Kylling i karry

Kylling i karry er en klassiker. Brug fond, du selv har kogt ind fra kyllingen, og nyd den afrundede smag af både den søde sukker og den sure æbleddike.
Kylling i karry
  • 4 Personer
  • 60 Minutes

Kød

8 stk kyllingelår
200 g suppeurt
2 stk laurbærblade
10 stk hele peberkorn

Sovs

40 g smør

4 spsk. karry
100 g løg
6 spsk. hvedemel
3 dl. fond/bouillon
4 dl. mælk
300 g grønt
- evt. salt og peber
- sukker


- æbleeddike
2 fed hvidløg

Sådan gør du

  1. 1.Kom kyllingelår, suppegrønt, laurbærblade, peberkorn i en gryde, og dæk det med vand. Sæt gryden over høj varme, og bring den i kog. Skru ned på middel varme, og lad den simre uden låg i ca. 30 min. (ca.1 ½ time, hvis du bruger en hel kylling).
  2. 2.Tag lårene op, og pil kødet af. Si suppen, og kog den ind over høj varme, imens du starter på sovsen.
  3. 3.Smelt smørret i en gryde over middel varme. Tilsæt karry, løg og hvidløg og steg det mørt i et par minutter. Tilsæt melet under omrøring, til det er rørt ud til en tyk dej uden klumper.
  4. 4.Lad melet stege under omrøring i 2-3 min. Tilsæt væsken lidt ad gangen og under kraftig omrøring for at undgå klumper, og bring sovsen i kog. Lad sovsen simre under omrøring, over svag varme. Tilsæt grøntsager, og lad dem simre, til sovsen er tyk (ca. 5 min.). Smag til med salt, peber, sukker og eddike.
  5. 5.Tilsæt kyllingekød, og lad det simre, til det hele er gennemvarmet.

Tip!

Du kan smage sovs til med mange forskellige ingredienser: Smag til med surt, sødt, salt, bittert og umami: Ribsgele eller sød tranebærsaft giver sødme, syre og bitterhed, sherryeddike, balsamico, æbleeddike eller hvidvinseddike giver syre, soyasovs giver umami og salt.