FødderFødder / Se hele temaet
Samvirke samvirke@fdb.dk

Flere og flere går på pilgrimsvandring på den jyske hærvej for at finde sig selv og gud

Pilgrimsvandring er ved at slå an som et supplement til den traditionelle kirkegang. Nogle kommer for at finde sig selv, andre for at finde Gud, men de fleste begge dele. Antallet af arrangerede vandringer stiger år for år, og stadig nye pilgrimsherberger åbner langs den jyske hærvej.
Af Karl Jack | Foto: Casper Balslev | 1. maj 2008
Fire vandrende
Nogle kommer for at finde sig selv på en pilgrimsvandring, andre for at finde Gud, men de fleste vel begge dele

Pilgrimsvandring er et populært alternativ til den traditionelle kirkegang

Antallet af arrangerede pilgrimsvandringer stiger år for år, og stadig nye pilgrimsherberger åbner langs den jyske hærvej. Nogle bruger pilgrimsvandringen til at finde sig selv med, andre bruger den til at finde Gud, men de fleste begge dele.

Med pilgrimsvandringen kan man flytte sig åndeligt ved at flytte sig fysisk og få sin kristne tro væk fra hovedet og ned i kroppen. Dermed er pilgrimsvandringen blevet et anderledes supplement til gudstjenesten i folkekirken.

Frokostpausen byder på Fadervor og spanske rundstykker

Ti kvinder og en enkelt mand begiver sig i flot sommervejr ud på pilgrimsvandring. Halvdelen af dagsetapen på 25 kilometer er tilbagelagt, og det er tid til frokostpause i den historiske mindepark Urnehoved sydvest for Aabenraa. Trætte ben bliver strakt ud i græsset, fødder kontrolleret for vabler og vandrestøvler tømt for sten.

Turleder og præst Elisabeth Lidell finder et tørt spansk rundstykke og et trækrus frem. Kruset fyldes med jordbærsaft. Hun brækker et lille stykke af rundstykket og giver det til en pilgrim med ordene »dette er Jesu Kristi legeme«.

Brødet dyppes ned i kruset med »Jesu Kristi blod«.Hvorpå pilgrimmene efter tur overtager brød, krus og forklaring. Fadervor bliver sagt i kor, og inden afgang siges den hellige Birgitta af Vadstenas bøn: »Herre, vis os din vej og giv os mod til at gå den.« Et par gange kommer en bil og en knallert støvende hen ad vejen. Ellers har pilgrimmene hærvejen for sig selv.

Pilgrimsvandring er et symptom på længslen efter en åndelig dimension i en overfladisk tid

»Vores moderne liv har nået topmålet af overfladiskhed, larm og zappen rundt,« konstaterer turleder og præst Elisabeth Lidell, der mener at folkekirken mange steder lider af ordforstoppelse, og at mange har svært ved at bruge kirken til noget åndeligt.

»Men folk længes efter en åndelig dimension, efter Gud, efter at stoppe op, få overblik og bevæge sig indad.« »Når man vandrer, bevæger man sig horisontalt gennem det ydre landskab og vertikalt gennem det indre landskab. Man når frem til at se livet som en lang vandring og får chancen for at stoppe op og måske lægge en ny kurs.«

Pilgrimmene taler åbent om deres liv, selv om de ikke kender hinanden i forvejen

Pilgrimmene kender ikke hinanden i forvejen, men måske netop derfor forsvinder de sædvanlige barrierer herude på grusvejen - i Guds høje sal og med gode dufte fra fyr, slåen, kørvel og græssende heste.

»Samtalerne undervejs giver mig ufatteligt meget,« fortæller Hilda Hørlyck fra Hedensted.»En af dagene blev vi sat til at tale om veje i vores liv. Vi var i årenes løb kommet ud for både T-kryds og V-kryds, hvor vi skulle vælge kurs. Det blev til dybe samtaler, hvor vi lagde vort liv, vore sorger og glæder og vor kristne tro frem helt uden forbehold.«

I øvrigt understreger Hilda Hørlyck at pilgrimsvandring er noget helt andet end at sidde passiv i kirken, hvor hun kun kommer en gang hver anden måned. Undervejs er der brug for at hvile ryggen og fødderne

Vandreturen nærmer sig sin afslutning i gåsegang

Sidste del af dagsetapen foregår i gåsegang og tavshed. Hver enkelt kan lade sine tanker bundfælde sig - eller stige til vejrs. Det sidste stykke vej foregår på asfalt og fortove og forbi transportcentret i Kliplev. Pilgrimsstilen nærmer sig det fodslæbende, og både den rytmiske gang og stilheden er forbi.

»Det, som giver mig mest, er den totale stilhed en time hver formiddag og eftermiddag. Jeg føler virkelig, jeg er del af et tavst fællesskab. I mit daglige job som hjemmehjælper snakker jeg meget. Så jeg har faktisk rigtig meget brug for ikke at sige noget,« siger Karen-Marie Lauterlein, 59 år og fra Virum.

Pilgrimsvandringen er hendes første og har også været en fysisk udfordring. Undervejs på vandringen har hun måttet ned på ryggen, strække ud og ligge med stængerne oppe i det blå. »Jeg vil gerne prøve det igen, men med kortere etaper,« siger hun.

Man kan overnatte på et af de i alt 14 herberger på hærvejen På den 240 kilometer lange hærvejsrute fra Viborg til den dansk-tyske grænse har man mulighed for at overnatte på et af hærvejens i alt 14 herberger. Herbergerne er typisk indrettet på nedlagte landbrug med køjesenge, brusebad og køkken. En overnatning koster 80 kroner.