Skal jeg købe den dyre eller den billige olie?

Spørg os om mad og ernæring
Hvordan finder jeg ud af kvalitetsforskellen på olier?

 

Jeg har købt en meget dyr økologisk kokosolie i Superbrugsen, fordi den kan tåle meget høj varme. Kort efter fandt jeg ud af, at almindelig palmin også er en kokosolie. Hvad er kvalitetsforskellen på sådanne to olier? I vores husstand køber vi altid koldpresset jomfruolivenolie, men er klar over, at det i sig selv ikke er et kvalitetsstempel. 

Hvad skal man se efter for ikke at snyde sig selv på pengepungen ved køb af de dyreste olier eller de billigere olier?

 

Lars Hyttel, Løsning - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Køb af spiseolier er først og fremmest en tillidssag, da planteolier er følsomme produkter. Man bør sikre sig, at olien ikke er for gammel og har været opbevaret korrekt i butikken og ikke har været udsat for lys i klare flasker eller dunke. Olierne tåler heller ikke høj varme. Når man vil afgøre, om en dyr olie er bedre end samme olie i en billigere udgave, bør man stole på egen evne til at smage og lugte til olierne og til de måltider, olierne anvendes til.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Må mad koges igen og igen?

Spørg os om mad og ernæring
Bevarer maden sine gode egenskaber, hvis man bliver ved med at genopvarme den?

Jeg laver tit gryderetter til en 2-3 dage. Tager maden ernæringsmæssigt skade af at blive kogt igen og igen? Mister maden vitaminerne? Vil det være bedre at anskaffe sig en mikrobølgeovn ?

Svend Heering, København - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Mad, der genopvarmes, mister indhold af vitaminer. C-vitamin i kartofler og B-1-vitamin i kød er meget følsomme.  Mineraler er ikke følsomme for gentagne opvarmninger. Del den færdiglavede ret i portioner, der så hver for sig kan opvarmes de følgende dage, så maden kun genopvarmes en gang. Mikrobølgeovnen giver en skånsom genopvarmning.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Indeholder havre gluten?

Spørg os om mad og ernæring
Er havren glutenfri, hvis den ikke har været i berøring med andet korn?

Hvis havre ikke har været i berøring med andre kornsorter, er den så glutenfri?

13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Havre indeholder som udgangspunkt ikke gluten, men afsmitning på møllerier eller opblanding på mark eller under høst gør, at stort set alle havreprodukter på markedet indeholder så meget gluten, at de ikke kan tjene som kost for personer, der lider af cøliaki. Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, som kræver omlægning  til absolut glutenfri kost. Man kan købe specialprodukter fremstillet af ren havre uden spor af andre kornsorter, og som tåles af de fleste med cøliaki.

Gluten er en gruppe af proteiner i hvede, byg, rug og spelt. Gluten giver hos ca. 1% af befolkningen anledning til cøliaki. Majs, ris og boghvede indeholder ikke gluten.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Kan der være farlige bakterier i genopvarmet ris?

Spørg os om mad og ernæring
Skal jeg lade være med at genopvarme risen på grund af bakterier?

Jeg så i en  tv-udsendelse om mad, at man ikke må genopvarme kogte ris, fordi der er nogle bakterier i risene, som danner giftstoffer ved opvarmning.

Firmaer, der laver færdigretter med ris, opvarmede den ukogte ris med meget varm damp for at slå bakterierne ihjel. Jeg har spurgt andre, bl.a. en  thailænder, og ingen har hørt det før.

 

Hans Pihl, Allinge - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Hvis de kogte ris køles for langsomt ned efter kogning og senere opbevares ved for høj temperatur, er der en risiko for, at en sporedannende bakterie (Bacillus cereus) kan vokse frem og danne sygdomsfremkaldende stoffer ved  opbevaring af de kogte ris. Det bør ikke være et problem i almindelige husholdninger, kog gerne ris til flere dage, men køl dem hurtigt ned og opbevar de kogte ris i køleskabet, så kan de genopvarmes og anvendes dagen efter.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvordan undgår jeg salt fiskekonserves?

Spørg os om mad og ernæring
Hvilke slags fisk på dåse kan jeg spise uden at få for meget salt?

For at få fisk nok, og fordi det smager godt, spiser jeg meget fiskekonserves, for eksempel makrel i tomat og marinerede sild. Jeg vil samtidig gerne nedsætte mit saltforbrug, så jeg er kommet i lidt af et dilemma, fordi fiskekonserves indeholder meget salt. Har I et godt råd om, hvilke slags fiskekonserves man kan spise uden at få meget salt?

Kurt Christensen, Næstved - 13. december 2012

 

Du har ret i, at det er et dilemma. Alle former for fiskekonserves indeholder salt, og for meget salt kan være problematisk for bl.a. blodtrykket. Men der er forskel på, hvor meget salt de forskellige former for fiskekonserves indeholder, så det er muligt at spare på saltet, uden  at du behøver holde op med at spise fiskekonserves. Her er en top 15 over saltindholdet i nogle forskellige produkter pr. 100 g. De mindst saltholdige er først på listen. 

1.      Makrel i tomat: 0,6 g 

2.      Tun i tomat: 0,8 g 

3.      Røget sild: 0,9 g 

4.      Røget makrel: 1,0 g 

5.      Torskerogn (konserves): 1,2 g 

6.      Makrelfilet naturel: 1,5 g 

7.      Tun i olie: 1,5 g 

8.      Tun i vand: 1,5 g

9.      Fiskefrikadelle: 1,6 g 

10.  Sildepostej: 1,8 g 

11.  Karrysild: 2,3 g 

12.  Marinerede sild: 3,0 g 

13.  Røde sild: 3,0 g 

14.  Røget laks: 3,7 g 

15.  Gravad laks: 4,8 g 

Eksempler på nogle saltbesparende udskiftninger:

•         Fra gravad laks til røget laks

•         Fra røget laks til marinerede sild

•         Fra marinerede sild til karrysild

•         Fra karrysild til fiskefrikadelle

•         Fra fiskefrikadelle til tun i olie

•         Fra tun i olie til tun i tomat

•         Fra tun i tomat til makrel i tomat

Vælg de ændringer, der er relevante for dig. 

Husk også at spise masser af frugt og grønt. Det har et lavt saltindhold og et højt kaliumindhold, der modvirker den blodtryksforøgende effekt af salt (natrium) inde i kroppen.

 

Er røde grøntsager bedst i kuren?

Spørg os om mad og ernæring
Er det bedst at spise røde grøntsager, hvis man vil tabe sig?

Jeg har fulgt en proteinkur for at tabe mig, i øvrigt med positivt resultat. Kuren indeholder kød og røde og grønne grøntsager. Jeg undrer mig over, at der står i opskrifterne, at jeg skal bruge rødløg i stedet for almindelige hvide løg. Hvorfor det? Hvad er forskellen ernæringsmæssigt på røde og hvide løg?

Allan Vestrup, Trustrup - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

Ernærings- og slankemæssigt er det ligegyldigt, om du bruger den ene eller den anden slags løg. Forskellen på røde og hvide løg er i forhold til smagen og især i forhold til farven.

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.

Hvilken mælk indeholder færrest kalorier?

Spørg os om mad og ernæring
Skal jeg drikke skummetmælk, minimælk eller fedtfri mælk for at begrænse kalorierne?

Coop har en såkaldt fedtfri mælk med 0,05% fedt. Ser man på næringsdeklarationen, er energifordelingen identisk med den i skummetmælk pr.  100 ml,  nemlig: 35 kcal, 3,5 g protein, 5,0 g kulhydrat og 0,05 g fedt. Der er altså ingen forskel på kalorieindtag. Jeg drikker meget mælk i kaffen og er derfor interesseret i så lav-kalorieholdig en model som muligt. Er det ligegyldigt, om jeg indtager skummet, fedtfri eller for den sags skyld minimælk?

Lis Kellermann, Lille Skensved - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

Skummetmælk indeholder 0,1% fedt. Fedtfri mælk indeholder 0,05% fedt, dvs. det halve. Du sparer derfor 0,05 g fedt pr. deciliter mælk. Hvis du f.eks. drikker en halv liter mælk om dagen i din kaffe, vil du samlet spare fem gange 0,05 g fedt, i alt 0,25 g fedt pr. dag. Det er så lidt, at det ikke kan betale sig. Det siger jeg, selvom jeg er stor tilhænger af små skridt. 

Det giver meget mere at gå fra de federe mælketyper til skummetmælk. Sødmælk indeholder 3,5% fedt, letmælk 1,5% fedt og minimælk 0,5% fedt, der skal sammenlignes med skummetmælks 0,1% fedt. Hvis du har et stort forbrug af mælk, kan det godt betale sig at vælge skummetmælk i stedet for minimælk.

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.

Er kartofler tomme kulhydrater?

Spørg os om mad og ernæring
Når honning er tomme kulhydrater, er kartofler det da også?

 

I sit svar på spørgsmålet: Kan sukker give kræft? skelner Per Brændgaard mellem de fulde og de tomme kulhydrater som sukker, honning, slik og kager og de fulde kulhydrater, der findes i vindruer, figner og dadler. 

Når alle kulhydrater i kroppen omdannes til sukker, hvad så med kartoflen, som er basiskost? Kan man også kalde kartoflen en bærer af tomme kulhydrater? Og skal vi da søge at undgå eller minimere brugen af kartofler i vor mad, og måske også pasta, ris og bulgur?

 

Thomas Thomsen, Rødby - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

 

Kartofler betragter jeg som fulde kulhydrater, da kartofler ikke kun indeholder kulhydrater, men også kostfibre, protein, vitaminer og mineraler. Kartofler har en overraskende ideel proteinkvalitet og proteinmængde i forhold til voksne menneskers proteinbehov. Raffinerede kornprodukter som almindelig pasta, hvide ris, franskbrød og hvedemel er ikke lige så tomme som tilsat sukker, men de er meget tommere end fuldkornsudgaverne af de tilsvarende kornprodukter. Jeg betragter alle kornprodukter, der slet ikke indeholder fuldkorn, som tomme kulhydrater, selv om de indeholder protein og lidt vitaminer og mineraler. Man kan så diskutere, hvornår et kornprodukt indeholder tilstrækkelig fuldkorn til, at det skifter karakter fra det ,  jeg kalder tomkorn ,  til fuldkorn. Her lægger jeg mig op ad fuldkornsmærket.  

Jeg mener ikke, at vi skal begrænse anvendelsen af kartofler, kun kartofler i form af friturestegte pommes frites og chips. Men der skal fokus på at erstatte brød, ris og pasta med de tilsvarende fuldkornsvarianter.

 

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.

Er kulhydrater ikke sukker?

Spørg os om mad og ernæring
Hvordan kan kulhydrater omdannes til sukker, når de er sukker?

 

Jeg har undret mig over et svar fra Per Brændgaard til spørgsmålet i Samvirkes brevkasse: Kan sukker give kræft?  

Han svarer, at kulhydrater bliver omdannet til sukker inde i kroppen. Er kulhydrater ikke sukker?

Han svarer også, at det bliver omdannet til druesukker, også kaldet glukose. Er druesukker og glukose da det samme?

Svaret fortæller, at det er ligegyldigt, om sukkeret kommer fra slik, honning eller dadler, det bliver alt sammen omdannet til druesukker. Er det sandt?

Endelig skriver Per Brændgaard, at tomme kulhydrater ikke indeholder sunde næringsstoffer, og fulde kulhydrater indeholder sunde næringsstoffer.

Er kulhydrater ikke kulhydrater og et selvstændigt næringsstof?

 

Peter Ulrich, Aarhus - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

 

Det er ikke alle optagelige kulhydrater i kosten, der er sukker. Kulhydrater findes i form af stivelse som i korn og kartofler og sukkerarter som i bl.a. frugt og tilsat sukker. Der findes forskellige sukkerarter, og den  'valuta', som både stivelsen og de forskellige sukkerarter veksles til under fordøjelsen i tarmen eller efter optagelse i leveren, er druesukker, som også kaldes glukose. Sukker i blodet, altså blodsukker ,  er druesukker eller blodglukose. Når kulhydraterne i nogle madvarer optages langsommere end andre, kan det skyldes, at stivelsen er længere tid om at blive fordøjet til druesukker i tarmen,  f.eks. i fuldkorn, eller at sukkeret først skal omsættes i leveren, før det ender som blodsukker,  f.eks. frugtsukker i æbler. 

Kulhydrater er et selvstændigt næringsstof og indeholder i sig selv ikke andre næringsstoffer. Når man taler om tomme og fulde kulhydrater, fortæller det, hvad de pågældende madvarer samlet set indeholder af næringsstoffer. Tilsat sukker er tomme kulhydrater, fordi det kun er sukker. Og slik og sodavand med et højt indhold af tilsat sukker er tomme kulhydrater. Derimod er f.eks. tørret frugt fulde kulhydrater, da de både indeholder sukker og næringsstoffer i form af kostfibre, vitaminer og mineraler i betydelige mængder. 

 

 

 

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.

Feder kartofler?

Spørg os om mad og ernæring
Betyder stivelsen i kartofler, at de feder?

 

En af mine venner mener, at kartofler feder. Det gør han ud fra den konklusion, at der er stivelse i kartofler, og at stivelse er sukker, og dermed feder kartoflen! Hvordan ser I på påstanden, og kan I forklare det lidt nærmere? 

 

Inger Andersen - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

 

Kartofler virker hverken fedende eller ikke-fedende.

Kartofler kan, ligesom alle andre kalorieholdige mad- og drikkevarer, virke fedende, hvis man indtager kalorierne hurtigere, end kroppen kan nå at omsætte dem. Det samlede indtag af kalorier i forhold til kroppens samlede omsætning af kalorier pr. døgn er afgørende. Ingen madvarer virker fedende, hvis det samlede indtag af kalorier svarer til den samlede omsætning. 

Men nogle madvarer giver større fysisk mæthed pr. kalorie end andre. Hvis du erstatter konfekt med kartofler, vil kartoflerne virke slankende i forhold til konfekt. Hvis du erstatter kartofler med kål, vil kål virke slankende i forhold til kartofler. Effekten på vægten afhænger  af  selve ændringen og dermed af, hvad du plejer at spise.

Kål virker slankende sammenlignet med kartofler, da kål har en lavere energitæthed og et højere fiberindhold end kartofler. Kartofler virker slankende sammenlignet med konfekt, da kartofler har en lavere energitæthed og et højere fiberindhold end konfekt. 

Risikoen ved at tro, at kartofler virker ikke-fedende,  er, at det kan lede til overspisning af kartofler med vægtøgning til følge. Risikoen ved at tro, at kartofler virker fedende, er, at man så går glip af alt det ernæringsmæssigt og kulinarisk gode ved kartofler.

 

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.