Hjernen ”forynges” af hormonbehandling
Kønshormoner får højre og venstre hjernehalvdel til at arbejde sammen
Mange kvinder tager medicin som indeholder kønshormoner, når de kommer i overgangsalderen. Medicinen lindrer overgangsalderens symptomer, som typisk er humørsvingninger, hedeture, nattesved og lav sexlyst.
Nu har et forsøg vist, at kvinder som både er i overgangsalder og i hormonbehandling klarer sig bedre i en test, hvor venstre og højre hjernehalvdele skal arbejde sammen. I alt 62 kvinder deltog i forsøget, 36 var i hormonbehandling, resten var i kontrolgruppen. Forskerne bag undersøgelsen fra Durham University siger ifølge BBC News, at det svarer til, hvordan hjernen arbejder hos yngre kvinder, som stadig naturligt producerer kønshormoner.
Kvinderne blev bedt om at udføre finmotoriske opgaver, så som at trykke på knapper med forskellige fingre på både højre og venstre hånd. Forskerne bag forsøget fra Durham University konkluderer, at når begge hænder arbejder lige godt sammen, er det er tegn på, at de to hjernehalvdele interagerer mere. Og det var mere udtalt for kvinderne som fik hormonbehandling.
Kønshormoner har stor indflydelse på hjernens funktioner
Forskerne bag forsøget mener, at resultaterne indikerer, at kønshormonerne åbner porten mellem venstre og højre side af hjernen og tilskynder et samarbejde mellem de to.
»Kønshormoner har stor indflydelse og kan ændre den måde, som hjernen er organiseret på. De påvirker ikke kun den seksuelle og reproduktive adfærd, men også kognitive funktioner,« siger Markus Hausmann, læge og ledende forsker på forsøget til BBC News. Han tilføjer:
»Vi håber, at vi kan fastslå, om kønshormoner kan gøre hjernen mindre sårbar over for følgevirkningerne af slagtilfælde og andre skader, ved at de to hjernehalvdele deler belastningen mellem sig, som kvinder bliver ældre.Men vi har brug for mere forskning på området.«















5 ting, du lige skal tænke over, før (endnu) en slankekur
5 ting der ødelægger dit hår
10 gratis fornøjelser i Nordjylland
Sådan lægger du i stabilt sideleje
6 ting, du kan bruge sukker til
Det er ikke for sent: Kom i form til skiferien med 6 nemme øvelser
10 nemme planter til krukkerne udendørs
Sådan kommer du i gang med intervalløb
10 ting, du ikke vidste om den sorte havemyre
Nys: Atju, prosit














Kommenter artiklen