Doping til hjernen

Piller til at booste intellektet, såkaldt hjernedoping, er i dag en realitet og vil på sigt blive en del af det kommercielle marked. Det vurderer en ekspert, der også mener, vi skal diskutere de etiske aspekter i tide
Af Berit Viuf | 7. oktober 2008

Som regel forbinder vi ordet doping med toppræstationer i sportsverdenen. Men i forsknings- og erhvervslivet er der en stigende gruppe, som begaver deres hjerner med et kemisk boost for at optimere specifikke evner - såkladt hjernedoping. F.eks. at fokusere eller holde sig vågen. Man taler om medicinsk forstærket normalitet.

Mange af disse stoffer er lægemidler, som i dag bruges til syge mennesker, men som har fundet et illegalt marked blandt studerende, forskere og erhvervsfolk. Det er receptpligtig medicin, som normalt udskrives til patienter med neurologiske diagnoser som ADHD og narkolepsi (søvnforstyrrelser).

 

KLOGE MEDARBEJDERE I HØJ KURS

Men det er kun et spørgsmål om tid, før der kommer hjerneforstærkere ud på det kommercielle marked, som målrettes raske. Det mener i hvert fald Claus Møldrup, lektor og ph.d. ved Farmaceutisk Fakultet, Københavns Universitet.

 

»I dag tjener mange mennesker penge på at være kloge. Sådan er det i et videnssamfund. Så i takt med at farmakologien udvikler sig, vil der komme efterspørgsel på produkter, der vil give god hukommelse, øget koncentration, kreativitet og evne til at håndtere stress,« siger Claus Møldrup.

 

SAMFUNDSMÆSSIGE ASPEKTER

»Lad os nu hypotetisk antage, at man finder frem til stoffer, der ingen bivirkninger har. Det kan de færreste sige nej til. Det vil være som at spise noget sundt,« mener Claus Møldrup.

 

»Men når man står med en ny medicinsk teknologi, skal man være klar over, at det ofte har nogle samfundsmæssige følger,« fortsætter han og nævner blandt andet p-pillen, hvis hovedformål var at forebygge graviditet, men som også fik stor indflydelse på kvinders mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet.

»Derfor må vi forholde os til, hvordan vi vil håndtere de økonomiske, kulturelle og etiske konsekvenser, der måske vil følge med,« mener Claus Møldrup.

Han kan f.eks. se en potentiel fare i, at forventningspresset inden for erhvervsliv og forskning stiger voldsomt.. Eller at der sker en social skævvridning, hvor nogle har råd til at købe hjerneforstærkere, mens andre ikke har.

 

Mere om hjernen

LÆS SENESTE SAMVIRKE