Læg liljeløg i april og få haven fuld til sommer
Liljer fås i mange farver og udformninger. Plant masser af liljeløg i april og gør haven fuld til sommer. Samvirke giver dig her et par gode råd til at få gang i liljerne.
Af Louise Skøtt Gadeberg | Foto: Colourbox | 6. april 2011
Læg liljeløg i april, og gør haven fuld af smukke og farvesprudlende liljer til sommer. Så snart nattefrosten er borte, kan du kaste dig over din lille haveskovl og gå i gang med havens bede.
Ingen nattefrost
- Læg ikke løgene, før det er
frostfrit – løgskællet er papirtyndt og sart, og løget er derfor meget udsat
for udtørring.
- Er foråret koldt, kan du plante i krukke, og stille krukken frostfrit, så løgene kan spire.
- Asiatiske liljer, martagonliljer, orientalske liljer og trompetliljer er de sorter, som vokser bedst under danske haveforhold.
Liljeløg skal have god plads
- Liljeløg lægges med 20 centimeters
mellemrum og graves ned, så der er 2-3 gange løgets højde i jord oven på.
- Enkelte sorter, som madonnaliljeløg, må kun dækkes af et let lag jord. Andre sorter har brug for ekstra sur jord. Læs om sorten i din havebog.
- Det er vigtigt, at løgene ikke rører hinanden, da de bliver til flere over årene. Grav evt. tæt beplantede områder op og plant liljer andre steder. Planter du i krukke, kan du dog plante løgene side om side.
Ikke for våd jord til liljen
- Liljeløg tåler hverken udtørring eller for våd jord. Læg derfor lidt grus i bunden af plantehullet som dræn.
- Liljer er løgplanter og spirer år efter år. Lad planten visne ned efter blomstring og samle nye kræfter i løget indtil næste forår. Løget tager ikke skade af vinterfrosten.
- Hold øje med de 10 mm lange og røde liljebiller, der angriber dine liljer. Tjek dine liljer hver dag, og fjern (dræb) dem, hvis du ser dem.
- Læs også: Gør din orkide forårsklar
- Læs også: Gør dine haveredskaber forårsklar
- Læs også: Lad tusind blomster springe ud
- Læs også: Plant efterårets alpevioler om foråret










Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Vandlege stimulerer børns motorik
10 ting du kan bruge kastanjer til
Plant disse 8 blomster i haven og tiltræk bier og få dermed mere frugt på træer og buske
10 ting du ikke skal købe for ofte
14 eksotiske rejsemål i Danmark
8 ting du kan bruge en rest yoghurt til
Undgå mus i dit hus
Kend din sky - 6 skytyper, der er gode at kende
10 dødelige planter og dyr i Danmark












Kommenter artiklen