Hvorfor gærer min hyldeblomstdrik?

Spørg os om mad og ernæring
Hvordan sikrer jeg at hyldeblomstdrikken ikke bliver dårlig?

Min hyldeblomstdrik begyndte at gære en uge efter, at den blev hældt på glasflasker, jeg havde skyllet med atamon. Jeg bruger cirka halvt så meget sukker, som der står i opskriften, og så bruger jeg lidt sødestof. Den får lov til at stå tre dage i køleskab, før den hældes på flaske. Hvad kan jeg have gjort forkert? Kan det eventuelt drikkes som cider?



Berit Grønning, Roskilde - 19. februar 2013
Svar fra Winnie From Thesbøl:

Der er flere faktorer, der kan være årsag til, at din hyldeblomstdrik gærer, men jeg tror, det er denne: Du halverer sukkermængden og tilsætter sødestof. Sukker konserverer drikken, vel at mærke hvis man bruger nok. Det har du ikke gjort i dette tilfælde. Når du ikke bruger så meget sukker, skal du tilsætte atamon, så drikken bliver konserveret.

Efter drikken er lavet, og før den kommer på flasker, kan den være udsat for svampesporer bl.a. i køleskabet. Om drikken kan drikkes som cider, afhænger af, hvilken gærtype der er gået i den, så det må du forsigtigt smage dig frem til.

Winnie From Thesbøl

Winnie From Thesbøl er mad-, måltids- og husholdningskonsulent og cand. pæd.

Hvorfor smager den gule frugfarve grimt?

Spørg os om mad og ernæring
Hvorfor blev lagkagen med gul frugtfarve uspiselig?

Jeg har en gul frugtfarve, som i modsætning til de andre farver lugter kemisk og ubehageligt. Jeg plejer til fødselsdage at bage en lagkage med farvede bunde, men da jeg forsøgte sidst, måtte jeg kassere den gule bund, fordi den smagte grimt. Jeg har en flaske cirka 20 år gammel gul frugtfarve, som ikke lugter og smager på samme måde. Hvad er årsagen til forskellen?

Charlotte Børresen - 19. februar 2013
Svar fra Leif Skibsted:

Farvestoffer til anvendelse i mad og drikkevarer som frugtfarve eller konditorfarve er enten naturstoffer eller syntetiske forbindelser. Begge grupper er lysfølsomme og kan få fejlsmag og lugt ved opbevaring i lys.

Den gule farve anvendt til kager er antagelig baseret på annatto, en planteekstrakt, der indeholder carotenoider. For 20 år siden var de syntetiske farvestoffer mere almindelige til farvning af mad. Det kan forklare forskellen i lugt og smag.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvorfor er der tungmetaller i dåsefisken?

Spørg os om mad og ernæring
Stammer dåsefiskens tungmetaller fra havet, eller kommer de fra dåsen, fisken købes i?

Jeg har hørt, at der findes flere tungmetaller i dåsefisk i vand end i dåsefisk i olie. Tungmetallerne skulle stamme fra metaldåsen, som fisken er i, og ikke fra selve fisken. Kommer tungmetallerne fra dåsen, eller stammer de fra havet?

Karen Dybdahl, Viborg - 19. februar 2013
Svar fra Leif Skibsted:

Havene er forurenet med tungmetaller, og når fisken lever i det forurenede vand, optager den kviksølv via føden.

Det er altså ikke fra dåsen, men fra havet, at forureningen stammer. Hvis afsmitning af metal fra konservesdåser bidrog væsentligt til indhold af tungmetal i fiskekonserves, kunne man forvente, at tungmetalindholdet i de vandbaserede produkter ville være større end i de oliebaserede produkter. Der er dog ikke fundet systematisk forskel på indhold af kviksølv i tun i vand og tun i olie.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvorfor er akaciehonning flydende?

Spørg os om mad og ernæring
Tilsættes akaciehonning et stof, for at det kan holde sig flydende?

Frisk honning er flydende, men ved henstand udkrystaliseres glucose (druesukker) langsomt, og honning bliver halvfast. Sukkersammensætning af honning afhænger af blomsterne. Akacie indeholder mere fructose (frugtsukker) end de fleste andre planter. Honning samlet fra akacie har derfor et relativt højere indhold af det langt mere opløselige fructose og et tilsvarende mindre indhold af glucose. Derfor forbliver akaciehonning flydende.

Lone Heide - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Kan te tælle med i det daglige væskeregnskab?

Spørg os om mad og ernæring
Når kaffe kan tælle med i væskeregnskabet, kan te da også?

Kaffe kan tælle med i det daglige væskeindtag, læser jeg. Gælder det også te?

Kirsten Bruun, Holte - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Undersøgelser har vist, at et moderat indtag af drikke som kaffe og te, der indeholder koffein, ikke medfører dehydrering. Kaffe og te, der indeholder omkring halvt så meget koffein som kaffe, kan derfor tælles med i væskeindtaget.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Er kaffe uden koffein lige så godt for helbredet som kaffe med koffein?

Spørg os om mad og ernæring
Går jeg glip af sundhedsgavnlige virkninger, når jeg drikker kaffe uden koffein?

Jeg drikker kun koffeinfri kaffe, fordi jeg meget hurtigt får hjertebanken af kaffe med koffein. Er kaffe uden koffein lige så godt for helbredet som kaffe med koffein?

Er der tilsat nogle ting, for at fjerne koffeinen, som man skal holde sig fra?

Randi Petersson, Svendborg - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Koffein  fjernes i dag fra kaffe ved en skånsom proces uden brug af organiske opløsningsmidler, og koffeinfri kaffe er derfor ikke forurenet. Kaffe synes at beskytte med type 2-diabetes og at nedsætte risikoen for Alzheimers sygdom og visse former for kræft. Man ved dog ikke hvorfor, men det er næppe en virkning af koffein.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Kan jeg bruge støbejernspanden med rester af olie og andet fedt?

Spørg os om mad og ernæring
Hvad er der galt med de flager, der kan falde af støbejernspanden?

 

Samvirkes brevkasse fraråder brug af en støbejernspande, fordi nogle flager skaller af. Jeg er uenig i jeres råd. Flagerne er antagelig en del af den belægning, der til stadighed dannes på støbejernet. Det består af hærdet olie og fedt, og hvad panden ellers er brugt til. Dette lag fungerer i nogen grad som en "slip let" -belægning.

Jeg har ofte været ude for dette. Det sker især efter nogen tids brug, hvor panden så bliver særlig varm ved en lejlighed.

Man kan "genstarte" panden ved at varme den godt igennem i tør tilstand, derefter skrubbe med stålgrydesvamp og til sidst oliebehandle igen i varm tilstand, som når man tager en ny pande i brug.

 

Bjørn Rasmussen, Samsø - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Det er en god ide at holde sine pander rensede for rester af stegefedt på den måde, du her beskriver. Korrekt vedligeholdt er en støbejernspande et fornemt køkkenredskab, der holder i årevis. Mit svar gik på pander, hvor selve metallet er begyndt at afgive flager eller partikler fra egentlige brud eller revner. Man bør ikke anvende køkkenredskaber, der afgiver metalpartikler eller metalflager til maden. 

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Anvendes der stadig phthalater til sodavandsflasker?

Spørg os om mad og ernæring
Hvorfor kan jeg ikke længere fryse æblesaft i brugte sodavandsflasker?

 

Jeg har i flere år brugt 2 liters og 1½ liters sodavandsflasker til efterårets dejlige æblesaft, som jeg presser koldt og derefter gerne nedfryser op til 18 liter af, som så glæder løbende gennem vinteren.

Hvad kan jeg i fremtiden nedfryse min yndlingsdrik i? Det skal være noget der kan hældes af, og som tåler nedfrysning.

 

Inger Eibye, Herlev - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Phthalater (estre af phthalsyre) anvendes ikke som blødgørere af plast til flasker til sodavand og lignende. Nogle af disse flasker, såkaldte  PET-flasker,  er dog fremstillet af polymerer af terephtalsyre, en isomer til phthalsyre, der ved uhensigtsmæssig anvendelse kan nedbrydes til monomere forbindelser, plastmaterialets byggestene. Det synes i stigende grad bekræftet, at man ikke skal anvende fødevareemballage til andet end det, emballagen er fremstillet til, på grund af risiko for afsmitning af plastmaterialets nedbrydningsprodukter til fødevaren eller til drikkevaren. Æblesaft bør derfor nedfryses i frostposer eller plastbeholdere fremstillet til nedfrysning af fødevarer.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvad er en passende mængde hørfrø?

Spørg os om mad og ernæring
Hvor mange spiseskefulde hørfrø må jeg spise?

Samvirkes brevkasse skriver, at knuste hørfrø aldrig bør spises i større mængder. Men hvad er større mængder? Er det f.eks. 1 teskefuld eller 1 spiseskefuld daglig til en voksen person?

Anne Vibeke Jørgensen, Odder - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

 

Hele hørfrø anvendes som mildt afføringsmiddel, og doser på 1 til 2 spiseskefulde er ufarlige. Ved indtag af 3 til 10 spiseskefulde knuste hørfrø er der derimod akut forgiftningsfare.  

Hørfrø indeholder cyanogene glycosider, der er naturstoffer, der ved knusning af frøene frigiver cyanid, som er blåsyre. Indholdet af dette giftstof varierer mellem 190 og 1000 mg i et kg hørfrø. Umodne hørfrø indeholder mest. Det må frarådes at spise friskknuste hørfrø, da knusning aktiverer de enzymer, der frigiver cyanid.

 

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Skal jeg købe den dyre eller den billige olie?

Spørg os om mad og ernæring
Hvordan finder jeg ud af kvalitetsforskellen på olier?

 

Jeg har købt en meget dyr økologisk kokosolie i Superbrugsen, fordi den kan tåle meget høj varme. Kort efter fandt jeg ud af, at almindelig palmin også er en kokosolie. Hvad er kvalitetsforskellen på sådanne to olier? I vores husstand køber vi altid koldpresset jomfruolivenolie, men er klar over, at det i sig selv ikke er et kvalitetsstempel. 

Hvad skal man se efter for ikke at snyde sig selv på pengepungen ved køb af de dyreste olier eller de billigere olier?

 

Lars Hyttel, Løsning - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Køb af spiseolier er først og fremmest en tillidssag, da planteolier er følsomme produkter. Man bør sikre sig, at olien ikke er for gammel og har været opbevaret korrekt i butikken og ikke har været udsat for lys i klare flasker eller dunke. Olierne tåler heller ikke høj varme. Når man vil afgøre, om en dyr olie er bedre end samme olie i en billigere udgave, bør man stole på egen evne til at smage og lugte til olierne og til de måltider, olierne anvendes til.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!