Sådan giver du dit barn medicin
Syge og klynkende børn i kombination med medicinmikstur, tabletter eller stikpiller kan hurtigt få forældreblodtrykket til at stige. Få en række gode råd til, hvordan I gør situationen til en bedre oplevelse for alle.
Af Didde Rishøj | Foto: Nicky Bonne | 28. juli 2011
- Sørg for at skiftes til at give barnet medicin, så der er ikke er en af forældrene som er den onde og den gode
- Fortæl barnet, hvad der skal ske og hvorfor.
- Vær bestemt, men ikke hård eller truende – straf aldrig et barn, som forøger at slippe for at tage medicin.
- Undersøg om medicin kan fås på forskellige måder – fx som mikstur, tablet, smeltetablet. Vælg den type, som passer dit barn bedst.
- Husk at rose barnet, når det har taget medicinen.
- Næsedråber, næsespray og øredråber er mindre ubehageligt at få for barnet, hvis du opvarmer dråberne et øjeblik mellem hænderne eller under den varme hane.
- Penicillin smager ofte grimt. Barnet kan holde sig næsen, mens medicinen tages. Det gør smagsindtrykket mindre. Giv barnet noget at drikke eller spise, når medicinen er taget.
- En doseringssprøjte kan bruges til at udnytte synkerefleksen hos små børn; medicinen sprøjtes så langt tilbage i munden som muligt.
- Tabletter kan være svære at sluge for et barn – du må aldrig tvinge barnet til det. De fleste tabletter kan knuses, og pulveret blandes med fx saftvand. Husk at bruge så lille en mængde saftevand som muligt. (NB: Ikke alle tabletter må knuses, tjek altid indlægssedlen).
- Klysma kan også med fordel opvarmes lidt, så den ikke føles for kold, når den indføres i endetarmen. Kom lidt vaseline på studsen.
- Stikpiller kan dyppes hurtigt i lunkent vand – det letter indføringen. Klem om barnets numse bagefter, så pillen ikke presse ud igen.
Kilde: Apoteket.dk










Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på
Hvad bryder løs, når det lille barn ligger i far og mors seng? Helvede!
10 dødelige planter og dyr i Danmark
5 ting du aldrig må spise, før du går i seng
Sådan opdager du, at andre har ondt
7 opskrifter til en vegansk julemiddag
10 ting du også kan bruge øl til
Brillemoden gennem tiderne
7 ting du kan bruge honning til
Undgå at blive syg af grillmaden












Kommenter artiklen