Tomatsuppe

Klassiker, som smager ekstra godt med rigeligt revet ost på toppen. Du vælger selv, om du vil blende suppen, så den bliver silkeblød, eller om du vil nyde den i sin rå, rustikke form.
Tomatsuppe
  • 4 Personer

Ingredienser

2 spsk. olivenolie
2 stk store løg, hakkede
4 fed hvidløg, hakkede
2 stk store gulerødder
5 stk bladselleri
4 dåser tomater, hakkede
4 dåser vand
5 stilke frisk timian
1 håndfuld frisk basilikum

Sådan gør du

  1. 1.Varm olivenolie op i en gryde og sauter løg og hvidløg i ca. 5 minutter.
  2. 2.Skær gulerødder og bladselleri i terninger på ca. 2 x 2 cm, kom dem i gryden og sautér yderligere 5 minutter.
  3. 3.Tilsæt hakkede tomater, fyld dåserne med koldt vand og hæld det i gryden.
  4. 4.Tilsæt timian og halvdelen af den friske basilikum.
  5. 5.Kog hele molevitten i mindst 30 minutter.
  6. 6.Tag timianen op. Blend suppen, hvis du vil have den lind, eller spis den, som den er, hvis den godt må være lidt rustik.
  7. 7.Pynt med resten af basilikummen.
  8. 8.Spis med lidt groft brød til eller kom lidt kikærter, bønner eller linser i. Det mætter og er gode proteiner.