Fiskefrikadeller med lakseremoulade

I stedet for den gule køberemoulade, laver vi vores egen med skyr og laks. Lakseremouladen smager rundt og mildt og passer mindst ligeså godt til fiskefrikadellerne som den originale tuberemoulade.    
Fiskefrikadeller med lakseremoulade
  • 4 Personer

Fiskefrikadeller

500 g færdig fiskefars
1 stk. forårsløg
1 stk. revet økologisk limeskal
- olie til stegning

Lakseremoulade

75 g røget laks
2 dl. skyr
1 dl. mayonnaise
1 spsk. hakket basilikum
- salt og peber

Tilbehør

2 stk hjertesalater
1 stk. forårsløg
- surdejsbrød

Sådan gør du

  1. 1.Kom farsen i en skål.
  2. 2.Hak forårsløg helt fint og vend med farsen.
  3. 3.Kom også limeskal heri.
  4. 4.Steg farsen som små frikadeller.
  5. 5.Skær laksen i små tern.
  6. 6.Kom skyr og mayonnaise i en skål og vend laksen og basilikum i.
  7. 7.Smag til med salt og peber.
  8. 8.Server frikadeller med salat og snittet forårsløg til brød og lakseremoulade.