Samvær ved spisebordet
Mobilen brummer midt i aftensmaden, og familiens yngste får hurtigt fisket telefonen op af lommen. Smilet breder sig på ansigtet, mens fingrene tjept sender en besked den anden vej til en ven.
Mobiltelefoner og sociale medier gør det hurtigt og nemt at holde venskaber ved lige. Det kræver bare en kort sms eller et like på Facebook at vise, at man er interesseret og vil den anden person. På den måde er især unge mere sammen med vennerne end tidligere – bare på en anden måde. Det forklarer cand.comm. Søren Schultz Hansen, der er selvstændig erhvervsforsker og ekstern lektor på CBS. Han har forsket i de såkaldte digitale indfødte, der er født og opvokset med internettet, og har skrevet bogen Årgang 2012, som sætter fokus på betydningen af internettet og de mobile medier for børns og unges sociale liv.
»Man får hurtigt viden om vennernes private liv ved at være venner på Facebook. Førhen var man nødt til at besøge sine venner oftere for at opnå samme kendskab,« siger han og forklarer, at relationen, vi har på Facebook, opfylder alle kriterier for et godt venskab: Vi er ofte sammen, og vi kender hinandens intime detaljer.
Unge deler oplevelser uden at være sammen
Ifølge Søren Schultz Hansen er det vigtigt at bemærke, at rigtige venner ses både i virkeligheden og på de sociale medier.
»De personer, som de unge er mest sociale med på internettet, er også dem, de ses mest med i virkeligheden,« siger han og forklarer, hvorfor det kan blive til mange beskeder i løbet af en dag:
»Det er vigtigt som ung at være tilgængelig og svare hurtigt på vennernes beskeder. Måden at kommunikere på er anderledes, men den behøver ikke være dårligere end den traditionelle,« siger han.
De unge er gode til at dele oplevelser med hinanden uden at mødes. Casper Høeg Radil, der er sociolog på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, forklarer: »Når unge tager til en koncert eller en fodboldkamp, tager de et billede eller laver en lille video med mobiltelefonen og sender af sted. På den måde kan man inddrage sine venner i den oplevelse, man har lige nu. Man har et fællesskab og deler en oplevelse, selvom man ikke fysisk er sammen,« siger han.
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Venner vælger man
Vores venskaber tilpasser sig den tid og virkelighed, de indgår i. Da vi tilbage i historien boede i samme landsby hele livet, var det også dér, vi havde vores familie og vennekreds. Venner var på det tidspunkt et solidt holdepunkt i livet, for ægtefællen var ikke altid den store kærlighed.
Det forklarer nordmanden Helge Svare, der er filosof og ansat ved Arbeidsforskningsinstituttet i Oslo:
»Helt frem til 1800-tallet giftede man sig ud fra fornuft, og i nogle sociale lag arrangerede man endda ægteskaberne. Når man ikke selv vælger sin tilkomne, som man skal leve hele livet med, bliver der til gengæld et stærkt bånd til vennerne, som man selv har valgt.«
(Artiklen fortsætter efter annoncen)
Venner i igen vigtigere
Da skellene i samfundet forsvandt, blev alle mere lige, og man kunne gifte sig med partnere efter eget valg. Fra 1960 og frem til 1990’erne dominerede forestillingen om kernefamilien som et stærkt og nærmest ubrydeligt fællesskab. Kernefamilien var en social institution, hvor vi sammen sørgede for hinanden.
»Når vi står sammen i familien, glider vennerne lidt i baggrunden. Men efterhånden har det vist sig, at kernefamilien slet ikke er så ubrydelig. Vi bliver skilt, får nye partnere og bonussøskende. I det landskab er venner igen blevet vigtigere,« siger Helge Svare.
Vi elsker vores venner
To dunk i ryggen og en kold øl. Og så skal vi ikke snakke så meget om alt det med følelser. Det gør rigtige mænd ikke, de er stærke. Når man kigger på tal for, hvor gode vi er til at holde kontakt med vennerne, kan man se, at danske mænd har lidt mindre kontakt med deres venner end kvinderne. Forskellen kan især ses for danskere over 35 år. Blandt unge mellem 16 og 35 har mænd og kvinder lige meget kontakt med deres venner. Det viser tal fra Den Nationale Sundhedsprofil, som Statens Institut for Folkesundhed står bag.
Mens kvinder er gode til at holde relationer ved lige, har det maskuline ideal gennem en periode været, at mænd skulle kunne klare sig selv. Det har betydet, at mænd måske ikke har vedligeholdt venskaber i samme grad som kvinder, og at det ikke var et ideal for mænd at have tætte venskaber. Sådan er det ikke længere.
»Unge – og især unge mænd – har været bange for at blive karakteriseret som homoseksuelle, hvis de havde alt for nære venner. Nu er det i orden at tale højt om, at man savner sin ven. Nogle unge taler endda højt om, at de elsker deres venner,« siger Helge Svare, der fortæller, at selvom homo er det mest brugte skældsord blandt unge, er det ikke længere farligt. Det metroseksuelle, hvor drenge må være følsomme og tætte venner, er blevet helt accepteret.
Du bliver mindre syg
Kigger man på sundhed og lykkefølelse, er der god grund til at holde fast i venskaber og relationer til den nære familie.
»Det at have venner gør dig mindre udsat for sygdom og arbejdsløshed. Det viser flere undersøgelser. Samtidig giver et langt venskab eller et nært forhold til søskende et fællesskab. Har man haft oplevelser sammen, kan man senere dele og mindes det hele. Når man ikke er venner mere, mister man lidt af sig selv,« siger Helge Svare og fortsætter:
»Det er godt at få nære venner i ungdommen. De sene teenageår og begyndelsen af 20’erne er dér, hvor vi for alvor findes os selv. Vi spejler os i vores venner, og de venner, vi finder i den alder, hvor vi typisk begynder på uddannelse eller i nyt job, har potentiale til at holde længe.«
Sværere at finde dem, man identificerer sig med
Omvendt peger Helge Svare på, at det måske er sværere at finde venner i dag, end det var, da vi alle havde et stærkt tilhørsforhold til en del af det opdelte klassesamfund.
»Arbejderklassen kæmpede sammen, og borgerskabet havde samme værdier. Man havde stærke normer for, hvad man kunne og ikke kunne. Det var nemmere at definere sig selv i de normer – og finde ligesindede. I dag har velfærdsstaten gjort os alle lige. Nu mødes høj og lav på golfbanen, handler i de samme butikker og tager samme sted hen på ferie. Og så bliver det sværere at finde dem, man altid identificerer sig med,« siger Helge Svare.
