Her er det værste vejr at flyve i

Når piloten tænder for skiltet med besked om at spænde sikkerhedsbæltet, og flyvemaskinen derefter kommer ud i en søgang, der vil noget, kan man roligt sætte sig tilbage i sædet. Det er måske ubehageligt, men turbulens er ikke farligt og slet ikke det værste vejr for piloter at flyve i.

Flyvemaskiner kan holde til meget, men der er 3 farlige situationer


»Flyvemaskiner kan holde til en ufattelig stor påvirkning. Det er mere for passagerernes egen skyld, at de skal spænde sikkerhedsselen, så de for eksempel ikke dunker hovedet op i bagagehylden,« fortæller Søren Jensen, der er pilot og flyveinstruktør i Billund Air Center.

Her lister han 3 vejrsituationer, hvor piloter tager deres forholdsregler eller flyver uden om.
Cumulonimbus-skyer er farlige at flyve igennem

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Hvis der er Cumulonimbus-skyer i sigte, så vælger piloter altid en omvej

Skyerne kan blive meget høje og meget store i udbredelse. Inde skyen er der ofte kraftige lodrette vinde, hvor små støvpartikler kan fange og fastfryse regndråber, der i værste fald kan udvikle sig til store hagl, der farer op og ned inde i den store sky. Det skaber elektriske gnidninger, der kan ende som lyn.

Flyets vejrradar, der sidder i næsen af flyet og hele tiden scanner himlen, advarer piloten om eventuelle cumulonimbus-skyer i anmarch, så han kan flyve uden om.

Sådan et område kan have alle størrelser. Lige fra en enkelt mindre sky til et meget stort område af cumulonimbusskyer, der nærmest danner en mur. I sådanne situationer kan afgange blive aflyst eller piloten vælge at lande i en anden lufthavn.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Isslag danner is, der kan ændre flyvingernes form og stabiliteten

Isslag kan opstå, når underafkølede dråber (vanddråber med en temperatur under nul grader) sætter sig på flyet under flyvningen. De danner en klar is, der kan ændre vingens form og dermed flyets stabilitet.

Rutefly er udstyret med såkaldte deicing-systemer, der fjerner isen igen, men hvis vejrradaren advarer om et usædvanligt kraftigt isslag, vil piloten vælge at flyve en omvej.

Når et almindeligt jetfly flyver ind i et område med risiko for isslag, vil det udnytte den varme luft fra motoren til at opvarme de glatte, polerede overflader langs kanterne på vingerne og motorerne, så isen smelter.

På propelfly som for eksempel det, der flyver mellem Sønderborg og København, har man et system, der 'sprænger' isen væk. Forrest på vingerne sidder nogle områder, der kan 'pustes op', så isen splintres og brækker af.

Blæsevejr kan være farligt under start og landing

Blæst er ikke i sig selv farligt for flyvningen. Men under start og landing er det ikke ligegyldigt, hvor vinden kommer fra. Der er grænser for, hvor kraftig en sidevind man kan lette eller lande i, fordi det kan betyde, at piloten ikke kan holde flyet på banen.

De fleste lufthavne har flere landingsbaner, typisk anlagt som et kryds, så man kan vælge en alternativ start- eller landingsbane. Ellers må man enten udskyde afgangen eller finde en alternativ lufthavn at lande i.

Alle flyselskaber har et SOP - Standard Operational Procedure - altså retningslinjer for flyvningen, der for eksempel helt klart foreskriver, hvor kraftig en sidevind et fly må lande i. Det er aldrig pilotens egen afgørelse, medmindre der er tale om en nødsituation.

Læs mere om