Sådan tjekker du, om din hoveddør slipper varmen ud

Der er mange penge at spare, hvis du sørger for, at der ikke er utæt omkring din hoveddør. Her er en simpel test, der tager 20 sekunder at gennemføre
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 9. marts 2011
  • Luk døren om et stykke A4 papir og træk i papiret. Hvis papiret er meget nemt at trække ud, så kan varmen også slippe ud.
  • Hvis en dør eller et vindue slutter rigtig tæt, skal det være næsten umuligt at trække papiret ud, uden det går i stykker.
  • Prøv både at lukke døren om papiret for oven og for neden i døråbningen.
  • Hvis døren ikke slutter til, kan den justeres, så den lukker mere til. Det kan gøres der, hvor palen og låsen går ind i karmen, hvor man med en skruetrækker kan vippe slutblikket lidt ud, så døren trækkes mere til, når den lukkes. Eller der kan sættes tætningslister på døren.
  • Muligvis skal der også stilles på hængslerne med en hængselbukker.

Hvis du vil gå mere grundig til værks, kan du også bestille en termografiundersøgelse, hvor huset bliver fotograferet med et varmefølsomt kamera. Det koster cirka 2000-3000 kroner at få huset termograferet.

Mere om Klimavenlige huse

Kommentarer til tippet

Regeringen støtterispleringen

Åbner man afsnittet som står beskrevet under Emne, får man indtrykket af et retvisende udsagn, men ved henvendelse til siden www.boligforbedringer.dk får man sig en lang næse, da ordningen for længst er lukket. Ser man nærmere på artiklen er indlægget fra 11/4 2009, skrevet af Anders Albreht, altså en gammel nyhed.
Ellers er papirøvelsen god og forstående, men så er det sagt.

MVH/ Finn Markvardsen

- Finn Markvardsen - 17. mar 2011 18:25

Kommenter tippet

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

LÆS SENESTE SAMVIRKE