Læsernes gode råd - Hvad gør du for at fjerne smerten?
Nogle springer op og løber en tur, andre lægger sig ned og tager en lur. Når det gør ondt i hovedet, i maven eller andre steder, er der mange måder at forsøge at få det til at gå væk igen. Vi efterlyser læsernes egne råd her.
Af Didde Rishøj | Foto: Nicky Bonne | 29. juli 2011
Få det til at gå væk på en alternativ måde
Sex, meditation, massage eller frisk luft. Hvad er din erfaring og dit bedste tip til andre, hvis det skal holde op med at gøre ondt?
Fortæl os, hvad du gør, der ikke involvererer medicin, når du skal have smerten til at gå væk.

Blandt de indkomne råd trækker vi den 29. august lod om 5 x Eye Gel øjenmasker.
Husk at skrive, hvad det er for en slags smerte.
Del din viden her:










Hvilken kræsentype er du?
Rollespil er ikke kun leg
Gode grøntsager til grillen
Se Danmarks flyvende læger arbejde i redningshelikopter
Undgå at blive syg af grillmaden
Fotofeature: Dengang møder nu
Bliver du 100 år?
5 skønne ting du kan lege med dine unger i naturen
Brillemoden gennem tiderne
10 dødelige planter og dyr i Danmark












Kommentarer til artiklen
Menstruationssmerter
Jeg har temmeligt kraftige menstruationssmerter hver måned, og indtil for cirka to år siden var jeg i disse perioder meget afhængig af smertestillende piller.
Jeg fik så det råd af en bekendt at presse med to fingre ind på hver sin side af det bløde område ved hælen - altså området ved akillessenen. Presset skal holdes i et 1-2 minutter.
Det kan godt være en fordel at få en anden til at gøre det, så man selv kan ligge at slappe af på samme tid.
For mig er det enormt effektivt og jeg har faktisk ikke spist piller siden.
Den eneste bivirkning kan være lidt kvalme lige i starten af presset, men det går hurtigt over.
Smertestillende
Jeg har god erfaring med at løbe en tur på et kvarters tid for at dulme hovedpine, tandpine etc.
Hovedpine
Jeg har af og til en hovedpine, der sidder foran ved panen.
Før i tiden tog jeg altid smertestillende tabletter, men har ofte her det sidste års tid kunne få den til at forsvinde ved ganske enkelt at drikke 2-3 glas vand. Rimeligt hurtigt efter forsvinder den noget trykkende smerte og ofte er hovedpinen pist væk.
Hovedpine.
Hvis man har hovedpine kan man lave et fast tryk med pege- og tommelfinger på den modsatte hånd, på det bløde stykke mellem tommel- og pagefinger.
Og hvis det er så slemt, at man har brug for piller, kan man først forsøge sig med at tygge på et stykke frisk pil (ca 2 cm af en friskafskåret gren). Det smager ikke specielt godt, men virker.
Øm albue
I vinter havde jeg overbelastet min ene albue. Varmede en hvedepude, og kom den i en benvarmer så jeg kunne holde den fast på albuen. Det lindrede og fik armen til at slappe af.
Sår i munden.
Tyg lidt frisk timian, og placere det på såret. Det renser og lindre.
Hjælp mod kroniske smerter...
Jeg bruger følgende mod mine kroniske smerter (de forsvinder ikke, men man kan glemme dem lidt):
* Leger og hygger med børnebørnene. (Allerbedste kur! :o))
* Læser en god bog.
* Maler et maleri eller tegner.
* Er sammen med gode venner.
* Laver afspænding og bruger Mindfulness.
* Prøver fast at tage en lur i løbet af dagen.
* Går en dejlig tur i skoven.
* Prøver at være aktiv!
* Tager min medicin mod smerter på faste tidspunkter - også selv om, jeg lige på netop det tidspunkt ikke har så ondt.
Selvfølgelig virker aktivitet ikke altid, men distraherer for det meste.
- Og så kan man klare, at der måske er flere smerter efter en sjov oplevelse/aktivitet.
Og så skal man lære at leve med smerten og acceptere, at den er der! Når først man når til det punkt, er det lettere at styre den - at føle, at man til dels er herre over den!
Blærebetændelse / urinvejsinfektion
jeg drikker 1 - 2 dl. tranebærjuice næsten hver dag, det holder mine hyppige blærebetændelser væk. Måske kan man også bruge tranebærsaft, men på mig virker juicen bedst.
symptom
Smerter er ofte et symptom på noget andet, som det er langt mere væsentligt at finde ind til, end det er at få smerten væk. Vores indre kalder konstant på en kærlig og nærværende opmærksomhed. Noget inden i ønsker at blive hørt og set. Hvis dette noget ikke bliver hørt og set, så må det naturligt nok råbe højere og højere - indtil der er tale om en smerte eller en sygdom. Kunsten består nu i at finde frem til, hvad det er, der længes efter opmærksomhed. Selvudvikling er tit svaret, der kan gøre, at man kan blive mere og mere sensitiv til at lytte efter. Nok skal man tage sig af symptomet, men det nytter ikke noget ensidig at tage sig af det, for så må det indre jo blot fremkalde et nyt symptom, i fald det første forsvinder.
mavesmerter
Jeg har endnu ikke oplevet nogen form for mavesmerter (mavesår måske undtagen) som ikke forsvinder næsten øjeblikkelig ved at tømme et lille glas (snaps)Fernet Branca, Bottom up
Hovedpine og migræne
Spis stærk chili.
Jeg har fibromyalgi, og derfor virker smertestillende præparater ikke på mig.
Ved et tilfælde har jeg opdaget, at stærk chili virker!
Det virker hver gang, og det virker straks :-)
Jeg fryser simpelthen små portioner restemad med masser af chili ned. Så har jeg altid hjælpen lige ved hånden.
På ferie er det ikke altid så simpelt. Men smid tørret chili i fx. olivenolie og hæld det i salat eller mad, det er også ok, men det skal være stærkt.
Så jeg anbefaler at man forsøger sig med chili, også selvom man kan benytte piller. Chili er garanteret sundt, piller skadelige.
Chili virker desværre ikke på andre smerter (efter min erfaring), men med hyppige hovedpine- el. migræneanfald, så er det helt fantastisk, at have fundet dette vidundermiddel.
rygondt og evt et par kilo for meget
Jeg er ellers ca. gennemsnitlig i min krop, men jeg har en ret flad lænde. I min familie får vi alle nogle rygskavanker med tiden. Når jeg begynder at mærke ondt i lænden er det altid tegn på at jeg har siddet for meget og været for inaktiv. Og at jeg er ved at tage 1-2 kilo for meget på. Dvs at det er en slags indre alarm for mig. Når det indtræffer ved jeg altid at det bedste jeg kan gøre er at tage i svømmehallen. Jeg er god svømmer og svømmer 'rigtigt' med hoved under vandet mm. Så når jeg har svømmet 1 kilometer og kommer hjem har jeg det altid super godt.
Det skal selvfølgeligt følges op med ugentlige svømmeture i en periode hvis ryggen bliver ved med at gøre ondt.
Desuden har jeg min 'treenighed': svøm (1x ugen, hvis muligt), cykle (8km dagligt til arbejde) og løbe (2x ugen ca 5-6 km). Og intet af det er 'moderigtigt', men regt egoistisk, kun for at holde kroppen uden smerter og overvægt.
forkølelse
Hvis man er meget forkølet så kan man spise en skive frisk ingefær eller koge noget vand og hælde det over nogle ingefærskiver og lad det trække og drik det kold eller varm. I løbet af få dage er forkølelsen væk da det renser blodet.
børn og smerter
Det er min erfaring, at der er forskellige tricks som virker godt.
Barnet bliver beroliget ved at dele oplevelsen med andre, så en god beroligende samtale har helende virkning.
Et plaster har smertestillende virkning, det ved enhver børnehave.
Det er ikke et godt sted at spare på burgettet. En kold klud hjælper også.
Så gør vi i vores familie brug af Bachs blomstermedicin. Det er særligt nødhjælpsremediet som vi bruger ved smerter. Det fåes som dråber, spray og creme m.m. Det dæmper smerten, men måske vigtigere for den som bruger det, hjælper det også på det chock éns krop må have fået. Så godt til både børn og voksne.
Alt dette før vi begynder at tænke på andre smertestillende cremer eller panodil, som selvfølgelig også har deres beretigelse.
:-) Mette-Marie
ondt i halsen.
Har du ondt i halsen, hjælper det at spise/tygge frisk timian.
smerter
du kan meditere dig væk fra dine smerter - jeg har haft mange smerter pga diskusprolaps og facetledssyndrom. Ved at starte dagen med 20 min meditation/mindfullnes - det er underordnet hvilken - kan jeg flytte mit fokus så smerterne er dæmpede.
smerter
har du mange led- og muskelsmerter er midlet Glucosodol fantastisk - du smører det på det smerteramte sted og i løbet af kort tid er smerte aftaget
Hovedpine der sidder foran ved panden
1/3 tsk.Ingefær i 2 milliliter varmt vand (så varmt som man kan tage det)3 gange med 20 minutter i mellem. Det hjælper på mig. Jeg har brugt det i næsten 2 år.Det hjælper også mogle af mine kollegaer.
-Kirsten
Hovedpine/Ondt i halsen
Gnid pebermynteolie paa det sted, hvor hovedpinen sidder.
Et par draaber pebermynteolie i et glas vand lindrer halsen.
Hovedpine og blærebetændelse
Gælder det hovedpine eller blærebetændelse er mine gode erfaringer at drikke masser af vand.Ikke iskoldt vand, du kan drikke dobbelt så meget når det ikke er så koldt.
Hvis hovedpine eller blærebetændelse ikke går væk på denne måde, så er det altså piller
Hovedpine og blærebetændelse
Masser af vand, ikke iskoldt, du kan drikke mere når det ikke er så koldt
Alle former for smerte
- er for mange en god hovedpude til at lægge sig og have ondt af sig selv. Selvfølgelig er der smerter, der skal behandles med medicin, men husk altid på at en rask gåtur, kigge på naturen, de stadige forandringer på din vej og meget meget andet, er en rigtig god kur. Det at komme ud, se og opleve, tale med mennesker gør, at du måske taber nogle overflødige kilo og - væsentligt - at du ikke har tid til at have ondt af dig selv, hvilket kun gør smerter værre. Desuden kan det at få for meget smertestillende medicin faktisk gøre smerterne endnu værre. Så kom op af sofaen og ud i naturen...
Bækken- og lændesmerter
Jeg ligger en halv time på min søm-måtte hver dag, det giver fantastisk afspænding og dermed også smertelindring.
ondt i led og knogler
Hvis jeg en dag har ondt i led og knogler, har jeg i dagene forinden spist fødevarer, jeg ikke kan tåle.
Jeg har igennem mange år nu endelig fundet ud af, at når jeg har smerter i kroppen (led og knogler) eller ondt i hovedet, er det faktisk altid fødevarer, jeg ikke kan tåle, jeg har indtaget dagene forinden, smerten viser sig. Det er så svært at finde ud af, hvad det er, man ikke kan tåle, men man må prøve sig frem.
Jeg kan bl. a. ikke tåle vand fra vandhanen, men drikker altid kildevand (den billige), havregryn, visse meltyper og mange andre fødevarer. Man får et helt andet og bedre liv, hvis man finder ud af, hvad man kan og ikke kan tåle at indtage.
Kroniske smerter
Jeg bruger at lytte til krimier på Ipod. Jeg bruger det også om natten, når jeg ikke kan sove pga. smerterne.
Dette hjælper med at flytte fokus fra smerterne.
Da jeg ved, at mine smerter ikke kan fjernes, har jeg lært, at smerter ikke er farlige. Så jeg har vænnet mig til altid at have ondt, og derved have et godt liv, trods smerterne.
Venlig hilsen
Poul
Ryggen - menstruation
Jeg har en af de store "gymnastikbolde". Efter en periode at have så ondt i ryggen jeg ikke kunne noget som helst fik jeg mig lagt hen over bolden i en ½ time. Jeg fik slappet så meget af og strukket ud så jeg var som et gladere og lettet menneske bagefer.
Akupunktur og accept
Jeg bruger primært to ting mod mine neurogene kroniske smerter: Akupunktur - i starten 1 gang ugentligt nu 1 gang om måneden, det er rigtig godt mod smerter.
Accept - sig til dig selv, at smerterne er en del af dig og at livet trods dem, er værd at leve. Se på det positive istedet for det negative, - alle har noget "at slås med", det er ikke kun dig.
"Er dit glas halvt fuld eller halvt tomt"?
Prøv at leve i nuet og hvis du har en dag med mange smerter, så tænk på at i morgen bliver det bedre.
Dette virker for mig,- måske også for dig?
Herhjemme forsøger vi altid følgende først:
Ondt i maven:
Hvis smerterne skyldes luft, virker varme (fx at pakke sig ind i et tæppe, spise havregrød og drikke kamillete) og evt. massage i hele mave-/tarmområdet godt. Det er også godt at klappe sig der, hvor luften sidder, og man kan evt. få en anden til at klappe sig forskellige steder på den nederste halvdel af ryggen. Varmen får kroppen til at slappe af, kamillen virker beroligende og med massagen/klapperiet kan man lede luften ud af tarmene.
Ondt i hovedet/nakken/ryggen:
Hvis årsagen er spændinger, virker varme og massage som regel godt. Det kan være nødvendigt at massere både ansigt, hovedbund, nakke, skuldre, ryg, lænd og baller - spændinger kan jo vise sig som smerter andre steder i kroppen end lige der, hvor de er, og med en sådan massage kommer man omkring det meste. For ekstra varme kan man bruge olie eller kamfer-creme eller lign. under massagen. Man kan evt. påsmøre tigerbalsam eller kamfer-creme bagefter, da dette holder musklen/leddet varmt.
Ondt i halsen:
"Væk-imorgen"-sugetabletter er rigtig gode og kan også hjælpe mod "kriller"-hoste. Timiante, varm mælk med frisk pebermynte og honning/sukker eller varm kakao hjælper også. De sidste to smører også halsen og lindrer.
Menstruationssmerter:
P-piller kan tage toppen af menstruationssmerter, så jeg fx kun behøver et varmt tæppe om livet, aldrig at have helt tom mave, evt. tage en lur - og kun i de værste tilfælde tage en ipren eller to.
Ledsmerter
For nogle år siden havde jeg generende smerter i albue, skulder og knæ i højre side. Lægen - og en specialist - forklarede at jeg med min alder - dengang 68 - måtte indstille mig på slidgigt og at der intet var at gøre. Kom lidt tilfældigt i gang med fitness-muskeltræning, blev bidt af det og trænede muskler og led et par gange om ugen i et halvt år. Derefter smertefri også med hjælp fra en idræts-fysioterapeut. Hver gang jeg nu har smerter kan jeg træne det væk og forebygge.
smerter i nakken
Jeg har ofte smerter i nakken; det hjælper en del dagligt at lave bevægelses- og udstrækningsøvelser samt daglig motion; gåture med armsving og en rask svømmetur, som forebygger at smerterne opstår. Ofte er mine smerter en udløber af metale tilstande, så det hjælper selvfølgelig at være opmærksom på hvad der påvirker (arbejdsstillinger, uløste konflikter, bekymringer mv.), og at sørge for at få ordnet disse ting, så de ikke ender med at sidde i musklerne. Nogle gange hjælper det på smerterne at lægge sig afslappet, trække vejret dybt ind, og forestille sig, at smerten bliver pustet ud med udåndingsluften; det lyder lidt sært, men det hjælper!
Tandpine
Ved tandpine har jeg flere gange kunne gennemføre henholdsvis kursus og ferie uden akut tandlægetid ved hjælp af almindelig Golgate. Jeg smører smertepunktet et par gange eller 3 med få minutters mellemrum med et tykt lag tandpasta og en velsignet ro følger!
Ørepine
Dette kan især hjælpe børn om natten.Rul en god klump uld sammen og put den i øret, samtidig med at hovedet lægges højt på et par hovedpuder. (ulden kan "plukkes" fra en sweater eller et tæppe"
Menstruationssmerter
Varm en rispose i mikrobølgeovnen og placer den der hvor det trænger. Det hjælper om ikke andet til at man kan holde tankerne fra smerten. Jeg plejer også at drikke te og varm kakao idet varmen fra drikken lindrer indefra.
Spændingshovedpine, smerter i lænden
Ved spændingshovedpine hjælper det at venepumpe nakken og skuldrene, det er også altid godt at drikke vand, man kan også få hovedpine når man mangler væske.
Ved smerter i lænden er det godt at gå ned på alle fire og skyde ryg lige som katten, ellers kan man også lægge sig på ryggen og lave hasestræk af benene
Menstruation
Normalt plejer jeg og tage en panodil eller 2 ellers så tager jeg mig en lur og ikke tænker på smerterne så går det over
kroniske smerter
Jeg har levet med kroniske smerter hele livet - er nu 52 - og er endelig i behandling. Men desværre er lægernes bud på smertebehandling medicin, der forværrer min kroniske sygdom og følgesygdomme, f.eks. har jeg i en årrække fået mega-doser penicillin, smertestillende og meget andet. Så lige nu er jeg i gang med udrensning, går jeg til psykolog, som laver hypnoterapi, hviler så meget, det kan lade sig gøre, mediterer, er meget aktiv og træner og drikker masser af vand. Ligesom andre har jeg problemer med fødevarer, jeg ikke kan tåle, så jeg prøver at holde en diæt, som ikke forværrer smerterne. Jeg skal til anæstesilæge/akupunktør, som tidligere har hjulpet, og jeg tager Bach's Rescue Remedy, og indrømmet: når nervesmerterne er værst, tager jeg et par smertestillende for at få ro nok til at sove.
Mod spændingshovedpine hjælper det at lave akupressur (tryk) i det bløde kød mellem tommel og pegefinger. Mod lændesmerter hjælper det at ligge på gulvet og have benene op på en skammel, som trækkes så langt ind under bagdelen som muligt - det giver et udstræk i lænden, som hjælper.
kløe/brandmærke
Har du fået myggestik, brændt dig på brændenælde, blevet skoldet eller brændt dig på noget varmt, så kom nogle dråber pebermynteolie på - ikke koldt vand!!! Det er uhyre effektivt. Jeg har arbejdet dagligt med grill og haft masser af brandmærker, men pebermynte klarer det meget hurtigt. Jeg har det altid i huset og med på ferier.
Til jer som har smerter.
Hej alle.
Jeg har selv døjet rigtig meget med hovedpine/spændingshovedpine. Jeg brugte meget energi på at anstrenge hele min krop, og fik derfor også ondt i ryggen og min lænd - mest når jeg sad eller lå i samme stilling for lang tid af gangen.
Jeg endte ud i at spise rigtig mange stærke smertestillende, og min lever blev påvirket, min levertal blev simpelthen tårnhøje, og jeg blev undersøgt for div. sygdomme, fordi jeg havde diarre hele tiden i ca. 2 mdr.
Jeg havde hørt om akupunktur, hvilket jeg var lidt mistroisk overfor, for hvad kunne nåle gøre, når piller ikke længere kunne hjælpe?
Jeg undersøgte hvad akupunktur var, og hvad det ellers kunne.
Jeg faldt over en del akupunktur hjemmesider, og jeg synes det var svært at finde ud af hvilken en jeg skulle vælge, men efter meget læsning osv, valgte jeg akupunktør Poul Bech, som jeg besøgte flere gange, og allerede efter 1. behandling følte jeg det helt anderledes i min krop, jeg trappede ud af mine smertestillende, og har det simpelthen bedre end nogensinde.
Jeg vil virkelig anbefale Poul Bech af hele mit hjerte, da jeg føler han har givet mig ny start på livet.
Allerede fra jeg trådte ind i klinikken, følte jeg at det var et dejligt sted, og følte ikke ham eller de ansatte kiggede skævt til mig, som jeg førhen har syntes min læge har gjort.
( det skal lige siges at jeg "kun" har været til behandling i hans klinik i Hammel, men ved at han har klinik på Fyn og i Sønder Jylland)
www.aku-hammel.dk