Snakker du i søvne? "Jeg tager farverne, så tager du kødet"

Det er de besynderligste sætninger, der kommer ud af munden, når vi sover og taler i søvne. Det er oftest sjovt og sjældent farligt.

Selvom det kan være forbundet med at være psykisk syg eller i febervildelse, er langt de fleste søvnsnakkende sunde og raske.

Søvnsnak er sundt for de fleste

Vi sover cirka en tredjedel af vores liv og spiller små film på indersiden af øjenlågene, når vi drømmer. Men ikke alle kan tie stille, når de ligger der og oplever det til tider skæve univers inde i hovedet. Nogle delagtiggør ubevidst andre i drømmene, de åbner munden og lader talen strømme i søvne. 

Søren Berg, associeret professor, overlæge, dr.med., har som søvnforsker beskæftiget sig med søvn i 25 år, og i sit arbejde har han mødt mange søvntalende patienter. Det er nemlig ganske normalt at tale i søvne, og selvom det kan være forbundet med at være psykisk syg eller i febervildelse, er langt de fleste sunde og raske. Men hvorfor er der nogle, som ikke kan tie stille, når de sover?

»I virkeligheden ved man ikke rigtig, hvorfor nogle mennesker taler i søvne, for der er ikke så meget forskning på området endnu. Sådan er det som regel med fænomener, som ikke er skadelige for os, men vi ved, at det har noget at gøre med hjerneprocesser. En slags natlig gennemgang af de oplevelser, vi har haft i tiden op til,« siger Søren Berg.

Det er normalt at tale i søvne

Han fortæller, at det er meget almindeligt, især for børn, at tale i søvne. Normalt, når vi sover, har vi i hjernen hæmninger, som gør, at vi ikke ligger og snakker, men af og til forsvinder denne barriere, og så kommer ordene ud. Det er oftest i den dybe søvn, at vi taler. Her er det enkelte ord og korte, spøjse sætninger, der kommer ud mellem læberne. I sjældnere tilfælde taler vi i REM-søvnen, eller drømmesøvnen, som den også hedder, og her er talestrømmen oftest mere sammenhængende.

»Når vi sover, bearbejder hjernen dagens indtryk, men den gør det ikke lige så struktureret, som når tankerne kommer ud af munden på os, og vi skal have styr på fortællingens form, imens vi taler. Derfor virker søvntale for den, som lytter, temmelig abrupt og rodet,« siger Søren Berg. Han er dog ikke i tvivl om, at der i hjernen er fin mening i tankerne. Her går det blot så stærkt, at taleapparatet slet ikke kan følge med til at sætte ord på tankerne, og derfor bliver det som regel noget vrøvl, der kommer ud, når vi taler i søvne.

Nogle brøler som elge

Kender du en, som ikke taler, men derimod råber eller fabler helt uforståeligt, har også det en forklaring. Det er nemlig ikke altid, man taler i søvne. Der bliver både grinet og råbt i søvne, hvilket kan være temmelig generende for den, som ligger ved siden af.

»Der er nogle, som taler komplet kaudervælsk, brøler som elge eller larmer rigtig meget, så de vækker deres partner, når de sover. Det kaldes katathreni og kan være et problem, som det er meget svært at behandle for,« siger Søren Berg.

Derudover findes der drømmesøvnssygdomme eller REM-søvnsforstyrrelse, hvor folk ikke nødvendigvis taler, men kan gøre mere komplekse handlinger som for eksempel at gå ud og starte bilen, lave kaffe og morgenmad eller sågar banke konen eller manden i søvne. Sådanne sygdomme er dog sjældne og skal ikke forveksles med normalt søvngængeri, hvor voksne, eller oftest børn, står op og tisser i sofaen eller sætter sig et underligt sted og sover videre. 

Vær ikke bange for at tale i søvne

Er du sund og rask og lider ikke af søvnsygdomme, så kan søvnforskeren trøste med, at du ikke bør være ret bekymret for at tale i søvne.

»Det er fuldstændig godartet. Selvfølgelig alt efter hvad du siger. Stønner man nu meget i løbet af natten over Sussi, og ens kone hedder Marianne, så kan det måske godt koste en lussing eller et forhold – men rent medicinsk er der ingen fare,« siger Søren Berg.

Måske kan du tale dig klogere

Retter vi blikket mod en anden, mere humanistisk del af medicinen, nemlig psykologien, har man i mange år ment, at der er god mening at hente i nattetalen. Men søvnforsker Søren Berg er skeptisk.

»Jeg tror ikke, at man psykoanalytisk kan få noget ud af det, folk siger, når de taler i søvne. Men det kunne være ret interessant at høre, hvad en psykolog har at sige om det.«

Som efterspurgt: Jørgen Groth, cand.-psych.aut., specialist i psykoterapi og forfatter til bogen Drømmearbejde, har beskæftiget sig med drømme og søvntale i 35 år, og han mener sagtens, at man kan få noget ud af at analysere på det, vi siger, når vi taler i søvne.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Nattens 4 søvnstadier

Første stadieI det første søvnstadie lukker du øjnene og glider stille hen. Du venter på at falde i søvn, og aktiviteten i hjernen stilner af. Dine muskler slapper mere og mere af, mange oplever, at ben og arme laver ufrivillige spjæt. Du spjætter efter al sandsynlighed, fordi kroppen forsøger at gå fra total kontrol til total afslapning og derimellem går mere til den ene end den anden side. Det tager små ti minutter at komme til andet søvnstadie. Andet stadieVoksne mennesker sover omtrentligt halvdelen af deres søvn i dette stadie, hvor kroppen slapper af, og du ikke længere har kontakt til din bevidsthed.Tredje stadieI dette stadie sover du så dybt, du kan. Kroppen slapper helt af, og du er svær at vække. Hvis du bliver vækket i dette stadie, kan der gå op til en halv time, før hjernen er vågen nok til at fungere normalt. Det er i tredje stadie, man kan finde på at tale eller gå i søvne.Fjerde stadieI dette stadie, som også kaldes REM-søvnen, kommer dine drømme. REM står for Rapid Eye Movement, som henviser til, at dine øjne bevæger sig hurtigt og flakkende under lågene. Hjerneaktiviteten er ganske lig vågen tilstand, og du har i denne del af søvnen let ved at vågne. Det er også derfor, man ofte vågner midt i en drøm. 

»Det kræver selvfølgelig, at man selv eller den, man sover med, kan huske, hvad man har sagt, men så er det bestemt muligt at få noget ud af det,« siger Jørgen Groth. 

Søvnsnak kommer frit fra leveren

Ligesom søvnforsker Søren Berg mener han, at søvnsnakken er et udtryk for, hvad der sker i underbevidstheden. Jørgen Groth har dog den opfattelse, at talen på linje med andre drømme tillige afspejler personligheden, og at det, som bliver sagt, dermed kan bruges som information om drømmeren. »Siger man for eksempel i søvne:  »Hvorfor er du efter mig?«, vil der i drømmen være tale om to personer, en jaget og en jagende. Begge personer er en del af den drømmende og et billede på to sider af hans personlighed,« siger Jørgen Groth.  

Fordi vi ikke selvcensurerer og holder tankerne i ave, når vi sover, mener Jørgen Groth, at drømmetalen er et godt grundlag for at tegne et fuldt billede af den drømmende.

»Jeg har beskæftiget mig med drømmearbejde i 35 år, og jeg har masser af eksempler på folk, som har fået stort udbytte af at arbejde med deres drømme. Hvis man via sine drømme lærer at acceptere sine forskellige sider og identificere sig med de forskellige dele af sin personlighed, som optræder i drømmene, kan man uden tvivl opnå en mere harmonisk selvopfattelse og større integritet i sin personlighed,« siger Jørgen Groth.

Søvntalerfænomenet

Amerikanske Karen Slavick-Lennard har siden 2009 drevet bloggen sleeptalkinman.blogspot.com, hvor hun delagtiggør verden i sin britiske mand Adams natlige talestrømme. Adam taler nemlig i søvne flere gange om ugen, og endda i sammenhængende om end besynderlige sætninger. Bloggen er gået verden rundt, og man kan fortabe sig i timer i de gamle lydoptagelser af den søvntalende mands spøjse univers, hvor han med udtryksløs, grødet stemme søvntaler ytringer som: »Jeg ser godt ud med hår. Det er heldigt nok, eftersom jeg har hår. I spandevis.« og »Nu gør du det igen. Spilder kostbar ilt på at tale.«

Den kontinuerlige, natlige talestrøm var for underholdende for parret til at beholde for sig selv, og derfor startede Karen Slavick-Lennard bloggen, så resten af verden kunne følge med i mandens natteliv. Og sjovt er det, men hvorfor er det egentlig, vi sådan kan more os over tilsyneladende usammenhængende snak? 

Det er sjovt at tale i søvne

For at få en forklaring på det skal vi have fat i en ekspert, og sådan en er Martin Führ. Han er ph.d. i psykologi, tilknyttet Aalborg Universitet og har arbejdet med humor i 17 år. Ifølge ham er det ikke så underligt, at vi synes, det er sjovt, når andre taler i søvne.

»Det er sjovt, fordi det er en ubevidst men autentisk handling. Du har en person, som du måske kender, der ligger lige så stille og siger noget frygteligt sludder. Det handler om konteksten, at vi plejer at tale, når vi er vågne, og ikke, når vi sover, og om overraskelsen i den abrupte handling,« siger Martin Führ.

Han fortæller videre, at fordi den talende ikke selv kontrollerer sin handling, føles det, som om lytteren bliver delagtiggjort i en samtale fra et hemmeligt sted.

»Drømme foregår som oftest i et skævt univers, som hænger helt anderledes sammen end den verden, vi ser, når vi er vågne. Og så taler søvntalere oftest i fragmenter og kan for eksempel gå fra vrede til grin i løbet af kort tid. Det overraskelsesmoment er også morsomt at være vidne til,« siger ­Martin Führ.

Efter så meget snak om søvn og drømme skal det være dig vel undt at tage en lur, og hvem ved, måske siger du noget fornuftigt og bliver klogere på dig selv eller blot til grin. •

Læs mere om