10 myter om førstehjælp

Hvad er smart at gøre, og hvad er helt tosset, når det handler om førstehjælp? Her er 10 myter om førstehjælp, som du i hvert fald ikke skal følge.
Billede af førstehjælpskasse

Ved store blødninger skal man lægge en kompressforbinding. Hvis du lægger en årepresse, afskærer du blodet og kan risikere at ødelægge væv, som ikke er berørt af blødningen.

Myte 1: Hold fingeren under koldt vand, hvis du har skåret dig

Det er meget bedre at holde det skårede sted højt og lægge en forbinding på. Der sker ikke noget ved at holde det under vand, men det andet er en mere virksom metode.

Myte 2: Smør er godt mod forbrændinger

Det skal man undlade. Huden er varm og smelter fedtstoffet, og det kan forværre forbrændingen i stedet for at køle den ned. Brug i stedet koldt vand og nok af det.

Myte 3: Det er bedre ikke at gøre noget, end at gøre noget forkert

Det kommer an på, hvad man gør forkert, men man skal selvfølgelig altid tilkalde hjælp eller gøre noget for at sørge for, der kommer hjælp. Nødflytning kan være farligt, hvis der er tale om en brækket ryg. Så man skal kun flytte folk, hvis du eller de er i fare, hvor de er placeret.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Myte 4: Hvis man yder førstehjælp, kan man blive draget til ansvar, hvis personen får skader eller ikke overlever

Det kan man ikke. Men man kan omvendt blive draget til ansvar, hvis ikke man hjælper. Straffelovens § 253 giver mulighed for både bødestraf og fængsel i op til 2 år, hvis man undlader at hjælpe.

(Artiklen fortsætter efter annoncen)

Myte 5: Ved store blødninger skal man omgående afskære blodet med en årepresse

Det må man ikke. Man skal lægge en kompressforbinding i stedet. Hvis du lægger en årepresse, afskærer du blodet og kan risikere at ødelægge væv, som ikke er berørt af blødningen. Stop en tommelfinger i såret i stedet, og hvis du bliver træt, må du få en anden til at presse ovenpå. Du må ikke flytte presset, før der kommer nogen, der kan hjælpe med en rigtig forbinding.

Myte 6: Hvis man giver for kraftigt kunstigt åndedræt, kan man blæse personens lunger i stykker

Det kan man godt på små børn. Hvis du puster for meget i en voksen, går det luft, der ikke kan være i lungerne, ned i maven. Det kan forårsage opkast, og det er ikke godt, for det blokerer luftvejene. Men hvis du nu kan puste en luftmadras op i ét pust, kan du måske godt skade lungerne. Så du skal altid puste behersket, når du giver kunstigt åndedræt. 

Myte 7: For at stoppe næseblod, skal du lægge hovedet bagover

Nej, for så får man blod i svælget. Du skal holde dig for næsen og kigge nedad. Og så er det en rigtig god idé at have en isterning i munden, så blodet koagulerer hurtigt.

Myte 8: Hvis du giver hjertemassage til en, hvis hjerte stadig banker, kan du skade hjertet

Nej. Hvis du hugger løs som en anden skovarbejder, kan du skade brystben og ribben. Men hvis du yder hjertemassage på den rigtige måde, sker der ikke noget med hjertet.

Myte 9: Man skal have stor erfaring for at yde førstehjælp

Ikke nødvendigvis. Der er masser af ting, du kan gøre uden stor erfaring, men det er langt at anbefale at have et kursus i førstehjælp.

Myte 10: Hvis du bliver brændt af en brandmand, skal du tisse på det

Nej, det hjælper ikke noget. Du skal tage et kreditkort eller en skraber, hvis du har sådan en, og skrabe det sted på kroppen, hvor du er blevet brændt. Så får du de små nelder ud, som sidder i huden og pumper gift.

Kilde: Jan Kaae Møllegaard, uddannet ambulancefører og instruktør i førstehjælp og brandslukning.

Læs mere om