Sådan bager du lækre pandekager på picnic, camping eller kanotur

Læs her, hvordan du kan bage pandekager, koge frikassé, stege frikadeller og flambere frugt, hvad enten du sejler i kano på Gudenåen eller spiser picnic i parken.
pandekage

Der skal rå æg til pandekagerne. Dem pakker du ind i køkkenrulle og lægger dem i en plastboks, så de holder hele vejen ud i skoven

Hav altid en plastpose til det snavsede service

Du behøver kun 1 primussæt med 2 gryder og 1 pande for at få en gastronomisk oplevelse under åben himmel. Kom videre med dit gastronomiske udeliv med hjælp fra Jacob Damgaard, der er medforfatter af bogen Stormkøkkenet, om hvordan du laver skøn og lækker mad, selv om du kun har en primus og et par gryder til rådighed.

Bogen Stormkøkkenet kan købes hos butikskæden Spejdersport i hele landet eller hos Spejdersport.dk.

Her får du 12 gode råd til mad i naturen og opskrifter på pandekager, grøntsagsfrikassé, torskerognsfrikadeller og flamberet frugt. 

  1. Tag en plasticpose med til dit brugte bestik og gem opvasken til du kommer hjem. Du kan tørre bestikket af med brugte servietter eller køkkenrulle, inden du lægger det i posen.
  2. Tag lidt opvaskemiddel med i et pilleglas eller en lille plastpose, hvis du er ude i flere dage, så kan du vaske op i vandet fra bækken, åen eller søen.
  3. Hav våde klude i en plastpose, så du altid kan tørre dig selv eller redskaberne rene for genstridig klistermad.
  4. Husk altid tændstikker, så du kan tænde op under gryde og pande.
  5. Husk altid et tæppe, du kan sidde på.
  6. Husk køkkenrulle.
  7. Tag tørgær med, så kan lave en dej og bage fladbrød på panden. Brød på panden bliver til fine hævede fladbrød.
  8. Du kan ælte en dej hjemmefra, du kan også ælte dejen i en gryde med en ske, eller ud kan ælte dejen i en plastpose. Du masserer dejen uden på posen.
  9. Kom det hakkede oksekød i fryseren, så det er dybfrossent ved afgang. Det holder det sig koldt ca. seks-otte timer i køletaske.
  10. Lav salaten hjemmefra med sprøde og faste ingredienser, der kan holde sig for eksempel blomkål, bacon og avocado.
  11. UHT-fløde og mælk er langtidsholdbart og kan holde sig uden for køl indtil pakningen brydes.
  12. Pak hele rå æg i køkkenrulle og opbevar dem i en plastboks, så de ikke går i stykker.