Kønsforskelle i psykiatrien overses

Psykiatriens ligestilling er misforstået

»Det har i mange år været et tabu overhovedet at tale om køn inden for psykiatrien. Så ingen taler om de forskelle, der er på psykisk sygdom hos mænd og kvinder. Det sker nok i ligestillingens navn, men det er fuldstændig misforstået, for det kommer ikke patienterne til gode at behandle dem ens, snarere tværtimod,« siger Karin Garde, som er speciallæge i psykiatri og overlæge på Sct. Hans Hospital.

Karin Garde understreger, at når man usynliggør kønnet, mister man en masse muligheder for at målrette både forebyggelse og behandling.

Kønsforskelle overses eller ignoreres

Karin Garde har lavet et dyk ned i nyere litteratur og undersøgelser inden for psykiatrien og fundet adskillelige eksempler på, at vigtige kønsforskelle enten bliver fuldstændig overset eller blot konstateres uden at blive analyseret yderligere.

Et eksempel er en videnskabelig artikel om årsagerne til, at mange depressive enten ikke behandles eller behandles for sent. Artiklen overser ifølge Karin Garde, at langt flere mænd end kvinder ikke bliver behandlet.

Når behandlerne ikke har den viden med i deres arbejde og begynder at fokusere på mændene, så er det svært at blive bedre til at få fat i de mange ubehandlede depressive.

Flere depressive mænd end statistikkerne viser

Det kønsneutrale syn kan også føre til, at vi får et misvisende billede af, hvem og hvor mange der egentlig lider af for eksempel depression.

Svend Aage Madsen er chefpsykolog på Rigshospitalet, og han mener, at der er langt flere depressive mænd, end statistikkerne viser.

»Ser man på tallene for, hvem der bliver behandlet for depressioner, så er der langt flere kvinder. Men fordi mændene ikke søger hjælp, så opdages deres depressioner ikke,« siger Svend Aage Madsen.

Mændenes ubehandlede depressioner kan til gengæld ses i selvmordsstatistikkerne. Cirka 700 danskere begår selvmord hvert år, og de 500 af dem er mænd.

Spiseforstyrrede drenge er skamfulde

Spiseforstyrrelser er både i den brede befolkning og blandt læger er kendt som en kvindelig psykisk sygdom. Og det betyder, at både symptomer og følgevirkninger er underbelyst hos drenge og mænd.

Den dreng, som træner lige lovlig meget og måske er begyndt at tage anabolske steroider, men i virkeligheden lider af en spiseforstyrrelse, bliver derfor mere sjældent opdaget.

»Drengene bliver efterhånden taget alvorligt, men det kan være meget skamfuldt som dreng at lide af bulimi, fordi det ikke at kunne styre sig strider mod det gængse billede af, hvordan en mand er,« siger Birgit Petersson, speciallæge i psykiatri og lektor på Institut for Folkesundhed.

Minoriteten overses af behandlerne

Det køn, som er en minoritet inden for en psykisk lidelse, bliver altså ofte overset af behandlerne. Og det gælder også for kvindekønnet. Et stigende antal børn får i disse år stillet diagnosen ADHD, og der er over dobbelt så mange drenge som piger, der har lidelsen. Hvor de klassiske symptomer hos drenge er at blive overaktive og aggressive, reagerer pigerne med at blive ængstelige, passive og uopmærksomme.

Pigernes adfærd kræver ikke så meget opmærksomhed, og noget kunne tyde på, at de bliver overset. For i behandlingscentrene er der syv drenge i behandling for ADHD for hver pige.

Kønsbrillerne er smidt ud

Langt op i 1900-tallet forklarede man i psykiatriske lærebøger depression hos kvinder med, at de på grund af deres menstruationscyklus var særligt sårbare.

Kønsforskellene i de psykiske sygdomme blev forklaret med biologi, og psykiatriske hospitaler var naturligvis opdelt i mande-og kvindeafdelinger.

Med tiden fik mere forskning og kvindefrigørelsen gjort op med datidens meget kønsstereotype forklaringer, men fik også smidt kønsbrillerne helt ud af psykiatrien.

»I frygten for at blive opfattet som nedladende er vi helt holdt op med at tale om køn.Det bliver nærmest anset for lidt uakademisk,« siger Karin Garde.

Adskilte køn i udlandet

I både Norge og Sverige har forskningen og behandlingen af psykisk syge mere fokus på køn og skæver endda i nogle tilfælde til fortidens kønsopdelte hospitaler. I Sverige opdeler man for eksempel mænd og kvinder i misbrugsbehandling ud fra viden om, at misbrugende mænd ofte er meget dominerende og misbrugende kvinder meget underkastende.

For ikke at gentage mønstret i behandlingen skilles mænd og kvinder ad.

Kønnet ind i forskningen. Elektrochok er en behandling, som bruges i psykiatrien mod depression og mani. Og selv om gruppen af patienter, som kan have gavn af elektrochok, består af lige mange mænd og kvinder, så er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der får behandlingen. Og mænd har typisk prøvet flere lægemidler, før de får elektrochok.

»Det er ikke nærmere undersøgt, hvorfor det er sådan. Men det kunne da være rigtig godt at kigge nærmere på det, for måske bliver mænd behandlet for lidt og kvinder for meget,« siger Karin Garde.

Det vil være afgørende for at aflive tabuet, at kønnet bliver til et parameter på linje med for eksempel alder i forskningen, i lærebøger og uddannelsen af fremtidens læger og plejepersonale.

»Det kan netop føre til mere ligestilling at behandle patienterne forskelligt i de tilfælde, hvor man har dokumentation for, at det giver mening,« siger Karin Garde.