Kokosgrød med frisk frugt

Denne kridhvide kokosgrød laves som risengrød, men med kokosmælk i stedet for komælk. Det giver en ultra cremet og let sødlig grød med en mild smag af kokos. Husk at smage til med salt, ellers smager den fladt og kedeligt.
Kokosgrød med frisk frugt
  • 4 Personer

Ingredienser

6 dl. vand
200 g grødris
6 dl. kokosmælk
2 stk strimler limeskal
- Salt, efter smag
- til servering: granatæblekerner, kokosflager eller frisk mango

Sådan gør du

  1. 1.Hæld halvdelen af vandet i en gryde, og bring det i kog. Tilsæt grødrisene, og lad dem simre under omrøring i 2-3 minutter.
  2. 2.Rør resten af vandet og kokosmælken i sammen med limeskal. Lad grøden simre under låg ved middel varme i ca. 45 min., til grøden er tyk og risene møre, husk at røre ofte, så den ikke brænder på. Smag til med salt.
  3. 3.Server grøden lun med granatæblekerner eller friskskåret, moden mango og kokosflager.

Tip!

Lad kokosgrøden køle ned, og vend den så med lidt græsk yoghurt eller letpisket fløde, så har du din egen hjemmelavede risdessert. Server den toppet med kernerne af passionsfrugt eller en klat tropisk marmelade.