Kommunen er billigere

101 millioner kroner koster det om året Kirkeministeriet, at landets præster og kordegne holder styr på fødsler, dødsfald og navneændringer.

Kirken har siden 1645 løst opgaven for staten, og forholdet har inden for bare de sidste 10 år været debatteret adskillige gange i Folketinget. Et af argumenterne for at bevare ordningen som i dag er, at kirken er en billig løsning.

I Sønderjylland har kommunerne siden genforeningen i 1920 stået for registreringen. Det skyldes, at området under det tyske herredømme fra 1864 til 1920 indførte tysk praksis og beholdt den efter genforeningen. I dag er der fire kommuner, der registrerer alle borgerne. Samvirke har fået tre af dem Aabenraa, Tønder og Haderslev til at regne ud, hvad det koster dem.

En række af udregningerne er baseret på skøn fra både Kirkeministerium og kommuner, da det for eksempel er svært at sige, præcis hvor mange mandetimer der bruges på opgaven i henholdsvis borgerservicecentret og kirkekontoret. Udregningen er derfor en forholdsvis grov beregning.

De tre kommuner bruger i gennemsnit 11,12 kroner pr. borger. Ganger man det op med hele Danmarks befolkning, bliver kommunernes udgift på 60,6 millioner kroner. Det indikerer altså, at kommunerne baseret på de tre kommuners tal kan løse opgaven for godt 40 millioner kroner mindre, end kirken gør det i dag.