Vegansk mad: Klassiske frikadeller

Bæredygtige, dyrevenlige og lækre frikadeller med mere protein, end du kan håndtere. Soy4You og lignende sojagranulat-produkter er fremtidens kød, så du kan lige så godt lære det at kende med det samme. Det har kødtekstur, det kan bruges til alle de samme retter som hakket kød, det er voldsomt meget mere bæredygtigt, og så er det dyrevenligt. Opskriften stammer fra kogenbogen "Veganske Livretter" af Thomas Erex
Vegansk mad: Klassiske frikadeller
  • 8 Personer
  • 45 Minutes

Til cirka 24 frikadeller

125 g sojagranulat (svarer til 500 g hakket kød – brug gerne lyst granulat)
1.5 stk økologisk grøntsags bouilonterning
3.5 dl. kogt vand
100 g Revet squash
1 stk. persillerod
1 spsk. knuste chiafrø blandet i 10 spsk. vand (planteæg)
2 stk løg
1 håndfuld persille
0.5 tsk. røget paprika
3 spsk. gærflager
0.5 tsk. revet muskatnød
4 spsk. fine havregryn
6 spsk. mel
lidt salt og sort peber
- smør eller olie til stegning

Sådan gør du

  1. 1.Start med at opløse 1 bouillonterning i det kogte vand, og kom så sojakødet deri. Lad det stå 5-10 minutter, så det absorberer bouillonen. Sojakødet skal have absorberet alt det vand, det kan, og der må ikke være for meget vand. Forbered samtidig dit planteæg.
  2. 2.Riv squashen, hak løgene fint (du kan evt. rive dem eller bruge din foodprocessor), riv persilleroden, og hak persillen. Bland så squash, løg, persillerod og persille i sojakødet sammen med en halv bouillonterning (knus den godt, opløs den i lidt vand, eller brug bouillonpulver) og dit planteæg. Rør rigtig godt rundt.
  3. 3.Tilsæt de øvrige ingredienser (mel, havregryn og krydderier), og rør farsen godt sammen. Lad den gerne hvile lidt, og smag så til, før du former dellerne og steger dem.
  4. 4.Servér dellerne med kartofler og brun sauce eller klassisk kartoffelsalat.

Tip!

Steg i rigeligt smør. Der er næsten ikke noget fedt i sojagranulat, så hvis du vil have frikadeller, der smager fedtet og “traditionelt”, så brug godt med fedtstof. Jeg bruger røget paprika og gærflager til at give et skud umami. Hvis du ikke har gærflager, synes jeg, at karry kan gøre det fint i stedet.