Samvirke front page
Strik-ude-dag er en verdensomspændende begivenhed, der finder sted hvert år den anden lørdag i juni.
Strikkere over hele verden sætter sig simpelthen udenfor og strikker sammen.
Dagen blev opfundet i 2005 for at vise, at alle kan få glæde af det fællesskab, det giver at strikke med andre.
De andre lytter og spørger og diskussionen af, hvordan det er lettest, og hvad der bliver flottest tager, fart.
Det orange strikketøj tilhører Ragna Hansen på 67 år.
”Her kan jeg altid få hjælp. Når jeg kommer her, kan jeg strikke ting, som jeg ikke ville kunne, hvis jeg sad alene. Og så kan vi snakke om alt, også andet end strik,” siger Ragna Hansen.

”At strikke er et meget socialt håndarbejde,” siger Dorthe Schødt. Hun er 41 år gammel og har strikket siden hun var barn.
”Andre slags håndarbejde som at sy eller kniple larmer eller kræver meget koncentration, så det er man alene om. Strikketøjet kan jeg tage med ind til familien i stuen eller toget,” siger Dorthe Schødt.
Hun har noget hjemmestrikket på hver dag, enten et sjal, en bluse, kjole eller noget fjerde.
”For mig handler det mest om processen og at have et frirum, hvor jeg kan mødes med de andre og få en snak. Et pusterum fra hverdagen,” siger Charlotte Beck Larsen, der ejer butikken.
Strikketøj kan laves i flere sværhedsgrader. I strikkeklubben inddeler de dem i:

”Vi er forskellige, og vi giver plads til hinandens forskelligheder. Vi er ikke lige gamle, men det betyder bare, at vi kan hjælpe hinanden endnu bedre. Der er altid nogen, der har oplevet noget af det samme som en selv,” siger Charlotte Beck Larsen.
”Vi kan simpelthen ikke lade være med at strikke, det er en afhængighed,” griner Dorthe Schødt.
De fleste i strikkeklubben strikker et par timer hver aften foran tv’et eller sammen med familien. Derudover strikker de til møder, i toget og i pauser.
Tina Heymann Ørsted på 47 år strikker også om morgenen. Hun er dagplejemor og strikker som regel i to timer inden børnene kommer.
Denne tirsdag bliver strikketøjet pakket sammen ved 22-tiden.
”Når jeg kommer hjem, skal jeg lige strikke af for at falde til ro og tænke over det, vi har talt om. Så jeg strikker lige en time mere, når jeg kommer hjem,” siger Dorthe Schødt.
”Altså, du skal da strikke ”magic loop”. Begge ærmer på en gang,” udbryder Karen Strøm på 53 år, da hun ser en af de andres strikketøj. Hun viser, hvordan ”magic loop” skal udføres.
De strikketekniske begreber giver ikke mening for enhver, men én ting er til at forstå: Fællesskabet.
Da Charlotte Beck Larsen flyttede Frederiksværk, kendte hun ingen andre i byen. For at møde nogle veninder, begyndte hun at komme i en strikkecafé i byens garnbutik.
”Os der strikker, vi finder hurtigt noget at snakke om,” siger Charlotte Beck Larsen, og de andre giver hende ret.
Strik skaber ikke kun nye bekendtskaber i nærmiljøet. Strikkeentusiaster har indtaget internettet, og der findes massevis af blogs, hvor folk viser deres strik frem og diskuterer garn og strikkeopskrifter.
Dorthe Schødt har selv en blog og er aktiv på siderne Webstrik og Ravelry, som er et forum for strikkere over hele verden.
”På internettet udveksler vi erfaringer med forskellige mønstre og garner og får inspiration,” siger Dorthe Schødt, som kalder sig Strikkefeen på internettet.
Hun er engang blevet genkendt på gaden af en kvinde, der havde strikket en sweater, som hun havde set på Dorthes blog.
”Jeg havde aldrig mødt hende før, men vi havde med det samme noget at tale om,” siger Dorthe Schødt.
Andre kommenterer på
Her skal postkassen stå: Villa 16
Hvorfor vil mine viskestykker ikke tørre ordentligt? 12
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 15
6 ting du skal huske, når du vasker trægulve 4
Læsernes råd - det kan du bruge brødrester til 29