Alverdens behandlingsmetoder mod lus
Lus lever helt inde ved hovedbunden, hvor der er varm og lidt fugtigt, og hvor de er tæt på skalpen, som de suger blod fra flere gange om dagen. Vi giver her nogle gode råd til, hvordan du kan kan komme af med de forhadte lus.
Af Liv Mygind | Illustration: Llustra | 20. januar 2012
- Kæm i vådt hår.
- Tør kammens tænder af i et stykke fugtig, hvid køkkenrulle for hvert strøg. Så du kan se, om du fanger noget.
- Gentag kæmning hver anden dag i 14 dage.
- Prøv også at kvæle lusene med f. eks. olier eller silikoneprodukter - såsom Hedrin eller Lusefri. Man kan også forsøge sig med at putte spiseolie i håret og tage en badehætte på natten over.
- Endelig er der »støvsugermetoden« , der også kaldes lusesnapperen. Hvor man kommer et lusefilter på en særlig lusestøvsuger og støvsuger i tørt hår -så magter lusene ikke at holde sig fast i luftstrømmen. Lusene samles på et filter i en beholder, der kan lukkes med et gennemsigtigt låg, så man kan se på sin fangst.
- Helt alternativt kan man bruge myrer! En ældre mand fra Rødding beretter fra sin barndom: »Da jeg var dreng i 1930'erne, var der en familie med mange børn, og ligesom alle andre fik de af og til lus. Når det så blev for slemt, tog deres far dem med ud i granskoven på en lille udflugt, hvor de blev bedt om at stikke hovedet i en myretue, og da myrerne var hurtige til at vejre lusene, tog det kun et øjeblik at komme om bord i hovedbunden. Og en halv time efter var de renset for lusene. Selvfølgelig kriblede og krablede myrerne, værre end lusene, og børnene skreg og hylede. Men det hjalp, og bagefter blev myrerne fjernet med en kam. Og belønningen var saftevand og kager. Alt var i den skønneste orden igen. Indtil næste skovtur,« fortæller H. P. Dinesen.













Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Plant disse 8 blomster i haven og tiltræk bier og få dermed mere frugt på træer og buske
10 ting du ikke skal købe for ofte
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr
10 ting du kan bruge kastanjer til
Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen
10 dødelige planter og dyr i Danmark
Vandlege stimulerer børns motorik
8 ting du kan bruge en rest yoghurt til
5 skønne ting du kan lege med dine unger i naturen












Kommenter artiklen