Matjessild og pocheret æg med spinat
FROKOST

Matjessild og pocheret æg med spinat

God anledning til at koge de lækre pocherede æg. Flot farvespil fra æg, rødbeder og spinat
  • 4 Personer

Ingredienser

1.5 l. vand
4 tsk. hvidvinseddike
1 tsk. fint salt
4 stk. store æg
2 skiver rugbrød
lidt olie
150 g frisk spinat
4 stk. matjessildefileter
lidt syltede rødbeder
- dild

Sådan gør du

  1. 1
    Sæt en bred gryde med vand over. Tag en hulske frem.  
  2. 2
    Kom eddike og salt i det kogende vand.  Skru ned, så vandet kun simrer.
  3. 3
    Knæk ægget i en lille kop.  
  4. 4
    Hæld nu forsigtigt ægget i vandet. Saml det let med hulskeen.   
  5. 5
    Du kan pochere 2 æg ad gangen.  Lad dem simre i cirka 3 minutter.
  6. 6
    Tag æggene op med hulske.   
  7. 7
    Skær brødet i tern, og rist det i lidt olie.  
  8. 8
    Anret spinaten på 4 tallerkener.  
  9. 9
    Server med matjessild, æg,  croutoner, rødbeder og dild.