God idé syltet

En opfindelse, der måske kan få antallet af hospitalsinfektioner ned med en tredjedel, har ligget ubrugt og glemt hen på Skejby Sygehus i flere år. Mens kræfterne er blevet brugt på at udvikle de elektroniske patientjournaler, er opfindelsen blevet nedprioriteret, men det ændres der måske på nu. Efter Samvirke har taget sagen op, vil formanden for det midtjyske regionsråd Bent Hansen (S) nu personligt gå ind i sagen.

»Det lyder som et spændende projekt, som også nationalt kunne have en interesse. Jeg vil meget gerne se på mulighederne. Hvis det drejer sig om en halv million, er det nok til at finde ud af. Hvis der mangler ti millioner, må det nok vente til budgetlægningen,« siger han.

Bag opfindelsen står Jens Kjølseth Møller, der er overlæge på Skejby Sygehus' afdeling for klinisk mikrobiologi.

»Det er slemt at erkende, at en patient ikke har overlevet en indlæggelse, men mere sker der sjældent. Hospitalerne ser som regel dødsfaldene som enkelttilfælde. En løbende registrering kunne måske vise, om der er et mønster i tingene. Og kunne man se nye sammenhænge, kunne man måske ændre på dem,« understreger han.

TROVÆRDIG.

For at se, om der er skjulte mønstre bag de mange enkelttilfælde af hospitalsinfektioner, har Jens Kjølseth Møller skabt en metode, der kan give et løbende og sikkert billede af antallet af infektioner. Systemet kan bruge de data, der allerede er til stede i hospitalets computere dels data fra de prøver, som mikrobiologerneanalyserer for de andre afdelinger, dels data om, hvilke typer medicin, patienterne får udskrevet på hospitalet. Tilsammen kan de to oplysninger vise, hvilke patienter der har hvilke infektioner. Prøveresultaterne fortæller fx om bakterier i sår eller blod, og omfatter medicinen antibiotika, viser det også, at lægen mener, der er en infektion.

Systemet blev udviklet for flere år siden. Men siden har der manglet data, så det kan sættes i drift. Oplysningerne om medicinen skal komme fra den elektroniske patientjournal (EPJ), og det har ikke indtil nu været muligt for hospitalet at få åbnet en »dør« ind til de nødvendige

Jens Kjølseth Møllers afdeling kan godt se de oplysninger, de efterspørger.

»Vi kan godt kalde hver patients elektroniske patientjournal frem og læse oplysninger om, hvad der står i den om patientens medicin, men så er fidusen jo væk. Så skal jeg ansætte en masse mennesker til at sidde og læse alle journalerne igennem.«

De officielle beregninger anslår, at hospitalsinfektioner koster samfundet mindst en milliard kroner om året. Der er derfor store penge at spare, hvis systemet kunne komme i gang, mener Jens Kjølseth Møller.

»Vi forventer, at vi med en målrettet infektionsovervågning samt med egne håndhygiejnekampagner burde kunne reducere antallet af infektioner med en tredjedel. Altså fra cirka 10 procent til seks-syv procent. Det er måske risikabelt at love det, men det er sådanne mål, man skal sætte sig. Ellers er der jo slet ingen mening med tingene.«

Alligevel har hverken han eller hans ledelse formået at trænge igennem bu-reaukratiet i det gamle Århus Amtnu Region Midtjylland.

Over for Samvirke er det fra flere centrale kilder bekræftet, at problemet ikke har ligget i teknikken, og at det udelukkende har drejet sig om prioritering. Hensynet til at få gjort udviklingen af EPJ færdig har hidtil vejet tungere. Derfor har der hverken været tid eller kræfter til at arbejde for at skaffe adgang til de eftertragtede data.

Bent Hansen (S), regionrådsformand i Region Midtjylland, er enig i, at det er vigtigt at få EPJ færdigt.

»Men ligger der rimeligt enkle måder at komme et pænt stykke af vejen med at bekæmpe infektioner og kortlægge, hvorfor og hvordan de opstår, så er det ærgerligt ikke at gøre det. Jeg har aldrig hørt om systemet, men hvis det er til at klare at skaffe data, synes jeg, det lyder helt oplagt at komme videre med det set i lyset af, at regionen lige har afsat 21 millioner kroner ekstra til at komme videre med EPJ. Det vil være ærgerligt, at nogle patienter ikke spares for infektioner, hvis det er muligt.«

GENIALT.

I Statens Seruminstituts afsnit for hospitalshygiejne betegner afdelingslæge Elsebeth Tvenstrup Jensen det direkte som »genialt«, at systemet kan fodres med allerede eksisterende data og dermed levereden troværdige og sikre registrering af hospitalsinfektioner. Indtil i dag har man været henvist til sjældne og punktvise målinger af infektionerne en enkelt dag på et antal sygehusafdelinger i landet. De foregår typisk ved, at sygeplejersker og læger indberetter. Det tager meget tid, og tid koster penge. Resultaterne er de bedste, man har, men de tages alle steder med nogle store gran salt.

»Personernes forskellige holdninger og opfattelser kan gøre, at indberetningerne bliver lidt, som vinden blæser,« siger Jens Kjølseth Møller.

»I stedet for fortidens meget punktvise registreringer er vores bud på fremtidens infektionsregistrering en mere objektiv og troværdig total-registrering af alle patienter, og tilmed en, der kræver meget mindre manuelt arbejde, « understreger han.

På Skejby Sygehus er der lavet computermodeller, der kan fange de fire største grupper af hospitalsinfektioner ud fra data: Sygdommen Sepsis, urinvejsinfektioner, lungebetændelse og infektioner efter operationer. Men kun modellen, der kan fange tilfælde af sepsis, holdes i gang og udelukkende med manuelt indtastede data. Arbejdet har ifølge den mikrobilologiske overlæge vist, at er der først informationer til rådighed, er det muligt at arbejde målrettet for at gøre noget ved problemerne.

»I går var jeg ude på en afdeling og fortalte dem om, hvad vi havde fundet på afdelingen i de seneste seks år. Jeg prøvede sammen med dem at analysere de tilfælde, der var, og vi diskuterede, hvad vi kan gøre ved det. Det er sådan noget, jeg gerne vil ind i en positiv cirkel, hvor jeg fortæller, hvad der er galt, og hvor vi snakker sammen og finder ud af løsninger. Bagefter måler vi igen og ser, om det hjalp. Hjælper det, er det en succes. Hvis ikke, må vi finde på andre løsninger, prøve dem og måle igen.«

»Det er slemt at erkende, at en patient ikke har overlevet en indlæggelse, men mere sker der sjældent« Jens Kjølseth Møller, overlæge

LØSNINGEN HAR VÆRET KENDT - LÆNGE

Allerede i 1840'erne fandt den ungarnske fødselslæge Ignaz Philipp Semmelweis en sammenhæng mellem håndhygiejne og infektioner.

Sygehuset havde to fødeafdelinger. den ene lå lige ved siden af obduktionssalen, hvor de medicinstuderende trænede fødselshjælp på ligene. bagefter gik de ind for at prøve deres kunnen af på fødende kvinder uden at vaske hænder

I de studerendes fødeafdeling var dødeligheden blandt kvinderne næsten 20 pct. i den anden fødeafdeling, hvor jordemoder-eleverne blev undervist, var dødeligheden kun femseks procent.

Semmelweis indførte strenge regler for håndvask med desinficerende klorkalkopløsning, noget han havde lært af lokumstømmerne. resultatet var opsigtsvækkende. dødeligheden faldt fra atten til lidt over én procent.

Det er stort set hans viden, man bygger videre på i dag. Alligevel blev han ikke dengang agtet, fordi man var overbevist om, at smitten kun blev overført via luft, og han døde i 1865 på et sindssygehospital i Wien af blodforgiftning.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4