Boghvedesalat med grillede gulerødder, fennikel og appelsin

Sprød topping af hakkede, ristede mandler og frisk persille
Boghvedesalat med grillede gulerødder, fennikel og appelsin
  • 4 Personer

Ingredienser

8 stk gulerødder
lidt oliven
1 tsk. spidskommen
- Lidt salt og peber
3 dl. boghvede
1 stk. fennikel
4 spsk. olivenolie
2 stk Appelsin (øko)
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. koriander, stødt
50 g mandler, ristede
håndfuld friskhakket persille

Sådan gør du

  1. 1.Vend gulerødderne i olivenolie, spidskommen, salt og peber. Læg dem i en foliebakke eller lign. Gril dem over indirekte varme i ca. 20 min., til de er næsten møre og gyldne.   
  2. 2.Kog imens boghveden i letsaltet vand efter anvisning på pakken. Hæld den herefter i en sigte, og skyl under rindende koldt vand. Lad den dryppe af.   
  3. 3.Snit fenniklen i tynde skiver på et mandolinjern. Vend den med olie, appelsinskal og -saft (efter smag), sennep og koriander. Tilsæt boghvede, grillede gulerødder, og smag til med salt og peber.   
  4. 4.Fordel salaten på et fad og drys med ristede mandler og persille.