Ingefærmarineret kylling
HOVEDRET

Ingefærmarineret kylling

Brug kyllingen som en luksussnack eller forret, eller servér den med kogte ris og måske en sprød kålsalat til og brug den som hovedret til 4 personer. Vær opmærksom på, at kyllingen skal marineres dagen før.
  • 4 Personer

Ingefærmarinade

3 stk. fed hvidløg
50 g cashewnødder Råcashewnødder
50 g skrællet ingefær
2 tsk. stødt gurkemeje
1 dl. vand
2 spsk. lagereddike
1 spsk. sukker
1 stk. kylling
- salt efter smag
- koriander efter smag
- limebåde efter smag

Sådan gør du

  1. 1
    Pil hvidløg, og blend hvidløg med cashewnødder, ingefær, gurkemeje, vand, eddike og sukker.
  2. 2
    Del kyllingen i 10-12 stykker og kom kylling og marinaden i en frysepose. Gnid kyllingen godt ind i marinaden, og lad den trække natten over i køleskab.
  3. 3
    Tænd ovnen på 200 grader.
  4. 4
    Læg kyllingen i et fad eller på en bageplade og kom en smule smør på hvert stykke kylling. Bag kyllingen i den varme ovn i 40-45 minutter, til den er gylden og gennemtilberedt.
  5. 5
    Top den stegte kylling med koriander, og servér med limebåde til.