Jordbæris med hyldeblomst

Skøn og cremet jordbæris med sommerlig smag af hyldeblomst. Isene kan også støbes som ispinde i stedet for, så giver opskriften 6-8 stk.
Jordbæris med hyldeblomst
  • 4 Personer
  • 210 Minutes

Ingredienser

2 stk æggeblommer
3 spsk. sukker


0.25 stk. vaniljestang
100 g jordbær, friske
0.5 dl. koncentreret hyldeblomstsaft.
2.5 dl. piskefløde
lidt frysetørrede jordbær

Sådan gør du

  1. 1.Pisk æggeblommerne sammen med sukkeret og vaniljen, til det er lyst og luftigt, 3-4 min. Blend bærrene sammen med hyldeblomstsaft, hæld pureen igennem en sigte og vend det i æggesnapsen.
  2. 2.Pisk fløden til blødt, let skum – det er vigtigt ikke at overpiske den, så får du små fedtklumper i isen, og den bliver ikke så ensartet, blød og cremet.
  3. 3.Vend forsigtigt flødeskummet i æggemassen. Smag evt. til med ekstra hyldeblomst.
  4. 4.Hæld ismassen i isbægre, drys med frysetørrede bær og sæt dem i fryseren i minimum 2-3 timer, til de er helt frosne.

Tip!

Isene smager bedst med solmodne, friske jordbær og hjemmelavet hyldeblomstsaft, så undgå at lave dem om vinteren.