Samvirke samvirke@fdb.dk

Stærkt allergifremkaldende bynke kommer til Danmark

Den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosie dukker stadig oftere op i danske haver. Årsagen er en uheldig blanding af polske mejsekugler og global opvarmning.
Af Anders Abrecht | 21. januar 2009

Den stærkt allergifremkaldende bynkeambrosie dukker stadig oftere op i danske haver. Årsagen er en uheldig blanding af polske mejsekugler og global opvarmning.

Hvis der pludselig skyder en mærkelig bynke op ved dit fuglebræt, kan der meget vel være tale om bynkeambrosie. For bynkeambrosie, der kommer til Danmark i importerede solsikkefrø, er en af de invasive arter, der på grund af stigninger i temperaturen, får stadig bedre levevilkår i Danmark.

Det forklarer Johannes Kollmann, lektor på Institut for Jordbrug og Økologi ved Københavns Universitet.

»I de senere år har der været en stigning i antallet af frø fra bynkeambrosie i de importerede blandinger. Fuglene taber dem, og hvis sensommeren er varm nok, bliver planterne rigtig store og spreder sig,« siger han.

Planten er meget allergifremkaldende

Når bynkeambrosie først danner pollen, er den meget ubehagelig for allergikere. I USA, hvor planten oprindelig stammer fra, er mere end 29 millioner allergiske overfor den. Faktisk er planten så allergifremkaldende, at den i de områder, hvor den gror, er  ansvarlig for mere end halvdelen af alle astmaanfald.

»Bynkeambrosie giver en meget voldsom allergisk reaktion, og vækstsæsonen i Danmark bliver stadig længere. Hvis vi ikke gør noget, vil den være langt mere udbredt om fem-ti år,« advarer Kollmann.

Burde sterilisere frøblandinger

En bekymring han deler med Skov- og Naturstyrelsen. For bynkeambrosie spreder sig uhyre hurtigt. Med op til 60.000 frø og én million pollen per plante er det vigtigt at gribe hurtigt ind.

»Producenterne burde sterilisere frøblandinger med stråling eller sigte bynkens små frø fra. Det ville være en stor hjælp, der ikke koster særlig meget. Problemet er, at udviklingen går hurtigt, når først planten tilpasser sig,« siger Kollmann.



Samvirke samvirke@fdb.dk

Danmark på vej mod influenzaepidemi

Hvis du pludselig begynder at få kuldegysninger, feber, kradsen i halsen og ondt i hovedet – ja, ondt i hele kroppen, så kan du godt finde kalenderen frem og aflyse alle aftaler de kommende dage. Du er ikke bare forkølet. Du har influenza ligesom mange andre danskere
Af Rie Jerichow | 21. januar 2009

Antallet af influenzasyge i Danmark har nu nået et omfang, så den røde lampe er begyndt at blinke på Statens Seruminstitut. I den forgangne uge har landets praktiserende læger registreret så mange sygdomstilfælde, at der nu er tale om en »mulig, begyndende epidemi«.

»Vi er lige netop over den såkaldte »obs-tærskel«, så statistisk set er der tale om en epidemi – en meget lille epidemi,« siger overlæge Lars Peter Nielsen fra Statens Serum Institut til samvirke.dk.

Langt de fleste bliver syge af den såkaldte A H3-virus, som til beroligelse for de mange vaccinerede, er dækket ind af årets influenzavaccine.

»Man kan nu godt få influenza alligevel, men vaccinen vil mildne forløbet, så man kan undgå eventuelle komplikationer for eksempel i form af svær lungebetændelse,« siger han.

VACCINEREDE UNDGÅR MÅSKE SMITTE

Hvis man er vaccineret, vil feberen sandsynligvis heller ikke blive lige så høj og sygdomsforløbet noget kortere.

»Men jeg vil tro, at de fleste vaccinerede helt undgår at blive smittet,« siger Lars Peter Nielsen.

HUSK AT VASKE HÆNDER

For at undgå at blive smittet, kan man selv tage sine forholdsregler.

»Det er vigtigt, at man husker at vaske hænder, fordi virus overføres på den måde. Specielt små børn har relativt meget virus, når de er inficerede, så når man nu tørrer den lille om snuden, skal man huske at vaske hænder efterfølgende,« anbefaler Lars Peter Nielsen.

Læs mere om influenza, og følg udviklingen på www.ssi.dk eller www.stopinfluenza.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Mettes økomysli

Alle ingredienser er økologiske
Af Mette Sørensen | Foto: Colourbox | 20. januar 2009

400 g grovvalsede havregryn
150 g speltflager
150 g hel boghvede
125 g hirseflager
100 g solsikkekerner
100 g hasselnødder
2,5 dl appelsinjuice
260 g rosiner

Havregryn, speltflager, boghvede, hirseflager, solsikkekerner og nødder blandes. Appelsinjuice vendes i. Fordeles jævnt i bradepande og ristes i ovnen ved 200 grader, til farven er gylden, cirka 25 minutter. Vend blandingen 3-4 gange undervejs. Rosinerne tilsættes, og myslien køles af og gemmes i glas med tætsluttende låg.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hver femte har ikke styr på forsikringen

20 procent af danskerne risikerer for dyre forsikringer eller at være underforsikrede. De har nemlig ikke tjekket deres forsikringer de sidste to år
Af Kristian Herlufsen | 16. januar 2009

Forsikringsoversigter, policer og dækninger er næsten ukendte ord for en femtedel af danskerne. Det er nemlig mere end to år siden, de sidst har kigget papirer fra forsikringsselskabet igennem, viser en undersøgelse, som Forsikring og Pension har lavet.

Manglende overblik kan blive en dyr fornøjelse. Har man ikke styr på forsikringerne, er der risiko for enten at betale for meget i forsikring eller være underforsikret, så skaderne ikke dækkes, den dag uheldet sker, siger Helle B. Pedersen, der konsulent i Forsikringsoplysningen.

»Vi kan være bekymrede over, at hver femte ikke er opdateret på, hvilke forsikringer, vedkommende har. Ens behov ændrer sig, så man kan ikke gå gennem livet med samme forsikringer, som da man flyttede hjemmefra,« siger Helle B. Pedersen.

MANGE PENGE AT SPARE ÅRLIGT

Forsikringer er svære at sammenligne, men for en typisk forbruger kan der være mange hundredekronesedler at spare årligt, hvis man finder en forsikring, der passer til de behov, man har. For eksempel skal man ikke betale for en rejseforsikring, hvis man bliver i Danmark hvert år.

På samme måde kan underforsikring blive dyrt, den dag, skaden sker. Brænder huset, og har man kun forsikret indboet for 500.000 kroner, men har for en million, kan man ikke få dækket alle sine afsvedne ejendele.

Forsikring og Pension har udviklet en hjemmeside, der kan hjælpe dig til at se, om du har forsikringer, som svarer til dit behov.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Digitalt tv sluger meget strøm

Din elregninger vokser, når vi går over til digitalt tv til efteråret. Det er specielt standby-funktionen, der sluger strøm
Af Liv Mygind | 9. januar 2009

Den nye digitale modtagerboks, som folk køber til deres ældre tv, og som sidder i alle nye tv,  er en strømsynder.

Den samlede ekstraregning, når Danmark går fra analog til digitalt tv i slutningen af oktober 2009, kan lyde på 160 millioner kroner til danskerne hvert år.

Det svarer til det årlige forbrug af strøm i en by med 25.000 husstande, fortæller chefkonsulent Richard Schalburg fra Dansk Energi.

»Nogle af de digitale modtagere har et betydeligt større elforbrug end andre, og forbrugerne har ikke en jordisk chance for at regne ud, hvilken boks, der bruger mindst strøm,« siger Richard Schalburg.

KIG EFTER WATT

Dansk Energi har tjekket de nye digitale bokse og tv'er og beregnet, at det koster mellem 70 og 300 kroner mere om året at have digitalt tv frem for det analoge.

Det er specielt standby-funktionen, der sluger strøm.

Richard Schalburg efterlyser en klar energimærkning, der gør det lettere at sammenligne energiforbruget.

»Kilowatt er for abstrakt et begreb, der er ikke nogen, der kan forstå det. Det der skulle stå bag på pakken var, hvad det koster om året i el at have apparatet stående på standby. Så kunne man hurtigt finde ud af, hvad man ville købe,« siger han.

Indtil videre anbefaler Richard Schalburg, at man spørger i butikken.

KILDER OG NYTTIGE LINKS

www.digi-tv.dk

www.dr.dk/digitaltv

www.digitaliseringen.dk

www.forbrug.dk

Samvirke samvirke@fdb.dk

Læsernes opskrifter - Mogens' morgendrys

Det ser måske ikke ud af noget særligt, men Mogens bliver aldrig træt af det.
Af Mogens Holm | 7. januar 2009

Denne opskrift på ”Morgendrys” har jeg (med meget små ændringer) fremstillet og spist HVER morgen i mindst 15 år
Jeg medbringer  den desuden på ferier, med mindre det drejer sig om ophold, hvor morgenmad er incl.

Det ser måske ikke ud af noget særligt, men jeg kan ikke blive træt af det. Selv mit store barnebarn, Frederik på 13 år er vild med det.
 
Køb hvad der er muligt af ingredienserne i et velassorteret supermarked, og resten i en helsekostbutik:
 
500 g Cornflakes
500 g Grov havre
  75 g Havreklid
125 g Rosiner
100 g Mandler
  75 g Solsikkekerner
  50 g Hel boghvede
  50 g Hørfrø
  25 g Græskarkerner
250 g Crusli  (købt færdigblanding)
200 g Byggryn (gerne de grove)
175 g All-Bran
 
Alt vejes af og kommes i en meget stor pose, som man forsigtigt vender og drejer nogle gange, til alt er blandet godt
Fordeles i to STORE kagedåser
 
Drys ca. 5 top spsk. over en portion mager A 38
 
Jeg starter altid dagen med et stort glas vand, hvilket må være gavnligt sammen med musliens mange fibre

Selvom jeg har ret hårdt fysisk arbejde, er jeg mæt hele formiddagen.

Jeg har tidligere døjet meget med luft i maven, men da jeg læste om mandlers virke på dette og tilsatte det i pæn mængde, har jeg ikke siden haft sådanne problemer.
 
Kan anbefales af:
 
Betty Bøvling, Skanderborg
 
 
 
 
 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi gemmer discount under køkkenbordet

Danskernes indkøb har flyttet sig i den billige retning – især på varer som rengøringsmidler og vaskepulver
Af Kristian Herlufsen | 6. januar 2009

Billigere varer sælger mere i supermarkederne for tiden. Danskerne er nemlig gået et trin ned på prisstigen, når vognen skal fyldes med rengøringsmidler og vaskepulvre. Kunder vælger simpelthen billigere varianter af samme produkt end tidligere, fortæller Jens Juul Nielsen, der er informationsdirektør i Coop Danmark:

»Vi mærker især forbrugernes lyst til de billigere varianter på produkter, som står under køkkenbordet. Folk går et trin ned på prisstigen, og især på rengøringsmidlerne slår discount igennem.«

Varer, som står fremme, er ikke ramt af tendensen. Derfor finder vi for eksempel stadig de samme olivenolier på køkkenhylderne.

»Folk vil gerne signalere noget med deres forbrug. Og vi sender stadig signaler, når vi vælger den dyre olie eller økologi, når der kommer gæster.«

Tendensen får også forbrugerne til at vælge Coops private labels frem for de mere kendte mærkevarer. En privat label er for eksempel Coop eller Xtra, og en vare i Coop-serien koster typisk 10-15 procent mindre end den tilsvarende mærkevare.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hver fjerde dansker ser tv, mens de spiser morgenmad

Næsten alle danskere foretager sig noget samtidig med, de indtager dagens første måltid.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 6. januar 2009

Morgen-tv er populært blandt både ældre og yngre, og hver fjerde dansker spiser morgenmad foran tv'et uanset alder. Det viser en undersøgelse af danskernes morgenmadsvaner foretaget af Samvirke og analyseinstituttet Zapera.

Lotte Holm, professor ved institut for humanernæring og fødevaresociologi, nikker genkendende til tendensen. Hendes forskning viser, at mange måltider bliver indtaget foran tv'et.

»Jeg vil ikke sige, at det enten er skidt eller godt at spise foran tv'et, det kommer meget an på, hvad man er vant til. I nogle familier er der altid et tv, en radio eller musik i baggrunden. Og hvis du eksempelvis holder af det program, du ser om morgnen, kan det være med til at intensivere hyggen,« siger Lotte Holm.

Ingen nøjes med at kigge ud i luften mens de tygger

Kun én procent af danskerne svarede i Samvirkes undersøgelse, at de ikke foretog sig andet end at spise morgenmad, når de spiste.

Alle andre enten læser, ser tv, hører radio, tjekker mail eller står op og spiser.

Det synes Lotte Holm falder fint i tråd med, at morgenmaden er det måltid, hvor der typisk sker mange ting.

»I modsætning til aftensmåltidet, hvor vi gerne vil samle familien, signalerer morgenmåltidet opbrud, og vi bruger morgenmaden til andet end at være sammen,« siger hun.

Morgenmaden rangerer lavt

Lotte Holm fortæller, at morgenmaden er det mest individualiserede måltid, og det er accepteret, at man gør, hvad man vil.

»Det er helt accepteret, at man spiser hver sin slags mad om morgnen – at man følger sine egne præferencer,« siger Lotte Holm.

Dertil kommer, at dagens første måltid har lav status i danskernes bevidsthed.

»Morgenmad er det lavest rangerende måltid på den kulinarisk rangstige,« siger Lotte Holm.

Hun tror, at det stigende udbud af take-away kaffe og morgenmad er et tegn på, at morgenmaden bliver indtaget på vejen eller på jobbet.

»Min fornemmelse siger mig, at morgenmaden flytter ud af hjemmet – ikke i familier med børn – men for andre. Simpelthen fordi udbudet af kaffe og morgenmad, man kan tage med vokser,« siger hun.

Kilde: Samvirke og Zaperas undersøgelse af danskernes morgenmadsvaner – november 2008.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Vi spiser sundere om morgenen

Vi køber flere havregryn og musliprodukter og færre Chocopops og Guldkorn. I 2008 blev der solgt næsten syv gange så meget havregryn som søde morgenmadsprodukter.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 5. januar 2009

Vi danskere tager rådene om at leve sundere til os.

Havregryn fører klart

Målingerne viser med klare tal en stigning i salget af havregryn og musli, mens de søde morgenmadsprodukter går tilbage.

Vi hører efter eksperterne

»Tallene viser, at vi hører efter, når ernæringseksperterne anbefaler sundere levevis. Vi køber ikke havregryn for at spare, for så var havregrynssalget ikke begyndt at stige, mens der endnu var højkonjunktur i Danmark, siger Jørgen Hänel fra Lantmannen, som er landets største udbyder af havregryn.

Andre undersøgelser viser at stigningen i havregryn og musli sker på bekostning af danskernes morgenbrød, fortæller han.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Fremtidens huse er levende

Arkitekter vil bygge huse i levende træer og trærødder. Umiddelbart lyder det som en avanceret udgave af børnenes legehus i pileflet, men flere steder i verden arbejdes der seriøst med planer om at lade levende materiale indgå som en naturlig del af vores måde at bo på. Øko-arkitektur, kalder nogle begrebet
Af Claus Sonne | 5. januar 2009

Flere steder i verden arbejdes der med planer om at bruge levende træer, og især deres rødder, som grundpillen i opførelsen af levende huse.

Længst fremme er forskere fra det israelske firma Plantware, der i samarbejde med kollegaer fra Sarah Racine Root Research Laboratory på universitetet i Tel Aviv, har udviklet en række dyrkningsteknikker, der gør det muligt at bruge rødder fra blandt andet figentræet som byggemateriale.

RØDDER BRUGES TIL LÆSKURE OG LEGEREDSKABER

Figentrærødderne dyrkes i den israelske kibbutz Revivim, hvor de blandt andet takket være en speciel undervandsvanding på et år kan vokse sig seks meter lange. Derefter graves rødderne nænsomt op, hvorefter det nederste af roden plantes igen, mens det øverste bruges som byggemateriale.

Foreløbig er figentrærødderne, der blandt andet udmærker sig ved at kunne vokse i luften, altså uden at have jord eller andre faste materialer omkring sig, brugt til at fremstille eksempelvis læskure ved busstoppesteder, legeredskaber, gadelygter og endda holdere til toiletpapir.

Byggeriet af verdens første levende hus er planlagt til at starte i den nærmeste fremtid. Gordon Glazer, koncernchef i Plantware, regner med, at det vil tage i nærheden af 10 år at forme grundstrukturerne til det levende hus, der til gengæld forventes at have en levetid på adskillige hundrede år.

Dertil kommer, at et hus formet af eksempelvis trærødder, vil være ekstremt modstandsdygtigt over for vejr, vind og jordskælv, ligesom det vil være billigt at opføre og ikke mindst vil fjerne CO2 fra luften og dermed mindske drivhuseffekten.

Kilder: