Tag temperaturen på dit køleskab, skru ned og giv dine madvarer længere levetid
Varme køleskaber nedsætter holdbarheden
Ældre køleskabe udgiver sig ofte for at være koldere, end de er. Selvom termometeret viser 5 grader, kan køleskabet let være flere grader varmere. Og det nedsætter holdbarheden på dine fødevarer markant. Så tag kontrollen, og tag selv temperaturen på dit køleskab.
Stil et glas vand i køleskabet
Det er ganske simpelt. Stil et glas vand midt i køleskabet og sæt et termometer deri. Tjek efter en halv times tid.
Man kan også købe et decideret køleskabstermometer, som kan hænges i en krog på hylderne, og på den måde kan man løbende holde øje med temperaturen. Og skrue ned, hvis det er nødvendigt.
Find den koldeste hylde
Reserver den koldeste hylde til kød, fisk og mælk, for så holder det sig længere. Det er et kendt råd. Men hvilken hylde er den koldeste i køleskabet?
Der findes mange myter og overbevisninger, når det kommer til køleskabets koldeste hylde. "Det er altid koldest øverst i køleskabet". "Nej, varmen stiger opad, så køleskabet er koldest nederst".
Men det afhænger af, hvor køleelementet sidder, og i de fleste moderne køleskabe er det faktisk placeret i midten! Så der findes ikke noget entydigt svar, du må selv have fat i termometeret.
Stil termometeret i et glas vand på de forskellige hylder og tjek efter en halv times tid, når vandet har optaget hyldens kulde.
- Læs også: 8 gode råd om viskestykker og karklude
- Læs også: Sådan opbevarer du de konserverede fødevarer
- Læs også: Sådan opbevarer du frugt og grønt










Brillemoden gennem tiderne
Undgå at blive syg af grillmaden
Fortæl os: Hvad ønsker du dig ikke i julegave?
Patienter med pels
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
10 gode julefilm til børn
Se mit elskede køkkenredskab
10 gode julefilm til voksne
Kuriøse slikbutikker
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet












Kommentarer til artiklen
Rester
Jeg prøver at soignere vores tre køleskabe med korte mellemrum, og anvende rester hurtigst muligt,
Derfor er jeres miljøråd en god hjælp for vores lille familie