Med blomster på huden

En creme, man smører på huden, skal være så »ren«, at man i princippet kunne spise det, den er lavet af.

Lyder det mærkeligt? Ikke for Susanne Melchiorsen, der er kvinden bag to økologiske hudplejeserier fra Herlufmagle på Sjælland så de lever op til den tankegang.

Mange af de urter, hun bruger i sit køkken, bruger hun nemlig også i cremekrukker og ampuller, og det sker ikke, fordi hun er særligt sværmerisk. Hendes erfaringer viser simpelthen, at virksomme stoffer fra levende, naturlige planter giver det bedste resultat, og ofte er de samme planter spiselige. Desuden hænger kost og hudpleje uløseligt sammen i hendes univers.

»Min sandhed er jo ikke den eneste,« siger hun, »Men den er rigtig for mig.«

KAPRIFOLIER HOLDER CREMEN FRISK. I 2003 fik hun nys om, at et udtræk af kaprifolier kan holde cremer fri for bakterier, mug og skimmelsvamp. Det var interessante nyheder, da netop konservering af hudpleje er et ømtåleligt emne: Det mest udbredte middel de såkaldte parabener er under mistanke for at trænge gennem huden og forstyrre vores hormoner.

Så Susanne Melchiorsen spidsede øren, læste rapporten om den nye, naturlige konservering og satte så selv en to-årig test i gang. I dag er begge hendes hudplejeserier, »Aniel« og »Susanne Melchiorsen«, tilsat ekstrakt af kaprifolier og derfor fri for de kunstige parabener, men prisen for det valg er en kortere holdbarhed.

»Efter et par år kan cremerne godt mugne,« siger Susanne Melchiorsen lidt stolt over dette bevis på, at naturen får det sidste ord. De cirka 200 planter, hun gør brug af i krukker og flasker, gror for en stor dels vedkommende hjemme i hendes egen urtehave og mange ryger også i salatskålen.

Dufte og farver blander sig her på kanten af markerne, hvor der gror fennikel, kamille, røllike, kvan og tallerkensmækker. Kun lugejern og lidt vand med brændenælde, salvie eller padderokke blander sig i naturens gang. Den hjemlige høst er dog langtfra nok, og hendes far dyrker store dele af resten på sine økologiske marker lidt derfra.

Så de samme planter og urter, der leverer »førsteklasses olier« til cremer, kan i mange tilfælde tørres til te eller spises rå selv en almindelig gulerod rummer blandt andet de naturlige, solbeskyttende UVA- og UVB-filtre, som kan udnyttes i kosmetik.

»Du kan jo kalde mig kostmetolog,« siger hun og får med det ekstra »t« i kosmetolog bragt kosten med ind i hudplejen, hvor hun mener, den har en stor plads.

Susanne Melchiorsen var en af de første, der tænkte sådan herhjemme, og hun har gennem en snes år specialiseret sig i at behandle hudproblemer med afsæt i naturen. »Der var ingen, der arbejdede med urter, da jeg som ung kosmetolog begyndte på det her, så jeg fik at vide, at jeg var kvaksalver,« fortæller hun, og måske er det derfor, at hun i dag dokumenterer alle sine resultater med fotografier af kunderne »før« og »efter«.

Snart bekræftede studieture til udlandet hende dog i, at naturens egne stoffer er uhyre virksomme, og hun var mere eller mindre sin egen forsøgskanin undervejs, da en årelang personlig kamp mod hudproblemer ansporede hende til at blive ved og ved, til hun fandt en løsning. I dag bruger Susanne Melchiorsen løs af den erfaring, dels i sin klinik, dels i Den Alternative Kosmetologskole, der så vidt vides er den eneste af sin art i Norden.

Og så er der arbejdet med hudplejeserierne. »Syntetiske cremer er døde og derfor ensartede at arbejde med, men mine cremer er levende og vil aldrig være 100 procent ens fra gang til gang, fordi hver høst varierer. Derfor tjekker jeg indholdet af virkestoffer efter hver høst og laver opskrifterne om efter resultatet, « fortæller Susanne Melchiorsen.

»Der var ingen, der arbejdede med urter, da jeg som ung kosmetologbegyndte på det her, så jeg fik at vide, at jeg var kvaksalver« SusanneMelchiorsen.

MÆLKEBØTTER MOD SKJOLDER. Det gælder i særklasse for de mælkebøtter, som vi andre anser for irriterende hårdføre. De skal behandles med fingerspidsfornemmelse. Kun ti dage i det tidlige forår har bladene det rigtige indhold af virkestoffer og garvesyre, så kun da kan de høstes til hudpleje, mener Susanne Melchiorsen.

»Det interessante er, at mælkebøtten giver skjolder på hænderne, hvis du rører ved dens rod, stænglerne og blomster har du ikke prøvet det? Men udtræk af dens blade er et uovertruffent middel mod skjolder på huden,« fortæller Susanne Melchiorsen og holder en ampul frem mellem fingrene. I øvrigt er bladene lækre i salat.

Det tog hende faktisk fire år at knække »skjoldkoden« og gøre de unge blade til et virksomt middel, men den slags udviklingsarbejde er så interessant, at hun gerne ofrer noget nattesøvn for at nå det hele: »Så når huset er stille, leger jeg forsker,« smiler hun. Fortællingen om hendes cremer standser med andre ord ikke ude i naturen med plukkekurven over armen. Den er også en beretning om slid, konstant udvikling og stor målrettethed.

»Jeg arbejder med urter, cremer og mennesker, men min fællesnævner er resultater. Det er dem, jeg vil huskes for,« siger Susanne Melchiorsen.

Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6