Kronisk smerte kan føre til depression og isolation

Kronisk smerte får os til at reagere modsat akutte smerter

Alle kender fornemmelsen af at slå sig, så det gør ondt. Man skriger, stønner, bliver ophidset, måske vred og forsøger at få smerten til at gå væk. Man reagerer og handler.

Hvis smerten ikke forsvinder, men derimod sætter sig og bliver til en kronisk tilstand, reagerer de fleste af os helt modsat. Man bliver stille, holder sig i ro, bliver helt passiv og isolerer sig fra andre.

»Reaktionen minder om den, man ser hos et såret dyr; det bliver først ophidset, og når den første smerte har lagt sig, så gemmer dyret sig og trækker sig væk fra flokken. Reaktionsmønstret ligger dybt i os,« forklarer psykolog Søren Frølich. Han har arbejdet behandling af kronisk smerte i over 40 år,  behandler kroniske smertepatienter på Tværfagligt Smertecenter på Herlev Hospital og er forfatter til bogen Kroniske smerter - Kan man lære at leve med det?.

Smerte kan føre til depression

Kroniske smertepatienter isolerer sig fra andre, fordi de ikke vil forstyrres i deres smerter, de venter på, at det går over, og vil ikke vise sig frem, når de har ondt. De har ikke overskud til at være sammen med andre. Men de vil heller ikke ulejlige andre med deres klager og føler sig ofte slet ikke forstået af deres omgivelser.

»Fordi de reagerer så modsat af det, de fleste forbinder med at have ondt, er der ingen, der rigtig forstår dem,« fortæller Søren Frølich. 

Adfærden minder om den, man ser hos deprimerede personer, og der er en direkte overlapning mellem kroniske smerter og depression. Lider man af depression, har man større risiko for, at en akut smerte udvikler sig til at blive kronisk. Og omvendt udvikler godt halvdelen af personer med kroniske smerter en depression.

20 % af danskerne lever med kronisk smerte

De fleste kroniske smerter er begyndt som en akut smerte. Fra en skade eller en sygdom med akutte smerter, som plejer at gå over. Hos nogle mennesker går smerten bare ikke væk, den fortsætter. Omkring 20 % af den danske befolkning lider af kroniske smerter.

Det kan være alt fra en fjernet visdomstand til et amputeret ben, hvor personen efterfølgende kan have livsvarige fantomsmerter. Eller bare en blindtarmsoperation, der ender med at give varige smerter i arret. For en kendt skade som piskesmæld – som er en forstuvning af nakken – vil 95 % være raske inden for et år. Men 5 % bliver ved med at have ondt – og nogle i en grad, så de er helt invaliderede af det.

»Der er ikke nogen, der kan forudse, hvem der bliver kronikere. Måske er det genetisk bestemt, men vi ved det ikke med sikkerhed. Vi ved, at ældre har større risiko end yngre, at kvinder har større risiko end mænd, og hvis man er stresset, så har det betydning for, om en akut skade kan sætte sig og blive kronisk,« siger Søren Frølich.

Kontrolleret smerte gør mindre ondt

På det Tværfaglige Smertecenter behandler læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og psykologer patienter med kroniske smerter, som typisk har haft ondt i årevis. De fleste kroniske smerter kan ikke fjernes med medicin, og derfor går den psykologiske behandling ud på at lære patienterne at komme overens med deres situation.

»Det handler om at lære at leve med smerten og aktivt gå ind i den vanskelige proces, det er at lave sit liv om. At acceptere, at det er en del af ens livshistorie og blive færdig med det, så det ikke hele tiden er noget, man skal tænke på og tage stilling til,« forklarer Søren Frølich.

Han hjælper patienterne med at få smerten til at fylde mindre i deres liv, blandt andet ved at give dem redskaber som meditation og afspænding, der både kan flytte opmærksomheden væk fra smerten og give en vis kontrol over den. 

»En smerte man har kontrol, over gør mindre ondt end en, man ikke kan kontrollere. De patienter, som har held med behandlingen, fortæller, at før var det smerten, der styrede mig. Men nu er det mig, der bestemmer, hvad den skal styre.«