Må man holde et nys inde?
Må man holde et nys inde?
Der findes historier, der fortæller om øjne, der er faldet ud af hovedet og blodkar i hjernen, der er sprængt, fordi en person har holdt et nys inde. Men det tror pensioneret læge og forsker i respirationsfysiologi, Søren Lyager, ikke på.
»Jeg har i mit meget lange liv aldrig set eller hørt om øjne, der falder
ud, eller sprængte blodkar.Det sidste kan muligvis ske under meget
voldsom hoste, hvor blodtrykket kan stige meget kraftigt.«
Søren Lyager opfordrer derfor alle til at holde nyset inde, hvis det kommer ubelejligt: »Det kan være uhensigtsmæssigt at skulle nyse, hvis man nu er til koncert eller på date, og så må et truende nys gerne holdes tilbage. Hvis man kan.« Ifølge Søren Lyager hævner det sig dog, da nysetrangen oftest vil vise sig igen kort tid efter, og der kan nyset blive endnu mere voldsomt.
Nyset skal rense slimhinderne
Gid det må gavne
»Prosit,« siger man, når folk nyser. Ordet betyder »gid det må gavne« og stammer fra latin, hvor det er afledt af verbet for at »gavne«. Det er ifølge Dansk Sprognævn sandsynligvis kommet til Danmark med de lærde, dengang latin var et talt sprog i Danmark.
Et nys på engelsk udløser et »bless you«, mens tyskerne udbryder »Gesundheit!«. Franskmændene giver »à tes souhaits« med på vejen, mens man i Spanien blot udbryder »salud!« eller »Jesús!«.
»Nysen er en hensigtsmæssig refleks oftest med en god effekt,« fortæller Søren Lyager: »I princippet bør et nys ikke hæmmes eller undgås, men det kan være praktisk at kunne styre refleksen. Oftest er det ikke muligt, men af og til har jeg haft held med at holde nys tilbage en kort tid ved at klemme blidt med to fingre om næseryggen.«
Vi nyser forskelligt
Nogle mennesker nyser oftere end andre, hvilket Søren Lyager tilskriver vores forskellighed: »Slimhindens følsomhed og følenervernes irritabilitet varierer fra person til person. Årsagen kan jo være, at vi befinder os i forskellige miljøer.« Der er derfor højst sandsynligt ingen fare på færde, hvis man nyser mere end sin sidemand. Og man kan sagtens forsøge at holde nyset inde, hvis det kommer ubelejligt.













7 opskrifter til en vegansk julemiddag
Sådan opdager du, at andre har ondt
Undgå at blive syg af grillmaden
Vandlege stimulerer børns motorik
Få salt på 6 nye og sunde måder
Fotofeature: Dengang møder nu
5 skønne ting du kan lege med dine unger i naturen
6 tricks til bedre hukommelse
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand
Hvilken kræsentype er du?












Andre kommenterer på
Se en ko blive slagtet på Århus Slagtehus 21
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr 5
Sådan skider du i skoven 9
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6