Samvirke samvirke@fdb.dk

Kom med en tur til Odder og oplev sex i provinsen

Partnerbytte, fordrukken sex, romantisk sex, for meget sex, ingen sex, normal sex. Sådan lyder seks nedslag i danskernes seksualitet i den midtjyske by Odder
Af Liv Mygind og Jens Beck Nielsen | Foto: Colourbox | 1. januar 2009
numse
»Jamen, min mand plejer altid at sige, at et godt sexliv, det fylder 10 procent - et dårligt, det fylder 90 procent. Så vi tænker ikke så meget på vores sexliv, vi har det bare godt,« siger Pia.

Life-sexshows i Tyskland

Hans og Jenny sidder splitternøgne i deres autocamper. Bortset fra smykkerne. Hans har to store guldringe på venstre hånd. Jenny har sølv, perler og ædelstene i ørerne, om halsen, om håndledet og på fingrene. Ægteparret er klædt på til fredagshygge.

Det er ikke kun den 23 grader varme autocamper, der får os to journalister til at blusse, da Hans og Jenny åbner for deres sexliv. De beskriver partnerbytte med Bent og Birthe. De fortæller om »husvenner«, som den norske tandlæge Håkon. De taler begejstret om live-sexshows i Tyskland. De viser autocamperens avancerede udstyr til at se pornofilm. Og som Jenny forklarer: »Livet ville være skrupkedeligt uden den slags.«

Og hvor mange danskere ville så skrive under på det? Det kan man kun gisne om. Der findes ingen kortlægning af danskernes seksuelle adfærd og holdning til samme.

Mens vi venter på den kortlægning, som mange fagfolk efterlyser, laver vi i Odder vores egen stikprøve af danskernes seksualitet. At valget falder på Odder, skyldes, at kommunen er et mini-Danmark. Tidligere rapporterede Danmarks Radio fra Odder på valgaftener, fordi resultatet her viste det gennemsnitlige resultat over hele landet.

 

Mistede møgdommen som 15-årig

Ved bygrænsen til Odder proklamerer et stort skilt: Traktor Træf. Massey Fergusonog John Deere-maskiner fylder gaderne. På torvet kører børn traktorræs mellem halmballer, og en flok square-dansere svinger hinanden rundt, så de lårkorte tylsskørter og cowboyhattene letter. En ung fyr i blazerjakke, åbenstående skjorte, jeans og gummisko skrår hurtigt over torvet. Vi stopper ham.

 

Søren, som han hedder, er 21 år og bor hos sine forældre i Malling, ca. tre km uden for Odder. Han arbejder som tøjekspedient, men regner ikke med at fortsætte i jobbet, der indebærer arbejde om lørdagen. Lørdagen er nemlig dér, hvor det hele går løs inde i Århus - han gider ikke Odder, for her er folk nogle »bonderøve«. Typisk foregår byturen sådan, at de mødes nogle kammerater ved 16-tiden, ser fodbold og begynder at drikke. De drikker øl, alkoholsodavanden Cult Shaker samt Dumle- og Gul Gajol-shots.

»Der ryger nogle flasker,« siger Søren. Når diskotekerne er ved at være fyldt, går de derover. For at møde damer. »Jeg skal have noget en gang imellem. Men tit kommer jeg bare til at drikke mig i hegnet.« »Jeg tager, hvad jeg kan få,« siger Søren.

Han mistede mødommen som 15-årig, har været sammen med ca. 35 piger og haft sex med omkring 15 af dem. Han er ikke specielt kræsen, hvad angår piger, men de skal være søde og gerne se godt ud. Han har ikke prøvet noget videre avanceret - »nok mest til missionær,« siger han og suser tilbage på arbejde.

 

Sex to gange om ugen - er det normalt?

På den anden side af pladsen står en kvinde i 50'erne. Hun har kort lyst hår, en sporty rød jakke og ikke noget imod at tale om sex. Hun mødte sin mand på netdating for nogle år siden, og de har begge to store børn. Hvor meget synes du, at sex fylder i jeres forhold?

 

»Jamen, min mand plejer altid at sige, at et godt sexliv, det fylder 10 procent - et dårligt, det fylder 90 procent. Så vi tænker ikke så meget på vores sexliv, vi har det bare godt,« siger Pia. Hun mistede sin mødom som 15-årig og har været gift tre gange. Hun har aldrig prøvet en engangsaften, men kun haft sex med mænd, hun har haft et fast forhold til - hun har været i seng med seks mænd i sit liv. Countrybandet spiller igen op til dans på melodien Åhh Susanne, og Pia fortæller, at hun og hendes mand har sex en til to gange om ugen.

»Det er overhovedet ikke sat i system, men hvis vi har haft rigtig travlt i en periode, så kan vi godt aftale, at i morgen aften tænder vi ikke fjernsynet, og vi siger til børnene, at nu vil vi ikke forstyrres,« siger Pia. Så laver de en kande kaffe eller åbner en flaske champagne oppe i soveværelset. Andre folk på pladsen afviser os høfligt, men bestemt.

Og selv om Danmark for mange er synonymt med Den Frie Sexmorals Højborg, må vi erkende, at folk ikke har lyst til at udbasunere detaljer fra deres sexliv - og da slet ikke, når vi står mellem køer i flamingo, hujende unger og bissende traktorer. Vi beslutter os for at køre ud til nogle af de mange campingpladser tæt ved Odder. På naturistcampingpladsen ser vi som det første Hans pusle nøgen rundt om autocamperen. Han virker ret åben.

 

De har sex med vennerne

Indenfor i autocamperen fortæller 56-årige Hans og 55-årige Jenny, at de føler sig anderledes, fordi de hverken skammer sig over deres seksualitet eller lægger låg på den. Men sådan var det ikke de første syv år af deres 33-årige ægteskab. Når Hans og Jenny f.eks. var på en danserestaurant, og en anden mand bød hende op, var det stensikkert, at Hans ville hjem, når hun kom tilbage til bordet. Det blev et kæmpe problem for Jenny, og hendes kærlighed til Hans »var ved at blive kvalt i jalousien«. Indtil en aften med Bent og Birthe.

 

De to par skulle holde indvielsesmiddag i Bent og Birthes nye hus. Lørdag morgen tog mændene til Tyskland og smuglede spiritus tilbage over grænsen. I mellemtiden lavede konerne dejlig mad.

»Vi sad og fik middag og vin. Og så skulle vi danse. Og så syntes jeg, det kunne være sjovt at se Birthe uden top, og hun var villig til at smide den. Jeg tog den af hende, og lige pludselig var hun helt uden tøj på. Og så vågnede jeg op og tænkte: Hov, hvad skete der? Det er ellers ikke dig!,« fortæller Hans. Skete der mere, end at hun tog sit tøj af?

»Når Birthe skulle være uden tøj på, så skulle Jenny også. Så Bent hev tøjet af Jenny. Og så blev det senere, og jeg kunne ikke køre, fordi jeg havde fået for meget at drikke. Så sagde de: Kom med ind i seng. Og det kunne vi da godt.« Inde i sengen lagde Hans sig over til Jenny.

»Så sagde Bent til mig: »Nej, fandeme nej. Nu har du lagt op til det hele aftenen. Nu skal vi bytte partnere«. Og det blev det så til,« fortæller Hans og nipper til hvidvinen af mærket Rebenschappen. Næste morgen var der meget, meget stille omkring morgenbordet.

»Man tænkte: Hvad skete der? Hvorfor gjorde du det? « siger Hans. Men så blev der drukket morgenkaffe, og de fire blev enige om, at det faktisk havde været en hyggelig aften. »Det kunne vi egentlig godt gøre igen. Og det endte det så med,« siger Hans og fortæller, at det gled ud med Bent og Birthe, men at de har haft partnerbytte med mange andre.

Parret bor i Esbjerg, hvor Hans arbejder som tekniker ved sygehusvæsnet. Jenny har arbejdet ved Arbejdstilsynet, men går hjemme for tiden. De har ikke kunnet få børn, men har haft en plejedatter, hvis børn nu kalder dem for bedstemor og bedstefar. Økonomien er god, og fritiden bruger de på autocamperen og ferieboligen i Tyrkiet.

Sexlivet er åbent, og aftalen er, at hvis de laver noget ude i byen, så skal de komme hjem og fortælle det. Men indtil videre har Hans og Jenny klaret tingene i fællesskab og aldrig været hinanden utro.

»Vi har det sådan, at man skal være tro i sit ægteskab og sexliv. Men når det har kørt nogle år, og man har fået prøvet alle sine drømme, så kommer der nogle nye drømme. Det kan være partnerbytte,« siger Jenny og tilføjer: »Eller en husven.«

Begrebet husven lyder lige så almindeligt i hendes mund, som havenisser gør i andres. Vi kigger uforstående på hinanden. »Det er en mand mere,« opklarer Hans.

I årevis har Hans og Jenny haft sex med forskellige mandlige og kvindelige husvenner. I øjeblikket har de ingen, men er på udkig. Vi beder dem fortælle om en af deres husvenner. De skæver til hinanden.

»Hvem skal vi tage?« spørger Hans. De udveksler et blik mere. »Hmmm,« lyder det fra Jenny. »Håkon?« siger Hans og nikker til hende. »Ja, Håkon er lidt sjov,« siger Jenny og giver sig til at fortælle om den norske tandlæge, der boede i Tyskland.

Kontakten opstod via en hjemmeside, hvor Hans og Jenny havde en profil. Håkon svarede, at han gerne ville mødes, og Hans og Jenny kørte autocamperen ned til Tyskland. Kemien viste sig at være god, og Håkon overnattede i autocamperen. De næste tre-fire år kom Håkon jævnligt på forlængede weekender i Esbjerg. Forbindelsen stoppede, da han fik en kæreste.

Hans og Jenny understreger, at de ikke vil have en husven, der er sin mand eller kone utro. Vedkommende må ikke såre en anden person ved at gå i seng med dem. De forklarer samtidig, at de især leder efter venner - og meget gerne vennepar - som kan udvikle sig til reelle venskaber og ikke kun seksuelle forbindelser.

Hvor meget af jeres forhold til Håkon var f.eks. seksuelt, og hvor meget var venskab? Jenny: »Det var meget seksuelt, det var det.« Hans: »Var det ikke half and half?« Jenny: »Nej, det var mest seksuelt.« Hans: »Ja, det var det nok.«

Hans og Jenny ser gerne shows, hvor folk har rigtig sex på scenen. Og de ser ofte pornofilm - typisk her i autocamperen, indskyder Hans. Vi bryder den øjenkontakt med Hans og Jenny, som vi så omhyggeligt har holdt - for at opretholde den professionelle distance og skjule det vanvittig grænseoverskridende i at sidde klos op ad Hans' nøgne tissemand og Jennys ditto bryster. Vi kigger os rundt i den fuldt integrerede Frankia I 700 FD-autocamper, som de købte brugt for 600.000 kr. Bordet, som vi sidder omkring, har en beige dug i nervøst velour. På væggene er lyst træværk, barskab og skifterammer med fotos. Foran i vognen er der dybe, magelige sæder og en enorm forrude. Men vi ser ikke noget tv. Hans trykker på en fjernbetjening, og en skærm kommer brummende ud fra instrumentbrættet. Først vandret.

Så folder den sig lodret ud. Jenny tilføjer, at de har dvdafspiller og satellitforbindelse til de gode kanaler. »Men det er svært at finde ordentlige pornofilm i dag. Om det er os, der er mætte, ved jeg ikke,« siger Hans.

 

For meget sex dræber lysten

. En ting er tal, noget andet er Odder. Og campingpladser lader til at være et godt sted at møde folk. De har fri, de føler sig hjemme, og det er nemt at få en fod ind i forteltet. Næste morgen står vi så på Ajstrup Camping. En helt almindelig campingplads, hvor folk ikke må være nøgne.

Mariannes mand er på vej op på toilettet, idet vi træder ind på plastikgulvtæppet og spørger om et interview. Og det er heldigt, for modsat Marianne er hendes mand blufærdig. Hun har levet sammen med Erik i 25 år. De har ingen børn sammen, men hun har fire børn fra et tidligere ægteskab. Erik er 55 år og har været impotent de sidste 3-4 år, og han har ikke lyst til at tale med nogen om det.

»Jeg tror, det er svært for mænd at tale om, og det er nok svært at indrømme, at man er nået dertil. Det er svært at gå til læge og få hjælp. Det bliver næsten som døden, for det er sådan et tabuemne,« siger Marianne, der er 61 år.

Før i tiden havde hun og Erik sex fire til fem gange om måneden, nu har de sex mindre end én gang hver anden måned.
Føler du dig afvist, når Erik ikke har lyst til sex eller har problemer med potensen?

 

»Nej, det gør jeg faktisk ikke. Det er nok, fordi hvis man ikke har lysten, så skal man heller ikke, for så står han næsten i den situation, hvor jeg stod i det forrige ægteskab, og så bliver det et pres for den anden,« siger Marianne.

Selv om Marianne synes, det er synd for Erik, så er det alligevel bedre med for lidt sex end for meget. Med sin første mand følte hun et enormt pres for at skulle have sex, og hun turde somme tider ikke gå i seng, fordi hun vidste, hvad det ville ende med.
»Jeg begyndte simpelthen at skrive ned, for det blev brugt imod mig, at jeg aldrig gad, og så tænkte jeg, at så skal jeg prøve at holde styr på det,« siger Marianne, der fortæller, at de havde sex 12-13 gange om måneden

»Det syntes jeg var meget normalt, og det syntes han var lidt,« siger Marianne. »Men så møder jeg så Erik der, og det er så noget helt andet.«

Men impotensen er ikke afgørende for samlivet med Erik. »I starten betød det lidt. Men nu betyder det ikke så meget, for det bliver nogle andre ting, man har sammen. Det er meget rart ikke at have det pres. Men det er nok, fordi jeg sammenligner med mit første ægteskab, hvor der altid var et pres i de 17-18 år, jeg var gift med ham.« Hvad er det så for nogle andre ting, I har sammen?

»Jamen, det er noget stabilitet, ro og noget gensidigt venskab i parforholdet. F.eks. for nogle år siden, der kørte jeg på en lille knallert, og jeg skulle aldrig bare så meget som sige, at jeg skulle af sted, så var knallerten trukket ud og stod klar. Sådan nogle ting betyder mere for mig i dagligdagen, for det er også en bekræftelse,« siger Marianne.

Erik kommer så tilbage fra toilettet, og vi bliver enige med Marianne om, at det nok er bedst at slukke båndoptageren.

VI ER NOK JÆVNT KEDELIGE. Vi får øje på Majken og Tom, der nyder solen bag deres vindsejl. Majken er 45 år, og Tom er 47. Ifølge dem selv er de indbegrebet af normalen. »Vi er nok sådan lidt jævnt kedelige,« siger Majken. Hun ligger på en drømmeseng i bikini, og han sidder i en havestol i lyseblå T-shirt og shorts. Toms ansigt virker drenget, og de ser begge to ud til at være i god form.

De har været gift i 23 år, boet i det samme hus de sidste 20 år, begge haft det samme job lige så længe og har to store børn. De har sex fire-fem gange om måneden. Da børnene var små, var det mindre. De synes ikke, deres sexliv har ændret sig eller udviklet sig, siden de mødte hinanden. »Vi er meget tilfredse med det, og vi behøver ikke nogen forandring. Overhovedet,« siger Tom.

De har lige købt en længdeseng til deres campingvogn, så de ikke behøver kravle over hinanden.

De fortæller, at de aldrig har været hinanden utro, og hvis det skete, ville de gå fra hinanden. »Vores sexliv er jo ganske normalt. Vi er jo meget almindelige og skal ikke ud og forsøge os eller prøve noget nyt,« siger Majken. Og Tom supplerer: »Ikke med pisk og læder.« Majken: »Nej nej - eller piller.«

Tom: »Nej nej.« Hans, Jenny, Birthe, Bent, Pia, Håkon, Marianne, Erik, Majken og Tom er ikke personernes rigtige navne. Men navnene er redaktionen bekendt.

Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6

Samvirke samvirke@fdb.dk

Datomærkning: Bliv klogere på holdbarheden af dine madvarer

Må marmeladen stå i et åbnet glas i måneder? Hvor længe holder rødbederne, og skal mælken ud, når den har passeret holdbarhedsdatoen?
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. januar 2009
køleskab
Ud med de små saltede ansjoser, hvis glasset allerede er åbnet

Åbnede ansjoser ilter og harskner næsten med det samme

Små saltede ansjoser, som passer så godt i den italienske kyllingegryde med tomat og citron, ryger ud med det samme, da Samvirke beder Winnie From Thesbøl undersøge køleskabet .

»Du køber et glas og skal kun bruge et par stykker. Tag dem, og kassér resten med det samme, de bliver alligevel fordærvede, inden næste gang du kommer i tanker om dem. Uåbnet kan ansjosfileter holde sig længe, men de åbnede fileter ilter og harskner næsten med det samme,« siger Winnie From Thesbøl, ekspert i ernæring og hjemkundskab.

Vi har lært at holde øje med datomærkningerne, men slår de altid til? Hvad med de marinerede sild, når glasset er åbnet? Hvad med rødkålen? Og hvad med det hakkede oksekød, der kan tåle at stå tre dage i køleskabet, hvis man skal stole på pakkens tekst?

Hakket oksekød er værst

 

Winnie From Thesbøl griber den værste synder: Det hakkede oksekød pakket i beskyttet atmosfære. Kødet skal opbevares ved to grader, som næsten ingen mennesker har i deres køleskab.

»Her skal du bruge kødet samme dag, som du har købt det. Hakket kød har stor overflade og tilsvarende stor risiko for udvikling af bakterier. Her står, at kødet er pakket 11. november, og sidste anvendelsesdag er 19. november.

Det er fristende at tro, at pakken kan blive liggende i køleskabet i flere dage. Men køletemperaturen er fem grader modsat supermarkedets to grader, og pakken lå måske endda i tasken, mens du gik på café på vej hjem fra supermarkedet,« siger Winnnie From Thesbøl og tilføjer, at det er helt forbudt at åbne pakken, stege halvdelen af farsen og gemme resten til i morgen.

Lav en kødsovs af oksekødet, den holder længere

Tilbered det hele nu og frys ned. Eller lav en kødsovs, som kan stå en lille uge i køleskab. Laksen, der er skåret i steak og pakket i beskyttet atmosfære, er lige så sårbar som det hakkede kød. Fisken er beskyttet af supermarkedets to grader, men når den er købt, skal den tilberedes samme dag, selv om pakken lover holdbarhed to, tre dage frem.

 

Olien eller lagen i glasset skal altid dække indholdet

Et lille glas pesto er åbnet. Ingen husker længere hvornår. Men alt i glas, der er konserveret med olie, for eksempel soltørrede tomater, skal være dækket af olie, når det er åbnet, så holder det bedre. »Der må ikke sidde rester på indersiden af låget. Indhold, der ikke er dækket af olie, kan angribes af mug, og det kan heldigvis ses på den hvide eller blålige farve,« siger Winnie From Thesbøl.

 

Marmelade holder sig godt

Boysenbærmarmeladen er længe om at blive tømt. Den får kun lov til at komme på morgenbordet om søndagen, og ingen kan huske, hvor længe det buttede glas har stået åbnet. »Marmelade holder sig længe, måske op til et halvt år, men hold øje med, om der er mug på glasset eller på indersiden af låget, og brug en ren ske hver gang,« siger Winnie From Thesbøl.

Brug ren ske i rødbederne

Alt det syltede holder længe, når skeen, der bruges til rødkål, rødbeder og agurker, er ren hver gang. Kig efter mug og skimmel, som er let at se i glassene med det røde indhold. Lagen skal altid dække. Stikker der lidt af en rødbedeskive op, er den lettere udsat for mugangreb, og er skaden først sket, skal hele glasset kasseres. Det samme gælder marinerede sild. Plastikristen er lagt over silden for at holde den nede i lagen. Lad være med at kassere den.

Pas godt på fetaosten og giv den en frisk lage

Den græske blok fårefeta er skøn til salater og bruges sjældent på en gang. Den ligger i køleskabet i sin brudte plastikemballage, men en dag smager den lige pludselig pappet og ufriskt. »Det er svært at få øje på skimmel på den hvide ost, man må gnide lidt på den med fingeren og se, om skimmelen smitter af. Det bedste for en blok fetaost er at pakke den om i en ren platicboks med en hjemmelavet saltlage.

Tag en spiseske salt (15 gram), opløs den i 1,5 dl varmt, kogt vand og lad den køle af. Saltvandet vil konservere osten, så den holder længere end i sin oprindelige emballage. Parmesanosten, som rives over pastaretter og supper, vil få en helt ny håndtering efter mødet med Winnie From Thesbøl. Når først emballagen er brudt, og der er revet af parmesanen (og granaen og andre oste af samme type), skal resten fryses ned. Mug og skimmel angriber med det samme, når emballagen er brudt, og kan ikke ses på den lyse ost. Glæd dig til gengæld til, at det er meget lettere at rive en ost fra fryseren.

Mælk kan ofte holde længere end holdbarhedsdatoen

Mælk er vi ofte overforsigtige med. Især kærnemælk, men ofte også anden mælk kan holde sig et par dage efter pakkens »sidste anvendelsesdag «. Tør du ikke bruge den sidste sjat mælk til havregrød, fordi datoen er overskredet, så hæld lidt op i en ske, og smag på den. Ofte fejler den ingenting, og du kan roligt bruge den, siger Winnie From The sbøl.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hjernen går på standby, når du ikke spiser morgenmad

Hjerneforsker kalder det chokerende, at hver tredje 15-29-årige springer morgenmaden over.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. januar 2009

Unge, der ikke spiser morgenmad, kan lige så godt blive hjemme fra skolen hele formiddagen. Hjernen bliver sat på stand-by, siger hjerneforsker Ann E. Knudsen.

Kan ikke fokusere og lære

Ann E. Knudsen testede hukommelse og koncentration på unge 16-årige i en periode, hvor de ikke spiste morgenmad og 12 uger efter, de var begyndt at spise morgenmad. Forskellen var markant.

»Unge, der ikke har fået morgenmad, kan ikke fokusere og ikke lære. Uden morgenmad begynder forsøgspersonerne hurtigt at køre på stolene, holde vejret eller have andre ufrivillige medbevægelser, som fortæller, at hjernen mangler brændstof,« siger Ann E. Knudsen.

Ikke bare morgenmaden er vigtig. Men også den rigtige morgenmad, viser en anden af  Ann E. Knudsen undersøgelser.

Hun har målt hjerneaktiviteten hos unge, der havde fået sat elektroder sat på hjernens overflade, efter at de havde spist enten cornflakes eller grød, havregryn eller rugbrød. Der var fem gange så meget brændstof til hjernen fra rugbrød eller havregryn som fra cornflakes eller guldkorn.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Siden sidst - jan.2009

I april 2007 skrev Samvirke, at 8,5 procent af de hospitalsindlagte får infektioner under opholdet. Nu tyder nye tal fra Statens Serum Institut, at det stadig kniber med hygiejnen på de danske sygehuse

Af Anders Abrecht | 1. januar 2009
Samvirke samvirke@fdb.dk

Nøglehulsmærket: Smutvej til de sundeste varer

Svenskerne har navigeret efter det i 20 år, nu får de danske forbrugere også mulighed for at gå efter Nøglehulsmærkede varer
Af Bente Schmidt | 1. januar 2009

I foråret 2009 indfører Fødevarestyrelsen en ny mærkning på fødevarer. Mærket hedder Nøglehullet, og det skal vise forbrugerne, hvilke produkter, der er de bedste og sundeste indenfor en række basisfødevarer. Det er for eksempel brød, morgenmadsprodukter, mejerivarer, færdigretter og pålæg.

I alt er der 25 forskellige kategorier af basisfødevarer. De produkter, der opfylder kravene om et lavt indhold af sukker, fedt og salt og højt indhold af fuldkorn og fibre indenfor kategorien kan få Nøglehulsmærket.

I Sverige kan Nøglehulsmærket fejre 20 års jubilæum i år. Svenskerne indførte mærket i 1989 og har løbende revideret kravene. Det fortæller Ulf Bohman, der er chef for nutritionsafdelingen i Livsmedelsverket (den svenske fødevarestyrelse). Blandt andet har man udvidet antallet af fødevarekategorier siden starten.

»På et tidspunkt klagede forbrugerorganisationer over, at indholdet af sukker i yoghurt var for højt i de Nøglehulsmærkede varer, så det har vi rettet til. Og i forbindelse med at mærket indføres som et skandinavisk mærke, har vi også måtte revidere kravene. For eksempel skal vi sætte sukkerindholdet ned på brød i Sverige,« siger Ulf Bohman.

 

GODE ERFARINGER.

Erfaringerne fra det svenske marked er gode. Nøglehulsmærket har gjort det lettere for forbrugerne at vælge de sunde varer, og Ulf Bohman oplever, at kunderne i butikkerne faktisk bruger mærket som en guide til at finde de sundeste fødevarer. Også detailhandlen har været glade for mærket, og flere svenske butikskæder har brugt det aktivt i deres markedsføring.

 

»Nøglehulsmærket er meget velkendt i Sverige. En europæisk undersøgelse viser, at 95 procent af svenskerne kender til mærket, men jeg ved også, at der er lidt forvirring omkring de mange forskellige mærker. Forbrugerne kan have lidt svært ved at skelne mellem miljø- og sundhedsmærker,« forklarer Ulf Bohman.

Den undersøgelse, han refererer til, er fra European Food Information Council (EUFIC). Den viser, at det svenske Nøglehulsmærke er det mest kendte mærke blandt forbrugerne. Ikke alene kender 95 procent af svenskerne til mærket - deres viden om og forståelse af, hvad mærket betyder er også det højeste i Europa.

 

LETTERE AT KØBE SUNDT.

Varer, der kommer igennem Nøglehullet, er det bedste valg indenfor de 25 kategorier. For eksempel vil fuldkornspasta kunne få Nøglehulsmærket på grund af det høje fuldkorns- og fiberindhold, hvorimod almindelig hvidt pasta ikke vil kunne få mærket. Al frisk eller frossen frugt og grønt vil også kunne få ernæringsmærket. Forudsat at det er uforarbejdede varer. Det betyder, at den flødestuvede spinat fra frysedisken ikke bliver Nøglehulsmærket.

 

Det er kun fødevarer, der hjælper os til at spise sundt, der kommer gennem Nøglehullet. Derfor vil det ikke være muligt at finde Nøglehulsmærket slik, is og sodavand på hylderne i supermarkedet. Drikkevarer kan heller ikke få Nøglehulsmærket. Undtaget er dog mælk, hvis fedtindholdet højst er 0,7 gram pr 100 gram.

Udover kravene til lavt indhold af fedt, sukker og salt og højt indhold af fibre og fuldkorn må Nøglehulsmærkede fødevarer heller ikke indeholde sødestoffer. Begrundelsen er, at det kan vænne især børnene til, at alt skal smage sødt.

Desuden har nogle undersøgelser vist, at kunstigt sødede produkter kan give øget sultfornemmelse. FDB og Coop sætter spot på det nye mærke og forbrugernes sundhed med kampagnen »Sundhed og Nøglehullet«, der løber af stablen i uge fire. FDB har udviklet et opskriftshæfte med inspiration til, hvordan de sunde Nøglehulsmærkede varer kan bruges.



Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

Havregrød på helt nye måder

Havregrød er fuldkorn, og fuldkorn er sundt. Samvirke har bedt to kokke gentænke den traditionelle havregrød
Af Kristian Herlufsen | 1. januar 2009

Havregrøden har været dansk nationalspise om morgenen lige så længe, som nogen kan huske. Den er på bordet hos høj og lav, selv Kronprinsen og Kronprinsessen serverer det for børnene på Fredensborg Slot om morgenen.

Og der er god grund til at holde ved nationalmorgenmaden, for en solid morgenmad er vigtig og kan hjælpe indlæringen for skoleelever, viser en undersøgelse fra den amerikanske organisation Food Research & Action Center. Børn, der ikke får morgenmad scorer færre rigtige i matematiktests, har sværere ved huske og er generelt mere hyperaktive og fraværende i undervisningen, konkluderer undersøgelsen.

Resultaterne får Morten Strunge Meyer, der er projektchef for sundhedsområdet i Kræftens Bekæmpelse til at drømme om en fælles indsats for morgenmad i skoler og på arbejdspladser: » Vi skal etablere nye normer og nye traditioner for en sund morgenmad. Firmafrugt er blevet en succes mange steder, og nu drømmer vi om, at virksomheder tilbyder medarbejderne morgenmad, og at SFO'erne kan tilbyde havregrød til børn om eftermiddagen.«

GRØD MÆTTER.

Havregrød er slet ikke så tosset en idé, viser en undersøgelse, som Fødevareinstituttet på DTU har lavet for Fuldkornspartnerskabet, som Kræftens Bekæmpelse og en række producenter og organisationer står bag.

 

Havregryn er 100 procent fuldkorn, og et dagligt indtag af fuldkornsprodukter mindsker risikoen for fedme, hjertekarsygdomme og sænkerden for visse kræftsygdomme.

» Spændende havregrød er godt til morgenmad eller et mellemmåltid, da grøden er mere mættende og mindre sukkerholdig end så mange alternativer, « siger Morten Strunge Meyer.

Fuldkornspartnerskabet vil i år arbejde for, at befolkningen får øjnene op for fuldkorn som en vigtig del af den daglige kost - ligesom seks stykker frugt og grønt om dagen er blevet folkeeje. For fuldkornsprodukter gælder anbefalingen 75 gram fuldkorn om dagen, og det kan nås ved at spise havregrød om morgenen, spise fuldkornsrugbrød til frokost og sørge for, at der er fuldkorn i pasta, pitabrød og andre brødprodukter, man spiser i forbindelse med aftensmaden.

 

HAVREGRØD PÅ MENUKORTET.

Et af de steder, man kan få havregrød, er på restauranten Granola på Værnedamsvej i København. Havregrøden flankeres af andre traditionelle retter som rødgrød, mens de kendte caféspecialiteter ikke har fået plads på Granolas menukort.

 

»Alle steder laver jo brunch, og brunch bliver man træt af. Vores kunder bliver overraskede, og de er vilde med det, « fortæller Leif Thingtved.

Havregrøden kom på menukortet for nogle år siden - mest fordi Granola skulle have et alternativ til konkurrenterne, og så lidt fordi, at indehaveren er træt af at løbe i samme retning med minimalisme, brunch og alt det, som caféer er kendt for.

Nu sælger Granola 30- 40 portioner om dagen og er berømt for sin varme havregrød, der for Samvirke laves af kokken Margit Ring. Frisk frugt, nødder, rosiner og kanelsukker er de ingredienser, der bringer havregrøden videre end mormors, hvor skeen kunne står selv.

»Vores mad skal være i orden, og menukortet er enkelt. Vi serverer gode, gamle og gennemprøvede retter. «

INGEN CORNFLAKES HJEMME.

Hjemme hos Anne Hjernøe, der er madskribent og kogebogsforfatter, er der slet ikke plads til cornflakes på morgenmadshylden.

 

De er ikke sunde nok og mætter heller ikke, derimod er Anne Hjernøes seksårige datter vild med havregrød - og den varme grød er især efterspurgt om efteråret og vinteren.

» Min datter er opvokset på havregrød.

Fuldkorn er sundt og indeholder mange vitaminer og mineraler, « Anne Hjernøe betragter sig selv som sund livsnyder, der har en passion for mad. Hun er bedst til at huske barndommens ferier på, hvad de fik at spise. Hun rejser rundt flere gange om året for at finde inspiration til mad og til kogebøger, men er ikke særlig god til at følge opskrifter.

Hun lader sig inspirere af smagsindtryk, og nye smagsindtryk er der også i den havregrød, som Samvirke har lokket hende til at lave - og give opskriften på.

Havregrøden koges med stænger af kanel, som giver grøden en lidt sødere smag. Man kunne også have brugt kardemommekapsler eller hele nelliker: » Det er fedt at tage en grød og forny den. Der er ikke mange, der eksperimenterer med havregrøden om morgenen eller morgenmad generelt, underligt for vi gentager jo ikke os selv på samme måde ved middagsbordet, « siger Anne Hjernøe.

Hendes råd til de stressede morgener er simple: Stort set alle slags tørret frugt eller nødder kan bruges på toppen af havregrøden, og er man til en lidt sødere version, kan man også bruge honning, ahornsirup eller hyldeblomstsirup. » Det er ikke svært. Man skal bruge sin fantasi, og næsten alle typer frugt og bær klæder grøden godt. « I øvrig har amerikanerne for alvor fået øjnene op for havregrøden. Den amerikanske producent QuakerOats har lavet fast foodversioner, som kan købes i supermarkederne, ligesom kaffekæden Starbucks har havregrød på morgenmenuen.

 

 

Samvirke samvirke@fdb.dk

Havregrød på den sunde, lækre måde

Havregrød er det rene fuldkorn – og fuldkorn er sundt. Samvirke har bedt tre kokke om at nytænke en af danskernes morgen-favoritter.
Af Kristian Herlufsen | Foto: Colourbox | 1. januar 2009

Havregrøden har været nationalspise om morgenen, lige så længe som nogen kan huske. Den er på bordet hos høj og lav, selv Kronprinsen og Kronprinsessen serverer grøden for børnene om morgenen.

På menukortet

Et af de steder, som serverer havregrød for danskerne om morgenen er caféen Granola i København.

Ingen cornflakes hjemme

Hjemme hos madskribenten Anne Hjernøe finder man ikke cornflakes. De er ikke sunde nok og mætter ikke meget – til gengæld er datteren især om vinteren vild med den varme grød.

En lækker havregrød behøver ikke at være svær.
»Man skal bruge sin fantasi, og næsten alle typer frugt og bær klæder grøden godt,« siger Anne Hjernøe.

I øvrigt har amerikanerne for alvor fået øjnene op for havregrøden. Havregrød findes nu som fast food-version i supermarkedet, ligesom kaffekæden Starbucks serverer den fra morgenstunden.

Samvirke samvirke@fdb.dk

Hver fjerde springer morgenmaden over

Nordjylland har Danmarks højeste gennemsnit af fede danskere og er også det sted, flest danskere springer morgenmaden over.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 1. januar 2009
kvinde spiser cornflakes
overvægt og manglende morgenmad hænger sammen

Især unge springer morgenmaden over

Næsten en fjerdel af os springer morgenmaden over. Især unge dropper dagens første måltid. Det viser Samvirkes og analyseinstituttet Zaperas undersøgelse af morgenmadsvanerne hos mere end 2000 danskere.

Overvægt og manglende morgenmad hænger sammen

Morgenmad får appetitten til at fungere hele dagen, så vi spiser mindre fedt og færre kalorier. Undersøgelser viser, at overvægt og manglende morgenmad hænger tæt sammen. Det bekræftes af Samvirkes tal. Nordjylland har Danmarks højeste gennemsnit af fede danskere og er også det sted, hvor flest danskere springer morgenmaden over.

Spis mindre om aftenen, hvis du ikke er sulten om morgenen

Ernæringsekspert Per Brændgaard har rådgivet og undervist mange overvægtige, der vågner uden sult, fordi de har spist for meget om aftenen. Han råder til at vi vækker vores morgensult ved at spise mindre aftenen før.


»Lad være med at spise mere, når du ikke længere er sulten. Tag små skåle med slik ind til tv’et i stedet en stor pose. Skær lidt ned på lækkerierne  dag for dag. Måske bliver du en dag så sulten om morgenen, at du får lyst til at spise morgenmad,« siger Per Brændgaard.

Samvirke samvirke@fdb.dk

5 fede Firefox features

Firefox er i færd med at udkonkurrere Internet Explorer. En del af forklaringen er de mange gratis brugerskabte udvidelser. Her præsenterer Samvirke fem af de bedste
Af Anders Abrecht | 1. januar 2009

Internetbrowseren Firefox breder sig som en løbeild. På både pc og Mac. Årsagen er en vilter underskov af små brugerskabte udvidelser. Firefox er nemlig, i modsætning til f. eks. Internet Explorer, open source. Det betyder, at alle brugere har adgang til programmets kildekode. En adgang, der betyder, at privatpersoner og virksomheder frit kan videreudvikle Firefox. De mest populære udvidelser bliver i dag hentet af over 300.000 mennesker om ugen. Her er en lille smagsprøve på nogle af de bedste udvidelser.

STUMBLEUPON.

Internettet er uendeligt, og det er kun søgefantasien, der sætter grænser. Men det kan knibe med fantasien. Hvis du føler, at du søger i cirkler, er StumbleUpon genialt. For Google sender dig ofte til de samme turistfælder, du har besøgt hundrede gange før.

Trykker man på Stumble!, bliver man smidt hen til en tilfældig hjemmeside. Ofte en forbløffende relevant en. Hver gang man besøger en hjemmeside, kan man så trykke tommelfingeren opad eller nedad. Ud fra de valg udvikler StumbleUpon gradvis en profil, der vægter tilfældighederne.

FORECASTFOX.

Meterologi er ikke en eksakt videnskab, og gummistøvlen er ikke behageligt fodtøj. Derfor kan et vågent øje på vejret være en fordel. Forecastfox minder dig diskret om vejrudsigten. Nede i højre hjørne kan du se temperatur, skydække, nedbør og prognose to dage frem. Dér hvor du er og fri for den regn af reklamer, der forpester mange andre vejrtjenester.

FOXLINGO.

Der er ingen grund til at begrænse sig til hjemmesider, hvis sprog man kan forstå. Et klik på FoxLingoknappen oversætter en fremmedsproget side til dansk. Fox- Lingo kan oversætte fra over 52 forskellige sprog til dansk.

Ikke fejlfrit, men overraskende godt. I en snæver vending kan man sagtens bruge den til ferieplanlægning og shopping.

FoxLingo bevarer nemlig hjemmesidens opbygning, så man kan klikke videre.

COOLIRIS.

Cooliris er en dejlig måde at søge efter billeder på nettet. Udvidelsen giver en tredimensionel mur dækket med alle billeder fra en hjemmeside. Begrænsningen er, at siden skal være udviklet til Cooliris. Til gengæld er de største billedtjenester Flickr og Google Pictures søgbare. Det er en fryd for øjet at glide igennem det virtuelle billedgalleri.

For så at stoppe op og zoome ind på et værk. Vil man videre til hjemmesiden, hvor billedet optræder, klikker man bare på en lille pil.

IETAB.

Når man har skræddersyet sin browser, er noget af det mest irriterende at gå på netbank. Er man uheldig, opdager man, at den ikke understøtter Firefox. Den kræver Internet Explorer. Med IEtab kan man med ét klik få Firefox til at fungere som Internet Explorer. Uden at lukke sin browser.

Når det er nødvendigt, er det, fordi Microsoft længe har modsat sig de internationale standarder for browservisning af hjemmesider. Standarder, som skal sikre, at alle hjemmesider kan ses med alle browsere. Onde tunger siger, at det er et forsøg på at holde konkurrenterne ude. ¦ I hæftet Firefox og Thunderbird udgivet på forlaget Libris kan man få en indføring i Firefox' funktioner.

» Information er magt, og information ønsker at være fri « Hackerslogan fra 80' erne.

HVIS DU STRAMMER GARNET...

For bare fem år siden så løbet ud til at være kørt. Internet Explorer var indbygget i Windows, og browseren sad tungt på pcmarkedet. I dag går Internet Explorer støt tilbage.

2003: Internet Explorer havde 85 procent af markedet mod Firefox' 7 procent 2008: Internet Explorer har 47 procent af markedet mod Firefox' 44 procent

Kilde:www.w3schools.com


Læs som PDF:


Artikel side 1
Artikel side 2

Samvirke samvirke@fdb.dk

Ældre drikker mest morgenkaffe

Vi vender os langsomt til smagen af kaffe, men når vi først har fået færten, skal ingen tage morgenkaffe fra os.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 1. januar 2009

De fleste 55 til 74-årige kan ikke få øjne uden en kop morgenkaffe. Hele 60 procent i aldersgruppen begynder dagen med at lade kaffemaskinen snurre eller komme instant-kaffe i koppen.

Unge drikker kun lidt kaffe

Til trods for at yngre danskere i dag bliver kaldt kaffe-latte-segmentet, når de ikke deres forældre til sokkeholderne, når det kommer til morgenkaffen, viser Samvirkes undersøgelse.

Vend dig til smagen af kaffe

Derudover handler det også om at vende sig til smagen.

»I begyndelsen drikker man kaffe med masser af sukker og mælk i. Så sker der en tilvending på kontorerne, hvor der ikke er en halv liter mælk til rådighed, også bliver man rigtig kaffedrikker,« siger Peter Skafte.


Morgenmadsundersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet Zapera. Der er i alt gennemført 2082 CAWI-interview med befolkningen i alderen 15-74 år.