Salt ignoreres i de officielle kostråd
Salt kom ud af kostrådene af pædagogiske grunde
»Spar på salt og sukker,« hed det tidligere i de officielle kostanbefalinger, men salt kom ikke med i de otte kostråd, Fødevarestyrelsen i november 2005 sendte ud til danskerne. Motions- og Ernæringsrådet var med til at prioritere de elementer, kostanbefalingerne skulle bestå af, og prioriteringen faldt ud til fordel for andre sundhedsfaktorer end saltproblematikken.
»Som vi har skrevet i baggrundsmaterialet til kostanbefalingerne, har vi prioriteret. Det er en pædagogisk overvejelse, om man skal have alting stående, eller om man hellere skal vælge de ting, man vil opprioritere i en given periode. Der valgte vi at fokusere på sukker og fysisk aktivitet,« siger overlæge Bjørn Richelsen, der var formand for Motions- og Ernæringsrådet på det pågældende tidspunkt.
Salt ved man godt, at man skal holde igen på, mente arbejdsgruppen bag kostrådeneHer finder du saltet
- Fødevareproducenter tilsætter salt i brød, pålæg, færdigmad og kød. Salt giver smag, forlænger holdbarheden og binder vand til produktet.
- Læs på etiketten, hvor meget natrium, der er tilsat. Hold øje med ord som natron, natrium og forkortelsen »Na«. Det betyder, at produktet indeholder natrium (salt). Vælg madvarer hvor der ikke er tilsat salt. Hold dig eksempelvis til usaltet, fedtfri bouillon, kødkraft og suppe, skummetmælk eller letmælk samt fedtfattig ost og yoghurt med lavt natriumindhold.
Kilde: hjerteforeningen.dk - Seniorforsker Lone Banke Rasmussen har besøgt kantinerne på 15 forskellige arbejdspladser og målt, hvor meget salt, man får fra et gennemsnitligt kantinemåltid. Undersøgelsen viste 3,8 gram for mænd og 2 gram for kvinder. De værste syndere i kantinerne er: Pølser i svøb, pizza, kyllingenuggets, sandwich med kylling og bacon og pitasandwich.
Her finder du saltet
- Fødevareproducenter tilsætter salt i brød, pålæg, færdigmad og kød. Salt giver smag, forlænger holdbarheden og binder vand til produktet.
- Læs på etiketten, hvor meget natrium, der er tilsat. Hold øje med ord som natron, natrium og forkortelsen »Na«. Det betyder, at produktet indeholder natrium (salt). Vælg madvarer hvor der ikke er tilsat salt. Hold dig eksempelvis til usaltet, fedtfri bouillon, kødkraft og suppe, skummetmælk eller letmælk samt fedtfattig ost og yoghurt med lavt natriumindhold.
Kilde: hjerteforeningen.dk - Seniorforsker Lone Banke Rasmussen har besøgt kantinerne på 15 forskellige arbejdspladser og målt, hvor meget salt, man får fra et gennemsnitligt kantinemåltid. Undersøgelsen viste 3,8 gram for mænd og 2 gram for kvinder. De værste syndere i kantinerne er: Pølser i svøb, pizza, kyllingenuggets, sandwich med kylling og bacon og pitasandwich.
Det var altså arbejdsgruppens holdning, at det ville gå ud over forståelsen at sprede fokus ud over for mange punkter. Der blev lagt vægt på, at pjecen med kostrådene havde en positiv tone, og at det var let at leve efter kostrådene.
»De fleste i arbejdsgruppen bag kostanbefalingerne havde den opfattelse, at salt ved man godt, man skal holde igen på. Reduktion af salt er godt, men det behøvede ikke at være en del af kostrådene, « siger Bjørn Richelsen.
Alligevel er Motions- og Ernæringsrådet opmærksom på saltproblematikken. En saltrapport blev udarbejdet i 2003, og en ny rapport er på vej med nye data. Den vil komme op at vende i løbet af 2007.
»Motions- og Ernæringsrådet vil se på det og tage konsekvenserne. For eksempel bliver det diskuteret, om industrien skal dikteres et påbud, eller om det vil være bedre med en frivillig ordning i forhold til industrien,« siger Bjørn Richelsen.
Hjerteforeningen vil gerne have salt med i kostrådene
Ernæringsekspert Per Brændgaard var én af dem, der undrede sig, da kostrådene blev præsenteret i 2005. Han har sammen med Hjerteforeningen udarbejdet et andet sæt kostråd bestående af 13 råd, hvor det i kostråd nummer 8 hedder: »Brug mindre salt. Vælg fødevarer med et lavere saltindhold.«
»Vi vurderede, at salt var relevant at have med. Det samme har man vurderet i en række andre lande, for eksempel i USA og England, som har haft en omfattende kampagne mod salt,« siger Per Brændgaard, der er ernæringskonsulent ved CVU Sjælland, Ankerhus Seminarium.
Da de officielle kostråd blev udarbejdet, spurgte han arbejdsgruppen bag kostrådene, hvorfor salt var udeladt.
»Jeg fik som svar, at når hovedparten af salt kommer fra industrien, har den almindelige forbruger alligevel ikke så stor indflydelse på, hvor meget han eller hun får af salt. Det argument forstår jeg godt. På den anden side kan det være en god motivator for fødevareindustrien, hvis den almindelige forbruger begynder at interessere sig for madens saltindhold. Det har været væsentligt for strategien i England at få forbrugerne til at lægge pres på industrien,« siger Per Brændgaard.
Forklaringen på det udeladte salt med, at man ønskede at prioritere i stedet for at forvirre befolkningen med mange råd i forskellige retninger, køber Brændgaard ikke helt:
»Hvis man ikke vil forvirre, synes jeg, man skulle have udeladt et råd som: Spis varieret og behold normalvægten. Her har man flettet to råd sammen til et, selvom de to ting ikke har noget med hinanden at gøre.«
Forbrugeres efterspørgsel efter varer med mindre salt kan presse producenterne til at skære ned på saltet
Hvis myndighederne finder en løsning med at regulere industrien, behøver vi så et kostråd om salt? »Det ene udelukker efter min mening ikke det andet. Ved at oplyse kan vi påvirke forbrugernes efterspørgsel. Det kan sætte markedskræfterne i gang, få producenterne til at skære ned på saltet, så forbrugerne foretrækker deres produkt. Hjælper det ikke, kan myndighederne følge op med en regulering,« siger Per Brændgaard.













Sådan bruger du gryderne: Rustfrit stål, støbejern, kobber og aluminium
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand
10 opskrifter på ny nordisk hverdagsmad
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?
5 ting du aldrig må spise, før du går i seng
Hvilken kræsentype er du?
11 ting du ikke vidste, du kan bruge salt til
8 fantastiske søde, sommersnacks til børn
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
Se mit elskede køkkenredskab











Andre kommenterer på
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand 16
Sådan mærker du om bøffen er stegt 6
Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten? 38
Red 10 truede retter 34