Forloren hare med bacon

Farsretter indtog 50'ernes køkken i stor stil. Det var billig mad, og tilberedningsmulighederne var mange. Forloren betyder falsk og indikerede, at det ikke var en dejlig haresteg, der blev sat på bordet. Men bortset fra det var den forlorne hare tilberedt præcis som et stykke harevildt.
Forloren hare med bacon
  • 4 Personer

Æbler

25 g smør
2 stk rødløg
4 stk æbler
2 spsk. æblecidereddike
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt, frisk timian, sort peber

Forloren hare

600 g hakket kalv/flæsk
- salt og peber
1 stk. æg
1 dl. mælk
1 dl. rasp
100 g bacon i skive

Brun Sauce

2 dl. mælk
1 dl. fløde
1 spsk. maizena (majsstivelse)
- kulør
- salt og peber

Sådan gør du

  1. 1.Smelt smør i en gryde, og svits rødløgene ved jævn varme i ca. 5 minutter, til de er klare. Tilsæt æblebåde, eddike, sukker, salt, timian og peber. Lad blandingen simre ved svag varme i ca. 5 minutter, til æblerne er møre. Smag til.
  2. 2.Rør det hakkede kød med salt og peber. Tilsæt æg, mælk og rasp, og rør farsen godt igennem. Kom farsen i et ildfast fad, og form den til et brød. Fordel baconskiverne oven på farsbrødet.
  3. 3.Kom farsbrødet i en varm ovn ved 225 grader, og bag det i ca. 10 minutter. Skru ned på 180 grader, og hæld mælken (til saucen) ved. Bag videre i ca. 30 minutter.
  4. 4.Hæld skyen fra farsbrødet over i en gryde gennem en sigte. Tilsæt fløde, og bring saucen i kog. Tag gryden af varmen, og rør maizena og evt. kulør i. Kog saucen ved svag varme og under omrøring i ca. 1 minut. Smag til med salt og peber. Vil du have en kraftigere sauce, så tilsæt fond. Hæld saucen i et fad, og læg farsbrødet ovenpå. Pynt evt. med en smule frisk timian. Server farsbrødet med stegte æbler, sauce og kogte kartofler.