Labneh
- 8 Personer
Ingredienser
1000 g | græsk yoghurt |
2 tsk. | groft salt |
- | En lille håndfuld peberkorn |
- | En potte frisk mynte |
3 fed | pillet hvidløg |
3 dl. | god olivenolie |
- | + lidt spiritus (gin eller vodka) til sterilisering af glas |
Udstyr
- | Sylteklæde/musselinklæde |
- | skål |
- | ske |
- | sylteglas/henkogningsglas |
Sådan gør du
-
1Udblød klædet i kogende vand.
-
2Rør yoghurten med salt og peberkorn i en skål.
-
3Bred klædet ud på et fad eller lignende, og hæld yoghurtblandingen op på klædet. Saml siderne, og dan en bylt af klædet, bind en snor om, og hæng bylten i et stativ eller på en knage på køkkenlågen – stil en stor skål nedenunder, sådan at vallen kan løbe heri.
-
4Lad yoghurten hænge i to dage, til den ikke drypper længere.
-
5Rengør syltetøjsglassene med kogt vand og derefter med en sjat spiritus – husk at skru låget på, når du ryster spiritussen i glassene, sådan at låget også steriliseres.
-
6Hak mynten meget fint.
-
7Form nu små boller af ostemassen ved hjælp af en spiseske og håndfladerne, og rul dem i mynten. Kom bollerne i glassene, efterhånden som du bliver færdig. Kom hvidløgene i, og hæld til sidst olivenolie over, sådan at det dækker bollerne, og skru lågene på. Opbevar labneh på køl. De holder sig friske et par måneder