Bygotto med hvidvin og svampe

Perlebyg bringer lidt nordisk bid ind i den italienske klassiker
Bygotto med hvidvin og svampe
  • 4 Personer

Ingredienser

4 spsk. olivenolie
2 stk finthakket løg
3 stk fed hvidløg
6 stk kviste timian
30 g tørrede svampe
4 dl. Perlebyg
3 dl. hvidvin
1.2 l. hønsebouillon
100 g parmesanost
50 g smør

lidt Lidt peber og salt
dråbe hvidvinseddike
lidt brøndkarse

Sådan gør du

  1. 1.Steg løg og hvidløg klare i olie. Tilsæt et nip salt, timian, tørrede svampe og perlebyg, steg 2 minutter mere.   
  2. 2.Tilsæt hvidvin, reducer til halvdelen. Tilsæt 1/3 af bouillonen under omrøring. Rør jævnligt, mens byg­ottoen simrer. Tilsæt bouillon, ca. 1 dl ad gangen, når det første er kogt ind og let tyknet. Må ikke koge tør.  
  3. 3.Smag på bygkernerne hvert 5. minut. Stop med at tilsætte væske, når de er møre, men stadig har bid.    
  4. 4.Tilsæt revet parmesan, og rør smør i. Sluk, og rør, til osten er smeltet, smag til med salt, peber og eddike. Læg låg på, og lad bygottoen trække 3-4 min. Drys med ekstra ost og brøndkarse. Server straks.  

Tip!

Du kan også lave bygottoen med perlespelt, perlerug eller risottoris.