 år siden.

Det er ernæringsekspert Per Brændgaards madråd til dem, der gerne vil tabe sig.

Der er noget rigtigt i det gamle ordsprog om, at sult er det bedste krydderi, siger ernæringsekspert Per Brændgaard, der også bringer et andet og glemt mundheld op til overfladen: »Spis ikke, til du er mæt, men spis, til du ikke længere er sulten.«

Vi spiser ikke for fedt, vi spiser for meget

Danskerne er blevet gode til at undgå fed mad. Det kan man læse af tabellerne i de store landsdækkende kostundersøgelser fra Fødevareinstituttet (tidligere Danmarks Fødevareforskning og Fødevaredirektoratet).

Alligevel bliver vi federe. Sandsynligvis spiser vi alt for meget, mener Per Brændgaard, der har erfaring som vejleder for mennesker, der gerne vil tabe sig.

»Mange tror fejlagtigt, at de må spise hele tiden, for ellers falder stofskiftet, og forbrændingen går trægere. Det er en sejlivet teori, fordi den spiller så godt sammen med lysten til at spise, som vi mennesker har nærmest hele tiden.

Du kan fordele din mad på seks måltider i stedet for tre. Du bliver dermed ikke så sulten mellem hovedmåltiderne, at du kommer til at proppe dig. Men problemet med mellemåltider er ofte, at vi spiser mellemmåltider uden at gøre hovedmåltiderne tilsvarende mindre, og så tager vi på. Vi har ikke forstået, at hovedmåltidet skal blive mindre, når mellemmåltiderne øges,« siger han.

Flot mad kan føre til overvægt

»Parolen, at mad skal være så afvekslende og velsmagende som muligt, er en stor fare.«

Det sagde Danmarkshistoriens første sundhedsapostel, Mikkel Hindhede. Per Brændgaard giver ham ret. Når vi har præsteret længe i køkkenet for at frembringe fantastisk hverdagsmad og flere retter, kommer vi måske til at spise for meget. Tager vi derimod en aften med grød, er risikoen mindre.

Den spartanske Mikkel Hindhede, landmandssøn fra Vestjylland, tog i 1888 den fineste medicinske embedseksamen, der var set i over 30 år. Mikkel Hindhede gjorde op med tidens herskende teori, der anbefalede rigelige mængder af kød, mælk og æg. Han forsvarede med næsten religiøs ildhu sin barndoms grød, brød og kartofler. Hans knaphedsideologi passede ideelt til behovet for at brødføde en voksende, forarmet arbejderklasse, og Hindhede fik regeringens opbakning.

Hindhedes æra kom til at kaste lange grå skygger ind over den officielle husholdingspolitik i mange årtier. Ikke mindst den offentlige bespisning blev influeret af forkærligheden for margarine og kornprodukter og lider stadig under det hvidkitlede nøjsomhedsspøgelse. Men Hindhedes minimalisme dur alligevel, hvis vi vil undgå nogle af de livsstilssygdomme, vi i dag må slås med, mener Per Brændgaard.

Impulser og indtryk på tallerkenen får os til at spise selv om vi er mætte

Vi skal ikke lave vores hverdagsmad så festlig som muligt. Tværtimod. Måske skal vi nøjes med, at mad bare skal smage godt nok, mener Per Brændgaard.

»Variation i mad bliver nemt et tveægget sværd. Variation, former og farver får os til at spise større mængder og driver kalorieindtagelsen op, mens det modsatte, sensorisk monotoni i det enkelte måltid, holder det samlede kalorieindtag nede,« siger han. Vi spiser og spiser fra den lækre buffet, vi stopper ikke selv om vi bliver mætte, fordi vi hele tiden får impulser til at spise mere.

Lær at spise minimalistisk

Her er Per Brændgaards tip til at spise minimalistisk i hverdagen

  • Spis din varme mad i kantinen om dagn, og tag et par rugbrødsmadder om aftenen
  • Spis "morgenmad" om aftenen. Spis for eksempel havrefras eller havregryn med mælk
  • Tag en ugentlig grøddag
  • Skru ned for kødet og op for kartoflerne
  • Spis krydrede kålretter

 

 

 

HAVREGRYN ER KULTUR.

Havregryn er valset, hel havre. Produktet blev oprindeligt fremstillet til at lave havregrød af, men mange foretrækker at spise rå havregryn med mælk og ofte enten sukker eller rosiner.

Det hævdes, at fremstilling af festsange og spisning af rå havregryn er de eneste ting, som er danskernes helt særlige bidrag til verdenskulturen.

Under alle omstændigheder er havregryn tilberedt eller rå et sundt og mættende fødemiddel.
Kilde: Wikipedia, den frie encyklopædi

 

 

 

 

 

GROVE GRØNSAGER.

Der er mange, der ikke får nok af de grove grøntsager, for eksempel kål, i hverdagen.

Det er ellers til at få fat på. I vintermånederne bugner supermarkederne af forskellige typer af kål og andre grove grønsager.

Måske tænker du kun på hvidkålsrouletter eller kogt blomkål, når du tænker på kål. Men kål kan bruges i mange forskellige retter.

Kål smager godt i wokretter, men også i salater, hvor kålen er snittet fint det er godt til frokost og i madpakken i en lille plasticbeholder.
Kilde: Fødevarestyrelsen

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Tæt på en ulykke

Familien Bødker så godt, at lyset fra lamperne i stuen flimrede et øjeblik. Men det var deres næsebor, der først afslørede, at den var helt gal med villaens elinstallationer
Af Mette Iversen og Jacob Sejer Pedersen | 1. marts 2008

Trine og Robert Bødker havde lagt deres treårige søn i seng og fladede nu ud foran fjernsynet en fredag aften, da der pludseligt lugtede brændt. Parret havde omhyggeligt lukket døren ud til gangen for ikke at vække den sovende søn, og da de nu åbnede den for at identificere den ramme lugt, blev de mødt af en tæt røgsky i entreen.

Den blev tættere i nærheden af bryggerset lige ved siden af børneværelset og her fandt parret arnen til osen: Hjemmets eltavle.

»Selve eltavlen var brandvarm. Jeg skyndte mig at afbryde HFI-relæet, der skal slå al strøm fra. Men lamperne blev ved at lyse og tavlen ved med at være varm«, fortæller Trine Bødker på 35 år, der på det tidspunkt netop havde overtaget den hvide murstensvilla i Solrød strand sammen med sin mand Robert, og fortsætter:

»Jeg gik ikke i panik, men tænkte PIS, det bliver dyrt«.

Parret skyndte sig at åbne vinduet for at tynde ud i røgskyen og ringede til en elektrikerdøgnvagt, som var den eneste udvej en fredag aften ved midnat.

Elektrikeren ankom og afbrød strømmen i hele huset udvendigt for at få kølet installationerne ned, inden varmen blev til flammer.

Der viste sig at være en løs forbindelse i eltavlens ledninger, som havde udviklet så meget varme, at både ledninger og isoleringen var smeltet sammen i kassen. Elinstallatøren nåede frem inden ildebranden. Men parret måtte slippe omkring 8000 kroner for den akutte udrykning og en ny eltavle, som forsikringen ikke ville dække. Ejerskifteforsikringen betalte til gengæld et følgende tjek af installationerne i hele hytten og regningen på omkring 14.000 kroner for at få rettet op på den ulovlige el.

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Over sundet

For 350 år siden blev grænsen mellem Danmark og Sverige flyttet fra Småland til Øresund. I dag er krig og fordomme mellem danskere og svenskere afløst af uvidenhed og ligegyldighed, skriver en dansk og en svensk journalist fra hver sin side af sundet
Af Søren Knudsen og Staffan Dahllöf | 1. februar 2008

Søren Knudsen, dansker:

SAMME FOLK, NY GRÆNSE.

I dag er storebror-lillebror-forholdet vendt. I halvfemserne blev den svenske krone nedskrevet, og vi danskere stod pludselig med 20 procent mere i hænderne, når vi skulle købe ind i Sverige. Så kunne vi for alvor købe fritidshuse, barnevogne og reservedele til bilen i Sverige for vores »Skånepesetas«.

LIGEGYLDIGHED TRUER.

Også danske pensionister er tiltrukket af Sverige. Sverige er suverænt det udland, hvor de fleste af dem foretrækker at bruge deres alderdom. Ældre Sagen meddelte i efteråret 2007, at 21.000 danskere nu får deres pension sendt til Sverige. En tredobling på bare to år.

UVIDENHED.

Efter 30 år i Sverige og som leder for universitetets

BESAT AF FORSKELLE.

Den svenske interesse for Danmark
kan til dels dokumenteres – i hvert fald i Skåne, hvor tilmeldingerne
til danske sprogkurser vokser. Sidste år havde Oplysningsforbundet
Folkuniversitetet, som er den største udbyder af kurser i Malmø, tæt på 30 kurser i dansk, plus distancekurser på nettet i at skrive dansk.

»Øresundseffekten er reel, broen har gjort en forskel. Nu stemmer folk med fødderne, de svenske jobsøgninger i Danmark er steget dramatisk,« siger ambassadør Tom Risdahl Jensen.

Og i turistverdenen er der ufortrødent salg i »hygge-Danmark«. Den officielle webside visitdenmark.com lokker med »varmen, den venlige atmosfære og den simple danske måde« på startsiden med et lille svensk flag.

Orvar Löfgren, professor i etnologi ved universitetet i Lund, har forsket i svensk-danske forhold i Øresundsregionen. Han synes, vi skal være forsigtige med at lægge for meget i, hvad svenskere og danskere mener om hinanden.

»Man havner utroligt nemt i klichéer. Og opdager ikke, at der kan være mange andre faktorer end de rent nationale, som forklarer, hvad folk gør, eller hvilke forestillinger de har om hinanden. Mange
svenskere har for eksempel ikke deres eget billede af Danmark. Man kender kun København. Og så bliver man besat af forskelle. Det er jo ikke så sjovt at tale eller skrive om, hvor ens vi egentlig er,« siger han.

ARVEFJENDEN

26. februar 2008 er det 350 år siden, Roskildefreden blev underskrevet. Ved den lejlighed måtte Danmark afstå Skåne, Halland og Blekinge plus områder i Norge til Sverige.

Grænsen mellem Danmark og Sverige blev flyttet fra Småland til Øresund. Senere danske forsøg på at vinde det tabte tilbage, slog fejl, ikke mindst fordi europæiske stormagter som Nederlandene, England og Frankrig ville det sådan. Kontrollen over Østersøen og Øresund med den givtige sundtold skulle ikke være på ét lands hænder, mente de.

Roskildefreden afsluttede blot en af de mange krige mellem Danmark og Sverige. Vi er faktisk de to nabolande, der har sloges mest med hinanden gennem historien. Først med afslutningen af den Store Nordiske Krig i 1720 sænkede freden sig. Både i

Danmark og Sverige markeres jubilæet med en række arrangementer - se liste med links på www.samvirke. dk





Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5