Fremtidens ældre bliver sunde og meget gamle

100-årige fordobles i antal hvert 10 år

Pr. 1. januar 2010 var 889 danskere 100 år eller derover. Det er flere end nogensinde. Og da antallet af personer, som fylder 100 år, næsten fordobles hvert 10.år, er der grund til at tro, at halvdelen af alle de børn, som fødes i dag, vil opleve at fejre deres 100-års fødselsdag. Derude i år 2110.

»Det er en succeshistorie,« slår Kaare Christensen fast. Han er læge og aldringsforsker, og siden 2008 har han siddet i spidsen for det nydannede Center for Aldringsforskning.

»Nogle mener, at det ikke kan blive ved med at gå fremad. Ligesom vi ikke kan blive ved med at blive højere og højere, kan vi heller ikke leve længere og længere. Men den udvikling ser nu ikke ud til at stoppe.«

De gamle er sundere og kan klare sig selv

Ikke kun bliver der flere over 100-årige.De 100-årige bliver også sundere. Da man i 1995 undersøgte de knap 500 danskere, der på det tidspunkt var 100 år eller derover, havde halvdelen af gruppen behov for pleje døgnet rundt. Kun 10 procent af de over 100-årige kunne klare deres daglige gøremål. For eksempel gå på toilettet og gå rundt i boligen på egen hånd og gå en tur udendørs.

10 år efter i 2005 var antallet af de meget gamle, som var afhængige af pleje døgnet rundt, nede på 33 procent. Og antallet af selvhjulpne oppe på 20 procent. Altså en fordobling af sunde, selvhjulpne gamle.

De gamle kræver et super helbred

»For de flestes vedkommende kan de ældre år ikke undgå at være præget af sygdom - for der er en vis slitage. Vi er dog blevet så meget bedre til at diagnosticere og behandle sygdom - og vi gør det meget tidligere - at det for manges vedkommende er gode år,« siger Kaare Christensen.

Mange ældre tilhører den såkaldte græshoppegeneration, den generation, der tilsyneladende har fået alt foræret: et uddannelsessystem, der tog imod dem med åbne arme, og et arbejdsmarked, der havde brug for dem.

De ældre har rigelige pensionsmidler. Fortsat ridende på den bølge af velstand og velfærd er der mange af dem, der også mener, at de er i deres gode ret til at kræve et super godt helbred.

»En amerikansk praktiserende læge fortalte om en ældre kvinde, der begræd, at hun ikke længere kunne sno sig ind i sin yndlingsyogastilling. Personen oplevede det som et tab af færdigheder og ønskede, at lægen skulle hjælpe hende med at genvinde den smidighed, som hun tidligere oplevede som en selvfølge. Det kunne lægen selvfølgelig ikke,« siger Kaare Christensen.

Ensomme gamle klarer sig dårligere

Mange blandt den stigende mængde ældre har fået det meget bedre, men der er også en gruppe af ældre mennesker, der lever under rigtigt dårlige kår.

Klinisk professor i geriatri ved Århus Universitetshospital, Else Marie Damsgaard, møder gennem sit arbejde mange ældre og gamle:

»Der er desværre en gruppe, der er meget ensomme. Når man er meget alene, og når man føler sig ensom, har man sværere ved at klare de sygdomme, der kommer med alderen. Det kan være problemer med hjerte, væv og knogler. Når man føler sig ensom, har man også sværere ved at holde sig i gang. Den inaktivitet gør, at man efterhånden mindsker sit funktionsniveau.«

Nye boformer kan holde de ældre aktive

»Gennem mange år har et stående mantra været »længst muligt i eget hjem«. Men nej! Det tror jeg ikke på længere. Det, som sker, er, at den enkelte gamle først kommer på plejehjem, når hun eller han er ekstremt plejekrævende.Vi savner en kategori, som ligger midt imellem eget hjem og plejebolig,« siger Else Marie Damsgaard.

Gamle dages alderdomshjem var et sted, hvor der ikke kun er mulighed for at bo, men også for at kaste sig ud i fælles aktiviteter - for eksempel madlavning eller havebrug.

»Det vil gøre det mere menneskeligt og mindre ensomt at blive gammel,« siger Else Marie Damsgaard.

Overvågningssamfund skaber passive ældre

»Hvis vi kører videre ad det spor, vi kører i, vil det blive frygteligt at blive gammel. Fremtidens gamle og ældre vil blive passet af robotter i stedet for af levende mennesker. Og i de gamles lejligheder vil der være it-sensorer sat op over det hele. Det bliver et overvågningssamfund,« siger Else Marie Damsgaard, og fortsætter:

»Det vil skabe passive ældre og dermed stoppe muligheden for at holde sig sund og i vigør så lang tid som muligt.Den slags passivitet vil føre til endnu flere ensomme og endnu mere sygdom. De aktive ældre derimod holder deres funktionsniveau højt - og det holder sygdomme fra døren.«

Ingen sikker opskrift på en lang alderdom

En egentlig opskrift på at blive meget gammel og holde fast i et godt helbred findes ikke.

»Men vi ved, at det meget sjældent lykkes for storrygere eller svært overvægtige.Derudover ser generne også ud til at spille en rolle,« siger aldringsforsker Kaare Christensen.

Det er noget af det, som forskerne i Dansk Center for Aldringsforskning, gennem et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er ved at sætte fokus på.