Synspunkt - Ingen vil have knogler, der smuldrer

Et stigende antal danskere er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved baggrunden for den nationale anbefaling om ½ liter mælk om dagen. Det har medført en debat, hvor myndighederne demonstrerer en stålsat og unuanceret fastholdelse af anbefalingerne, som begrundes med at have sundhedsmæssige fordele primært i forbindelse med knogleudvikling.

Der er ingen tvivl om, at mælk, i sin naturlige form, er et levnedsmiddel, som indeholder energigivende næringsstoffer, der er nødvendige komponenter i en sund kost. Ud over calcium, som mælken vel nok er mest kendt for, indeholder mælken fedt, protein, enzymer, hormoner, kulhydrat og vitaminer.

Som borger i Danmark hører jeg jævnligt, at jeg skal drikke ½ liter mælk om dagen. Ingen vil have knogler, der smuldrer, så naturligvis har jeg drukket min mælk og også serveret den for mine børn.

Den seneste tids offentlige debat har gjort mig interesseret i emnet, og efter at have gennemgået en del videnskabelig litteratur er jeg kommet frem til, at der er tale om selvbedrag, hvis man tror, at rådene omkring mælk er videnskabeligt begrundede og fremsættes i sundhedens interesse.

En længere videnskabelig udredning hører ikke til her, men jeg vil illustrere min pointe med to eksempler. En meta-analyse - det vil sige en undersøgelse af undersøgelser - publiceret i 2007, som omfattede over 250.000 voksne i forløbsundersøgelser, kliniske undersøgelser og kontrolundersøgelser af sammenhængen mellem mælkeog/eller calciumindtag og knoglemasse, viste, at der ikke er nogen positiv sammenhæng. Det betyder, at knogletætheden ikke forbedres ved calciumindtag American Journal of Clinical Nutrition 2007;86:1780-90.

En lignende undersøgelse blandt børn og unge sammenfattede 37 videnskabelige studier, og her var der ingen sammenhæng i 27, mens 9 fandt en svag positiv effekt af calciumindtag Pediatrics 2005;115:736-43. Alle, der kan og vil læse videnskabelige artikler, vil kunne genfinde ovenstående.

HØR, LILLE VEN.

Tvivlen kommer sædvanligvis forbryderen - eller i dette tilfælde forbrugeren - til gode. Men åbenbart ikke i spørgsmålet om mælks indflydelse på sundheden. Hvorfor lader myndighederne til at overhøre undersøgelser som ovenstående, selv om det er videnskabelige studier af meget høj kvalitet bragt i anerkendte tidsskrifter?

Man kan med rimelighed konkludere, at de nuværende anbefalinger har et andet grundlag end de sundhedsmæssige hensyn, men det hører vi ikke nogen indrømme. Tværtimod fastholdes det gang på gang fra de offentlige personer, der udtaler sig om mælk, at grundlaget findes i videnskabelige undersøgelser.

Det er hér, jeg mener, at myndighederne graver deres egen grav. Hvis man refererer til videnskabelig dokumentation, så nytter det ikke kun at se med det ene øje. Hvis jeg i mit ph.d.-projekt alene valgte at inddrage den mængde litteratur, der understøttede mit arbejde, ville mine vejledere sige: »Hør, lille ven. Bare fordi det ikke falder i din smag, så kan du ikke ignorere det.

Du må inddrage det og relatere din problemstilling til det«. En forsker-kylling som mig har heldigvis vejledere, som hjælper mig til, at mit arbejde bliver i overensstemmelse med god epidemiologisk praksis. Men hvem vil sige »hør, lille ven« til Fødevarestyrelsen eller Sundhedsstyrelsen?

Troværdigheden til myndighederne forsvinder gradvis, som de fastholder, at der alene foreligger dokumentation for mælkens gavnlige virkninger. Det er kun den halve sandhed. Jeg håber, vi hører den anden halvdel af sandheden fra dem snart.

Læs som PDF:

Artikel side 1