Tinnitus: På jagt efter stilheden

» Neiiij! Jeg vil ikke! « Signe Marie på tre år kommer helt op i skinger falset og kaster knækbrødet ned på køkkengulvet. Det er ulvetime hjemme hos Jan Korsbakke og Pernille Koksbang. Signe Marie på tre har smidt alt tøjet og sidder nøgen på køkkenbordet og kræver sine forældres opmærksomhed.

Inde fra stuen skruer storesøster Anna Louise på syv op for den Harry Potter video, hun lige har sat på.

» Det er lige præcis sådan nogle situationer som denne her, jeg ikke kan klare, « fortæller Jan Korsbakke og tager sig til hovedet. Han er 40 år og er netop kommet hjem fra en lang arbejdsdag som svejsesjakbajs på Lindø Værftet.

» De der høje hyl går simpelthen lige ind i mit nervesystem, så jeg bliver hys. Alt for hys! « forklarer han.

» Det er lidt over et år siden, jeg blev opmærksom på, at der var noget galt, « fortsætter han.

» Jeg ved godt, at det er helt normalt at være træt og ikke gide høre mere vrøvl på denne her tid af dagen - og at børn altid larmer meget. Men min lunte bliver alt for hurtigt alt for kort. Jeg kan slet ikke tage det og reagerer meget voldsomt. « » Det er faktisk børnene, der har fået mig til at indse, at jeg havde et problem. Jeg reagerede på en måde, der gik ud over dem. Og da så den vedvarende brummen for ørerne kom og blev ved, så indså jeg, at jeg hellere måtte gå til lægen. Det her var ikke bare almindelig irritabilitet. « Pernille nikker: » Nej, det er i orden at have kort lunte ind imellem - men bestemt ikke at overreagere, som du gjorde overfor børnene, « tilføjer hun.

FRA SUS TIL HYL.

Jan Korsbakkes mor havde haft en ørelidelse, som let kunne opereres væk, så han regnede faktisk med, at det var noget lignende.

Men da lægen hørte symptomerne, var han ikke i tvivl. Jan havde fået tinnitus kombineret med en udtalt lydoverfølsomhed.

» Det var slemt at få det at vide, og efter cirka et halvt år reagerede jeg simpelthen med at få ondt over det hele og føle mig rigtigt syg. Det var lige før sommerferien, og selvom jeg ikke var meget for det, meldte jeg mig syg i fire uger. Jeg havde brug for at geare helt ned og overveje min situation. « Sjovt nok er det ikke på arbejdspladsen, Jan føler sig generet af sin tinnitus. På skibsværftet er der et konstant højt støjniveau, der stiger til omkring 85 decibel for den svejser, der udfører arbejdet, og derfor har Jan altid gået med høreværn: Enten propper i eller kopper for ørerne - og nogle gange begge dele. Den lyd, der konstant er på værftet, ligner faktisk meget den lyd, som er i Jans ører, når han kommer hjem. Men det er først hjemme, at han føler sig stresset af lyden.

» Det lyder næsten ligesom, når emhætten er tændt, « forklarer han, idet han meget illustrativt slukker for emhætten, som han netop har stået og røget en cigaret under.

» Det her føles nok som afstressende for dig - men for mig er det lige modsat, « forklarer han.

» For lyden bliver ved inde i mit hoved. Så for mig afl eder lyden af emhætten faktisk opmærksomheden fra den støj, der ellers hele tiden er inde i mit hoved. «

» Det er også derfor, tinnitus er så stressfremkaldende, « fortsætter han. De fleste mennesker forstår godt, hvor stressende det er, når jeg forklarer dem dét med emhætten. Der findes et utal af forskellige lyde. Jeg tror ikke, der er to tinnitusramte, der har helt den samme tone eller lyd inde i hovedet. For mig kan det nogle gange gå over i en hyletone. Der så igen kan glide tilbage til den emhætteagtige susen. « Hjemme gør tinnituslyden ham ukoncentreret, han lukker af og bliver sværere at kontakte. Det har børnene opdaget, og de er begyndt at indrette sig på det. For eksempel tager de hellere fat i Jan, end de kalder på ham - det virker bedre.

INDBILDT LYD.

Tinnitus er ikke en egentlig lyd, men et symptom på en skade i det indre øre.

Nogle fimrehår, der registrerer lyd inde i øret og sender besked om lyden videre til hjernen, er blevet beskadiget. Så de sender signaler til hjernen om, at der er en lyd - selvom den ikke er der i virkeligheden. Det helt store problem er, at disse fimrehår ikke kan repareres. Og at hjernen i disse tilfælde ikke umiddelbart er i stand til at ignorere de falske signaler, den får. Så tinnitusramte hører faktisk en lyd, der ikke er der.

Jo mere man fokuserer på den, jo mere stresset bliver man. Og jo mere stresset man er, jo voldsommere føler man sig generet af sin tinnitus. Altså en ond cirkel.

Gennem mange år har man forsket i, hvad der kan gøres for at hjælpe tinnituspatienter. Skaden kan nemlig ikke helbredes. En almindelig metode er, at give øret en anden lydimpuls, der overdøver eller dominerer tinnituslyden. Det er for eksempel derfor, Jan synes, det er afstressende at tænde for emhætten. Han har også nogle specielle høreapparater, der udsender en lyd, der hjælper ham til at abstrahere fra hans egen tinnitus.

Dem går han med en del af tiden efter arbejde.

Men de er svære at vænne sig til at have på, fordi de får ham til at høre sin egen stemme rungende.

Det gør ham bange for at tale for højt, og han kan ikke rigtig kontrollere styrken på sin egen stemme. Så det er ikke nogen optimal løsning.

Desuden stresser den fremmede lyd jo også.

Sjovt nok er total stilhed det, der er allersværest at holde ud. Her hører den tinnitusramte sin egen lyd meget klarere og er derfor mere plaget af den.

Efterhånden har man fundet ud af, at det eneste der virkelig hjælper, er mental træning i at flytte opmærksomheden væk fra lyden i hovedet.

Hvis man kan lære at ignorere den, kan man bedre holde ud at leve med den. Og det er faktisk lykkedes for rigtig mange.

En af foregangsmændene i den behandlingsform, er overlæge Ture Andersen fra Odense Universitetshospital. Han har selv tinnitus, og er derfor både personligt og fagligt motiveret for at gøre tilværelsen mere tålelig for tinnitusramte.

FOR MEGET OM ØRERNE.

» Man skønner, at omkring 16 procent af alle voksne har en form for tinnitus, « siger Ture Andersen.

» Men kun mellem fire og seks procent af dem har tilsyneladende problemer med det. Resten lærer helt af sig selv at abstrahere fra det - eller rettere sagt, deres hjerne sorterer problemet fra for dem. « » Tit ser man, at tinnitusen kommer, når folk bliver stressede. Udtrykket at » have for meget om ørerne « er faktisk meget betegnende for, hvad der sker. For når man stresses, magter hjernen ikke at frasortere den falske lyd - og så hører man tinnitusen.

Omvendt oplever man heldigvis også, at det kan hjælpe at stresse af. Så kan man opleve, at lyden forsvinder, simpelthen fordi man slapper af og bliver i stand til at glemme eller ignorere den. «

» Det er det, vi arbejder på at lære de tinnitusramte, der er i behandling her. Gennem mental træning, visualisering eller simpelthen samtaleterapi, kan personen ofte lære at lukke af for tinnitusen. « Behandlingen hos Ture Andersen begynder altid med samtaler. Punkt ét er at erkende sygdommen, at afdramatisere den og dermed fjerne den angst, der er forbundet med den. Det siger sig selv, at det er både angstfremkaldende og stressende at opleve en vedvarende hyletone eller anden lyd i øret. Men netop når man er bange eller stresset, bliver tinnitusen værre. Så det gælder i første omgang om at få patienten til at slappe af.

» Det næste er at give ham oplevelsen af, at han faktisk kan abstrahere fra lyden. Glemme den, hvis han laver noget, han er meget optaget af. Det ved de fleste af dem faktisk godt, når man får sig snakket ind på emnet. Her er så nøglen til at begynde at lære at gøre det bevidst. «

» Det kan tage op imod et år at lære at fjerne opmærksomheden fra sin tinnitus. I vores første forskningsprojekt viste det sig, at hele 81 procent havde lært at leve med deres tinnitus efter et år.

De resterende 19 procent kunne vi ikke hjælpe. « » Det vi gør, svarer til at lære folk at leve med en smerte. Men også at lære ikke at tænke på noget så banalt, som at du sidder på en stol, når du gør det. Du tænker faktisk kun på, hvordan stolen føles, hvis du bliver gjort opmærksom på det. I det øjeblik, vi begynder at snakke om stolen, mærker du den. Det er det samme, man kan gøre med sin tinnitus. Lige nu, hvor vi sidder her og snakker om det, bliver jeg også opmærksom på min egen tinnitus. Men når du er gået igen, og jeg beskæftiger mig med noget helt andet, kan jeg glemme den igen. Det har jeg lært, « forklarer Ture Andersen.

Jan Korsbakke har allerede efter få måneder lært at finde genveje, der fjerner hans opmærksomhed fra tinnitusen. Han har for eksempel opdaget, at han kan glemme lyden, når han læser en god bog.

Han bruger også emhætten og andre lyde til at afl ede opmærksomheden fra lyden i ørerne. Og så er han begyndt at gå til en form for yoga, der træner ham i at flytte opmærksomheden.

MIDT I MUSIKKEN.

Liana Sindvald har også været i behandling hos Ture Andersen.

Hun har tilbragt det meste af sit liv med en violin under hagen. Lige fra hun var seks, har hun øvet mange timer hver dag. Hun er født og opvokset i Rumænien, rejste til Tyskland som 22- årig og gjorde karriere som violinist i de bedste orkestre. For 12 år siden kom hun til Danmark og har også her spillet i stort set alle de orkestre, der er værd at være med i. Lige indtil hendes karriere brat blev afbrudt en dag i 1999.

» Hyletonen kom nærmest fra den ene dag til den anden. Jeg prøvede at ignorere den i nogle dage, men det var ikke til at tage fejl af: Jeg havde fået tinnitus. «

» Den første læge sagde, at jeg bare skulle gå hjem og spille videre. Men det blev værre og værre, og den næste læge rådede mig til at stoppe med at spille - her og nu. Ellers ville det blive endnu værre. « » Jeg havde slet ikke lyst til at holde op. Det er jo det, jeg kan, og det, jeg brænder for. Det som jeg er højt specialiseret i. Og jeg syntes, det var enormt svært at sige nej til jobs, som jeg frygtelig gerne ville have. Men det var enten eller - så jeg stoppede fra det ene øjeblik til det andet, « fortæller Liana.

Hun pakkede sin elskede violin ned i kassen - og den er ikke kommet op igen siden.

ALT FOR STILLE PÅ LANDET.

Lianas diagnose er en kraftig tinnitus på begge ører, mest udtalt på det højre. Plus en udtalt lydoverfølsomhed. Disse lidelser er ikke usædvanlige for musikere, der tilbringer år af deres liv siddende midt i et symfoniorkester - lige midt i » heksekedlen « . Man ved, at tinnitus kan fremkaldes af en voldsom lydpåvirkning over længere tid. Men det er underligt nok ikke tilstrækkelig grund til at få skaden godkendt som en arbejdsskade. Liana har i hvert fald kæmpet i tre år for at få erstatning - uden resultat.

Hun har derimod fået hjælp til at komme videre med en anden uddannelse. Hun har netop taget eksamen som markedsøkonom og søger nu arbejde. Men tinnitusen har hun stadig med i bagagen.

» Jeg kan ikke påstå, at jeg ikke er generet af den, « siger hun.

» Jeg har fået rigtig god hjælp af den samtaleterapi, jeg har gået til. Det har ikke fjernet lyden i mine ører. Men det har hjulpet mig til at acceptere sygdommen og tænke videre frem i mit liv.

Jeg er kun 40 år og bliver nødt til at finde noget andet at lave. « » Jeg har også valgt ikke at få børn på grund af tinnitusen. Lyden af barnegråd og høje lyse stemmer kan drive mig til vanvid. Jeg ville slet ikke kunne holde ud at have en baby i huset, « fortæller hun.

Liana tilhører den lille gruppe, der ikke kan hjælpes til helt at abstrahere fra lyden i ørerne.

For at kunne falde i søvn må hun sætte et bånd på med naturlyde, der bryder hendes egne ørers hyletone. Og hun har måttet flytte fra et hus på landet til en lejlighed i byen. Der var alt for stille ude på landet. I byhuset tæt på jernbanen og ringvejen har Liana det bedre. Byens lyde supplerer tonen i hendes eget hoved, så hun bedre kan holde den ud.

FAKTA

Tinnitus er ikke en sygdom, men et symptom på, at hårceller i øret er beskadiget. Er det sket, kan de ikke repareres.

Op imod 500.000 eller omkring 16 procent af alle danskere skønnes at lide af en eller anden form for tinnitus.

En stor gruppe mennesker har uerkendt tinnitus. De har lært sig selv at abstrahere fra lyden.

Tinnitus stresser - og stress forværrer tinnitus.

FAKTA

I 70erne kunne man kun tilbyde tinnituspatienter en anden form for støj i øret, der overdøvede tinnitusen.

I 80erne begyndte englænderne at forske i en psykologisk behandlingsform.

I 90erne kunne amerikanerne præsentere de første positive resultater af det, der kaldes Tinnitus Retraining Strategy ( TRS).

I 1997 begyndte Ture Andersen de første TRS-behandlinger på Odense Universitetshospital.