Panna cotta med hyldeblomst, hindbær og friske rosenblade

Denne dessert smager af sommer, blomster og skønne hindbær, måske endda fra haven, hvis man er heldig. Lav den også gerne om vinteren, men server den med en kompot på sommerbær i stedet for de friske.
Panna cotta med hyldeblomst, hindbær og friske rosenblade
  • 4 Personer
  • 200 Minutes

Ingredienser

4 blade husblas
4 dl. piskefløde
1 stk. citron
1.5 dl. koncentreret hyldeblomstsaft.
- hindbær
- Rosenblade
- Frysetørret hindbær
- Spiseligt glimmer

Sådan gør du

  1. 1.Læg husblassen i blød i koldt vand i ca. 10 min.
  2. 2.Varm imens fløden i en gryde, til den er lidt mere end håndvarm. Tag gryden af varmen, klem væden af husblassen og opløs den i den varme fløde, under omrøring. 
  3. 3.Hæld flødeblandingen i en skål og rør, til den er afkølet og kun er en smule lun. Tilsæt herefter hyldeblomstsaft (efter smag) og smag til med citronsaft og -skal.
  4. 4.Hæld evt. blandingen igennem en sigte og over i en silikoneform (på billedet er brugt en rektangulær ”bar”form) eller dessertglas (panna cottaerne sætter sig hurtigere, hvis formene er helt kolde, gerne fryserkolde). Sæt panna cottaerne i køleskab i ca. 2-3 timer, indtil de har sat sig.
  5. 5.Ved servering: Anret panna cottaerne på tallerkener og pynt med friske hindbær og rosenblade. Du kan evt. også pynte med lidt frysetørret hindhær og/eller spiseligt glimmer.

Tip!

Panna cottaerne smager sødt. Hvis du gerne vil have en mere syrlig dessert uden at overdosere citronsaften, så udskift 1/3 af fløden med kærnemælk eller yoghurt naturel. Det tilsættes sammen med hyldeblomstsaften.