Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg

Stikkelsbær smager formidabelt i det salte køkken. Specielt sammen med lyst kød. Her i en nem ovnret med saftig kylling og bløde, nye løg. Drys med masser af karse, det giver ekstra kant til smagen og ser smukt ud ved servering.
Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg
  • 4 Personer

Ingredienser

4 stk nye løg med top, delt i både
400 g friske stikkelsbær
4 stk hele kyllingelår eller 8 underlår
4 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
- friskkværnet peber
tsk. sukker
2 dl. hvidvin
1 dl. kyllinge- eller grøntsagsbouillon
2 stk bakker med karse, klippet
- ny kartoffel
- Perlebyg
- godt brød
- salat

Sådan gør du

  1. 1.Tænd ovnen på 180/160 grader varmluft.
  2. 2.Fjern stilken på stikkelsbærrene med en lille kniv.
  3. 3.Vend løg, stikkelsbær og kylling sammen med olivenolie, salt, peber og sukker i et ovnfast fad.
  4. 4.Hæld hvidvin og bouillon ved, sæt fadet i ovnen og lad retten stege i ca. 45 minutter, til det hele er gyldent, mørt og kyllingen gennemstegt.
  5. 5.Server retten varm eller lun med nye kartofler, kogt korn eller bare godt brød og frisk salat.

Tip!

Brug fennikel eller perleløg i stedet for nye løg.