Langtidsstegt and med søde kartofler
- 4 Personer
Ingredienser
1 stk. | and på 2,5-3 kilo |
- | salt og sort peber |
1 stk. | æble |
1 stk. | økologisk lime |
2 stk. | stilk timian |
Glacering
1 spsk. | honning |
1 tsk. | balsamico |
4 stk. | søde kartofler store |
- | olie |
4 stk. | porrer |
Raw kålsalat
1 stk. | spidskål helst rødt spidskål |
1 spsk. | fint salt |
2 spsk. | honning |
1 tsk. | hvidvinseddike |
1 stk. | granatæble |
Sauce
1 dl. | sky uden fedt fra anden |
1 dl. | hvidvin |
2 dl. | piskefløde |
- | sojasauce |
Sådan gør du
-
1Sæt ovnen på 120 grader.
-
2Dup anden tør, og drys med salt og peber, både indvendig og udvendig.
-
3Skær æble og lime i mindre stykker, og kom dem i anden sammen med timian. Luk evt. med en kødnål. Læg anden i en ildfast form, og steg den i 5-6 timer, til den er gennemstegt.
-
4Tag anden ud af ovnen, og skru op til 200 grader varmluft. Pensl anden med glasering, og lad den blive godt gylden og fin i ovnen. Hæld skyen fra til sauce.
-
5Skræl kartofler, og skær dem i to dele. Skær kartoflerne i skiver som hasselback-kartofler, og sæt dem på en bradepande. Krydr dem med salt og peber, og pensl dem med olie. Bag kartoflerne møre ved 200 grader varmluft. Kig efter 25 minutter. Kog porrerne møre i cirka 6-7 minutter.
-
6Skær kålen fint, og vend den med salt i en skål. Lad den stå i 10 minutter. Knus nu kålen med hænderne, og skyl saltet fra. Vend kålen med honning, eddike og kerner fra granatæblet.
-
7Kom sky og vin i en lille gryde, og lad det simre i 5 minutter. Kom fløde heri, kog det op, og smag til med sojasauce. Server saucen til and, kål og kartofler.