Kan jeg bruge støbejernspanden med rester af olie og andet fedt?

Spørg os om mad og ernæring
Hvad er der galt med de flager, der kan falde af støbejernspanden?

 

Samvirkes brevkasse fraråder brug af en støbejernspande, fordi nogle flager skaller af. Jeg er uenig i jeres råd. Flagerne er antagelig en del af den belægning, der til stadighed dannes på støbejernet. Det består af hærdet olie og fedt, og hvad panden ellers er brugt til. Dette lag fungerer i nogen grad som en "slip let" -belægning.

Jeg har ofte været ude for dette. Det sker især efter nogen tids brug, hvor panden så bliver særlig varm ved en lejlighed.

Man kan "genstarte" panden ved at varme den godt igennem i tør tilstand, derefter skrubbe med stålgrydesvamp og til sidst oliebehandle igen i varm tilstand, som når man tager en ny pande i brug.

 

Bjørn Rasmussen, Samsø - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Det er en god ide at holde sine pander rensede for rester af stegefedt på den måde, du her beskriver. Korrekt vedligeholdt er en støbejernspande et fornemt køkkenredskab, der holder i årevis. Mit svar gik på pander, hvor selve metallet er begyndt at afgive flager eller partikler fra egentlige brud eller revner. Man bør ikke anvende køkkenredskaber, der afgiver metalpartikler eller metalflager til maden. 

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Anvendes der stadig phthalater til sodavandsflasker?

Spørg os om mad og ernæring
Hvorfor kan jeg ikke længere fryse æblesaft i brugte sodavandsflasker?

 

Jeg har i flere år brugt 2 liters og 1½ liters sodavandsflasker til efterårets dejlige æblesaft, som jeg presser koldt og derefter gerne nedfryser op til 18 liter af, som så glæder løbende gennem vinteren.

Hvad kan jeg i fremtiden nedfryse min yndlingsdrik i? Det skal være noget der kan hældes af, og som tåler nedfrysning.

 

Inger Eibye, Herlev - 14. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Phthalater (estre af phthalsyre) anvendes ikke som blødgørere af plast til flasker til sodavand og lignende. Nogle af disse flasker, såkaldte  PET-flasker,  er dog fremstillet af polymerer af terephtalsyre, en isomer til phthalsyre, der ved uhensigtsmæssig anvendelse kan nedbrydes til monomere forbindelser, plastmaterialets byggestene. Det synes i stigende grad bekræftet, at man ikke skal anvende fødevareemballage til andet end det, emballagen er fremstillet til, på grund af risiko for afsmitning af plastmaterialets nedbrydningsprodukter til fødevaren eller til drikkevaren. Æblesaft bør derfor nedfryses i frostposer eller plastbeholdere fremstillet til nedfrysning af fødevarer.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvad er en passende mængde hørfrø?

Spørg os om mad og ernæring
Hvor mange spiseskefulde hørfrø må jeg spise?

Samvirkes brevkasse skriver, at knuste hørfrø aldrig bør spises i større mængder. Men hvad er større mængder? Er det f.eks. 1 teskefuld eller 1 spiseskefuld daglig til en voksen person?

Anne Vibeke Jørgensen, Odder - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

 

Hele hørfrø anvendes som mildt afføringsmiddel, og doser på 1 til 2 spiseskefulde er ufarlige. Ved indtag af 3 til 10 spiseskefulde knuste hørfrø er der derimod akut forgiftningsfare.  

Hørfrø indeholder cyanogene glycosider, der er naturstoffer, der ved knusning af frøene frigiver cyanid, som er blåsyre. Indholdet af dette giftstof varierer mellem 190 og 1000 mg i et kg hørfrø. Umodne hørfrø indeholder mest. Det må frarådes at spise friskknuste hørfrø, da knusning aktiverer de enzymer, der frigiver cyanid.

 

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Skal jeg købe den dyre eller den billige olie?

Spørg os om mad og ernæring
Hvordan finder jeg ud af kvalitetsforskellen på olier?

 

Jeg har købt en meget dyr økologisk kokosolie i Superbrugsen, fordi den kan tåle meget høj varme. Kort efter fandt jeg ud af, at almindelig palmin også er en kokosolie. Hvad er kvalitetsforskellen på sådanne to olier? I vores husstand køber vi altid koldpresset jomfruolivenolie, men er klar over, at det i sig selv ikke er et kvalitetsstempel. 

Hvad skal man se efter for ikke at snyde sig selv på pengepungen ved køb af de dyreste olier eller de billigere olier?

 

Lars Hyttel, Løsning - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Køb af spiseolier er først og fremmest en tillidssag, da planteolier er følsomme produkter. Man bør sikre sig, at olien ikke er for gammel og har været opbevaret korrekt i butikken og ikke har været udsat for lys i klare flasker eller dunke. Olierne tåler heller ikke høj varme. Når man vil afgøre, om en dyr olie er bedre end samme olie i en billigere udgave, bør man stole på egen evne til at smage og lugte til olierne og til de måltider, olierne anvendes til.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Må mad koges igen og igen?

Spørg os om mad og ernæring
Bevarer maden sine gode egenskaber, hvis man bliver ved med at genopvarme den?

Jeg laver tit gryderetter til en 2-3 dage. Tager maden ernæringsmæssigt skade af at blive kogt igen og igen? Mister maden vitaminerne? Vil det være bedre at anskaffe sig en mikrobølgeovn ?

Svend Heering, København - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Mad, der genopvarmes, mister indhold af vitaminer. C-vitamin i kartofler og B-1-vitamin i kød er meget følsomme.  Mineraler er ikke følsomme for gentagne opvarmninger. Del den færdiglavede ret i portioner, der så hver for sig kan opvarmes de følgende dage, så maden kun genopvarmes en gang. Mikrobølgeovnen giver en skånsom genopvarmning.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Indeholder havre gluten?

Spørg os om mad og ernæring
Er havren glutenfri, hvis den ikke har været i berøring med andet korn?

Hvis havre ikke har været i berøring med andre kornsorter, er den så glutenfri?

13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Havre indeholder som udgangspunkt ikke gluten, men afsmitning på møllerier eller opblanding på mark eller under høst gør, at stort set alle havreprodukter på markedet indeholder så meget gluten, at de ikke kan tjene som kost for personer, der lider af cøliaki. Cøliaki er en sygdom i tyndtarmen, som kræver omlægning  til absolut glutenfri kost. Man kan købe specialprodukter fremstillet af ren havre uden spor af andre kornsorter, og som tåles af de fleste med cøliaki.

Gluten er en gruppe af proteiner i hvede, byg, rug og spelt. Gluten giver hos ca. 1% af befolkningen anledning til cøliaki. Majs, ris og boghvede indeholder ikke gluten.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Kan der være farlige bakterier i genopvarmet ris?

Spørg os om mad og ernæring
Skal jeg lade være med at genopvarme risen på grund af bakterier?

Jeg så i en  tv-udsendelse om mad, at man ikke må genopvarme kogte ris, fordi der er nogle bakterier i risene, som danner giftstoffer ved opvarmning.

Firmaer, der laver færdigretter med ris, opvarmede den ukogte ris med meget varm damp for at slå bakterierne ihjel. Jeg har spurgt andre, bl.a. en  thailænder, og ingen har hørt det før.

 

Hans Pihl, Allinge - 13. december 2012
Svar fra Leif Skibsted:

Hvis de kogte ris køles for langsomt ned efter kogning og senere opbevares ved for høj temperatur, er der en risiko for, at en sporedannende bakterie (Bacillus cereus) kan vokse frem og danne sygdomsfremkaldende stoffer ved  opbevaring af de kogte ris. Det bør ikke være et problem i almindelige husholdninger, kog gerne ris til flere dage, men køl dem hurtigt ned og opbevar de kogte ris i køleskabet, så kan de genopvarmes og anvendes dagen efter.

Leif Skibsted

Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.

Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!

Hvordan undgår jeg salt fiskekonserves?

Spørg os om mad og ernæring
Hvilke slags fisk på dåse kan jeg spise uden at få for meget salt?

For at få fisk nok, og fordi det smager godt, spiser jeg meget fiskekonserves, for eksempel makrel i tomat og marinerede sild. Jeg vil samtidig gerne nedsætte mit saltforbrug, så jeg er kommet i lidt af et dilemma, fordi fiskekonserves indeholder meget salt. Har I et godt råd om, hvilke slags fiskekonserves man kan spise uden at få meget salt?

Kurt Christensen, Næstved - 13. december 2012

 

Du har ret i, at det er et dilemma. Alle former for fiskekonserves indeholder salt, og for meget salt kan være problematisk for bl.a. blodtrykket. Men der er forskel på, hvor meget salt de forskellige former for fiskekonserves indeholder, så det er muligt at spare på saltet, uden  at du behøver holde op med at spise fiskekonserves. Her er en top 15 over saltindholdet i nogle forskellige produkter pr. 100 g. De mindst saltholdige er først på listen. 

1.      Makrel i tomat: 0,6 g 

2.      Tun i tomat: 0,8 g 

3.      Røget sild: 0,9 g 

4.      Røget makrel: 1,0 g 

5.      Torskerogn (konserves): 1,2 g 

6.      Makrelfilet naturel: 1,5 g 

7.      Tun i olie: 1,5 g 

8.      Tun i vand: 1,5 g

9.      Fiskefrikadelle: 1,6 g 

10.  Sildepostej: 1,8 g 

11.  Karrysild: 2,3 g 

12.  Marinerede sild: 3,0 g 

13.  Røde sild: 3,0 g 

14.  Røget laks: 3,7 g 

15.  Gravad laks: 4,8 g 

Eksempler på nogle saltbesparende udskiftninger:

•         Fra gravad laks til røget laks

•         Fra røget laks til marinerede sild

•         Fra marinerede sild til karrysild

•         Fra karrysild til fiskefrikadelle

•         Fra fiskefrikadelle til tun i olie

•         Fra tun i olie til tun i tomat

•         Fra tun i tomat til makrel i tomat

Vælg de ændringer, der er relevante for dig. 

Husk også at spise masser af frugt og grønt. Det har et lavt saltindhold og et højt kaliumindhold, der modvirker den blodtryksforøgende effekt af salt (natrium) inde i kroppen.

 

Er røde grøntsager bedst i kuren?

Spørg os om mad og ernæring
Er det bedst at spise røde grøntsager, hvis man vil tabe sig?

Jeg har fulgt en proteinkur for at tabe mig, i øvrigt med positivt resultat. Kuren indeholder kød og røde og grønne grøntsager. Jeg undrer mig over, at der står i opskrifterne, at jeg skal bruge rødløg i stedet for almindelige hvide løg. Hvorfor det? Hvad er forskellen ernæringsmæssigt på røde og hvide løg?

Allan Vestrup, Trustrup - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

Ernærings- og slankemæssigt er det ligegyldigt, om du bruger den ene eller den anden slags løg. Forskellen på røde og hvide løg er i forhold til smagen og især i forhold til farven.

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.

Hvilken mælk indeholder færrest kalorier?

Spørg os om mad og ernæring
Skal jeg drikke skummetmælk, minimælk eller fedtfri mælk for at begrænse kalorierne?

Coop har en såkaldt fedtfri mælk med 0,05% fedt. Ser man på næringsdeklarationen, er energifordelingen identisk med den i skummetmælk pr.  100 ml,  nemlig: 35 kcal, 3,5 g protein, 5,0 g kulhydrat og 0,05 g fedt. Der er altså ingen forskel på kalorieindtag. Jeg drikker meget mælk i kaffen og er derfor interesseret i så lav-kalorieholdig en model som muligt. Er det ligegyldigt, om jeg indtager skummet, fedtfri eller for den sags skyld minimælk?

Lis Kellermann, Lille Skensved - 13. december 2012
Svar fra Per Brændgaard:

Skummetmælk indeholder 0,1% fedt. Fedtfri mælk indeholder 0,05% fedt, dvs. det halve. Du sparer derfor 0,05 g fedt pr. deciliter mælk. Hvis du f.eks. drikker en halv liter mælk om dagen i din kaffe, vil du samlet spare fem gange 0,05 g fedt, i alt 0,25 g fedt pr. dag. Det er så lidt, at det ikke kan betale sig. Det siger jeg, selvom jeg er stor tilhænger af små skridt. 

Det giver meget mere at gå fra de federe mælketyper til skummetmælk. Sødmælk indeholder 3,5% fedt, letmælk 1,5% fedt og minimælk 0,5% fedt, der skal sammenlignes med skummetmælks 0,1% fedt. Hvis du har et stort forbrug af mælk, kan det godt betale sig at vælge skummetmælk i stedet for minimælk.

Per Brændgaard

Per Brændgaard, ernæringsrådgiver på At Work Skolen.