Sådan tager du bedst smertestillende piller
Tag ikke for meget
Giv pillerne tid til at virke, og drop ideen om, at 2 piller altid er bedre end 1.
Sørg for at læse indlægssedlen grundigt, så du får den korrekte dosis. Husk at smertestillende medicin – også det i håndkøb – i store mængder kan være skadeligt for din krop og i værste fald kan føre til forgiftning.
Tag heller ikke for lidt
Har du først taget piller, så sørg for at tage nok til, at din smerte går væk. Hvis du underdoserer, ender du nemt i den kedelige situation, at du både har taget piller og har ondt. Tal med din læge, din apoteker eller læs indlægssedlen grundigt for den korrekte dosis i forhold til din vægt og alder.
Undgå alkohol
Alkohol og smertestillende medicin har en tendens til at forstærke hinandens effekt. Tjek altid indlægssedlen eller medicinpakken for et alkohol-symbol. Og husk at alkohol ikke kun er spiritus, men også en øl.
Spis brød til
At hælde smertestillende piller ned i en sulten og tom mave kan være en hård omgang for mavesækken. Generelt er det en god idé at sørge for at spise og/eller drikke, inden du tager piller. Tjek indlægssedlen for det produkt, du tager.
Vær ekstra opmærksom, hvis du tager flere typer medicin
Tager du flere medicinpræparater skal du holde øje med, hvad der er i medicinen. Enten kan du komme ud for, at der er det samme stof i flere præparater, så du risikerer at få for høj dosis. Eller også kan de forskellige typer medicin have modsatrettet eller direkte skadelige virkning. Er du i tvivl, så spørg din læge eller på apoteket.
Del ikke receptpligtig medicin
Tager du receptpligtig smertestillende medicin, skal du ikke dele den med andre. For det første er medicinen udskrevet præcis til dig og dit behov. For det andet ved du ikke, hvordan medicinen vil virke på andre – fx om andre er allergiske overfor nogle af indholdsstofferne.
Lad være med at brække piller over
Hvis det ikke specifikt er nævnt i indlægssedlen, at du kan gøre det. Brækker du pillerne over eller knuser dem, kan det være svært at styre dosis korrekt, og de kan ende med ikke at virke efter hensigten.
- Læs også: Hovedpinepatienter kommer til afvænning for hovedpinepiller
- Læs også: Sådan giver du dit barn medicin
- Læs også: Piller er hverdagens lille hjælper










7 ting du kan bruge honning til
7 tips mod høfeber
Hvilken kræsentype er du?
Ingen vinter uden influenza - se, hvordan du bliver hurtigere rask
Undgå at blive syg af grillmaden
6 tricks til bedre hukommelse
Rollespil er ikke kun leg
10 dødelige planter og dyr i Danmark
Fotofeature: Dengang møder nu
Vandlege stimulerer børns motorik












Kommenter artiklen