HjernenHjernen / Se hele temaet
Samvirke samvirke@fdb.dk

Behandling mod kronisk stress er på vej

Stress er en folkesygdom, men der findes ingen håndgribelig behandling. Den er måske på vej nu, hvor den amerikanske forsker Robert Sapolsky har fundet en række gener, som blokerer stresshormoner. Generne bindes til et virus, som kan sendes ind i kroppen. Metoden ser ud til at virke i forsøg med rotter
Af Sole Bugge | Illustration: Rikke Bisgaard | 30. november 2010
Stresset bavian
Forskeren Robert Sapolsky har studeret bavianer for at dissekere stressens anatomi.

Stress skal behandles ved at få hjernen til at nedruste sit stressberedskab

Stress er et urinstinkt, der er udviklet til at give dig uanede kræfter, når du pludselig står over for en glubsk løve eller en anden fare.

Når man stresses, forøges en del af hjernen kaldet amygdala, som blandt andet fungerer som hjernens alarmklokker. Det betyder, at vi i højere grad lægger mærke til fare – hvis vores hverdag er fyldt med mentale kæberaslere, så reagerer hjernen ved at investere flere kræfter i sit stressartilleri.

Nøglen til at behandle selve stressen i stedet for følgesygdommene ligger derfor i at få hjernen til at nedruste.

Gener kan blokere stresshormoner

Den amerikanske neurolog og biolog Robert Sapolsky og hans hold arbejder på at forstå, hvordan stress påvirker hjernen, så de kan skabe en behandling mod kronisk stress.

Sapolsky har identificeret en række gener, der kan blokere glukokortikoider,

  • som er en familie af stresshormoner,
  • der bliver udsendt fra binyrebarken og 
  • er en af de store skurke, hvis de får lov at blive i blodbanen uden reel funktion.

De stress-stoppende gener er ikke så nemme at få ind i hjernen. Neuronerne er forbundet som en finmasket striktrøje, hvor der ikke må løsnes en eneste tråd, så at bore en kanyle ind i kraniet og sprøjte genet ind er ikke en mulighed.

Anti-stress gener bindes til et virus, som kan sendes ind i kroppen
Sapolsky fandt i stedet ud af at binde de ønskede gener til et modificeret virus, herpes simplex, der kan snige sig ind ad hjernens bagdør.

  • Han fjernede virussets skadelige gener og indsatte i stedet sine egne stress-nedkæmpere, der aktiverer et enzym, som nedbryder glukokortikoiderne samt forøger produktionen af antioxidanter.
  • Eneste problem er, at det ikke er nogen god idé at slukke fuldstændig for vores stressmekanismer – for så ville du blot have et skuldertræk tilovers for at have en gal øksemorder halsende efter dig.

»Vi vil ikke helt af med stresshormonerne, kun slippe for dem på tidspunkter, hvor det er psykologisk stress, de skaber,« siger Robert Sapolsky.

Anti-stress-virus virker på rotter

Herpes simplex-virusset aktiverer først sig selv, når kroppens immunforsvar er i knæ. Sapolsky tilførte derefter virusset et stykke DNA, der fungerer som en tænd-og-sluk-knap, der sikrer, at stressdræberne kun bliver »tændt«, når den rette mængde glukokortikoid er i blodbanen.

Efter at have taget tilløb i årevis har Robert Sapolsky og hans hold taget det første store spring. De har indsat det stressbekæmpende virus i hjernen på laboratorierotter og fremkaldt en række tragedier såsom en hjerneblødning eller et hjerteanfald, der får stresshormonerne til at blive udløst.

Rotterne, der havde fået Sapolskys anti-stress-virus, mistede stort set ingen hjerneceller, mens rotter uden virusset mistede 40 procent af deres neuroner i et bestemt område af hjernen.

Robert Sapolsky er stadig forbløffet over, at det rent faktisk virker, og selv om der er lang vej hjem endnu – der vil gå mindst ti år, før det kan testes på mennesker – så er der grund til at tro, at en behandling mod kronisk stress er mulig.

Følelsesløse zombier er ikke målet

Kritikere har beskyldt Sapolskys stressbehandling for at ville skrælle vores sindsstemninger bort og er gået så langt som til at kalde det en hjerneædende vaccine. Men intet kunne ligge Robert Sapolsky mere fjernt end at skabe følelsesløse zombier på en form for stressbefriende lykkepiller.

Det er udelukkende den fysiske reaktion på stress – den, der tager livet af os – han er efter, ikke den psykologiske.

»De ting, der stresser os normalt – karriere, forhold, tidspres, bekymringer – de skal ikke behandles med genterapi. Det handler i stedet om at sætte sig ned og finde ud af, hvad der er vigtigt i dit liv,« siger Robert Sapolsky.

Sapolsky er bevidst om det etiske dilemma og mener ikke, at nogen behandling kan løse et problem, som dybest set er psykisk og ikke fysisk.

»Spørgsmålet er selvfølgelig, om det stadig er stress, hvis symptomerne på stress er blokeret, men personens hoved stadig føles jammerligt,« siger han.

Sundhed/Tema

Temaet  Hjernen